Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1.

Transkript

1 Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1. november 2013 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en mail til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Mailadressen er: puljer@mbbl.dk. GENERELLE OPLYSNINGER Tema: Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder A Projektets titel Udsatte unges medborgerskab på Stjernen B Hvilken kommune ansøger om midler fra puljen? Frederiksberg kommune C Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: Eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: - Ansøgers navn Hanne Hørlyck Gadenavn, nr. Smallegade 1, Rådhuset Postnr. & By 2000 Frederiksberg Telefonnummer Haho02@frederiksberg.dk D Navn på kontaktperson Hanne Hørlyck Gadenavn, nr. Smallegade 1, Rådhuset Postnr. & By 2000 Frederiksberg Telefonnummer Haho02@frederiksberg.dk Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1

2 E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Projektperiode 1. februar januar 2016 Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre statslige puljer eller fra andre tilskudsgivere fx Landsbyggefonden? Hvis ja, angiv nedenstående: Puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Formålet med projektet er at inkludere og støtte udsatte unge på Stjernen. At opkvalificere og motivere den enkelte med at tage hånd om egen livssituation, samt at arbejde med gruppens medborgerskabskompetencer. Dette projekt er en del indsats i det som allerede foregår af boligsociale indsatser samt gadeplansindsatsen. 2 Indsatsens målgruppe Indsatsens målgruppe er primært unge mellem år. 3 Indsatsens konkrete mål Indsatsen ønsker at øge trygheden i området. Gruppen af unge skaber stor utryghed blandt de øvrige beboere. Indsatsens formål er at få de unge i uddannelse, deltage i foreningsliv eller strukturerede fritidsaktiviteter, samt øge antallet af unge i job med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsens formål er at forebygge og skabe alternativer til en kriminel løbebane. Herunder at sikre at de unge ikke bliver en del af bandemiljøet. Indsatsens formål er at støtte og vejlede de unge i dannelse af egen forening; som de allerede er meget motiverede for, men de har ikke de fornødne kompetencer og viden i forhold til at starte en sådan. Side 2

3 4 Hvordan nås resultaterne? (Indsatsens forandringsteori, herunder aktiviteter) Resultaterne opnås ved intensiv opsøgende relationsarbejde; samt brobygning til uddannelsesinstitutioner, jobtilbud, foreninger og andre fritidstilbud. Dette opnås kun ved en helhedsorienteret indsats, hvor alle relevante samarbejdspartnere er medspillere. Der arbejdes konkret med medborgerskabskompetencer. Da de unge gerne vil etablere en klub. (Her indsættes forandringsteorien) (Her indsættes også forandringsteori for medborgerskab) Aktiviteter: Opsøgende relationsarbejde både for grupper og individuelt Opsøgende arbejde i forhold til de forældre, hvor det er relevant. Afholde møder angående medborgerskab/foreningsdannelse Lave individuelle handleplaner med den unge med inddragelse af netværket Skabe brobygning til klubber, uddannelse, fritidsaktiviteter og job. Inddrage lokale virksomheder i samarbejde med områdefornyelsen i området. Samarbejde med Frivillignet under Dansk Flygtninge Hjælp omkring aktiviteter i drengeklubben Samarbejde med URK omkring aktiviteter i Pigeklubben Udvide og udvikle lektiecaféen til også at kunne inkludere de unge og ikke kun folkeskolebørnene. Deltage i Street Party, som er et allerede eksisterende projekt, hvor gadekulturen er i fokus. Under dette projekt er der flere aktiviteter der inddrager unge alt efter deres ønsker og kompetencer. Afholdelse og afvikling af en større kulturel event med inddragelse af de unge, enten på scenen eller som frivillige. Deltagelse i idrætsaktiviteter såsom Street Fodbold og Fodboldskole i samarbejde med de andre boligsociale områder og Frederiksberg Boldklub. Samarbejde med det hold af bydelsmødre der er ved at blive uddannet i forhold til at få en dialog med familierne omkring uddannelse, opdragelse, fritidsjob osv. Her mangler jeg succeskriterier 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Der samles op hvert kvartal i forhold til de enkelte unge. Hvor er de i handlingsplanen, hvilke aktiviteter har de deltaget i og hvilken forskel har det gjort. Der er lavet en afdækning af de unge, som er særligt udsatte og kendte af SSP netværket. Mødeaktiviteter: Ugentlige uformelle statusmøder med børne- og ungemedarbejderne, gadepiloter, klubmedarbejdere Månedlige uformelle møder blandt medarbejderne og de unge med henblik på planlægning af aktiviteter Kvartalsvise SSP-netværksmøder, hvor de mest marginaliserede unge drøftes Side 3

4 Evaluering Projektet evalueres og udvikles løbende. Efter 1 år udarbejdes en midtvejsevaluering af den samlede børn- og ungeindsats med henblik på en tilpasning af indsatsen i den sidste halvdel af projektperiode og med henblik på forankring. Evalueringen vil foregå i samarbejde med indsatsen aktører, dvs. børne- og ungemedarbejderne, Klub Joleren, SSP-netværket m.fl. Desuden vil 3-5 af de unge blive interviewet som led i evalueringen. Tovholder på evalueringen er den boligsociale konsulent. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger Det er tanken at de projektansatte skal forankres i AKB Stjernen; så de kommer tættere på afdelingsbestyrelsen, driften og boligadministrationen. Der nedsættes en styregruppe bestående af: Repræsentant for afdelingsbestyrelsen Forretningsfører, FfB Boligsocial konsulent; FfB Repræsentant for ejendomsfunktionærer, FfB Medarbejderrepræsentant for ungeindsatsen, FfB Leder for boligsocial koordinator, FK Boligsocial koordinator, FK Repræsentant for SSP, FK Mulighed for ad hoc-deltagelse Samt en koordinationsgruppe Boligsocial konsulent, FfB Medarbejdere for helhedsplanen, FfB Boligsocial koordinator, FK Områdefornyelsen Søndermarkskvarteret, FK Integrationskoordinator, FK Repræsentant for SSP, FK Ad hoc: Min betjent, ejendomsfunktionærer, andre samarbejdspartnere Derudover mødes de to boligsociale medarbejdere til morgenmøde hver mandag med driften - varmemestre, gårdmænd og driftsleder og samler op på weekenden og den forgangne uge. 7 Forankring og udbredelse Aktiviteten sker i tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune. Det forventes at den løbende udvikling af metoder vil smitte af på SSP-arbejdet og kommunens generelle indsats for at støtte op om sårbare unge. Forankringen af aktiviteten sker således i kraft af en tilpasset, videreudviklet og systematisk metode til at arbejde med handleplaner og sårbare unge i Frederiksberg Kommune. Forankringen sker gennem det løbende tætte samarbejde med SSP Frederiksberg og på baggrund af midtvejsevalueringen af helhedsplanens børn- og ungeindsatsen. Side 4

5 Retningslinjer for udfyldning af ansøgningsskemaet Skriv kort og præcist og følg vejledningen nøje. Alle felter skal udfyldes. Bemærk, at der ikke kan henvises til beskrivelser i bilag. Evt. fremsendte bilag vil ikke indgå i vurderingen. Generelt For at en indsats skal komme i betragtning for støtte fra puljen, skal indsatsen have et formål, der ligger inden for puljens ramme. Hvilke resultater skal opnås for hvem? 1. Indsatsens formål Beskriv kort og præcist indsatsens formål. Tag udgangspunkt i det problem, indsatsen skal løse for målgruppen, og den forandring, indsatsen skal medføre for målgruppen. Det langsigtede mål er ofte en ændring af deltagernes livssituation, fx øget livskvalitet, at en tilfredsstillende stor del har taget en uddannelse, at en dårlig spiral er blevet stoppet, etc. Se i øvrigt ansøgningsvejledningen til puljen. 2. Indsatsens målgruppe Her karakteriseres målgruppen for initiativet. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmål som fx: Hvem er målgruppen? Tænk i antal og fx køn, alder, etnicitet, geografi m.m. her henvises igen til ansøgningsvejledningen. Hvor mange i målgruppen forventes at være omfattet af initiativet? Målgruppen består måske af 1000 personer, men indsatsen vil kun omfatte 100. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder, piger og drenge)? Vær så præcis som muligt, for det er ikke sikkert, at en løsning passer til alle (fx vil en indsats i forhold til 7-årige piger og 17-årige drenge næppe være den samme). Er der bestemte forventninger til udviklingen i målgruppen? Vær så konkret som muligt i beskrivelsen af målgruppen. 3. Indsatsens konkrete mål Beskriv indsatsens konkrete mål med tilhørende succeskriterier. Fokuser på hvilken forandring, der skal opnås for borgerne i målgruppen på kort sigt og ved indsatsens afslutning. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Forudsætningen for at kunne give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet med initiativet, er at gøre målene så konkrete, at man kan konstatere om de opfyldes. Udvælg derfor nogle få og centrale mål, så målingsarbejdet begrænses. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået, der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Side 5

6 Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Et konstrueret eksempel på dokumentation af et fritidsinitiativ, der skal styrke den unges kompetencer bl.a. ved at tilbyde aktiviteter, der ellers er utilgængelige: Kort sigt: 80 pct. af målgruppen er medlemmer i fritidstilbuddet og møder ligeså regelmæssigt op som de øvrige medlemmer. Lidt længere sigt: At 60 pct. af de børn, der har deltaget i initiativet det første år, har haft en positiv udvikling i form af et mere aktivt fritidsliv i organiserede fritidsaktiviteter fx idrætsklub eller musikskole bedre netværk, mindre oplevet ensomhed og isolation. Udviklingen kan belyses ved optælling og kortlægning af børnene eller de unges brug af den konkrete aktivitet der støttes. Afhængigt af initiativet kan der endvidere iværksættes spørgeskemabaserede interview med børn og unge samt andre voksne der er i konktakt med børnene og de unge, både ved initiativets start, efter det første år og løbende herefter. Et eksempel på et mål på lang sigt (jf. punkt 1: projektets formål), som ligger uden for projektets løbetid: At målgruppen klarer sig bedre end de ellers ville have gjort mht. at få en ungdomsuddannelse, undgå kriminalitet. Et sådant mål kan der i dette tilfælde ikke måles på inden for projektperioden. Vejen til resultaterne 4. Hvordan nås resultaterne? (indsatsens forandringsteori) Beskriv kort og præcist forslagets forandringsteori, dvs. hvordan målene skal nås, hvilke aktiviteter der skal til, hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver m.v. Læg vægten på at beskrive årsagsvirkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i initiativet. Hvordan antages resultatet af én aktivitet at være forudsætningen for, at den næste vil lykkes osv. (fx kan det være en forudsætning at deltagerne i indsatsen tilegner sig nogle grundlæggende sociale færdigheder før de vil få udbytte af et uddannelsesforløb)? Begrund valget af aktiviteter ud fra, på hvilken måde de bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Beskriv hvilken dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. Dokumentation af resultater og effektmåling mv. 5. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Beskriv, hvordan der følges op på om resultaterne (de SMART-sikrede mål beskrevet i punkt 3) bliver nået. Det beskrives desuden, hvordan der løbende monitoreres med henblik på at justere/korrigere indsatsen undervejs m.v., samt hvordan projektets resultater dokumenteres. Beskriv desuden kort hvilke erfaringer, organisationen har med at dokumentere resultaterne for målgruppen af de indsatser og / eller udviklingsprojekter, organisationen tidligere har gennemført. 6. Organisering og organisatoriske forudsætninger for indsatsen Beskriv kort indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte, der er i indsatsen, projektlederens rolle, hvem der har det overordnede ansvar for indsatsen, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. Forankring og udbredelse Beskriv kort, hvordan indsatsen forankres finansielt og organisatorisk ved bevillingsophør (bevillingen er maksimalt 4 år). Beskrivelsen skal redegøre for hvor, hvordan og hvornår indsatsen vil blive forankret. Desuden beskrives, hvordan den opnåede viden i indsatsen skal videreformidles til relevante aktører. Side 6

7 Side 7