BALTIC SEA YOUTH PHIL- HARMONIC

IND TIL MUSIKKEN BALTIC SEA YOUTH PHIL- HARMONIC KÆRE ELEV VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL KONCERT I DR KONCERTHUSET. Du skal ind at høre koncert med Baltic Sea Youth Philharmonic, et internationalt elitesymfoniorkester bestående af unge musikere fra landene omkring Østersøen. For at du kan forberede dig til koncerten, har vi lavet dette materiale, hvor du kan finde oplysninger og opgaver om musikken ved koncerten, om symfoniorkestrets opbygning og traditioner og landene ved Østersøen. Nogle af opgaverne skal du lave sammen med klassen. Andre kan du selv lave med en eller to kammerater. RUNDT OMKRING LIGGER DER LINKS, SÅ DU KAN HØRE MUSIK OG SØGE OPLYSNINGER. VI HÅBER, DU FÅR GLÆDE AF MATERIALET. DR Musikariet 1

Indholdsfortegnelse: Dette materiale indeholder: Koncertens værker og koponister Side 3 Fantasirejse til Færøerne og Carl Nielsen Side 6 Cantus in Memoriam Benjamin Britten og Arvo Pärt Side 8 4. Symfoni Rock Symphony og Imants Kalnins. Om Symfoniorkestret Side 9 Traditioner i en koncertsal Side 13 Traditioner og etikette for publikum Side 16 Musikken som fælles sprog Side 18 Mød 4 unge musikere Landene ved Østersøen Side 22 Det fælles sprog. Side 28 Informationssøgning om Østersølande. 2

Koncertens værker og komponister Her kan du læse om koncertens musik og komponister CARL NIELSENS OPVÆKST Carl Nielsen blev født i landsbyen Nr. Lyndelse på Fyn. Han var det 7. barn af en børneflok på tolv. Carl Nielsens far, Niels Maler, måtte som mange andre fattige på landet tage det daglejerarbejde, han kunne få. Men da Carl var omkring fem år, kunne hans far leve af at være spillemand ved festlige lejligheder på egnen. I takt med at Niels Maler blev mere populær som spillemand, lærte Carl Nielsen og fire af hans brødre også at spille violin, så de kunne blive en del af familievirksomheden, og med tiden optrådte Carl og hans brødre uden deres far. Carl Nielsen var allerede som lille meget glad for musik og skrev sin første lille musikstykke som 9-årig: En polka, der blev spillet til en fest, hvor han og faderen spillede. På trods af Carl Nielsens usædvanlige musiktalent og en opvækst med masser af musik, var det ikke familiens planer, at Carl skulle få en musikalsk uddannelse. Som 14-årig kom Carl Nielsen i lære hos en købmand, som dog kort tid senere gik konkurs. Komponist : Carl Nielsen Født 1865 i Nr. Lyndelse på Fyn, død 1931 i København Derfor søgte Carl Nielsen et job som militærmusiker ved kasernen i Odense, hvor han var signalhornblæser og basunist i musikkorpset. Det var først i militæret, at Carl Nielsen for alvor fik professionel undervisning i musik. I 1884 begyndte Carl Nielsen på musikkonservatoriet i København med violin som sit hovedinstrument. Han havde fået hjælp til at komme til at komme til hovedstaden af en gruppe velstillede borgere fra Odense, der havde opdaget hans talent. 3

Carl Nielsens værker Carl Nielsen står i dag som Danmarks mest betydelige komponist nogensinde. Han oplevede selv at blive berømt i sit hjemland, mens han først for alvor slog igennem i udlandet efter sin død. Hans musik bliver i dag spillet af orkestre i hele verden. EN STOR SANGSKRIVER I løbet af sin travle karriere skrev Carl Nielsen seks symfonier, to operaer, kammermusik, korværker og ikke mindst: over 300 sange! Carl Nielsen var en stor sangskriver og det sangbare element går igen i de fleste af hans værker. Blandt de mest kendte sange er Solen er så rød mor, Jeg ved en lærkerede og Jens Vejmand. Fælles for sangene er, at de har et folkeligt element: De er skrevet, så de kan synges af almindelige mennesker og er bygget på enkle melodier samtidig med, at de er skruet så godt sammen musikalsk, at de overlever og bliver sunget generation efter generation. De er med andre ord store, folkelige klassikere, der stadig er populære. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen er der 36 sange af Carl Nielsen. Carl Nielsen sagde selv om det at skrive sange: Naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer, det er som om - hvad skal jeg sige - det var Folk fra min Barndom ovre på Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget gennem mig. Begyndte at spille som 6 årig Folkemusik går igen i Nielsen værker Den folkemusik, som Carl Nielsen selv havde rødder i, forlod ham aldrig. Overalt i Carl Nielsens værker er der små elementer af folkemusik og folkemusikstemning. Carl Nielsen var meget bevidst om dette, og om at det var vigtigt at bevare folkemusikken, som han mente, var ved at blive udkonkurreret af populærmusikken. Carl Nielsens tidligste musikalske erindringer er knyttet til moderen. Det var nemlig hende, der rakte ham den trekvart violin, der hang på væggen, da han som seksårig lå syg af mæslinger. Han skulle så spille på violinen, hvad hun sang. Han lærte sig et par melodier, som han spillede for faderen, da han kom hjem. Her taler Nielsen om populærmusik: Elskede ny teknologi, men var ikke begejstret for populærmusik. Carl Nielsen var vild med den ny teknologi, der kom frem. Han fik bil allerede i 1924, som en af de få danskere, der ejede bil, og han og hans kone fik telefon installeret som nogle af de første i Danmark. Selvom Nielsen var firstmover, når det handlede om ny teknologi, var han ikke vanvittigt begejstret for det nyeste nye indenfor musikken, og talte ved flere lejligheder om den nye populærmusik som ødelæggende for menneskets ånd. Aldrig før har musikkens kunst være så ilde stedt som i dette øjeblik. Fra at være en åndelig værdi, som vi alle samledes om, er den blevet en skøge, som tilbyder sig fra åbne døre og vinduer, fra kælderhalse og stinkende jazz-buler. End ikke langt ude på havet kan vi blive fri for de tarveligste og mest nærgående døgnmelodier. 4

VÆRK: Fantasirejse til Færøerne Komponist: Carl Nielsen Uropført: 1927 i København Værket, Fantasirejse til Færøerne, kaldte Carl Nielsen også for Rhapsodisk Ouverture. En Rapsodi er et stykke musik, der er sammensat af mange forskellige små stykker musik, der alle har samme tema en form for mega-mix. En ungarsk rapsodi vil for eksempel bestå af små stykker musik, der alle viser noget typisk ungarsk. Man kan sige, det er en form for musik-collage, hvor alle stykkerne tilsammen giver et stemningsindtryk af det, man ønsker at beskrive. Færøsk kædedanst Carl Nielsen skrev Fantasirejse til Færøerne uden nogensinde at ha været på Færøerne, så værket er netop en fantasirejse; en musikfortælling om alt det, Carl Nielsen forestillede sig, han ville møde, hvis han tog til Færøerne. Musikken starter ude på havet. Vi er på et skib, der nærmer sig Færøerne. Man kan høre, hvordan kysten dukker op og skibet kommer nærmere havnen. Der høres mågeskrig (spillet af træblæserne) og musik høres fra land. Det er den færøske melodi til salmen Påskeklokken kimed mildt. Musikken bliver kraftigere og man kan nærmest fornemme, hvordan de smukke Færøerne toner frem for den rejsende. Inde på land oplever vi nu den færøske folkedans. En dans, der hvirvler rundt vildere og vildere. Den falder kortvarigt til ro i en folkemelodi, før den fortsætter i en majestætisk hyldest til det smukke land. Færingerne dukkede aldrig op. Nielsen skrev musikken i anledningen af et besøg fra Færøerne. 50 færøske sangere skulle give koncerter på Det Kongelige Teater. Nielsen havde meget kort tid til at skrive sit værk, så han arbejdede dag og nat for at få musikken færdig. Kort før besøget måtte sangerne desværre melde afbud, da de var blevet ramt af influenza. Det Kongelige Teater måtte derfor finde en ny dato til koncerterne. Det lykkedes, men da sangerne skulle rejse, kunne de ikke komme fra Færøerne på grund af orkan. Deres besøg på Det Kongelige Teater blev derfor aldrig til noget. Men i det mindste fik Danmark et fint stykke musik af Carl Nielsen. Her kan du se en koncertopførelse af musikken: https://www.youtube. com/watch?v=zy1vq- Zos0g 5

VÆRK: Cantus in Memoriam Benjamin Britten Komponist: Arvo Pärt (født i Estland 1935) Uropført: I 1977 I Tallinn, Estland Cantus in Memoriam Benjamin Britten er skrevet af den estiske komponist, Arvo Pärt. Værket er et af Pärts mest kendte og musikken fra Cantus er blevet brugt i utallige film og TV-serier. Titlen på værket betyder oversat til dansk Sang i erindring om Benjamin Britten. Benjamin Britten var en af Englands største komponister. Arvo Pärt var fascineret og betaget af Brittens musik, og drømte om en dag at møde denne engelske komponist, som han beundrede. Desværre skete dette aldrig. Britten døde i 1976, før Arvo Pärt kunne få mulighed for at møde ham. For Pärt betød Brittens død ikke kun, at verden havde mistet en stor komponist. Pärt følte, han havde mistet en musikalsk åndsfælle; at han havde mistet den eneste anden komponist i samtiden, som forstod musik på samme måde som Pärt selv. Værket er skrevet både som en erindring om Britten og en beskrivelse at det tab og den sorg, der ramte, da Britten døde. Benjamin Britten Pärt om Brittens død. D. 4. december 1976, da Britten døde, gik det op for mig, hvor uendeligt stort tabet af ham var. Uforklarlige følelser af skyld væltede op i mig. Jeg havde lige opdaget Brittens musik og lige før hans død var jeg begyndt at sætte stor pris på den usædvanlige renhed i hans musik. Derudover havde jeg i længere tid ønsket mig at møde Britten personligt og nu ville det aldrig kunne ske. Arvo Pärt 6

STILHED OG DØD. Hvordan vi lever, afhænger af vores forhold til døden. Hvordan vi skaber musik, afhænger af vores forhold til stilheden. Stilhed er den pause i mig, hvor jeg er tæt på Gud (Arvo Pärt) I Pärts musik har stilhed en enorm betydning. Han bruger stilheden til at skabe spænding eller ro. Spænding, når vores ører er koncentreret om at høre, hvornår næste lyd mon kommer. Ro, når vi giver musikken plads til at klinge ud og bliver i den tilstand af meditation, musikken har sat os i. Cantus in Memoriam Benjamin Britten begynder med stilhed. Som den stilhed, der opstår, når et menneske ikke længere findes i verden. Eller måske den stilhed, nogle mennesker oplever i det øjeblik, de får at vide, et menneske er død lige før chokket og sorgen bryder ud. Efter stilheden er der klokker. Som kirkeklokkerne ved begravelse. Så kommer strygerne. Strygerne spiller den samme skala i munden på hinanden. I starten er det kaotisk, næsten som sørgende gråd. Alle instrumenterne starter oppefra i skalaen og søger nedad, som om de falder eller søger noget. Langsomt finder musikken ro som den sørgmodige ro, der kan være i kroppen efter lang tids gråd. Du kan høre musikkken her https://www.youtube.com/ watch?v=omxn5q8hxfa FORSLAG TIL LYTNING AF CANTUS IN MEMORIAM BENJAMIN BRITTEN Prøv at overgive dig selv til den nærmest meditationsagtige stemning, der ligger i stykket. Læg eller sæt dig et roligt sted eller tag et par høretelefoner på. Luk øjnene og prøv at få dine tanker i ro. Tænd nu for musikken og prøv at synke ind i den. Hvis dit hoved myldrer med tanker, så prøv at lade tankerne flyve uden at gribe ind i dem. Bare læg mærke til dem, mens du lytter til musikken. Efter at ha hørt musikken: Hvad gjorde musikken ved dig? Påvirkede den dine tanker? Så du billeder for dig eller mindede musikken dig om noget? Hvordan havde din krop det, før du hørte musikken? Hvordan har din krop det nu? Musikken brugt i film: Cantus er blevet brugt i rigtig mange film og TV-serier, som for eksempel Fahrenheit 911 og Candy 7

VÆRK: : Symphony 4 (Rock Symphony) Uropført: 1972 Komponist: Imants Kalniņš, født 1941 i Letland Imants Kalniņš Om Imants Kalniņš Imants Kalniņš er en af Letlands største og mest elskede komponister. Han er kendt for både klassiske musikværker og rock, og er som musiker og komponist blevet et symbol på Letlands frigørelse fra Sovjet Meget af Kalniņš musik er skrevet, mens Letland var en del af Sovjetunionen. Imants Kalniņš havde i 60 erne et meget populært rockband, 2 x BBM. Bandet og Kalniņš sange blev hurtigt et symbol på frihed og oprør, og bandet kunne derfor i lange perioder ikke opføre deres musik på grund af pres fra Sovjet. Rock Symphony Efter at de sovjetiske myndigheder havde forbudt Kalniņš band at give koncerter, begyndte Kalniņš at skrive sin Symfoni nr. 4 i protest over myndighederne. En symfoni, der udefra set lignede en klassisk symfoni, men i virkeligheden var et slags rock album inspireret af lettisk folkemusik og al den musik, som var forbudt i landet som f.eks. Led Zeppelin og Mike Oldfield. Derudover havde Kalniņš lagt poesi ind i værket af den amerikanske beat-poet, Kelly Cherry. Myndighederne var ikke begejstrede, mildt sagt, og symfonien måtte kun opføres, hvis Kalniņš fjernede al tekst af Kelly Cherry. Først efter Sovjetunionens opløsning kunne værket spilles i sin originale form. Du kan høre 1. sats af symfonien her https://www.youtube.com/ watch?v=wrla34hthpi 8

Symfoniorkesteret. Dette er en kort gennemgang af symfoniorkestrets opbygning, så du får en fornemmelse af, hvad de forskellige instrumentgruppers funktion er og hvorfor musikerne sidder, som de gør. HVEM SIDDER HVOR I ET ORKESTER? Et orkester er bygget op, så de svageste instrumenter sidder tættest på dirigenten og de kraftigste instrumenter sidder bagerst. På den måde kommer der balance i lyden, så dirigenten kan høre alle stemmer i orkestret og afgøre, hvem der skal spille mere kraftigt og hvem, der skal spille mere svagt, så melodien altid kan høres. Forrest til venstre for dirigenten sidder 1. violinerne. 1. violinerne har ofte melodien og derfor vender deres violiner, så lyden bliver rettet mod publikum. På dirigentens højre side sidder cello og kontrabas. Cello og bas spiller typisk basstemmen i et orkester. Antallet af instrumenter i hver instrumentgruppe følger hvor kraftigt, instrumenterne kan spille og hvor tydeligt, man skal kunne høre gruppen. Det er derfor, der er flere violiner end f.eks. bratscher og cello. Og derfor, at der er flere strygere end blæsere. KORPS OG GRUPPER. Alle strygerne i et orkester kalder man samlet for strygerkorpset. Det samme gælder blæserne, hvor blæserkorpset er delt op i et træblæserkorps og messingkorps. Korps betyder enhed, og det er netop dét, musikerne skal arbejde sammen om: At deres korps lyder som en enhed og ikke som mange forskellige musikere. Hvert korps er delt op i grupper: f.eks. hedder grupperne i træblæserkorpset fløjtegruppen, obogruppen, klarinetgruppen og fagotgruppen. Også grupperne skal lyde ens, så der ikke er en musiker, hvis spil stikker ud fra de andre. STRYGERNE Alle strygergrupper spiller samme stemme; Der er en 1. violinstemme, en 2. violinstemme, en bratschstemme, en cellostemme og en kontrabasstemme. Fordi man er mange musikere om at spille én stemme f.eks. spilles cellostemmen af 8-10 cellister skal strygerne være dygtige til at spille på nøjagtig samme måde. Det lyder forskelligt, når man stryger op eller ned på et strygeinstrument. Derfor vil du ved koncerten se, at alle buer i strygergrupperne går samme vej. Så er det nemmere at få f.eks. alle violinerne til at lyde som én stemme. Hver strygergruppe har mindst én koncertmester. Koncertmesteren leder gruppen og tager hurtige beslutninger om, hvordan der skal spilles. 9

BLÆSERNE I blæserkorpset har hver musiker sin egen stemme. Hver gruppe har en solospiller. Musikeren, der er solospiller, spiller de soloer, der er for instrumentet. Ordet solo betyder alene, og en solo vil sige, at instrumentet har en fremtrædende rolle, der som oftest kun spilles af én i gruppen i stedet for hele gruppen. En solospiller blandt blæserne hedder f.eks. en solotrompetist eller en solooboist. I blæserkorpset skifter man ofte til et andet instrument. Det instrument, man skifter til, er en større eller mindre udgave af instrumentet. For eksempel skifter en af fagottisterne til den større kontrafagot, mens en i fløjtegruppen skifter til den mindre piccolofløjte. Man skifter dog sjældent til et instrument, der ikke er i familie med ens eget. En klarinet skifter for eksempel aldrig til trompet eller obo. Træblæserne er det korps, der har sværest ved at få alle stemmer til at lyde som en samlet stemme. Det er fordi, træblæserinstrumenterne fungerer forskelligt i forhold til messingblæserne og strygerinstrumenter, hvor lyden dannes på samme måde. SLAGTØJ, HARPE OG KLAVER Slagtøjsgruppen spiller mange forskellige instrumenter. Det er som regel den samme musiker, der altid spiller pauker, og kun pauker. De andre slagtøjsspillere skifter mellem mange forskellige instrumenter. Nogle af instrumenterne, som for eksempel xylofon og klokkespil, spiller ofte melodier, mens andre som for eksempel bækkener og triangel bliver brugt som lydeffekter i orkestret. Harpenisten og pianisten i et orkester spiller deres egen stemme, og der er som regel kun én harpe og ét klaver i et orkester. ØVELSE: SYNG SOM EN ORKESTERMUSIKER SPILLER Det svære ved at spille i orkester er at få stemmer til at balancere. Nogle gange skal en oboist og en basunist få deres instrumenter til sammen at lyde som ét instrument, selv om instrumenterne er vidt forskellige. Her er en øvelse, hvor du kan fornemme, hvad det vil sige at skulle synge som musikere i et orkester skal kunne spille. ØVELSE FOR 3 PERSONER. Syng en forholdsvis nem sang med en kammerat, f.eks. Se den lille kattekilling eller Mester Jakob. Syng i første omgang sådan, at I synger helt samtidig. Prøv nu at synge, så I begge synger lige kraftigt. Det vil sige, man ikke må høre den ene mere end den anden. Det gælder om at få to forskellige stemmer til at lyde som én stemme. Lad nu den tredje kammerat afgøre, om det lyder lige så ens, som I selv tror. Den, der ikke synger skal nu skrue op og ned for jer, så jeres stemmer balancerer og lyder ens. Var det sværere, end I havde forestillet jer? Lød det anderledes for den, der ikke sang end for de, der sang? 10

Traditioner i en koncertsal I mange århundreder har der været symfoniorkestre og i al den tid er der blevet opbygget traditioner for, hvordan en koncert fungerer. Nogle af traditionerne er nøjagtig som for hundrede år siden. Andre har ændret sig undervejs og vil blive ved at ændre sig. Her er et par af traditionerne i et symfoniorkester. KONCERTMESTEREN 1. violingruppens koncertmester er også hele orkestrets koncertmester. Det er koncertmesteren, der repræsenterer orkestret og er dirigentens kontakt, når der skal laves aftaler. Det kan for eksempel være, hvornår orkestret skal ha pause eller hvis der er et eller andet ved prøvearbejdet, der ikke fungerer. Derudover spiller koncertmesteren de store solostemmer, der nogle gange findes for violin i orkestermusikken. Koncerten starter med, at koncertmesteren giver tegn til, at orkestret skal stemme. Det gør han/hun ved at rejse sig op og give tegn til oboisten, der så giver en stemmetone (tonen A) til hele orkestret. I nogle orkestre går koncertmesteren på scenen efter resten af orkestret. Så er traditionen, at publikum klapper. Det er dog ikke af koncertmesteren, de klapper, men af orkestret, som er repræsenteret ved koncertmesteren. Orkestrets koncertmester er en meget vigtig funktion i et orkester. Et orkester vil ofte søge i hele verden for at finde en dygtig koncertmester. PÅKLÆDNING De fleste orkestre spiller i sort, pænt tøj. Mændene spiller i sorte jakkesæt eller kjole & hvidt. De kvindelige musikere spiller i sorte kjoler eller sorte bukser og sort top. Når det er rigtig festligt eller højtideligt, spiller de mandlige musikere i kjole & hvidt og de kvindelige i gallakjoler. Traditionen med at spille i pænt tøj til koncerter er flere århundreder gammel. En koncert er der, hvor musikerne opfører musikken for publikum. Ved at tage pænt tøj på, viser musikerne deres respekt for publikum, musikken og koncerten. En anden vigtig grundt til, at orkestret spiller i sort tøj, og gerne så ens tøj som muligt, er at orkestret så vidt muligt skal opfattes som én helhed i stedet for 70-100 forskellige musikere. Et orkester fungerer som et hold og skal gerne ligne et hold. 11

MUSIKERNES HEMMELIGE TEGN. Under en sportskamp vil spillere, der har scoret mål, ofte markere det ved at løfte en knytnæve i vejret og medspillerne på holdet klapper ham/hende på ryggen eller giver et high-five. Sådan er det også i et orkester. Undervejs i en koncert kan der være noget, en musiker spiller så godt, at det svarer til at score et mål i en fodboldkamp. Men da musikerne skal være forholdsvis stille under koncerten, kan de ikke så godt brøle et YES!!! udover hele orkestret eller kaste sig i store bunker over den, der har spillet godt. Derfor har orkestermusikere fundet andre måder at vise deres anerkendelsen af en kollega uden at publikum lægger mærke til det. Nogle gange er der nogle meget svære passager for et instrument i orkestret. Når en musiker har spillet en stor solo eller en meget svær passage i musikken og har gjort det godt, viser de andre musikere et godt gået ved enten at skrabe fødderne let mod gulvet eller vippe foden let op og ned, så kollegaen kan se det. Hvis man sidder tæt på den, der har spillet den svære passage, kan man også vise sin anerkendelse ved at klappe hende/ham diskret på låret eller banke forsigtigt på sit nodestativ. Hvis du sidder tæt på orkestret i salen, så prøv om du kan fange musikernes hemmelige tegn. 12

Traditioner og etikette for publikum Ligesom for orkestret, gælder der også traditioner for publikum. Vi har prøvet at opremse de mest almindelige traditioner og regler, du vil støde på i en dansk koncertsal. 1. FORSTÅELSE FOR SIDEMANDEN. Koncerten tilhører dem, der er til koncert - og der skal være plads til alle: både de, der har brug for ro til at koncentrere sig om koncerten, de der har brug for at hviske med sidemanden om det, de hører og oplever og de, der ikke kan lade være at bevæge sig til musikken. Uanset om man tilhører den ene eller den anden gruppe, skal alle hjælpe med, at det bliver en god oplevelse - også for andre end en selv. Brug din telefon til at tage billeder under koncerten 2. MAN FORLADER IKKE PLADSEN UNDER MUSIKKEN. Modsat en rockkoncert, hvor man kan gå på toilettet undervejs eller gå i baren, sidder man til en klassisk koncert på sin plads, når koncerten starter og forlader den ikke, før der er pause eller koncerten er forbi. 3. HVORNÅR KLAPPER MAN? At klappe er en vigtig del af alle koncerter. Det er en af de måder, man kan udtrykke begejstring og respekt, og uden applaus ville musikerne mangle respons fra publikum. Der er forskellige traditioner i forhold til, HVORNÅR man klapper, afhængigt af hvilken slags koncert, man er til (rockkoncert, jazzkoncert, klassisk koncert). Ved en klassisk koncert plejer det at være sådan: Publikum klapper, når dirigenten kommer på scenen. Orkestret klapper ikke, men rejser sig i stedet op for at vise respekt for dirigenten. Publikum klapper, når et stykke musik er færdigt men først, når det er helt færdigt. Og først, når dirigenten har sænket armene helt, hvis det er et stille stykke musik. Mange mennesker kommer i en næsten drømmende tilstand, når musikken er stille. Derfor venter man et øjeblik med at klappe, indtil musikken har klinget helt færdig. Når alt det her er sagt, er det dog altid dejligt for musikerne, at der bliver klappet; det bliver en kedelig koncertoplevelse for alle, hvis ingen klapper. Så klap endelig, hvis du føler trang bare det ikke sker midt i musikken, så det forstyrrer andre, der gerne vil lytte. Upload på musikariet eller Facebook https://www.facebook.com/pages/koncerthuset/152085314904034?ref=ts&fref=ts 4. MOBILTELEFON Normalt slukker man sin mobil til en klassisk koncert eller sørger for, den er på lydløs, så den ikke forstyrrer andre. MEN under den koncert, du skal til, vil vi RIGTIG gerne ha, at du bruger din telefon den skal bare være på lydløs. I stedet for at ringe til Moster Oda eller chatte under koncerten, opfordrer vi dig til at tage billeder eller en lille film. Så har du en fin souvenir og noget, du kan vise familien eller dele med kammeraterne. Bare husk at slå blitzen og lyset fra, når du tager billeder og film, så musikerne eller dirigenten ikke bliver blændede, mens de spiller. Hvis du har lyst, kan du uploade dine bedste billeder fra Koncertsalen eller Koncerthuset på #musikariet eller på Koncerthusets Facebook profil. Vi præmierer de to bedste billeder med 4 gratis koncertbilletter til enten DR Koncertsalen eller et koncertsted i nærheden af, hvor du bor. 13

For flere hundrede år siden var det ikke selvfølgeligt, at man skulle sidde stille, når man hørte klassisk koncert. Tværtimod var især operahusene steder, man gik hen, når man skulle ha en festlig aften eller lave forretninger. Folk spiste, drak og snakkede under forestillingerne og gik til og fra salen, som det passede dem. På Mozarts tid var det helt almindeligt, at publikum klappede under musikken, hvis der var et sted i musikken eller en af musikernes præstationer, de syntes særligt om lidt ligesom ved jazz koncerter i dag. Traditioner er forskellige i hele verden Traditionerne for, hvordan man opfører sig i en koncertsal, er ikke ens i hele verden. I Rusland klapper publikum FØR koncerten går i gang. Det gør de for at vise, at nu er de parate til at høre koncert. Har man altid skulle sidde stille? I Italien kan man godt finde på at pifte og buuh-e under en operaforestilling, hvis man ikke kan lide sangerne. Det ville blive opfattet som meget fornærmende i Danmark eller Tyskland. 14

KODEKS OG ETIKETTE. Kodeks og etikette er ord for det, der forventes af os af fremtræden og opførsel, når vi befinder os i forskellige situationer. Det kan være til begravelser, familiemiddage, klassefester, til håndboldkampe, under en togtur eller til en koncert. Det handler ofte om traditioner og respekt for andre, men nogle gange er det også en måde at vise, at man hører til i fællesskabet. Diskuter i klassen eller i gruppen, hvordan man opfører sig og klæder sig forskellige steder og hvad der sker, hvis man ikke gør. Find eksempler på forskellige steder med forskellige etiketter. Eksempler kunne være: En fodboldkamp, på et hospital, til en 80-års fødselsdag hos farmor, til en rockkoncert og i køen i supermarkedet. Hvordan er man klædt? Hvordan opfører man sig? Er der en grund til, at man skal opføre sig sådan? Er det altid nemt at finde ud af, hvordan man skal opføre sig? Hvordan er det, hvis man ikke kender reglerne og derfor ikke følger etiketten? Har I prøvet at træde udenfor etiketten? Hvad skete der? Find de sjoveste og mest pinlige eksempler og fortæl dem i klassen. Det kan være noget, I selv er kommet til at gøre eller noget, I har set andre gøre. 15

Musikken som fælles sprog Baltic Sea Youth Philharmonic er et orkester, der består af unge fra 10 forskellige lande. Alle landene har eget sprog og det er kun få af landene, der forstår hinandens sprog. Det eneste alle landene har til fælles, er at de ligger ved Østersøen. Så hvordan kan unge musikere fra landene arbejde tæt sammen om at spille koncerter, når de hverken har fælles sprog eller kultur? Man kunne indvende, at det er nok fordi, de alle kan tale engelsk, men forklaringen ligger et helt andet sted.. Musik har i flere århundreder været et internationalt fag. Musikere har krydset landegrænser og fundet andre musikere at spille sammen med, der hvor de kom frem. Store solister har spillet ved de store kongers og kejseres hoffer og de store komponisters værker er blevet spillet udenlands. Sådan er det også i dag: De store symfoniorkestre (også i Danmark) består af musikere fra mange nationaliteter og dirigenter rejser rundt og dirigerer orkestrene i hele verden den ene uge i Hong Kong, den næste uge i København. Unge musikere tager ofte et studieår i udlandet hos en berømt lærer og berømte lærere underviser på musikkonservatorier langt fra de lande, de selv kommer fra. Alt det kan lade sig gøre, fordi der ikke er den store forskel på, hvordan man lærer at spille et instrument og hvordan man spiller sammen med andre, uanset hvor i verden, man befinder sig. Det gælder også, når man spiller i orkester: orkestre i hele verden arbejder på nogenlunde samme måde. På den måde kan musikere hurtigt finde sig til rette i et andet lands orkester og det gør det nemt for dirigenter at arbejde internationalt. MUSIKKEN ER ORDLØS? Man plejer at sige, at musikken er et sprog uden ord. Det er både rigtigt og forkert. Først og fremmest er den klassiske musik skrevet med noder, der er ens i hele verden. På den måde har musikken et nedskrevet sprog, der fortæller hvilke toner, man skal spille, hvornår man skal spille dem og hvor hurtigt eller langsomt. Derudover viser dirigenten, hvordan man skal spille musikken. Han viser det med hænderne og kroppen, og hjælper musikerne med at spille musikken samtidig og på samme måde. Men selv om musikken er skrevet ned og dirigenten bruger kroppen og hænderne, har musikere ofte brug for et talesprog for at kunne tale om, hvordan man skal spille musikken. Her er det vigtigt, at man forstår ordene på samme måde, uanset hvor man kommer fra. I den klassiske musiks verden, er dét sprog italiensk: alle musikudtryk er på italiensk, og det er de i hele verden. Skal en dirigent for eksempel fortælle musikerne, at de spiller for svagt, kan han bede dem om at spille piu forte (mere kraftigt) i noderne. Eller vil en komponist gerne have en blød, sørgmodig karakter kan han skrive dolce espressivo i noderne(det betyder blødt og udtryksfuldt). Dette betyder, at musikere forholdsvis nemt kan arbejde sammen, selvom de taler forskellige sprog. 16

Eksempler på musikudtryk Musikkens tempo: largo: langsomt larghetto: lidt hurtigere end largo andante: gående allegro: hurtigt presto: meget hurtigt Musikkens karakter: dolce: blidt, sødmefuldt festivo: festligt furioso: rasende con fuoco: ildfuldt, fyrigt Musikkens lydstyrke: f, forte: kraftigt ff, fortissimo: meget kraftigt p, piano: svagt pp, pianissimo: meget svagt cresc., crescendo: kraftigere og kraftigere dim, diminuendo: svagere og svagere 17

Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Heili Rosin Instrument: fløjte Land: Estland Alder: 24 år Hvornår startede du med at spille? Jeg har spillet fløjte i 13 år, men jeg startede med at spille klaver i den lokale musikskole, da jeg var 4 år gammel og siden det, har jeg nærmest ikke kunne leve uden musik! Efter en del år med klaver valgte jeg at skifte til et orkesterinstrument, - det føltes ligesom mere som mig. Jeg kunne vælge mellem fløjte og saxofon og valgte fløjten, da jeg syntes, den egnede sig mere til en pige. Hvad elsker du ved dit instrument? Fløjten er et meget feminint instrument. Jeg er ligesom vokset sammen med mit instrument, det er blevet en slags forlængelse af mig. Fløjten har et stort musikalsk repertoire og har tit meget store soloer i orkestret. Fløjtegruppen er ofte den gruppe i orkestret, der skaber magiske øjeblikke i musikken, og jeg elsker at ha den rolle!. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker orkestret som et stort, samlet instrument, Det er fantastisk at være en del af orkestrets mange muligheder og spændende at være i orkestrets atmosfære sammen med de andre i orkestret. Hver eneste koncert er en stor begivenhed, og at kunne give andre mennesker noget så stort som musik, er ligesom med til at gøre verden til et bedre sted at være. Det er en fantastisk fornemmelse! Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Som regel efter en lang dag, hvor jeg har øvet og spillet meget, er mine ører så trætte, at den bedste musik er stilhed. Men ellers kan jeg godt li jazz og er en stor fan af 80 er musik. 18

Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Oliver Kragelund Instrument: slagtøj Land: Danmark Alder: 20 år Hvornår startede du med at spille? Jeg startede med at spille musik, da jeg var tre år gammel og har spillet slagtøj i 15 år. Hvad elsker du ved dit instrument? Jeg elsker at spille slagtøj, fordi jeg altid får mulighed for at spille noget nyt. Slagtøj er nok det instrument, der bliver skrevet mest ny musik for, og da der er så mage instrumenter at spille på er der altid masser af udfordringer. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker fællesskabet og muligheden for at spille noget af den allerstørste musik, der er skrevet. Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Lige for tiden hører jeg meget Snarky Puppy, SF Jazz Collective and Avishai Cohen. Som slagtøjsspiller er jeg vild med rigtigt gode, tight e rytmegrupper og de tre kunstnere spiller alle med nogle fede trommeslagere. 19

Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Artem Sviridov Instrument: Trompet Land: Rusland Alder: 23 år Hvornår startede du med at spille? Jeg startede med at spille, da jeg var 7 år gammel og har nu spillet i 16 år. Hvad elsker du ved dit instrument? For det første ser det sindssygt godt ud! Derudover elsker jeg trompetens klang, og der er masser af soloer for det i orkestret. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Det at spille og arbejde sammen for at gøre andre mennesker glade. Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Jeg lytter meget til jazz og østrigsk folkemusik. 20

Mød 4 af musikerne i Baltic Sea Youth Orchestra. Anne Auerbach Instrument: kontrabas Land: Tyskland Alder: 24 år. Hvornår startede du med at spille? Da jeg gik i skole, var det altid sjovt, når vi havde Musik, så jeg besluttede, at jeg ville beskæftige mig med musik. Da jeg var tolv, begyndte jeg at spille kontrabas, og det har jeg spillet nu i 12 år. Hvad elsker du ved dit instrument? Jeg elsker mit instrument, fordi det klinger så varmt og dybt og vibrerer gennem hele kroppen. Du kan altid regne med dit instrument, det er ligesom din bedste ven. For eksempel hvis man er ked af det og ikke ved, hvad man skal gøre, så er instrumentet der og man kan tage det og spille et par toner på det. De dybe og varme toner og vibrationer vil altid få en til at få det bedre, og så er der altså det her meget gode fællesskab mellem en selv og så det store instrument. Hvad er det, du især godt kan lide ved at spille i et orkester? Jeg elsker at spille med andre. Det er en stor oplevelse, når alle giver deres bedste med hjertet og et åbent sind, når alle ønsker at skabe en lags stor, kosmisk atmosfære. Det føles helt overjordisk, som fred og kærlighed på jorden og al energi går bare højere og højere opad.. Når den sidste tone er slut og der stadig er helt stille i publikum, kan du mærke dit hjerte banke og det som om, der er sket noget magisk mellem alle musikerne og publikum. Det kan godt være, det lyder lidt mærkeligt, men det er sådan, det føles Hvilken slags musik lytter du til udover klassisk musik? Jeg hører al slags musik!!! Jeg elsker at lytte til musik, jeg er helt afhængig af det!. Jeg lytter til den slags musik, der lige passer til mine følelser og tanker. Det kan være jazz, heavy metal, hiphop eller pop. Jeg kan for eksempel rigtig godt li Michael Jackson, Norah Jones, Metallica, Rammstein, Pharell Williams og Alicia Keys. Man kan altid finde god musik, uanset genre, der passer til ens humør og får gang i kroppen. 21

FÆLLES SPROG Koblingen mellem sprog, musik og kultur - Grænser, grænseløshed og fællesskab 18. september 2015 skal I til koncert med Baltic Sea Youth Philharmonic i DRs Koncerthus. Baltic Sea Youth Philharmonic er et elite-ungdomssymfoniorkester bestående af stortalenter fra landene omkring Østersøen/Det Baltiske Hav. Orkesterets ambition er via arbejde og præsentation af musikken at bane vej for kulturelt og socialt samarbejde og fællesskab mellem Østersøens lande. Orkesteret ønsker at forene og danne bro mellem landenes nationale grænser. Søg information om orkestret her: http://baltic-sea-youth-philharmonic.eu/about-us/ biography-byp/ - Hvordan kan orkesteret være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? Svaret skal I komme med bud på ved at løse følgende opgaver henholdsvis før, under og efter koncerten. 89 unge musikere fra 10 forskellige lande i Baltic Sea Youth Filharmonic 22

Før koncerten SØG INFORMATION - Hvilke lande ligger omkring Østersøen? - Nævn eksempler på konflikter har de har (haft)? fx krige, politiske kriser - Nævn eksempler på fællesskaber og samarbejde mellem landene? - Hvilke sprog taler de i landene? - Kan de forstå hinanden, når de taler hver sit sprog? - Hvilket sprog taler de mon i orkesteret? SVERIGE FINLAND NORGE RUSLAND ESTLAND DANMARK ØSTERSØEN LETLAND LITAUN TYSKLAND POLEN 23

Spørgsmål til reflektion og dialog Musik kender ingen grænser, siger man. Hvornår stopper sproget og hvornår starter musikken? - Hvordan kan det lade sig gøre, at musikerne i orkesteret kan spille sammen, når de taler forskellige sprog? - Hvilke grænser er der for det talende og skrevne sprog? Fysiske, mentale og spirituelle-religiøse? - Er der en grænse i dit sprog og den måde du bruger sproget på? - Hvad betyder det for os, at vi taler samme sprog? - Hvad betyder det at tale til nogen? Hvad betyder det at tale med nogen? Hvad sker der, hvis vi siger det samme samtidig? - Selv om vi taler samme sprog, mener vi så altid det samme, med de ord vi bruger? - Har du prøvet at tale med en person som ikke forstår, hvad du siger? Eller selv oplevet at blive talt til af person, som du ikke kunne forstå? (Det kan både være forskelligt sprog eller samme sprog, men forskellig opfattelse af ordene.) - Hvordan kan du gøre dig forståelig, hvis den anden ikke forstår dine ord? 24

ØVELSE Formålet med denne øvelse er at opleve, hvordan det er er at løse en opgave sammen med andre uden at tale eller skrive. (Brug kroppen, mimik, tegn, dans, nyn, sig lyde alt du kan finde på, uden ord!) Mål: - At opleve i hvor høj grad vi er afhængige af at gøre os forstålige med vores talte sprog - At opleve hvordan vi (bedst) kan gøre os forståelige uden det talte sprog - Uden ord, sammen med andre at kunne formidle noget 1. Vælg et eventyr, som du kender fx: - Den grimme ælling - Den lille Rødhætte - Klodshans - De tre bukkebruse 2. Gå sammen med personer fra klassen, som har valgt det samme eventyr. 3. Aftal forløbet: indledning, midte og afslutning. 4. Fordel rollerne. Skuespillere, statister og instruktør (dirigent). 5. Gennemspil historien uden at tale sammen. Evaluering Efter gennemspilningen: - Hvordan gik det? - Hvad var let og hvad var særligt udfordrende? - Kan det lade sig gøre uden ord? Hvordan kan du bedst formidle uden ord? - Hvordan føles det ikke at kunne gøre sig forstålig? Hvad kan du gøre, for at gøre dig mere forståelig? - Var der noget, der var nemmere at udtrykke uden ord? Som gjorde budskabet stærkere? 25

Under koncerten - observer og oplev Sæt dig godt til rette - Læg mærke til musikernes og dirigentens kommunikation. Hvordan bruger de deres krop og mimik? Hvilke signaler sender de til hinanden? Og hvordan responderer de? - Læg mærke til de andre gæster/publikummer. Hvordan reagerer de på musikken? Hvordan kan du se det? - Hvordan kommunikerer dirigenten og musikerne med dig, med jer, som publikum? 26

Efter koncerten - Evaluer - Hvordan kan du (bedst) beskrive din oplevelse af koncerten (med eller uden ord)? Min oplevelse af Baltic Sea Youth Philharmonic: - Har oplevelsen bidraget til din opfattelse af, hvordan orkesteret kan være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? På hvilken måde? Tegn eller skriv her 27

Klasseøvelse : Landene ved Østersøen. I denne øvelse skal I finde informationer om landene ved Østersøen. Sådan gør I: Del klassen op i 9 grupper. Hver gruppe trækker et Østersøland. Gruppen finder nu informationer om deres land og sammenligner med Danmark. Her skal I bruge det arbejdsark, der svarer til jeres klassetrin. Fremlæg jeres resultat for de andre i klassen. Rigtig god fornøjelse. 28

Arbejdsark 6.-7. klasse Besvar følgende spørgsmål om det land, I har trukket: Fakta om landet Landets navn Landets hovedstad Hvor stort er landet i km2? Hvor mange indbyggere har landet? Hvilke lande grænser op til landet? Landets sprog Hvilket officielt sprog tales der i landet? Landets navn på dets eget sprog (Italien kalder italienere f.eks. for Italia ) Skriv tre ord eller sætninger på landets sprog. Sundhed (se hælp til spørgsmål længere nede i teksten) Hvad er den gennemsnitlige levealder? Hvad er den gennemsnitlige levealder for mænd? Hvad er den gennemsnitlige levealder for kvinder? Hvor mange mænd ryger? Hvor mange kvinder ryger? Hvor meget alkohol drikker mænd pr. år? Hvor meget alkohol drikker kvinder pr. år? Sammenlign med tal fra Danmark. Kultur og kendte Find en typisk madret fra landet Vælg en verdenskendt skuespiller, forfatter, musiker eller band fra landet og skriv et par linjer om ham/hende Vælg en kendt videnskabsmand fra landet og skriv et par linjer om ham/hende Hjælp til spørgsmålene om sundhed: Når I skal bevare spørgsmålene under sundhed, kan I søge på et site, der hedder Leksikon over det 21. århundrede. Vi har lavet en liste til jer, så I kan komme direkte ind på landets site: Estland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2990&t=257 Letland: http://www.leksikon.org/art.php?n=3017&t=257 Litauen: http://www.leksikon.org/art.php?n=3019&t=257 Sverige: http://www.leksikon.org/art.php?n=3100&t=257 Norge: http://www.leksikon.org/art.php?n=3089&t=257 Finland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2910&t=257 Tyskland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2944&t=257 Rusland: http://www.leksikon.org/art.php?n=3097&t=257 Polen: http://www.leksikon.org/art.php?n=3093&t=257 Danmark: http://www.leksikon.org/art.php?n=3072&t=257 29

Arbejdsark 8.-10. klasse I skal søge oplysninger om det Østersøland, I har trukket. I kan f.eks. bruge sitet Leksikon for det 21. århundrede til at finde oplysninger. Vi har på forhånd fundet statistik-side for hvert land på site: Estland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2990&t=257 Letland: http://www.leksikon.org/art.php?n=3017&t=257 Litauen: http://www.leksikon.org/art.php?n=3019&t=257 Sverige: http://www.leksikon.org/art.php?n=3100&t=257 Norge: http://www.leksikon.org/art.php?n=3089&t=257 Finland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2910&t=257 Tyskland: http://www.leksikon.org/art.php?n=2944&t=257 Rusland: http://www.leksikon.org/art.php?n=3097&t=257 Polen: http://www.leksikon.org/art.php?n=3093&t=257 Danmark: http://www.leksikon.org/art.php?n=3072&t=257 Besvar følgende spørgsmål om det land, I har trukket: I kan også bruge andre sites på nettet, hvis I har lyst. Der findes masser af gode sites. Jyllandsposten har f.eks.et site, der er rigtig godt: http://viden.jp.dk/videnbank/landefakta/ Fakta om landet Landets navn Landets hovedstad Hvor stort er landet i km2? Hvor mange indbyggere har landet? Landets sprog Hvilket officielt sprog tales der i landet? Landets navn på dets eget sprog (Italien kalder italienere f.eks. for Italia ) Landets religion Hvad er den dominerende religion i landet? Uddannelse Hvad er uddannelsesniveauet i landet? (hvor mange år går en indbygger gennemsnitligt i skole) Sundhed Hvad er den gennemsnitlige levealder? Hvad er den gennemsnitlige levealder for mænd? Hvad er den gennemsnitlige levealder for kvinder? Hvor mange mænd ryger? Hvor mange kvinder ryger? Hvor meget alkohol drikker mænd pr. år? Hvor meget alkohol drikker kvinder pr. år? Ligestilling Hvor mange kvinder sidder der i parlamentet? Hvad er den gennemsnitlige årlige indkomst for mænd? (se under Økonomi) Hvad er den gennemsnitlige årlige indkomst for kvinder? (se under Økonomi) 30 Opgave: Sammenlign landet med Danmark. Slå Danmark op i samme statistik og besvar spørgsmålene. Sammenlign jeres Østersøland med Danmark: Er der stor forskel? Hvad forestiller I jer, er forklaringen på forskellen? Er der noget ved jeres Østersøland, der overrasker jer? Er der noget ved Danmarks tal, der overrasker jer?