Statusrapport Danmarks nationale biavlsprogram 2017-2019 Foranstaltninger Resultatindikatorer Projekttitel Resultater Foranstaltning a) Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisaioner Foranstaltning b) Bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særligt varroasyge Foranstaltning c) Rationalisering af flytning af bistader Antal uddannelses- /rådgivningskurser gennemført Antal kommunikerede resultater vedr. bekæmpelse af varroa og andre bisygdomme Overvågningsbigårde Udvikling af erhvervsbiavl med faglige symposier og ekskursioner Anvendelige værktøjer: Bisygdomsapp og bisygdomsbog Aktiviteterne har været præget af det sene tilsagn, hvilket betød, at der ikke kunne igangsættes aktiviteter de første tre måneder. Dette er specielt kritisk, da biavl er sæsonbetonet, og mange aktiviteter kun kan gennemføres på bestemte tidspunkter af året. Der er etableret et netværk bestående af 60 overvågningsbigårde jævnt fordelt over hele landet. Værterne har været på kursus i nyeste viden om sygdomme og skadegørere. Arbejdet med at udvikle en overvågningshjemmeside om bisygdomme er påbegyndt. Den årlige vintertabsundersøgelse er gennemført med 1160 besvarelser. Resultaterne indgår i det europæiske COLOSS-samarbejde. Koordinatorer for bisygdomme har været til opdateringsmøde mhp. nyheder om sygdomme og skadevoldere. Midetællegruppens aktiviteter er kommunikeret ud via hjemmeside og tidsskrift for biavl. Honningmeteret er videreudviklet og forbedret. Derudover er udarbejdet en introduktionsfolder. Projektdeltagerne har henover perioden afholdt foredrag og undervisning rundt omkring i landet, for lokalforeninger og på konferencer. Desuden er der produceret artikler til tidsskrift for biavl og foreningens hjemmeside. Der er afholdt to symposiedage den 4. og 5. februar 2017 om erhvervsbiavlernes afsætning af biernes produkter. Der er efterfølgende skrevet en artikel om symposiet. Der er afholdt en symposiedag den 12. marts 2017 om erhvervsmæssig udlejning af bier til bestøvning og forskellige afgrøder. Der er efterfølgende skrevet en artikel om symposiet. Der er afholdt en ekskursion til Tyskland den 5.-9. april 2017, hvor der er besøgt 12 forskellige professionelle biavlsvirksomheder. Der er efterfølgende skrevet 12 artikler om besøgene. Den 5. maj 2017 er der afholdt foredrag om projektet på husmesse for biavlere. Alle 15 artikler er publiceret på www.erhvervsbiavlerne.dk og i uddrag i medlemsbladet Dansk Biavl. Endelig har en deltager skrevet en artikel i Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavleres medlemsblad. Aktiviteterne har været præget af det sene tilsagn, hvilket betød, at der ikke kunne igangsættes aktiviteter de første tre måneder. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse og en første, foreløbig version af bisygdomsappen. Arbejdet med at indsamle og fylde information og billeder ind i systemet er påbegyndt.
Foranstaltning d) Foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter mhp. at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter Foranstaltning e) Foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU Foranstaltning f) Samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning Antal indsatser, der er gennemført for at understøtte bevarelsen af lokale arter eller udviklingen af nye arter Antal dokumenter, der er publicerede og kommunikeret til offentligheden vedr. resultaterne af projekterne Arvelige faktorer i bitab Kamerabaseret måling af varroamidetryk Der er fundet 96 bifamilier, som er sunde og har overlevet vinteren, og udviser stor styrke det følgende forår. I juni og juli er uddelt 250 rør med ethanol til biavlere i projekt overvågningsbigårde mhp. at indsamle yderligere data. Dataindsamlingen pågår frem til slutningen af april 2018 fsva overvintring. Projektlederens store formidlingsaktivitet har bidraget til at gøre opmærksom på projektet: Bisygdomskursus med 90 Biavlerforeninger i Hindgavl med 100 Første milepæl udvikling af kameraudstyr og algoritme til tælling af mider og bier - er opfyldt. Algoritme og software med kamera er testet på Aarhus Universitet, hvilket virker med en succesmålrate på ca. 95%. Der er indsamlet og talt varroamider løbende i 2017, men der er endnu ikke nok mider til at lave en stor sammenligning. Dataindsamlingen fortsætter i august og september. Projektlederens store formidlingsaktivitet har bidraget til at gøre opmærksom på projektet:
vedrørende biavl og biavlsprodukter Hvordan påvirker ringe pollendiversitet biernes sundhed? Bisygdomskursus med 90 Biavlerforeninger i Hindgavl med 100 Der er udgivet to artikler om ringe pollendiversitet i hhv. Tidsskrift for Biavl og Dansk Biavl. Derudover har projektlederen formidlet om projektet ved nedenstående lejligheder: Bisygdomskursus med 90 Biavlerforeninger i Hindgavl med 100
Foranstaltning g) Markedsovervågning Foranstaltning h) Forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet Antal indsatser, der har støttet videreudviklingen af kvalitetsbiavlsprodukt er Forbedring af produktkvaliteten gennem pollen- og sukker-analyser med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet Som følge af 2016 sæsonens meget ringe honninghøst, blev der kun udført 65 prøver af de budgetterede 92 prøver. Derudover kunne prøverne ikke sammenholdes med en reel prisforøgelse. Årsagerne til dette er flere: først og fremmest medførte den ringe honningmængde, at markedets største grossist opkøbte al projektns honning straks efter sæsonen til en samlet set god pris, men uden at de enkelte honningstanke blev opdelt i de tilsigtede kategorier. Da tilsagnet for projektiværksættelse først blev meddelt pr. 1. december 2016, var al årets honning således solgt og konsumeret. På trods af dette iværksatte DanHoney prøveanalyserne, således at disses analyseresultater alligevel kan indgå i det samlede projekt. Ud fra disse data ses følgende delresultater/-konklusioner: 6 % (4 tanke ud af 65) af prøverne kunne helt sikkert anvendes som flydende honning (høj efterspørgsel og derfor ca. 6 % højere pris) og yderligere 8 % af prøverne (5 tanke ud af 65) kunne højst sandsynligt anvendes som flydende honning. Altså ville ca. 14 % af prøverne have givet en højere pris for flydende honning, som kan sælges for ca. 6 % højere pris. Dernæst viste prøverne, at en væsentlig del indeholder pollen fra pære/blomme og følgelig kunne en vis del have været solgt som specialproduktet Honning fra frugttræer, som ligeledes forventeligt kan bære en 5-6 % højere pris. En betydelig del af prøverne dokumenterede en høj andel af raps, og kunne muligvis have været et eksportobjekt, ligeledes til en højere pris. Det skal i den forbindelse anføres, at eksportvarer altid skal dokumenteres med honninganalyser. Endeligt viste prøverne nogle overraskende pollenfordelinger. Mest bemærkelsesværdig var, at der optræder rapspollen i betydeligt omfang i en del prøver af sensommerhonning. Dette kan umiddelbart kun forklares med, at bierne oplagrer pollen fra foråret og flytter det rundt i stadet i sommeren. 2016 året er også bemærkelsesværdigt ved, at det kun optræder lindepollen i to prøver. Årsagen må findes i, at linden svigtede totalt, samt at det regnede meget i lindens blomstringsperiode. Det er også bemærkelsesværdigt at der er andre pollentyper, som man skulle forvente, men ikke fandt i prøverne, eksempelvis tjørn. I modsætning hertil optræder der f.eks. overraskende meget røllikepollen i nogle prøver. Som anført kunne op mod 9 tanke ud af 65 have opnå 6 % højere pris alene ved en analyse af honningen. I konkrete tal kan det illustreres således: Ved en eksempelvis honningpris på 32 kr./kg vil en tank med 950 kg honning kunne opnå en merpris på 1900 kr. (merpris 2 kr./kg) ved en omkostning på 667 kr. for honninganalyse og ca. 10 kr. for transport. Dvs. en forbedring af indtjeningen på ca. 1223 kr. pr. palletank. Ses dette i forhold til at de øvrige 85 % af prøverne ligeledes koster 677 kr. pr. prøve uden at give en merpris - giver det dette en samlet omkostning på ca. 44.000 kr. i forhold til en merindtægt på ca. 17100 kr.
Det kan således konstateres, at mindst 22000 kg svarende til 23 tanke ud af 65 (35 %) skal kunne udskilles som specialhonning for at analyseomkostningen bliver rentabel. Som nævnt var honninghøsten 2016 meget unormal i mængde og sandsynligvis også i sammensætning. I skrivende stund tyder det på, at høsten 2017 ligeledes bliver betydeligt under middel med risiko for en anormal fordeling af honningtyperne. Derfor bør projektet fortsætte i håbet om, at høsten 2018 bliver bedre, så der kommer et sæt normal data med i projektet.