Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Landskaber Landskabet er dynamisk og under konstant forandring. Nogle forandringer er et resultat af naturens egne kræfter, f.eks. tilgroning af heder, stormfald, vindens virke på klitområder eller havets nedbrydning af kyster. Mange forandringer i naturen og landskabet skyldes dog også menneskets påvirkning og udnyttelse. Som konsekvens af samfundsudviklingen præges landskabet i stigende grad af tekniske anlæg, veje, vindmøller m.m., som på forskellig vis har indflydelse på omgivelserne. Geologi De iøjnefaldende geologiske formationer i landskabet er fortællende om udviklingen og processerne i landskabets udvikling. Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet og for menneskers udnyttelsesmuligheder i landskabet. Mange geologiske landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi. Det er kommunalbestyrelsens mål at beskytte værdifulde landskaber, herunder værdifulde geologiske landskabstræk som hatbakker, randmorænebakker, dødislandskaber, ådale m.v. at beskytte de værdifulde geologiske landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v. at beskytte landskabet mod spredt bebyggelse. Redegørelse 124 Landskaber Særlige landskabelige beskyttelsesområder De særlige landskabelige beskyttelsesområder er de områder, der rummer de største landskabelige beskyttelsesinteresser, og de omfatter områder med særlige udsigtsforhold og/eller lokaliteter, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk områder, som har særlig geologisk interesse og som også indeholder natur- og kulturelementer. Områderne er særligt sårbare overfor byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller, master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. Større sammenhængende landskabsområder De større sammenhængende landskabsområder omfatter noget større områder med betydelige landskabelige værdier, herunder også de mest velbevarede hovedgårdslandskaber. De større sammenhængende landskabsområder er sårbare overfor større tekniske anlæg og bør derfor især friholdes for sådanne anlæg, med- mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis Disse landskabsområder kan også være sårbare overfor byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkrete tilfælde, idet de enkelte større bysamfund bør sikres rimelige udviklingsmuligheder. Det åbne land i øvrigt Det åbne land i øvrigt dækker de områder og landskaber, der ligger uden for de særlige landskabelige beskyttelsesområder. Der er også landskabsinteresser og værdier i det åbne land i øvrigt. I disse områder er det især væsentligt at sikre, at planlægningen for byudvikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn til landskabets karakter og bæreevne. Geologi Langeland er dannet af Storebæltsgletscheren under sidste istid. En del af gletscherens israndslinier forløber på langs gennem Langeland. Herfra kan de følges videre mod nord og nordøst over Sprogø til det Sydsjællandske bakkeland. På Langeland er der i isens randzone afsat lange, parallelle rækker af 10-20 meter høje bakker. Disse hatformede bakker, hvoraf der er tæt på 700, findes spredt over hele øen. Særligt flotte eksemplarer findes ved Nørreskov 5 km syd for Spodsbjerg, ved Nordenbro og Fakkebjerg 2 km øst for Bagenkop. Østkysten og dele af vestkysten er typiske udligningskyster med korte klintstrækninger, afbrudt af flade partier, hvor tidligere havbugter er blevet lukket af tanger og volde. I modsætning hertil fremtræder vestkysten ved Lindelse Nor som en udpræget lækyst med vige, bugter og strandenge. I forhold til tidligere har staten sat fokus på geologi, og kommuneplanen skal sikre værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring og de værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Ligeledes skal værdifulde profiler, der afdækkes ved evt. råstofgravning søges bevaret.

Bakkerne på Langeland og deres fortsættelse i Storebælt til Korsør er et enestående fænomen i Danmark. Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng, fremstår intakte og klart i landskabet. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer, især omkring Spodsbjerg, kan forløbe frit. Sikring af geologiske bevaringsinteresser er udskilt til et selvstændigt punkt i planloven, fordi de udgør en særskilt interesse udover den landskabelige. Landskaber med varierende geologiske formationer og særlige geologiske værdier illustrerer landets geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske processer, og de har dermed særlig betydning for forskning og undervisning samt for befolkningens naturforståelse. Sikringen danner tillige grundlag for kommunens administration af planlovens landzonelovbestemmelse. Geologiske beskyttelsesinteresser I og omkring Langeland Kommune er følgende områder udpeget som særlige geologiske interesseområder: Hatbakker Langelands ca. 690 hatbakker er 10-20 meter høje grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet i de skakternede sprækker, der med et russisk ord kaldes crevasser, i randen af en inaktiv gletsjer. Hvor to sprækker skar hinanden, blev der dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søernes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Der er dog stadig usikkerhed om tolkningen. Bakkerne har fået navn efter en kvindelig geologs klokkehat af den type, der var på mode i 1920erne. Ved Nordenbro og Næbbeskov er der særligt flotte eksemplarer. De parallelle rækker af små hatformede enkeltbakker løber svagt skævt på Langelands hovedretning, og et fremtrædende bælte af disse bakker træder ud i kystlandskabet omkring Spodsbjerg. Her afspejler det sig som en vekslen mellem små, fremspringende klinter og marint forland i lavningerne. Området ligger i øvrigt nær ved 0-isobasen. Strøg af hatformede enkeltbakker rammer kystzone. 125

Det Sydfynske Øhav Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der udviklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremspringende punkter, vinkelforland hvor to strømme mødes og tilgroede strandenge. Det Sydfynske Øhav har international værdi på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det er velbenyttet til både turisme, undervisning og forskning. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Det er også vigtigt, at der ikke sker indgreb i strandområderne og at disse holdes åbne. Gulstavs Klint På Langelands sydspids er der mange hatbakker: grusbakker, der ligger i det jævne terræn. Muligvis blev de dannet, hvor to sprækker i randen af en inaktiv gletsjer skar hinanden. Der blev dannet en sø med grusbund. Da gletsjeren smeltede bort, lå søernes grusbund tilbage som bakker i lange rækker. Hatbakkerne ved Dovns Klint, Gulstavs Klint og Dimesodde bliver gnavet af kyststrømmen, og materialet bliver ført om til strandsøen Keldsnor. Noret var en fjord i Stenalderen, men er i dag afsnøret af den stenede strandvold. Klinterne, strandvolden og Keldsnor har stor forsknings-, undervisnings- og turistmæssig værdi, som et eksempel på strømmens erosion og aflejring langs en kyst. Hatbakkerne er et enestående fænomen i Danmark. Det er vigtigt, at hatbakkerne og deres omgivelser, deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremstår intakte og klart i landskabet. Det er også vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe uhindret. Bred variation af kystformer tilknyttet et druknet glaciallandskab. Udlignet kystlandskab præget af kystklinter i enkeltbakker. Strandsø afspærret af strandvold med 20-30 cm store sten. 126

Ristinge Klint Klinten er 25 m høj og ca. 2 km lang. De ældste lag er Det Blanke Ler og Cyprina Ler, der er aflejret i hhv. ferskvand og i havet under sidste mellemistid, Eem. Det viser, hvordan havet steg i mellemistiden. Derover er der Det Hvide Sand fra sidste istid, Weichsel, der er aflejret af vinden, der blæste bort fra en gletsjer. Derover er der 4 moræne- og smeltevandslag fra 4 forskellige gletsjere, der gled over Danmark under sidste istid. Den næstsidste gletsjer skubbede de ældre lag op i de 34 flager, der i dag udgør klinten. Klinten har international betydning for forskning og undervisning, da den viser klimahistorien under sidste mellemistid og istid, og da den har en central placering for historien om dannelsen af det nordeuropæiske landskab. Den har været undersøgt siden 1841. Det er vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit, så klintprofilet holdes åbent. Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens 36, stk. 1 nr. 3 med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. husdyrgodkendelsesloven. Retningslinier 8.1.1 I de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 3) kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan dog realiseres. 8.1.2 De større sammenhængende landskabsområder (jf. hovedkort 3) skal friholdes for større bebyggelse og større tekniske anlæg, medmindre det kan sikres, at hensynet til de landskabelige værdier kan løses. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til bebyggelse, herunder tekniske anlæg, kan kun ske, hvis det er godtgjort, at de landskabelige interesser ikke tilsidesættes. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan dog realiseres. Nøglelokalitet for Syddanmarks glacialstratigrafi. GeoSites Flere af de geologiske interesseområder har international betydning for forskning og undervisning. I Danmark er der udpeget 38 sådanne GeoSites, fordelt på 12 temaer. I og omkring Langeland Kommune er Ristinge Klint og det Sydfynske Øhav udpeget til at have international videnskabelig betydning. 8.1.3 I det åbne land i øvrigt (jf. hovedkort 3) kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt landskabsinteresserne ikke herved tilsidesættes i væsentligt omfang. 8.1.4 Landskabskiler i og mellem byerne skal friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land, af byens placering i landskabet samt på at skabe attraktive rammer for rekreation. 8.1.5 Anlæg skal tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og -materiale samt ved belysning for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet. 127

8.1.6 Nye anlæg må ikke forringe karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, - herunder geologiske og værdifulde landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhænge. De må ej heller sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. 8.1.7 Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Råstoffer Fra de dybereliggende dele af undergrunden indvindes der olie, naturgas og salt. Disse råstoffer er omfattet af undergrundsloven Energistyrelsen har ansvaret for den del af råstofadministrationen. Råstoffer til bygge- og anlægsformål m.v., som f.eks. sand, grus, sten, ler, kalk og tørv, er omfattet af råstofloven. Hovedparten af råstofferne indvindes på landjorden, men sand, grus og sten samt skaller indvindes også på havbunden. I forbindelse med kommunalreformen overtog regionerne plankompetencen på råstofområdet. Region Syddanmarks råstofplan blev vedtaget i februar 2009. Regionen har i Råstofplanen ikke udpeget grave- og interesseområder for råstofindvinding i Langeland Kommune. helhed. Derfor skal byudvikling og lignende ske i tilknytning til byerne og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De særlige landskabelige beskyttelsesområder og større sammenhængende landskabsområder der ligger inden for den kystnære zone skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. I regionplanen for Fyns Amt er kystnærhedszonen opdelt i 2 zoner. Inden for de generelt udpegede landskabelige interesseområder er retningslinjerne meget restriktive, mens retningslinjerne i den øvrige del af kystnærhedszonen er mere lempelige. Områderne er angivet på kortbilag 3. Det er vigtigt, at befolkningen sikres adgang til landskaberne med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. I 2004 udgav Fyns Amt Friluftspolitik i Fyns Amt. Heri er angivet eksisterende adgangsmuligheder og offentligt tilgængelige opholdsarealer ved kysten. Kortet kan ses på (Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside). Strandbeskyttelseslinjen er konkret fastlagt og tinglyst på den enkelte ejendom. Der henvises til vejledning om administration om strandbeskyttelse på www. sns.dk. Kystnære zone Den kystnære zone er en ca. 3 km bred zone, der ligger langs med Danmarks kyster. Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven, og hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning er enestående i Europa. Det er kommunalbestyrelsens mål at medvirke til at sikre de kystnære landskaber og områder som nationale interesseområder. Redegørelse Planlægning i kystnærhedszonen skal sikre, at kyststrækningerne fortsat bevarer deres karakter og Kystnærhedszonen er en 3 km bred zone, hvor der stilles særlige krav til planlægningen. Retningslinier 8.1.8 I den kystnære zone finder retningslinje 8.1.1 anvendelse inden for såvel særlige landskabelige/ geologiske beskyttelsesområder som inden for større sammenhængende landskabsområder. 8.1.9 I den kystnære zone uden for disse områdetyper skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. Med undtagelse af få områder er stort set hele Langeland beliggende i den kystnære zone og der kan derfor tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne i de kystnære zoner. 8.1.10 Offentlighedens adgang til kysterne og til oplevelsen af de særligt værdifulde landskaber skal sikres og udbygges. 128

Strandbeskyttelseslinien I områder der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, må der ifølge naturbeskyttelsesloven ikke finde tilstandsændringer sted. Der er således tale om en forbudszone, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, hegning, terænændring m.v. og hvor der er forbud mod udstykning og fastlæggelse af nye skel. Strandbeskyttelseslinjen administreres af miljøcentrene. Fredede arealer Fredede arealer er i selv beskyttede gennem servitutter på de berørte ejendomme. Fredede arealer med et landskabeligt sigte er dog angivet på hovedkort 3. Handling Adgang Langeland Kommune vil i den kommende periode udarbejde en plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til både det åbne land og kysten. Dette skal ske på et for naturen bæredygtigt grundlag og skal sammentænkes med stinet, opholdsarealer, pladser til isætning af kajakker m.m. Landskabskaraktermodel Langeland Kommune vil igangsætte en kortlægning af landskabet i kommunen, hvor der ved hjælp af en landskabskaraktermodel vil blive udført en mere detaljeret beskrivelse og værdisætning af landskabet. Modellen vil bl.a. danne grundlag for en revidering af de eksisterende udpegninger og det skal bl.a.. vurderes, om der er lokale geologiske interesser i kommunen, som endnu ikke er sikret ved kortlægning. Kortlægningen skal udmunde i en planlægning, der skal forbedre grundlaget ved vurdering af benyttelse og beskyttelse af landskabet og et grundlag for en hensigtsmæssig administration af landzonen og kystnærhedszonen. Herudover skal den udmunde i klare retningslinjer mht. fremtidige muligheder for placering af by og anlæg og sikre forbedrede adgangs- og opholdsmuligheder for offentligheden. 129

Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt kirkerne og deres omgivelser. Landskabet på Langeland er et kulturlandskab, overalt er det præget af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, og kan fortælle historie om tidligere generationers liv og virke. Historien kan opleves - ikke bare gennem fortidsminder og enkeltanlæg men også i afgrænsede områder i landskabet som kulturmiljøer. Kommunen har fået ansvaret for at beskytte kulturarven både i det åbne land og i byerne. Gennem planlægning, fredning, forvaltning og administration skal de kulturhistoriske miljøer og elementer, der afspejler den samfundsmæssige udvikling på Langeland sikres mod indgreb. Kommuneplanen kan sikre en vis beskyttelse af de kulturhistoriske interesser mod indgreb, men kan ikke sikre en egentlig bevarelse. Dette vil ofte kræve en mere direkte indsats. Den danske kulturarv omfatter hele fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Kommuneplanen omfatter den faste materielle kulturarv, - den kulturarv, der ikke umiddelbart kan flyttes og som findes i vores omgivelser i form af bl.a. bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer. Kulturmiljøer Ved kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. I Regionplan 2005 er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer. Inden for disse udpegninger skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Bevaringen af kulturmiljøerne i det åbne land skal ses i sammenhæng med bevaring af de landskaber og den natur, de indgår i. Udpegningerne er overført uændret fra Regionplan 2005 og er gengivet på hovedkort 3. I Langeland Atlas 2004 er der desuden udpeget 60 kulturmiljøer fordelt på hele øen. Kulturmiljøerne omfatter bl.a. hovedgårde, trafik, landsbyer og en række geografisk definerede kulturmiljøer. Kulturmiljøerne kan ses på: http://www.langelandatlas.dk/kulturmiljoer.asp Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser, agersystemer og landsbytomter fra landsbyer, som senere er nedlagt igen, inddæmninger etc., i alle tilfælde områder som rummer en stor koncentration af betydningsfulde kulturspor fra såvel forhistorisk som historisk tid. Det er kommunalbestyrelsens mål at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriske værdier mod indgreb, som forringer disse værdier at fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i Langeland Kommune gennem formidling. Redegørelse Kommuneplanen skal indeholde udpegninger og retningslinjer til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og af andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. For de udpegede særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder gælder, at områderne ikke kan inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling m.v., inden for de pågældende områder. De særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder fremgår af hovedkort 3 og er overført uændret fra Regionplan 05. Landsbyerne Med henblik på varetagelse af de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser foretog Fyns Amt i starten af 1980 erne en undersøgelse af ca. 600 landsbyer i det tidligere Fyns Amt. På det grundlag blev 24 landsbyer udpeget som særlige bevaringsværdige. To af disse landsbyer er beliggende i Langeland Kommune - Strynø By og Tranekær. 130

Tranekær Byen er ager- og engorienteret, randplaceret i sit ejerlav og anlag som en slynget vejby omkring den sydvest- nordøstgående Slotsgade, som udgør en del af den nord-sydgående hovedlandevej fra Rudkøbing til Lohals. Herudover er der 2 sideveje der gør øst ud af byen mod henholdsvis Stengade og Bammeskov og en sidevej, som fører vest ud af byen mod Åsø. Herudover er der en mindre vej Nygade i selv byen samt en allé nordvest for den slyngede Slotsgade. Temaplan En del potentielle kulturmiljøer afventer en nærmere vurdering og afgrænsning. Med henblik på at registrere og sikre værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, vil der i den kommende planperiode blive udarbejdet en temaplan om kulturhistorien. Herunder gennemføres en undersøgelse af de kulturhistoriske værdier i de landsbyer, der stadig ligger i åbent land. Planen skal bygge videre på og implementere det kulturhistoriske arbejde, der blev gennemført i Fyns Amt. Indtil der foreligger en temaplan vil Regionplan2005 blive videreført i uændret form. Strynø By Strynø By er anlagt midt på Strynø som en forteklyngeby, central placeret i sit ejerlav og agerorienteret. Størstedelen af byens gårde er flyttet ud efter udskiftningen, og byen præges af mange små huse, som ligger relativt tæt. En del af vejforløbet er bevaret, men reguleret, så de åbne pladser er væk. Strynø By er en velbevaret landsby i den forstand, at den oprindelige gadestruktur er bevaret, samt at den nuværende bytomts udstrækning svarer til bytomtens udstrækning for udskiftningen. Størstedelen af byens gårde er imidlertid udflyttet efter udskiftningen og ligger dermed ikke på deres oprindelige tomter, ligesom der heller ikke er synlige spor af de oprindelige tofteskel. Byens nuværende struktur og udstrækning bør bevares, hvorfor der ikke bør opføres bygninger uden for den nuværende bytomt. Enkelte nye bygninger vil kunne opføres, uden det går ud over byens helhedsindtryk, men der bør tages hensyn til den eksisterende bebyggelse, hvad angår placering, udformning, størrelse, materialevalg og farvesætning. Kirken og præstegården er placeret i den sydlige ende af byen, og Tranekær slot afslutter byen mod nord. Byen er tæt bebygget med huse, og udover Tranekærs Slots avlsgård, Ladegården er der 2 mindre gårde i byen. Disse er dog ikke længere i landbrugsmæssig drift, men overgået til andet erhverv. Umiddelbart nord for byen ligger Tranekær slotsmølle på en høj banke. Tranekær by er ingen landsby i gængs forstand, da byen kun rummer én gård, Ladegården, som fungerer som avlsgård for Tranekær gods. Byen er opstået som serviceby for Tranekær gods, hvilket den stadig bærer kraftigt præg af, og den er hovedby i Tranekær Kommune, hvorfor den har bevaret en stor del af sin oprindelige funktoner. Byen er særdeles velbevaret med hele det oprindelige gadenet intakt og med mange ældre velbevarede huse. Der er bygget meget få huse efter år 1900. Byen bør derfor søges bevaret i den nuværende skikkelse, og der bør derfor vises tilbageholdenhed med byggetilladelser i byen. Hvor det bliver nødvendigt at opføre nye bygninger, bør der tages hensyn til den eksisterende bebyggelse både med hensyn til placering, udformning, størrelsesforhold, materialer og farvevalg. Endvidere bør den nuværende beplantnings præg bevares, hvilket forudsætter en landskabsmæssig pleje. I sær bør alléerne bevares. Landskabet omkring byen bør bevar sit nuværende præg med store herregårdsmarker. Dette sikres bedst ved, at jorderne omkring byen fortsat er i landbrugsmæssig drift. 131

Udpegningerne fremgår af hovedkort 3. For både Tranekær og Strynø By er der udarbejdet bevarende lokalplaner. link Desuden er Strynø udpeget som særlige bevaringsværdigt landsbyejerlav. Hovedgårde Hovedgårdene har sat deres præg på landskabet med de store bebyggelsestomme, vidtstrakte marker, stengærder, alléer og skove. Udpegningerne omfatter hovedgårdsejerlav, der på regionalt niveau har særlige bevaringsinteresser. Bevaringsinteresserne knytter sig i vidt omfang til de store åbne markarealer, alléer og stengærder etc., men ofte rummer miljøet omkring bygningerne også kulturhistoriske værdier. Tranekær Slot og det tilhørende hovedgårdsejerlav er udpeget til at indeholde særlige kulturhistoriske værdier. Andre hovedgårde i Langeland Kommune indeholder ligeledes kulturhistoriske og landskabelige værdier, der vil blive undersøgt i temaplanen i den kommende planperiode. Kirkerne i det åbne land Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i landskabet. De fleste landsbykirker er middelalderlige bygningsværker af stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne. Alle kirker i det åbne land har ifølge Lov om naturbe- 132 skyttelse 19 en beskyttelseszone på 300 meter. Det indebærer, at nybebyggelse inden for beskyttelseszonen ikke må overstige 8,5 meter. Dette gælder også bygninger der er nødvendige for landbrugsdrift. Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi. Med henblik på en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirkerne, som stadig er åbne, videreføres de i regionplan 2005 udpegede beskyttelseszoner, jf. hovedkort 3. De udpegede kirkebeskyttelseszoner bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker. I kirkernes umiddelbare nærhed er der endvidere i flere tilfælde tinglyste fredninger de såkaldte Provst Exner fredninger. Alle ansøgninger om byggetilladelser, nedrivning mv. inden for disse arealer skal forelægges Fredningsnævnet. Fortidsminderne er beskyttet af museumslovens 29e og naturbeskyttelseslovens 18. Fortidsminder og arkæologiske interesser De ældste synlige spor af menneskets aktiviteter i landskabet er fortidsminder i form af høje, dysser og jættestuer fra oldtiden. Også voldsteder, broer, og mindesmærker fra middelalderen og fremefter kan være fortidsminder. Der er 177 fredede fortidsminder i Langeland Kommune. Der er offentlig adgang til de fortidsminder, der ligger på offentligt ejede arealer. Herudover har offentligheden adgang til en række privatejede fortidsminder som f.eks. Kong Humbles Grav og Langdyssen ved Hesselbjerg. Mange fortidsminder er synlige i landskabet, f.eks. gravhøje, voldsteder m.v. Men der ligger også mange fortidsminder gemt under jorden, f.eks. bopladser. Alle fortidsminder er beskyttet mod ødelæggelse i henhold til museumsloven. En del er varigt fredet og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før de er arkæologisk undersøgt. Odense Bys Museer fører tilsyn med fortidsminderne på vegne af Kulturarvsstyrelsen. Langeland Kommune skal pleje de fortidsminder, der ligger på kommunens arealer. Kommunen kan træffe aftale om pleje af privatejede fortidsminder.

På Kulturarvsstyrelsen hjemmeside, www.kuas.dk, er kulturarvsarealerne oplistet og beskrevet. Kystkulturmiljøer Langelands udvikling er naturligt præget af nærheden til kysten og havets ressourcer. Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i mindst 4 uger, og kommunen har meddelt ejeren om den vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 17, stk. 14 og 2. I Langeland Kommune er udpeget 4 særlige kystkulturmiljøer: Rudkøbing Søkøbstad: Den gamle havn med Strandgården og havnefogedboligen, havnekiosk, ventesal, færgehavn, pakhuse, badeanstalt og fiskerihavn, værftet med bedding. Godt eksempel på den typiske provinshavn med rødder i middelalderen. Grevebroen og Strynø By: Anløbsbro med lille pakhus og dampfærgerampe. Strynø By er et godt eksempel på landsbyen, der blev omdannet til en skipper- og søfartsby med små karakteristiske huse passet ind i den oprindelige landsby. Spodsbjerg: Fiskerihavn, færgegård og badehotel. Bagenkop: Fiskerbyens ældste boligkvarter. For de udpegede kystkulturmiljøer gælder, at områder i landzone ikke skal inddrages til byvækst formål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges særlig betydning. Temaplan Med henblik på at registrere og sikre værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, vil der i den kommende planperiode blive udarbejdet en temaplan om kulturhistorien. I den kommende temaplan vil formidling af kystkulturmiljøer i Langeland Kommune indgå som et tema. Bevaringsværdige bygninger De bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en vigtig del af vores kulturarv. I Kommuneatlas for Langeland fra 2004 er der gennemført en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i kommuneatlasset skal søges bevaret. Bygningerne kan ses på Langeland Atlas, www.langelandatlas.dk Bygninger, der ifølge lokalplaner ikke må nedrives, er ligeledes bevaringsværdige jf. lovgivningen. En fredet bygning har, til forskel fra en bevaringsværdig bygning, særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. De bevaringsværdige bygninger har mere regional eller lokal betydning. En fredning for en bygning gælder for såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig alene omhandler bygningens ydre. Det er staten, der administrer fredningerne, mens det er kommunen, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Temaplan Indsatsen for at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer for fremtiden vil indgå i den forestående temaplan om kulturhistorien. Handling Udover de samlede kulturmiljøer skal der også rettes en indsat mod beskyttelsen af de kulturhistoriske enkeltelementer og spor. Beskyttelsen kan ske gennem planlægning og administration ved at hindre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af de kulturhistoriske spor i landskabet. Når der udarbejdes lokalplaner, der berører de udpegede kulturmiljøer, skal disse indeholde bevarende bestemmelser. Lokalplaner med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre en fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder. 133

Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling, og ved bygge- og anlægsarbejder i det åbne land skal der vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering, hvor samspillet mellem natur og landskab og kulturmiljøinteresser vægtes ligeligt. Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi. Langeland Kommune vil deltage i udviklings- og samarbejdsprojekter omkring kulturmiljø, der kan få særlig betydning for kommunen. Konkret er kommunen blevet udpeget til kulturarvskommune sammen med de øvrige 3 kommuner omkring Det Sydfynske Øhav. Projektet har for Langelands vedkommende fokus på Rudkøbing Havn. Projektet skal beskrive og tydeliggøre 5 havnes kulturarv og belyse mulighederne for at anvende den maritime kulturarv som et middel til sydfynsk udvikling i respekt for bevaringshensyn. Resultater fra projektet skal kunne anvendes som strategiplan for den videre planlægning. Formidling Varetagelsen af kulturhistoriske hensyn er i vidt omfang afhængig af viden om de forskellige kulturspor i landskabet. Derfor kan formidling af kulturhistorien være et værdifuldt instrument i beskyttelsen af værdierne. Langeland Kommune vil i samarbejde med Langelands Museum skabe en stærkere bevidsthed om de forskellige kulturmiljøer og deres elementer gennem en øget formidling. Retningslinier 8.2.1 I de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder jf. hovedkort 3 kan alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. 1) Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres. Inden for de på hovedkort 3 udpegede særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder kan tilladelse til vandindvinding, der medfører sænkning af vand- Kulturmiljøer Langelands Kommunes kulturmiljøer er oprindeligt udpeget af Fyns Amt og beskyttet efter regionplanens bestemmelser. Kulturmiljøerne forvaltes og beskyttes nu efter kommuneplanen. Fredede bygninger De fredede bygninger i kommunen administreres af Kulturarvsstyrelsen. Generelt beskyttede fortidsminder samt sten- og jorddiger Miljøministeren (Miljøcenter Odense) har ansvaret for varige ændringer af fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, mens kulturministeren (Kulturarvsstyrelsen) har ansvaret for dispensationssager om ændringer af fortidsminder, tilsyn med sten- og jorddiger, tilsyn med fortidsmindets 2 meter beskyttelseszone (den dyrkningsfri bræmme) samt håndhævelse i forhold til sløjfning af diger. Staten har ansvaret for plejen af de statsejede fortidsminder. Kommunen har ansvaret for dispensationssager om sten- og jorddiger (mindre gennembrud), dispensationssager om fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, tilsyn med fortidsmindets 100 meter beskyttelseslinje, håndhævelse af pleje af privatejede fortidsminder samt pleje af de fortidsminder og sten- og jorddiger, som ejes af kommunen. Ikke alle stendiger i Langeland Kommune er registreret. De skal dog beskyttes, selvom de ikke er registreret på kort. Fredede fortidsminder Nogle fortidsminder er desuden fredet ved en fredningskendelse. Fredningsnævnet er myndighed i forhold til fredningsbestemmelserne. standen i søer, moser og kilder med særlige kulturhistoriske/arkæologiske beskyttelsesinteresser, normalt ikke meddeles. 8.2.2 Inden for de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer jf. hovedkort 3 må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. 1) Såfremt der lokalplanlægges for landsbyerne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier. 8.2.3 Inden for de på hovedkort 3 viste særligt bevarings- 134

værdige landsbyejerlav skal hensynet til de kulturhistoriske bevaringsinteresser tillægges høj prioritet ved administration og planlægning m.v. 1) De udpegede ejerlav skal friholdes for anlæg samt ferie- og fritidsformål, som kan medføre forringelse af bevaringsværdierne. 8.2.4 Inden for de på hovedkort 3 udpegede særligt bevaringsværdige hovedgårdsejerlav skal der ved administration og planlægning tages særlige hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier. 1) 8.2.5 I de særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer, jf. hovedkort 3, må der for områder i landzone alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. 1) For områder, der allerede ligger i byzone, skal der ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Placering af anlæg m.v., der i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan, kan dog realiseres. Fortolkningsbidrag 1) I det omfang udvidelse af eksisterende samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinien. 2) Retningslinje 8.2.6 supplerer naturbeskyttelseslovens 19 om beskyttelseslinier omkring kirker. 8.2.7 Bevaringsværdige bygninger skal som hovedregel sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration af øvrig lovgivning. Ombygning og tilbygning af/til bevaringsværdige bygninger skal udformes i respekt for bygningens arkitektur og den helhed som bygningen indgår i. De højt vurderede bygninger må ikke nedrives og eventuelle ændringer af eksisterende forhold, herunder bebyggelsesforhold, facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning m.m. kan kun ske efter kommunalbestyrelsens godkendelse. 8.2.8 Fredede fortidsminder skal bevares og sikres gennem statslig og kommunal administration og pleje. 8.2.6 Inden for de på hovedkort 3 viste kirkebeskyttelseszoner kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v. såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. 2) 135