Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
|
|
- Vilhelm Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende indtægter i fiskeriet i 2012 og 2013 er primært drevet af stigende verdensmarkedspriser. Departementet er ligeledes enige med rådet i de potentielle indtægtsmuligheder, der i fiskeriet. Kvoter på nye fiskearter er et resultat af det forsøgsfiskeri på sild og makrel, der blev igangsat i Departementet ser et behov for, at ressourcerentebeskatning på fiskeriet afstemmes med fiskeripolitikken. Derved kan der samlet set komme nogle klare og hensigtsmæssige rammebetingelser for erhvervet, som samtidig giver en fair beskatning af retten til at udnytte værdifulde arter i fiskeriet. De nødvendige reformer/strukturtilpasning i fiskerisektoren bør i videst muligt omfang finansieres af den private sektor. Der er ikke finanspolitisk råderum til at finansiere de nødvendige store investeringer på området specielt indenfor det kystnære fiskeri. Ligeledes er departementet opmærksomme på de muligheder, der ligger i efterforskningsaktiviteter og udvinding af råstoffer og også at disse muligheder afhænger blandt andet af storskalalovgivningen, der endeligt skal vedtages på EM13. Herved vil nogle af de væsentligste rammebetingelser for den type investeringer være kendte. Økonomisk Råd påpeger desuden, at der er foretaget en finanspolitisk lempelse i Rådet mener at der er luft til dette, så længe der investeres i projekter med langsigtede afkast, som fx uddannelse. Departementet er meget enige i denne analyse og opmærksomme på indsatsen til beskæftigelsesfremme og der er i den forbindelse afsat midler til at igangsætte flere bygge- og anlægsprojekter udenfor Nuuk, på forslaget til finanslov Departementet deler desuden Økonomisk Råds bekymring for den udvikling befolkningsfremskrivningen tegner. Ikke mindst, når det gælder de strukturelle problemer, som følge af migration af uddannede unge fra bygder og mindre byer. Den høje ungdomsarbejdsløshed blandt de unge der bliver tilbage i bygderne, særligt de der ikke får en uddannelse, er et område af høj prioritet for Naalakkersuisut. Departementet påpeger det reformarbejde, der er sat i gang. Der foreligger et væsentligt analysearbejde i forbindelse med at måle effekter af mulige reformer. Eksempelvis ligger der et arbejde med at analysere den samlede boligpolitik og samspillet mellem denne og social- og skattepolitikken for at kunne forberede de samlede reformer. På dette grundlag kan der vedtages samlede reformer på boligmarkedet, som ikke rammer uhensigtsmæssigt på enkelte grupper af borgere i samfundet. Der kan vedtages reformer, der giver
2 unge i bygderne mulighed og incitament til at tage en uddannelse og klare sig selv. Økonomisk Råd påpeger netop mangel på adgang til boliger som en væsentlig barriere for mobilitet på arbejdsmarkedet, og derfor ønsker Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender at lave en samlet reformpakke på boligområdet, hvor samtlige subsidier og tilskud til boligomkostninger analyseres samlet. Boligsituationen er med til at skabe flaskehalsproblemer for uddannelse, migration og bibeholde og tiltrække uddannet arbejdskraft. Øvrige besparelser, som følger af reformer, er sat konservativt i FFL14 netop for at kunne realisere de forventede besparelser i takt med, at de er indregnet i overslagsårene. Departementet har noteret Økonomisk Råds analyse af usikkerheden ved indtægter fra salg af boliger i Qinngorput. Departementet er i samarbejde med banker og realkreditinstitutter ved at analysere og komme med forslag til, hvordan et salg kan gennemføres hensigtsmæssigt. Dette kan afstedkomme ændringer til forslag til finanslov Nuuk, 16. september 2013 Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat Vedr. høring om Økonomisk Råds rapport 2013 Vedr. indvandring og udvandring. I rapporten kan man læse, at der er mange som har udvandret til eks. Danmark, spørgsmålet er hvordan man kan stoppe disse mange udvandrer og hvad er det Grønland kan komme med gulerod for at disse mennesker kan forblive i landet. Man kan forestille sig, at man forbedre daginstitutionsområdet, således, at de forældre kan være tilfredse med de tilbud som de får når deres barn/børn kommer på daginstitutionen. D.v.s., at der skal være uddannede pædagoger på daginstitutionerne, da vi nu har stor mangel af uddannede pædagoger også på daginstitutionsområder, og at der skal være løbende efteruddannelser til de uddannede pædagoger/personalet. Hvorfor så mange udvandrer, kan man forestille sig, at man kigger på den sociallovgivning eks. Socialydelser som man ikke kan leve af, og muligvis er en af grundende til at folk flytter til eks. Til Danmark. Er vores sociallovgivning god nok i dag kan man spørge.
3 Der er mange ting man kan forestille sig at der skal gøres bedre i Grønland, eks. At man laver oplysningskampagner til befolkningen vedr. de forskelligheder samt de forskellige lovgivninger kontra Grønland og Danmark. Med venlig hilsen p.v.a. Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (N.P.K.) Kaaliina Skifte Formand. Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) Kommentarer til Økonomisk Råds Årsrapport 2013 PPK har med interesse læst rapporten og overordnet støtter vi op om rådets konklusioner. Der er behov for beslutningskraft blandt politikerne på tværs af Inatsisartut. Det vil være hensigtsmæssigt med en evalueringskultur, således at reformerne løbenden bliver evalueret. I reformarbejdet er det essentielt med dialog og høring af befolkningen. I rapporten er beskrevet bosætning og migration. Hvis vi ønsker de kvalificerede og kompetente personerne tilbage til landet, fordrer det sikkerhed i forhold bolig, institutionpladser, gode skoler, konkurrencedygtig løn, muligheder for efter- og videreuddannelser. Nuuk, 17.september 2013
4 Grønlands Arbejdsgiverforening Bemærkninger til Økonomisk Råds rapport 2013 Indledning GA har noteret sig én af Økonomisk Råds helt centrale konklusioner mht. de offentlige finanser: Den nuværende indretning af velfærdssamfundet og dets finansieringsgrundlag vil give anledning til systematiske underskud, og udviklingen er derfor ikke holdbar. Dette understreger behovet for gennemgribende reformer for at sikre en mere selvbærende økonomisk udvikling. Lidt senere i rapporten hedder det: Den langsigtede finanspolitiske udfordring vurderes dermed uændret i forhold til tidligere analyser, hvilket afspejler, at der ikke er truffet beslutninger om reformer, der afgørende medvirker til at løse holdbarhedsproblemet. Økonomisk Råd fremhæver desuden, at En aktiv strategi knyttet til en erhvervsudvikling og en øget beskæftigelse af befolkningen vil på samme tid være medvirkende til at skabe vækst og øget velstand og også en forbedring af de offentlige finanser. GA er meget enig i disse konklusioner, og dermed at den overordnede økonomisk-politiske udfordring er at skabe grundlag for en erhvervsudvikling til styrkelse af vækst og velstand. Der er politisk varslet reformer på forskellige områder, hvor GA er enig i reformbehovet. Men for det første kendes det mere konkrete indhold af reformerne endnu ikke, og GA kan frygte, at fraværet af eller yderligere udskydelse af en egentlig sammenhængende erhvervspolitik, som reformerne også skal muliggøre, forværrer situationen yderligere. For det andet ses konkrete skridt og overvejelser på det fiskeripolitiske område, som decideret vil modvirke investeringslysten i erhvervet og dermed virke modsat det erklærede mål om erhvervsudvikling. Offentlige finanser og erhvervspolitikken Økonomisk Råds regnestykker, der viser effekten på de offentlige finanser ved at få en arbejdsløs i arbejde, taler sit eget tydelige sprog. Når lokale virksomheder skal være med til at løfte denne opgave med at øge arbejdstagerandelen i hele Grønland, er det en helt grundlæggende forudsætning, at der politiskadministrativt arbejdes målrettet efter en aktiv erhvervspolitik. Der skal simpelthen skabes flere arbejdspladser i det private erhvervsliv men det sker ikke ved, at vente på udviklingen. Det sker heller ikke, hvis der knyttes store usikkerheder til investeringsklimaet i form af skatter og afgifter m.v.
5 Finanslovsforslaget 2014 (FFL14) indeholder umiddelbart ikke reelle reformer eller erhvervsudviklingsinitiativer, som er til at få øje på. I stedet ligner det en, med Økonomisk Råds ord, zig-zag kurs, hvor der indføres enkelte justeringer til skattebasen og optimistiske indtægtsforventninger fra et forventet boligsalg. I forlængelse af de af Økonomisk Råd nævnte eksempler, vil GA gerne tilføje de planlagte afgiftsforhøjelser på rejer. Det er GA s generelle synspunkt, at mere skattetryk på flere og eksisterende skattekilder som finanspolitisk hovedregel skaber mindre økonomisk aktivitet og færre arbejdspladser. Der skal i stedet satses på at skabe ny økonomisk aktivitet og beskæftigelse gennem bedre koordination af de sektorpolitiske initiativer. Helt grundlæggende finder GA det betænkeligt, at forhøjelsen af disse afgifter sker som led i en skatteomlægning - løsrevet fra en analyse af en samlet fiskeripolitisk reform og konsekvenserne i forhold hertil. GA kan følge de principielle synspunkter vedrørende ressourcerente, men reguleringen heraf bør ikke ske vilkårligt. Det påvirker erhvervsklimaet negativt, at man ikke kender de fremtidige betingelser for beskatningen af, i dette tilfælde, fiskerierhvervet. Stabile rammebetingelser er afgørende, hvis Grønland skal tiltrække de risikovillige investeringer, som der bliver stort behov for i de kommende år i udviklingen af fiskerisektoren, gennemførelse af strukturreformer for at effektivisere fiskeriet og generationsskifte. Hvis afgifter indføres uden klar reformpolitisk forankring, men for at dække huller i landskassen, sender det i øvrigt også et signal til råstofindustrien, om hvad der venter den af skattepolitiske usikkerheder - når der forhåbentlig kommer gang i den nye industri. Ligeledes finder GA det meget risikobetonet og uigennemtænkt, at man planlægger at igangsætte et salg af 420 offentligt ejede boliger under fra lejer-til-ejer-ordningen. Det er givet, at et så massivt udbud i et lille marked skaber stor usikkerhed blandt de nuværende boligejere og långivere om den fremtidige prisdannelse og dermed også for den nuværende og fremtidige sikkerhed for de lån, der er ydet eller fremover skal ydes af kreditinstitutionerne. I værste fald frygter GA, at man hermed, ud over de problemer, som Økonomisk Råd selv fremhæver på boligområdet, får det private boligsalg til at gå i stå. Det vil være den stik modsatte effekt både i forhold til det politiske ønske om at fremme de private boligkøb og i forhold til ønsket om, at et fleksibelt boligmarked kan underbygge behovet for øget mobilitet i arbejdsstyrken.
6 Bosætning og migration Afslutningsvis skal GA give udtryk for samme bekymring som Økonomisk Råd mht. den seneste analyse af nettoudvandringen. Det er givet, at erhvervslivet - og de offentlige arbejdspladser - i forvejen har problemer med lokalt at rekruttere nok arbejdskraft med en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Hvis udviklingen fortsætter som de seneste tal viser, er det klart, at ønsket om en selvbærende økonomi på basis af en større, veluddannet lokal arbejdsstyrke vil blive svækket. GA anbefaler, at der iværksættes en nærmere analyse af årsagen til den øgede nettoudvandring, så der kan iværksættes en målrettet politisk handlingsplan for at modvirke den. Økonomisk Råds rapport 2013 repræsenterer igen, som hidtil, et velkomment og kvalificeret bidrag til den politisk-økonomiske debat, og GA er glad for det samarbejde, som Økonomisk Råd indbyder til. Med venlig hilsen Brian Buus Pedersen, Direktør
På vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mere8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereØkonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014
Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereFM 2017/141. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
14-03-2017 FM 2017/141 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mere7. maj 2008 FM 2008/54
7. maj 2008 FM 2008/54 Politisk-økonomisk beretning 2008 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat Det går godt for Grønlands økonomi. Den økonomiske vækst er høj og
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs merePolitisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling
Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereKonjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.
Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
11. juni 2018 EM2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at der ved vedtagelse af Inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereBoliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014
Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mereUlloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004
Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering
Læs mere21. august 2018 EM2018/215. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
21. august 2018 EM2018/215 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at der ved vedtagelse af inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering
Læs mere18. oktober 2011 EM2011/45
R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereNaalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs mereOplæg til Naalakkersuisut
Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 8.-9. februar 2017 Agenda: Rammer for nationale og kommunale sektorplaner Fysisk planlægning, Økonomisk planlægning, Sektorplanlægning, Samarbejde og koordinering Finansdepartementet
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2015. Det blev ved
Læs mere3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov
Læs mereAqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereGrønlands Økonomi 2013
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2013 Konjunkturudsigter Offentlige Finanser Migration Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og dette er rådets 4. rapport.
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mereHVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE
September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.
Læs mereKommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse
Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016 Agenda: Sektorplaner og landsplanlægning Fællesoffentlig sektorplanlægning, sammenhæng og koordinering, Landsplanredegørelse 2016 Finansdepartementet (AN),
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen
Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereSIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi
Læs mereGrønlands erhvervspolitiske udfordringer i et uddannelsespolitisk og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv
Grønlands erhvervspolitiske udfordringer i et uddannelsespolitisk og arbejdsmarkedspolitisk perspektiv Nukiga Grønlandske Erhvervsdage Invester i fremtidens Grønland Onsdag den 12. september 2018 Brian
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere29. marts 2019 EM2019/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
29. marts 2019 EM2019/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning På efterårssamlingen 2018 blev der stillet et beslutningsforslag om, at ordensreglerne i bilag 4 til landstingsforordning
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I 2017 blev der vedtaget reformer på området for beregning af boligsikring og børnetilskud. Dette skete på baggrund af, at der igennem
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereNiuernermik Ilinniarfik, Nuuk
Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Forslag til Finanslov for 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 22. September 2014 Agenda Mål for den Økonomiske politik (2 plancher)
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mere9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereEt friere, grønnere, stærkere Danmark
Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mere