I D É O P L Æ G H O T S P O T S U D E / I N D E F L E K S I B I L I T E T koncept og proces FRITIDSCENTER STRUER
INDHOLD VISIONBAGGRUND 02 fri ds og idrætspoli kudviklingkravønsker BRUGER OG BORGERUNDERSØGELSE 03 workshopsstormøderinternetundersøgelse PLACERING EKSISTERENDE FORHOLD 04 kortomfangeksisterende faciliteterfotospoten ale EKSEMPEL PÅ UDVIDELSE AF FRITIDSCENTER STRUER 09 nye ltagforslag INDGANG, FÆLLESTORV OG ADGANG 10 åbenvenliglystransparentbooking FLEKSIBLE FACILITETER TIL IDRÆT OG MOTION 12 udviklingrumkravbehov FLEKSIBILITET VIA FÆLLES FACILITETER 13 mul arealerinde/udefunk onerfaciliteter HOTSPOTS 14 fleksibilitetfællesskabro SUND CAFÉ 14 borgerundersøgelsemuligheder KLUBZONEN 15 foreningslivets kra centerfælleslokalermobil opbevaring SYNERGIMULIGHEDER 16 overnatningskoleins tu onerhverv UDERUM 18 helhedinde/udeak viteterparkeringfælleds systemer FORSLAG TIL ETAPER UDVIKLINGSFASER TIDSPLAN 20 mål for udvikling af Fri dscenter Struer ORGANISERING ØKONOMI 21 fusion lgængelighed FORORD De e idéoplæg er en opsamling af ønsker fra borgere, brugere, foreninger, klubber, poli kere og ins tu oner, samt et idékatalog l areal og funk onsbehov. Idéoplægget vil blive udsendt i offentlig høring hvore er indkomne ændringsforslag vil blive behandlet. Ideoplægget for Fri dscenter Struer vil, e er at have været i offentlig høring, kunne danne baggrund for det videre arbejde, herunder udarbejdelse af materiale l en arkitektkonkurrence. Here er kan arbejdet med konkret forberedelse af byggeriet igangsæ es. 01
demokra og lokalt engagement giver forankring og grokra skabe lhørsforhold V I S I O N B A G G R U N D Der er kommet nye udfordringer i idræts og foreningslivet, og for bedst at imødekomme disse, beslu ede Kultur og Fri dsudvalget i Struer Kommune ul mo 2008, at igangsæ e udarbejdelsen af en Fri ds og Idrætspoli k. Der har i en årerække været talt om en udvidelse af Struer Hallerne. Mange års arbejde ser nu ud l at bære frugt, og det er meningen, at den nye fri ds og idrætspoli k skal udgøre en del af grundlaget for det videre arbejde med udviklingen af Fri dscenter Struer som et moderne center, der skal kunne fungere som en dynamo for inspira on l resten af Struer Kommune. Stor fokus på sundhed har givet behov for nye faciliteter l at dække det voksende behov. Sam dig dyrkes sundheden på mange forskellige måder hvilket gør, at et center må være endnu mere fleksibelt. Individualiseringen er blevet øget og mange ønsker derfor at have mulighed for at dyrke mo on når de har lyst og d. Andre har derimod fået et øget behov for at dyrke idræt i fællesskab og skabe socialt netværk. Sam dig skal der være plads l både eliten og bredden. Det giver et øget krav l rammerne for fysisk udfoldelse, ikke mindst fordi udøverne kræver moderne og dssvarende forhold. Netop når man samler flere ak viteter i de samme fysiske faciliteter, vil det øge synergimulighederne. Derfor vil det være muligt, at få endnu bedre udviklingsmuligheder både for foreninger, klubber, brugere og for uorganiseret ak vitet. Sam dig vil det være en fordel for finansiering og dri, og specielt vil det kunne skabe mere liv og give mulighed for flere forskellige fri ds lbud. Planlægningen sker derfor med udgangspunkt i de eksisterende faciliteter for klubber og foreninger. Målet er at give bedre udviklingsbe ngelser for både eliteudøvere og især for breddeidræt. Ak vitet, oplevelser og sundhed på tværs af hinanden og i samme og bedre fysiske rammer. talenter starter i det små og bliver inspira on talentudvikling gennem bredden! nye metoder = nye frivillige alentudvikling via samarbejde ml. foreningsliv, erhverv, uddannelsesins tu oner og kommune flere gode historier åbenhed og indblik lbud l alle aldersgrupper fri dsliv for alle! integra on målre et ak vitet l grupper med særlige behov eller sociale udfordringer fællesskab gør stærk! ak viteter/samspil/interesser på tværs af alder skabe situa oner, hvor vi inspireres af andre samspil mellem foreningsliv og ak viteter udenfor foreninger samarbejdende foreningsliv på tværs af foreningerne bredden = fundamentet for talentudvikling udvikling af leder/udøverkompende synliggørelse og styrkelse af lbud værne om engagement og frivillighed, som er grundlaget for alt foreningsliv koordina on, fællesskab og inspira on foreninger imellem engagement og frivillighed! anerkendelse og respekt for ildsjæle og frivilligt arbejde styrke iden tetsfølelse i lokalsamfundet stolthed over fællesskabet åbenhed i byrum og natur løbende udvikling af faciliteter l organiserede og ikkeorganiserede udøvere fleksibilitet og oms lling moderne og dssvarende faciliteter! styrke og udbygge kra center for fri d og idræt appelere l leg og udfoldelse samlingssteder på tværs af alder, na onalitet, rum og ak viteter fri ds og idrætspoli k april 2009 I april 2009 blev den endelige Fri ds og idrætspoli ske vision vedtaget. Fri ds og idrætslivet skal skabe sammenhængskra, udvikling og iden tet i lokalsamfundet i Struer Kommune 02
BRUGER OG BORGER UNDERSØGELSE Generelt er der en s gende og stadig mere differen eret efterspørgsel e er idrætsfaciliteter, specielt idrætsfaciliteter af god kvalitet og som imødekommer kravene om fleksibilitet og åbenhed. Sam dig får idræt og mo on en stadig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sundhedssektoren. Men hvordan forholder det sig i Struer? Er der i Struer den samme tendens som i resten af landet eller forholder det sig anderledes her? For at få belyst situa onen og ønskerne i Struer, er der a oldt brugermøder samt en borgerundersøgelse, som skal hjælpe l med at pege på frem dige muligheder for udvikling af idrætsfaciliteterne i Struer Kommune, herunder de frem dige planer med udvikling af Fri dscenter Struer. Ligeledes er der indledt dialog med foreninger og klubber i området. Specielt Struer Boldklub, Atle k Klubben Kilen og Struer Svømmeklub, hvis eksisterende faciliteter, er direkte berørt i de e idéoplæg. BRUGER OG BORGERUNDERSØGELSE: internetbaseret borgerundersøgelse workshop for foreninger og klubber workshop for kommunale brugere DRØMME BEHOV REALITETER inputs: ak viteter, funk oner, indretning, indhold inputs = grundlag for ideoplægget! HOVEDKONKLUSIONER FRA BORGERUNDERSØGELSEN: Stor passiv gruppe 23,6 % dyrker ikke idræt og mo on, dog overvejer 68,8 % af denne gruppe at begynde. Idræt i foreningsregi vs. på egen hånd Ved indendørsidræt dyrker lige mange idræt i en forening som på egen hånd. Ved udendørsidræt dyrker 71,3 % idræt på egen hånd. Stor lslutning l individuelle og fleksible træningsformer Undersøgelsens mest populære ak viteter er individuelle, og det er ak viteter, som kan dyrkes fleksibelt og ua ængigt. Nærhedsprincippet er væsentligt Geografisk placering er vig g. Madvanerne viser et paradoks Mange spiser usundt i forbindelse med idrætsudøvelse, men øsnsker sund mad når de besøger cafeterierne i idrætsfaciliteterne. Komme i form godt helbred fællesskab angivet som de vig gste grunde l valg af frem dige idræts og mo onsformer. Stort poten ale i nye lbud Udvikling af nye ak viteter. Sundhedsak viteter (kost, vejledning, væg ab) og forskellig idræt fra gang l gang (på hold, men med forskellige ak viteter) samt ak viteter for hele familien på samme d (men hver for sig). 21. marts 5. april 2009 452 borgere alder: 1670 år bopæl: Struer Kommune 03
EKSISTERENDE FORHOLD Placering i byen og omgivelserne: Komplekset med Struer Hallerne, Struer Svømmehal, klubhusbygninger og boldbanerne ligger bymæssigt centralt placeret med kort afstand l en stor del af stedets daglige brugere. Også samspillet med de omkringliggende ins tu oner bringer dagligt mange mennesker tæt på anlæggene. Der er en god infrastruktur l og fra området både for cyklister og bilister. POTENTIALE: Ved en delvis ombygning af de eksisterende rammer samt en udvidelse, vil det være muligt, at samle anlægget i en funk onel helhed. Hermed vil Fri dscenter Struer kunne fremstå som et moderne anlæg, der modsvarer de fak ske behov og ønsker. For at skabe et indbydende miljø med posi ve signalværdier og åbenhed, er det en mulighed, at skabe bedre rela oner mellem ude og inde. F.eks. kan udendørs opholds og ak vitetsarealer placeres i forbindelse med indendørs opholdsarealer eller i forbindelse med glasfacader med udgange, så der ikke kun er en visuel men også fysisk kontakt. Signalværdi facader inde/ude: Bygningskomplekset er dog, trods sin bynære placering, ikke så synlig i bybilledet, da det er omgivet af grønne anlæg. Desuden fremstår mange af bygningernes facader lukkede udad l og fremstår uden posi v signalværdi. Atle kklubbens og boldklubbens facader har dog et lidt andet udtryk og åbenhed, idet de har bedre kontakt mellem inde og ude. Eksisterende anlæg funk on: Rent bygningsmæssigt er komplekset velholdt og i god teknisk stand, dog trænger der l modernisering. Rent prak sk og funk onsmæssigt fremstår komplekset dog meget opdelt og danner overvejende rammer for den tradi onelle idræt, hvilket ikke giver synergimuligheder på det ak vitets eller dri smæssige område. Sam dig svarer de e heller ikke overens med de forventninger eller ønsker, som kommer l udtryk blandt brugere og borgere. Komplekset opfylder altså ikke det reelle behov. Området mellem Struer Hallerne og Struer Svømmehal udgør et stort poten ale, og er et oplagt sted l et frem digt omdrejningspunkt. Der er en afstand på ca. 25 m mellem de eksisterende bygninger, og de e areal udgør således et naturligt byggefelt med god kontakt l hele området. Arealet er dog ikke stort nok l hele udvidelsen og etablering af Fri dscenter Struer, men placeringen gør, at det vil egne sig godt l de centrale funk oner som fællestorv, café o.lign. hvorfra der vil være adgang l eksisterende og nye bygninger. atle kklub boldklub svømmehal idrætshal 06
parkering boldbaner hal boldklub sfo skole squashhal hal atle kklub offentlig omklædning svømmeklub svømmehal sfo stadion atle k boldbane rulleskøjtebane parkering cykelcross bane børnehave tennisklub EKSISTERENDE FORHOLD ins tu on 07
EKSISTERENDE FORHOLD Vester Ringgade Stadion Allé Park Allé 08
supplerende indkørsel? placering? eksisterende indgang ernes Vester Ringgade Tegningen viser principper for hvordan en ombygning af Struer Hallerne kan fungere og udformes. En bygning, der griber fat i de eksisterende haller og svømmehallen og binder dem sammen og som indeholder nye funk oner, samt mul sale der er placeret mod vest og kan skabe spændende rumligheder både inde og ude. Bygningsformerne i de e forslag er ikke udtryk for den endelige form, men for at eksemplificere placering. legeplads klatretårn terrasse terrasse torv FRITIDSCENTER STRUER fællestorv hotspots sund café mul sale/hal klubzone springvand Park Allé parkering/trafikale forhold: Der skal være en infrastruktur, som tager højde for brugen af Fri dscenter Struer. I den forbindelse vil det være muligt, at etablere en supplerende indkørsel. sund café/køkken/kan ne: Til daglig servering, fest samt catering. indgange: Den eksisterende hovedindgang kan eventuelt ernes, og der kan etableres indgang i forbindelse med et fællestorv, der kobler hallerne sammen. Der er nødvendigvis ikke én hovedindgang, men flere indgange, som skaber fleksibilitet i brug og bevægelsesmønstre. ins tu on/erhverv udv. pplads = eksempel på placering af nyt byggeri tekst = eksempel på nye ltag terrasser / indeude: Der kan etableres terrasser l ophold, spisning og ak vitet, fx. udendørs spinning o.lign. De kan f.eks. fremstå med samme gulvbelægning som inde, samt mulighed for et fleksibelt halvtag, som kan ernes e er behov.
FLEKSIBLE FACILITETER TIL IDRÆT OG MOTION Fri dscenter Struer skal være et moderne idrætscenter, som lever op l de behov og ønsker, som Struer Kommunes borgere i frem den vil have l at dyrke idræt og mo on. Siden etableringen af de eksisterende faciliteter, er der sket en stor udvikling i den måde, vi dyrker idræt og mo on på: kra ig s gning i antallet af voksne og ældre idrætsak ve e erspørgsel e er fleksibel adgang l faciliteterne e erspørgsel e er mulighed for at supplere eller ersta e de tradi onelle idrætsgrene med mere individuelle og mo onsprægede træningsformer (børns valg af idrætsak viteter er dog fortsat i overvejende grad præget af foreningsak viteter i de mere tradi onelle idrætsgrene) Det er vig gt, at udviklingen og planlægningen af Fri dscenter Struer tager højde for, at udligge arealer l sådanne lokaler. Det kan ske ved lbygning, eller ved at give mulighed for opdeling af de eksisterende faciliteter i mindre rum og arealer. Med fleksible faciliteter forstås, at centret hur gt kan transformeres i forhold l de ønsker og behov, de forskellige grupper har. Centralt for udviklingen bliver også, at centret åbnes op, så det bliver synligt for brugere og andre besøgende, hvad der foregår i centret. På den måde bliver Struer borgerne inspireret og oplyst om de muligheder centret byder på. Fri dscenter Struer skal være dynamo for den foreningsmæssige, idrætsmæssige og sundhedsmæssige udvikling i Struer Kommune. Det er her de nye idéer skal e erprøves for deres holdbarhed, inden de kan overføres l de mindre idrætsfaciliteter i kommunen. På den måde bliver Fri dscenter Struer ikke kun l gavn for Struer by, men for hele kommunen. UDVIKLINGEN GIVER FØLGENDE RUMKRAV: stadig behov for de store haller (håndbold, fodbold, etc.) mindre lokaler fra 100m2 l 500m2 specialindretning (springgrave, stortrampoliner og springbaner) nyt varmtvandsbassin vil give mulighed for at bruge vand som element l fitness, træning, leg, rekrea on og genoptræning 12
HOTSPOTS Hotspots for fællesskab er nogle forskellige funk oner placeret rundt omkring i Fri dscenter Struer, primært i forbindelse med fællestorvet. Eksempelvis kan det være et lek ehjørne for skolebørn, som har en halv me mellem skolen slu er l de skal dyrke idræt i fri dscentret. Eller hvis de e er endt idræt, venter en halv me på at en forælder skal blive færdig med en ak vitet. Et andet eksempel er, at en forælder i stedet for at køre hjem mens børnene er l en ak vitet, kan beny e arbejdsområdet, avishotspot eller koble sig på en trådløs internet forbindelse ind l børnene er færdige. Ligeledes kan børnene lege mens de vokse dyrker idræt eller en gruppe ældre kan hygge sig med en kop kaffe e er endt ak vitet. Ligeledes er der også behov for et sted de unge kan hænge ud og mødes i fællesskab under gode og indbydende rammer, som også vil kunne styrke deres forhold og lyst l et ak vt og sundt liv. Mulighederne er mange. SUND CAFÉ I forbindelse med borgerundersøgelsen i Struer Kommune, blev borgernes madvaner i forbindelse med halbesøg undersøgt, bl.a. for at afdække ønskerne l en ny café i det nye Fri dscenter Struer. Resultatet viste bl.a., at kaffe, the, sodavand og pommes frites er de mest solgte produkter. Fak sk havde 33,1 % af respondenterne købt pommes frites da de senest besøgte hallens cafeteria. Pommes Frites er dog ikke på top 10 listen over produkter borgerne ønsker at indtage i idrætsfaciliteternes cafeterier, det er derimod sandwich, bland selv salat og frugt, samt interesse for et varmt mål d i form af dagens ret. Langt de fleste opfa er den mad de indtager i cafeterier som mindre sund eller usund, men ønsker sam dig at udbuddet i forbindelse med halbesøg, skal være mere varieret og sundt. Der er grundlag for en sund café i Fri dscenter Struer, især fordi mange allerede spiser i forbindelse med halbesøg, og fordi flere ville spise der, hvis udvalget var sundere. HOTSPOTS EKSEMPLER legehotspot l børn s llerum delvist aflukket hjørne l unge trådløst internet lek ehjørne ældrehotspot avishotspot arbejdsområde hotspot for virtuel sport, fx. Nintendo WII
KLUBZONEN Klubzonen bliver foreningslivets kra center og placeres i forbindelse med fællestorvet. Det er en række klublokaler hvor bestyrelsen kan holde sine møder, kassereren kan lave regnskab, spillerne kan holde tak kmøde, hvor lederne kan tage en pause og hvor klubber og foreninger kan dele erfaringer med hinanden. Når klubberne/foreningerne har l huse sammen, kan de bruge hinanden l at søge sponsorer, rekru ere frivillige hjælpere, samarbejde om fordeling af hal d, dele udgi er l sportspsykologer, kurser, konsulenter osv. Alt sammen noget som vil kunne give nogle klubber/foreninger muligheder, de ellers ikke ville have råd l. Klubzonens lokaler vil blive brugt af forskellige klubber og l forskellige formål. Det vil være muligt at have fælles computer, projektor osv. og klubbernes egne ng kan opbevares i mobile skabe eller lign. som kan køres rundt i klubzonen. Klublokalerne kan bruges på mange måder og vil kunne bookes af alle ligesom resten af hallens faciliteter, så når lokalerne ikke bruges af klubber eller foreninger, kan de bruges l a enskole, bogklubber, yoga eller lign. for små hold eller enkeltpersoner. 15
beachvolley petanque jordvold ernes tribune kroketbane mul bane legeplads klatretårn torv ins tu on/erhverv mulighed for ca. 13.000 m² (3 etager) Tegningen viser principper for hvordan en ombygning af Struer Hallerne kan fungere og udformes. Nye bygninger l skole, erhverv eller anden form for instu on kan placeres syd for svømmehallen. Kan etablering af byggeri give mere liv i den sydlige del af området? Vil flere ak viteter omkring stadionet kunne binde de grønne arealer sammen og skabe sammenhæng og helhed, og dermed fremstå som ét idræts/fri dscenter? Bygningsformerne i de e forslag er ikke udtryk for den endelige form, men for at eksemplificere placering. forhindringsbane jordvold ernes Ny indkørsel/parkering: En eventuel ny indkørsel l betjening af tennisklub og overna ende gæster ved sportellet. Stadion volden: Skal jordvolden omkring stadionet ernes for at integrere området bedre? Vil stadionet på den måde blive en del af omgivelserne, hvis der kommer visuel kontakt l de omkringliggende omgivelser og ak viteter? = eksempel på placering af nyt byggeri tekst = eksempel på nye ltag Sportel/overnatningsfacilitet: Overnatningsmuligheder i moderne mindre hy er. Fælled: A oldelse af koncerter, voliplads, cirkusplads o.lign. samt parkeringspladser. 17
FORSLAG TIL ETAPER = aktuel = senere UDVIKLINGSFASERTIDSPLAN FASE 1 (frem l sommerferien 2009) Mål for fase 1: at der foreligger en borgerundersøgelse, der beskriver målgruppers forventninger l l brug af et kommende Fri dscenter Struer et idéoplæg, der beskriver vision, indhold og som rammesæ er det frem dige Fri dscenter Struer es mat for anlægs og dri søkonomien for Fri dscenter Struer at samarbejdet med foreninger, nuværende og kommende brugere er godt igang at første udkast l organisa onsmodel foreligger FASE 2 (fra sommerferien 2009 årsski et 2009/10) Mål for fase 2: at der foreligger en lokalplan at der foreligger en detaljeret og konkret beskrivelse af byggeriet, herunder et rumprogram for Fri dscenter Struer at organisa onen for det frem dige Fri dscenter Struer er a laret og beslu et at der er godkendt et konkret anlægs og dri sbudget for Fri dscenter Struer at der foreligger en model for finansiering af anlæg og dri af Fri dscenter Struer at udbudsform for byggeri er poli sk a laret at arbejdet med program og igangsætning af arkitektkonkurrence (prækvalifika on) er godt på vej FASE 3 (fra årsski et 2009/10) Mål for fase 3: at der gennemføres en arkitektkonkurrence at der på baggrund af vinderprojektet indgåes konkret kontrakt at byggeriet igangsæ es og gennemføres (primo 2011) at der arbejdes med faseopdeling af bygge og anlægsopgaver at byggeriet står klar l brug senest i 2013
ORGANISERING ØKONOMI ORGANISERING DRIFT ØKONOMI kontorarbejdspladser l foreninger foreninger og kommune arbejder sammen for at forbedre vilkår for klubber, foreninger og de uorganiserede kort sigt: udviklingsbestyrelse i 2010: der etableres en bestyrelse valgt af et repræsentantselskab leder af Fri dscenter Struer, som står for forretningsdri, udvikling og samspil med brugerne Struer Hallerne Struer Svømmehal fusion Fri dscenter Struer I budget 2009 blev der afsat 15 mio. kr. l anlæg i 2010 og 15 mio. kr. i 2011 l en ombygning af Struer Hallerne. Udover de 30 mio. kr. skal der afsæ es et beløb l bl.a. at sikre: ombygning af Struer Svømmehal lpasning af udenomsarealer l lgangsveje l Fri dscenter Struer inventar ude og inde ORGANISERING ANVENDELSE elektronisk bookingsystem og ITstø esystem l foreningerne ak vitetsmedarbejder: sikre op mal anvendelse af halfaciliteterne planlægning Endvidere skal det nærmere vurderes, hvorvidt 30 mio. kr. er et lstrækkeligt beløb l selve om og nybyggeriet i forbindelse med Fri dscenter Struer. De e a lares dels med baggrund i det vedtagne idéoplæg, dels via den konkrete byggeprogrammering. 21