Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester OK-centret Enghaven Søvangen 1 8700 Søvind Telefon 7565 9211
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering På OK-Centret Enghaven har vi seks forskellige afdelinger, der alle varetager forskellige opgaver og målgrupper: Vendepunktet: er et særligt tilpasset botilbud til personer med psykiatriske lidelser og et særligt behov for struktur og tæt kontakt til personale. Målgruppen er: voksne med en psykiatrisk lidelse, herunder mennesker med en personlighedsforstyrrelse og med selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelse i tilknytning hertil. Herudover er afdelingen også specialiseret i arbejdet med mennesker med ADHD/ADD problematik. Behandling og behandlingsmetoder er meget individuelle, og rummelighed er et vigtigt nøgleord for personalet på afdelingen. Vendepunktets personale er fokuseret på at skabe trygge rammer til at støtte, hjælpe og vejlede beboerne i at indgå i et fællesskab og bruge fælles relationer i en social sammenhæng. Beboerne på Vendepunktet indgår i en gruppe. Afdelingen fungerer som en helhed og bofællesskab, hvor alle skal deltage i afdelingens daglige gøremål. Bofællesskabet Ravnebjerg: Målgruppen er voksne mennesker med psykiatriske lidelser, som ønsker at arbejde målrettet med deres recovery. Vi tager udgangspunkt i og understøtter ønsker og drømme, med afsæt i den kommunale handleplan. For at bo på Ravnebjerg skal man være i stand til at klare sig uden natpersonale. Tankegangen: er en afdeling for voksne, 25-65 år med sindslidelser. Målgruppen er mennesker med skizofreni, personlighedsforstyrrelse, OCD, bipolar lidelse, misbrugsproblematik, og andre relaterede problemstillinger. 2/9
Tankegangen er delt op i 2 teams, det ene er for beboere, som vil videre med deres liv og skabe sig en selvstændig tilværelse og aktuelt har brug for særlig støtte og hjælp til at strukturere og skabe en hverdag. Beboerne skal have et klart ønske og mål om at arbejde med sig selv for at skabe en mere selvstændig tilværelse. Det andet team er for beboere som har brug for særlig støtte og vejledning i hverdagen. Hvor målet ikke nødvendigvis er udvikling, men mere går i retningen af at øge livskvaliteten og fastholdelse af funktionsniveauet. Trinbrættet: Målgruppen er unge mennesker i alderen 18-28 år, med forskellige diagnoser som fx personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, ADD, OCD, skizofreni, misbrugsproblematik og andre relaterede problemstillinger. Trinbrættet er en afdeling med døgnbemanding. På Trinbrættet kan man bo i en kortere eller længere periode. Beboere vælger Trinbrættet, hvis de ønsker udvikling og er indstillet på at arbejde målrettet med sig selv, til et mere selvstændigt liv, med bedre livskvalitet. Der arbejdes både med behandling af den psykiatriske problemstilling, og med tilegnelse af kompetencer for at kunne klare en selvstændig tilværelse, herunder særligt fokus på arbejde og uddannelse. Sankt Jørgensgård: Målgruppen er: mennesker med personlighedsforstyrrelser, ADD, OCD, skizofreni, angst, depression, og andre relaterede problemstillinger. Sct. Jørgens Gård har pladser efter lov om social service 107: 45-65 år og pladser efter lov om social service 108 45-70 år. o OK-huset: Støttecentret arbejder ud fra Sankt Jørgensgård og beskæftiger sig med de borgere der er blevet tildelt en paragraf 85. Hansted Kloster: Hansted Kloster er et selvstændigt beliggende bo- og behandlingssted i naturskønne omgivelser. Hansted Kloster råder over 24 lejligheder. Målgruppen er voksne mennesker med psykiatriske lidelser, som ønsker at arbejde målrettet med deres recovery. På Hansted Kloster har alle beboere egen lejlighed med gode faciliteter. Der er store dejlige fællesfaciliteter med opholdsstue, fælles vaskeri, parklignende have, køkken med ansat personale. På Hansted Kloster er det muligt at leve en selvstændig tilværelse med individuelt tilpasset støtte. Inden for den miljøterapeutiske ramme tilgodeses den enkeltes den enkeltes ønsker og behov. Der er fællesspisning til alle måltider alle ugens dage. Beboerne deltager i praktiske opgaver i denne forbindelse. Der er mulighed for at deltage i Hansted Klosters sociale fællesskab og aktiviteter ud fra egne ønsker og behov. 3/9
Besøg vores hjemmeside på følgende link: http://www.ok-enghaven.dk/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Problemer med planlægning og håndtering af alment forekommende dagligdagsaktiviteter Misbrugsproblematik Døgnrytmeforstyrrelser Manglende indsigt i psykisk sygdom Problemer med udad reagerende adfærd Problemer med selvskadende adfærd Problemer med verbalisering og containing af følelser Manglende indsigt i medicinsk behandling Spiseforstyrrelser Lav egenomsorgskapacitet i forhold til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Problemer ved stemmehøring Svært ved at vedligeholde og udvikle kontakt og netværk Svært ved at håndtere økonomi, kontakt til kommune, bank m.m. Støtte til at få indsigt i eget funktionsniveau Støtte og håndtering ved lav egenomsorgskapacitet Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Støtte til verbalisering af følelser Containing af følelser Støtte og vejledning til at følge en normal døgnrytme Forbindsskift Fjernelse af suturer Ledsagelse til diverse lægeundersøgelser Medicinsk behandling og håndtering Støtte i forhold til beboerens egen oplevelse og stratgier i relation til det at være syg Social færdighedstræning Håndtering af medicin Dokumentation i Bostedsystem Tværfagligt samarbejde m. psykolog, psykiater, musikterapeut, fysioterapeut m.m. Indsigt i handleplaner /funktionsudredning 4/9
Støtte og vejledning til sygdomshåndtering Støtte til personlig pleje og omsorg Støtte og vejledning til at udvikle strategier til mestring af egenomsorg Støtte i at øge forståelsen for KRAM faktorernes betydning for eget liv og livskvalitet Støtte til at vedligeholde og udvikle kontakt og netværk Støtte til håndtering af økonomi, kontakt til kommune, bank m.m. Støtte og vejledning til det at kunne udvikle strategier til at mestre dagligdagen Praktiske gøremål som tøjvask, rengøring, indkøb, madlavning, motion m.m. Støtte til at håndtere det at være samfundsborger med dertil tilhørende pligter og rettigheder Metoder i klinisk praksis Temaet på 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester-beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor du skal kunne integrere viden, anvende færdigheder, udvise ansvarlighed og opnå kompetencer og mestring. I psykiatrien vil du komme til at arbejde med patientens oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Her er fokus på sygeplejefaglige interaktioner og interventioner til at bevare og styrke mental sundhed Du vil komme til at arbejde med metoder til udvikling af praksis, herunder innovation samt systematisk at søge, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation, formidling og refleksion over situationsbestemt kommunikation og sygepleje i de psykiatriske enheder. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation Patientoplevelser Patient/borger og pårørendeinvolvering Etiske dilemmaer Sygeplejefaglige optegnelser 5/9
Sygeplejeprocessen Observere sygdomstegn, vurdere, interagere og intervenere Planlægge, udføre, evaluere sygeplejen ift. enkelte patientforløb Kontaktpersonsystem Sammenhængende patientforløb Samtale, formidling, inddragelse af patient, pårørende, netværk Dokumentation/Bosted Handlingsplaner og mestringsanalyse/-skema NAU baseret tilgang til patienterne (neuroaffektiv udviklingspsykologi) Ratingscales, suicidalrisikovurdering, volds- og trusselsrisikovurdering (Brøset) Medicinadministration/håndtering - FMK KRAM Patientsikkerhed Psykiatrilov/servicelov Etiske dilemmaer Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale Interkulturel kommunikation Digitalt medieret kommunikation Vejledning og undervisning Sundhedspædagogik Den motiverende samtale Pårørendesamtale Psykoedukation Forhåndstilkendegivelser Samtykkeerklæringer Samarbejde ift. mestringsskema Supervision af personale Tværfaglig konference Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagen og lederskab Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik Mental sundhed og sygdom Mestring 6/9
Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje Samarbejde omhandlende sammenhængende patientforløb Medinddragelse af beboer- beboeren i centrum Fokus på pårørendeinddragelse Relevante tværsektorielle samarbejdspartnere og hurtig indsats i forhold til netværksmøder, fælles mål og handlingsplan Sundhedsfremmende tiltag og tværfagligt samarbejde med borgeren i fokus/afstemt borgerens behov Familiesamtaler Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Tværfaglig konference Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde Implementering med udgangspunkt i forbedringsmodellen/pdsa Udviklingsprojekter bl.a. omhandlende: SAFEWARDS NAU (neuro affektiv udviklingspsykologi) Åben dialog Beroligende metoder Studiekompetence Personlig og social udvikling Informationskompetence 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler 7/9
Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejleder Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 8/9
Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det betyder konkret 12 ECTS point for 4. semester: Klinisk pensum er i alt mellem 360 og 600 sider. Praktiksted opgiver 240-400 sider, svarende til ca. 2/3 af pensum for 4. semester. Studerendes selvvalgte pensum er beregnet til 120-200 sider, svarende til 1/3 for 4. semester. PS.: Ved film/e-læring etc. beregnes 1 ECTS point pr. 1 minuts varighed. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet Marts 2018 Kliniske vejledere: Casper Klærke Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Jette Juliussen Afdelingssygeplejerske: Christina Munch Centerchef: Lone Lundsgaard 9/9