NØGLETALSNYT Inflationen kravler op, men er fortsat lav

NØGLETALSNYT Inflationen kravler op, men er fortsat lav AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge bød på en række interessante nøgletal. For det første fik vi tal for inflationen i december. Tallene viste, at inflationen sidste år samlet set endte på 1,1 pct. Det var første gang i fem år, at inflationen nåede op over 1 pct. De kommende år vil inflationen sandsynligvis stige yderligere en smule men der er ikke umiddelbart udsigt til høj inflation foreløbigt. Til trods for den lidt højere inflation i 2017, så havde en almindelig familie fremgang i rådighedsbeløbet på 6.100 kroner fra 2016 til 2017. Den positive udvikling i realindkomsterne var en del af drivkraften for den vækst, som vi så i det private forbrug sidste år. Vi fik onsdag tal for udviklingen i omsætning på dankort i december. Omsætningen faldt en smule fra november til december, men på trods af dette blev 4. kvartal et kvartal karakteriseret af høj forbrugsvækst. Danskerne skruer op for det private forbrug, men der er bestemt ikke tale om en ubalanceret udvikling. Forbrugsandelen er fortsat lav vi danskere er fortsat forsigtige. Uden for landets grænser fik vi i den forgangne uge tal for ledighedsudviklingen i Europa. Ledigheden fortsætter med at falde i Europa opsvinget er stærkt. Ledigheden er nu lav i mange lande blandt andet i mange af de lande, som vi gennem de seneste år har rekrutteret arbejdskraft fra. Den faldende ledighed er udtryk for et opsving, hvilket også er godt for dansk økonomi, men vi kan blive udfordret af, at det bliver sværere at tiltrække arbejdskraft fra lande som Polen og Tyskland, som begge har lavere ledighedsprocenter, end vi har. Desværre viste den forgangne uge, at der ikke er udsigt til reformer af skattesystemet herhjemme, som kan øge arbejdsudbuddet. Det er selvsagt beklageligt i en tid, hvor virksomhederne i et stigende omfang mangler arbejdskraft, og hvor manglen på arbejdskraft også begynder at melde sig i resten af Europa. Den kommende uge bliver forholdsvis stille. Vi får tal for virksomhedernes køb og salg frem til november sidste år, og den europæiske arbejdskraftundersøgelse fra 3. kvartal sidste år offentliggøres. Men der er ikke tale om økonomiske kioskbaskere så det skulle undre, hvis tallene kommer til at stjæle forsiderne. Nøgletal Side Inflationen for 2017 endte på 1,1 pct. 2 Forbrugsåret 2017 sluttede med maner - men samlet set et år på det jævne. 3 Europæisk ledighed falder til det laveste niveau siden finanskrisen 4 Uændret eksport i november - 2017 var et udfordrende år for eksporten 5 Faldende huspriser i oktober, men næppe ny tendens 6 2017 blev et flot år for bilsalget - dog ikke et rekordår 7 Fremgang i industriproduktionen i november efter svært år for industrien 8 Stigende byggebeskæftigelse byggearbejdsmarkedet er igen stramt 9

Inflationen for 2017 endte på 1,1 pct. Danmarks Statistik har offentliggjort forbrugerpriser for Danmark frem til december sidste år. Det viste, at forbrugerpriserne faldt med 0,3 pct. sammenlignet med måneden før. Det betyder samtidig, at vi nu har tal for udviklingen i inflationen for hele 2017. Det samlede forbrugerprisindeks er fra 2016 til 2017 i gennemsnit steget med 1,1 pct. Det er første gang i fem år, vi har en inflation på over 1 pct. Der har i en årrække ikke været specielt høj inflation i Danmark og eurozonen, men nu er der noget, der tyder på tiltagende inflation. Årsagen kan i høj grad findes i tjenester, hvor forbrugerpriserne er steget med 2 pct. fra 2016 til 2017. De stigende forbrugerpriser på tjenester skyldes, at der er godt gang i den danske økonomi og manglen på arbejdskraft er ved at brede sig, hvilket trækker lønningerne op. Samtidig er produktivitetsudviklingen og handlen over grænser for tjenesteydelser stadig begrænset det kunne ellers have været med til at trække inflationen i den anden retning. Det ser vi til gengæld for varer, hvor inflationen i 2017 har været på kun 0,2 pct. sammenlignet med 2016. Når vi ser på årsbasis, kan inflationen mærkes for en almindelig husholdning. For en almindelig husholdning med 2 voksne og 2 børn og en årlig indkomst på 730.000 kr. før skat betyder inflationen, at rådighedsbeløbet bliver udhulet med ca. 3.900 kr. på årsbasis. Det er især stigende priser på bolig, vedligehold og vandforsyning samt stigende fødevarepriser, der trækker i retning af et mindre rådighedsbeløb for familien, mens lavere priser på telefoni trækker i retning af øget rådighedsbeløb for familien (jf. tabellen nedenfor). Lønvæksten var dog en del højere end inflationen. Sidste år var lønvæksten på cirka 2,3 pct. Danskerne reelle rådighedsbeløb var således pænt stigende fra 2016 til 2017. Reelt steg rådighedsbeløbet med 6.100 kroner. Udvikling i rådighedsbeløb for en almindelig familie m. 2 voksne og 2 børn, 2016-2017 Bolig, vedligehold og vandforsyning -1.900 Elektricitet, gas og andet brændsel 100 Telefoni, internet og porto 800 Anskaffelse og drift af køretøjer -500 Pakkerejser, taxi og fly -500 Forsikringer og finansielle tjenester -100 Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester 300 Fødevarer, drikkevarer og tobak -1.500 Restauranter og hoteller -400 Beklædning og fodtøj 100 Fritid, kultur, sport, have og kæledyr -400 Sundhed -100 Undervisning - Andre varer og tjenester 100 Inflationens betydning for familiens rådighedsbeløb -3.900 Lønudviklingens betydning for familiens rådighedsbeløb 10.000 kr. Samlet udvikling i familiens rådighedsbeløb i løbet af det sidste år 6.100 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, forbrugerprisindeks samt DA's lønstatistik. Note: En almindelig familie med 2 voksne og 2 børn er her antaget, at have en samlet indkomst på 730.000 kr. før skat, efter pensionsindbetalinger. Lønudviklingen før skat er baseret på DA's lønstatistik. DANSK ERHVERV 2

Forbrugsåret 2017 sluttede med maner - men samlet set et år på det jævne Nets har offentliggjort tal for omsætningen på Dankort frem til og med december sidste år. Tallene viser, at der blev omsat for 36,6 mia. kroner på dankort i december en vækst på 3,3 pct. over det seneste år i sig selv ikke en særligt høj årsvækst, når man erindrer, at der også er en smule inflation i dansk økonomi, og at dankort bruges af stadig flere. Vi skal ikke længere tilbage end til efteråret 2015 for at finde en højere årsvækst i omsætningen på Dankort. Den moderate vækst i omsætningen på Dankort skal dog i høj grad ses i lyset af en skuffende udvikling i det private forbrug i 2. og 3. kvartal i 3. kvartal faldt omsætningen på Dankort således i forhold til kvartalet før det er ikke særligt ofte vi ser det i dansk økonomi. Fokuserer vi på 4. kvartal, som vi nu har tal for, så bød 4. kvartal til gengæld på flot vækst så forbrugsåret blev trods nogle skuffende kvartaler i løbet af året trods alt sluttet af med maner. Omsætningen på Dankort steg således med 1,6 pct. fra 3. til 4. kvartal. Det giver mening at se på udviklingen i omsætningen på dankort i 4. kvartal under en hat, da Black Friday har flyttet rundt på, hvornår vi forbruger der var faktisk isoleret set et lille fald i omsætningen på dankort fra november til december. Selvom væksten i omsætningen på dankort absolut var pæn i 4. kvartal sidste år så er det dog værd at bemærke, at vi bestemt har haft perioder med højere vækst i omsætningen på Dankort så selvom det går godt med det private forbrug, så er der altså ikke tale om en forbrugsfest i dansk økonomi. Målt i faste priser steg det private forbrug samlet set med 1,5-1,75 pct. fra 2016 til 2017, det er ikke specielt høj vækst. Kvartalsvækst i omsætningen på dankort, sæsonkorrigeret Pct. 5 4,1 4 3 2 1 0 0,4 0,2 1,3 0,3 0,5 1,5 0,1 0,8 2,0 0,6 0,8 0,7 0,5 0,7 1,5 0,5 1,7-1 -0,2-2 -1,6 Kilde: Nets DANSK ERHVERV 3

Europæisk ledighed falder til det laveste niveau siden finanskrisen Eurostat har offentliggjort tal for ledigheden i Europa frem til november sidste år. Ledigheden har over de seneste år været kraftigt faldende i Europa og faldet fortsatte i november, hvor ledigheden faldt fra 8,8 pct. i Euroområdet til 8,7 pct. Det er det laveste niveau siden januar 2009. I 2013 var ledigheden i Euroområdet på over 12 pct. Ledigheden er lavest i Tjekkiet, hvor den blot er på 2,5 pct. Herefter følger Europas vigtigste økonomi Tyskland, hvor ledigheden er 3,6 pct. Der er ikke et eneste land i Europa, hvor ledigheden over det seneste år ikke er faldet. Selvom ledigheden er faldende i alle lande, så er der dog stor forskel på, hvor høj ledigheden er. I Grækenland er ledigheden på 20,5 pct. og i Spanien 16,7 pct. Faldet i ledigheden skal ses i lyset af, at det økonomiske opsving for alvor har bidt sig fast i Europa. Det er naturligvis godt for danske eksportører men det er ikke uden udfordringer. Manglen på arbejdskraft er ved at være et udtalt problem i dansk økonomi og det bliver sværere at rekruttere medarbejdere fra nabolandene i takt med, at ledigheden også falder der. I Polen, hvor vi gennem de seneste år har hentet mange medarbejdere fra, er ledigheden lavere end i Danmark i Polen er den således på 4,5 pct., mens den danske ledighed opgjort med Eurostats metode er på 5,6 pct. Arbejdsløsheden i Europa, november 2017 sæsonkorrigeret Pct. af arbejdsstyrken 25 20 16,7 20,5 15 10 5 9,210,410,911,011,0 2,5 3,0 3,6 3,6 4,0 4,0 4,2 4,4 4,5 4,7 5,1 5,4 5,5 5,6 6,1 6,2 6,4 6,5 6,7 7,0 7,3 7,5 8,1 8,2 8,4 8,7 0 * Oktober 2017 ** September 2017 Kilde: Eurostat DANSK ERHVERV 4

Uændret eksport i november - 2017 var et udfordrende år for eksporten Danmarks Statistik har offentliggjort tal for vores samhandel med udlandet frem til november sidste år. Tallene viser, at vareeksporten var uændret fra oktober til november set over de seneste tre måneder så peger pilen dog op. Målt over de seneste tre måneder, så er eksporten steget med 1,6 pct. Fremgangen i eksporten er selvsagt positiv, men skal dog ses i lyset af, at eksporten faldt i årets start. Vareeksporten ekskl. skibe og fly lå i november sidste år 1,2 pct. under niveauet i slutningen af året før. Generelt var 2017 et skuffende år for eksporten. Med høj vækst i Europa var der grund til at forvente fremgang kvartal for kvartal men fremgangen udeblev. Målt i faste priser var eksporten enten uændret eller faldende alle tre kendte kvartaler af sidste år. 2018 bliver forhåbentligt bedre sidste år var valutakursbevægelserne en udfordring for dansk eksport den udfordring skulle gerne være mindre i år. Ser vi på landeudviklingen, så er det eksporten til EU, som er steget over de seneste tre måneder blandt andet som følge af stigende eksport til Holland. Til gengæld er eksporten til Storbritannien og USA faldet. Det er dog værd at bemærke, at i de første 11 måneder af året 2017 har vi eksporteret mere til Storbritannien end samme periode året før. Så det er ikke oplagt, at der er tale om en Brexit-effekt. Trods svag eksportudvikling i 2017 var der et meget solidt overskud på betalingsbalancen. Målt over de seneste 12 mdr. er overskuddet på 173,5 mia. kroner. Vi mangler nu kun én måned for at kende hele 2017. Det bliver næppe et rekordår men det bliver ganske tæt på rekorden fra 2015, hvor overskuddet var på 178,7 mia. kroner for hele året. Så store overskud på betalingsbalancen er ikke hensigtsmæssige. Det er et udtryk for en økonomisk ubalance i det danske tilfælde, at vi investerer for lidt. Betalingsbalancen, 12 mdr. akkumuleret Mia. kr. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger DANSK ERHVERV 5

Faldende huspriser i oktober, men næppe ny tendens Vi har fået tal for udviklingen på boligmarkedet frem til og med oktober sidste år. Tallene viser, at huspriserne faldt med 1,1 pct. fra september til oktober. Til gengæld steg priserne på ejerlejligheder med 1,2 pct. fra september til oktober, og priserne på ejerlejligheder fortsatte dermed med at stige trods usikkerheden om de fremtidige låneregler i efteråret sidste år. Selvom priserne på huse faldt i oktober, så er det værd at hæfte sig ved, at hvis vi ser på prisudviklingen over en lidt længere perioder, så peger pilen fortsat op. Selvom der snakkes meget om boligbobler, så er der på ingen måde tal om en boblelignende udvikling på det brede parcelhusmarked i disse år. Selvom priserne er steget med 22 pct. siden januar 2013 og 4 pct. over det seneste år, så er priserne fortsat lavere end inden krisen. De stigende priser på huse skal ses i lyset af stigende beskæftigelse, kraftigt stigende realløn og rekordlave renter. Der er med andre ord ingen grund til at forvente, at huspriserne på landsplan pludselig kommer til at falde markant over de kommende år bedste bud er, at priserne kommer til at stige yderligere, da det økonomiske opsving ser ud til at fortsætte. Til trods for at markedet for huse ikke er karakteriseret af boblelignende tilstande, så er der en vis risiko knyttet til markedet for ejerlejligheder i de store byer. Priserne på ejerlejligheder er steget markant de seneste år, og priserne er med bred margin rekordhøje i disse måneder. Det er svært at vide, om der er tale om en decideret boble, men risikoen er tilstede. Det er dog værd at bemærke, at ejerlejlighederne kun udgør en meget lille del af det danske boligmarked og man behøver derfor ikke at frygte, at eventuelle fremtidige prisfald kommer til at trække hele økonomien ned, som vi så det i forbindelse med finanskrisen. Samlet set bør udviklingen derfor ikke vække makroøkonomisk bekymring, men det er klart, at man som køber skal holde sig for øje, at man også kan købe for dyrt. Udviklingen i huspriserne, indeks 2006=100 130 120 Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt 110 100 90 80 70 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 6

2017 blev et flot år for bilsalget - dog ikke et rekordår Danmarks Statistik har offentliggjort tal for salget af biler frem til og med december 2017. Dermed har vi mulighed for at gøre status bilsalget hele sidste år et år hvor vi i starten så meget høje månedlige bilsalg, mens politiske forhandlinger om ny bilaftale gjorde, at bilsalget henover sensommeren gik meget ned i tempo. Tallene viser, at der i december var en tilgang på 17.800 nye biler, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. I absolutte tal kom bilsalget i hele 2017 op på næsten 221.500 nye biler det er ca. 1.000 færre solgte biler end i 2016, men stadig meget højt historisk set. De politiske forhandlinger i sensommeren var med til at bremse bilsalget sidste år, men er det vigtigt at huske på, at mens selve forhandlingerne om den nye bilaftale var med til at bremse salget af biler i nogle måneder, så indeholdte den vedtagne aftale overordnet set en afgiftsmæssig lempelse det er blevet billigere at købe bil som dansker. Det vil alt andet lige have en positiv og stimulerende effekt på bilsalget over tid. At 2017 har været et så stærkt år for bilsalget skal ses i lyset af, at vi danskere nu i længere tid har oplevet en positiv udvikling i vores privatøkonomi. Beskæftigelsen er høj, vores lønningerne stiger mere end priserne på de varer, vi køber, og samtidig bliver vores boliger mere værd. Alt sammen er med til at gøre, at vi godt kan tillade os at bruge lidt flere penge på eksempelvis en ny bil. Med de økonomiske konjunkturer der omgiver os i øjeblikket kombineret med de seneste års lempelser mht. bilafgifter, så kunne 2018 også godt gå hen og blive et år med rigtig mange solgte biler. Antal solgte personbiler, i alt Tusinde 250 200 150 100 50 0 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 7

Fremgang i industriproduktionen i november efter svært år for industrien Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i industriproduktionen frem til og med november sidste år. 2017 blev et overraskende udfordrende år for de danske industrivirksomheder. Forudsætningerne for høj vækst var gode, men blandt andet valutakursudviklingen og manglen på kvalificeret arbejdskraft var med til at holde væksten i dansk industri nede sidste år. Kigger vi på udviklingen i november, så var der dog glædeligvis fremgang at spore. Industriproduktionen steg således med 2,7 pct. fra oktober til november. Selvom det er værd at glæde sig over fremgangen, så er det dog samtidig værd at bemærke, at niveauet set over tre måneder faktisk er faldet med 0,4 pct. Industriproduktionen lå i perioden september-november samlet set 0,4 pct. lavere end i perioden juni-august, og den ligger da også solidt under niveauet fra slutningen af 2016. Den svage udvikling i industriproduktionen er en skuffelse, når man erindrer, at det europæiske opsving bed sig fast i 2017. Det skulle man tro, ville trække i retningen af en stigning. Det er over de seneste tre måneder imidlertid omsætningen på eksportmarkederne, som trækker industriproduktionen ned. Omsætningen på eksportmarkederne er faldet med 3,5 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Vi forventer en mere gunstig udvikling i industriproduktionen her i 2018, da valutakursudviklingen forventeligt ikke kommer til at trække lige så meget ned i vores konkurrenceevne. Når det er sagt, så stiger udfordringerne med mangel på arbejdskraft, hvilket kan gøre det svært for vores økonomi at følge med omverdenen. Industriens produktionsindeks, sæsonkorrigeret Indeks 2010=100 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 8

Stigende byggebeskæftigelse byggearbejdsmarkedet er igen stramt Danmarks Statistik har offentliggjort tal for byggebeskæftigelsen i 4. kvartal 2017. Byggebeskæftigelsen er en god konjunkturindikator, og samtidig har byggeriet mange gange tidligere været den sektor, hvor overophedning af arbejdsmarkedet har været mest tydeligt. Tallene viser, at byggebeskæftigelsen fortsætter op og nåede 169.200 personer en stigning på 3.000 personer i forhold til 3. kvartal og målt over det seneste år er byggebeskæftigelsen steget med cirka 6.100 personer. Selvom byggebeskæftigelsen er ganske kraftigt stigende, så er den endnu ikke nået op på niveauet fra før krisen hvor byggeriet dog også overophedede. Vi skal med andre ord ikke ønske os tilbage til situationen i 2007, hvor der kortvarigt var over 190.000 ansatte i byggeriet. Arbejdsmarkedet i byggeriet er stramt selvom det ikke er lige så stramt som i 2007. Mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft (28 pct. vægtet efter beskæftigelse) og flaskehalsene på arbejdsmarkedet kommer til at blive mere udtalt, hvis beskæftigelsen fortsætter op. Fremgangen i byggebeskæftigelsen er meget bredt baseret. Fra 3. til 4. kvartal var der således fremgang i beskæftigelsen for alle branchegrupper. Målt over det seneste år har der dog været et marginalt fald i beskæftigelsen for VVS ere. Det er glædeligt med fremgang i beskæftigelsen også i byggeriet. Men det er vigtigt, at vi undgår, at flaskehalsproblemerne vokser sig for store. Det er i det lys ikke hensigtsmæssigt at træde mere på den finanspolitiske speeder i form af flere offentlige investeringer, som der ellers til tider er nogen, som mener kunne være en god ide. Derudover skal vi have gennemført reformer, som udvider arbejdsudbuddet, og hvis lavere skat ikke er en farbar vej, så må man afsøge andre muligheder. Sidst men ikke mindst er det afgørende, at adgangen til udenlandsk arbejdskraft forbedres. Beskæftigede ved bygge og anlæg, sæsonkorrigeret Tusinde 200 190 180 170 160 150 140 130 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 9

KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. DANSK ERHVERV 10