NØGLETALSNYT Aktiekursfald aflyser ikke opsving

NØGLETALSNYT Aktiekursfald aflyser ikke opsving AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den forgangne uge har på den økonomiske front været præget af de meget store kursfald, som vi har set på aktiemarkedet. Kursfaldene startede for alvor fredag i sidste uge men særligt mandag og torsdag i denne uge var hårde ved aktiemarkedet. Det amerikanske aktiemarked er faldet med 8,5 pct. den seneste uge. Det er et meget voldsomt dyk på kort tid. Den udløsende faktor bag kursfaldene har været udsigten til højere renter. Dertil kommer, at aktiekurserne i starten af året steg meget voldsomt fra et i forvejen højt niveau, så markedet var i udgangspunktet meget dyrt prissat. Det er endnu for tidligt at konkludere, om aktiekurserne skal falde mere men det er vores vurdering, at der er tale om en kurskorrektion snarere end indgangen til en egentlig krise. Dansk økonomi er ikke specielt sårbar overfor moderate udsving på aktiemarkedet men det er klart, at hvis der mod forventning er tale om indgangen til en decideret krise, så vil dansk økonomi også blive ramt. Udover at ugen bød på faldende aktiekurser, så lykkedes det også for regeringen og Dansk Folkeparti at blive enige om en skatteaftale, som kommer til at sænke personskatterne en smule over de kommende år. Skatteaftalen har ikke stor effekt på eksempelvis arbejdsudbud, men det er dog værd at bemærke, at trods alt er lykkedes at skrue en aftale sammen, som indebærer en lille positiv effekt på arbejdsudbuddet. Derudover adresserer aftalen det såkaldte samspilsproblem i relation til pensionsopsparing. I den kommende uge vil der mandag være fokus på inflationsudviklingen i januar. Inflationen er generelt fortsat lav i dansk økonomi men pilen peger svagt op. Den lidt højere inflation har gjort, at realindkomstvæksten er faldet en smule fra et højt niveau. Onsdag offentliggøres den såkaldte BNP-indikator for 4. kvartal. 3. kvartal bød på et overraskende fald i BNP, vi forventer, at væksten tager revanche i 4. kvartal, og vi vil derfor ikke være overraskede, hvis væksten fra 3. til 4. kvartal viser sig at have været et stykke over 0,5 pct. Med tallene for 4. kvartal får vi også første bud på væksten for hele 2017. Efter vores vurdering steg BNP med 2,0 pct. fra 2016 til 2017. Nøgletal Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget i dansk økonomi 2 Aftale om lavere skat på arbejde og pension skattelettelser for 5 mia. kr. 3 Svage prisfald på fast ejendom i november - en del var dog sæsonudsving 4 Første måned af 2018 bød på færre konkurser 5 Rekord: hvert 22. sekund passerer en lastbil Storebælt 6 Svært år for industrien blev afsluttet med fremgang 7 Europa-kommissionen forventer fortsat opsving i dansk økonomi 8 Fin afslutning på et skuffende år for vareeksporten. 9 Der blev solgt rekordmange biler i januar 10 Så er vi 5.781.190 indbyggere - rekord! Rykker barren for vækst. 11 Side

Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget i dansk økonomi De finansielle markeder har mildest talt haft en hæsblæsende start på året. I starten af januar kendte aktiemarkedet kun én retning, og det var op med raketfart. Her i februar er udviklingen imidlertid vendt og den seneste uge har budt på markante aktiekursfald. Det amerikanske S&P500 indeks er således faldet med over 10 pct. siden toppen, hvilket gør, at man nu taler om en korrektion i markedet. Det er dog værd at bemærke, at selvom aktierne er faldet meget i værdi over den seneste uge, så er S&P500 kun faldet tilbage til det niveau, som vi havde november sidste år. Baggrunden for kursfaldene er en kombination af bekymring over, hvorvidt kurserne er kommet for højt op på for kort tid og så en reaktion på udsigten til stigende renter. Fredag i sidste uge gav den amerikanske arbejdsmarkedsrapport anledning til øget bekymring for rentestigninger, da rapporten viste den højeste lønvækst længe. Højere lønvækst trækker i retningen af højere inflation, og hvis inflationen stiger, så må centralbanken forventes at reagere i form af at sætte renten mere op, end den ellers ville have haft gjort. Aktiekursfaldene er således til en vis grad en reaktion på, at det går godt i amerikansk økonomi selvom det kan lyde lidt paradoksalt. Tager vi de seneste nøgletal fra såvel USA og Europa så viser de fin fremgang. Umiddelbart mindsker det også bekymringen for, hvorvidt de faldende kurser markerer indgangen til en decideret global økonomisk krise. Man skal aldrig sige aldrig, men for nærværende synes det mere sandsynligt, at der er tale om en korrektion i markedet end indgangen til en egentlig økonomisk krise. Når vi kigger på dansk økonomi, så afhænger de makroøkonomiske effekter af aktiekursfaldene i høj grad af, om der alene er tale om en kurskorrektion, eller om det er indgangen til en egentlig global økonomisk krise. Hvis vi er på vej ind i en global krise, så bliver en lille åben økonomi, som den danske selvsagt også ramt. Men hvis vores konklusion om, at der ikke er tale om en egentlig økonomisk krise, så er det mere et spørgsmål om, hvor sårbar vores økonomi er i forhold til udsving på aktiemarkedet. Og her er konklusionen ganske klar, vi er ikke særligt sårbare over for aktiekursfald. Vi danskere har ikke ret mange aktier i fri beholdning, og virksomhederne bruger kun i et begrænset omfang aktiemarkedet til at skaffe kapital. Når det er sagt, så vil kursfaldene og den forøgede finansielle uro naturligvis trække i retningen af lavere vækst, også i dansk økonomi. Aktiekursen er styrtdykket den seneste uge Enhed: US$ 2900 2850 2800 2750 2700 2650 2600 2550 2500 Kilde: Investing.com, S&P 500 indeks DANSK ERHVERV 2

Aftale om lavere skat på arbejde og pension skattelettelser for 5 mia. kr. Tirsdag indgik regeringen og Dansk Folkeparti en længe ventet aftale omkring lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling. Aftalen endte samlet ud i skattelettelser på 5 mia. kr., når aftalen er fuldt indført i 2020. Overordnet set medfører aftalen et øget incitament til at spare op til pension og at tage et arbejde fremfor at være på overførselsindkomst. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at indføre et nyt jobfradrag på 4,5 pct. af arbejdsindkomst (inkl. pensionsindbetalinger) for indkomst over 187.500 om året. Jobfradraget kan dog maksimalt være 2.500 kr. I en gennemsnitskommune svarer det til en skattelettelse på 645 kr. for indkomster over ca. 242.000 kr. Jobfradraget indføres gradvist frem mod 2020, men i en gennemsnitskommune vil skattelettelsen allerede i år have en skatteværdi på 375 kr. Et af de store privatøkonomiske udfordringer har været samspilsproblemet, hvor det for mange ikke har kunne betale sig at spare op til pension. Samspilsproblemet ved pensionsopsparing opstår, når kombinationen af fradrag for pensionsindbetalinger og beskatning og aftrapning af offentlige ydelser ved pensionsudbetalinger tilsammen fører til højere samlet beskatning og aftrapning af offentlige ydelser end opsparing uden for pensionssystemet. Derfor har der være flere personer, der har haft en meget høj effektiv marginalskat på pensionsudbetalinger. I aftalen imødegås samspilsproblemet ved at indføre et nyt pensionsfradrag for pensionsindbetaler op til 70.000 kr. Fradraget vil være 12 pct. for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32 pct. for personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen. Desuden udvides grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så det også omfatter den del af arbejdsindkomsten, der indbetales til pensionsordninger. Samtidig øges det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. Det er desuden aftalt, at bundskatten allerede i år sænkes med 0,02 pct.-point. Derudover indeholder aftalen indførsel af opholdskrav på en række ydelser. Samlet bidrager aftalen til at øge arbejdsudbuddet med ca. 1.350 personer. Det er derfor et skridt i den rigtige retning mod at indfri regeringens ambition om at gennemføre reformer, der øger beskæftigelse med 55-60.000 fuldtidspersoner frem mod 2025. DANSK ERHVERV 3

Svage prisfald på fast ejendom i november - en del var dog sæsonudsving På dage med massive aktiekursfald, så er det måske værd at huske sig selv på, at hvis vi ser bort fra meget langsigtet pensionsopsparingen, så fylder aktier ikke ret meget i forhold til vores formue. Boligernes værdi er derimod for mange familier et langt mere afgørende aktiv, og når man kigger på udviklingen på boligmarkedet, så er der på nuværende tidspunkt ikke grund til at finde de dybe panderynker frem. Vi har fået tal for udviklingen i hus og ejerlejlighedspriserne frem til og med november sidste år. Godt nok viser dagens tal prisfald på ejerlejligheder på 1,6% fra oktober til november og på 1,2% på huse men hovedparten af prisfaldet skyldes alene sæsonmæssige udsving. Korrigeret for sæson faldt lejlighedspriserne kun med 0,4% og huspriserne faldt med 0,7%. Målt over det seneste år er huspriserne steget med 2,5%, mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,5%. Selvom man ikke på nuværende tidspunkt behøver at finde de dybe panderynker frem mht. boligmarkedet, så er prisfaldet i november måske en kærkommen erindring om, at priser på fast ejendom ikke kun stiger. Der har særligt i storbyområderne været en tendens til overoptimisme blandt boligkøberne. At priserne ikke længere stiger ubrudt skal også ses i lyset af, at renten ikke længere er rekordlav og efteråret sidste år var jo også præget af snak om ændret regulering, som kan have været med til at gøre køberne mere usikre. Dagens tal mindsker sandsynligheden for egentlig bobledannelse på boligmarkedet det er nemlig ikke sådan, at huse eller lejligheder på landsplan er dyre set i forhold til dansk økonomis øvrige tilstand. Vi forventer trods dagens prisfald svag prisvækst på fast ejendom over det kommende år men træerne gror ikke ind i himlen, der vil også være måneder med faldende priser. Mindre fald i huspriserne dog hovedsageligt grundet sæsonudsving Indeks: 2006=100 130 120 Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt 110 100 90 80 70 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 4

2012M01 2012M03 2012M05 2012M07 2012M09 2012M11 2013M01 2013M03 2013M05 2013M07 2013M09 2013M11 2014M01 2014M03 2014M05 2014M07 2014M09 2014M11 2015M01 2015M03 2015M05 2015M07 2015M09 2015M11 2016M01 2016M03 2016M05 2016M07 2016M09 2016M11 2017M01 2017M03 2017M05 2017M07 2017M09 2017M11 2018M01 NØGLETALSNYT UGE 6 FEBRUAR 2018 Første måned af 2018 bød på færre konkurser Danmarks Statistik har offentliggjort antallet af konkurser frem til og med januar i år. Tallene viser, at der var 183 konkurser i januar blandt aktive virksomheder, når der tages højde for sæsonmæssige effekt i december lå tallet på 210. Derudover gik der 1.240 jobs tabt i januar i forbindelse med konkurser. Hen over de seneste 3 måneder er der i gennemsnit gået 1.033 jobs tabt hver måned som følge af konkurser. Antallet af aktive virksomheder som måtte dreje nøglen var stigende gennem den første halvdel har 2017. I 4. kvartal af sidste år var der dog samlet set tale om en neutral udvikling både mht. antallet af konkurser og tabte jobs. Antallet af konkurser i den første måned af 2018 ligger under niveauet fra det sidste halvår af 2017 - vi skal tilbage til juni 2017 før antallet af konkurser var lige så lavt. Selvom de seneste år har været positive for dansk økonomi, skal man ikke umiddelbart forvente, at 2018 bliver året, hvor vi ser et rekordlavt antal konkurser. Vi oplever nemlig i disse år en fin dynamik blandt danske virksomheder, hvor mange nye virksomheder kommer ind og tager kampen op mod de etablerede virksomheder. Så selvom den enkelte konkurs selvfølgelig kan være en trist historie, så er det vigtigt at huske på, at konkurser er et udtryk for dynamik blandt virksomheder i en markedsøkonomi. Denne dynamik er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv et sundhedstegn, da det medfører at ressourcerne i økonomien, som eksempelvis kapital og arbejdskraft, flyttes over i mere effektive virksomheder, hvor deres værdiskabelse er højere. Når værdiskabelsen pr. produktionsinput stiger, så betyder det, at den samfundsøkonomiske kage samlet set bliver større. Færre konkurser, men flere tabte jobs 300 Antal konkurser, venstre akse 250 Antal tabte jobs 200 150 100 50 0 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Note: Antal konkurser er sæsonkorrigeret og antal tabte jobs er et 3 mdr. glidende gennemsnit DANSK ERHVERV 5

jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 NØGLETALSNYT UGE 6 FEBRUAR 2018 Rekord: hvert 22. sekund passerer en lastbil Storebælt Nye tal fra A/S Storebælt viser, at lastbilerne havde travlt i den første måned af det nye år. Knap 123.000 lastbiler krydsede Storebælt i årets første måned, når der tages højde for normale sæsonmæssige udsving, jf. figur 1. Det er det højeste antal lastbilpassager af Storebælt på en måned nogensinde. 123.000 lastbiler svarer til, at der hvert 22. sekund er en lastbil, der passerer bomanlægget ved Korsør - hele døgnet rundt vel at mærke. En del af forklaringen på det rekordstore lastbilspassager er, at det pr. 1/1 2018 er blevet 15 pct. billigere at passere Storebæltsbroen det er dog næppe den vigtigste forklaring på rekorden i januar i år. Sammenlignet med i december sidste år var der i januar lidt over 2.300 yderligere lastbilspassager, når der tages højde for effekten af sæson det svarer til en stigning på 1,9 pct. Sammenlignet med for et år siden så kørte der næsten 9.700 flere lastbiler over Storebælt i januar i år det er en vækst på 8,9 pct. over det seneste år. Udover at antallet af lastbiler har en betydning for A/S Storebælt og måske også kan give lidt længere transporttid for personbilerne, så fortæller tallene os også nyt om den overordnede økonomiske udvikling her i starten af 2018. Udviklingen i antallet af lastbiler, der krydser Storebæltsbroen og den generelle økonomiske udvikling i dansk økonomi følges nemlig generelt pænt ad, jf. figur 2. Økonomisk fremgang skaber et større behov for at få fragtet varer på tværs af landet også selvom ikke al økonomisk aktivitet resulterer i øget transportkrav, så er sammenhængen ganske klar. Rekord i antallet af lastbiler, der krydsede storebælt i januar Antal passager 125.000 Lastbiler (sæsonkorrigeret) Lastbiler (trend) 115.000 105.000 95.000 85.000 Kilde: A/S Storebælt og egne beregninger DANSK ERHVERV 6

Svært år for industrien blev afsluttet med fremgang Danmarks Statistik har offentliggjort tal for industriproduktionen frem til december sidste år. Tallene viser, at industriproduktionen i december steg med 0,7 pct. i forhold til november og når vi måler det over en periode på tre måneder, så er det blevet til en vækst på hele 2,8 pct. Årets sidste kvartal bød således på flot fremgang i industriproduktionen, hvilket indikerer, at tilbagegangen i dansk økonomi i 3. kvartal kun var en enlig svale. 4. kvartal ser ud til at have haft budt på rigtigt fin fremgang. Samlet set steg industriproduktionen fra 2016 til 2017 med 2,2 pct. Sammenlignet med den høje vækst på vores eksportmarkeder er en vækst på 2,2 pct. ikke særligt høj. Når man kigger på udviklingen i industriproduktionen gennem 2017, så var der da også en faldende tendens frem til og med 3. kvartal men nedgangen ser heldigvis ud til at være blevet brudt i slutningen af året, hvilket lover godt for fortsat vækst i år. Fremgangen i slutningen af 2017 kunne dog ikke ændre ved, at industriproduktionen i december sidste år var 3,2 pct. lavere end året før. Baggrunden for, at væksten i den danske industriproduktion sidste år ikke imponerede var blandt andet en valutarisk model, som skyldes svækkelse af dollaren, pundet, svenske og norske kroner i løbet af året. I tillæg til den valutariske modvind, så var mange danske virksomheder også udfordret af mangel på arbejdskraft en mangel som for nogle virksomheder kan have betydet nej tak til nye ordrer. Vi forventer en lidt mere gunstig udvikling i industriproduktionen i år men vi får også i år svært ved at følge med konkurrenterne. Flot afslutning for industriproduktionen efter et trægt år Indeks 2010=100 130 125 120 115 110 105 100 95 90 Kilde: Danmarks Statistik Note: Produktionsindekset er sæsonkorrigeret DANSK ERHVERV 7

Europa-kommissionen forventer fortsat opsving i dansk økonomi Europa-kommissionen har offentliggjort deres vinterprognose for europæisk og dansk økonomi. Generelt har kommissionen ja-hatten på. Der ventes en vækst i euroområdet på 2,3 pct. i 2018 og 2,0 pct. i 2019. Det er en lille opjustering af vækstskønnet i forhold til deres seneste prognose. Opjusteringen af vækstudsigterne skal ses i lyset af, at de økonomiske nøgletal generelt har haft overrasket positivt over de seneste måneder. Den seneste uges markedsuro er selvsagt ikke indregnet i prognosen, men med mindre, at uroen eskalerer, er der heller ikke på nuværende tidspunkt grund til at revidere som følge af de forholdsvis begrænsede kursfald. Vores store nabo i syd, Tyskland, forventes at levere solid vækst på 2,3 pct. i 2018 og 2,1 pct. i 2019. Sidste år var væksten i tysk økonomi på 2,1. pct. Det er dog ikke kun tysk økonomi, som er i god form. Fremgangen er bredt baseret. Den laveste vækst ventes i Italien, hvor væksten ventes at blive på 1,5 pct. Det er lav vækst men det er ikke krise-vækst. Det danske opsving ventes også at fortsætte over de kommende år. I år ventes en vækst på 2 pct. og i 2019 ventes en vækst i 1,9 pct. Selvom der er tale om fin fremgang i dansk økonomi, så er det dog alligevel slående, at vi rent vækstmæssig forventes at ligge i bunden i Europa. I 2018 er det kun Italien, Belgien, Cypern og Storbritannien, som forventes at få lavere vækst end, hvad der forventes i Danmark. I 2019 er det kun i Belgien, Frankrig, Storbritannien og Italien, at væksten ventes at blive lavere end herhjemme. Vi deler kommissions vækstskøn. Den moderate danske vækst i indeværende opsving taler for vækstfremmende reformer. Det er reformer som styrker produktivitetsvæksten og arbejdsudbuddet. Der er bestemt ikke behov for traditionel ekspansiv økonomisk politik med et i forvejen stramt arbejdsmarked. Der forventes et fortsat flot opsving i hele Europa, Danmark imponerer dog ikke BNP-skøn for 2018 og 2019 Italien Storbritannien Belgien Frankrig Danmark Grækenland Tyskland EU28 Euroområdet Portugal Sverige Spanien Østrig Finland Irland Rumænien 1,0 1,1 1,3 1,3 1,7 1,8 1,6 1,7 1,9 2,0 1,9 1,9 1,8 2,0 2,1 2,5 2,5 2,1 2,1 2,1 2,2 2,1 2,5 2,3 2,4 2,4 2,7 2,7 3,1 2019 2018 3,9 4,1 4,4 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Kilde: EU-kommissionens vinterprognose. DANSK ERHVERV 8

Fin afslutning på et skuffende år for vareeksporten Vi har fået tal for udviklingen i eksporten frem til og med december sidste år. De nyeste tal viser, at eksporten steg ganske pænt mod årets slutning. Fra november til december var der tale om en fremgang i vareeksporten på 0,4%. Med december har vi nu tal for hele 4. kvartal eksporten steg samlet set fra 3. til 4. kvartal med 0,7 pct. det er en ganske fin vækst, som også lover godt for udviklingen i år. Samlet set var vareeksporten i 2017 4,1 pct. højere end året før. Den flotte årsvækst dækker dog over en flot vækst i eksporten i slutningen af 2016. Kigger vi på udviklingen i vareeksporten i løbet af 2017, så var væksten ikke specielt imponerende. Fremgangen i december ændrede således heller ikke ved, at eksporten i december sidste år var lavere end eksporten i december året før fra december 2016 til december 2017 faldt vareeksporten ekskl. skibe og fly med 1,6%. Så der er ingen tvivl om, at 2017 på mange måder var et udfordrende år for mange af vores eksportvirksomheder. Særligt udviklingen i valutakurserne var en modvindsfaktor i løbet af det forgangne år. Derudover var en del virksomheder udfordret på kapaciteten, hvilket også kan have været med til at holde eksporten nede. Trods knap så fantastiske eksportvækst gennem 2017 endte vi endnu engang med et meget stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Overskuddet blev samlet set på 164,5 mia. kroner. Det var et stykke under rekordniveauet i 2014 og 2015 men det er fortsat et så stort overskud, at der er tale om en ubalance i dansk økonomi. Vi sparer rigtigt meget op i vores økonomi, men investeringsniveauet ligger fortsat alt for lavt, hvilket gør, at vi placerer kapital i produktionsapparat i udlandet frem for inden for landets grænser. Det er ikke hensigtsmæssigt, da det lave investeringsniveau er med til at holde produktivitetsvæksten nede. Moderat fremgang i vareeksporten i 2017 Enhed: mio. kr. 60000 55000 Import Eksport 50000 45000 40000 35000 Kilde: Danmarks Statistik Note: Graferne angiver import og eksport af varer, eksklusive skibe, fly, brændsel mv., tallene er sæsonkorrigeret. DANSK ERHVERV 9

2007M01 2007M05 2007M09 2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05 2016M09 2017M01 2017M05 2017M09 2018M01 NØGLETALSNYT UGE 6 FEBRUAR 2018 Der blev solgt rekordmange biler i januar Danmarks Statistik har offentliggjort tal for salget af biler frem til og januar i år. Sidste år blev samlet set et flot år mht. bilsalget, og det skal blive spændende, at se om danskerne lyst til at købe ny bil fortsætter i 2018. De senere år er registreringsafgiften blevet lempet flere gange, og med fortsat medvind på den privatøkonomiske cykelsti, er der grund til optimisme, hvad angår bilsalget i 2018. De nyeste tal viser, at der i januar blev registreret 20.400 nye personbiler, når der tages højde for sæsonmæssige udsving det er et rekordhøjt antal nye biler. I forhold til december er der tale om en stigning på 17 pct. Set hen over de seneste 12 måneder, er der blevet solgt lidt over 221.900 nye biler det er 1,6 pct. under niveauet samme periode året før. Den positive start på 2018 hvad angår bilsalget skal ses i lyset af, at det grundlæggende går godt med danskernes privatøkonomi. Beskæftigelsen er formentlig rekordhøj i skrivende stund, vi oplever stigende realløn og med de stigende boligpriser oplever mange, at deres frie formue er voksende. Alt sammen er med til at gøre, at vi godt kan tillade os at bruge lidt flere penge på eksempelvis en ny bil. De seneste års lempelser mht. bilafgifter kombineret med det økonomiske opsving, kunne 2018 godt gå hen og blive et år med mange solgte biler vi er i hvert fald kommet hurtigt fra start, og det ekstraordinære høje bilsalg peger også i retning af en pæn økonomisk vækst her fra starten af det nye år. Bilsalget satte rekord i januar Antal biler 23000 21000 19000 17000 15000 13000 11000 9000 7000 Kilde: Danmarks Statistik Note: Den stiplede linje angiver DANSK ERHVERV 10

Så er vi 5.781.190 indbyggere - rekord! Rykker barren for vækst. Vi har her til morgen fået tal for befolkningsudviklingen frem til og med 1. januar i år. Befolkningsudviklingen har stor økonomisk betydning når vi bliver flere mennesker, så øges potentialet for vækst i økonomien i udgangspunktet. Det trækker alt andet lige BNP-væksten op. Men omvendt så bliver vi også flere til at dele, når befolkningen vokser. Over de seneste ti år er vi blevet over 300.000 flere indbyggere i Danmark. Det er en meget kraftig befolkningsvækst på meget kort tid. Den stigende befolkning skyldes dels, at vi i gennemsnit lever længere og dels nettoindvandring. I per 1. januar var 5.781.190 indbyggere i Danmark det højeste niveau nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden dvs. i 1. kvartal 2008 er vi blevet 305.399 flere indbyggere i Danmark. Det er en ganske kraftig vækst på meget kort tid. Set over det seneste år er befolkningen vokset med 32.400 personer det er en vækst på 0,6%. Sammenlignet med i 2016 er befolkningsvæksten løjet lidt af. I 2016 var den årlige befolkningsvækst på over 0,8%. Selvom befolkningsvæksten ikke er så høj som tidligere, så har den fortsat høje befolkningsvækst rykket barren for hvornår vækst er høj eller lav. Den aktuelle vækst på cirka 2 pct. er ikke særligt høj, når man korrigerer for befolkningsudviklingen er væksten i disse år på 1-1,5% om året, det er faktisk ikke særligt imponerende. Befolkningsudviklingen er ikke jævn på tværs af landet. Der er områder, hvor befolkningen vokser og områder hvor den skrumper. Over det seneste år har befolkningsvæksten i procent været størst i Vallensbæk, København og Rødovre. I den anden ende finder vi en række af de traditionelle yderkantskommuner, som Lemvig, Morsø og Lolland. Det er dog også bemærkelsesværdigt at befolkningen skrumper på Frederiksberg. Der er 600 færre indbyggere i Frederiksberg Kommune ved indgangen til 2018 sammenlignet med for et år siden. At befolkningen på Frederiksberg skrumper er dog ikke udtryk for, at det ikke er populært at bo på Frederiksberg, boligpriserne på Frederiksberg er blandt de højeste i landet det er snarere udtryk for, at der ikke bliver bygget ret meget. Befolkningsprognoserne antyder, at befolkningen kommer til at fortsætte med at stige over de kommende år men tempoet kommer nok til at falde yderligere en smule. Det skal ses i lyset af, at nettoindvandringen er faldet sammenlignet med for et par år siden. Rekordmange indbyggere i Danmark Antal indbyggere i mio. 5,8 5,75 5,7 5,65 5,6 5,55 5,5 5,45 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 11

KONTAKT Henvendelser angående Dansk Erhvervs Nøgletalsnyt kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. DANSK ERHVERV 12