Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Relaterede dokumenter
Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Lær det er din fremtid

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Greve Kommunes skolepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Børne- og Ungepolitik

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

En sammenhængende BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Den Digitale Døttreskole

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Vision, værdier og menneskesyn

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og familiepolitikken

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Udkast til Ungdomspolitik

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Vi er her for børnenes skyld!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Den pædagogiske læreplan

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Børne- og Ungepolitik

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

IT og digitalisering i folkeskolen

BUPL s vision for fremtidens skole

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Understøttende og udviklende rammer

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Nutidens digitale folkeskolen

SKOLEPOLITIK

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Pædagogiske læreplaner isfo

Børne- og ungepolitik

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Velkommen til Rundhøjskolen

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Velkommen til Stavnsholtskolen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Vision for læring og dannelse

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Skolebestyrelsens principper

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Usserød Skoles værdiregelsæt

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Mål- og indholdsbeskrivelse for Smidstrup SFO 1 og 2

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Vi vil være bedre Skolepolitik

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Transkript:

Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Demokrati Fællesskab Faglighed Nytænkning Balance Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar. Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som ikke er Vores skole indgår i en helhed Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer Vores elever modtager en varieret undervisning med Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid Vores forældre og skoler har klare forventninger til Vores personale er inkluderende Vores elever fordyber sig i fag og projekter Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag Vores skole skal ud i verden og verden skal ind i skolen Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel Vores elever lærer i fællesskaber Vores elever er uddannelsesparate efter folkeskolen Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT Vores elever spiser sundt og bevæger sig Handleplan for implementering af tablets. Bilag Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2

Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Nutidens børn vokser op i en verden, der har ændret sig markant i forhold til den, de voksne voksede op i. Familiemønstrene har ændret sig, og børnene har let adgang til viden om mangt og meget fra de mange teknologier, som efterhånden har vundet indpas på børneværelserne. Skolens rolle som uddannelses- og dannelsesinstitution i en foranderlig verden bliver stadigt vigtigere, men også vanskeligere. For vi danner og uddanner til i en fremtid, som vi ikke kender. Det eneste vi ved om vores fremtid er, at den ændrer sig hurtigere i dag end den nogen sinde har gjort før. Den foranderlige verden stiller krav om let adgang til ny viden, nytænkning og livslang læring. Den stiller krav til dialog og samarbejde på alle planer fra undervisningen mellem elever og lærere til planlægningen mellem skole og kommune. Vi dannes og udvikler ny viden i fællesskaber. Med dialog og indflydelse følger ansvar. Eleverne, forældrene og skolen har alle ansvar for, at elevernes læringsmiljøer er optimale. Selvom der lyttes til den enkelte, træffes vigtige beslutninger i demokratisk nedsatte organer, såsom elevråd, skolebestyrelse og byråd. Kravene til elevernes kompetencer i en omskiftelig verden med stor international konkurrence er mange. De skal være dygtige til fag, projekter, samarbejde. Samtidig skal de være nysgerrige, kreative, omstillingsparate og frustrationsrobuste igennem hele skoleforløbet og gennem resten af livet. I skolen danner vi hele mennesker for hele livet. Læring sker til alle tider og steder. Derfor skaber vi sammen fremtiden og fremtidens folkeskole. Demokrati Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar Det betyder, at vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer. Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne Elevrådet udgør en vigtig læringsplatform for demokratisk dannelse. Vores forældre og skoler har klare forventninger til hinanden Forældre deltagelse i skolens virke gør en forskel for klassen og for den enkelte elev. Forældrenes viden om eleven er vigtig for forståelsen af det hele barn. Forældre og skole kender deres roller og opgaver og supplerer hinanden til elevens bedste. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 3

Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel Personalet er kulturskabere i klasserne, men elever og forældre har medansvar for klassens og den enkelte elevs trivsel. Fællesskab Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke. Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt. Vores personale er inkluderende Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre, som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever. Vores elever lærer i fællesskaber Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af forskellige aldersgrupper. Faglighed Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd. Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet. Vores elever fordyber sig i fag og projekter Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter. Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik afspejler målet med det enkelte projekt. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 4

Vores elever er uddannelsesparate efter folkeskolen Eleverne er fagligt dygtige, kreative og robuste, når de påbegynder en ungdomsuddannelse. Nytænkning Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som ikke er undersøgt Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier. Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler. Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag Undervisningen eksperimenterer med at inddrage forskellige medier, så der skabes rum for samtidsfortolkning og normdannelse. Børnenes forbrug af medier i fritiden vokser. Mange børn og unge ser programmer og kommunikerer på medier, som forældrene ikke har indblik i. Dannelsesopgaven er derfor større og mere kompleks i dag. Undervisningen forholder sig derfor også til etikken omkring brugen af medier. Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT inddrages i undervisningen Eleverne er fortrolige med digitale medier, fordi skolerne anvender digitale medier til at understøtte forskellige læringsmetoder og -miljøer. Vi inddrager elevernes særlige kompetencer indenfor IT. Balance Vores skole indgår i en helhed vores elever lærer for livet Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop. Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 14 hver dag. Undervisning og fritid samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og indhold. Vores skole skal ud i verden og verden skal ind i skolen Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 5

vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne også udenfor. Vores elever spiser sundt og bevæger sig Skolerne arbejder med kommunens mad- og måltidspolitik, og eleverne bevæger sig i løbet af dagen. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 6