VALGFAGSMESSE TORSDAGSPARTNERSKABET

Relaterede dokumenter
VALGFAGSMESSE TORSDAGSPARTNERSKABET

1. Iværksætteri. 3. Styrke og Taekwondo. 2. Science

VALGFAGSMESSE TORSDAGSMESSE

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

1. Innovation og bæredygtighed

VALGFAGSMESSE TIRSDAGSPARTNERSKABET

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

VALGFAGSMESSE TIRSDAGSPARTNERSKABET

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Pop art, samtidskunst og meget mere kunst

VALGFAG 2016/2017 KONGSBJERGSKOLEN. Så skal der vælges valgfag for det kommende skoleår

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

Leg og bevægelse på Bistrupskolen, Birkerød skole, i Bistrup Hegn og i Rude skov. Herunder vil være aktiviteter som;

Valgfag. Fjerritslev Skole. Valgfagskatalog 8. og 9. klasse 2017/2018. Udskolingsafdelingen Fjerritslev Skole. Drama. Idræt. E-sport.

Værkstedsvalg: Man skal vælge 1 2 og 3

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

Hvis man vælger et hold i ungdomsskolen, kører holdet et helt år og man skal altså derfor ikke vælge igen til jul.

Upcycling. Store malerier. Skulpturer

Du kan vælge linjerne:

VALGFAG Beskrivelse af valgfagstilbud for 7. årgang. Østerhåbskolen

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE

UNGSYDS VALGFAGSTILBUD

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

Master Class på tværs

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Hannæsskolens valgfag overbygningen

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

STEP 10. Det første skridt på vejen LEARNMARK.DK/STEP10

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Valgfagshæfte 2015/16

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Valghold 2015/16 Hammerum Friskole

Tonede linjer. Bryndum Skole og Sønderrisskolen - 8. og 9. årgang

VALGFAG OG TILBUDSFAG 8/9. KLASSE

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Valgfag for klasse

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

VALGFAG Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

Valgfag 9. klasse. Skovvejens Skole

EUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed

10. Klasse Centret Årgang 2014/15

TØNDER / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

UDSKOLINGSSPORET SPÆNDENDE VALGFAGSORDNING PÅ LANGMARKSKOLEN LANGMARKSKOLEN

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.

Holdbeskrivelser sæson 2016 /2017

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

10 erenringkøbing-skjern

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Musik og teater

Hashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Sommerkurser Vil du være med?

AEROBIC FAKTA GODT AT VIDE OM AKTIVITETEN. Du kan også gå til aktiviteter, som minder lidt om aerobic f.eks. zumba, som er motion med rytme og dans.

FORÅRSPAKKEN VALGFAG PÅ DEN FEDE MÅDE FRITID. Nye skills og nye venner. Brug foråret på valgfag i Ungdomsskolen. Det er mere end bare undervisning.

Overbygningen

Valgfagsfolder skoleåret 18/19

- en vifte af muligheder

Agerskov Kristne Friskole. Valgfagshæfte. Skoleåret 2017/18. Valgfag Side 1

Valgfag skoleåret

September Kære elever i udskolingen

MUSIKBUTIKKEN TEATERGRUPPEN DANS Aldersgruppe: år

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

OVERBYGNINGEN. Valg af profilfag 2015/ P A R A D I S B A K K E S K O L E N

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Nye veje - Kreativitet og kommunikation Valghold

Dronninglund Skole. Information om valgfag 7., 8. og 9. klasse 2017/2018. Maj Side: 1

Vuggestue området. Bevægelse og leg. Muse workshop for de helt små

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

Vardes Kulturelle Rygsæk

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Søttrup Gymnastikforening

SOMMERCAMP. i Hjørring. FOR årige

Badminton, basket, bordtennis, volleyball.

10. klasse er din vej fra folkeskolen til den rigtige ungdomsuddannelse for dig!

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Forenings-SFO Tingstrup Skole

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Sommerkurser forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik

Praktiske-Musiske fag kl. Tingstrup Skole,

Årsplan C Skoleåret Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Uge 27 - En uge med fart på...

14. NOVEMBER KL HER SER DU DAGENS PROGRAM RISINGSVEJ 60 PETERSMINDEVEJ 1 MUNKEBJERGVEJ 130

Ullits Gymnastikforening

Linjer i klasse - valget er dit.

Simmersted og omegns Idrætsforening

Transkript:

2017 VALGFAGSMESSE TORSDAGSPARTNERSKABET

1. Rigtige mænd og kvinder - uddannelse og job Har du lyst til at sætte retning på dit liv med dit personlige kompas? Synes du indimellem, at skolen er for nederen? Er du i tvivl om, hvilken uddannelsesretning, og hvilke job der venter ude i fremtiden for dig? Så er valgfaget Rigtige mænd og kvinder måske noget for dig. Vi skal arbejde med styrker og svagheder, dannelse, karriere og penge. Sammen skal vi finde ud af, hvordan DU måske kan finde nøglen til personlig succes. På valgfaget kobler vi personlig udvikling sammen med uddannelser og job. Du får mulighed for at vælge dig ind på forskellige indgange på erhvervsuddannelserne: a) Teknologi, byggeri og transport b) Omsorg, sundhed og pædagogik c) Fødevarer, jordbrug og oplevelser d) Handel og forretning Derudover kommer du til i praksis at stifte bekendtskab med samt afprøve hvilke job, disse uddannelser kan føre til i virkeligheden. Sted: Syddansk erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. samt Den Grønne Box, virksomheder, m.m. Undervisere: Jonas Callesen, UUO vejledere, faglærere fra erhvervsuddannelser samt diverse gæstelærere. 2. Forfatterskole På holdet vil du lære skriveteknikker, og du vil få en dyb indsigt i en romans lange vej fra de første pennestrøg og helt frem til udgivelsen. Du vil blandt andet lære om markedsføring og om etablering af kontakt til anmeldere. Vi vil læse vindernoveller fra Odense Centralbiblioteks årlige novellekonkurrence og aflure bestemte opbygningsstrategier, både hvad angår form og indhold. Vi vil sparre med hinanden, lære om korrektur og også få gode råd og idéer fra kendte danske forfattere. Forløbet afsluttes med at skrive vores helt egne noveller, som efter planen vil udgives som rigtig novellesamling på både bog- og ebogsform til gratis download. Bogudgivelsen vil være et offentligt arrangement og vil finde sted på valgfagets sidste dag, hvor forældre, politikere og andre elever inviteres. Noget af undervisningen vil foregå på Odenses biblioteker, hvor vi vil få gode råd fra stedets ansatte. Sted: Ungdomscenter Camp U, Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ Underviser: Claus M. Lohman

3. Styrke og taekwondo Vægtløftning er en af de ældste sportsgrene ved De Olympiske Lege. Det er en sportsgren, der ligger til grund for mange andre sportsgrene, da næste alle bruger vægtløftning / vægttræning som grundtræning inden for deres sport. Vi kan tilbyde at vise dig, hvordan træningsprogrammer bliver bygget op, og hvordan du træner din krop uden at få skader. Du vil få træningsprogrammer, som du selv kan bygge videre på og måske, hvis du er interesseret, blive en habil sportsmand / -kvinde. Du vil blive undervist af en af Danmarks bedste vægtløftere, som kan vise dig både teknikken i vægtløftning samt brug af træningsprogrammer m.m. Taekwondo er en koreansk kampsport, der kan føre sin historie mere end 2000 år tilbage. Du kommer i god form, både fysisk og mentalt, og du bliver hurtig og smidig. Udover at være en actionfyldt kampsport er taekwondo også: En livsstil - et socialt netværk - en livsindstilling med værdier som respekt, disciplin og selvtillid. Taekwondo har så mange elementer og discipliner, grundteknik, kamp, teknik, selvforsvar m.m., at du helt sikkert finder interesse for sporten. Sted: KONO, Skjalm Hvides Vej 1, 5000 Odense C Undervisere: Mads Held, Cengiz Caliskan og Even Berg 4. Byggeri & håndværk I valgfaget Byggeri & håndværk vil du få kendskab til en lang række super spændende håndværksfag. Du vil komme til at skulle være håndværker i et tværfagligt byggeprojekt. I byggeprojektet vil du komme til at arbejde med fagene: Tømrer, murer, maler, elektriker og VVS. Vi vil udfordre dig i at skulle skabe noget med dine hænder. Du kommer derfor til bl.a. at skulle tegne, hamre, save, male, mure, skrue osv... Valgfaget foregår på Syddansk Erhvervsskole. Du vil derfor få en enestående mulighed for at opleve og lære den kultur, som er gældende for de enkelte håndværksfag. Du vil ligeledes opleve og få kendskab til, hvordan de forskellige håndværksfag samarbejder om en byggeopgave. Du skal vælge valgfaget Byggeri & håndværk... hvis du vil bruge mere end dit hoved... Sted: Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C. Underviser: Nicolaj Duus Baadsgaard

5. Innovation og bæredygtighed Kunne du tænke dig at være med til løse morgendagens miljø- og ressourceproblemer? Har du lyst til at samarbejde med store virksomheder? Vil du lære, hvordan man tænker på kanten af boksen, og kunne du tænke dig at se din egen idé blive til virkelighed? Vil du lære, hvordan du sælger din idé på en god og overbevisende måde? På valgfaget kommer vi til at handle på baggrund af faglig viden koblet med udfordringer fra den virkelige verden. Der er allerede etableret et samarbejde med moderne bæredygtige virksomheder som Fjernvarme Fyn, Odense Renovation og VandCenter Syd. Virksomhederne giver dig et indblik i deres opgaver, virksomhedens organisering og opsætter en eller flere problemstillinger, de selv finder udfordrende i deres virksomhed. Du finder idéer til fremtidens miljø- og ressourceløsninger på virksomhedernes problemstillinger og gør idéerne til virkelighed. Fra idé til virkelighed i en moderne virksomhed i et bæredygtigt miljøog ressourcemæssigt perspektiv. Sted: Danmarksgade 10, 5000 Odense C. Undervisere: Christian Lundgren og Anders Michelsen 6. Digitalt værksted Jeg lærte at designe ideer og tanker (citat fra elev på valghold årgang 2016/17) Vil du gerne fordybe dig i et emne, der har din store interesse? Vil du gerne lære at samarbejde med andre? Vil du gerne arbejde med computere og mobiltelefoner? Vil du gerne have det bedst mulige udgangspunkt til projektopgaven? Kan du svare ja til disse spørgsmål, så er valgfaget Digitalt værksted lige noget for dig! Valgholdet Digitalt værksted hjælper dig med at designe ideer og tanker til glæde for dit daglige skolearbejde og den store projektopgave. På valgholdet har vi mottoet de bedste ideer udvikles i fællesskab. Derfor er der fokus på samarbejde, men valgholdet giver også god mulighed for individuel fordybelse. På valgholdet Digitalt værksted tager vi udgangspunkt i lige netop din interesse, og lærer dig at formidle din viden om emnet til andre på en spændende og alsidig måde. Vi går bag om emnet, undersøger det og formidler for hinanden på holdet. Vi bryder dagene op med sjove og udfordrende samarbejds- og bevægelsesøvelser. Der er ingen krav på forhånd, men plads til alle, der vil! Du kan bruge egen telefon, tablet eller computer. Hvis du ikke har eller ikke ønsker at bruge eget udstyr, kan du låne på skolen. Du bliver ekspert på skoletube-pakken, får nogle sjove dage sammen med andre unge fra Odense Nord, og du bliver klar til den vigtige projektopgave. Vi slutter forløbet med en produktfestival, hvor den røde løber er rullet ud, og der er præmier til de heldige vindere. Sted: Abildgaardskolen, Gillestedvej 15, 5240 Odense NØ Undervisere: Lilian Sørensen og Michael Greis Andersen

7. Madkundskab på Camp U Er du frisk på en udfordring? Tør du smage? Ved du hvordan man kan leve sundt, uden at gå sukkerkold halvvejs!? Vi skal sammen blive meget klogere på, hvordan man sammensætter sund, men lækker mad og snacks til filmaftenen, blive klogere på junglen af sundhedsråd og gennemskue supermarkedernes tricks og hvad der egentlig er i den mad, som vi putter i munden - og selvfølgelig afprøve noget af det på egen krop! Hvis du er game, and lovin`it uden filter - er dette valghold lige noget for dig! Du bliver, hvad du spiser! Sted: Ungdomscenter Camp U, Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ Underviser: Mette Husted 8. Mad fra alverdens lande På valgfaget skal du tilegne dig færdigheder og viden om mad fra mange lande, så du kan udvikle dine kompetencer inden for madlavning baseret på viden om sundhed, råvarer og smag. Desuden skal du opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med forskellige råvarer og opskrifter fra verden. Oplevelsen af fællesskabet, mens vi tilbereder, anretter og derefter spiser maden, er en vigtig værdi i valgfagstimerne. Gruppearbejdet vil blive prioriteret højt. Sted: Seden Skole, Bullerupvej 30, 5240 Odense NØ Underviser:: Necatti Yazan 9. Krea Elsker du at være kreativ? Kan du lide at skabe ting med dine hænder, som du selv kan bruge eller glæde andre med? Og - ikke mindst har du lyst til et kreativt break fra brøkerne og de tyske verber, så er Krea måske et valgfag for dig? I Krea vil du få mulighed for at arbejde med syning, strikning, hækling og filt, hvor vi vil lave seje tasker, kosmetikpunge, penalhuse, punge, mobilholder, sjove figurer som syes, strikkes eller hækles, berberbukser, bøllehatte, dørstopper, filttasker, nisser, genbrugstasker eller Kom og vær med! Sted: Seden Skole, Bullerupvej 30, 5240 Odense NØ Undervisere: Lene Møller Jørgensen og Tine Elkjær Jacobsen

10. Zoo Vælger du et valgfag i Odense ZOO, vil du komme til at lære om forskellige dyrearters adfærd og særlige tilpasninger til deres levesteder. Vi vil snakke om dyrenes camouflage og signalfarver, deres sanser og en masse andet. Du vil blive undervist i evolution, dyregrupper (pattedyr, krybdyr, fugle, fisk, padder og de hvirvelløse dyr), truede dyr og om, hvordan klimaforandringer påvirker dyrelivet. For at blive klogere på chimpansernes adfærd skal du sammen med de andre elever prøve at observere dem, når de fodres. Du vil på et tidspunkt komme til at lave små filmklip af dyrene, ligesom du også skal prøve at fortælle/formidle om dyrene til de andre på holdet. Mange af de ansatte i Odense ZOO har forskellige uddannelser. Du vil blive præsenteret for flere af de ansatte og dermed komme tættere på, hvad Odense ZOO er for en virksomhed, og hvad der skal til for at drive en moderne zoologisk have. Sted: Odense Zoo, Sdr. Boulevard 306, 5000 Odense C Undervisere: Medarbejdere i Zoo 11. Idrætsleder og 1. hjælp Lær livredende 1.-hjælp og bliv certificeret. Her lærer du forskellige former for livredende 1.-hjælp. Du lærer også teori om kroppens kredsløb, og du skal lave spændende forsøg. Idrætslederuddannelsen bygger på Danmarks Idræts Forbunds uddannelse, og du vil blive uddannet ungdomsidrætsleder med bevis. Sted: Risingskolen, Risingsvej 25, 5000 Odense C Undervisere: Sebastian Thomsen, Steen Johnsen, Abdel-Salam Issa

12. Puls og power Til "Puls og power" kan du få lov at prøve kræfter med sportsgrenene roning og triathlon. Du vil få lov til at svede hver gang, og vi kommer bl.a. til at arbejde med følgende i teori og praksis: - Pulszoner - Holdmentalitet - Holdtræning - Intervaltræning - Svømning - Kost - Test - Afsluttende event Du vil blive mødt af engagerede trænere, som helt sikkert vil hjælpe dig til at rykke dine grænser. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, og at vi løfter den udfordrende træning som ét samlet hold. Sted: Ungdomscenter Skibhus, Victoriagade 33, 5000 Odense C. Undervisere: Kenneth Christensen og undervisere fra Odense Roklub og Odense Triatlon. 13. Lystfiskeri Har du lyst til naturen? Vil du opleve friheden under den åbne himmel og måske samtidig få fantastiske oplevelser ud af det? Så meld dig til Lystfiskeri som indeholder bl.a.: Præsentation, kastetræning, gennemgang af grej til de forskellige fiskeformer (spinnefiskeri, fluefiskeri, medefiskeri). Grejfremstilling heriblandt fluebinding, fremstilling af spinnere, og gennemgang af farvevalg. Besøg af fiskebiolog Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund, der fortæller om fiskenes biologi, opgang og gydning, og meget andet spændende. Besøg på Elsesminde (Fyns Laksefisk) og se, hvordan havørreden udvikler sig og evt. deltage i el-fiskeri i åen. Dissekering af fisken, tilberedning, røgning og smagning af fisken. Fisketure til kysten, åen og evt. put and take søen, hvor vi kan afprøve vores kasteteknikker og grejet. Formålet med lystfiskeri er at lære at begå sig i naturen, få frisk luft og motion og selvfølgelig at fange fisk og hygge sig ved fiskevandet. Sted: Odense Sportsfiskerklub, Bækholmen 90, 5240 Odense NØ Undervisere: Thomas Harton Andersen og instruktører fra Odense Sportsfiskerklub

14. Quidditch Den nye sportsgren, som har vundet stort frem i USA og England, er nu nået til Danmark Det er tydeligt at mærke magien fra Harry Potter i denne sjove sport. Her vil du opleve hyggen ved foreningslivet og samtidigt styrke din kondition på en sjov og utraditionel måde. Du vil prøve kræfter som angriber, målmand, basker og søger både teoretisk, taktisk og på banen. Vi vil se med, når de store klubber i udlandet spiller, og du vil kunne varme op til valgfaget ved at opleve Quidditch live i Kgs. Have, når der er Harry Potter Festival i efterårsferien. Eventyret starter nu! Sted: Ungdomscenter Skibhus, Victoriagade 33, 5000 Odense C. Undervisere: Rasmus Lyhne, Emil Held m.fl. 15. Håndbold Valgfaget håndbold veksler mellem teori og praksis. Den teoretiske del af undervisningen består af 3-timers moduler med udgangspunkt i Dansk Hånboldforbunds børnematerialer. Den praktiske del består af moduler indeholdende teknisk og taktisk træning. Faget tager udgangspunkt i individuelle tekniske og taktiske færdigheder. Sted: Fjordagerhallen, Strandvejen 39, 5240 Odense NØ Undervisere: Jan Larsen m.fl.

16. Fodbold På fodboldlinjen forventer vi deltagere, der er topmotiverede, engagerede og koncentreret. Den praktiske del indeholder forskellige træningsformer, dvs. teknisk, taktisk og fysik træning herunder styrke og agilitytræning, samt koordinationstræning og de forskellige tekniske og taktiske områder i fodbolden. Træningen vil foregå med såvel kamprelateret som individuel træning. Gennem forløbet vil der være en kobling mellem teori og praksis. Du vil også prøve at komme til at stå for noget af træningen med hjælp selvfølgelig. Vi forventer, at du møder op i træningstøj og gerne fodboldstøvler. Men mest af alt kræver det, at du er indstillet på at lære! Sted: Boldklubben Marienlyst, Windelsvej 138, 5000 Odense C. Undervisere: Preben Knudsen m.fl. 17. Backstage Backstage er der, hvor stjernerne inden for musik, teater og kunst opholder sig, inden de skal på scenen. Kunne du tænke dig at se ind bag kulturens scene? Du får en grundviden om teater, musik, kunst, film mm. Vi skal besøge og kigge ind bag overfladen hos bl.a. Odense Symfoniorkester, Nørgårds Teater, Brandts, Odense Teater, Odense internationale Filmfestival og Filosoffen. Vi skal med andre ord Backstage! Sted: Ungdomscenter Østre Plads, Danmarksgade 10 D, 5000 Odense C. Undervisere: Rasmus Skovmand og forskellige kulturinstitutioner.

18. Street- og stageperformance Vær med til at skabe en fortælling med streetog stageperformance. Oplev dansens mange muligheder og teatrets effekter. Mulighed for, at vi laver en lille forestilling på Spot On festivalen til marts Sted: Ungdomscenter Østre Plads, Danmarksgade 10 D, 5000 Odense C. Undervisere: Claudia Hinrichs og Trine K. Nielsen 19. MusicLab Kom med i musiklaboratoriet sammen med to seje professionelle undervisere fra musikskolen. Vi eksperimenterer med musikkens grundelementer, når vi spiller sammen, lytter til musik, synger og arbejder med rytmer og noder. Vi skal også ud at opleve en koncert. Vælg MusicLab, hvis du er vild med musik og gerne vil udfordres af dygtige musikundervisere. Det er fint, hvis du kan spille et instrument eller synge, men det er ikke et krav, så alle kan være med. Sted: Risingskolen, Risingsvej 25, 5000 Odense C Undervisere: Forskellige undervisere fra Odense Musikskole

20. Sangskrivning og musikproduktion Er du Danmarks nye hitmager/sangtalent? - Har du lyst til at lave dine egne sange, og har du en tekstforfatter i maven, som trænger til at blive hørt, eller har du lyst til at prøve kræfter med musikken, er holdet for sangskrivning og musikproduktion noget for dig. - Lær at skrive sange indenfor din favoritgenre. (hip hop, R n B, electro, Rock, osv.) - Lær, hvordan man indspiller, mixer og hvordan du kommer fra idé til slutprodukt. - Med udgangspunkt i skitser og grundidéer arbejder vi videre med lag, lyde, harmonier og forskellige effekter til at skabe den helt rigtige atmosfære i din/jeres musik. - Lær at bruge de forskellige grundlæggende redskaber, som bruges i en hver musikproduktion (EQ, Comp, osv.). - MIDI vs. Audio. - Lav dine egne samples, og lav et instrument ud af dine lyde. Giv dine beats/ melodier dit helt eget personlige præg. - Lær at udarbejde en fangende tekst fra bunden. Udvikl din horisont gennem tekstskrivning, ordleg, rim og metaforer. - Lær, hvordan en simpel idé kan blomstre til en komplet sang, fra brainstorming til indspilning af dine egne ord. Sted: Lydstudiet på Ungdomscenter Camp U, Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ Undervisere: Henrik Sjørslav og Asem Jomaa

21. Film og filmproduktion På filmholdet skal vi både se og lave film. Vi skal se en del af de store film, som der ikke er tid til at se i den almindelige undervisning. Du skal lære at forstå dem og lære lidt om store skuespillere, instruktører og fotografer. Samtidig skal vi dykke ned i indholdet og se, om der er noget at lære. Hen mod foråret skal du lære, hvordan du selv kan stykke en god film sammen. Du skal lære nogle enkle teknikker til at fortælle en historie med billeder og lyd. Er du interesseret i film og både at stå foran og bag kameraet? Så er dette hold lige noget for dig! Sted: Ungdomscenter Camp U, Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ. Undervisere: Lars Koustrup og Martin Olesen

22. ArtLab på Mindelundsvej Bliv en del af det skønne kunstmiljø i Laden. I tre forskellige værksteder eksperimenteres der med tegning, illustration, maleri og skulptur. Du tilknyttes et stamhold, hvor du er tre torsdage, inden du skifter til nyt værksted. I Heidis værksted: Tegning, illustration, mønstre, tryk og collage afprøves i forskellige materialer (mixed media). I Gittes værksted: Med pop-art, samtidskunst og nemme teknikker arbejder du med maleri på lærred. Skulpturværksted: Enkeltværker i pap og papir, bliver til et stort skulpturelt fællesværk til forårsudstillingen 2018. På begge værksteder sættes dine gode ideer i spil, og du kommer til at eksperimentere med form, farver, teknikker og komposition. Vi arbejder hen mod at udstille værkerne på "Young Artists forårsudstilling i Odense. 23. Journalistik - en god historie Sted: Laden, Mindelundsvej 39, 5240 Odense NØ Undervisere: Gitte Skovmand og Heidi Vandal Er du nysgerrig på verden? Kan du lide at fortælle historier? Går du rundt med en drøm om en dag at blive journalist? I dette valgfag lærer du at være reporter, og du kommer til at prøve at producere fortællinger til både radio og sociale medier. Undervejs i forløbet får du et indblik i den journalistiske hverdag. Du kommer til at møde forskellige journalister fra DR Fyn, der vil lære dig om idéudvikling, research, kildekritik og fortælleteknik og du får styrket din lyst og evne til at fortælle den gode historie. Vi kommer også til at arbejde sammen med studerende på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet samt TV2. Sted: DR Fyn, Lille Tornbjergvej 10, 5220 Odense SØ og der, hvor du bor Undervisere: Sandra Berg Bedford og journalister på DR Fyn

24. E-sport Udover CS:GO vil du også stifte bekendtskab med League of Legends, så du bliver introduceret til flere forskellige spilgenrer. Vores instruktører sørger for, at du bliver klogere både taktisk in-game, men det handler ikke kun om gaming. Du kommer til at lære en masse om E-sportens spændende verden, og du kommer til at lære om samarbejde gennem forskellige samarbejdsøvelser, lære om sund kost og forskellige idrætsøvelser, som kan gøre dig bedre i spillet! Dyrker du CS:GO som mere end bare et spil for hyggens skyld? Vil du styrke dit spil gennem motion og sund kost? Så er E-sport i Marienlyst valgfaget for dig! Medbring mus, tastatur, headset og skriveredskaber, så sørger vi for at give dig en masse tips og tricks. E-sport er meget mere end gaming! Sted: Boldklubben Marienlyst, Windelsvej 138, 5000 Odense C Undervisere: Signe Sørensen og Casper Vilhelmsen

25. Rytmisk gymnastik Er du interesseret i gymnastik, dans og ballet og har mod på at lave serier, øve smidighed samt arbejde med udtryk, krop og styrke, er dette valgfaget for dig. Rytmisk gymnastik er en sportsgren, hvor man konkurrerer i en fri serie og en redskabsserie. Som rytmisk gymnast skal man have styrke, kropskontrol og smidighed. Disse færdigheder er vigtige for at kunne lave de forskellige sværheder, som kræves i en konkurrenceserie. Vi arbejder med sværhederne: spring, kropsbevægelser, balancer og løft. I løbet af valgfagsperioden, skal du lære forskellige serier, hvor der er fokus på kropsbevægelser, balancer og spring. Du vil også stifte bekendtskab med gymnastikkens fire redskaber (bold, vimpel, tøndebånd og sjippetov). Her vil vi bl.a. øve kast, tril og tricks med redskabet. Valgfaget tilbyder dig: - Viden om rytmisk gymnastik - At arbejde med alle gymnastikkens redskaber - At øve serie - At lave egne serier Sted: Seden Skole, Bullerupvej 30, 5240 Odense NØ Underviser: Nanna Skytte Andersen

Torsdagspartnerskabet omfatter 4 folkeskoler og ungdomsskolen Risingskolen, Agedrup Skole, Abildgårdskolen og Seden Skole samt UngOdense. I partnerskabet indgår desuden forskellige samarbejdspartnere: SDE, Odense Musikskole, Zoo, Energi Fyn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Danmarks Radio, TV2, en lang række foreninger samt diverse kulturinstitutioner. Valgfagene fordeler sig over 10 hele skoledage á 6 timer med start torsdag d. 26. oktober 2017 frem til og med torsdag d. 22. februar 2018. For yderligere info kontakt Peter Albrektsen, UngOdense, paal@odense.dk