HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE?

Relaterede dokumenter
HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE?

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

10.5 Sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Tillidsrepræsentantregler og bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg. OK - Fonden

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

1. Procedurer for ændringer af lokale MED organisation

arbejdsmiljøorganisationen

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Nye arbejdsmiljøregler

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Arbejdsmiljøorganisationen

Tekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Administrationsgrundlag for vilkår for TR- og AMRfunktioner

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen.

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Protokollat 1 - Procedurer, tillidsrepræsentanter og forhandlingsforhold i fællesoverenskomsten

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Afsnit Tillidsmand. a. Samarbejdet. b. Anmeldelsesskema afsnit 12

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

I det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens punkt for punkt.

Indhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3

Valg til MED og AMO 2015 i Region Midtjylland

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Lønpolitik i arkitektvirksomhederne. Vejledning fra DANSKE ARK, ARKITEKTFORBUNDET, JA, KF og TL. Juni

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i LO-forbundene

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Afsnit 1 Navn, formål og medlemmer Afsnit 2 Fællesgeneralforsamling og fælles medlemsmøder Afsnit 3 Valg og struktur...

Udskrift af Arbejdsrettens retsbog

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

- dine rettigheder kort fortalt

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Medarbejderrepræsentantvilkår.

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

UDDRAG AF BUPLS LOVE VEDRØRENDE DE LOKALE FAGFORENINGERS FORHOLD:

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Lokalaftale om MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE i AARHUS KOMMUNE

Lokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune

Forretningsorden for Kodas bestyrelse

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

( og fastlægger de rammer, inden for

Indhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

STYRELSESVEDTÆGT. Den kommunale dagpleje

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Koordinators opgaver når der er flere kulturer og sprog

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse

Arbejdsmiljø i MED-aftalen

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

SKK s formål er at arbejde for medlemmernes lokale faglige, økonomiske og tjenstlige interesser og styrke sammenholdet mellem medlemmerne.

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

Forretningsorden for bestyrelsen på Haderslev Handelsskole

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Transkript:

HVAD GÆLDER FOR TILLIDSVALGTE? EN BESKRIVELSE AF REGLERNE FOR: TILLIDSREPRÆSENTANTER, KLUBBER, SAMARBEJDSUDVALG, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OG MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER FAOD 8. maj 2018

TILLIDSREPRÆSENTANT OMFATTET AF ARKITEKTOVERENSKOMSTEN MED DANSK INDUSTRI (DIO II) Reglerne vedrørende tillidsrepræsentanter og fælles tillidsrepræsentanter findes i Tillidsrepræsentantaftalen, der er en del af Arkitektoverenskomsten. VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANT Medarbejderne på en virksomhed, der er medlem af Dansk Industri, kan beslutte at lade sig repræsentere af en tillidsrepræsentant over for arbejdsgiveren (faggruppetillidsrepræsentant). Det er et krav, at der på virksomheden er mindst 5 ansatte, der alle er medlem af Forbundet Arkitekter og Designere. I geografisk opdelte virksomheder kan der vælges en tillidsrepræsentant for hver afdeling. Tillidsrepræsentanten vælges blandt de medarbejdere, der er medlem af Forbundet Arkitekter og Designere. Det er imidlertid et yderligere krav, at kun fastansatte medarbejdere, der sidder i uopsagt stilling og har minimum 6 måneders anciennitet i virksomheden kan vælges. Valget skal efterfølgende godkendes af Forbundet Arkitekter og Designere, som anmelder valget overfor Dansk Industri og virksomheden. Virksomheden kan inden 8 dage fra anmeldelsens modtagelse gøre indsigelse mod valget. Valget gælder normalt for to år ad gangen og ved genvalg skal der på ny ske anmeldelse overfor Forbundet Arkitekter og Designere. Forbundet anbefaler, at man altid sørger for at afholde valg, inden der er gået to år. Anmeldelsesblanketten findes på www.faod.dk under TR Arkitektoverenskomsten. Det anbefales, at der aftales retningslinjer for, hvordan valget gennemføres, herunder afstemningsprocedure. Designere, JA Konstruktørforeningen og Teknisk Landsforbund, kan der vælges én fælles tillidsrepræsentant. I virksomheder, hvor der i alt er ansat mindst 30 medlemmer af de fire organisationer, kan der vælges to fælles tillidsrepræsentanter. Betingelserne for at blive valgt som fælles tillidsrepræsentant er de samme som for valg af faggruppetillidsrepræsentant. Der kan ikke på samme virksomhed vælges både faggruppetillidsrepræsentant og fælles tillidsrepræsentant. OPGAVER Tillidsrepræsentantens overordnede opgave er: At sikrer en effektiv efterlevelse af overenskomstregler At forhandle med ledelsen vedrørende løn- og ansættelsesvilkår I virksomheder, hvor der i alt er ansat mindst 5 medlemmer af Forbundet Arkitekter og 2

PLIGTER OG RETTIGHEDER Tillidsrepræsentanten har pligt til at fremme et godt og roligt arbejdsklima på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten har ret til at blive orienteret og til at udtale sig, inden ledelsen gennemfører ændringer, der vedrører løneller ansættelsesvilkår. Denne ret indebærer en informationspligt for arbejdsgiveren, og en tilsidesættelse er som udgangspunkt brud på overenskomsten. Tillidsrepræsentanten deltager som repræsentant for de ansatte i drøftelserne med arbejdsgiverne om retningslinjerne for den efteruddannelsesplan som arbejdsgiveren er forpligtet til at udarbejder hvert år. Tillidsrepræsentanten skal forud for de årlige lønforhandlinger have indsigt i virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold. Tillidsrepræsentanten skal endvidere forud for de årlige lønforhandlinger have udleveret oplysninger om lønninger for de overenskomstdækkede medarbejdere i anonymiseret form. Lønoplysningerne skal indeholde samme information som dem, virksomheden indberetter til lønstatistikken (fx - når det er relevant og kan respektere anonymiteten - uddannelse, alder, anciennitet, ansvar/stillingsbetegnelse og faggruppe). Medlemmer af Forbundet Arkitekter og Designere har ret til gennem deres tillidsrepræsentant at kræve forhandling, forelægge forslag, henstillinger og klager om arbejdsvilkår, struktur, efteruddannelse samt øvrige løn- og ansættelsesvilkår over for arbejdsgiveren. Det indebærer med andre ord, at tillidsrepræsentanten skal medvirke til, at det sker. Opnår en medarbejder ikke et tilfredsstillende resultat ved de årlige lønforhandlinger, kan tillidsrepræsentanten inddrages. Tillidsrepræsentanten har ret til fornøden tid i form af frihed med løn til varetagelse af sit hverv, herunder navnlig implementering og forhandlinger vedr. nyt lønsystem. Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i møder og forhandlinger inden for normal arbejdstid og uden indtægtstab. Når arbejdet som tillidsrepræsentant, på arbejdsgivers anmodning, ligger uden for normal arbejdstid, anses det for overarbejde. Tillidsrepræsentanten har ret til frihed med løn til at deltage i kurser mv. for tillidsrepræsentanter tre dage om året. Nyvalgte tillidsrepræsentanter gives i deres første valgår ret til fire dage om året. Derudover har tillidsrepræsentanten ret til frihed uden løn til deltagelse i kurser mv., men der skal ved planlægningen tages hensyn til virksomhedens drift. Tillidsrepræsentanten oppebærer et månedligt funktionstillæg på mellem 1500 kr. og 2.500 kr. under hensyntagen til opgavens omfang, virksomhedens størrelse og antallet af tillidsrepræsentanter. Disse tillæg skal beskrives i virksomhedens lønpolitik 3

BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE Afskedigelse eller forflyttelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, hvilket navnlig får betydning, når årsagen til afskedigelsen skyldes arbejdsgivers forhold, fx arbejdsmangel. Arbejdsgiver skal her kunne godtgøre, at det er nødvendigt at udvælge netop tillidsrepræsentanten som en af de medarbejdere, der skal afskediges. Arbejdsgiveren skal inden afskedigelsen have søgt at omplacere tillidsrepræsentanten. Selve proceduren omkring afskedigelse af en valgt tillidsrepræsentant indebærer, at arbejdsgiveren skal orientere tillidsrepræsentantens organisation og skal forhandle sagen senest 8 dage før arbejdsgiveren varsler afskedigelsen. Tillidsrepræsentanten kan også være repræsenteret i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). Læs mere under Arbejdsmiljørepræsentant. En ansat, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som forsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over den ansattes individuelle varsel, hvis den ansatte opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet. Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter. KLUBBER Forbundet Arkitekter og Designere anbefaler, at medarbejderne på virksomheden opretter en klub for at formalisere samarbejdet mellem medarbejderne, hvor der skabes et forum for drøftelse og koordinering i forhold til medarbejdernes interesser på virksomheden. Endvidere kan der via klubvedtægter laves regler for valg af medarbejderrepræsentanter. Forslag til klubvedtægt ligger på www.faod.dk under Medarbejderrepræsentant. Kontakt Forbundet Arkitekter og Designere for at høre mere om mulighederne for at oprette en klub på arbejdspladsen. 4

SAMARBEJDSUDVALG OMFATTET AF ARKITEKTOVERENSKOMSTEN MED DANSK INDUSTRI (DIO II) I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2015, blev det aftalt at følge DA/LO Samarbejdsaftalen med de nødvendige tilpasninger. I virksomheder med 35 ansatte og derover udvikles og følges det daglige samarbejde gennem et samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter for virksomhedens ledelse og for arbejdstagerne. Det er samarbejdsudvalgets opgave at drøfte og vurdere, hvorledes udvalget kan medvirke til at fremme og koordinere samarbejdsbestræbelserne i virksomheden. Information mellem ledelse og ansatte er af afgørende betydning for samarbejdet i virksomheden. Information skal gives på et så tidligt tidspunkt, at synspunkter, ideer og forslag fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrundlaget. INFORMATION TIL SAMARBEJDSUDVALGET Det påhviler virksomhedens ledelse, med henblik på arbejdet i samarbejdsudvalget, løbende at informere udvalget om virksomhedens: - Økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold - Beskæftigelsesforhold - Større ændringer og omlægninger Samarbejdsudvalgets medlemmer kan i særlige tilfælde pålægges fortrolighed om informationer givet i samarbejdsudvalget. SAMARBEJDSUDVALGETS OPGAVER OG ANSVAR Det påhviler medlemmerne af samarbejdsudvalget at holde alle medarbejdere, som er ansat i virksomheden, orienteret om arbejdet i samarbejdsudvalget, herunder de beslutninger som træffes i udvalget. Medlemmerne af samarbejdsudvalget er i forbindelse med deres arbejde i samarbejdsudvalget ansvarlige for at inddrage synspunkter, ideer og forslag fra alle virksomhedens medarbejdere. Det er samarbejdsudvalgets overordnede opgave at udvikle samarbejdet overalt i virksomheden således, at det bliver til gavn for virksomheden og den enkelte medarbejder. Det sker i samarbejdsudvalget ved at: - Følge og udvikle det daglige samarbejde og engagere så mange som muligt i dette arbejde - Tilvejebringe og bevare gode og rolige arbejds- og beskæftigelsesforhold, øge de ansattes trivsel og tryghed - Øge de ansattes forståelse for virksomhedens situation med hensyn til drift, økonomi og konkurrencedygtighed 5

- Dialog om fravær og forebyggelse af sygdom på arbejdspladsen Samarbejdsudvalget skal inddrages i følgende opgaver: - Tilrettelæggelse af principper for de lokale arbejds- og velfærdforhold samt principper for virksomhedens personalepolitik over for de personalegrupper, der er repræsenteret i samarbejdsudvalgets gruppe b - Udarbejdelse af principper for uddannelse og omskoling af ansatte, som skal betjene ny teknologi - Fastlæggelse af principper for virksomhedens interne indsamling, opbevaring og brug af persondata - Udarbejdelse af principper for en uddannelsespolitik i virksomheden i øvrigt - Udveksle synspunkter og behandle forslag vedrørende retningslinjer for produktionsog arbejdstilrettelæggelse og gennemførelse af større omlægninger i virksomheden - Vurdering af de tekniske, økonomiske, personale-, uddannelses- og miljømæssige konsekvenser vedrørende indførelse af ny eller ændringer i bestående teknologi og systemer, når indførelsen eller ændringerne er af væsentligt omfang - Udarbejdelse af principper for en seniorpolitik i virksomheden - Orientering om forslag til eventuelle produktionsfremmende lønsystemers principielle opbygning, virkemåde og anvendelighed samt muligheder for etablering af fondsdannelser med uddannelsesmæssige og sociale formål - Udarbejdelse af principper for ligebehandling og integration - Sker der bortfald af arbejdspladser i forbindelse med gennemførelse af større omlægninger, skal virksomheden søge at omplacere og eventuelt omskole den enkelte til andet arbejde i virksomheden. I bestræbelserne på at opnå enighed kan samarbejdsudvalget søge vejledning fra de faglige organisationer. En sådan vejledning skal indhentes, når en af grupperne i samarbejdsudvalget fremsætter ønske herom. MØDER Samarbejdsudvalget holder 6 ordinære møder årligt, medmindre andet aftales lokalt. Møder afholdt i arbejdstiden må ikke medføre tab af arbejdsfortjeneste for udvalgsmedlemmerne. Møder afholdt uden for normal arbejdstid honoreres med et af Samarbejdsnævnet til enhver tid fastsat beløb. Pt. udgør dette 321,00 kr. pr. møde. SAMMENSÆTNING OG ORGANISERING Som formand for samarbejdsudvalget fungerer en ansvarlig virksomhedsleder, og næstformanden vælges af gruppe b. Hvor der er valgt en fællestillidsrepræsentant, fungerer denne som næstformand. I virksomheder, der beskæftiger 35 ansatte eller derover inden for samme geografiske enhed, oprettes et samarbejdsudvalg, når enten arbejdsgiveren eller et flertal blandt de ansatte foreslår det. Ved oprettelse af samarbejdsudvalg skal reglerne i DA/LO Samarbejdsaftalen med nødvendige tilpasninger følges. Samarbejdsudvalgets medlemmer består af to grupper: 6

Gruppe A: Repræsenterer den ansvarlige virksomhedsledelse. Gruppe B: Repræsenterer de ansatte i virksomheden. Antallet af repræsentanter udgør: Ansatte Gruppe A Gruppe B 35-50 2 2 51-100 3 3 101-200 4 4 201-500 5 5 Over 500 6 6 Ved et ordinært medlems fratræden fra virksomheden udpeges eller vælges et nyt medlem til samarbejdsudvalget. Repræsentanter for gruppe A udpeges af virksomhedens ledelse. Repræsentanter til gruppe B vælges af og blandt de øvrige medarbejdere, dog således at overenskomstmæssigt valgte tillidsrepræsentanter er fødte medlemmer af udvalget. Skal der vælges flere medlemmer til gruppe B end der er tillidsrepræsentanter, foretages valget blandt de øvrige medarbejdere. Til valgbarhed kræves de samme betingelser som for at kunne vælges til tillidsrepræsentant. VALGPERIODE Valgperioden er for begge grupper 2 år. Genvalg kan finde sted. Du kan finde DA/LO Samarbejdsaftalen på forbundets hjemmeside under TR Arkitektoverenskomsten. 7

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT (TIDLIGERE SIKKERHEDSREPRÆSENTANT) Reglerne for organisering af arbejdet med sikkerhed og sundhed fremgår hovedsagligt af arbejdsmiljøloven (kapitel 2) og bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomhedens interne samarbejde om sikkerhed og sundhed fungerer. Derfor skal arbejdsgiver hvert år i samarbejde med de ansatte tilrettelægge samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljøorganisationen skal bestå af minimum 1 arbejdsleder og minimum 1 arbejdsmiljørepræsentant. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal der etableres en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer. - 1 niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper. En arbejdsmiljøgruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant - 1 niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsleder(e) og arbejdsmiljørepræsentant(er) fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper. I virksomheder med 9 eller færre ansatte tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsarbejdet i samarbejde direkte mellem arbejdsgiver og de ansatte. Arbejdsgiveren skal sørge for at de ansatte får de nødvendige oplysninger af betydning for sikkerhed og sundhed og sikre, at de ansatte får adgang til at fremsætte forslag vedrørende sikkerhed og sundhed. VALG AF ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Der skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant, når der er mindst 10 ansatte på virksomheden. Alle ansatte, der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere medregnes. Valget foretages af samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser, og repræsentanten vælges blandt medarbejderne på arbejdspladsen. For så vidt angår valgbarhed og valgenes gyldighed gælder normalt reglerne for valg af tillidsrepræsentant inden for pågældende eller tilsvarende overenskomstområde. Arbejdsmiljørepræsentanten behøver dog ikke at være medlem af en fagforening og skal derfor heller ikke godkendes af organisationerne. Valget gælder for 2 år eller indtil arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsfunktion ophører. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte være forlænget op til 4 år. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten er fraværende i en sammenhængende periode på 4 måneder eller længere kan 8

der vælges ny arbejdsmiljørepræsentant for resten af perioden eller en ny periode. Valg af arbejdsmiljørepræsentant skal anmeldes til Forbundet Arkitekter og Designere. Anmeldelsesskema findes på www.faod.dk under Anmeldelse af tillidsvalgt. ARBEJDSMILJØ-REPRÆSENTANTENS OPGAVER Arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage i de opgaver, der varetages af arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Disse opgaver indbefatter bl.a., at der årligt skal gennemføres en arbejdsmiljødrøftelse, hvor medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og arbejdsgiveren sammen: - tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år - fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller - vurderer, om det foregående års mål er nået - fastlægger mål for det kommende års samarbejde. ARBEJDSMILJØORGANISATIONENS OVERORDNEDE ARBEJDSOPGAVER OMFATTER - Planlægning af virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed, herunder at forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. - Bidrag i forbindelse med ændring af organisering af arbejdet mv. - Overvågning af arbejdsmiljøet i dagligdagen - Registrering, anmeldelse og analyse af ulykker på arbejdspladsen - At holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici - At sørge for at de ansatte bliver bekendt med arbejdsmiljøorganisationen På virksomheder, hvor der er etableret en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer, vil arbejdsmiljøudvalget tage sig af de ovennævnte opgaver. ARBEJDSMILJØORGANISATIONENS DAGLIGE ARBEJDSOPGAVER OMFATTER - Varetagelse af aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici - Deltagelse i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet - Deltagelse ved udarbejdelse af APV (arbejdspladsvurdering) - Kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige - Kontrol af, at der gives effektiv oplæring og instruktion til de ansatte - Deltagelse ved undersøgelse og anmeldelse af ulykker og sundhedsskader - Sikring af kontrol med tilrettelæggelse af arbejdet på virksomheden, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt - Deltagelse ved udarbejdelse af APV (arbejdspladsvurdering) - Rådgivning af arbejdsgiver om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål - Påvirkning af de ansattes adfærd, så det fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed - At være kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget 9

- Forelæggelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke selv kan løse, for arbejdsmiljøudvalget. På virksomheder, hvor der er etableret en arbejdsmiljøorganisation i to niveauer, vil arbejdsmiljøgruppen tage sig af ovennævnte opgaver. PLIGTER OG RETTIGHEDER Arbejdsgiveren skal sørge for at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af 3 dages varighed inden tre måneder efter at vedkommende er blevet valgt. Herefter skal arbejdsgiver i det første år tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 2 dages varighed. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning. I hvert af de efterfølgende år skal der suppleres med arbejdsmiljøuddannelse af 1½ dags varighed. Udnyttes retten til supplerende arbejdsmiljøuddannelse ikke i det pågældende funktionsår bortfalder den. Arbejdsgiver skal betale alle udgifter forbundet med hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Hvervet må med andre ord ikke medføre tab af arbejdsindkomst. Arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant aflønnes som arbejde enten inden for almindelig arbejdstid eller som overarbejde afhængigt af, hvornår arbejdet er udført. Arbejdsmiljørepræsentanten har ligesom de øvrige medarbejdere pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder være opmærksom på fejl og mangler, der kan forringe sikkerheden eller sundheden. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter. BESKYTTELSE MOD AFSKEDIGELSE Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for samme eller tilsvarende faglige område. I overenskomsten mellem Dansk Industri og Forbundet Arkitekter og Designere kan tillidsrepræsentanter kun afskediges, når der foreligger tvingende årsager og efter den formelle forhandlingsprocedure er iagttaget. Denne beskyttelse af tillidsrepræsentanter indebærer, at arbejdsmiljørepræsentanter, der er omfattet af overenskomsten mellem Dansk Industri og Forbundet Arkitekter og Designere nyder samme beskyttelse. Forbundet Arkitekter og Designere anbefaler, at du giver forbundet meddelelse, hvis du bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant. 10

MEDARBEJDSERVALGT BESTYRELSESMEDLEM Regler om medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser skal som udgangspunkt ikke findes i de kollektive overenskomster, men derimod i selskabsloven. De ansatte i aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende fonde har ret til at vælge et antal medarbejderrepræsentanter og suppleanter til bestyrelsen, hvis der igennem de sidste 3 år i gennemsnit har været ansat mindst 35 medarbejdere i selskabet. Der er tale om en ret, men ikke en pligt til at kræve afstemning om, hvorvidt der skal vælges repræsentanter til selskabets bestyrelse. Antallet af ansatte omfatter alle fastansatte medarbejdere i selskabet - også ansatte uden for Danmark, hvis der er tale om en filial af det danske selskab. VALG AF MEDARBEJDERREPRÆSENTANT Medarbejderne på virksomheden træffer beslutning om, hvorvidt man ønsker at vælge repræsentanter til bestyrelsen ved anonym afstemning. Et krav om afstemning kan fx fremsættes af et flertal blandt medarbejderne i samarbejdsudvalget eller de faglige organisationer på virksomheden, som fx klubber og personaleforeninger, der repræsenterer mindst 1/10 af selskabets medarbejdere. særligt valgudvalg, der sammensættes af repræsentanter for medarbejdere og ledelse. Valg af medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal anmeldes til Forbundet Arkitekter og Designere. Anmeldelsesblanketten findes på www.faod.dk under Anmeldelse af tillidsvalgt. PLIGTER OG RETTIGHEDER Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har de samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. De er således en del af den øverste ledelse i virksomheden. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har pligt til at deltage i bestyrelsesarbejdet på en kvalificeret måde. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal således varetage selskabets interesser frem for medarbejdernes. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har som udgangspunkt også krav på samme honorar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, med mindre afvigelser er særligt begrundet evt. i arbejdets art eller omfang. Forbundet Arkitekter og Designere anbefaler, at beslutningen meddeles selskabets bestyrelse på en måde, der dokumenteres, fx skriftligt, pr. e-mail eller fax. Dernæst afholdes direkte valg ved at medarbejderne stemmer på de opstillede kandidater. Det er alene de fastansatte, der er stemmeberettigede og som kan stille til op til valg som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Valget forestås af et OPGAVER 11

Som medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen opnås egentlig medindflydelse på ledelsens beslutninger om virksomhedens drift. Formålet med valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen er således at få indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen og dermed få indflydelse på og indsigt i virksomhedens forhold. Det kan desuden gavne selskabet, at medarbejderne er repræsenteret i bestyrelsen pga. deres særlige indsigt i virksomhedens daglige drift og deres kendskab til markedet, kunder og samarbejdspartnere. Denne indsigt er væsentlig for de beslutninger, bestyrelsen skal træffe. BESKYTTELSE VED AFSKEDIGELSE Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter nyder samme beskyttelse mod afskedigelse som tillidsrepræsentanter inden for samme faglige område. Hvad skal jeg gøre som nyvalgt medarbejderrepræsentant? Det anbefales at du læser: Selskabets vedtægter Selskabets forretningsorden De seneste bestyrelsesprotokoller De seneste års regnskaber Revisionsprotokollen. Derudover bør du gøre dig bekendt med Selskabets struktur og målsætninger Relevant lovgivning i relation til virksomhedens hovedaktivitet. Du bør undersøge, om selskabet har tegnet en ansvarsforsikring for bestyrelsen. Ellers forslå, at en sådan forsikring tegnes. Forbundet Arkitekter og Designere hører gerne, hvis du bliver valgt som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem 12

OVERSIGT Tillidsrepræsentant Arbejdsmiljørepræsentant Samarbejdsudvalg Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Valg Valget foretages af de på virksomheden ansatte medlemmer af Forbundet Arkitekter og Designere. Valgbare er de på virksomheden fastansatte medlemmer af Forbundet Arkitekter og Designere, som sidder i uopsagt stilling og som har 6 måneders anciennitet. Regler for valg af tillidsrepræsentant gælder for valgbarhed og valgenes gyldighed. Arbejdsmiljørepræsentanten skal dog ikke nødvendigvis være medlem af en fagforening. Valget gælder for 2 år. Ledelsens repræsentanter udpeges af virksomheden Medarbejderrepræsentanter er tillidsrepræsentanterne fødte medlemmer og herefter vælges blandt øvrige medarbejdere eller Valget foretages af og blandt de fastansatte medarbejdere på virksomheden. Valget gælder normalt 2 år ad gangen. Valgperioden kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte forlænges op til 4 år. Er der ikke valgt tillidsrepræsentanter vælges der repræsentanter blandt øvrige medarbejdere. For valgbarhed gælder samme regler som for tillidsrepræsentanter Valget gælder 2 år Opgaver Forbundet Arkitekter og Designeres repræsentant på arbejdspladsen. Sikre efterlevelse af overenskomstens regler, og forhandle med ledelsen vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Medvirke til at sikre sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen (se de konkrete opgaver oplistet ovenfor). At få løbende information om virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordreog markedssituationen samt produktions- og beskæftigelsesforhold, større ændringer og omlægninger. Varetagelse af selskabets interesser gennem deltagelse i bestyrelsesarbejdet. Skal følge og samarbejde om udvikling af virksomheden. Herunder dialog om fravær og sygdomsforebyggelse Orientere kolleger og bringe forståelse for virksomhedens drift således der er gode rolige arbejds- og beskæftigelsesforhold. 13

Pligter Pligt til at fremme godt og roligt arbejdsklima. Pligt til at medvirke ved forhandlinger på virksomheden på medarbejdernes vegne. Pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren har pligt til at tilbyde repræsentanten arbejdsmiljøuddannelse. Pligt til at holde medarbejderne orienteret om arbejdet i samarbejdsudvalget og er ansvarlig for at inddrage synspunkter, ideer og forslag fra alle virksomhedens medarbejdere. Pligt til at deltage i bestyrelsesarbejdet på en kvalificeret måde. Varetagelse af selskabets interesser. Ansvarspådragende også i økonomisk sammenhæng. Rettigheder Ret til at blive orienteret af ledelsen og at komme med udtalelse, inden ændringer gennemføres. Ret til at deltage i møder og forhandlinger uden indtægtstab. Ret til frihed med og uden løn ved deltagelse i relevante kurser. Ret til honorering for TR-hvervet Ret til arbejdsmiljøuddannelse af 3 dages varighed inden tre måneder efter valg. Herefter mindst 1 ½ dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse om året. Ret til frihed med løn ved deltagelse i kurser og ret til løn under udførelse af hvervet. Ret til at modtage oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden. Informationerne skal gives på et så tidligt tidspunkt, at synspunkter, ideer og forslag fra medarbejderne kan indgå i beslutningsgrundlaget. At mødes med arbejdsgiver og give udtryk for de ansattes mening om påtænkte foranstaltninger og komme med forslag. Ret til samme honorar som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, med mindre afvigelser er særligt begrundet evt. i arbejdets art eller omfang. Beskyttelse mod afskedigelse Tvingende årsager. Forhandling skal ske med Forbundet Arkitekter og Designere, inden afskedigelse kan varsels. En tidligere TR har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over det individuelle varsel, såfremt denne har været TR i mindst 1 år og den ansatte opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet. Beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for samme eller tilsvarende faglige område. (I overenskomsten mellem Dansk Industri og Forbundet Arkitekter og Designere kan tillidsrepræsentanter kun afskediges, når der foreligger tvingende årsager og efter den formelle forhandlingsprocedure er iagttaget). Beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsmænd indenfor samme eller tilsvarende faglige område. 14