Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Transkript

1 Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en alternativ cirkulær model. Denne fremhæver, hvilke faktorer, på forskellige niveauer, der kan bidrage til radikaliseringsproces, og den illustrerer, hvor forskelligt en radikaliseringsproces kan udforme sig. Årsager til radikalisering, med fokus på religiøs ekstremisme retfærdiggjort med henvisning til islam Her opdeles årsagerne i tre niveauer: eksterne, sociale og individuelle. Niveau Eksternt niveau Socialt niveau Individniveau Årsagstyper Politisk Økonomisk Kulturelt Social identifikation Netværksdynamikker Relativ deprivation Psykologiske karakteristika Personlige oplevelser Rationalitet Modellen er baseret på følgende antagelser: 1. Ingen enkeltfaktorer kan forklare radikalisering. Radikalisering er et resultat af en kompleks interaktion af en række årsagsfaktorer. Selv om faktorer på individniveau er tættest på den enkelte person, har de nødvendigvis ikke størst indflydelse. Der er altid tale om et samspil mellem forskellige faktorer på de forskellige niveauer. 2. Årsagsfaktorernes indflydelse varierer. De eksterne faktorer, som politiske og økonomiske forhold, former individers omgivelser, men forårsager ikke direkte radikalisering medmindre faktorer på det sociale og individuelle niveau allerede er begyndt at påvirke holdninger og adfærd.

2 3. Radikalisering af grupper af mennesker (collective entities) kan kun forklares ved en indsigt i, hvad der påvirker individuel adfærd. Model 1: Radikaliseringsprocessens årsagsfaktorer: Eksternt niveau: Såvel det politiske klima på globalt, nationalt som lokalt niveau spiller en rolle: Side 2

3 Politiske begivenheder på den internationale scene, især konflikter i Mellemøsten, opfattes af mange som Vestens kamp mod islam, og fremstilles som sådan af blandt andre militante grupper. Oplevelse af uretfærdighed på vegne af andre grupper, fx solidaritet med undertrykte muslimske brødre verden over, kan motivere til at reagere og handle (evt. voldeligt) til fordel for de udsatte grupper humiliation by proxy. Manglende politisk deltagelse og følelsen af at være ekskluderet fra beslutningstagning kan skabe anti-følelser over for det etablerede system. Økonomiske årsager: Der hersker fortsat uenighed om, hvor stor en rolle økonomiske forhold spiller. Selv om det tyder på, at størstedelen af de europæiske voldelige radikaliserede muslimer kommer fra lavere socio-økonomisk lag, så viser forskningen, at terrorister rekrutteres fra alle samfundslag. Der er konsensus om, at økonomiske forhold har en betydning for individers oplevelser af muligheder og begrænsninger i tilværelsen og dermed også på den måde, som man vælger at handle på (det har en betydning, hvor meget man mener, man har at miste ved at handle på en given måde). Kulturelle årsager: Nogle muslimske grupper mener ikke, at islam kan sameksistere med vestlige former for modernitet og politiske systemer. Nogle betragter globaliseringen som en omfattende vestliggørelse af den muslimske verden, hvilket skal bekæmpes med alle midler ifølge de militante. Voldelige radikale grupper og internationale islamistiske terrororganisationer opbygger deres argumenter og retfærdiggør voldelige handlinger ved at trække på en global islamistisk fortolkning (ifølge modellen er det, at nogle bekender sig til radikale ideologier ikke en årsagsforklarende faktor, men derimod indikator på radikalisering). Det er vigtigt at fastslå, at religiøse og politiske dimensioner er uafhængige hinanden. Dvs., det at være religiøs ortodoks ikke automatisk indebærer, at man automatisk er utilfreds med og modstander af det politiske system. Socialt niveau: Social identifikation: Side 3

4 Forskning peger på, at nogle unge muslimer i Europa føler sig fremmedgjorte i forhold til både det vestlige samfund og til forældregenerationens kulturelle baggrund. Nogle oplever, at de har en hybrididentitet, som ikke anerkendes, fx, ikke tyrkiske nok for forældrene og ikke danske nok ifl. det øvrige samfund. Social identifikation med en gruppe medfører, at trusler mod den gruppe betragtes som personlige trusler. Hvis man som muslim oplever en generel manglende anerkendelse af den muslimske identitet, betragtes det også som en manglende anerkendelse af en som individ. Både muslimer og ikkemuslimer i Europa kan føle harme over politiske begivenheder i den muslimske verden, men pga. en social identifikation, kan nogle grupper af muslimer have en tendens til at reagere stærkere. Social identitetsteorier hævder, at mennesker i høj grad identificerer sig med grupper. En identitetskrise kan opstå, hvis gruppen man ønsker at tilhøre, afviser en, og som konsekvens opsøger nogle derfor fællesskaber, hvor man bliver anerkendt. Netværksdynamikker Karismatiske ledere og radikalisatorer kan have stor indflydelse på holdningsdannelser. Ofte tilegnes radikale idéer og fælles normer efter socialisering i grupper, som styrke gruppefølelsen og regulerer adfærden. Af særlige netværksmiljøer kan nævnes 1) internettet en radikal gruppe kan eksistere som virtuelt netværk 2) fængsler: kollektiv marginalisering kan fremme social identifikation og imamer i fængslerne kan spille en væsentlig rolle for islamforståelse, især for muslimer med begrænset viden. Relativt afsavn (deprivation): Flere forskere fastholder, at der ikke er en årsagssammenhæng mellem fattigdom og radikalisering, men påpeger derimod, at relativ deprivation og opfattelsen af at have en ugunstig position i forhold til andre grupper kan have en indflydelse på radikaliseringsprocesser. Side 4

5 Frustrationen over ikke at kunne opnå, hvad man mener at være berettiget til. Det behøver ikke at være i sammenligning med det, som andre har, men ud fra ens egen individuelle forventninger af, hvad man burde være berettiget til at have i forhold til kvalifikationer og anstrengelser. Individniveau: Psykologiske karakteristika: Radikale personer viser ikke tegn på at have en afgivende karakter, langt de fleste har en psykologisk profil, som ikke adskiller sig synderligt fra andre menneskers. Der er imidlertid en tendens til, at personer med karaktertræk som: 1) stor sensitivitet for oplevelser af ydmygelser, 2) stor sensitivitet for oplevelser af (perception) undertrykkelse, 3) letpåvirkelig af karismatiske figurer og 4) som søger spænding, kan være i større risiko for at blive præget af radikal tænkning. Personlige oplevelser: Hvad personer ved eller tror om verden omkring dem påvirker, hvordan de opfatter verden, samt hvordan de responderer på eksterne og sociale forhold. Det er forskelligt i hvilken grad, mennesker er modtagelige for radikale ideologier. På nogle tidspunkter kan mennesker være mere sårbare og påvirkelige end andre. Der er en tendens til, at hvis folk ofte giver udtryk for radikale holdninger, så vil de i højere grad begynde at tro på sandheden i deres udsagn. Følelsesmæssige oplevelser, som oplevelsen af ydmygelse, manglende anerkendelse, manglende valgmuligheder, diskrimination, uretfærdighed, marginalisering, eksklusion osv. kan bidrage til radikalisering alle er i øvrigt følelser som udnyttes af radikale ledere. Identitetskriser og identitetsøgning Rationalitet: Mennesker vender sig mod radikalisering af forskellige grunde, hvoraf nogle er mere bevidste og reflekterede end andre. Nogle vælger at blive en del af voldelige grupper på baggrund af ideologiske motivationer eller for at engagere sig i en politisk aktion; andre er tiltrukket af spændinger og oplevelser, og andre igen søger gruppeidentitet. Der er ikke tale om en uvilkårlig lineær udvikling fra en religiøs interesse til radikalisme. Man kan meget vel være meget konservativ i sin islamopfattel- Side 5

6 se uden at være radikaliseret. (Det kan være problematisk for integrationen, da nogle af de mere ortodokse er modstandere af interaktion med det vestlige ikke-muslimske samfund, men betragtes ikke som et sikkerhedsproblem.) Kommentarer til modellen: Modellen skelner mellem årsager til radikalisering og katalysatorer, som fremmer processen. Radikalisering: En individuel proces, som forårsages af en kombination af faktorer, der fører til en drastisk ændring i holdninger og adfærd. Radikaliseringsprocessen kan udmønte sig i forskellige udtryk, og der skelnes mellem en voldelig og ikke- voldelige radikaliseringsproces, hvor den sidstnævnte kun fører til en radikal orientering uden voldelige handlinger. Selv om de ikke-voldelige radikale holdninger og handlinger som eksempelvis udbredelse af radikal propaganda, ikke nødvendigvis fører til terrorisme, kan de være en samfundstrussel, hvis de radikale holdninger spredes til større grupper og bliver dominerende Katalysatorer: Rekruttering er en fundamental komponent af radikaliseringen. Det essentielle element, som forbinder rekruttering og radikalisering er processen hen imod optagelse i en gruppe. Rekruttering til en radikal gruppe accelerer og intensiverer ofte radikaliseringsprocessen. Rekruttering behøver ikke at involvere et veldefineret netværk af fysiske aktører, men kan også være i form af tilknytning til virtuelle grupper, hvor fælles ideologi og tro er forenende faktor. Rekruttering sker ikke uden at individerne ikke først i en eller anden forstand allerede er radikaliseret eller har interesse for de ekstreme grupper. Rekrutte- Side 6

7 ring sker altså ikke udelukkende pga. en gruppes aktive rolle, men forudsætter også en grad af selvrekruttering. Voldelig radikalisering intensiveres af kontakt til medlemmer fra radikale bevægelser Side 7