Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Relaterede dokumenter
Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Definition af mobning & digital mobning

De voksne forældre og personale på skolen

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for HEJNSVIG SKOLE

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Principper for: Gældende fra: 1. december 2017 Revideres senest d. 1. december 2019

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Christiansfeld Skole

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Løsning Skoles antimobbestrategi

Gældende fra den 1. januar. 2018

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik

Antimobbestrategi Arden Skole

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS

Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi Korup Skole 2017/2018

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi for

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Lærernes og pædagogernes ansvar

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Fanø Skole HVAD ER MOBNING?

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Trivselspolitik, Østskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1. august 2017

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Hurup Skoles. Trivselsplan

Antimobbestrategi på Sulsted skole

Antimobbestrategi Blovstrød skole

Fællesskab mod mobning

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Timring Læringscenter

HVAD FOR- STÅR VI SOM MOBNING? DIGITAL MOBNING?

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

Distriktsskole Smørum

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Antimobbestrategi for

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Mobning nej tak! -Antimobbestrategi på Gl. Hasseris Skole-

Antimobbestrategi Gedved Skole

VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Gadehaveskolens indsats og handleplan

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Gældende fra den 1. august 2017

H O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Sortedamskolens. Antimobbestrategi

Gældende fra Juni 2011

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi 2013

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

ANTIMOBBESTRATEGI FOR

Transkript:

Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger, forældre og ledere ansvarlige og aktive for elevernes trivsel og for at få en mobbefri skole Målsætninger - Få en fælles platform for arbejdet med at fremme god trivsel - Få en fælles forståelse for arbejdet med at fremme god trivsel - Tydeliggøre at arbejdet med elevernes trivsel er et fælles ansvar - Tydeliggøre roller og forventninger i arbejdet med at fremme god trivsel - Etablere tydelige arbejdsgange når arbejdet med at fremme god trivsel ikke lykkes Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen Mobning En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning er et gruppefænomen. Der kan også foregå udstødelseshandlinger mellem enkeltpersoner, men når det er mobning, foregår disse handlinger i og omkring et gruppefællesskab. Udstødelseshandlingerne får systematisk karakter. Der er tale om et sæt store og mindre handlinger, der i sin helhed signalerer, du er ikke med her. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende. Mobning foregår i en social sammenhæng, hvor eleven ikke kan trække sig. Digital mobning Er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, forskellige typer af digitale netværk, e- mail, SMS, MMS eller videoklip, som lægges ud på nettet. Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at

slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted. Ved digital mobning kan mobberne i høj grad være anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt. Hvad gør vi for at forebygge mobning på skolen Ledelsen: Ledelsen har fokus på medarbejdernes opdatering og viden om mobning ved f.eks. gennem oplæg, temamøder m.m. samt af handlemuligheder ud fra skolens fælles beredskab/antimobbestrategi. Skolens antimobbestrategi skal udgøre ramme og retning for, hvordan mobning undgås eller formindskes, og angive, hvordan mobning standses, når den opstår. Ledelse og skolebestyrelse er tydelig i kommunikation med forældrene, så der er klarhed over at gensidige forventninger til hinanden er et vigtigt fundament. At skolens definition af mobning fremstår tydeligt og hvordan det inddrager og forpligter forældrene Personalet: Personalet har generelt et positivt og anerkendende perspektiv. De tilrettelægger forebyggende indsatser i praksis dvs afholder klassemøder, hvor der arbejdes med elevernes demokratiske og sociale dannelse. Desuden kan der arbejdes på tværs af årgange og gerne i samarbejde med skolens ressourcepersoner med f.eks.: - Kurser i sikker chat på nettet - Ansvar for formulering af spilleregler for socialt samvær i klassen - Introduktion til og arbejde med forskellige konflikthåndteringsstrategier - Opmærksomhed på den gode tone - praksisanvendelse af forskellige kommunikationsog dialogformer - Samarbejdsøvelser med fokus på etablering af gode relationer i klassen - Tilrettelæggelse af forskellige venskabsordninger på tværs af klasser og alder - Læsemakkerordninger - Legepatrulje med iværksættelse af fælles inde- og udeaktiviteter - Individuelle elevsamtaler med sigte på trivselsmæssig udvikling - Inddragelse af elevråd - I samarbejde med skolens ressourceperson planlægges og gennemføres drøftelsesmøder med forældre, hvor der er fokus på skole/hjemsamarbejdet med henblik på at forebygge mobning

- Drøfte og afstemme gensidige forventninger med forældrene Ovenstående indsatser er medvirkende til: - At eleverne styrkes i at have betydning for andre og tager ansvar i det fælles - At styrke samhørigheden i elevgruppen og evt. løsne for spændinger og konfliktfyldt stof og bidrage til handlemuligheder - At mærke egne grænser og forstå andres og have evne til at sige fra - At eleverne er medvirkende til at styrke hinandens sociale kompetencer - At rette elevernes fokus på mobbeepisoder, når de opstår samt vide, hvordan de kan handle og hvor de skal henvende sig - Eleverne bliver bekendte med og er forpligtet på at arbejde med klassens sociale miljø - At eleverne kan genkende mobning, når den opstår - At eleverne ved, hvordan de skal reagere, når de oplever en kammerat blive mobbet Forældre: Det forventes at forældrene: - Hjælper hinanden i det fælles forældreskab i klassen med henblik på at tage ansvar for klassens trivsel - Forholder sig til det fælles ansvar for at forebygge mobning - Er tydelige rollemodeller for egne og andres børn - Taler kontinuerligt med deres barn om børns trivsel - Kontakt til klassens lærere, hvis de oplever mobning - Forventning om respektfuld omtale af skolen, klassen, de andre forældre, ledelse og medarbejdere Hvad gør vi for at forebygge digital mobning på skolen? Ledelse: I samarbejde med personale og skolebestyrelsen udarbejdes en netpolitik Personale: Arbejder med digital dannelse i klasserne. Fremme og arbejde for, at eleverne henvender sig til medarbejdere, forældre, andre elever ved behov for hjælp. Forældre: Ansvarlighed for at tale med eget barn om at færdes respektfuldt på de sociale medier.

Indgriben og genoprettelse Sådan griber vi konkret ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning Ledelsen: Ledelsen har det overordnede ansvar for alle elevers trivsel. Ledelsen skal straks orienteres og denne kan hjælpe med at iværksætte en handleplan. Ledelsen kan kontakte de respektive forældre, der oplyses om hændelsen og indbyder til et samarbejde om at finde en varig løsning. - Ledelsen anvender resultater af henh. skolesundhedsprofiler samt de nationale trivselsundersøgelser for status på evt. mangel på trivsel - Etablering af samarbejdsformer f.eks. via tværfaglige samarbejdsfora, hvor de professionelle fra Skole, SOF, FOV samt forældre tilrettelægger sammenhængende pædagogisk indsats - Iværksættelse af akutindsats i samarbejde med skolens ressourcepersoner - Ledelsen inddrager lærere, pædagoger og andet relevant personale - Elevhenvendelser til personalet vedr. mobning videreformidles til kolleger og ledelse og der planlægges i fællesskab en plan for ophør af mobning Personale: - Alle i klasseteamet og evt. årgang/afdeling orienteres om hændelsen, hvordan den kan håndteres og hvilke opgaver/roller de forskellige aktører har - Der samtales med alle parter for belysning og perspektiver - Igangsættelse af evt. trivselsarbejde for grupper af elever, klassen - Løbende opfølgning og justering - Dialogforløb med elever/forældre - Udpegelse af tovholderfunktion / ansvarsholder for proces - Klassemøder, hvor hændelse og evt. sanktioner italesættes og forklares - Aktiv deltagelse i klassens trivselsarbejde - Eleverne indgår i mobningens løsning Hvem involverer vi, hvis vi oplever mobning eller digital mobning - Forældre - Skolens ressourcepersoner, ressourcecenter

- Eksterne aktører det kan være SSP, PPR, Tværfagligt Forum, Headspace (for udskolingselever) Forældrene orienteres om mobningen, dens karakter og omfang og hvilken handlingsplan, der tænkes iværksat. Forældre til de involverede elever har særlig forpligtelse til, i samarbejde med skolen, at deltage i ophør af mobning - Skolens ressourcecenter med dets ressourcepersoner har i samråd med ledelse udarbejdet en plan, der kan træde i kraft ved mobning, og som evt. ligger klar. Klassens lærere, pædagoger, forældre og ressourceperson samarbejder om opgaven - Pædagogisk Psykologisk rådgivning kan være medvirkende til at kvalificere indsatsen, fx. ved rådgivning/vejledning, iværksættelse af konsultative forløb rettet mod teamet, deltagelse ved forskellige typer af forældremøder Overholdelse og forankring For at sikre, at antimobbestrategien er synlig i hverdagen og kendt af alle: - Indgå i informationsmaterialet ved skolestart - Være tilgængeligt på skolens hjemmeside - Blive præsenteret på forældremøder af skolebestyrelsesmedlemmer - Blive præsenteret, drøftet og inddraget på forældremøder - Inddragelse i elevrådets arbejde - Drøftet blandt personalet - Mobning og trivsel er på dagsorden på de forskellige klassetrin/årgange/afdelinger - I det hele taget, at alle ved, hvem og hvor de skal henvende sig til, såfremt der opleves mobning - At skolehverdagen er kendetegnet ved gensidig respektfuldt arbejde