Departementet for Fiskeri og Fangst E-mail: apn@nanoq.gl Nuuk, den 22. september 2017 Brev nr. D17-13566 Sagsnr. S17-552 Høring af forslag til Inatsisartutlov om fiskeri Der henvises til Departementets høringsskrivelse af 14. august 2017 vedr. forslag til Inatsisartutlov om fiskeri (lovforslaget) samt skrivelse af 13. september om fejlrettelse og fastsættelse af ny høringsfrist til den 22. september. Lovforslaget lægger op til fundamentale og vidtrækkende ændringer i rammebetingelserne for fiskeriet og med store afledte konsekvenser hele samfundet. GE finder det meget kritisabelt at gennemføre så markante lovændringer uden en rimelig høringsfrist. Den korte høringsfrist indebærer, sammen med en i øvrigt forhastet lovforberedelse, at lovforslaget kan indeholde konkrete fejl og alvorlige mangler, som et mere tilbundsgående juridisk og økonomisk eftersyn kunne afsløre. Den seneste rettelse af 13. september vedrørende et ganske alvorligt forhold omkring udenlandsk ejerskab i fiskeriet, som blev påpeget af en høringspart, er et konkret eksempel herpå. Inatsisartut efterlades på den baggrund med et lovforslag, som efter GE s mening er helt utilstrækkeligt kvalitetssikret. Dette ringe resultat kunne være undgået, hvis Naalakkersuisut havde imødekommet Fiskeri- og Fangstudvalgets krav om en ordentlig forberedelsesproces som det fremgår af Udvalgets betænkninger, hhv. FM2015/19 af 25. marts 2015 og FM2017/115 af 3. juni 2017. Med disse forbehold gennemgår Grønlands Erhverv (GE) sine bemærkninger til lovforslaget jf. indholdsfortegnelsen.
Indholdsfortegnelse 1. Fiskerierhvervet sikrer i dag et stort samfundsøkonomisk afkast... 3 2. Lovforslaget lægger op til samfundsøkonomiske forringelser og ubesvarede spørgsmål... 4 3. Lovforslaget er historieløst... 5 4. Naalakkersuisuts egne løfter om grundige undersøgelser er ikke efterlevet... 6 5. Processen forud for lovforslaget imødekommer ikke Inatsisartuts krav... 7 6. Generelle bemærkninger til lovforslaget... 9 6.1. Lovforslagets formål... 9 6.2. Lovforslagets centrale ændringer... 10 6.2.1. En ændring af kvotefordelingen til 50/50 rejefiskeriet i Vestgrønland... 12 6.2.2. Ny model for opgørelse af ejerandele... 15 6.2.3 Ny lov om opsigelse, tilbagetrækning og genfordeling af de tidsubegrænsede licenser... 16 6.3. Loven er en rammelov, der skaber grundlæggende usikkerhed om fiskerierhvervets rammebetingelser.... 17 6.4. Usikkerhed og negativ indflydelse på andre erhvervssektorers vurderinger af investeringsrisici i Grønland.... 18 6.5. Transparens og legitim forvaltning... 18 7. Erstatningsretlige problemstillinger... 20 8. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser... 22 9. Sammenfatning og anbefalinger... 33 9.1. Sammenfatning... 33 9.2. Anbefaling... 35 Bilag: Bilag 1: Historisk baggrund for nuværende fiskerilov, GE, 21. september 2017 Bilag 2: Notat om forslag til ændring af fiskeriloven, Gorrissen Federspiel, 21. september 2017 2
1. Fiskerierhvervet sikrer i dag et stort samfundsøkonomisk afkast Lovforslaget lægger op til et fundamentalt opgør med rammebetingelserne i næsten 30 års fiskeripolitik og dermed de grundlæggende principper for reguleringen af et erhverv, der i dag tilfører de offentlige kasser omkring 1,2 mia. kr. årligt foruden at skabe omkring 4.500 fuldtidsstillinger. Fiskeriet udgør 95 % (2015) af den samlede værdi af vareeksporten; heraf udgør rejerne 43 %. Fiskerierhvervet tegner sig for 26 % af Grønlands økonomi og henregnes, for så vidt angår det udenskærs fiskeri, til et af verdens mest effektive fiskerier. Grønland anses her for et foregangsland, når det handler om at sikre grundlaget for en ressourcerente, som kan beskattes af samfundet. I Forslag til finanslov for 2018 budgetteres ressourcerenteafgiften således til godt 300 mio. kr. årligt foruden yderligere 50 mio. kr. årligt som konsekvens af et nyt lovforslag om en forhøjelse af afgifterne. Muligheden for at opkræve ressourcerenteafgifter i den størrelsesorden foruden selskabsskatter, udbytteskatter og A-skatter forudsætter et meget effektivt fiskeri. I alt leverer fiskeriet altså en direkte indtægt til de offentlige kasser på 1,2 mia. kr., og det er disse indtægter, som lovforslaget nu lægger op til at reducere. Dertil kommer de afledte skatteindtægter fra de mange andre erhverv, der direkte eller indirekte er afhængige af, at fiskeriet er effektivt og velfungerende. Det omfatter leverandørerne af de varer og tjenesteydelser, som fiskerisektoren køber, og de mange virksomheder i næringslivet, byggeriet, m.v. hvor de ansatte i fiskeriet også skaber omsætning med deres løn. Fiskeriet har med andre ord en stor økonomisk multiplikatoreffekt i andre erhverv, og en forringelse af økonomien i fiskeriet vil dermed have store negative konsekvenser i disse erhverv også. GE anser det derfor for yderst risikabelt for samfundsøkonomien, at man fremlægger et lovforslag, der helt tydeligt ikke er gennemarbejdet, og som efterlader alt for mange ubesvarede spørgsmål af både økonomisk og juridisk karakter. Lovforslaget forholder sig heller ikke til, at faldende effektivitet i fiskerierhvervet kan få vidtgående konsekvenser for Grønlands mulighed for overhovedet at fremtidssikre eksportindtægterne. Således fremhæver Økonomisk Råd meget relevant i sin seneste årsrapport (September 2017, side 48), at Fiskeri er et eksporterhverv udsat for betydelig international konkurrence. Grønlandske fiskeprodukter konkurrerer ikke alene med fisk på det internationale marked, men også med landbrugsvarer og andre fødevareprodukter. Udnyttelsen af fiskeressourcerne må derfor tage udgangspunkt i de internationale markedsvilkår, og kan ikke anskues alene ud fra en national vinkel. Det samfundsøkonomiske afkast af naturressourcerne mindskes, såfremt fiskeriet er mindre effektivt, end det er tilfældet for dem, man konkurrerer med. Mange industrialiserede fiskerinationer har stort fokus på effektiviteten i 3
fiskeriet. Lokal samfundsøkonomiske hensyn må afbalanceres med den globale konkurrence inden for fiskeriet. Med denne pointe understreges, at man ikke kan isolere problemet med faldende effektivitet til en intern nationaløkonomisk problemstilling med mulige faldende skatteindtægter m.v. uden at tage hensyn til, hvordan faldende effektivitet påvirker landets konkurrenceevne. Grønlands afhængighed af fiskerieksporten gør økonomien åben og sårbar for hård konkurrence om kunderne, og den faldende effektivitet, som lovforslaget lægger op til, betyder højere priser på grønlandske fiskeprodukter og dermed risiko for fald i eksporten. Lovforslaget ignorerer denne grundlæggende forudsætning og skaber en forestilling om en grønlandsk osteklokkeøkonomi, hvor man ikke behøver at tage højde for landets konkurrencesituation på eksportmarkederne. Det er en urimelig stor risiko at tage. 2. Lovforslaget lægger op til samfundsøkonomiske forringelser og ubesvarede spørgsmål Hvis fiskeriet ikke er effektivt, reduceres eller forsvinder beskatningsgrundlaget. Det fremlagte lovforslag oplyser selv, hvordan fiskeriets effektivitet, det samfundsøkonomiske afkast og skatteindtægterne forringes, når lovforslaget føres i livet. Der sker bl.a. i form af faldende beskæftigelse og svigtende råvareforsyning til de nuværende produktionsanlæg på land. Som nævnt ovenfor, nævnes risikoen for en svækkelse af eksporten ikke. Lovforslaget efterlader derfor nogle nye, store politiske spørgsmål, som GE forventer tages op i forbindelse med forhandlingerne af finanslovsforslaget for 2018: Hvordan skal tabet i de offentlige kasser kompenseres, når de nuværende indtægter på 1,2 mia. kr. fra fiskeriet falder som følge af lovforslaget? Hvilke velfærdsydelser inden for sundhed, uddannelse, offentlig hjælp, handicapområdet, ældrepleje, børnehaver mv. vil Naalakkersuisut udpege som de områder, hvor besparelserne skal ske? Eller skal skatterne sættes op? I dag understøttes indhandlingskrav til landfabrikker af den løbende handel med årskvoter fra det udenskærs til det indenskærs fiskeri. Denne mulighed for periodevise, lønsomme omfordelinger fjernes med lovforslaget. GE finder det paradoksalt, at lovforslaget lægger op til at straffe de rederier, der faktisk gennem en fleksibel kvotefordeling understøtter det nuværende politiske krav om indhandlingspligt til fabrikkerne. Hvad vil Naalakkersuisut beskæftigelsespolitisk forslå som kompensation for det tab af arbejdspladser, som vil ske på fiskefabrikkerne, hvis råvareforsyningen som det skrives i lovforslaget risikerer at blive ustabil eller faldende? Lovforslaget forklarer ikke, hvilken ny privat personkreds, der skal have adgang til de kvoter, der skal tages fra de nuværende aktører i fiskeriet, herunder fra det samfundsejede Royal Greenland, der fisker ca. 46 % af den udenskærs rejekvote og ca. 25 % af den indenskærs rejekvote (hvis man gør gældende, at RG har bestemmende indflydelse i Ice Trawl og medregner RG s andel af kvoten her). Dette ubesvarede spørgsmål er centralt, eftersom lovforslagets formål er at bekæmpe ulighed i samfundet ved at give flere adgang til de samfundsejede ressourcer. 4
Lovforslaget fortæller heller ikke på hvilke betingelser, en ny privat personkreds kan erhverve de tilbagetrukne kvoter, herunder en andel af de samfundsejede kvoter (Royal Greenlands kvoter). Lovforslaget forholder sig bl.a. ikke til, om de pågældende personer har kompetencer til og kan skabe finansiering til at opfiske de tilbagetrukne, omfordelte kvoter og hvordan denne samlede omfordeling af kvoterne forventes at påvirke indhandlingen til fabrikkerne. GE frygter i den forbindelse, at lovændringerne kan indebære, at en større andel af de tilbagetrukne kvoter ikke blive opfisket og dermed samlet set vil forringe effektiviteten meget mere, end det antydes i lovforslaget. Økonomisk Råd skriver herom i årsrapporten side 50-51: Afhængig af tildelingskriteriernes udformning vil forslaget kunne give specifikke personer, der modtager nytildelte licenser en indkomstfremgang, men dette vil være en meget upræcis omfordelingspolitik og indeholde et lotterielement i forhold til hvem, der bliver tildelt disse kvoteandele. Samtidig vil skatte- og afgiftsprovenuet falde, hvilket vil have negative konsekvenser for det øvrige samfund enten i form af stigninger i andre skatter og afgifter eller besparelser. 3. Lovforslaget er historieløst Den nuværende fiskerilov udspringer med senere tilpasninger af den fiskerilov, som i 1990 blev gennemført for at redde Grønlands konkurstruede og ineffektive fiskeri. Krisen i erhvervet var den gang så alvorlig, at den udgjorde en trussel for bankernes og landskassens økonomi. Da lovforslaget er udarbejdet uden nogen reference til dette afgørende historiske udgangspunkt for den nuværende lovgivning, vedlægger GE i bilag 1 en kort oversigt over baggrunden for og indholdet i den daværende reform. GE ønsker hermed også at imødegå nogle af de myter, som efter GE s mening også har været med til at forme indholdet i det fremlagte fiskerilovsforslag. Resultatet af den fiskerireform, som loven i 1990 blev krumtappen i, blev i de følgende år en enestående modernisering af Grønlands fiskeri og skabelsen af et kolossalt samfundsøkonomisk overskud, som man politisk har haft til rådighed til finansiering af store velfærdsudgifter og økonomisk udligning i hele samfundet. I store træk har fiskeriloven i næsten 30 år skabt stabile rammebetingelser for fiskerierhvervets udvikling. Denne succes specielt i det udenskærs rejefiskeri står i stærk modsætning til dele af det indenskærs fiskeri efter hellefisk, hvor Naalakkersuisut har tilladt en massiv forøgelse af licenser og kvotetildelinger, som er markant større de biologiske anbefalinger, samt indførelse af kvotefri fiskeri i bestemte områder. Resultatet er i dag et dramatisk fald i det samlede fiskeriudbytte i fiskeriet efter hellefisk i Diskobugten og en voksende konkurrence mellem de indenskærs jolle- og fartøjsfiskere om 5
ressourcerne i de øvrige hellefiskeområder. Nogle fiskere udtaler selv, at resultatet nu er en økonomisk katastrofe for de mange familier, der er afhængige af dette fiskeri. GrønlandsBANKEN ser de voksende økonomiske problemer afspejlet i stigende tab på udlån til de indenskærs fiskere. 4. Naalakkersuisuts egne løfter om grundige undersøgelser er ikke efterlevet Det fremlagte lovforslag lægger op til at indføre nogle af de samme skævvridende mekanismer med flere fiskere i rejefiskeriet i en situation med overkapacitet samt en fordeling af de nuværende kvoter på flere mindre effektive enheder. Lovforslaget skaber derfor markant usikkerhed i den fremtidige udvikling af rejsefiskeriet og vil skabe negative økonomiske ringvirkninger i andre dele af erhvervslivet. En mere indgående analyse af fiskeriets betydning for samfundsøkonomien fremgår af Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland, Copenhagen Economics (2013). Naalakkersuisut ønsker en reform af fiskeriloven, men som tidligere fremhævet i Politisk- Økonomisk Beretning for 2017 (PØB 2017, Departementet for Finanser og Skatter) under hensyn til at Naalakkersuisuts overordnede formål for fiskeripolitikken er at sikre virksomhederne og samfundet det størst mulige afkast af fiskeriet på et bæredygtigt grundlag. Det er det offentliges rolle at skabe gode rammer for, at fiskeriet kan drives rentabelt og udvikle sig. Rammevilkårene for fiskerierhvervet og forvaltningen generelt skal så vidt muligt være stabile og understøtte behovet for en langsigtet bæredygtig bevarelse af bestandene. GE er enig i dette overordnede formål med fiskeripolitikken, og GE noterede sig, at Naalakkersuisut så sent som i PØB 2017 oplyste, at der var igangsat en undersøgelse af effekterne ved en ophævelse af tidsubegrænsede licenser inden for reje- og hellefiskeriet og erstatte disse med tidsbestemte licenser samt, at Da der er tale om en mulig beslutning af vidtrækkende karakter, er der behov for en grundig undersøgelse af dels det juridiske grundlag for ophævelsen af de tidsbegrænsede licenser, dels af hvordan fiskerierhvervet og den generelle samfundsøkonomi i landet forventes påvirket økonomisk. Naalakkersuisut oplyste endvidere, at en juridisk undersøgelse på daværende tidspunkt var forventet at foreligge i løbet af marts 2017, således at resultatet heraf kunne indgå i den planlagte, efterfølgende økonomiske undersøgelse. GE er ikke bekendt med, om undersøgelserne har været forelagt Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og Naalakkersuisut har indtil videre givet GE afslag på aktindsigt i de pågældende undersøgelser, som GE må formode ligger til grund for nogle af lovforslagets oplysninger om netop de mulige juridiske og økonomiske konsekvenser. Denne mangel på åbenhed omkring Naalakkersuisuts fiskeripolitik er i direkte modstrid med Udvalget for 6
Fiskeri, Fangst og Landbrug, som krævede involvering af fiskerets aktører i det lovforberedende arbejde og åbenhed omkring processen som grundlag for en fri debat. Af samme grund finder GE det i høringssvaret overordentligt vanskeligt eller umuligt at vurdere en lang række af de forudsætninger, som lovforslaget må formodes at tage udgangspunkt i på baggrund af de nævnte undersøgelser. GE kan konstatere, at Naalakkersuisut i det konkrete lovforslag er gået bort fra det formål, som man i Politisk Økonomisk Beretning 2017 tilkendegav skulle være styrende i udarbejdelsen af en ny fiskerilov, nemlig et overordnet samfundsøkonomisk bæredygtighedshensyn. Som det nærmere redegøres for i dette høringssvar, er formålet nu blevet fordelingspolitisk, og at flere fiskere skal opfiske kvoten. GE påpeger desuden i sit høringssvar en række store risici ved det foreliggende lovforslag hvoraf mange er helt i tråd med lovforslagets egne tydelige advarsler om forslagets mange negative konsekvenser. GE mener som nævnt ovenfor, at lovforslaget efterlader en række vigtige ubesvarede spørgsmål, herunder om, hvilke fiskere der skal fiske de tilbagetrukne kvoter, på hvilke vilkår, og hvordan det sandsynliggøres, at de nye fiskere skal finansiere nye kvoter og nye fiskefartøjer. Dette skal holdes op mod, at nogle af de eksisterende indenskærs rejefiskere, som i dag supplerer deres kvoter ved køb af årskvoter fra det udenskærs fiskeri, frygter, at flere, nye fiskere i konkurrence om kvoterne vil forringe effektiviteten i fiskeriet og dermed de eksisterende indenskærs fiskeres økonomi. GE s indledende konklusion er derfor, at lovforslaget bør trækkes tilbage. I stedet bør en ny proces indledes i overensstemmelse med de retningslinjer, som Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug og efterfølgende Naalakkersuisut selv i PØB 2017 har formuleret. GE anbefaler desuden, at en ny fiskerilov koordineres med Naalakkersuisuts krav om en øget ressourcerentebeskatning. Uden en sådan koordinering risikerer fiskeripolitikken at forfølge modstridende målsætninger. 5. Processen forud for lovforslaget imødekommer ikke Inatsisartuts krav Med den dramatiske forringelse af fiskerierhvervets rammebetingelser, som lovforslaget lægger op til (se GE s generelle bemærkninger senere i høringssvaret), finder GE finder det stærkt kritisabelt, at lovforslaget fremlægges uden nogen form for forankring i eller referencer til den nuværende fiskerilovs vigtige historiske baggrund eller endsige de rapporter og analyser, der alene de seneste år er udarbejdet for netop at belyse de problemstillinger, som udformningen af en ny fiskerilov indebærer. 7
at lovforslaget ikke forholder sig til de problemstillinger, der rejses af Fiskeri- Fangstog Landbrugsudvalget (Udvalget), hhv. i betænkning af 25. marts 2015 og i betænkning af 3. juni 2017. at lovforslaget fremlægges uden være koordineret med lovforslaget om en ny model for beregning af ressourcerenteafgifter et forslag, som lægger op til en markant forhøjelse af ressourcerenteafgiften, og som forudsætter en fortsat høj effektivitet i fiskeriet. Naalakkersuisut og Inatsisartut tog begge udvalgsbetænkninger til efterretning, herunder Udvalgets krav om (FM2015/19): Inddragelse af erhvervets aktører og investorer, idet usikkerhed i erhvervet i værste fald kan føre til, at investeringer trækkes ud af erhvervet. Udvalget understreger samtidigt, at forvaltningen skal være åben omkring formålet og indholdet af den af Udvalget krævede undersøgelse, og at inddragelsen af erhvervets aktører og investorer sker, så erhvervet som helhed føler ansvar og ejerskab i forhold til undersøgelsens endelige anbefalinger og konklusioner. Udvalget har også krævet et gennemarbejdet alternativ (FM2015/19), som erhvervets aktører og investorer er indforstået med, således at det undgås at skabe usikkerhed i fiskeriet. Ligeledes opfordrer Udvalget til, at undersøgelsen skal skabe et fælles vidensgrundlag gennem en klar fremlæggelse af muligheder og konsekvenser og derigennem bidrage til en informeret debat om emnet. Med henvisning til Naalakkersuisuts løfter om at gennemføre et grundigt forarbejde til lovforslaget udtaler Udvalget i sin betænkning (FM2017/115) kritik af Naalakkersuisut for ikke at have gennemført det lovede analysearbejde. GE kan med det foreliggende lovforslag konstatere, at Udvalgets krav til forberedelsen af lovforslaget, herunder involvering af fiskeriets interessenter, ikke er imødekommet. GE kan også konstatere, at erhvervets og organisationernes krav om en koordination af fiskeripolitikken ikke er sket med de fremlagte lovforslag. Resultatet er efter GE s opfattelse, at Naalakkersuisut nu har udarbejdet to fiskeripolitiske lovforslag, der er i direkte modstrid med hinanden. Der er så store værdier på spil, når fiskeriloven ændres, at det er tvingende nødvendigt med en bedre forberedt lovproces. Det fremgår bl.a. også af finanslovsforslaget for 2018, at det ikke har været muligt at indarbejde de samlede økonomiske konsekvenser af Naalakkersuisuts to egne lovforslag om fiskeriet, hvilket først vil ske senere på EM2017. Dette afspejler efter GE s opfattelse en alvorlig mangel på koordination i lovgivningsarbejdet. Siden 2015 har fiskeriets organisationer og SIK sammen flere henvendt sig til Naalakkersuisuts skiftende ansvarlige for fiskeri m.fl. med et ønske om samarbejde om det omfattende fiskerilovsarbejde. En proces, der trods enkelte positive tilløb med involvering, er blevet sat i stå, uden at interessenterne har kunnet få oplyst, hvilke konkrete overvejelser, 8
Naalakkersuisut har haft med ændringerne til fiskeriloven, og hvorfor man ikke har ønsket at involvere fiskeriets interessenter. Så sent som 22. oktober 2016 gav Naalakkersuisut dispensation fra den nuværende fiskerilov til en række rederier, så de fik mulighed for at finansiere nye trawlere ved brug af The New Spanish Tax Lease Scheme. Det skete uden et forudgående varsel om, at man i en ny lov havde planer om kvotetilbagetrækninger, som markant vil forringe rentabiliteten i de samme rederier og dermed deres muligheder for at forrente deres investeringer. Lovforslaget fremstår nu som et hastearbejde, hvor Naalakkersuisut har tilsidesat alle rimelige krav om at sikre en grundig og transparent lovgivningsproces samt en informeret debat. Desuden efterlader lovforslaget en række ubesvarede spørgsmål af vidtgående betydning for, hvad konsekvenserne af lovforslaget bliver. 6. Generelle bemærkninger til lovforslaget 6.1. Lovforslagets formål Naalakkersuisut ønsker med fiskeriloven: a. At skabe en overskuelig, tidssvarende og brugervenlig lov for fiskeriet. b. At sikre et regelsæt, der er baseret på en hensigtsmæssig og bæredygtig udnyttelse af landets fiskebestande. c. At bekæmpe den tiltagende ulighed i samfundet og sikre arbejdspladser og bedre indtjeningsmuligheder for fiskerne, herunder ved at give flere fiskere en andel af det overskud, der skabes fra de samfundsejede ressourcer. De to første dele af formålsbeskrivelsen er GE enig i, men lovforslaget modsiger sig selv i forhold til denne første del af formålsbeskrivelsen. Lovforslaget er ikke overskueligt eller brugervenligt for erhvervet. Bl.a. er der tale om en rammelov, som giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at udfylde loven med efterfølgende regulering på mange områder, hvilket efterlader erhvervet, investorer og de finansielle aktører med omfattende usikkerhed om, hvad denne regulering kommer til at indebære i praksis. Denne usikkerhed om lovens reelle indhold vil vanskeliggøre erhvervets finansieringsmuligheder. Med de økonomiske risici, som lovforslaget oven i købet selv fremhæver, lægger forslaget heller ikke op til et økonomisk bæredygtigt fiskeri. Mht. den sidste del af formålsformuleringen lægges op til, at fiskeriloven skal bruges til udmøntning af en række fordelingspolitiske hensyn (bekæmpelse af tiltagende ulighed). Det mener GE ikke bør være formålet med fiskeriloven; den bør i stedet have som formål, gennem de rette rammebetingelser, at skabe et effektivt fiskeri med det størst mulige samfundsøkonomiske afkast, som derefter kan disponeres fordelingspolitisk. 9
Med et klart samfundsøkonomisk kriterium ville en fiskerilov i øvrigt ikke begrænse sig selv til kun at varetage et snævert effektivitetsformål for udvalgte flådekomponenter og licenshavere m.v., men også rumme mulighed for at tilgodese andre samfundsmæssige hensyn, herunder fordelingen mellem uden- og indenskærs fiskeri, sikring af råvareforsyning til fabrikkerne m.v. Det skal blot gøres til et krav, at det kan godtgøres, at samfundet ikke lider et værdi- eller velfærdstab ved den måde, fiskeriet overordnet tilrettelægges på. Det fordelingspolitiske hensyn skal efter GE s mening ikke varetages i fiskeriloven men i skattelovgivningen og lovgivningen om ressourcerenteafgift, som under hensyn til et rimeligt afkast i fiskeriet m.v. skal sikre, at samfundet opnår en rimelig andel af ressourcerenten. Denne sondring har Naalakkersuisut selv gjort gældende over for Udvalget, hvilket også er en grundforudsætning i Naalakkersuisuts seneste lovforslag om at øge ressourcerentebeskatningen. Når fiskeriloven nu formuleres med et fordelingspolitisk formål, finder GE det i øvrigt temmelig paradoksalt, at loven ifølge sine egne konsekvensberegninger indebærer et samfundsøkonomisk tab, herunder færre skatter og afgifter til de offentlige kasser. Det er jo netop et stort økonomisk afkast i et effektivt fiskeri, der efterfølgende skal give politikerne et fordelingspolitisk råderum gennem den måde, indtægterne bruges på til fordel for bl.a. velfærd og indkomstudligning i samfundet. Det nævnes heller ikke eksplicit i forslaget, at de faldende indtægter for landskassen som konsekvens af lovforslaget enten skal kompenseres gennem mindre velfærd eller nye skatter, idet en indtægtsnedgang på op til 130 mio. kr. svarer til mere end indtægten ved 1,5 % landskasseskat. GE frygter i øvrigt, at dette indtægtstab er stærkt undervurderet, herunder også fordi det ikke godtgøres, hvilke store engangsomkostninger forslaget indebærer, bl.a. hvis der rejses erstatningskrav fra licenshavere pga. forslagets ekspropriative indhold. Endelig finder GE det i øvrigt bemærkelsesværdigt, i et større fordelingspolitisk perspektiv, at loven lægger op til markante reduktioner i kvoterne til det samfundsejede selskab, Royal Greenland, som fisker en uden- og indenskærs rejekvoteandel på hhv. ca. 46 % og ca. 24 % (medregnet RG s andel af Ice Trawls kvote). Lovforslaget forklarer ikke, hvordan store reduktioner i Royal Greenlands og dermed samfundsejede kvoter med lovens omfordeling til en ikke nærmere angivet gruppe af private, nye fiskere, bidrager til at bekæmpe den tiltagende ulighed i det grønlandske samfund. 6.2. Lovforslagets centrale ændringer Lovforslaget lægger op til fundamentale ændringer af fiskerierhvervets rammebetingelser med bl.a.: En ændring af kvotefordelingen til 50/50 fra 57/43 mellem hhv. uden- og indenskærs rejefiskeri ved Vestgrønland over en 5-årig periode, men med forbud allerede med virkning fra 1. januar 2018 af salg af årskvoter fra udenskærs til indenskærs fiskeri. 10
En ny model for opgørelse af ejerskab af kvoteandele i rejsefiskeriet, således at ingen aktører gennem direkte, indirekte eller gennem bestemmende indflydelse må have kontrol over kvoteandele på hhv. 33 % af det havgående fiskeri efter rejer, 15 % af det kystnære fiskeri efter rejser eller 5 % af det kystnære fiskeri efter hellefisk. Tilpasningen af ejerskabet skal ske over en periode på 10 år fra 1. januar 2018. En lov, hvor man i 48 af lovforslagets 53 paragraffer lægger op til at bemyndige Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler om, hvordan lovbestemmelserne skal fortolkes i praksis. Varsling af en kommende ny inatsisartutlov om opsigelse, tilbagetrækning og genfordeling af de nuværende tidsubegrænsede licenser på rejer med mindst 5 års varsel fra det tidspunkt en ny lov vil træde i kraft. Naalakkersuisoq for Fiskeri-, Fangst udtalte den 24. maj 2017 i en skriftlig besvarelse af Udvalgets spørgsmål under FM2017, bl.a. omkring målsætningen om at få flere ind i fiskeriet gennem en anden fordeling af fiskekvoterne: Dette skal dog ske på en måde, så der samtidigt tages hensyn til, at økonomien i fiskeriet ikke bliver forringet for de eksisterende aktører. Samt, at Rejefiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv og sikrer mange arbejdspladser, både på fiskefartøjerne og på fabrikkerne på kysten. Derfor er det vigtigt, at indgreb der ændrer på strukturen i fiskeriet foretages med varsomhed, således at økonomien i fiskeriet ikke bliver forringet. Det er vigtigt, at fiskeriet foregår inden for sikre rammer. Naalakkersuisut lægger nu med lovforslaget op til fundamentale forringelser i fiskerierhvervets grundlæggende rammebetingelser, som ifølge lovforslaget selv vil indebære: et fald i den samlede effektivitet i fiskeriet som betyder øgede omkostninger ved at fiske, og at indkomsterne i fiskeriet falder, et tab af skatteindtægter på de offentlige finanser på op til 130 mio. kr. årligt, manglende effekt på arbejdsløsheden, men reduceret beskæftigelse i den øvrige del af den grønlandske økonomi. tab af ledelsesmæssige kompetencer og erfaring mindre diversificering i det enkelte selskabs forretning reduceret stabilitet i råvareforsyningen til fabrikkerne højere finansieringsomkostninger for fiskeriet som konsekvens af øget usikkerhed en reduktion på 180 mio. kr. i BNP GE finder det ganske ubegribeligt, hvordan lovforslaget med disse konsekvenser lever op til den ovenfor erklærede intention om at en ny regulering skal ske med varsomhed, således at 11
økonomien i fiskeriet ikke bliver forringet samt at det er vigtigt, at fiskeriet foregår inden for sikre rammer. Efter GE s opfattelse er lovforslaget en direkte modsigelse af Naalakkersuisuts egne løfter om den transparente lovforberedelsesproces, der blev stillet i udsigt og de hensyn, som man lovede skulle tages i lovforslaget, og herunder selve formålet med lovændringen, som tidligere formuleret, nemlig at ændringen skal ske under hensyn til samfundsøkonomisk bæredygtighed. Med henvisning til lovforslagets almindelige bemærkninger vil GE først kommentere tre centrale, nye bestemmelser: 6.2.1. En ændring af kvotefordelingen til 50/50 fra 57/43 mellem hhv. uden- og indenskærs rejefiskeri ved Vestgrønland; 6.2.2. En ny model for opgørelse af ejerskab af kvoteandele i rejsefiskeriet og 6.2.3. Varsling af en kommende ny inatsisartutlov om opsigelse, tilbagetrækning og genfordeling af de nuværende tidsubegrænsede licenser på rejer. 6.2.1. En ændring af kvotefordelingen til 50/50 rejefiskeriet i Vestgrønland Lovforslaget lægger op til, at den nuværende fordeling af kvoten mellem uden- og indenskærs fiskeri ændres fra hhv. 57/43 til 50/50. Det skal ske med en tilpasningsperiode på 5 år, men dog således, at det allerede med virkning fra 1. januar 2018 skal være forbudt at sælge årskvoter fra det udenskærs til det indenskærs fiskeri. GE bemærker, at den nuværende fordeling hviler på en politisk indgået aftale mellem erhvervets organisationer og Naalakkersuisut den 11. december 2001. Denne aftale indgik i vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002, hvor TAC-fordelingen blev ændret fra en fordeling på hhv. 60/40 % til den nye fordeling på 57/43 %. Organisationerne har imidlertid ikke været involveret i lovforslaget om en ændret fordeling til 50/50 %, og GE er sammen med KNAPK enige om, at det svækker tilliden til aftaler med Naalakkersuisut, når disse tilsidesættes uden nogen form for forhandling. Fordelingsændringen skal ifølge lovforslaget træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2018, og samtidigt afskærer lovforslaget som nævnt muligheden for salg af andele af udenskærs kvoter til fartøjer med licens til indenskærs fiskeri. GE vil fremhæve følgende alvorlige konsekvenser af den ændrede fordeling, som udgør en reduktion på 12 % af de udenskærs fartøjers kvoter: Kapacitetsudnyttelsen i det udenskærs fiskeri reduceres og forringer rentabiliteten i dette fiskeri. Dette skal yderligere holdes op mod det igangværende flådemoderniseringsprogram, hvor fem af syv søkogere vil være udskiftet om få år. Denne kapacitet skønnes af rederierne tilstrækkelig og rigelig til at opfiske de nuværende kvoter, når der samtidigt tages højde for, at et par af fartøjerne har indgået i makrelfiskeriet, og at tre fartøjer har fisket ved Svalbard. 12
Royal Greenland, Polar Seafood, Sikuaq Trawl og Qajaq Trawl har kontraheret bygning af 5 nye trawlere, som led i en nødvendig flådemodernisering, idet flere fartøjer er gamle og nedslidte. Der er tale om investeringer på 1,5 mia. kr., som der allerede er indgået kontrakter for med Naalakkersuisuts godkendelse. Disse investeringer er besluttet i tillid til opretholdelsen af de nuværende kvoteandele, hvilket som nævnt tidligere heller ikke blev anfægtet, da Naalakkersuisut i oktober 2016 gav den omtalte dispensation i fiskeriloven som muliggjorde, at grønlandske rederier kunne anvende modellen The New Spanish Tax Lease til at finansiere nybygninger. Med store faste omkostninger i den udenskærs rejeflåde medgår den største andel af indtjeningen til at finansiere de faste omkostninger, inden der skabes overskud til rederierne og til betaling af ressourcerenteafgift. En kvotereduktion på 12 % vil dermed have alvorlige konsekvenser for rederiernes indtjening og aflønning af besætningerne. Kapacitetsproblematikken skærpes yderligere af, at kapaciteten i flåden ikke har været udnyttet fuldt ud. Dette hænger bl.a. sammen med, at 6.000 tons fra den havgående flåde er overført til den indenskærs flåde for at sikre beskæftigelse på landfabrikkerne. Lovforslaget er i øvrigt uklart mht., hvilke rederier og nye aktører, der efter hvilke kriterier skal have licens til rejefiskeri. Men flere fartøjer, der skal opfiske den samme kvoter, indebærer alt andet lige en forringelse af effektiviteten i fiskeriet og dermed en forringelse af grundlaget for at påligne fiskeriet ressourcerenteafgifter. Desuden betyder en overførsel af kvoter fra et effektivt udenskærs til et mindre effektivt indenskærs fiskeri i sig selv et tab af effektivitet alt andet lige. I lovforslaget hævdes, at en 50/50-fordeling ikke nødvendigvis vil medføre et skift i, hvem der fisker kvoten, idet der i dag sælges årskvoter fra det udenskærs til det indenskærs fiskeri. Begrundelsen er ifølge lovforslaget, at da det fremover ikke bliver muligt at overføre årskvoter, vil der ikke ske et skifte i, hvem der opfisker kvoten, og der vil dermed ikke ske et fald i effektiviteten. Denne antagelse er ikke korrekt, idet man med lovforslagets bestemmelse om forbud mod salg af årskvoter med mindre der kan gives dispensation reelt søger at blokere for overførsel af årskvoter til egne eller andre indenskærs trawlere. GE vil i øvrigt henvise til Naalakkersuisuts egen redegørelse til Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som det fremgår af Udvalgets betænkning til FM2017/15 side 7, hvor det netop oplyses over for udvalget, at en ændret fordelingsnøgle netop vil forringe effektiviteten. Det er svært for GE at gennemskue, hvordan Naalakkersuisut nu i lovforslaget når frem til en anden konklusion. Et andet forhold, der heller ikke nævnes i lovforslaget, er konsekvensen for rentabiliteten i de investeringer, der er foretaget i landanlæg for at imødekomme Naalakkersuisuts ønske om beskæftigelse og som svækkes med en skarp fortolkning af 50/50-fordelingen, hvis den 13
indebærer, at rejekvoten reelt ikke opfiskes, og når den nuværende fleksible ordning for periodevis overførsel af årskvoter ophører. På KNAPK s og GE s rejeseminar den 7. og 8. september 2017 blev den samme konsekvens beskrevet af de tilstedeværende repræsentanter for rederierne. Det blev her meget klart formuleret, at det bliver et kæmpe problem, når der lægges op til med en skærpelse af mulighederne for at sælge kvoteandelsmængder fra den havgående flådekomponent til den kystnære flådekomponent, også når det gælder indhandling til landanlæg. I bemærkningen til lovforslagets 25 gøres det helt tydeligt, at der er tale om en klar indskrænkelse af muligheden for at dispensere. Den nuværende fiskerilovs 19 er hidtil blevet fortolket så lempeligt, at det er en fast praksis at handle kvoter for at sikre beskæftigelsen på land og i øvrigt for at sikre en fornuftig planlægning af rejefiskeriet, så kvoten opfiskes. I lovforslaget erkendes, at en 50/50-fordeling vil indebære en omfordeling af formuer fra selskaber med kvoteandele i det udenskærs fiskeri til selskaber med kvoteandele i det kystnære fiskeri. Hvis de nuværende kvoteejere lider et tab, når kvoteandele skal frasælges, er et sandsynligt udfald, at private selskaber vil rejse erstatningskrav over for Selvstyret. Hvis Selvstyret taber retssager i dette opgør, påføres de offentlige kasser et økonomisk tab foruden omkostninger til kostbare og evt. langtrukne retssager. Med henvisning til den juridiske redegørelse i bilag 2 (Notat om forslag til ændring af fiskeriloven, Gorrissen Federspiel, 21. september 2017) er GE enig i, at alene denne omfordeling af kvoter kan medføre betydelige erstatningskrav, idet det sandsynligvis vil blive gjort gældende, at der er tale om ekspropriation. GE vurderer desuden, at påtvungne frasalg af kvoteandele som følge af en ny opgørelse af ejerskabsandele samt opsigelse af de hidtil uopsigelige kvoter ligeledes må antages at udløse krav om ekspropriationserstatninger. Disse problemstillinger er ligeledes belyst i bilag 2. GE kan ikke på forhånd vurdere størrelsen af disse erstatningskrav, men der kan, afhængig af opsigelsesvarsler m.v., formentlig blive tale om krav om flere milliarder og udsigt til langtrukne sager ved domstolene. Det er bemærkelsesværdigt, at man i lovforslagets bemærkninger herom blot siger, at den økonomiske risiko herved er tilkendte erstatninger og sagsomkostninger. Man bør i det mindste fremlægge for offentligheden og de politiske beslutningstagere den nærmere vurdering, som man har fået foretaget af dette store spørgsmål. De potentielle erstatningskrav indebærer jo økonomiske risici for landskassen, som flere gange overstiger et helt års skatteprovenu. Og der er tale om risici, hvis konsekvenser først kendes efter en længere proces ved domstolene, hvis Inatsisartut vedtager loven. 14
6.2.2. Ny model for opgørelse af ejerandele Lovforslaget lægger op til, at opgørelsen af ejerskab af kvoteandele fremover også skal omfatte indirekte ejerskab af kvoteandele i selskaber, hvor man vurderer, at der er bestemmende indflydelse på kvoteandele. Tilpasningen skal med virkning fra 1. januar 2018 ske over en periode på 10 år. Det er med bestemmelsen herom i øvrigt meget kritisabelt, at det ikke er klart, hvad der præcist menes med bestemmende indflydelse. Det er i bemærkningerne til 29 alene anført, hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen, idet det understreges, at listen herover ikke er udtømmende med henvisning til, at forhold som leverandørkontrakter, lånekontrakter og andre underliggende aftaleforhold kan indgå, såfremt disse statuerer et afhængighedsforhold. Denne uklarhed efterlader de nuværende ejere i et næsten juridisk tomrum, hvor det overlades til forvaltningen at afgøre den reelle retstilstand. Alene på dette punkt er lovforslaget i stærk modstrid med sin formålserklæring om, at hensigten er at skabe en overskuelig, brugervenlig, og tidssvarende lov for fiskeriet. Lovforslaget påpeger retfærdigvis, at netop dette forhold vil skabe usikkerhed for erhvervet. Men det er derfor så meget desto mere bemærkelsesværdigt, at man så formulerer loven, så den netop skaber denne usikkerhed. Forslaget indebærer ligesom i den nye 50/50-fordeling en omfordeling af store formuer, idet der dog lægges op til, at en tilpasning til de nye ejerandele kan ske over en 10-årig periode. Lovforslaget åbner dermed som nævnt ovenfor og som belyst i bilag 2 for erstatningssager, hvis de private selskaber lider tab, hvis de ikke er i stand til at frasælge overskydende kvoteandele til en pris, der kompenserer for formuetabet. Når det gælder de økonomiske og andre konsekvenser heraf i lighed med den nye 50/50- fordeling vil den nye metode for beregning af ejerandele og krav om frasalg af kvoter til andre aktører indebære faldende effektivitet i fiskeriet og dermed store økonomiske konsekvenser for både aktørerne selv og de offentlige kasser. I lovforslagets bemærkninger anføres desuden følgende risici ved omfordelingen: Frasalg af kvoter fra enkelte selskaber til enten andre nuværende eller nye selskaber i fiskeriet kan medføre et tab af ledelsesmæssige kompetencer og erfaring på kort sigt. GE vil tilføje, at dette tab også vil have langsigtede konsekvenser, da de underliggende strukturer, der udløser disse tab, vil bestå i små selskaber. Stabiliteten i råvareforsyningen til fabrikkerne reduceres, fordi de enkelte selskaber i mindre grad end i dag vil kunne planlægge, hvor og hvornår de enkelte fartøjer skal indhandle, hvis de ikke har ejerskab eller bestemmende 15
indflydelse over fartøjerne. Også på dette punkt finder GE, at lovforslaget er i strid med sit eget fordelingspolitiske formål, hvis konsekvensen af svigtende råvareforsyninger kompromitterer de beskæftigelsesmæssige hensyn, som de nuværende indhandlingskrav ønsker at tilgodese. Det er et åbent og ubesvaret spørgsmål i lovforslaget, om og hvordan omfordelingen af kvoter som konsekvens af de nye ejerskabsopgørelser kan og vil ske i praksis. GE frygter, at der ikke vil være aktører, foruden de nuværende større rederier, som alle skal afstå kvoter, der kan finansiere hverken køb af kvoter eller gennemføre de store investeringer, der skal foretages for at opnå den nødvendige effektivitet og dermed rentabilitet i fiskeriet. Det bør her erindres, at også disse aktører, og nye aktører, vil være omfattet af den varslede opsigelse af de hidtidige uopsigelige kvoter, hvilket yderligere vil forværre disse aktørers muligheder for kvotekøb og investeringer i effektiv tonnage. GE finder lovforslaget helt utilstrækkeligt konsekvensbelyst, når der ikke er redegjort for, hvordan man fremover under disse nye betingelser vil sikre et effektivt fiskeri eller overhovedet, at eksisterende mindre og/eller flere nye aktører kan blive i stand til at finansiere og udnytte fiskekvoterne. Hvis de kvoter, der skal fratages de nuværende rederier, i bedste fald overhovedet kan fiskes af andre, hvis de opnår den nødvendige finansiering, vil det uundgåeligt ske med et effektivitetstab. Dertil kommer, at disse aktører med et højt omkostningsniveau risikerer at komme i finansiel uføre, hvis der sker fald i kvoterne pga. biologiske forhold eller faldende priser på eksportmarkederne. Mange små enheder vil aldrig opnå samme robusthed som de større og mere differentierede selskaber. Heri ligger også en risiko for samfundet som helhed. 6.2.3 Ny lov om opsigelse, tilbagetrækning og genfordeling af de tidsubegrænsede licenser I lovforslaget varsles, at Naalakkersuisut i en senere, separat lov vil fastlægge regler for tilbagetrækning og genforhandling af tidsubegrænsede licenser på rejer med et opsigelsesvarsel på mindst 5 år. Det gøres gældende, at det allerede i dag er muligt at tilbagekalde de tidsubegrænsede licenser, men at opsigelsesvarslet i sig selv kan øge usikkerheden om den fremtidige kvotefordeling pga. de langsigtede investeringer, der sker i fiskeriet. Det påpeges også, at varsel om opsigelse risikerer, at det bliver mindre attraktivt at investere i Grønlands fiskeri. Desuden påpeger lovforslaget, at effektivitet og indkomster pga. et lavere investeringsniveau på længere sigt vil falde. Som konsekvens heraf anslås i lovforslaget et årligt indtægtstab for de offentlige kasser på op til 91 mio. kr. årligt på langt sigt. Da Naalakkersuisut som sagt ikke indvier høringsparterne i, hvordan man når frem til disse beregninger, det umuligt at forholde sig til lovforslagets præmisser herfor. 16
GE vil gentage, at det er stærkt kritisabelt, at et lovforslag, som indebærer en så omfattende reform af fiskerireguleringen ikke lever op til blot et minimum af gennemskuelighed. Lovforslaget efterlader høringsparterne og i sidste ende Inatsisartut uden mulighed for at foretage en reel konsekvensvurdering. Et skridt mod opsigelse af de hidtil uopsigelige kvoter vil desuden indebære samme erstatningsretlige problemstillinger, der gør sig gældende med indførelsen af 50/50-fordeling samt ny model for opgørelse af ejerandele. De erstatningsretlige problemstillinger er med henvisning til bilag 2 kort sammenfattet i afsnit 7 i dette høringssvar. 6.3. Loven er en rammelov, der skaber grundlæggende usikkerhed om fiskerierhvervets rammebetingelser. Som det fremgår af GE s kommentarer ovenfor, indebærer lovforslaget usikkerhed på mange områder, herunder ikke mindst på et helt centralt område, nemlig i forbindelse med nedsættelse af kvoterettigheder som konsekvens af både en ny 50/50-fordeling, ændret opgørelse af ejerskabsandele og ikke mindst en varslet opsigelse af de nuværende kvoter. Usikkerhed er gift for investeringer og erhvervsudvikling. Økonomisk Råd kommenterer det således i sin seneste rapport (2017:50) ved at fremhæve, at det er: vigtigt med klare og transparente regler og administration heraf for at mindske usikkerheden. De fremlagte forslag vil skabe betydelig usikkerhed af flere grunde. For det første er forslaget ufuldkomment, da de fremtidige regler for tilbagetrækning og genfordeling af licenser ikke kendes. Dette gør det også vanskeligt at vurdere de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget. For det andet vil der selv med fastlæggelse af sådanne regler fremadrettet være en betydelig usikkerhed. Dels vil aktører tildelt en licens ikke vide med sikkerhed, hvornår den vil blive tilbagekaldt, og dels vil der være usikkerhed om fremtidige ændringer af reglerne. Dette kan have en række konsekvenser. Usikkerheden påvirker investeringerne i fiskeriet og vil også gøre det sværere for nye at etablere sig. Långivere vil være bekymret for det faktum, at licenserne kan blive tilbagekaldt. Hvis succesfulde aktører har en større risiko end andre for at få deres licenser tilbagekaldt, vil det begrænse investeringer og effektivitet og dermed også mindske det samfundsmæssige afkast af havets ressourcer. Usikkerheden knyttet til regelændringer kan have afsmittende negative effekter på andre erhverv, da det sætter spørgsmålstegn ved stabilitet og troværdighed omkring regler m.m. GE vil desuden tilføje, at Naalakkersuisut i op mod 50 af lovforslagets 67 lovparagraffer ønsker Inatsisartuts bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler m.v. foruden en længere række dispensationsmuligheder under nærmere forudsætninger, der dog ikke altid fremstår klart. 17
Denne uklare retstilstand giver fiskerierhvervet overordentligt uigennemsigtige rammebetingelser, der også vil besværliggøre planlægning, drift og finansiering. GE vil stærkt opfordre til, at en kommende fiskerilovs bestemmelser i langt højere grad er fyldestgørende beskrevet, og at detaljeret uddybning af rammebestemmelser uden for selve loven, f.eks. i bekendtgørelser, er færdigbearbejdede og i videst muligt omfang vedlægges lovforslaget. Lovforslaget modsiger derfor ét af de erklærede formål med en ny lov, nemlig at skabe en overskuelig, tidssvarende og brugervenlig lov for fiskeriet. Det er efter GE s opfattelse ikke lykkedes tværtimod. 6.4. Usikkerhed og negativ indflydelse på andre erhvervssektorers vurderinger af investeringsrisici i Grønland. Når landets vigtigste erhverv reguleres politisk, iagttages processen og indholdet ikke blot nøje blandt investorinteresser inden for fiskeriet. Også inden for andre erhvervssektorer følges udviklingen tæt, fordi det man politisk er klar til at foretage sig på fiskeriområdet også fortolkes som et udtryk for, hvad man i givet fald er klar til at gennemføre af regulering inden for råstoffer, turismer m.v. Lige nu er det GE s vurdering, at den måde, fiskerilovsforslaget er blevet til på, skaber generel bekymring blandt iagttagere også uden for fiskerisektoren. Økonomisk Råd udtrykker det således (2017:48): Stabilitet er en vigtig faktor for alle former for erhvervsudøvelse. Investeringer afhænger af tillid til nogenlunde kendte og stabile rammebetingelser. Usikkerhed medfører større risiko og variabilitet, og det afspejler sig i mindskede investeringer, og færre effektiviseringer. Dette kan også have afsmittende negative signaleffekter for andre erhverv. Hvis politikken på et så centralt område som fiskeriet ikke anses som stabil og troværdig, kan det påvirke tilliden til erhvervspolitikken mere generelt, og det vil have negative effekter på erhvervsaktiviteten. GE er enig heri og frygter, at fiskerilovsforslaget vil rokke afgørende ved den tillid, der er etableret de seneste knap 30 år, og at den manglende tillid vil brede sig med store negative konsekvenser blandt aktører uden for fiskerierhvervet til skade for hele investeringsklimaet i Grønland. 6.5. Transparens og legitim forvaltning GE har tidligere udtalt sig kritisk om den uigennemsigtige måde, som fordelingen af kvoter indimellem sker på. Et konkret eksempel var fordelingen i 2017 af kvoten til forsøgsfiskeri efter makrel. 18
Først blev der officielt udmeldt en række objektive kriterier for, hvordan kvoten ville blive fordelt. Men efter fordelingen af kvoten stod det klart, at Naalakkersuisut alligevel ikke havde efterlevet kriterierne konsekvent, og at et rederi, som efter GE s vurdering var berettiget til en kvote efter de objektive kriterier, blot blev forbigået uden nærmere begrundelse. Naalakkersuisoq for Fangst og Fiskeri udtalte dog efterfølgende, at man havde lagt objektive kriterier og politiske kriterier til grund for kvotefordelingen. Det blev ikke nærmere forklaret, hvad de politiske hensyn i kvotefordelingen gik ud på. Efter GE s opfattelse er sådan fremgangsmåde ikke i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og objektivitet i forvaltningen. GE anerkender, at der lægges politiske holdninger til grund for udformningen af de objektive kriterier, når det sker inden for lovens rammer. Men man kan ikke bagefter tilsløre beslutningsgrundlaget ved at blot at oplyse, at man lægger politiske kriterier til grund, når man foretager selve forvaltningsbeslutningen. Det åbner efter GE s mening for subjektive, usaglige hensyn i forvaltningsakten, ulige behandling af landets borgere og virksomheder og i værste fald kan der ske magtfordrejning. GE anbefaler derfor, at der i en ny fiskerilov fastlægges generelle principper for adskillelse mellem den politiske fastlæggelse af de objektive kriterier og den efterfølgende forvaltning af reglerne i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, når der ansøges om licenser og kvoter. Et sådant armslængde-princip vil styrke legitimiteten i befolkningens opfattelse af, hvordan de store værdier i fiskeriet fordeles. Økonomisk Råd drøfter samme principper og hensyn i relation til Rådets anbefaling om reducere den politiske usikkerhed i forbindelse med kvotefastsættelse ved at indføre såkaldte høstningsregler (harvest control rules; HCR). Rådet anfører (side 49): Sådanne forvaltningsregler vil også kunne sikre en armlængdes afstand mellem det politisk system og de aktører, der kan have fordele eller ulemper af beslutninger om ressourceforvaltning. Dette er særligt vigtige principper i små samfund med mange nære relationer. Sådanne regler bidrager til transparens og en legitim forvaltning, og er med på at sikre holdbare langsigtede løsninger. 19
7. Erstatningsretlige problemstillinger GE har i sit høringssvar under pkt. 6.2.1. 6.2.3. gjort gældende, at der opstår erstatningsretlige problemstillinger med den foreslåede 50/50-fordeling mellem uden- og indenskærs kvoter, ændringer i opgørelsen af ejerskabsandele samt den varslede opsigelse i et nyt lovforslag af kvoter. GE vurderer derfor, at en række rederier på det foreliggende grundlag vil søge ekspropriationserstatning eller anden for erstatning, hvis de tvinges til at afstå kvoterettigheder. GE vurderer også, at der formentlig kan rejses erstatningskrav på grundlag af princippet om berettigede forventninger, i det omfang licenshavere har foretaget store investeringer i tillid til, at rettighederne har været omsættelige og med mulighed for fleksibel flådeudnyttelse. GE støtter sig i denne vurdering på Gorissen Federspiels juridiske udlægning i bilag 2, hvor konklusionen er (citat): Det er vores vurdering, at fiskerilicenserne udgør ejendomsrettigheder, der er beskyttede mod ekspropriation efter Grundlovens 73 og artikel 1 i tillægsprotokollen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ( EMRK ). Beskyttelsen gælder i forhold til en fuldstændig fratagelse af rettigheder til fiskeri såvel som for indførelsen af begrænsninger i ejernes rådighed og udnyttelse af fiskerirettighederne. På grundlag af ovenstående er det vores vurdering, at de tidsubegrænsede licenser alene kan tilbagekaldes med minimum 25 års varsel, hvilket må anses som et behørigt varsel i medfør af fiskerilovens 14 samt retspraksis om Grundlovens 73 og artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK. Vi har særligt lagt vægt på følgende forhold: Grundlovens 73 og artikel 1 i EMRK s tillægsprotokol beskytter begrænsninger i ejendomsrettigheder, herunder fiskerilicenser. Såfremt begrænsninger af beskyttede rettigheder sker uden tilstrækkeligt varsel, vil Selvstyret være erstatningsansvarlig. Det følger af praksis vedrørende Grundlovens 73 og EMRK, at et behørigt varsel skal svare til den sædvanlige afskrivningsprofil for det relevante aktiv. Det er vores vurdering, at varslet bør være minimum 25 år, hvilket også har støtte i en sammenlignelig norsk højesteretsdom fra 2013. Licenshaverne har herudover handlet i tillid til, at licenserne var tidsubegrænsede, og de har derfor haft berettigede forventninger om, at rettighederne bestod uden begrænsninger. Selvstyret har på trods af, at der har været anledning hertil, på intet tidspunkt advaret licenshaverne om risikoen for, at licenserne ville blive ændret eller trukket tilbage. 20
Selvstyret kan ikke ved at indføre en hjemmel til ved særskilt lov at tilbagekalde licenserne med minimum 5 års varsel omgå den ejendomsretlige beskyttelse af licenserne, som licenshaverne har en rimelig forventning om at kunne udnytte i hele investeringsperioden. Det er endvidere vores vurdering, at en ændring af fordelingen af de samlede tilladte fangstmængder for rejer (TAC) til 50/50 % for havgående og kystnært fiskeri ligeledes er et ekspropriativt indgreb. Det er derfor i strid med Grundloven såvel som EMRK, at Selvstyret i lovforslaget vil ændre fordelingen uden tilstrækkeligt varsel. Vi har særligt lagt vægt på følgende forhold: Ændringen er de facto et ekspropriativt indgreb, eftersom licenshaverne kan miste ca. 12 % af kvoten. Indgrebets intensitet og dermed også den ekspropriative karakter understreges yderligere af, at fortjenesten på fiskeri ofte er afhængig af licensens størrelse, og en begrænsning med 12 % kan indebære, at fortjenesten fuldstændig forsvinder. Der kan derfor ikke ske ændringer i fordelingen imellem havgående og kystnært fiskeri uden et forudgående passende varsel. Det ændrer ikke på indgrebets karakter, at fordelingen i dag i praksis er ca. 50/50 % som følge af, at kvoterne sælges fra den havgående til den kystnære zone. Salget af kvoterne er udtryk for, at licenserne har en værdi og den fleksibilitet, der i dag er i ordningen, kan ikke erstattes af en lovbestemmelse, som forhindrer handel. Det er endelig vores vurdering, at de foreslåede ændringer om at gøre kvoterne uomsættelige (og de øvrige begrænsninger vedrørende udnyttelsen af kvoterne) udgør et så væsentligt indgreb i muligheden for at forvalte sine rettigheder, at der er tale om ekspropriation. Vi baserer særligt vores vurdering herom på, at indgrebet foretages med øjeblikkelig virkning, samt at der er betydelige negative økonomiske konsekvenser forbundet med indgrebet. Disse består blandt andet i, at licensernes værdi og finansieringen af fiskeriet afhænger af, at kvoterne kan omsættes og udnyttes fleksibelt. Det følger af Grundlovens 73, at ekspropriation kun kan ske mod fuld erstatning. Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil licenshaverne have krav på erstatning fra Selvstyret for den tabte nettofortjeneste for hele afskrivningsperioden for de relevante aktiver. Hvilket vil sige for en periode på mindst 25 år. Tabet vil skulle opgøres ved at kapitalisere den forventede, fremtidige indtjening for de nuværende kvoter. Baseret på den nuværende indtjening og forventninger om udviklingen i fiskeriet vil tabet ifølge vores oplysninger beløbe sig til adskillige milliarder kr. Det er endelig vores vurdering, at de ovenfor nævnte indgreb også vil være i strid med det offentligretlige princip om borgernes berettigede forventninger, og at Selvstyret også vil være erstatningsansvarligt i medfør af dette princip. Som det sidste punkt tager lovforslaget ikke stilling til, hvordan de nye licenser skal tildeleles, idet disse fastsættes ved særskilt lov. Det er en betingelse efter forvaltningsretten, at licenserne fordeles efter saglige og gennemsigtige principper, ligesom princippet om 21
ligebehandling, og forbuddet imod magtfordrejning indebærer, at fordelingen af de nye licenser ikke må ske på et usagligt grundlag eller på en sådan måde, at visse aktører stilles betydeligt bedre end før lovindgrebet. For en nærmere uddybning af denne konklusion henviser GE til bilag 2. 8. Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Især følgende bestemmelser påkalder sig særlig opmærksomhed og betænkelighed ser fra GE s side: Anvendelsesområde 2 I den reviderede bestemmelse er fjernet vægt på den rationelle og sæsonmæssige bedste udnyttelse. Dette forringer muligheden for en fornuftig planlægning. Definitioner 3 GE noterer sig, at definitionen af fiskeri er ny og med ny henvisning til den statsministerielle bekendtgørelse, der beskriver EØZ. Begge definitioner er nye indføjelser. Kvoteandelsmængde bruges i resten af loven om forhold, der er relateret til IOK-systemet. Alle seks definitioner er nye tilføjelser. (Kendte definitioner af kendte begreber). Definitionen for fast tilknytning til det grønlandske samfund er slettet af listen over definitioner. Definitionen er i stedet indsat i bemærkningerne som: Ved udtrykket fast tilknytning forstås en person, som opholder sig i Grønland mere end 6 måneder i et kalenderår, er skattepligtig i Grønland samt har fast bopælsadresse i Grønland Styrkelse af fiskerikontrollen 5 og 49-57 Forslaget har til hensigt at styrke fiskerikontrollen, for at den skal blive bedre til at sanktionere lovovertrædelser. Det er vanskeligt at se baggrunden for at dette skal være et prioriteret indsatsområde, da der er meget få lovovertrædelser at forholde sig til. Der er derimod brug for en styrket fiskeriadministration med en mere sikker sagsbehandling og med kortere sagsbehandlingstider. Der er langt mere behov for en genopretningsplan vedrørende selvstyrets fiskeriadministration i stedet for ensidigt at styrke fiskerikontrollen. 22
Der kan også opnås en styrket fiskerikontrol uden lovændringer. Erhvervet oplever, at GFLK bruger mange ressourcer på at agere modpart i forhold til erhvervet. Ligeledes anvendes ressourcer på sager uden gavnlig virkning, f.eks. bøder vedrørende besætningsmedlemmer, som i alle andre sammenhænge anses for at være grønlændere, men som i GFLK-regi har status som udlændinge. I bemærkningerne til 5 bliver det anført, at man blot viderefører hidtidig praksis med, at det er GFLK som fører tilsyn og kontrol vedrørende lovens bestemmelser. Men dette er ikke rigtigt. I gældende fiskerilov fra 1996 fremgår det af 27, stk. 1, at det er forsvarets fiskeriinspektion og politiet, som i hidtidigt omfang påser overholdelsen af bestemmelserne i loven. Selv om det ikke fremgår af lovforslagets tekst eller bemærkninger, indebærer forslaget en betydelig udvidelse af GFLK s kompetence, som må anses for at være meget betænkelig, idet GFLK ikke besidder de fornødne kompetencer til at påtage sig opgaver, som hidtil er varetaget af politiet og forsvarets fiskeriinspektion. Af 61 i retsplejeloven for Grønland fremgår, at Politiets opgave er at. påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage, hvad der er nødvendigt for at forhindre forbrydelser og for at efterforske og forfølge sager herom. Politiet har endvidere til opgave at virke som anklagemyndighed. Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at man har sikret sig, at den styrkelse af fiskerikontrollen som man tilstræber, er i overensstemmelse med nævnte bestemmelse i retsplejeloven om politiets opgaver og beføjelser. Det fremgår heller ikke, at man har afklaret forholdet til forsvarets fiskeriinspektion. Dette er en væsentlig mangel ved forslaget. Retsplejeloven for Grønland er vedtaget af folketinget. Da det i retsplejelove er fastsat, at udøvelse af politimyndighed foretages af politiet, kan denne beføjelse ikke indskrænkes eller ændres af Inatsisartut ved en fiskerilov, uden at dette er afklaret med rigsmyndighederne. At der i lovforslaget vitterlig er indeholdt bestemmelser, som udgør en væsentlig udvidelse af GFLK s beføjelser, fremgår f.eks. af 57 stk. 2, hvor GFLK opnår myndighed til at skaffe sig adgang til private ejendomme uden retskendelse. Ligeledes er der i 59 fastsat mulighed for administrativ vedtagelse af bøder og konfiskation. Vedrørende begge de nævnte bestemmelser og denne del af forslaget i øvrigt, har GE store betænkeligheder vedrørende de berørte personers retssikkerhed. Grundlæggende krav for fiskeri m.v. 6 GR-numre til joller I bemærkningerne til bestemmelsen synes det at fremgå, at der skal udstedes GR-numre til joller (havnekendingsnumre). Dette kan ikke lade sig gøre efter de nugældende regler om 23
skibsregistrering, som er dansk lovgivningsområde. Og i givet fald bliver det en massiv administrativ opgave, når flere tusind joller skal have GR-nummer. 7 om adgang til udenlandske investeringer i fiskeriet I det først fremsendte forslag fandt GE det bemærkelsesværdigt, at kravet om 100 % grønlandsk ejerskab, til selskaber, som driver fiskeri, var fjernet til fordel for en bestemmelse om, at 1/3 af selskabets kapital kan ejes af personer uden for Grønland jf. de oprindelige bemærkninger til 7, stk. 2. Det var påfaldende at dette var blevet gjort på en sådan måde, så man skulle læse forslaget meget grundigt for overhovedet at bemærke denne ændring, som heller ikke var nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Departementet har nu meddelt, at denne betydningsfulde ændring af fiskeriloven var sket ved en fejl, og den er nu efterfølgende rettet, idet Naalakkersuisut ikke har haft planer om ændringer på dette punkt. At forslaget blev udsendt i høring med denne store fejl viser meget tydeligt, hvor mangelfuldt og forhastet, at forslaget er forberedt. Det er indlysende, at et gennemarbejdet og kvalitetssikret lovforslag aldrig ville være udsendt med en så stor indholdsmæssig fejl. Grundlæggende krav for adgang til fiskeri 8 og 14 hhv. dispensation fra 7 og tilladelse til fiskeri Der er tale om en væsentlig opstramning. Det bør undersøges, om det er de såkaldte, relativt nye samarbejdsaftaler, der sigtes imod. Disse er indført efter erhvervets ønske for at sikre en optimal udnyttelse af den til rådighed stående tonnage. Se også 14. Der bør være god adgang til at fiske med et chartret fartøj med tilladelse hertil, og ikke med en dispensation. Der kan være mange gode og anerkendelsesværdige grunde til at chartre et fartøj i perioder. 9 GE noterer sig, at grænsen på 5 BRT er fjernet, hvilket ikke er kommenteret i bemærkningerne. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium 11 GE noterer sig, at bestemmelser om gebyr og kommunal kompetence er fjernet. 12 GE noterer sig, at stk. 2 er ny - om, at der ved fastsættelse af regler efter stk. 1, skal lægges vægt på formålsbestemmelserne i Inatsisartutloven, herunder særligt hensynet til en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne og hensynet til turismeerhvervet og udviklingen heraf. 24
Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri 13 Punkterne 7 10 er nye og udtryk for opstramninger, men nok i overensstemmelse med dels IUU-reglerne og dels forpligtelserne i kraft af medlemskabet i NAFO og NEAFC. Tilladelse til fiskeri 15 Opsigelse af tidsubegrænsede licenser Det oplyses om baggrunden for forslaget, at flere fiskere skal sikres en større andel af branchens overskud. Forslaget synes at antage, at det er en selvfølgelighed, at der opnås overskud ved fiskeriaktiviteter. Dette er ikke tilfældet, og det er der mange eksempler på. De positive resultater, der er opnået i de senere år, er primært baseret på de betydelige kompetencer, som nuværende fiskerivirksomheder har opbygget igennem en længere årrække, og som tåler sammenligning med andre dygtige fiskerinationer. Det gælder driftsplanlægning på land, men også for arbejdet ombord på skibene med fiskeri, navigation og produktion. Herved er der opnået en meget god konsolidering i fiskeribranchen, som også er vigtig samfundsøkonomisk. Forslagets intentioner om, at man vil fratage nuværende virksomheder, kvoter for at give plads til nye aktører er derfor ikke kun en trussel mod branchen, men også mod samfundsøkonomien. Den påtænkte omfordeling af kvoter kan påføre fiskeribranchen og samfundsøkonomien skader, som det kan tage mange år at genoprette. Det er velkendt, at fiskeribranchen tidligere har været i alvorlig krise. Dengang var det karakteristisk, at der var et stort antal aktører i branchen, som hver især ikke kunne få enderne til at nå sammen økonomisk. Det medførte konkurser og personlige nedture. Derfor blev branchen rekonstrueret med henblik på at sikre, at de tilbageværende aktører kunne klare sig økonomisk på længere sigt. Det lykkedes og branchen er nu kendetegnet ved dygtige og vedholdende virksomheder, som har klaret sig gennem skiftende tider, og som har taget betydelige økonomiske risici for at udvikle deres forretning. Andre har måttet opgive, eller de har frivilligt har valgt at udtræde af erhvervet og hjemtage en økonomisk gevinst ved at sælge deres aktiviteter. GE finder det mærkværdigt, hvis det er denne gruppe af private interesser, man ønsker at tilgodese med lovforslaget, så de kan genindtræde i erhvervet. Det er en stor svaghed ved lovforslaget, at man ikke redegør for, hvilke nye aktører, forslaget retter sig imod mht. omfordelingen af kvoterne. 17 Ny bestemmelse om, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om udstedelse og opretholdelse af licenser samt de dertil gældende vilkår med henblik på at tilpasse fiskeriflådens kapacitet til de disponible fangstmængder. 25
Bestemmelsen kan blandt andet anvendes til at fratage licenser, der ikke er blevet udnyttet i forudgående år, dersom de disponible fangstmængder taler herfor Fastsættelse og fordeling af fangstmængder Den totale tilladte fangstmængde 22, stk. 3 Den totale fangstmængde skal følge den biologiske rådgivning under hensyn til godkendte forvaltningsplaner. Det er første gang, politikerne forpligter sig til at følge den biologiske rådgivning. Vendingen under hensyn til godkendte forvaltningsplaner indeholder en lempelse, som for eksempel kan findes i forvaltningsplaner for rejer, der begrænser omfanget af de årlige fluktuationer i kvotefastsættelsen. Princippet kompromitteres dog kun i begrænset omfang heraf. Kvoter og årskvoter 25 Det bør fremgå, at i tilfælde af, at en aktør med licens til kystnært fiskeri i det væsentlige har opfisket sin kvote og derfor ikke er i stand til at fortsætte sit fiskeri, så kan vedkommende som udgangspunkt få godkendt en tilførsel af årskvote fra en aktør med havgående kvote. Individuelle og omsættelige kvoter 27 Naalakkersuisut kan herefter fastsætte nærmere regler om, at en kvote opdeles og fordeles i kvoteandele og herunder fastsætte regler for en genfordeling af tidsubegrænsede kvoteandele, der er gjort tidsbegrænsede samt fastsætte regler for de tilhørende kvoteandelsmængder. Bestemmelsen er ny og en konsekvens af muligheden for at trække de individuelt omsættelige kvoter tilbage. 28, stk. 4 Bestemmelsen virker som en helt ubegrundet erhvervskarantæne, da den retmæssige ejer af en kvoteandel bør stå frit med hensyn til at afhænde denne inden for gældende regler, og ligeledes bør stå frit med hensyn til at ansøge om og opnå en ny fiskerilicens efter gældende regler. 29 Der henvises til høringssvaret herom under afsnit 6.2.2. om ny model for opgørelse af ejerandele. Ifølge forslagets bemærkninger side 3, 3. afsnit indebærer forslagets øgede usikkerheder i branchen, at rederierne vil blive påført øgede renteudgifter og lavere effektivitet og indkomster. Vedrørende finansiering er det ikke kun øgede renteudgifter, som er en risiko. Der er også risiko for, at der slet ikke kan opnås finansiering. 26
Forøgede udgifter og reducerede indtægter synes ifølge forslaget at være en vis ulempe ved de foreslåede ændringer. Men man synes ikke at have øje for, at netop disse faktorer sædvanligvis fører til insolvens og i sidste ende virksomhedens ophør ved konkurs eller på anden måde. GE er ikke enig i, at lavere effektivitet vil indebære forøget beskæftigelse jf. forslagets bemærkninger side 8. Lavere effektivitet vil indebære flere konkurser. GE er uenig i, at mindre og ældre fartøjer vil kræve flere fiskere til at fiske kvoten. Ejere af mindre og ældre fiskefartøjer døjer med, at de ikke kan få besætning til deres fartøjer. Mange besætningsmedlemmer ønsker kun at sejle med større fartøjer, som har moderne og attraktive faciliteter ombord. Dette gælder i Grønland på samme måde som i andre lande, hvor man er opmærksom på, at man er i konkurrence med andre brancher om dygtige medarbejdere. Bemærkningerne side 36, 4. afsnits sidste to sætninger efterlader stor tvivl om forståelsen af det vigtige punkt om opgørelse af ejerskab til kvoter. Det formodes at 51 % eller derover rettelig skal være over 50 % og at 50 % eller derover ligeledes rettelig skal være over 50 %. Baggrunden herfor er den logiske, at ved ejerskab på over 50 % har vedkommende sædvanligvis fuld kontrol over selskabet, med mindre andet fremgår af f.eks. en aktionæroverenskomst. Ved ejerskab på 50 % eller derunder har vedkommende ikke fuld kontrol over selskabet i den forstand, at han ikke kan vide sig sikker på, at få alle forslag vedtaget netop fordi han ikke har flertal i forhold til de øvrige medejere af selskabet. I denne sammenhæng vil situationen for den pågældende aktionær eller anpartshaver være helt den samme uanset, om han besidder 50 %, 49 % eller enhver mindre procentandel af selskabets aktier nemlig, at han har brug for opbakning fra mindst én af de øvrige aktionærer med en tilstrækkelig ejerandel for at få sit forslag vedtaget. Det indebærer i øvrigt risiko for vilkårlighed, at det overlades til Naalakkersuisut at fastsætte, hvorvidt der er tale om bestemmende indflydelse. Begrebet bør derimod beskrives i selve bestemmelsen og i bemærkningerne, således det herefter på et tydeligere grundlag kan bero på almindelig lovfortolkning, hvorvidt der er tale om bestemmende indflydelse eller ej. Definitionen i punkterne 1 5 i forslagets bemærkninger forekommer hensigtsmæssig, men det supplerende punkt aftaleforhold, som statuerer et afhængighedsforhold bør udgå, da denne beskrivelse er for upræcis og ikke er indeholdt i 2 i aktieselskabsloven, som punkterne 1 5 ellers er inspireret af. Forslagets omtale af tvungent salg af ejerandele synes ikke at have øje for den negative effekt, som vil ramme de tilbageværende selskabsejere efter at f.eks. Royal Greenland A/S har måttet sælge sin andel i et selskab. 27
Hvis salget sker til de øvrige selskabsdeltagere er der risiko for, at disse ikke vil være i stand til at fortsætte virksomheden på længere sigt. Der er også risiko for, at långiver kræver tilbagebetaling af al gæld på grund af manglende tillid til selskabets fortsættelse. Hvis salget sker til en ny selskabsdeltager vil de samme risikofaktorer gøre sig gældende. Men herudover er der risiko for, at den nye selskabsdeltager og de tilbageværende ikke kan etablere et tilfredsstillende samarbejde, hvilket vil være til skade for begge parter og selskabet. Man bør ikke undervurdere den faktor, at nuværende selskabers ejerforhold selvfølgelig ikke er tilfældige. De pågældende deltagere har netop valgt at samarbejde med hinanden og har dermed fravalgt andre selskabsdeltagere og samarbejdspartnere. 30, stk. 2 Denne bestemmelse udhuler indholdet i stk. 1 i samme bestemmelse. I stk. 1 fastsættes en 10 års frist til at tilpasse ejerskabet til kvoter i forhold til de nye regler, men i stk. 2 kræves de nye ejerskabsregler straks overholdt for at kunne erhverve en kvoteandel. Tilbageholdelse og salg af individuelle og omsættelige kvoter 31 I stk. 3 bør det være en mulighed i stedet for en pligt for Naalakkersuisut at tilbagekalde en kvoteandel. Der bør også gives et passende varsel om planlagt tilbagekaldelse. Det kan indebære erstatningskrav fra kvoteejere eller panthavere med sikkerhed i kvoteandele, hvis salg sker i strid med deres interesserer og til for lav pris. 32 En ny paragraf, som skal regulere tilgangen af nye aktører, uden at der straks er krav om, at de skal købe en trawler. 33, stk. 3 Det bør klargøres, om denne bestemmelse kun vedrører kvoteandele, som er tilbagekaldt i medfør af 31, eller om der er tale om en bestemmelse, som synes at være i konflikt med 15, stk. 2, hvor tilbagekaldelse af licenser skal ske ved lov og ikke ved regler fastsat af Naalakkersuisut. Inatsisartut bør være opmærksom på, at man ikke fratages beslutningskompetence, som ellers i lovens øvrige bestemmelser er henlagt til Inatsisartut, og hvor den rettelig hører til. Salg af kvoteandelsmængde ved individuelle og omsættelige kvoter 34 Det er ubegrundet, at der brydes med hovedprincippet om, at kvoteandele og årskvoter er omsættelige. Omsætteligheden var et grundelement ved indførelsen af kvoteandele og årskvoter, og der er ikke grund til at indskrænke eller fjerne denne. 28
Omsætteligheden er en fordel for aktørerne og deres långivere og bør derfor bevares. Efter at årskvoterne er reduceret i de senere år, har det været en stor fordel for mange rederier i det kystnære fiskeri, at de har haft mulighed for at få tilført årskvoter fra større aktører med mere kvote. Naalakkersuisut har hidtil praktiseret en liberal fortolkning af årskvoteoverdragelse, bl.a. fordi det har været med til at stabilisere råvareforsyningen til fabrikkerne, og fordi det har givet mening, hvis en udenskærs kvote pga. havari eller andre uforudsigelig forhold i det udenskærs fiskeri ikke har kunnet opfiskes. Den nye bestemmelse strammer voldsom op på mulighederne for at udnytte denne fleksibilitet. Flere rederier i primært det kystnære fiskeri vil blive hårdt ramt af denne bestemmelse. Efter de senere års kvotereduktioner har de ikke tilstrækkelig kvote til helårsfiskeri, og kan få vanskeligheder med at overholde deres forpligtigelser i forhold til kreditorer. Der er også rederier, som ved investeringer har udvidet deres fiskerikapacitet i tillid til, at de fortsat vil kunne forvente tilførsel af årskvoter fra større aktører. Disse vil blive særlig hårdt ramt. Indhandling 38 Det bør fastsættes, at Naalakkersuisut ved bekendtgørelse skal fastsætte nærmere regler om anvendelse af indhandlingsskibe, og at anvendelsen af disse ikke må ske til skade for aktører, som har investeret i indhandlingsfaciliteter på land, ligesom indhandlingsskibet skal være nødvendigt for en tilfredsstillende indhandling af fisk i et givent område. Den nuværende administration af dette område virker vilkårlig, og uden at der gælder ens vilkår for alle, ligesom der ikke følges op på fastsatte betingelser for tilladelser. Det er en urimelig og uklar retstilstand. Fredning, tekniske bevaringsforanstaltninger mv. 40 Med en ny bestemmelse, er det nu ikke længere en mulighed, at kommunerne laver særskilte kommunale vedtægter med gyldighed for erhvervsmæssigt fiskeri. Se dog: 4, stk. 2. Erhvervsmæssigt forsøgsfiskeri 42 45 Der er tale om, at der indføres egentlige regler for forsøgsfiskeri og som noget nyt moniteringsfiskeri i områder, hvor en bestemt bestand formodes at være nedfisket (med henblik på at få oplysning om eventuel bedring i bestandens situation). Bestemmelserne ser ved første øjekast ud til at kunne blive rammen om en mere professionel tilgang til begrebet forsøgsfiskeri. 29
GE er tilfreds med indførelsen af et eksklusivitetsprincip, når et forsøgsfiskeri overgår til kommercielt fiskeri, men foreslår, at: Stk. 2. udvides med: Tilladelse fra Naalakkersuisut skal forelægge senest den 1. februar. Begrundelse: en behandlingstid på 3 mdr. bør være tilstrækkelig. For rederierne skal der være tid til at kunne lave en plan for skibenes aktivitet for året, før en for stor del af året er gået. Nyt Stk.3. : Tilladelse til forsøgsfiskeri kan gives fra 1 3 år. Begrundelse: For at kunne implementere et forsøgsfiskeri i et ofte isfyldt og afsides beliggende område skal man ofte have tingene til at passe med aktiviteter andre steder, eksempelvis fiskeri ved Svalbard. Derfor kan en længere planlægningshorisont være praktisk og nødvendig. Departementet udfører ofte sagsbehandling og politisk/administrativ behandling af de samme forsøgsfiskeriprojekter hvert år. Det ville være rationaliserende at kunne give flerårige tilladelser i stedet for. På denne måde kan sagsbehandlingen koncentrere sig om nye projekter. Stk. 3 bliver således Stk. 4. og Stk. 4 til Stk. 5. 44 Eneret bør erstattes med fortrinsret til forsøgsfiskeri. I stk. 1 bør deltaget defineres og afgrænses. Kun aktører med en betydende deltagelse bør være omfattet af bestemmelsen. Stk. 3 vil skabe en usikkerhed om enerettens længde og bør udgå, hvis man vil skabe sikkerhed for, at nogle rederier vil løbe risikoen med høje omkostninger til forsøgsfiskeri. Fiskerirådet 48 Med bestemmelsen er det uklart, hvordan man fremover vil håndtere de traditionelle høringer, hvor blandt andet brancheorganisationer, departementer, pengeinstitutter osv. traditionelt høres. Der lægges op til gennemgribende ændringer af rådets sammensætning, ligesom erhvervets indflydelse på rådets afgørelser beskæres voldsomt. Herudover har rådet ikke længere ret til at tage emner op af egen drift. Det er ligeledes Naalakkersuisut, der nu skal udpeger rådets formand. GE finder det meget kritisabelt, at så vidtgående ændringer af Fiskerådets rolle overhovedet ikke har været drøftet med fiskerierhvervet, og ændringerne omkring Fiskerirådet bør ikke ske, før Fiskerirådet har haft mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger. 30
Kontrol 50 51 I henhold til den gældende 28 har det hidtil været forsvarets fiskeriinspektion (Arktisk Kommando) og politiet, der kan lade fiskerfartøjer og fisketransport fartøjer stoppe og borde for at foretage tjenstlige handlinger. Denne funktion har kunnet udøves af fiskeriinspektionen og politiet uden retskendelse. Med en ny bestemmelse tillægges denne myndighed nu også GFLK. Se endvidere 57, stk. 2 52 Opstramning: Rejse og ophold i forbindelse med kontrollen har hidtil været betalt af selvstyret. Rederiet har hidtil kun skullet betale for ophold og forplejning om bord. Fiskeriet betaler i forvejen over afgifter for varetagelse af fiskeriforvaltningen, og bestemmelsen er en helt ubegrundet ny omkostning. 53 Tidligere var det kun Arktisk Kommando, der havde denne beføjelse til at forlange, at et fiskefartøj skal opholde sig på en nærmere angiven position inden for et bestemt tidsrum med henblik på kontrol. Nu udvides bemyndigelsen til GFLK. Bestemmelsen: Den nævnte ordning må ikke benyttes således, at der lægges hindringer i vejen for de fiskerimuligheder, der er fastsat er nu slettet. 57 Der sker her en voldsom udvidelse af GLFK s beføjelser. Hidtil har det kun været politiet og Arktisk Kommando, der har været tillagt egentlige efterforskningsbeføjelser. Nu ser det ud, som om GFLK også får denne beføjelse. I bemærkningerne til loven anføres, at Politiets assistance kan rekvireres ved behov. GE finder de samlede udvidelser af GFLK s beføjelser ubegrundede og en svækkelse af retssikkerheden i forhold til Arktisk Kommandos og politiets myndighedsudøvelse. Foranstaltninger 59 60 Selv om disse sager om bøder og konfiskation kan synes små i den offentlige administration, kan de være store og meget belastende for de, som er under anklage. Derfor bør sådanne sager kun behandles af de myndigheder, som er sagkyndige inden for dette område og har uddannet personale dertil, dvs. politi og anklagemyndighed. Der er eksempler på flere sager, som er bortfaldet eller ændret betydeligt efter at være fremsendt fra GFLK til politiet. GE mener, at begge bestemmelser vil svække retssikkerheden. 31
63 Denne bestemmelse om tilbageholdelse har hidtil været betroet Arktisk Kommando og politiet. GE finder det ikke betryggende for retssikkerheden, at GFLK nu får en lignende bemyndigelse. 64 Bestemmelsens indhold bør rettelig være, at et tilbageholdt fartøj skal frigives mod behørig sikkerhed uden accept af bøde eller konfiskation. 65 Her henvises til, at sager vedrørende fartøjer større en 75 BRT/120 BT skal indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans. Hvor er hjemlen til at fastsætte dette ved lov jf. retsplejeloven? 67 stk. 4 Henvisningen til 25 er en fejl, og skal rettelig være til 24. 32
9. Sammenfatning og anbefalinger 9.1. Sammenfatning Et centralt formål med den ny fiskerilov er med lovforslagets egne ord at bekæmpe den tiltagende ulighed i det grønlandske samfund samt at sikre arbejdspladser og forbedre indtjeningsmuligheder for fiskere. Naalakkersuisut redegør ikke for, hvordan lovforslaget bidrager til at bekæmpe uligheden. Til gengæld opremser Naalakkersuisut selv en lang række negative konsekvenser, som skaber mere ulighed, hvis forslaget gennemføres, nemlig: et fald i den samlede effektivitet i fiskeriet som betyder øgede omkostninger ved at fiske og dermed faldende indkomsterne i fiskeriet, et tab af skatteindtægter på de offentlige finanser på op til 130 mio. kr. årligt, manglende effekt på arbejdsløsheden, men reduceret beskæftigelse i den øvrige del af den grønlandske økonomi. tab af ledelsesmæssige kompetencer og erfaring mindre diversificering i det enkelte selskabs forretning reduceret stabilitet i råvareforsyningen til fabrikkerne højere finansieringsomkostninger for fiskeriet som konsekvens af øget usikkerhed en reduktion på 180 mio. kr. i BNP GE frygter, at de negative konsekvenser er undervurderede, men Naalakkersuisut har valgt ikke at redegøre for de forudsætninger, lovforslagets beregninger tager udgangspunkt i. Det er imidlertid klart, at lovforslaget påfører hele samfundet et stort økonomisk tab og alvorligt svækker de politiske muligheder for gennem beskatning af fiskerierhvervet at skabe grundlag for en fordelingspolitik, der bekæmper ulighed. Derfor modsiger lovforslaget sit eget formål uden at det i øvrigt giver anledning til nærmere refleksioner. Bl.a. kommenteres det ikke, at et andet lovforslag til EM2017 om øget ressourcerentebeskatning, som forudsætter en voksende effektivitet i fiskeriet, undergraves af formålet med den nye fiskerilov eller omvendt. Naalakkersuisut fortæller ikke, hvem de nye private aktører er, som skal have de omfordelte kvoter og på hvilke vilkår. Man går også uden om at fortælle, at en betydelig del af de kvoter, som skal tilgå nye private interesser, skal tages fra det offentligt ejede Royal Greenland. Det er ulogisk, hvordan dette skaber mindre ulighed i samfundets adgang til og kontrol over fiskeressourcerne. Naalakkersuisut ønsker heller ikke at fortælle, hvilke juridiske analyser, der ligger til grund for vurderingen af de ekspropriations- og andre erstatningsretlige risici, som lovforslaget indebærer. 33
Det er GE s vurdering, at Selvstyret vil blive mødt med store erstatningskrav og løber en risiko for langvarige sager ved domstolene. Det indebærer en stor ukendt økonomisk risiko for landskassen, hvis lovforslaget vedtages. Naalakkersuisut viger med lovforslaget uden om de krav til en ordentlig forberedt lovproces, som Inatsisartuts udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug i to betænkninger i 2015 og 2017 har krævet: Udvalget har krævet økonomiske og juridiske analyser åbent fremlagt, så man kender lovens konsekvenser. Udvalget har krævet involvering af fiskerierhvervets aktører, deres finansieringskilder og andre eksperter på området. Udvalget har krævet åbenhed om processen som grundlag for en fri debat om én af de allervigtigste love i Grønland. Naalakkersuisut efterlever ingen af disse krav i det fremlagte lovforslag. Fiskerierhvervet og et fællesskab af erhvervets og de faglige organisationer har gentagne gange rettet forgæves henvendelser til Naalakkersuisut om samarbejde og dialog. Så sent som i AG den 20. september udtaler Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Karl- Kristian Kruse, at erhvervslivet maler fanden på væggen og laver et overdrevent skræmmebillede. Han afviser imidlertid at forholde sig til erhvervslivets ganske konkrete kritik af lovforslaget, herunder de negative konsekvenser, der redegøres for i hans eget lovforslag (AG nr. 38, side 14 15: Hvem er det så der har midlerne spørger jeg mig selv, lyder det fra Karl Kristian Kruse, som ikke vil kvantificere hvordan samfundet skal tjene mere med indførslen af loven eller hvor mange arbejdspladser der vil komme ud af den. Med denne bemærkning slår Karl-Kristian Kruse efter GE s opfattelse fast, at lovforslaget ikke kun går ud på at skabe mere lighed, men at tage noget fra nogen, dvs. de nuværende kvoteejere. Mere tydeligt kan det vist ikke siges, at lovforslaget ikke har noget med almenvellets interesser at gøre. I interviewet slår Karl-Kristian Kruse definitivt fast, at hovedbegrundelsen for lovændringen er at bekæmpe den stigende ulighed i samfundet. Det er naturligvis et fuldt legitimt politisk ønske, men ulighed bekæmpes ikke ved at inddrage folks ejendomsrettigheder. Der må man ty til beskatning, som jo er baseret på princippet om, at det i så fald gælder for alle. Det er forskellen mellem ekspropriation og beskatning. Han, eller lovudkastet, forholder sig som tidligere nævnt heller ikke til, efter hvilke kriterier licenser og kvoter herefter skal fordeles. Han siger blot, at de nævnte tiltag vil gøre fiskeriet mere dynamisk, og til gavn for flere fiskere. Han forklarer bare ikke, hvilke fiskere der skal have ressourcerne, og hvilke fiskere, der ikke skal, og som jo bagefter vil kunne fremføre nøjagtig de samme argumenter, som Naalakkersuisut bruger nu for at ændre loven; og så kan man jo 34
begynde forfra. Han stadfæster endnu en gang, at dette ikke har noget med almenvellet at gøre, men drejer sig om nogle enkelte andre fiskere, der skal tilgodeses. Naalakkersuisut har fremlagt et dårligt forberedt og mangelfuldt lovforslag med alvorlige sjuskefejl. GE mener, at lovforslaget ikke lever op til blot rimelige kvalitetskrav for et så omfattende lovforslag med så gennemgribende økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. 9.2. Anbefaling Som konsekvens af fiskeriets altafgørende betydning for den offentlige økonomi, beskæftigelsen og øvrige erhvervsaktiviteter opfordrer GE Naalakkersuisut til ikke at fremlægge lovforslaget i sin nuværende form. Dertil er alt for mange spørgsmål om økonomiske, juridiske og andre konsekvenser ubesvarede. GE opfordrer til i lighed med tidligere anbefalinger at der nedsættes en fiskerikommission, der gennem ordentlig involvering af erhvervslivet, organisationerne og relevant ekspertise kan stå i spidsen for gennemarbejdningen af et nyt lovforslag. Dette arbejde må foregå i en åben og transparent proces, som giver mulighed for en demokratisk debat. I modsat fald risikerer Inatsisartut igen at skulle forholde sig til et lovforslag med mange ubesvarede spørgsmål og helt utilstrækkelige konsekvensberegninger. Denne anbefaling ligger efter GE s opfattelse indholdsmæssigt meget tæt på de krav, som Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug allerede formulerede i sin betænkning i marts 2015, men som Naalakkersuisut af ukendte grunde ikke har imødekommet. Med henvisning til den meget korte høringsproces omkring det komplekse lovforslag tager GE forbehold for fremsættelse af yderligere bemærkninger til lovforslaget. GE står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af høringssvaret. Med venlig hilsen Brian Buus Pedersen Direktør 35
Bilag 1: Historisk baggrund for den nuværende fiskerilov 1. Baggrunden for det lovgivningsinitiativ, der gjorde rejekvoterne individuelt omsættelige, var en økonomisk krise i rejefiskeriet, forårsaget af at der var opbygget en for stor flåde til for små kvoter. Truslen om konkurs gjaldt ikke kun rederier, men også Landskassen, der havde ydet store lån og garantier, samt den delvist hjemmestyreejede Nuna Bank, der havde rigtigt mange penge i klemme i de nødlidende rederier. 2. Da Landstinget i maj 1990 så gjorde rejekvoterne individuelt omsættelige, skete der en værdisættelse af disse kvoter. Rejekvoten i Vestgrønland var den gang 52.000 tons, og kvoterne blev i al almindelighed handlet til en pris på 25 kr. pr. kg for den del, der måtte produceres om bord, (nogle dyrere, men ingen billigere). Der var således tale om, at der blev sat tal på værdier, der beløber sig til langt over en milliard kroner, og da kvoterne ifølge loven kunne stilles som sikkerhed for blandt andet anlægslån, kan man uden videre sige, at loven gjorde det grønlandske samfund flere milliarder kroner rigere. Ganske vist var det ikke penge, som man kunne hive op af kassen og bruge, umiddelbart, men som sikkerhedsstillelse førte kvoteværdien til, at vi her i landet kunne etablere os med en af Verdens mest moderne rejeflåder. 3. Ligesom man kan påvise, at Grønland blev mere end en milliard kroner rigere (eller opnåede en kreditværdighed på godt en milliard det er jo faktisk det samme), vil en gennemførelse af det påtænkte lovgivningsinitiativ gøre Grønland fattigere. Det skal i denne sammenhæng naturligvis forstås således, at det grønlandske fiskerierhvervs kreditværdighed vil blive reduceret med et beløb, der mindst svarer til det, som kreditværdigheden blev forøget med i 1990. 4. Hvis man laver et lovinitiativ, som fratager aktørerne i fiskerierhvervet deres rejekvoter, og man derefter fordeler disse kvoter til de unge og dygtige fiskere, som blandt andet tidligere Naalakkersuisoq for fiskeri Hans Enoksen har nævnt ved flere lejligheder, skaber man en situation, hvor en række nye rederier kvoteindehavere står med kvoter, som de ikke kan fiske, fordi de intet har at stille som sikkerhed for de lån, der er nødvendige for at anskaffe (købe eller bygge) de nødvendige fartøjer. 5. Da Landstinget vedtog fiskeriloven i 1990, holdt man først en afstemning om, hvor lang fristen for tilbagekaldelsen af kvoterne skulle være. Som det forlods var fremgået af debatten i Erhvervsudvalget, stemte Inuit Ataqatigiit for et varsel på kun to år, mens Siumut og Atassut stemte for 5 års frist. Denne frist blev imidlertid ikke skrevet ind i loven og heller ikke nævnt i bemærkningerne. Mange af de mennesker, der den gang sad i Landstinget, er i dag døde. Det gælder eksempelvis også daværende landsstyremedlem Kaj Egede. Derfor må vi betjene os af andre kilder, når vi søger oplyst, hvorfor der ikke blev skrevet nogen frist for tilbagetrækning ind i loven. En troværdig kilde er i denne sammenhæng daværende Nuna Banks advokat, højesteretssagfører Kield-Gustav Eriksen. Han oplyser at grunden var den, at følgende klart blev tilkendegivet fra Nuna Bank, som i øvrigt var delvist ejet af Grønlands Hjemmestyre: 1
Hvis varslet bliver konkretiseret mere end den indledningsvis valgte formulering: Med behørigt varsel, ser Nuna Bank sig ikke i stand til at medvirke til finansiering af investeringer i rejeflåden! 6. Det er i denne forbindelse værd at mærke sig et udsagn fra daværende landsstyremedlem Kaj Egede, der gav udtryk for, at man ikke kunne sætte tal på varslets længde. Under debatten om en eventuel tidsfrist mente Kaj Egede, at fristens længde burde være afhængig af den situation, der er gældende, når og hvis Landstinget skulle beslutte at gøre de tidsubegrænsede kvoter tidsbegrænsede igen. 7. I 2003 blev der af Ole Dorph (S), Aqqalukasik Kanuthsen (IA) og Per Skaaning (D) lanceret et initiativ, som skulle munde ud i en tilbagetrækning af kvoterne. Begrundelsen var: a. For stor koncentration af rejekvoterne på for få hænder. b. For lavt samfundsudbytte af fiskeriet. Forslaget blev nedstemt og daværende landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug, Simon Olsen (S) gik på talerstolen og tilbageviste forslaget med følgende begrundelser (kilde: Inatsisartuts hjemmeside landstingsreferater): En kort tidshorisont for tilbagekaldelse har uhensigtsmæssige følgevirkninger. Kvoter kan ikke længere stilles som sikkerhed for lån til investeringer. Erhvervet samt dets investorer skal kunne stole på, at det grundlag hvorpå man har indrettet sin virksomhed, ikke med få års mellemrum ændres radikalt. Skal kvoternes status ændres, skal der først findes et vel-gennemarbejdet alternativ. Varsel om ændring vil føre til stop i investeringerne og nedslidning af flåden i varslingsperioden. Varsel om ændring vil føre til uhensigtsmæssigt store kapitaludtræk af rederierne. At sætte kvoterne på auktion vil ikke være en hensigtsmæssig løsning. GE er enig i rigtigheden af samtlige disse udsagn og kan, som det i GE s høringssvar til fiskeriloven føje en hel del andre til. 8. Myten om de gratis kvoter er åbenbart meget udbredt. Det er rigtigt, at de rederier, der eksisterede ved lovens vedtagelse i 1990 fik deres kvoteandele stillet vederlagsfrit til rådighed af samfundet. I dag er situationen en ganske anden: a. Royal Greenland, der jo er offentligt ejet, sidder inde med 33,333 % af rejekvoten, og hele denne kvote er gratis stillet til rådighed. Yderligere to rederier, Qajaq Trawl A/S og Niisa Trawl ApS har også stadigvæk kvoteandele, der er stillet gratis til rådighed. Af Qajaq Trawls samlede kvote er 22,5 % gratis, mens resten er tilkøbt. Af Niisa Trawls samlede kvote er 18,3 % gratis, mens resten er tilkøbt. Rederierne PolarSeafood Greenland og Ice Trawl Greenland har ingen gratis kvote. Hele de to rederiers kvoteportefølje er købt. b. Regner man alle rederiers kvoter sammen, ses det, at 38,23 % er gratis stillet til rådighed, og at 33,33 %-point heraf tilhører det offentligt ejede selskab Royal 2
Greenland. 61,77 % af kvoterne, som i er købt og betalt. Rederierne Polar Seafood Greenland og Ice Trawl Greenland har altså købt hele deres kvote, eller i alt 42,4 % af de kvoter, der er til rådighed. 9. Med ovenstående er det forsøgt anskueliggjort, at en ændring af fiskeriloven, således som den åbenbart planlægges, vil gøre hele det grønlandske samfund fattigere. Rederierne vil blive handicappede i en grad, som vil gøre, at der kommer til at gå mange år, før landet igen står med et blot nogenlunde intakt fiskerierhverv, og de offentlige kasser vil mangle ganske betragtelige bidrag i form af A-skatter, selskabsskatter og de forskellige fiskeriafgifter. Der er for erhvervet heller ingen tvivl om, at forslagets virkeliggørelse også vil smitte negativt af på investeringerne i andre projekter, eksempelvis råstofsektoren og OPPprojekter. 10. Mange politikere og andre udtrykker et ønske om, at Grønland kan blive en selvstændig nation. Selvstændighed vil imidlertid kræve økonomisk formåen; en tilbagerulning af rejekvoterne trækker i den stik modsatte retning. Derfor havde Simon Olsen helt ret, da han sagde: Skal kvoternes status ændres, skal der først findes et vel-gennemarbejdet alternativ. Et sådant alternativ er endnu ikke præsenteret af Naalakkersuisut og slet ikke i det foreliggende fiskerilovsforslag. 3