Marts 2006 nyhedsbrev ADVOKATGRUPPEN INDHOLD 1 Eneret - hvad er det? 2 Må man låne penge af sit eget selskab? 3 Sygemeldinger 4 Aktieavancebeskatning Pensionsmidler og iværksætteri 5 Alder og direktørkontrakter Håndhævelse af immaterialrettigheder 6 Seminar om investering i ejendom 7 Bolius Ingen formueskat i Luxembourg Eneret - hvad er det? Hvad gør man egentlig, når man står med en idé i form af en opfindelse eller et design? Hvis man ønsker at kunne udnytte idéen kommercielt, er det i mange tilfælde vitalt at få bevis for, at man er den retmæssige indehaver af idéen, således at konkurrenterne og alle andre er afskåret fra at udnytte denne. Hvad enten man vælger at ansøge selv eller foretrækker at få professionel assistance gennem et patentbureau, er der mange grundbegreber, det er rart at have styr på forud for den første kontakt: Hvad er et patent, en brugsmodel, et design? Hvordan kan man opnå eneret? Hvor længe kan man bevare sin eneret? Hvor kan/bør man søge eneret? Patent: Et patent er en eneret på en teknisk frembringelse eller fremgangsmåde. Ansøgningen består af et dokument, der indeholder beskrivelse, krav, sammendrag og tegninger. Patentet er i Danmark og de fleste andre lande maksimalt gyldigt i 20 år fra indleveringsdatoen. Når en ansøgning er indleveret, skal der i hele patentets løbetid betales årlige afgifter for at opretholde patentet. Brugsmodel: Et alternativ til patentet er en brugsmodel. Når denne løsning vælges, er det som regel fordi en brugsmodelregistrering stiller mindre krav til opfindelseshøjden, eller simpelthen fordi det er hurtigere at opnå en brugsmodelregistrering. En brugsmodel kan være beskyttet i op til 10 år fra indleveringsdatoen. For at opretholde beskyttelsen skal der betales fornyelsesafgifter, i Danmark efter hhv. 3 og 6 år. Design: En designbeskyttelse kan dække udformning/udseende af en genstand. Ansøgningen kan bestå af fotografier eller tegninger af genstanden, en beskrivende titel og en klassificering. En designregistrering har en tidsmæssig gyldighed - i Danmark og mange andre lande max. 25 år fra indleveringsdatoen. For at opretholde et design skal der betales fornyelsesafgifter, i Danmark hvert 5. år i designets levetid. Patentbureau: Patentbureauet optræder som fuldmægtig for den person eller det firma, der ønsker at søge om eneret. Bureauet udformer ansøgningen og varetager kontakten med den relevante myndighed. Ansøgning og udstedelse/afslag En patent-, brugsmodel- eller designansøgning indleveres, fordi man ønsker at opnå eneret på sin frembringelse. Ansøgningen indleveres til den relevante myndighed (forklaring følger), hvorefter myndigheden behandler ansøgningen. Igennem sagsforløbet foregår der en del korrespondance mellem myndighed og ansøger (eller patentbureau), der udmunder i, at der i én eller anden udstrækning opnås eneret, eller at ansøgningen afslås. Nyhed og prioritet Når patent-, brugsmodel- eller designansøgningen skal indleveres, er det vigtigt, at frembringelsen er ny, dvs. ikke har været offentliggjort. Hvis den har været offentliggjort, kan der normalt ikke opnås eneret på den. Der er dog en vigtig undtagelse fra denne regel, som gør det muligt at indlevere ansøgninger i andre lande med prioritet (fortrinsret) fra den oprindeligt indleverede ansøgning. Hvis man f.eks. har indleveret en almindelig dansk patentansøgning, kan man i 12 måneder herefter indlevere ansøgninger i udlandet, uden at disse falder for reglen om offentliggørelse. Dette gælder også ved brugsmodel- og designansøgninger - ved designansøgninger er tidsgrænsen dog kun 6 måneder.
side 2 For god ordens skyld skal det bemærkes, at der findes ganske få lande i verden, der ikke accepterer indlevering med prioritet, f.eks. Taiwan og Thailand. Ansøgning i ét land Dansk national ansøgning Ved en dansk national ansøgning, dvs. ansøgning indleveret til den danske nationale patentmyndighed, Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS), vil et patentbureau som Patentgruppen ofte være bindeleddet mellem kunde og myndighed: Fig. 1: Dansk national ansøgning Udenlandsk national ansøgning Ved udenlandske nationale ansøgninger, dvs. ansøgninger indleveret til patentmyndigheden i f.eks. Tyskland, Frankrig eller USA, benytter Patentgruppen sig af et patentbureau i det pågældende land (ligesom det omvendte er tilfældet). Ansøgning i flere lande Europæisk patentansøgning En ansøgning sendes til en fælles europæisk patentmyndighed (EPO), hvor ansøgningen behandles centralt. Patentgruppen eller et andet bureau vil normalt fungere som fuldmægtig. Hvis EPO udsteder patent, kan patentet valideres (gives gyldighed) i de lande, der har tiltrådt Den Europæiske Patentkonvention: Fig. 2 Medlemmer af Den Europæiske Patentkonvention Denne validering sker ved, at patentet oversættes til de pågældende landes sprog (med få undtagelser), og der indbetales en trykningsafgift til de nationale patentmyndigheder for at offentliggøre patentet. Der anvendes patentbureauer i de pågældende lande til denne sidste del af processen. Sprog: En europæisk patentansøgning skal indleveres på et af hovedsprogene engelsk, tysk eller fransk. Hvis patentet godkendes til udstedelse, skal patentkravene oversættes til de to andre hovedsprog. Desuden skal hele patentet i de fleste tilfælde oversættes til nationalsproget i de lande, hvor patentet skal valideres. International ansøgning En international ansøgning kaldes også en PCT-ansøgning (Patent Cooperation Treaty), og ordningen dækker over 125 lande i verden. Ansøgningen indleveres til en international patentmyndighed, der foretager en nyhedsundersøgelse: Senest 30 måneder fra indleveringsdatoen skal ansøgningen videreføres nationalt i de medlemslande, hvor man ønsker ansøgningen skal gælde. Hver enkelt nationale patentmyndighed vurderer herefter ansøgningen med udgangspunkt i den undersøgelse, der er foretaget af den internationale patentmyndighed. En international patentansøgning er ikke en rigtig patentansøgning, der kan føre direkte til verdenspatent som man ofte læser om i avisen; den fungerer som en forløber for nationale ansøgninger og eventuelt for en europæisk ansøgning. Sprog: En international patentansøgning kan indleveres på engelsk eller nationalsproget, idet ansøgninger indleveret på nationalsproget dog efterfølgende skal oversættes. I de lande, hvor ansøgningen videreføres nationalt, skal ansøgningen eventuelt oversættes til nationalsproget, nogle gange med engelsk som alternativ. Generelt om indlevering af ansøgninger En ansøgning kan indleveres på flere forskellige måder. Mange faktorer kan være afgørende for, hvordan ansøgningen bedst indleveres. Det kan f.eks. være økonomi, patentets geografiske udstrækning og hvor hurtigt, man ønsker at opnå beskyttelse. Hvilken fremgangsmåde der vælges, vil ofte bero på en individuel vurdering. Advokatgruppens søstervirksomhed, patentgruppen, giver gerne yderligere oplysninger. Se www.patentgruppen.dk.. Må man låne penge af sit eget selskab? Efter at det i forbindelse med optrevlingen af selskabstømmersagerne i starten af 1990 erne blev klart, hvor udbredt ulovlige lån til anpartshavere og aktionærer var blevet, skærpede myndighederne kursen. Formålet med forbuddet mod (ulovlige) anpartshaver- og aktionærlån er især at begrænse risikoen for, at kreditorerne ikke får deres tilgodehavender dækket som følge af, at et selskabs ejere selv har udhulet kapitalgrundlaget. Reglerne om de ulovlige lån findes i Anpartsselskabslovens 49 og Aktieselskabslovens 115. De to bestemmelser er stort set enslydende og indebærer, at et selskab ikke må låne Ny advokater I november 2005 ansatte Advokatgruppen advokat Johan Evensen, der har fået base på kontorerne i Horsens og Fredericia. Advokat Johan Evensen Johan Evensen, der er født i 1944, er cand. jur. fra Københavns Universitet i 1968. Han var politifuldmægtig i Silkeborg 1968-71, derefter statsadvokatfuldmægtig i Viborg 1971-76 og vicepolitimester i Silkeborg 1987-93. Han var politimester på Bornholm 1987-1993 og derefter i Varde 1993-2005. Det ligger i kortene, at Johan Evensen bl.a. skal beskæftige sig med strafferet. Lejeret bliver et andet af hans arbejdsområder hos Advokatgruppen. Ballasten hertil er bl.a. formandsposten for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Varde politikreds, som han har beklædt siden 1998. Endelig og ikke mindst skal Johan Evensen med udgangspunkt i mange år i sportsverdenen - beskæftige sig med sportsret. Han var formand for Idrætsrådet i Silkeborg 1978-86 og har været medlem af Danmarks Idrætsforbunds dopingnævn og lovudvalg siden 1989. Han har siden 1993 været medlem af Danmarks Idrætsforbunds amtsudvalg i Ribe amt og af den internationale sportsdomstol, Court of Arbitration for Sport, Lausanne, Schweiz siden 1995. Han var formand for Varde Håndbold Klub 1997-2003.
side 3 penge til eller stille sikkerhed for hverken: - anpartshavere eller aktionærer - direktører - bestyrelsesmedlemmer - familiemedlemmer eller andre personer, der er nært knyttet til enten ejere, direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Hvis selskabet er et datterselskab, udvides personkredsen til på tilsvarende vis at omfatte moderselskabets ejere, direktører, bestyrelsesmedlemmer m.v. Selskabets revisor har pligt til at gøre opmærksom på det ulovlige lån eller den ulovlige sikkerhedsstillelse i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og Erhvervsog Selskabsstyrelsen fører løbende kontrol med, om reglerne overholdes. Konsekvensen af at blive opdaget er, at lånet straks skal tilbagebetales med renter svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 7%. Selskabet må herudover forvente at skulle betale en bøde, der normalt svarer til 10% af det ulovlige låns størrelse. Kan det ulovlige lån eller sikkerhedsstillelsen ikke tilbagebetales, vil en kreditor herudover ofte kunne holde selskabets ledelse direktionen og/eller bestyrelsen - personlig ansvarlig for sit eventuelle tab. Langtidssygemeldinger på arbejdspladsen Når en medarbejder langtidssygemeldes har det ikke bare konsekvenser for medarbejderen selv, som udover en opslidende sygdom også mister en del af sit sociale liv. Også arbejdsgiveren, der mangler en medarbejder og påføres en række udgifter, og det offentlige, der må punge ud med sygedagpenge m.v., rammes. Det optimale for alle parter vil naturligvis som hovedregel være, at medarbejderen støttes og vejledes, så vedkommende hurtigt kan genoptage sit arbejde. Men for arbejdsgiveren kan eneste udvej i nogle tilfælde være en opsigelse af den syge medarbejder. For så vidt angår funktionærer har arbejdsgiveren mulighed for at anvende Funktionærlovens 5, stk. 2, den såkaldte 120 dages-regel. Reglen skal direkte være aftalt i medarbejderens ansættelsesbevis for, at arbejdsgiveren kan påberåbe sig reglen. 120 dagesreglen giver, når en række betingelser er opfyldt, arbejdsgiveren mulighed for at opsige medarbejderen med én måneds varsel, uanset hvilket opsigelsesvarsel medarbejderen ellers har. Ved beregning af de 120 dage skal arbejdsgiveren være opmærksom på, at weekender og helligdage også medregnes, f.eks. hvis medarbejderen har været sygemeldt både fredagen før og mandagen efter en weekend. For at arbejdsgiveren kan opsige medarbejderen med henvisning til 120 dages-reglen, skal en række betingelser dog være opfyldt: Funktionæren skal have oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, De 120 sygedage skal ligge indenfor en periode på 12 måneder, regnet baglæns fra opsigelsestidspunktet og uden hensyn til kalenderåret. Opsigelsen skal falde i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens funktionæren stadig er syg, Har arbejdsgiveren ikke medtaget 120 dages-reglen i ansættelsesbeviset, er det dog ikke ensbetydende med, at den langtidssyge medarbejder ikke kan opsiges i sygdomsperioden. Opsigelse i en medarbejders sygdomsperiode indebærer dog en øget risiko for, at arbejdsgiveren pålægges at betale godtgørelse til medarbejderen for usaglig afsked. Ved vurderingen af, om en opsigelse har været saglig, lægges der bl.a. vægt på, hvor belastende medarbejderens fravær er for virksomhedens drift, hvor længe medarbejderen har været ansat i virksomheden, hvor længe medarbejderen har været sygemeldt, hvad udsigten for tilbagevenden er, og hvad sygdommen skyldes, herunder om den skyldes forhold på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har en række muligheder for at indhente oplysninger til brug for vurderingen af, om og hvornår medarbejderen kan forventes at vende tilbage, og om medarbejderen eventuelt helt eller delvist kan varetage andre opgaver end de hidtidige. Man har således som arbejdsgiver bl.a. mulighed for at kræve at have en skriftlig sygemelding i hænde på 2. fraværsdag, mens man på 4. sygedag kan kræve en lægeerklæring udstedt. Herudover har arbejdsgiveren mulighed for at afkræve funktionærer en såkaldt varighedsattest, når funktionæren har haft mere end 14 dages sygefravær. Varighedsattesten er en erklæring fra medarbejderens læge, som angiver sygdommens forventede varighed, og beskriver sygdommens nærmere karakter, uden dog at angive præcis hvilken sygdom medarbejderen lider af. Den 1. maj 2006 flytter Advokatgruppen København fra Toldbodgade 31 til 550 kvm på adressen Amaliegade 15 - ganske få skridt fra Amalienborg. Den smukke rokokoejendom er tegnet af hofarkitekt N. Eigtved og opført i 1754-56. Ændrede om Ny adresse Advokatgruppen beskæftiger sig i forvejen i ganske betydeligt omfang med sportsjura. Således er advokat Gitte Nedergaard advokat for bl.a. Dansk Håndbold Forbund og Team Badminton Århus. ***** I november tiltrådte tillige advokat Eva Kaya, der operer med udgangspunkt i Advokatgruppens kontor i Toldbodgade, og primært skal arbejde med internationale kontrakter, generel erhvervsret, insolvensret og dødsboer. Eva Kaya, f. 1974, er juridisk kandidat fra Århus Universitet og har tillige studeret på University of Leicester, England. Hun blev advokat i 2003. Advokat Eva Kaya, LL.M. Eva Kaya, der kommer fra en stilling hos advokatfirmaet Philip & Partnere, taler i et vist omfang tyrkisk og forventes derfor også at skulle beskæftige sig med retsforhold i relation til Tyrkiet, som Advokatgruppen i forvejen arbejder en del med. Ny partner Den 1. januar 2006 indtrådte advokat Jørgen Lykkegård som partner i Advokatgruppen I/S.
side 4 Den 1. januar 2006 trådte nye regler for beskatning af aktieavancer i kraft. Lovændringen har medført, at den ofte udskældte 100.000 kroners-regel og reglen om 3 års ejertid er afskaffet. Dette har medført en række lettelser for investorer med investeringer i frie midler i forhold til de hidtidige regler om beskatning af aktieavancer og bl.a. bevirket, at det generelt er blevet nemmere for den enkelte investor at beregne den skattemæssige konsekvens af at realisere en gevinst. Ophævelsen af 3 års-reglen og 100.000 kroners-reglen har således bevirket, at det fra 1. januar 2006 ikke længere er nødvendigt dels at holde styr på, om aktierne har været ejet i over eller under 3 år og dels, at det ikke længere er nødvendigt at tænke på, hvor stor en samlet sum, der er investeret. De gamle regler 100.000 kroners-reglen og reglen om 3 års ejertid indvirkede før årsskiftet i høj grad på, hvorledes den enkelte investor blev beskattet i forbindelse med realisering af en gevinst. Før lovændringen var reglerne nemlig sådan, at realiserede gevinster på f.eks. børsnoterede aktier, som var ejet i mere end 3 år, og som holdt sig under 100.000 kroners-grænsen (grænsen var reelt kr. 136.600 i 2005 som følge af at beløbet undergik en årlig regulering), var skattefri. Gevinster, som blev realiseret inden 3 år efter erhvervelsen, blev derimod beskattet som kapitalindkomst med en beskatningsprocent på op til 59. Oversteg den samlede investering beløbsgrænsen i 100.000 kronersreglen, og var ejertiden under 3 år, blev gevinsten ligeledes beskattet som kapitalindkomst, mens gevinster på f.eks. børsnoterede aktier, som var ejet i mere end 3 år, blev beskattet som aktieindkomst med en beskatningsprocent på 43. 100.000 kroners-reglen og reglen om 3 års ejertid medførte en række uhensigtsmæssigheder, som f.eks. udmøntede sig i, at investorer undertiden undlod at sælge aktier på trods af viden om, at disse med al sandsynlighed ville falde i kurs, alene fordi man som investor skulle betale mindre skat, hvis man ventede med at realisere gevinsten. De nye regler Med de nye regler er skattefriheden for mindre aktiebeholdninger ejet mere end 3 år og 100.000 kroners-reglen afskaffet. Alligevel indeholder de nye regler så betydelige fordele, at lovændringen generelt set må betragtes som en sejr for investorerne. Dette ikke mindst fordi den almindelige dansker bl.a. som følge af de meget store stigninger på boligmarkedet har fået flere penge mellem hænderne, hvorfor 100.000 kroners-reglen for et stigende antal investorer kom til at virke som en alvorlig hæmsko i relation til investeringslysten. De nye regler opererer med to forskellige beskatningssatser, nemlig 28 eller 43 %. Gevinster på op til kr. 43.300 beskattes ifølge de nye regler med 28 %, mens gevinst herudover beskattes med 43 %. Opgørelsen af aktiegevinster sker for hvert kalenderår, og den enkelte investor bør derfor naturligvis overveje, om en realisering af en gevinst skal udskydes til det efterfølgende kalenderår, såfremt investor ved realiseringen vil overskride beløbsgrænsen på kr. 44.300. Endelig giver de nye regler også investorerne mulighed for tabsfradrag i videre omfang end de gamle regler. Overgangsregler Den ændrede lov om beskatning af aktieavancer indeholder ud over ovennævnte regler også en overgangsordning der primært er medtaget af hensyn til de investorer, som allerede havde indrettet sig i forhold til de tidligere regler, og som derfor ville blive ramt hårdt af lovændringen. Overgangsreglerne bevirker i hovedtræk, at investorer, som ved årsskiftet 2005/2006 lå under 100.000 kronersgrænsen, forsat vil kunne sælge deres aktier skattefrit efter en ejertid på 3 år. Overgangsordningen medførte naturligvis, at en række investorer inden årsskiftet supplerede eller reducerede porteføljen, således at denne lå lige under 100.000 kroners-grænsen. Nyt om aktieavancebeskatning Pensionsmidler støtter iværksætteri Fra 1. oktober 2005 har det været muligt for personer med opsparing i rateog kapitalpensioner at investere pensionsmidlerne i unoterede aktier og anparter. Reglerne er et led i regeringsgrundlaget Danmark som førende iværksættersamfund. Reglerne betyder at unoterede virksomheder, herunder ganske nystiftede selskaber, nu kan tiltrække kapital fra personer, som ønsker at investere en del af deres pensionsmidler. Reglerne betyder imidlertid ikke blot, at unoterede virksomheder nu har fået mulighed for en øget kapitaltilførsel, men også som en naturlig følgevirkning at de tilføres kompetence i form af engagerede medejere. De nye regler betyder, at af pensionsformuer mellem kr. 500.000 og kr. 2.000.000 må 20 % placeres i depoter med unoterede aktier. Jørgen Lykkegård tiltrådte i 2004 som advokat hos Advokatgruppen, hvor han ikke mindst beskæftiger sig med immaterialret. Advokat (L) Jørgen Lykkegård, ph.d. Jørgen Lykkegård har tidligere i sin karriere fungeret som forskningsassistent og amanuensis på Århus Universitet, hvor han skrev sin ph.d.-afhandling om Goodwillgodtgørelse og betydningen af handelsagentdirektivet 86/653/EFØ for handelsagenter og andre afsætningsformidlere. Ny advokatfuldmægtig I midten af januar tiltrådte Katrine Louise Mogensen som fuldmægtig på Advokatgruppens kontor i Horsens. Advokatfuldmægtig Katrine Mogensen Katrine Mogensen, der i en periode op til sin tiltræden har fungeret som trainee hos Advokatgruppen er 25 år og har kursusfag i bl.a. køb af fast ejendom, samlivsret, familieskifteret, dødsboskifteret og insolvensret.
af pensionsformuer mellem kr. 2.000.000 og kr. 4.000.000 må 50 % placeres i depoter med unoterede aktier. af pensionsformuer over kr. 4.000.000 kan 75 % placeres i depoter med unoterede aktier. En række betingelser skal dog være opfyldt for, at man kan investere på denne måde. Det er f.eks. en betingelse, at man højst ejer 25 % af kapitalen i det unoterede selskab. Ved opgørelsen af,hvor stor en del af kapitalen, den enkelte investor eventuelt ejer, medregnes ud over ejerandele via pensionsmidler også ejerandele via egne frie midler samt nærtståendes ejerandele. Ud over betingelsen om at ejerandelen skal være under 25 % i det eller de selskaber, hvori der investeres, gælder det som betingelse for anvendelse af ordningen, at investeringen i det enkelte selskab skal være på minimum kr. 100.000. Reglerne medfører bl.a., at bestyrelsesmedlemmer i unoterede selskaber nu kan etablere et økonomisk medejerskab i forhold til den virksomhed, hvis interesser pågældende skal varetage, ligesom medarbejdere fremover vil have mulighed for via pensionsmidler at blive medejere af arbejdsgivervirksomheden. Sådanne investeringer vil givetvis ofte kunne være medvirkende til at ensrette virksomhedens og medarbejderens interesser og dermed optimere driften. Ét firma ét telefonnummer ét telefaxnummer: 70 10 13 30 70 21 13 30 Aldersbegrænsninger i direktørkontrakter Der har i mange år været almindeligt, at danske virksomheder indsætter aldersbegrænsninger i direktørers ansættelseskontrakter, således at ansættelsesforholdet automatisk ophører, når direktøren når en bestemt alder. Fremgangsmåden er imidlertid problematisk, såfremt den i kontrakten anførte fratrædelsesalder ligger under pensionsalderen på 65 år, idet en lovbekendtgørelse fra januar 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet bl.a. forbyder forskelsbehandling på grund af alder. Lovbekendtgørelsen fastslår, at der ikke er noget til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 65 år. Baggrunden for, at en bestemmelse om afskedigelse, når side 5 lønmodtageren fylder 65 år, er gyldig, er, at lønmodtagere netop fra det 65. år opnår ret til folkepension, og qua dette er sikret et forsørgelsesgrundlag på trods af afskedigelsen. Det betyder omvendt, at en helt sædvanlig bestemmelse om, at direktøren skal fratræde i forbindelse med sin 60 års fødselsdag, er ugyldig. Ønsker en virksomhed, hvis direktør har en kontrakt med en ugyldig bestemmelse om automatisk fratræden ved det 60. år, at afslutte samarbejdet med direktøren, på dette tidspunkt, må dette ske ved, at direktøren opsiges separat. En sådan fyring kan imidlertid meget vel aktivere ekstraordinære økonomiske kompensationer i form af frivillige eller påtvungne gyldne håndtryk. Mulighederne for håndhævelse af immaterialrettigheder skærpes Der er i de seneste år gennemført vidtgående muligheder for, at en virksomhed med hjælp fra både toldvæsnet og fogedretten kan gribe ind og beslaglægge varer og derved sikre sig bevis for, at der er sket retsstridig anvendelse af den krænkede virksomheds immaterielle rettigheder. I tråd med denne udvikling har Folketinget vedtaget en række lovforslag vedrørende implementeringen af EU-direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle rettigheder til ikrafttræden i løbet af 2006. Patentgruppen Advokatgruppens søstervirksomhed, Patentgruppen, der hidtil har delt lokaler med Advokatgruppen Århus på 5. sal i Arosgården på Åboulevarden 31,flyttede den 1. november 2005 en etage ned i bygningen, hvor man nu på 4. sal okkuperer små 700 kvm. Begge virksomheder har således fået betydelig mere plads til deres fortsatte ekspansion. Patentgruppens kontaktoplysninger er bortset fra etagen uændret: Åboulevarden 31, 8000 Århus C. Telefon 86 19 90 20, telefax 86 19 91 91 og e-mail patent@patentgruppen.dk. Kurser Advokatgruppen afholder løbende interne efteruddannelseskurser, senest i december måned, hvor professor Lasse Højlund Christensen, Århus Universitet, underviste i emnet Virksomhedspant. Professor Lasse Højlund Christensen. The Multilaw Award På Multilaws verdenskonference 2005 i oktober i Zürich, hvor advokat Jørgen Pedersen i øvrigt for 15. gang
side 6 På grund af at direktivet er et minimumsdirektiv kan der være medlemsstater, som vælger at fastholde eller indføre videregående håndhævelsesmuligheder, end hvad direktivet foreskriver, og således også mere indgribende, end hvad der følger af de danske regler. De vigtigste ændringer i de danske regler er følgende: Bevissikring Det er fra 1. april 2006 ikke længere et krav, at der er tale om en ikke-ubetydelig erhvervsmæssig krænkelse af ens rettigheder. Fremover vil der kunne gennemføres bevissikringsundersøgelser, blot man på rimelig vis kan sandsynliggøre, at der er planlagt en krænkelse, og dette næsten uanset krænkelsens forventede omfang og karakter. Efter anmodning vil der endvidere i forbindelse med en retssag kunne gives et informationspålæg til en part eller en tredjemand, hvis der er sket eller har været planlagt en rettighedskrænkelse. Tredjemænd vil kunne gives et informationspålæg, hvis det kan sandsynliggøres, at de er i besiddelse af den ønskede information enten som følge af, at de er i besiddelse af de pågældende varer, er i færd med at anvende de pågældende tjenesteydelser eller i færd med at yde tjenester, der anvendes i forbindelse med de omtvistede aktiviteter. Sidstnævnte kan f.eks. være en internetudbyder. Skadeserstatning Det må forventes, at erstatningsniveauet fremover vil blive højnet, når der sker retsstridig anvendelse af andres rettigheder. Dette må forventes at gælde både i medfør af patent-, chips-, designog varemærkeloven, der fra 1. januar 2006 giver domstolene udvidede muligheder for udmåling af erstatning. Erstatningen vil fortsat skulle fastsættes med udgangspunkt i den krænkede parts dokumenterede eller sandsynliggjorte tab. Det nye kriterium er, at domstolene kan tillægge den krænkende parts uberettigede fortjeneste betydning. Det forventes derfor, at der i nogle tilfælde vil kunne blive udmålt en erstatning, der reelt overstiger den krænkede virksomheds tab. Det nye kriterium for udmåling af erstatning forventes især brugt, når den krænkede indehaver er en person eller virksomhed med få økonomiske ressourcer. Som et tillæg til de bedre muligheder for udmåling af skadeserstatning, er der medtaget en ny regel om ret til godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Formålet med denne bestemmelse er efter det oplyste ikke, at der skal udmåles en godtgørelse svarende til en straf, men snarere at domstolene gives en adgang til på objektivt grundlag at udmåle en supplerende godtgørelse, hvor der bl.a. tages hensyn til rettighedshavers udgifter med påvisning og efterforskning af krænkelsen. De foranstaltninger til forebyggelse af misbrug, som immaterialretslovene tidligere har indeholdt, er stort set fastholdt. Det er endvidere blevet præciseret, at varer m.v. der krænker andres immaterielle rettigheder, kan kræves tilbagekaldt fra handlen eller tilintetgjort på krænkerens regning. Det kræver dog at krænkelsen er fastslået ved en dom. På begæring kan domstolene beslutte, at der tilsvarende på krænkerens regning skal ske en offentliggørelse af en dom eventuelt i uddrag i dagspressen, på relevante hjemmesider eller på anden vis. Endelig skal private personer også passe på, da reglerne ikke længere forudsætter erhvervsmæssig krænkelse i ikkeubetydeligt omfang. Ud over at der er sket en harmonisering af patent-, chips-, design- og varemærkeloven, er der også sket væsentlige ændringer i ophavsretsloven vedrørende skadeserstatning og forebyggende foranstaltninger, og der er som noget helt nyt indsat bestemmelser herom i Lov om plantenyheder og i Fødevareloven. Seminar om investering i fast ejendom I november 2005 afholdt Advokatgruppen i samarbejde med EjendomsInvest A/S og Mortensen & Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab, et seminar om investering i fast ejendom. Advokat Dr. Helene Boriths Müller Arrangementet afholdtes på kunstmuseet Aros i Århus og tog særligt sigte på at belyse forhold af betydning for investeringer i Tyskland, idet der netop nu p.g.a. en længere periode med stagnerende priser på ejendomme i Tyskland og modsvarende stærkt stigende priser på det danske marked er stor bevågenhed om og aktivitet på ejendomsmarkedet syd for grænsen. Udover en generel belysning af de grundlæggende momenter i en god ejendomsinvestering havde seminaret særlig fokus på de juridiske problemstillinger i forbindelse med investering i Tyskland. Advokat Dr. Helene Boriths Müller, Advokatgruppen Luxembourg, der er tyskuddannet jurist, redegjorde for de særlige juridiske forhold, der adskiller sig fra en investering i danske ejendomme, genvalgtes til Multilaws bestyrelse og dermed er det anciennitetsmæssigt ældste medlem, uddeltes the Multilaw Award. Prisen uddeles hvert år til en organisation, gruppe eller en person, som har ydet en særlig indsats indenfor internationale retsforhold, internationale forretningsrelationer eller vedrørende mellemfolkelige eller almenmenneskelige forhold. Prisen gik i år til det internationale fodboldforbund FIFA for dets mangeårige arbejde på det sociale og mellemfolkelige plan. Multilaws nyvalgte formand, australieren Steven Jerrard, overrakte prisen til FIFAs repræsentant, Jérôme Champagne, under en højtidelighed i et af Zürichs ældste laugshuse, Zur Meisen. Multilaw Bruxelles Multilaw har to medlemsfirmaer i Bruxelles, hvoraf Crosby Renouf udelukkende beskæftiger sig med EUret og tæller advokater fra en række europæiske lande. Det andet Bruxelles-medlemsfirma, de Scheemaecker, arbejder med afsæt i belgisk ret med lokale og internationale retsforhold og er netop fusioneret med et andet advokatfirma under navnet Cairn Legal.
side 7 herunder notarsystemet og lejeforhold, samt de muligheder for skattefrihed på gevinster, der er ved oprettelse af et såkaldt SICAR- holdingselskab i Luxembourg Statsautoriseret revisor Tage Andersen, Mortensen & Beierholm, satte fokus på de skattemæssige momenter ved en investering i tyske ejendomme, hvor det ikke mindst er væsentligt at have opmærksomheden rettet mod afskrivningsreglerne og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med mulighed for lempelse for skat betalt i Tyskland. Salgsdirektør Jesper Damborg og Chefkonsulent John Büchler fra EjendomsInvest A/S gennemgik de forhold, som EjendomsInvest A/S lægger vægt på som professionel udbyder af ejendomme i Norden, Polen og i stigende grad Tyskland. Bl.a. lægger man stor vægt på, at ejendommene er placeret centralt i større byer med udviklingspotentiale, og at lejerne er kendte virksomheder med dokumenteret indtjeningsevne. Interesserede i ejendomsinvestering i Tyskland er velkommen til at kontakte advokat Ole Søgaard-Nielsen. Bolius Advokat Ole Søgaard-Nielsen (yderst t.h.) Siden begyndelsen af 2005 har Advokatgruppen samarbejdet tæt med Bolius, Boligejerens Videncenter A/S, der har base i Ballerup - og samarbejdet er under stadig udvikling. Bolius, der ejes af Fonden Realdania, er en uafhængig virksomhed, som arbejder for at formidle viden til og rådgive boligejere. Fonden RealDanias formål er at højne livskvaliteten gennem det byggede miljø. Et af Bolius' formål er at gøre det attraktivt, nemt og almindeligt for boligejerne at anvende professionel rådgivning til bygningsspørgsmål. Bolius henvender sig til alle med interesse for bolig, men tilbyder en lang række særlige fordele til medlemmer, herunder professionel rådgivning af bygningskonstruktører, arkitekter, m.fl. I dette forum af rådgivere deltager Advokatgruppen med gratis juridisk rådgivning. Bolius rådgiver boligejere, når de skal bygge om eller til, foretage almindelig vedligeholdelse eller sælge eller købe. Advokatgruppen leverer artikler til Bolius hjemmeside og gennem Bolius til boligportalen www.boligzonen.dk om juridiske forhold i relation til køb, salg og besiddelse af fast ejendom. Læs nærmere om Bolius på www.bolius.dk. Bolius har netop lanceret Bolius Idépris, der vil køre som en årlig konkurrence frem til 2010. På www.boliusidepris.dk kan man tilmelde sig konkurrencen og læse mere om, hvorledes man som privat ejer af et enfamiliehus kan vinde op til kr. 250.000 af en samlet præmiesum på kr. 1.400.000, hvis man senest den 30. marts 2006 tilmelder sig konkurrencen om idéer til forbedring af boligen indenfor kategorierne 60 er/70 er-huset, køkken/alrum og badeværelse. Luxembourg afskaffer formueskat Ved lov af 23 december 2005 har Luxembourg fra og med indkomståret 2006 endeligt afskaffet formueskatten for privatpersoner. Dette skete i forbindelse med introduktionen af en kildeskat på renteindtægter på kun 10%. For velhavende personer betyder dette, at formuesubstansen ikke beskattes mere og afkastet kun beskattes med en relativt lav skatteprocent. Før introduktionen af kildeskatten på renteindtægter blev disse beskattet sammen med øvrige indtægter. Herved kunne de i værste fald beskattes med op til 38 %. Dette faktum førte før i tiden til, at mange undlod at opgive deres renteindtægter. Den i Luxembourg gældende bankhemmelighed forhindrede, at staten havde mulighed for at opdage sådanne skatteunddragelser. Den luxembourgske regering går ud fra, at afskaffelsen af formueskatten sammen med introduktionen af den relativt lave kildeskat på renteindtægter og den omstændighed, at arv til børn og mellem ægtefæller (der har fælles børn) ikke er belagt med arveafgift, kan virke tiltrækkende på en række velhavende personer. Luxembourg forsøger at trække disse personer til landet uden dog at ville konkurrere med Monaco. Fra luxembourgsk side insisterer man på, at landet ikke er et skatteparadis! www.advokathotline.dk 70 20 13 36 Ordet Cairn er keltisk for de små stenpyramider, som man i tidligere tider byggede for at lede rejsende på vej de steder, hvor klima og terræn gjorde det vanskeligt at opsætte skilte eller andre landemærker. Cairn Legal består af 15 advokater, der arbejder med et bredt udsnit af erhvervsretlige forhold. Bogudgivelse I oktober 2005 udgav Multilaw på det internationale juridiske forlag Kluwers bogen How to Hire and Fire in 76 Jurisdictions. Bogen besvarer nogle af de hyppigste spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold i et stort antal lande og er så vidt vides den første af sin art - i hvert fald så vidtfavnende. Advokaterne Michael Bach Jensen og Jørgen Lykkegård står for de danske indlæg i bogen. Til denne udgave bidrog bl.a. Jørgen Pedersen, Jørgen Lykkegård, Rasmus Thusgaard, Kristina Meier Sørensen, Ole Søgaard-Nielsen, Helene Boriths Müller
Telefon 70 10 13 30 Telefax 70 21 13 30 ADVOKATGRUPPEN ÅRHUS Arosgården, Åboulevarden 31 DK-8000 Århus C aarhus@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN HORSENS Vitus Berings Plads 1 DK-8700 Horsens horsens@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FREDERICIA Danmarksgade 8 DK-7000 Fredericia fredericia@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN KØBENHAVN Toldbodgade 31, 5. DK-1253 København K koebenhavn@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN LUXEMBOURG 9, Place Clairefontaine L-1341 Luxembourg Tlf. 00352 26 19 0804 Fax 00352 26 19 08 03 luxembourg@advokatgruppen.dk ADVOKATGRUPPEN FLENSBURG Lise-Meitner-Str. 1 D-24941 Flensburg Tlf. 0049 461 14 10 90 Fax 0049 461 14 10 990 flensburg@advokatgruppen.dk www.advokatgruppen.dk www.patentgruppen.dk www.multilaw.com Ansvarshavende redaktion: advokat Jørgen Pedersen