KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018
KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal give mening for studerende, kursister, medarbejdere og vores omverden. Derfor skal vi udvikle strategien sammen. "KP og vores omverden" er en analyse af tendenser i verden omkring os, og hvilke konsekvenser de tendenser har for os i KP. Analysen beskriver også, hvordan vores ressourcer og kompetencer spiller sammen med tendenserne: Hvor bidrager KP til at løse de samfundsmæssige udfordringer, og hvor har vi potentiale til at gøre det bedre i fremtiden? Dokumentet bygger på en analyse af 107 dokumenter og 18 interviews, der er blevet bearbejdet i en arbejdsgruppe. September 2018
Om dokumentet "KP og vores omverden" er ikke en beskrivelse af alt, hvad vi foretager os i samarbejde med vores omverden. Men analysen udgør et fælles grundlag, som vi kan stå på, når vi skal til at udvikle vores samlede strategi til lokale og meningsfulde mål og handlinger. KP og vores omverden er en analyse af: - tendenser i vores tid - konsekvenserne for KP - hvordan KP s kompetencer og ressourcer spiller sammen med de tendenser, der præger vores omverden. Dette er en opsummering af "KP og vores omverden". Der er sidehenvisninger under hver tendens, så du nemt kan finde hen til en uddybende beskrivelse i den fulde version. 25. september 2018
TENDENS 1 EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING
En kompleks verden i hastig forandring Den digitale transformation buldrer derud af, og stort set alle sektorer har gennemgået forandringer som konsekvens heraf. Både organisationer og professionelle har langt større adgang til data og viden en viden, der udvikles og ændres hastigt, og har medført en øget kompleksitet og en stigning i efterspørgslen på kompetencer inden for innovation og iværksætteri. Konsekvenser Tværprofessionelle samarbejder bliver nødvendige for at kunne løse nye og mere komplekse udfordringer i velfærdssamfundet. De fagprofessionelle skal kunne håndtere de teknologiske redskaber, og organisationer skal kunne forholde sig til tilgængelige data. Uddannelsesinstitutioner skal bruge de digitale muligheder didaktisk og til at udvikle selve uddannelsesbegrebet. For at de fagprofessionelle kan handle i et mere komplekst samfund, er der brug for en høj grad af forståelse for egen kontekst og rolle i et større system. For at følge med en verden og et arbejdsmarked i hastig forandring, skal de fagprofessionelle lære at lære og have muligheden for at efteruddanne sig gennem hele livet. Ressourcer og kompetencer Vi har et stærkt tværprofessionelt udgangspunkt og gode faciliteterne til at indgå i velfærdsinnovationssamarbejder. Vi har kompetencer, der er på forkant med den digitale didaktiske udvikling. Vi står i en unik position til at levere livslang læring, da vi både kan tilbyde grund- og videreuddannelse og arbejder med koblingen mellem de to. Vi udlever ikke det tværprofessionelle stærkt nok. Der er et uudnyttet potentiale i at omsætte innovationskompetencer til flere undervisere, og drive innovationsprocesser sammen med eksterne og studerende. Vi har et stort forretningspotentiale på videreuddannelsesområdet. Vi uddanner ikke de studerende i tilstrækkelig grad til at indgå i en bredere organisatorisk sammenhæng. Endelig mangler de nyuddannede digitale kompetencer. Vi får desuden ikke i tilstrækkelig grad integreret digitale virkemidler i undervisningen eller udfordret uddannelsesbegrebet og de nye digitale greb på uddannelse og professioner. (KP og vores omverden, side 10-19)
TENDENS 2 ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES
Et velfærdssamfund under pres Antallet af ældre stiger, mens antallet af unge falder over de kommende år. Fremtidens demografiske udvikling sætter sine spor i den offentlige sektor i form af en effektiviseringer og en øget konkurrence på både bevillinger og præstationer uden at det går ud over kvalitet i uddannelsessektoren. Konsekvenser Færre unge skal i fremtiden drage omsorg for flere ældre. Derfor er der brug for flere hænder og mere kvalificeret arbejdskraft, der kan levere på et højt niveau fra dag ét. De små ungdomsårgange betyder, at kampen om de stærke studerende skærpes. Professionshøjskolerne må potentielt indstille sig på at tage flere svagere studerende ind eller tiltrække flere dygtige studerende for at leve op til aftagernes efterspørgsel. Det stigende effektiviserings- og resultatfokus presser de unge og har på den ene side skabt en usund nulfejlskultur. På den anden side er de unge vant til at blive serviceret og hjulpet frem af især forældre. Den øgede konkurrenceudsættelse og det øgede pres på de faste bevillinger betyder, at KP skal tiltrække langt flere eksterne midler og indgå i flere eksterne forskningssamarbejder og partnerskaber. Det politiske effektiviseringsfokus stiller store krav til professionshøjskolerne om selv at effektivisere og sikre en balance i økonomien gennem mere rentabel videreuddannelse og større andel af ekstern finansiering Ressourcer og kompetencer KP henter i højere grad ekstern finansiering og har opbygget og skabt udvalgte stærke forskningsmiljøer og partnerskaber. Desuden har vi øget vores fokus på at støtte talentfulde studerende i talentforløb. Vores dimittender kommer i høj grad i job efter uddannelse. Og fusionen har stillet os stærkere både organisatorisk og økonomisk og giver os nye muligheder i fremtiden. Omvendt er der for store udsving i kvaliteten af vores undervisning, og vores aftagere oplever, at både kernefagligheden og arbejdsparatheden blandt studerende og dimittender flere steder halter. Endelig er studieintensiteten og frafaldet for højt på flere af vores uddannelser. (KP og vores omverden, side 20-30)
TENDENS 3 FRA TEORI TIL PRAKSIS
Fra teori til praksis Ideen om Danmark som videnssamfund er ikke længere tilstrækkelig. Sammenhængen mellem teori og praksis; mellem produktion og udvikling er kommet i fokus både politisk og i bredere forstand. I uddannelsessektoren har det øget opmærksomheden på de praksisorienterede uddannelser og på at få mere simulation og anvendelsesorientering ind i de teoretiske uddannelser. Konsekvenser For at skabe dimittender med de rette kompetencer og erfaringer må vi helt tæt på aftagernes praksis og samarbejde strategisk med dem om både uddannelse og forskning. Det politiske fokus på praksis har også resulteret i øget fokus på mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, der kan bruges til at løse udfordringer i praksis. De studerende forventer i stigende grad at prøve sig selv og deres kompetencer af i praksis flere gange, før de dimitterer. Undervisere skal derfor kunne tage praksis ind i uddannelserne og tilrettelægge læringsaktiviteter, så de studerende træner og øver under uddannelsen. Det politiske fokus på praksis har fået andre uddannelsesinstitutioner til at kigge i samme retning. Særligt universiteterne er begyndt at fokusere på at skabe en tættere kobling mellem forskning og praksis. Den fagprofessionelle skal både kunne bruge teoretisk viden til at forstå sin praksis og omsætte teoretisk viden, der skaber værdi i praksis. Ressourcer og kompetencer Vi har et tydeligt praksisfokus. Alle vores studerende er i praktik og vi har opbygget træningsfaciliteter i topklasse. Vi har skabt udvalgte succesfulde eksterne samarbejder om anvendelsesorienteret forskning og flere medarbejdere lykkes med at videreformidle og omsætte deres forskning til praksis. Vi har et tæt samarbejde om praktik med mange af vores aftagere og vi har omsat det tætte praksissamarbejde til strategiske samarbejder med udvalgte aftagere. Vores aftagere oplever dog, at vores studerende ikke er gode nok til at koble teori og praksis, og at vi ikke er gode nok til at integrere praksis i vores undervisning. Endelig lykkes vi ikke med at skabe strategiske samarbejder med flere af vores aftagere. Vi har ikke fået omsat det politiske fokus på praksis til et øget fokus på professionsuddannelserne, og forsknings- og udviklingsmidlerne tilgår stadig ikke KP og professionshøjskolerne tilstrækkeligt. Vi kan desuden udvikle vores rolle og betydning i forskningssamarbejder med både aftagere og universiteter. (KP og vores omverden, side 31-38)
TENDENS 4 UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER
Udfordrede faglige autoriteter På internettet og de sociale medier kan det være vanskeligt at skelne redaktionelt indhold fra personlige holdninger og reklamer. Holdninger vægter ofte tungere end fakta, når vi læser og deler indhold, og tilliden til faglige autoriteter daler. Politikerne presser også eksperterne ved at efterspørge resultater, mere evidens og ved at reformere ivrigt på uddannelsesområdet. Konsekvenser I takt med at autoriteterne presses af de nye politiske og sociale strukturer, får de fagprofessionelle i højere grad brug for at læne sig op ad evidens, videnbaserede og fælles tilgange, værktøjer og metoder. Der er en svækket fagprofessionel stolthed og identitet, og professionernes prestige er for lav, hvilket har indflydelse på både den enkeltes og professionens autoritet. Når eksperten bliver udfordret, bliver det endnu vigtigere, at de fagprofessionelle ikke kun gør det rigtige og baserer det på evidens og viden, men også kan finde ud af at kommunikere og argumentere klart og engageret om deres valg og tilgange. De mange reformer på uddannelsesområdet har skabt en reformtræthed og -skepsis blandt både aftagere, interessenter og de fagprofessionelle. Ressourcer og kompetencer Vi har flyttet os markant på forskningsområdet de senere år og har kompetencer og viden på velfærdsområderne til at skabe anvendelsesorienteret forskning, der kan omsættes i evidens- og videnbaserede resultater. Vi har også etableret et strategisk tværgående fokus på forskning. Mange i KP s ledelse har stærke kompetencer i strategisk interessevaretagelse og et bredt og stærkt netværk blandt beslutningstagere, herunder på politisk niveau. Det giver mulighed for at påvirke og forme nationale dagsordner. Vores fusion betyder også, at vores stemme får mere vægt. Samtidig er der for mange områder, hvor vi ikke lykkes med at skabe evidens og viden via forskning, og det er usikkert, om vi baserer vores undervisning og vores undervisningsmetoder på solid viden. Desuden har vi brug for at blive bedre til at anvende og kommunikere vores viden i andre fora end vores egne. Fagprofessionerne, inden for nogle af vores uddannelser, har ikke en stærk nok fælles tilgang og identitet, og vi kunne være bedre til at tale vores professioners sag. Vi skal sikre, at de studerende får kompetencer til kritisk at vurdere og kommunikere videngrundlaget. (KP og vores omverden, side 39-47)
TENDENS 5 ET HØJERE FORMÅL 25. september 2018
Et højere formål Verdensmålene har været med til at intensivere en fælles opmærksomhed på at skabe en bedre verden. Både offentlige og private institutioner forventes at have et tydeligt why et højere formål end bare overskud på bundlinjen. Glocalization dækker over en tendens til, at mange både kommuner og enkeltpersoner forsøger at finde lokale løsninger, der kan bidrage til at løse både lokale og globale udfordringer. Konsekvenser Den fælles opmærksomhed på at skabe en bedre verden har resulteret i nye behov for både organisationer og virksomheder, der i dag forventes at have et tydeligt why. For uddannelsesinstitutioner betyder det, at der er et behov for at integrere et tydeligt why også helt ind i uddannelsernes tilrettelæggelse og løbende vise, hvordan man er med til at løse de store dagsordener. De unge, der søger mod professionsuddannelserne, har et ønske om at gøre en forskel og søger uddannelser, der giver mening. Behovet for at gøre en forskel kommer også til udtryk i, at flere gerne vil gøre en forskel i frivilligt arbejde, samtidig med at pres på økonomi og ressourcer betyder, at flere kommuner og andre organisationer kigger mod det lokale og det nære for at finde frivillige, der vil bidrage. Ressourcer og kompetencer Vi har et tydeligt formål om at uddanne de professionelle, der skal løfte den store opgave at få velfærdsstaten til at give værdi i hverdagen for borgerne. Mange af vores studerende og medarbejdere har valgt at studere eller arbejde hos os, fordi de vil gøre en forskel gennem en specifik profession ikke alene en uddannelse. Vi har som institution igangsat gode initiativer med frivillighed for studerende, der kan udbygges og udvides fremadrettet. Samtidig er vi for utydelige om vores fælles why og kunne i langt højere grad understøtte dette i fælles mål på tværs af vores uddannelser og i tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelser helt ind i undervisningslokalet. For mange af vores studerende taber motivationen undervejs i uddannelsen. Vi har et uudnyttet potentiale i at engagere os mere i lokalområdet både i og udenfor undervisningen. (KP og vores omverden, side 48-55)