BIOGØDNING ER SUND FORNUFT

Relaterede dokumenter
BIOGØDNING ER SUND FORNUFT

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Regulering af affald til landbrugsjord

Indskærpelse vedrørende lovliggørelse af oplag af biokompost med indhold af spildevandsslam nord for Stoense

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Kort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber

80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Afgrødernes næringsstofforsyning

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Anvendelse af affaldsprodukter (spildevandsslam/biogødning) og bioaske til jordbrugsformål

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen

Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer!

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

C12 Klimavenlig planteproduktion

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

NaturErhvervsstyrelsen har d. 31. marts 2016 sendt ovennævnte forordningsforslag i høring.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

Offentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Derfor skal du bruge HAVE-/PARKKOMPOST

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

15. Regler for gødning og jordforbedring

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.


Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Fosfor det er noget vi mangler


Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Har formidlet affaldsstoffer til jordbrug siden Formidlet i 2014 ca tons affaldsprodukter. Langt størstedelen slam til jordbrug

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Lovgivning og dokumentation

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES

Hellere forebygge, end helbrede!

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5

Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring?

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal beliggende ved Skivevej 253, 8800 Viborg

Danske forskere tester sædskifter

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Faktaark - værdikæder for halm

Økologi uden konventionel gødning og halm

Organisk affald hvad siger reglerne og hvor er knasterne. Kirsten Lund Jensen, Økologichef, Landbrug & Fødevarer VKST, 23.

baggrund for sagsbehandlingen

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Resultat af jordanalyser

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

Vejledning fra Miljøstyrelsen. Anvendelse af bioaske til jordbrugsformål.

Muligheder og udfordringer i efter- og

Transkript:

BIOGØDNING ER SUND FORNUFT ORGANISKE RESSOURCER... VI TAGER IKKE MILJØET FOR GIVET...bør recirkuleres i det biologiske kredsløb, for at udnytte næringsstofferne og bevare jordens kulstofindhold

ANVENDELSE AF RESTPRODUKTER ER WIN-WIN FOR LANDMAND OG SAMFUND De politiske vinde har opgraderet affald til at være en ressource Hos Miljøservice har vi specialiseret os i at formidle samfundets og industriens restprodukter til nyttiggørelse - først og fremmest som gødning og jordforbedring til landbrugsjord. Kommunal spildevandsslam (som vi nu kalder biogødning) har altid været vores primære vare, men gennem årene er flere og flere afledte produkter kommet til. Vi har et stort netværk af samarbejdspartnere og ajourført viden på lovgivningen. Nyeste opgørelse viser, at hele 77% af den biogødning, der produceres på danske rensningsanlæg, udbringes på landbrugsjord. Det er den højeste andel nogensinde og viser, at en stor del af biogødningen kan overholde de danske grænseværdier for uønskede stoffer, som i parentes bemærket er noget nær Europas skrappeste. Andelen viser desuden, at danske landmænd har tillid til produktet og får økonomiske fordele og positiv effekt i marken. Biogødning fra kommunale rensningsanlæg Biogødning har nu været anvendt under kontrollerede forhold siden første vandmiljøplan og er i dag en forædlet vare i takt med generel udfasning af problematiske stoffer i samfundet. Biogødning stammer fra processerne på rensningsanlæggene. Mikroorganismer lever af det organiske materiale, og næringsstofferne formerer sig voldsomt inden de dør. Derved bliver de til en slamrest, der efter afvanding får en skovlbar konsistens, og nu kaldes biogødning. Fosfor er et kompleks stof. Det meste fosfor, også det fra handelsgødning, bindes i jordpuljen og frigives løbende. For afgrøderne (undtagen dem som har behov for startgødning) betyder det derfor mindre, hvilken form fosforen har, når det udspredes som gødning. Nyere forsøg fra 2015 viser da også en god udnyttelse af fosfor i biogødning og andre restprodukter. Indholdet af Kali er desværre ret lavt i biogødning. Det kan derfor med fordel kombineres med anvendelse af bioaske (halm- eller flisaske), som netop har højt indhold af K. Rig på regnorme, det bliver din jord ved brug af biogødning

HVOR KAN DER BRUGES BIOGØDNING? På alle konventionel drevne marker, som får mindre husdyrgødning, end hvad der svarer til 30 kg P pr. ha. pr. år, og hvor afgrøden, jvf affald til jord-bekendtgørelsen må gødskes med biogødning. Økologer har vist interesse i at bruge biogødning, men har endnu ikke et regelsæt klar. Hvorfor bruge biogødning? En indtægtsmulighed på lige fod med salg af afgrøder og modtagelse af EU-støtte. Erstatter ved en 3-års dosering handelsgødning til en værdi af over 1.000 kr/ha. Tilfører kulstof og gavner jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet. Kvælstof i biogødning frigives gennem hele vækstsæsonen. Eftervirkning i både 2. og 3. år. Mindre struktur- og afgrødeskader, da biogødningen ofte udbringes med en 3-års dosering og typisk udbringes på stub inden pløjning. Ingen udbringningsomkostninger. Kontant arealgodtgørelse medfølger. Mulighed for reduceret dosering ved kombination med husdyrgødning. Al papirarbejde udføres af Miljøservice. Nok den mest undersøgte og veldokumenterede gødningstype på markedet.

Kaliumsulfat Kaliumsulfat er et hygiejniseret restprodukt fra DakaBiodiesel. Tilgængeligheden af næringsstofferne er på niveau med handels- og husdyrgødning. Der er ingen afgrøderestriktioner forbundet med anvendelsen. Kaliumsulfat indeholder ca. 200 kg K (klorfattig) og 100 kg S pr tons, mens indholdet af N og P er ubetydeligt. Dermed er der tale om et meget koncentreret kaliprodukt, og det er også uegnet til direkte spredning. I stedet leverer vi det til iblanding i gylle for derved at optimere gyllens næringsstofsammensætning. forsøg udført af Patriotisk Selskab viser udnyttelse på 20-30%, og tilbagemeldinger fra vore brugere bekræfter en god N-udnyttelse. Askeprodukter Ved forbrænding af halm og træ/flis i kraftværker afbrændes kulstof og kvælstof, men i bundasken tilbageholdes fosfor og kalium, som derfor har en gødningsmæssig værdi. Ren halmbundaske er mest attraktiv for landmanden, da kaliumindholdet er 3-4 gange højere end i træ/flisaske. Til gengæld er det kun flisaske, som må anvendes af økologer. Fyldningen sker med lastbilgrab, og vi anbefaler 20-25 t kaliumsulfat pr. 1.000 m 3 gylle. Derved tilføres ca 100 kg K og 50 kg S + gyllens indhold, pr. ha. Asken udbringes på jordbrug efter Bioaskebekendtgørelsens anvisninger, som i mange henseender ligner det, vi kender fra affald til jordbekendtgørelsen. Biokompost Biokompost fremstilles af Odense Renovation A/S og består af en milekomposteret blanding af biogødning (spildevandsslam), have/parkaffald, sigterester fra tidligere kompostproduktioner og halm. Biokomposten er en meget tiltalende spagnumlignende vare med et tørstofindhold på ca. 65 pct. Komposten sigtes på 25 mm sold og er helt fri for fremmedlegemer. Halmasken kan med fordel komme retur til markerne, hvorfra halmen til indfyringen er leveret. På den måde får man en højere P og K gevinst til gengæld for, at man har afgivet halmens kulstof til forbrændingen. Halmasken udspredes typisk med ca. 5 t/ha, som dækker en kornafgrødes behov for fosfor og kalium. Landsforsøg viser god udnyttelse af fosfor og kalium, både i udbringningsåret og årene efter. Reglerne for anvendelse og udbringning af Biokompost er de samme som for kommunalt biogødning, dog med den forskel, at der ikke er nedmuldningskrav. Det kan derfor uden problemer spredes på vintersæd tidlig forår. Lovpligtig N-udnyttelse er kun ca. 10%, men

ANVENDELSE AF RESTPRODUKTER Konsistens Afgrøderestriktioner udbringningsår Afgrøderestiktioner vækstår før/efter Nedmuldningskrav Udbringes efterår Udbringes forår, 1-15 nov. & >1. feb. Krav til N-udnyttelse netto Må bruges af økologer Stabiliseret komm. biogødning fast ja (1 nej (2 ja ja ja 45% nej Daka Kaliumsulfat fast nej nej nej ja ja 0% (3 nej Biokompost fast ja (1 nej (2 nej ja ja 10-12% nej Mejerislam flydende nej nej nej ja ja 45% nej Have/-Parkaffald fast nej nej nej ja ja 0% ja Tang fast nej nej nej ja ja 10% ja Halmbundaske fast nej (4 nej nej (4 ja ja 0% nej Træ-/flisbundaske fast nej (4 nej nej (4 ja ja 0% ja Kartoffelkondensat flydende nej nej nej ja ja 0% (3 ja 1) Må i vækståret bruges til raps, ærter, korn- og frøafgrøder til modenhed, juletræer, energipil samt græs til tørreri. Må i vækståret ikke bruges til grovfoder, kartofler og sukkerroer. 2) Hvis udbragt til vårkorn må evt. græsefterslæt samme efterår ikke afgræsses/ensileres. Halmen må derimod gerne opfodres. 3) Indeholder mindre end 3 kg N/t. 4) Ved nedmuldning: Ingen krav. Ej nedmuldning: Kun til korn og raps til modenhed.

RESTPRODUKTER KAN KOMBINERES Det er vigtigt at være opmærksom på reglen i affald til jordbekendtgørelsen om maksimal 170 kg total-n/år. Hvis man kun supplerer slamudbringning med handelsgødning er der ingen problemer, men en kombination med husdyrgødning er også muligt. Det vil blot gælde at jo mere af det ene, jo mindre af det andet. Hvordan gør jeg Du kontakter Miljøservice via telefon, mail eller via vores hjemmeside. Miljøservice laver udfra dine oplysninger leveringsaftale og leveringsmeddelelse med angivelse af marknr, ha-størrelse, forventet leveringstidspunkt samt markkort. Der redegøres for, hvad slammet indeholder af N, P og K samt forslag til supplerende handelsgødning. Du kontakter os eller vi kontakter dig når spredningstidspunktet nærmer sig. Kom i kontakt med os... Telefon 7538 3999 mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk

HVAD BETYDER FOSFORREGLERNE I KORTE TRÆK Folketinget vedtog nye regler om fosforregulering, som trådte i kraft den 1. august 2017 3-års reglen med max 90 P/ha/3 år bortfaldt. Dvs. alt blev nulstillet pr. 1/8-2017 og man behøver ikke at kigge på spildevandsslam/husdyrgødning i årene bagud. Loft for dosering er 170 N/ha. Kombination af restprodukter, husdyrgødning og handelsgødning skal overholdes inden for det enkelte planår. Max 30 kg/ha/år i gns. for alle marker dvs. man kan give nogle marker mere og andre mindre. Udbringer man den gamle 3-års dosering må man kun gøre det på højst 1/3 af ens areal. Husdyrgødning må udbringes med 30-43 P/ha/år afhængig af type. P i handelsgødning medregnes hvilket er en ulempe i forhold til tidligere, hvor det kun skulle medregnes hvis man også anvendte askeprodukter. Til gengæld kan lave P-tal (<4,0) løfte doseringen efter en gradueret skala helt op til 44 P/ha (hvis P-tal: <1,8). Det kræver jordbundsanalyser som maksimal må være 5 år gamle og som gælder i 5 år.

Miljøservice as Ådalen 13 A 6600 Vejen Tlf.: 7538 3999 mail@miljoeservice.dk