Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

Relaterede dokumenter
Mykorrhiza-svampenes betydning for næringsstofoptagelsen og jordens struktur

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Sabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning

Fosfor det er noget vi mangler

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?

Besvarelsen er udarbejdet af Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Hellere forebygge, end helbrede!

Danske forskere tester sædskifter

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Afgrødernes næringsstofforsyning

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Section meeting # in R-322

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Rodudvikling og vand

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

grønne > 8 forskerhistorier 2009

TSSV2 Nyt biologisk bejdsemiddel fra Limagrain

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,


Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Affald, biomasse og phosphor

Så dån låver du din egen kompost

Biokul og jordens frugtbarhed

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Påvirkning af rodprocesser til en forbedret næringsstofoptagelse Jakob Magid

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Klimaforandring og svampe som meldug

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Robust og bæredygtig bioenergi

C12 Klimavenlig planteproduktion

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

Fosforudfordringen på LinkoGas

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Kamme et alternativ til pløjning?

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Bibestøvning og økonomi

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Regulering af affald til landbrugsjord

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Økologisk vinterraps

Bioprocessering af proteinafgrøder

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Kunsten at vækstregulere

Transkript:

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab

lanters forsyning med fosfor () er en særlig udfordring: -behovet er stort, men -tilgængeligheden er lav Institut for lante og Miljøvidenskab lantens behov: 10-40 kg /ha/år - men op til 1 kg/ha/dag i handels- og husdyrgødning 0-30 kg/ha/år 0,01-0,1 kg /ha Adsorberet 5-10% Svært tilgængeligt ~90% ~1,5 t /ha er der ophobet siden 1900 Hvordan får vi fat i det? Dias 2 Hurtig proces (timer dage) 10-100 kg /ha 1000-2000 kg /ha Langsom proces (mdr. - år)

Institut for lante og Miljøvidenskab Ugeskrift for Agronomer 1978 Sigurd Larsen skrev: Der ER skaffet masser af viden om tilgængelighed af siden 1978, men udnytter vi den viden godt nok i planteavlen? Hovedpunkter i dette indlæg: De vigtigste mikroorganismer (MO) Baggrunden for MOs evne til at frigøre i jord og i restprodukter Hvordan kan MO styres for at gøre fosforkredsløbet mere bæredygtigt? Dias 3

Mikroorganismer i rhizosfæren et komplekst og dynamisk miljø Institut for lante og Miljøvidenskab Saprotrofe bakterier og svampe Arbuskulære Mykorrhiza svampe Dias 4

Institut for lante og Miljøvidenskab Mykorrhiza-svampe (mykor-rhiza = svampe-rod) Dias 5

% af rodlængde med mykorrhiza Antal genotyper Institut for lante og Miljøvidenskab Er mykorrhiza almindelig i dyrket jord? Mykorrhiza hos majs Ært, 18 marker Indavlede linjer 8 uger 4 uger Hybrider Vårbyg, 12 marker Landracer Fosfortal X10 % af rodlængde med mykorrhiza An et al, lant Soil 2010 Dias 6

Hvordan fungerer mykorrhiza? lanter har to systemer til fosforoptagelse optagelse via mykorrhiza-svampe Rodbark celle i Soil i i Rodbark Rodens direkte optagelse 7 18/6/2014

Institut for lante og Miljøvidenskab Hvor stor betydning har mykorrhiza for planters fosforoptagelse og vækst? Forsøg med 6 indavlede majslinjer giver et svar Dias 8

Institut for lante og Miljøvidenskab Mykorrhiza øger væksten, især ved lave fosfortal Oh43, uden mykorrhiza Oh43, med mykorrhiza t: 0,8 1,6 5,3 t: 0,8 1,6 5,3 Dias 9

Biomasse i top (g) Biomasse i top (g) Majslinjer tolererer lave fosfortal i forskellig grad. lanter er dyrket uden mykorrhiza Institut for lante og Miljøvidenskab Dias 10

Biomasse i top (g) Biomasse i top (g) Institut for lante og Miljøvidenskab Mykorrhiza øger væksten, især ved lave fosfortal Dias 11

Fosforoptagelsen gennem mykorrhizasvampe kan være skjult Institut for lante og Miljøvidenskab Fire majslinjer Dias 12

Majs under markforhold: Vækstrespons på podning med bakterier og svampe Institut for lante og Miljøvidenskab seudomonas fluorescens og Myk-svampe enicillium oxalicum Gong et al, J Microbiol 2014 Dias 13 Berta et al, Mycorrhiza 2014

Institut for lante og Miljøvidenskab mobiliserende mikroorganismer (MM) hvordan virker de? Opløsning eller mineralisering af svært-tilgængeligt vha syrer, siderophorer og fosfataser Det virker, når MM dyrkes i næringsrige medier Men svært at kvantificere effekten i jord roduktion af hormoner, fx IAA, der stimulerer rodvækst Dette er påvist, også hos planter dyrket i jord Stimulering af mykorrhizasvampes vækst/funktion Er påvist, men kvantitativ betydning kendes ikke Dias 14

Bakterier isoleret fra mykorrhizasvampe kan øge væksten af majs Institut for lante og Miljøvidenskab 32 Dias 15 B0 B1 B2 B3 Uden bakterie-podning Sinorhizobium meliloti A Sinorhizobium meliloti B Bacillus sp.

Shoot DW (g) Institut for lante og Miljøvidenskab Kan mikroorganismer øge tilgængeligheden af i restprodukter (aske/biokoks) fra bioenergi-produktion? Byg, biomasse i top (g) Uden gødning Slam aske Halm aske Uden gødning gødning Halm aske Slam aske Dias 16

Institut for lante og Miljøvidenskab Samspil mellem mobiliserende mikroorganismer (MM), mikrofauna og mykorrhizasvampe MM: mobiliserende mikroorganismer Syrer Fosfataser Siderophorer Hormoner Mikrofauna Mykorrhiza svampe Uorganisk i aske/biokoks flow Org./uorg. Dias 17 Forgasning Organiske restprodukter; slam, gyllefibre, halm

Institut for lante og Miljøvidenskab erspektiver En styret sammensætning af rhizosfærens microbiom vil kunne erstatte en del af gødningen Tiltrække ønskede MO via sortsvalg og jordbehandling (ph); Introducere udvalgte MO eller konsortier af MO Virkningen af kommercielle inocula og deres persistens i jorden skal optimeres KU samarbejder med Novozymes for at opnå en molekylær forståelse af virkningen af Jumpstart (enicillium bilaii) Forfrugten har stor betydning for mykorrhizas effekt i den tidlige vækstfase Bør undersøges nærmere hos majs, hvor den tidlige optagelse er kritisk lanteforædling for effektiv optagelse vil bidrage til bæredygtig udnyttelse af i jord og gødning Selektion for vigtige rod-karakterer, deriblandt mykorrhiza, vil øge tolerancen for lave tal Dias 18

Tak for jeres opmærksomhed Vores forskning modtager støtte fra - Det Frie Forskningsråd Teknologi og roduktion - Det Strategiske Forskningsråd - EUD - Villum Fonden