DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Relaterede dokumenter
Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar v/ Christian Munch-Petersen

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Betoncentret

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Center for Grøn Beton

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

5.2 Luftindhold i frisk beton

Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton

Center for Grøn Beton

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Udover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Med ny EN 206 forsvinder DS Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012

LIFE05 ENV/DK/ Bio aske til beton - en håndbog

Beton er miljøvenligt på mange måder

Prøvningsmetoder til bestemmelse af chloride og carbonation resistance classes: Kommentarer og input fra workshop i Bruxelles den okt.

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

1. Indledning Formål Sammenfatning Eksponeringsklasser Levetid Normative krav 17

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C

Danrep er i gang Dansk reparationsnetværk. v. Gitte Normann Munch-Petersen

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Produktion af færdigblandet SCC

Praktisk hærdeteknologi

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Innnovationskonsortium ( ) Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion Innovationsfonden

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

SCC skal fremmes gennem udvikling

Center for Grøn Beton

Sign: Side 1 af 8 Udg. 12

Genvinding af resourcer i slagge fra

Betonegenskaber, passiv miljøklasse. Indflydelse af nye typer af flyveaske

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Bygningskonstruktør Uddannelsen

Luftporestruktur og frostbestandighed

14 Normer, standarder og CE-mærkning

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

DS/EN DK NA:2011

Tegningsbilag - Broer. Entreprise Vej og broer, Fordelerring. Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord. maj 2013.

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

Henvendelser til DS udvalg S Ref.: MWB

Entreprise Viborg Station Levering af tunnelelementer

Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft

KVIKGUIDE 2016 BETON TIL ALLE FORMÅL. Bolig, erhverv, landbrug og anlægskonstruktioner

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning

I serien BETON-TEKNIK kan der ligeledes findes uddybende information om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.

Henvendelser til DS udvalg S Ref.: MWB

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Center for Grøn Beton

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Prisliste Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426

KVIKGUIDE 2017 BETON TIL ALLE FORMÅL. Bolig, erhverv, landbrug og anlægskonstruktioner

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: Ref.: 071

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon fax

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Inspektion af legepladsredskab. På kragehavepark Landsbygaden Taastrup. udarbejdet for Vej og Parkafdeling i Høje-Taastrup kommune

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Selvkompakterende Beton (SCC)

YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton

21.1 Grøn Beton. Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 21 Eksternt miljø

Statiske Beregninger Centrum Pæle System

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Tegningsbilag - Bro Veje og broer, Vestlig strækning

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Beton fremstilles af en blanding af delmaterialerne: cement, tilslag, vand, tilsætninger og tilsætningsstoffer.

YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato

Prisliste Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426

Henvendelser til DS udvalg S Ref.: MWB

Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse

Håndbog for sammensætning af SCC

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Certificering af produkter for overensstemmelse med krav i CPRforordningen (EU) 2011/305 om byggevarer

Transkript:

DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter

Brug af tilsætninger EN 206 og den danske NA tillader 3 metoder: K-værdier Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Equivalent concrete performance concepts (ECPC) Konceptet for ækvivalente egenskaber for kombinationer Equivalent performance of combinations concept (EPCC)

Tilsætninger Generel egnethed som type I tilsætning er fastlagt for: Fillertilslag Kalkfiller brugt som tilsætning (ikke et puzzolan) Generel egnethed som type II tilsætning er fastlagt for: Flyveaske Mikrosilica Slagge (GGBS = Ground granulated blast furnace slag) Bio aske (kun i passiv miljøklasse)

K-værdier Flyveaske og mikrosilica kan indregnes i vand/cement forholdet med en k- værdi således: v/c = vvvvvvvv cccccccccccc+ kk ttttttttttttttttttt Når k-værdier skal bestemmes, skal der udføres en større forsøgsserie, erfaringer skal indsamles, og et udvalg skal blive enige! K-værdien vil ofte være på den sikre side, da den skal dække alle mulige blandingsforhold og cementer! K-værdikonceptet tillades ikke anvendt for granuleret højovnsslagge

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Konceptet for ækvivalente betonegenskaber er afprøvning og dokumentation af en specifik betonrecept med navngivne delmaterialer er på same niveau eller højere end for en referencebeton. Årsager til at vælge dette koncept: 1. k-værdi findes ikke for denne tilsætning (fx slagge) 2. Den normale k-værdi er for lav 3. Den specifikke recept søges eftervist, at kunne anvendes i en højere miljøklasse. Fx en beton med v/c = 0,50 søges eftervist at kunne anvendes i miljøklasse A. 4. Kan også anvendes til at vise at grønne betoner fungerer

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Valg af reference beton: Cementen: Skal (selvfølgelig) opfylde kravene i DS/EN 197-1 Skal være tilladt i de aktuelle eksponeringsklasser OG Skal være tilladt på det pågældende brugssted (hvilket I DK giver nogle begrænsninger)

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber (DK NA 5.2.5.1) Reference beton: Producenten har mindst 24 måneders praktisk erfaring med referencebetonen, der skal være leveret til mindst 5 forskellige bygge- og anlægsprojekter Mindst 10.000 m 3 i perioden Kravene til referencebetonen i henhold til standarden har været opfyldt i perioden. Producenten har et gyldigt certifikat, der omfatter referencebetonen.

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Den specifikke betonrecept: Cementen: Skal opfylde kravene i DS/EN 197-1 Skal være en CEM I Tilladte tilsætninger: Flyveaske, mikrosilica, granuleret højovnsslagge, bioaske og kalkfiller

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Undersøgelsen omfatter: For en specifik cement blandet med en specifik tilsætning skal det eftervises at: Holdbarheden (målt i forhold til de aktuelle miljøklasser) af den testede beton har samme eller højere niveau som reference betonen.

Konceptet for ækvivalente betonegenskaber Obligatorisk prøvning E-modul Udtørringssvind Prøvning afhængigt af miljøklassen Modstand mod karbonatisering Modstand mod chlorid indtrængning Frostbestandighed med eller uden tøsaltspåvirkning Modstand mod sulfatenedbrydning Styrkeudvikling, ved 7, 14, 28 og 56 døgn Samme eller højere niveau!

Vejledning i konceptet for ækvivalente betonegenskaber En vejledning i brug af konceptet er under udarbejdelse. Den vil bl.a. indeholde: Krav til referencebeton Krav til resultatsammenligning Krav til dokumentation Standardiseret fremgangsmåde Standardiseret dokumentation

Konceptet for ækvivalente egenskaber for kombinationer Konceptet for ækvivalente egenskaber for kombinationer anvendes, hvis man ønsker at blande sin egen cement, der svarer til en CEM II (eller CEM III) - cement: Bemærk: Cementen og type II tilsætningen, skal svare til sammensætningen af CEM II cementen En blandet CEM III kræver særlig dokumentation se 5.2.2

Konceptet for ækvivalente egenskaber for kombinationer Det skal vises, at betonen med den hjemmelavede cementblanding har tilsvarende holdbarhedsegenskaber som reference betonen med den anvendte CEM II cement De samme prøvninger Som for Konceptet for ækvivalente betonegenskaber

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017 http://forslagskommentering.ds.dk/home/details/10211

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017

Høringssvar til DSF-EN 206 DK NA 2017 http://forslagskommentering.ds.dk/ Home/DocComment/10211

Eksempler på høringskommentarer DS/EN 206 DK NA:2017, Afsnit 4.1 Eksponeringsklasser for miljøpåvirkning, Tabel 1 Kommentar: Det er uklart hvordan nær kysten i den informative beskrivelse af eksponeringsklassen XS1 skal tolkes. Foreslået ændring: Der angives en klar grænse for hvad der anses for værende nær kysten i forhold til luftbåret salt.

Eksempler på høringskommentarer DS/EN 206, Afsnit 9.9 Procedurer for produktionskontrol, Tabel 29 Kommentar: Der stilles i pkt. 17 krav om at luftindholdet i den friske beton, skal måles på 1. sats hver dag. Det er uhensigtsmæssigt at måle på den første sats, da første sats altid har et lavere luftindhold (når der blandes i en ren, tør blander, vil luftindholdet blive lavere). I praksis justeres luftindblandingsmidlet derfor op for den første sats, hvorefter der anvendes normal dosering. Foreslået ændring: Det foreslås at der i det danske anneks gives mulighed for at foretage en luftprøve senest på det 3. læs, evt. ved at dokumentere den anvendte procedure for 1. læs.

Eksempler på høringssvar DS/EN 206 DK NA:2017, Afsnit 9.6.1 Personale Kommentar: Der er i det nye nationale anneks valgt ikke at stille krav til særlig uddannelse af personale. Foreslået ændring: Uddannelse giver medarbejderne et godt netværk og sikre at fejl ikke videreføres igennem sidemandsoplæring. Derfor ønskes specifikke krav til uddannelse af chauffører, laboranter, blandemestre og KS medarbejdere. Dette kunne f.eks. være i form af en række kurser af et par dages varighed med et konkret og relevant indhold. Dertil ønskes krav om deltagelse i både oplæringskurser og kurser til vedligeholdelse af viden. Der foreslås tilsvarende regler som i Sverige.

Svenske kompetenceklasser SS 137003:2015 - Pkt. 9.5.1 Tabel 10 Krav på kompetens Kompetensklasser I-T II-T III-T Betonghållfasthet > C25/30 x > C12/15; C25/30 x C12/15 x Spännarmerad betong x Lättballastbetong x Självkompakterende betong Injekteringsbetong Betong för exponeringsklasserna: XS2; XS3; XD2; XD3; XF3 XF4 x x x Betong med krav på vatteninträngning x Undervattensgjutning Glidformsgjutning Sprutbetong x x x

Tak for opmærksomheden Taastrup: 9. maj 2017 12. sep. 20 Aarhus: 16. maj 2017 19. sep. 2017 https://www.teknologisk.dk/kurser/bliv-godt-klaedt-paa-til-de-nye-betonstandarder-ds-en-206-og-ds-en-206-dk-na/k86353?cms.query=ds%2fen+206