Indenrigs- og Socialministeriet 15.13.15.10 Pulje til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker PUF 2010 Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Holmens Kanal 22, 1060 København K A Projektets/aktivitetens titel: Skriv titel her: Selvhjælp på tværs En To Tre Start B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Skriv kommunenavn her: Lyngby-Taarbæk C Ansøger: Sæt kryds: Ansøgningsfrist 1. september 2009 GENERELLE OPLYSNINGER X Frivillig forening Privat Anden Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: 2 8 9 2 7 0 3 7 - Ansøgers* navn Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk Gadenavn, nr. Rustenborgvej 2A Postnr. & By 2800 Lyngby Telefonnummer 45 87 40 33 / 20 70 80 33 e-mail: frivilligcenter@mail.dk *En ansøger defineres her som frivillig forening, organisation, grupper og enkeltpersoner Navn på Henrik Olsen kontaktperson Gadenavn, nr. Rustenborgvej 2A Postnr. & By 2800 Lyngby Telefonnummer 45 87 40 33 / 20 70 80 33 e-mail: frivilligcenter@mail.dk D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 11
E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 01 2010 31 12 2010 441.420 2 01 01 2011 31 12 2011 3 4 I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit Budget i Praktiske oplysninger. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Indenrigs- og Socialministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Indenrigs- og Socialministeriets puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. G Har foreningen/ansøgeren tidligere søgt om midler fra denne pulje? Hvis ja, skriv j.nr.: 8001-0145-01 H Har organisationen, foreningen eller gruppen modtaget støtte fra kommune i. h. t. 18 i lov om social service? Er der ydet økonomisk støtte i.h.t. 18 i de foregående 3 år? Hvis ja, udfyld nedenstående tabel. Nr. År Beløb i kr. 1 2009 262.000 kr. 2 2008 298.000 kr. 3 2007 261.500 kr. UDLOK medfinansering 233.000 kr. i 2007, 2008 og 2009 18 til aktiviteter 2009 29.000 kr. 2008 65.000 kr. 2007 28.500 kr. Side 2 af 11
I Er der indgået driftsoverenskomst eller aftale med kommune eller region eller anden form for støtte f.eks. fri afbenyttelse af lokale? Sæt kryds: Ja X Nej PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Et moderne liv er karakteriseret ved at alle muligheder ligger åbne for os, i hvert fald i teorien. Vi skaber vores egne muligheder for at tage en uddannelse, stifte familie eller ej, have et meningsfuldt arbejde og gode netværk. Vi er i udgangspunktet frit stillede til at forme vores liv som kompetente individer, der træffer rationelle valg. Dermed er ansvaret for, om vi føler, vores liv giver mening og hænger sammen, også vores eget. Det kan opleves som en større fiasko ikke at kunne klare sig økonomisk at blive syg at mangle uddannelse osv., når alle muligheder synes at have stået åbne. Samtidig bor flere og flere alene eller isoleret på anden vis. Hele livet kan foregå inden for hjemmets fire vægge og netværk er blevet noget man skal skabe og vedligeholde i langt højere grad end tidligere. Vores identitet hænger i høj grad sammen med vores arbejde, og mange står med en livslang balanceren mellem arbejds- og privatliv. Antallet af langtidssygemeldinger pga. stress er stigende og stress skønnes at ramme 20-30 % af den danske befolkning. En del, der har været alvorligt stresssyge bliver også ramt af depressioner, adfærdsforstyrrelser og kroniske sygdomme og er mere udsatte for stressforstyrrelser fremover. Selvhjælp er hjælp til selvhjælp i forhold til livets svære sider. Det er en anerkendt metode, der gør mennesker i stand til selv at bearbejde deres problemer. I selvhjælp er der ingen patienter og klienter, men borgere der finder styrke til at håndtere deres livssituation. Problemer, kriser, sorg og smerte er en del af det at være menneske, som det kan være svært at være alene med. Selvhjælp skaber rum for, at borgeren kan dele sine svære livsomstændigheder med en eller flere personer, der har tid til at lytte og være til stede på ligeværdige vilkår. Fordi selvhjælp tager udgangspunkt i folks egen livssituation og ressourcer, er det en metode, der virker styrkende og kan give deltagerne mulighed for at skabe fornyet energi og mestringsevne overfor de svære ting i livet, når de deltager igennem et længere forløb. Det skaber genkendelse, udvikling og handlekraft at møde andre, der står i samme situation. Når mennesker i samme situation mødes, opstår der en forståelse og en følelse af ikke at være alene i verden. Det skaber mulighed for at håndtere svære hændelser og løse problemer i ens liv. Selvhjælp virker og nye studier tyder på at det i nogle tilfælde kan være lige så effektivt som individuel terapi. Samme studier har peget på at mennesker med kronisk psykisk sygdom, depression, angst og sorg også kan have stor glæde af selvhjælpsgrupper, der kan være med at skabe en følelse af at være forstået, være mindre socialt isoleret, en voksende følelse af at kunne selv, og opnåelse af mere effektive måder at mestre sine problemer på. Samtidig viser erfaringer fra Tyskland at kronisk syge, der har deltaget i selvhjælpsgrupper kender deres egen sygdom bedre og er bedre til at håndtere den. Igennem projektet vil de to deltagende frivilligcentre, Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og De Frivilliges Hus i Gladsaxe, tilbyde borgere i to (og omkringliggende) kommuner let adgang til relevante selvhjælps- og netværksgrupper. Som deltager i projektet får man adgang til et fristed, hvor man i fortrolighed kan dele viden, erfaring, tanker og følelser med de andre i gruppen. Gruppens frivillige igangsætter hjælper med at skabe trygge rammer for gruppen. Igangsætterens opgaver er blandt andet at sikre et fokus på mulighed for positive forandringer og at deltagerne tager medansvar for gruppens og eget liv. Ved nogle grupper vil det være nødvendigt at selvhjælpskoordinatoren støtter den frivillige igangsætter de første gange, for at sikre at gruppen kommer godt fra start. Det kan f.eks. gøre sig gældende, hvis problemstillingerne er meget svære, gruppen er ressourcesvag eller igangsætteren føler sig usikker på opgaven. Sidstnævnte er ofte tilfældet, hvis igangsætteren selv er medlem af selvhjælpsgruppen og er i tvivl om sin evne til at magte rollen som igangsætter. For netværksgrupper er formålet primært at skabe rammer for at deltagerne kan indgå i et fællesskab i Side 3 af 11
netværksgruppen; sekundært at de får mere lyst, selvtillid og færdigheder til at indgå i fællesskaber udenfor netværksgruppen. For selvhjælpsgrupper handler det dels om gennem deltagelse i et fællesskab med andre med samme problem at lære at håndtere problemet bedre. For nogle vil det handle om at lære nogle strategier for at forholde sig konstruktivt til problemet. For andre vil det handle mere om at acceptere og leve med omstændigheder, der ikke lader sig ændre som tab eller kronisk lidelse. For denne gruppe handler det sekundært om at lære at håndtere denne situation eller erfaring på en måde, så den ikke i samme grad adskiller dem fra de fællesskaber, de indgår i udenfor selvhjælpsgruppen 2 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen. Projektets målgruppe forventes at findes indenfor følgende områder Sorg: mennesker der har mistet fx pårørende på grund af selvmord, mistet barn eller ægtefælle, mistet kæreste osv. Sygdom: mennesker der bliver ramt af en sygdom (fx dårligt hjerte, stress, Parkinsons syge, hjerneskade, afasi, depression, demens og kræft) kan føle, at verden pludselig bryder sammen og have brug for andre til at dele bekymringer og sorger men også lyspunkter, gode historier og erfaringer med. Pårørende: Pårørende til sygdomsramte som ovenstående er belastet af at det ofte kommer til at handle om de syge og de bliver glemt i forløbet. Livsomstændigheder: I dag er der stor fokus på ensomhed, problemer på arbejdspladsen, skilsmisse, problemer i parforholdet, problemer med familien, manglende selvtillid, førtidspension, arbejdsløshed, spiseforstyrrelser. Blandt ovennævnte målgrupper vil projektet i 2010 gøre en særlig indsats for at oprette tre grupper for psykisk syge i samarbejde med Slotsvænget - et lokalt botilbud til mennesker med sindslidelser. Udover støtte i egen bolig, arbejder Slotsvænget med beskyttet beskæftigelse og undervisning. Slotsvænget er interesseret i samarbejde om netværksgrupper for sindslidende og/eller pårørende til sindslidende. Udover at visitere deltagere til grupper, vil Slotsvænget også bidrage med ansattes arbejdskraft som gatekeepers, oplægsholdere for både deltagere, frivillige igangsættere og interesserede borgere om emner som rollen som pårørende og recovery. Ligeledes vil Slotsvænget informere om projektet i sit netværk og så vidt muligt inddrage disse. P.t. har projektet ikke kontaktet tilsvarende tilbud i Gladsaxe, men dette vil ske i løbet af efteråret med henblik på at inddrage dem i samarbejdet. Projektet arrangerer i efteråret 2009 et møde i Inspirationsnetværket for selvhjælpsudbydere (under Frise) om selvhjælpsgrupper for psykisk syge delvist inspireret af Pistrang, Barker og Humphreys review af 12 empiriske undersøgelser af selvhjælps-/støttegrupper for mennesker med forskellige sindslidelser ( Mutual Help Groups for Mental Health Problems: A Review of Effectiveness Studies i American Journal of Community Psychology, 2008 42: 110-121), som viser at som viser at regelmæssig mødedeltagelse i en selvhjælpsgruppe og af en vis varighed også kan virke positivt for sindslidende. Derudover vil vi forsøge at udvikle vores samarbejde med gatekeepers. I 2009 har disse mest fungeret som eksterne konsulenter for selvhjælpskoordinator og frivillige igangsættere omkring grupper i de respektive frivilligcentre. Inddragelsen af gatekeepers har primært hjulpet projektet med sundhedsfagligt input og med at formidle adgang til at informere forskellige målgrupper om projektet. Dette samarbejde ønsker vi at fortsætte i 2010. Men vi ønsker også at udvikle samarbejdet ved at starte grupper sammen med foreninger, som er målrettet medlemmer af disse foreninger og som fra starten er forankret i foreningerne. I 2010 vil vi derfor gå i dialog med mindst to foreninger om deres eventuelle behov, ønsker og muligheder for selv at starte og/eller udvikle selvhjælpsgruppe i foreningens regi. Et par foreninger har allerede rettet henvendelse til projektet. Heriblandt Høreforeningen som allerede har grupper. Deres metoder adskiller sig på nogle punkter fra projektets, hvilket giver os en mulighed for at inddrage deres erfaringer i arbejdet i år, og ikke mindst forberede os på næste år. 3 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden 1 01 01 2010 31 12 2010 75 Side 4 af 11
2 01 01 2011 31 12 2011 3 4 I alt *En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. Selvhjælpskoordinatoren vedligeholder en database, hvori der registreres: Alle borgere, der tager kontakt til projektet Alle borgere, der visiteres til en gruppe Hvornår en bruger første gang deltager i en gruppe, og hvor mange gange en bruger deltager Hvor mange gange en gruppe mødes 5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit køn skal tænkes ind i projekterne i vejledningen Sæt kryds: Kvinder Mænd X Både kvinder og mænd 6 Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit Kriterier for fordeling af støtte i vejledningen. S - Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Målene for projektet er 1. Ved udgangen af året er der opstartet 10 selvhjælps- og netværksgrupper, herunder 2 grupper oprettet i samarbejde med lokale frivillige sociale foreninger og 3 grupper rettet mod psykisk syge (se også under punkt 2) 2. At borgerne i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe og omegn får et hurtigt tilbud om deltagelse i en selvhjælps- eller netværksgruppe når de henvender sig til projektet. Mindst 80 % af alle, der henvender sig får tilbudt start i en relevant gruppe indenfor 3 måneder fra første henvendelse. 3. 80 % af deltagerne giver udtryk for at de i nogen eller i høj grad har større kompetence, selvtillid og tiltro til at kunne mestre livskriser og belastende problemer end før de startede i deres respektive selvhjælpsgruppe. I netværksgrupper giver 80 % udtryk for at de i nogen eller i høj grad oplever, at de har fået et større netværk, føler sig mindre socialt isolerede og deltager i flere sociale aktiviteter, end før de blev en del af gruppen. 4. 15-20 frivillige igangsættere er tilknyttet projektet, og alle har modtaget kvalificerende undervisning eller supervision i forhold til deres opgaver. Til gruppen af frivillige igangsættere regnes både igangsættere, der starter en gruppe op og derefter trækker sig fra gruppen, medlemmer af en gruppe, der tager et særligt ansvar for gruppen, samt foreningsmedlemmer, der optrænes som igangsættere gennem projektet. Side 5 af 11
5. Det etablerede samarbejde med frivilligcentre i de omkringliggende kommuner fortsætter. Koordinering og informationsudveksling foregår systematisk med et opdateret nyhedsbrev hver anden måned og 2 koordineringsog inspirationsmøder i løbet af året 6. Der er afholdt 2 deltager-orienterede tilbud på tværs af alle selvhjælpsgrupper, hvor deltagerne får mulighed for at danne netværk udenfor deres egen gruppe samt få inspiration til videreførelsen af deres egen gruppe. 7. Erfaringer med nye tilgange og metoder anvendt i projektet er dokumenteret, og dokumentationen indeholder beskrivelser af samarbejdsrelationer og metodeudvikling samt refleksioner over, hvad der virker. Desuden gøres der overvejelser omkring effekten af deltagelse i projektet baseret på gruppedeltager selvrapportering i tre grupper. 7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. Resultaterne dokumenteres på følgende måde: 1. Løbende registrering i database af henvendelser, samtaler og start og deltagelse i gruppe. 2. Vi registrerer datoer for en deltagers første henvendelse og samtale og datoen for første møde i en gruppe. Når en gruppe på mindst 4 deltagere har mødtes mindst 3 gange, tæller de som en opstartet gruppe. 3. Spørgeskema som giver alle deltagerne mulighed for tilbagemelding omkring gruppens relevans, indhold og virkning. Det er dog frivilligt om deltagerne vil svare. Der er to slags spørgeskemaer. Et mere uddybende spørgeskema til selvhjælpsgrupper og et mere simpelt til netværksgrupper. Skemaerne tager udgangspunkt i skemaerne anvendt i 2008 og 2009 med de justeringer, der løbende er foregået. Spørgeskemaerne udleveres til grupper senest en måned før indsendelse af statusrapport 1. december. De 80 % måles ud fra et overordnet spørgsmål om hvorvidt deltagerne føler at de har større kompetence, selvtillid og tiltro til at kunne mestre livskriser og belastende problemer end før de startede i deres respektive selvhjælpsgruppe. Der laves derudover en effektmåling på deltagerne i tre selvhjælpsgrupper. Gruppedeltagerne definerer 2-3 ændringer i adfærd eller tankemønstre, som de håber at opnå gennem deltagelse i projektet. Ved den indledende samtale med koordinator eller igangsætter indgår disse overvejelser som en del af visitationsprocessen Ca. en måned efter gruppens start tager deltagerne spørgsmålet op i gruppen, som del af dens arbejde med at etablere fælles rammer. Omend denne proces formentlig vil homogenisere deltagernes målsætninger, så er det også efterfølgende deltagernes individuelle målsætninger, der bliver fulgt op på. Ca. november beder projektets evaluatorer (de to centerledere) deltagerne fra disse tre grupper om at reflektere over deres målsætninger i hvor høj grad er målene opnået og i hvor høj grad har målene ændret sig undervejs. Brugertilfredshed måles endelig gennem en kvalitativ interviewundersøgelse med 4 personer, som har deltaget i en selvhjælpsgruppe eller en netværksgruppe. Interviewet tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke ændringer har du selv registreret i dit liv?. 4. Løbende registrering i database af frivillige igangsættere, deres deltagelse i kvalificerende undervisning eller supervision (følordning, tovholdermøde, gennemgang af materiale sammen med koordinator). Det registreres også hvilken slags igangsætter, man er (se ansøgningsskemaets punkt 6). 5. Nyhedsbrev med oversigt over åbne grupper lægges på Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og De Frivilliges Hus hjemmesider. Noter fra de koordinerende møder er interne og sendes til kontaktpersonerne fra de deltagende centre. 6. Alle deltagere i projektet på det pågældende tidspunkt informeres om tilbuddet om deltagerorienterede aktiviteter via mail (sekundært via telefon). Projektet registrerer hvor mange, der deltager og fra hvor mange grupper. 7. Beskrivelse, refleksion og udvikling af metoder: Projektopstart (første kvartal) Kritisk gennemgang af eksisterende procedurer for visitation af deltagere, rammer for grupperne, igangsættere og tovholderes rolle, rekruttering af deltagere og igangsættere og de skriftlige Side 6 af 11
beskrivelser af disse Udarbejdelse af samarbejdsrelationer med foreninger og med Slotsvænget Halvårsevaluering (ultimo juni) Opsamling af individuelle målsætninger for deltagere i tre udvalgte grupper med fokus på eventuelle ændringer i deltagernes målsætninger mellem visitationen og diskussionen internt i gruppen Beskrivelse af samarbejdsrelationer med foreninger og med Slotsvænget Statusrapport (primo december) Statusrapport indsendes herunder refleksioner over projektets erfaringer med effektmåling både metoder og resultater 8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit Kriterier for fordeling af støtte i vejledningen. 2010 aktiviteter rettet mod at starte nye grupper Projektkoordinatorens forskellige aktiviteter kan beskrives som primært enten koordinering (1), formidling (2) eller dokumentation, evaluering og udvikling (3). 1. Koordinering og samarbejde Videreføre og videreudvikle samarbejdsrelationer med gatekeepers : personer, foreninger, sundhedscentre, institutioner og andet Indhente og videreformidle nye oplysninger til gruppedeltagere, igangsættere, deltagende frivilligcentre og andre interessenter Projektkoordinatoren fungerer som sekretær for styregruppen bestående af centerlederne for de deltagende frivilligcentre, projektkoordinatoren selv Medvirke til at sikre grupperne adgang til egnede mødelokaler i max. 6 måneder Administrere ventelister over potentielle deltagere og relevante informationer om disse Generel supervision og problemløsning i forhold til igangsætternes arbejde Ansvar for uddannelsesforløbet for igangsættere Koordinering af inspirationsnetværksmøder med frivilligcentre i andre kommuner. 2. Formidling Formidling om tilbuddets eksistens og formål disse formidlingsaktiviteter er rettet mod potentielle brugere eller gatekeepers : personer, foreninger, sundhedscentre, institutioner og andet, der i forvejen er i kontakt med potentielle brugere, specielt i forbindelse med opstart af problemløsende grupper. Synliggørelse af eksisterende selvhjælps- og netværksgrupper i de to kommuner og af muligheden for at starte en ny selvhjælpsgruppe ved at kontakte projektkoordinatoren o Præsentation af eksisterende grupper, mulighed for at læse mere om selvhjælp, mulighed for at høre mere om at starte nye grupper ved at kontakte projektkoordinatoren alt dette skal altid o kunne findes på frivilligcentrenes hjemmesider og nyhedsbreve. Faktuelle informationer om start af nye grupper forsøges formidlet i lokale medier og/ eller brancheblade enten gennem artikler, pressemeddelelser, notitser eller annonce. Samarbejde med frivillige igangsættere om dialog med potentielle deltagere om selvhjælpsgrupper via telefon, mail eller personlige møder herefter visitering til grupper eller forslag til mere relevante tilbud (såsom rådgivning eller behandling) Formidling om projektets metoder og resultater disse formidlingsaktiviteter er enten løbende eller konkluderende. Undervejs er de primært rettet mod gatekeepers (se ovenfor), som dokumentation for tilbuddets lødighed. Afsluttende primært mod andre frivilligcentre, foreninger eller lignende, der kunne have interesse i at starte et lignende projekt. Møder, mundtlige oplæg, foldere eller artikler, der beskriver hvordan grupperne fungerer i praksis og supplerer dette med relevant teori. Disse skal formidles i mere faglige fora som personalemøder, fagblade og lignende. 3. Dokumentation, evaluering og udvikling Udvikling af projektets metoder skal ske på baggrund af dokumentation og evaluering af projektets metoder og resultater Løbende dokumentation og evaluering skal muliggøre justeringer i metoder og i prioritering af Side 7 af 11
projektkoordinatorens tid. Vi måler blandt andet på o Hvor lang tid står potentielle deltagere på venteliste før de kommer i en gruppe o Hvor lang tid står potentielle deltagere på venteliste uden at komme i en gruppe o Hvordan er fremmøde og frafald blandt deltagere i grupper o Hvordan er frafald blandt igangsættere o Hvor kommer folk fra omtale i pressen, henvisninger fra gatekeepers, eller andet o Er der forskelle på ovennævnte for selvhjælps- og netværksgrupper Ved visitation stilles spørgsmål til, hvad den potentielle deltager har af forventninger og ønsker til at indgå i en selvhjælps-/netværksgruppe for at understøtte overvejelser omkring effekt og personlig udvikling i forhold til de personlige mål opsat ved opstart af gruppe. I 3 af de nystartede grupper, bliver der efter 1 måned stillet opfølgende individuelle spørgsmål til disse tidligere angivne forventninger/ønsker. 6 måneder herefter inviteres de samme deltagere til at reflektere over deres oplevede udbytte af gruppen, samt vurdering af hvordan det går med de opstillede forventninger/ønsker opstillet ved visitationen. Alle gruppedeltagere bliver endvidere inviteret til at udfylde et evalueringsskema. Samarbejde etableres med gatekeepers omkring videreudvikling af projektet via faglig sparring og input. Disse støttepersoner vil ikke have direkte kontakt med gruppen, men kontakten går til igangsætter og koordinator. Beskrivelse, dokumentation og evaluering af projektets metoder danner også baggrund for dele af projektets formidlingsaktiviteter, ikke mindst som beskrevet i 2b. 4. Møder og andre aktiviteter i grupperne Aktiviteter rettet mod vedligehold af grupper, der startede i 2009 I udgangspunktet skal grupper, der startede i 2009 være eller blive selvkørende i løbet af 2010. Projektkoordinatoren vil dog stadig i 2010 have nogle opgaver i forhold til de eksisterende grupper: fortsat uddannelse og supervision af igangsættere i eksisterende grupper rekruttering, uddannelse, supervision af nye igangsættere, hvor de gamle måtte falde fra disse nye igangsættere må gerne rekrutteres internt i gruppen, men dette vil ikke altid være muligt trække på gruppernes erfaringer til brug for metodeudvikling af arbejdet med at starte nye grupper og til brug i formidlingsaktiviteterne hvor arbejdet med nye grupper giver nye erfaringer, ideer og metoder, skal disse formidles til de eksisterende grupper Tidsplan for 2010 Løbende 1 Månedlige projektstyregruppe møder (undtagen ferie måneden juli) 1 Generelt introduktionsmøde for nye frivillige igangsættere 1 Løbende møder med gatekeepers for videreudvikling af samarbejdet og udveksling af informationer 1 Supervision og problemløsning Supervision sker løbende ved behov 2 Faktuelle informationer i lokale medier og brancheblade om nye grupper samt på de deltagende frivilligcentres hjemmesider 2 Løbende opdatering af grundoplysninger på de deltagende frivilligcentres hjemmesider 2 Indhente og videreformidle nye oplysninger til deltagere, samarbejdspartnere og andre interessenter 2 Dialog med potentielle deltagere 3 - Registrering af første kontakt, optagelse i gruppe, fremmøde og frafald blandt deltagere 3 Ved visitation spørges om ønsker/mål for deltagelse i selvhjælps- og netværksgrupperne. I 3 grupper opfølges på ønsker/mål efter 1 måned for at se om de er ændret. Side 8 af 11
4 Møder og andre aktiviteter i grupperne Januar marts 2010 1 Generel introduktion til projektet for nye frivillige igangsættere 1 Koordinerende møder med andre frivilligcentre og selvhjælpsudbydere - to møder i alt, det første indenfor første kvartal. 2 Præsentation af selvhjælpsprojekt og selvhjælpskoordinator månedligt nyhedsbrev fra februar 2 Eksisterende liste over gatekeepers opdateres og udvides med henblik på fokus på foreninger og på sindslidende pr. medio marts og derefter løbende 3 Opfølgning på visitationsspørgsmål i 3 grupper (1 måned efter opstart) April juni 2010 1 Opfølgning på visitationsspørgsmål i 3 grupper 1 Temadag eller kursus om relevant emne for frivillige igangsættere 4 Afholdelse af et deltagerorienteret tilbud Juli september 2010 1 Generel introduktion til projektet for nye frivillige igangsættere 1 Møde med inspirationsnetværk Oktober december 2010 1 Temadag eller kursus om relevant emne for frivillige igangsættere 3- Udlevering af spørgeskema til nye grupper 6 måneder efter første møde, hvor der bliver fulgt op på ønsker/målene for 3 af grupperne. 3 1 måned før slut evalueringen bliver deltagerne inviteret til at udfylde et evalueringsskema 4 Afholdelse af et deltagerorienteret tilbud 9 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. 1 Koordinering og samarbejde Nyhedsbreve opdateres månedligt og deles via projektets hjemmeside Der tages referat af styregruppemøder Supervision og uddannelsesaktiviteter registreres i database Der oprettes og opdateres ventelister til specifikke grupper Der føres oversigt over lokaleforbrug i hhv. Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og De Frivilliges Hus i Gladsaxe samt over andre mulige lokaler i de to kommuner Der sendes mødeindkaldelse ud til inspirationsnetværk og skrives referat 2 Formidling Der gemmes kopier af alle rundsendte plakater, opslag, flyers eller andet oplysningsmateriale som kan rekvireres fra koordinatoren Alle artikler, pressemeddelelser og andet informationsmateriale findes på projektets hjemmeside Dialog med potentielle deltagere registreres i database: dato, alder, køn, hvor hørte de om projektet, hvilke grupper er de interesseret i Deltager feedback registreres og deles med gatekeepers og andre. Slutevalueringen sendes til samarbejdspartnere og er tilgængelig for andre interesserede. Side 9 af 11
3 Dokumentation, evaluering og udvikling Gatekeepers der indgår i et samarbejde omkring opstart af selvhjælpsgrupper underskriver en kortfattet samarbejdsaftale Ultimo juni udarbejdes en oversigt over blandt andet brugerregistreringer, frivilligregistreringer, afholdte møder og producerede informationsmaterialer Individuelle mål opstillet ved visitationen registreres af koordinator, og i 3 grupper vil brugernes opfølgningssvar en måned efter opstart også blive registreret af koordinator. I november følges der op på de tre grupper, og feedback omkring følt effekt registreres og anvendes i slutevalueringen. I november udsendes et spørgeskema til alle gruppedeltagere, og svarene bruges til slutevalueringen. Metode- og procesbeskrivelser indgår som en del af den skriftlige slutevaluering. Statusrapport indsendes senest d. 1. december. 4 Møder og aktiviteter i grupperne Hver gruppe registrerer hvornår møder eller andre aktiviteter afholdes samt fremmøde til de enkelte møder 5. Aktiviteter rettet mod vedligehold af grupper, der startede i 2009 Fortsat uddannelse og supervision af samt møder med igangsættere registreres i projekt databasen Antal gamle grupper, der stadig mødes og har kontakt til projektet opgøres og registreres hvert kvartal 10 Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Bestyrelsen i Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk har det overordnede ansvar for projektet. I styregruppen sidder lederne af Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og De Frivilliges Hus i Gladsaxe og projektkoordinatoren. Projektkoordinatorens opgaver består af at udarbejde PR materiale, undervise på igangsætterkurset, give supervision til de frivillige, samtale med frivillige og brugere, koordinering af grupperne. Projektet har etableret samarbejde med bl.a. Sundhedscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune og Forebyggelsescentret i Gladsaxe kommune, der kan formidle informationer om selvhjælpsprojektet til læger og relevante grupper. 11 Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Hvis projektet fortsætter med at opnå tilfredsstillende resultater i 2010, vil de deltagende frivilligcentre givetvis også søge penge til en lønnet koordinator i 2011. Hvis projektet skulle stå uden midler til fortsat at have en ansat projektkoordinator, vil tilbuddet til borgerne i de to kommuner ikke forsvinde fuldstændigt, men vil blive drastisk reduceret, og vil være mere afhængig af de interesserede borgeres eget initiativ. Nogle af grupperne oprettet i 2010 vil blive opfordret til at oprette en forening med de muligheder, som det giver. Andre igen vil kunne fortsætte som mere uformelle grupper. Begge vil i nogen grad kunne trække på de deltagende frivilligcentres ressourcer, men i mindre grad end i projektfasen og uden ligeså kvalificeret hjælp hvad angår fx. gruppeprocesser. Nye grupper vil også stadig kunne få hjælp til at starte op, men her gælder ovennævnte forbehold også. 12 Antal forskellige frivillige*: Angiv hvor mange forskellige frivillige*, der pr. måned i gennemsnit forventes at være tilknyttet projektet. Pr. måned Antal forskellige frivillige 14 * En frivillig defineres her som en person, der udfører frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er en aktivitet eller Side 10 af 11
handling, der er frivillig. Dvs. uden tvang, ikke er lønnet, der kan dog vare tale om omkostningsgodtgørelse, gratisydelser og symbolske betalinger. Handlingen udføres over for andre end familie og slægt, er til gavn for andre end én selv og familien, og er af formel karakter, til forskel fra almindelig hjælpsomhed. 13 Projekttype: Sæt kryds X Selvhjælpsgrupper Frivillighedsformidling Samværsaktiviteter/væresteder Rådgivning Sociale aktiviteter med etniske mindretal Sociale aktiviteter med truede unge Side 11 af 11