Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde med hinanden. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Skt. Josefs Skole 8. klasse
På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1) Hvad forstår du ved begrebet kultur`. Tag afsæt i bilag 1. 2) Vurder behovet for integration, assimilation, segregation i Danmark. Diskuter ud fra bilag 2. 3) Hvordan foreslår du vi skal tolke Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød? ( Bilag 3)../ Vedlagt 3 bilag
Bilag 1 Vi støder på kulturbegrebet alle vegne, i aviser og tv-nyheder, på rejser og i samtaler. Det bruges på vidt forskellige måder, uden at vi nødvendigvis bemærker det. Fordi begrebet netop er så alment brugt, bør vi tænke over, hvad vi lægger i det, hvilke spørgsmål det kan give anledning til, og hvilke svar det muligvis kan bidrage med. ( ) Edward B.Tylor, der i 1870 definerede kultur som [D]en komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet. Kirsten Hastrup: Kultur. Det fleksible fællesskab. Aarhus Universitetsforlag 2004. 204 s., op.cit. A.D. Nielsen, http://www.hum.au.dk/cek/kontur/pdf/anmeldelser/2005/12/ bog.adn.pdf Bilag 2 Flertalskultur og mindretalskulturer Danmark og næsten alle andre stater består af én dominerende kultur og af flere adskilte mindretalskulturer. Flertalskulturen, den danske kultur, er som nævnt stærkt præget af modernitet. Den er temmelig internationaliseret, og den er ikke markeret særlig tydeligt i forhold til andre kulturer. Derfor er det så svært at beskrive det særlige ved at være dansk. Til gengæld er nogle af mindretalskulturerne præget af et meget stærkt indre sammenhold. På nogle områder er der også tydelige værdier, der klart adskiller sig fra flertalskulturen. (...)
I forholdet mellem etniske grupper eller mellem flertalskulturen og mindretalskulturer skelnes der mellem assimilation og integration. Assimilation er, når mindretallet efterhånden helt kommer til at ligne flertalskulturen. (...) En tilpasning (men ikke opløsning) af forskellige etniske grupper til en helhed kaldes integration. E. Foged, m.fl., "Samfundsstudier, København 2005, pp. 58-59 Bilag 3 En kendt amerikansk forfatter, Samuel Huntington, har hævdet, at i stedet for den kolde krigs modsætning mellem kommunisme og kapitalisme vil en ny slags modsætninger komme til at dominere i verden, nemlig kulturkonflikter. Når man ikke er uenige om politik eller ideologi, vil man ifølge Huntington blive uenige om kultur og værdier. Modstanden mod modernisering eller Vestens dominans vil blive stærk i de områder af verden, der bygger på andre værdier og kulturer. I fremtiden vil krige og konflikter op stå i områder, hvor to kulturer støder sammen. Huntington opdeler verden i fem store hovedkulturer: (...) Mellem disse fem store hovedområder vil der i fremtiden opstå konflikter, og især mellem Vesten og de øvrige, fordi Vestens rigdom og dominans bliver udfordret. Man kan godt finde konflikter i de sidste 15 år, som kan bruges til at bekræfte Huntingtons teori, fx konflikter i Mel-
lemøsten, terroraktionerne i USA den 11. september 2001 og konflikterne i Bosnien i 1990 erne. Men bygger modsætningsforholdene ikke også på andet end forskellige kulturer og værdier? Huntington er blevet kraftigt kritiseret. Et af kritikpunkterne er, at konflikterne ikke så meget kommer til at handle om kultur og værdier, men mere om fordelingen af velstand og magt. Et andet kritikpunkt er, at kulturerne ses under ét, selv om der er meget store forskelle mellem dem. I den islamiske verden lever nogen helt moderne (præget af vestlige værdier), og andre lever traditionelt. Nogle stater som fx Tyrkiet adskiller stat og religion så meget som muligt og søger mod Vesten. Andre stater som Saudi-Arabien fører politik ud fra religiøse værdier. Tilsvarende er der også stor forskel på kvindernes stilling og rettigheder i de tyrkiske storbyer og i Saudi-Arabien. E. Foged, m.fl., "Samfundsstudier, København 2005, pp. 61-62