OM AL T D 18 SKOLE PROGRAM y 1 X y 2 VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE
OM AL T D y 1 18 SKOLE PROGRAM X y 2
DINOSAUREN HVAD SKETE DER? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Hæfte 1 terning? HVAD HANDLER DET OM? Historien har to temaer: Det ene tema er, at et livsforløb er fyldt med begivenheder. Nogle begivenheder er vi selv herrer over; andre er vi ikke. Under alle omstændigheder kan vi ikke gøre vores valg om i livet. Det er ikke muligt at gå tilbage og vælge en anden vej, ej heller at vide, hvordan tingene kunne være gået. Det andet tema handler om, at det kun er en forsvindende lille andel af fortidens dyr, vi i dag kan finde som fossiler. Det kræver held at blive til et fossil. Mange af fortidens dyr vil vi aldrig komme til at kende, der er simpelthen ingen fossiler af dem. For at blive et fint fossil er det vigtigt at falde død om det rigtige sted og blive dækket til. Og det er ikke alle fossiler, som bliver fundet af forskerne.
DINOSAUREN HVAD SKETE DER? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen på den første side? Nogle steder i historien skal selv vælge og andre steder skal I slå med en terning. Der vil være nogle af siderne, I skal springe over. I skal altså ikke læse ALLE siderne fra en ende af. I kan skiftes til at læse. Den af jer, som ikke læser, kan slå med terningen. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I prøvet at læse historien igen? Læs den en gang til, og vælg anderledes denne gang. Er det muligt for jer, at ramme den samme handling/historie to gange? Prøv!
REKONSTRUKTIONER HVORDAN SÅ DYRET UD? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 2 poser i hver sin farve 2 x 9 skelet-brikker 1 Hjælpetegning Hvidt A3 papir 1 Blyant 2 mapper med løsningstegninger? HVAD HANDLER DET OM? Det er ofte kun en lille del af fortidens dyr, som bliver til fossiler. Når vi endelig finder et fossil, finder vi kun dele af dyret. Vi bruger delene til at lave en hypotese om hele dyrets udseende. Jo flere spor fra fortiden vi har til rådighed, jo mere præcist og jo mere sandsynligt kan vi gætte. Vi sammenligner med knogler fra dyr, som lever i dag, for bedre at forstå, hvordan dyret har set ud: Fortiden forstås med hjælp af nutiden.
REKONSTRUKTIONER HVORDAN SÅ DYRET UD? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? En af jer skal tage fire brikker fra posen og lægge dem på papiret. Herefter skal I skiftes til at tage én brik. Kan I se, hvad brikkerne ligner og hvor de har siddet på dyret? Hjælp eleverne med at definere: hoved, forben, bagben, hofte, ribben, hale og fødder. Når I har lagt alle ni brikker, skal I tegne et omrids af, hvordan I mener, at dyret har set ud. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har I trukket alle 9 brikker? Har I haft fat i begge poser? Må jeg se jeres omrids/tegning af, hvordan dyret har set ud? Har alle i gruppen prøvet? Hvis nu skelettet manglede et hoved, hvordan ville I så tegne dyret? Fjern hovedet og tegn et nyt omrids.
ÅRRINGE HVOR GAMMEL? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 2 Træskiver 1 kuvert med tandstikkere? HVAD HANDLER DET OM? Årringene i et træ er spor fra fortiden. Træer danner nye årringe hvert år. En træskive er en slags naturlig tidslinje. Træet vokser i tykkelsen lige under barken. Under barken er der et tyndt lag af celler, det kaldes vækstlaget. Når cellerne deler sig, dannes der mere træ. Det betyder at nye årringe dannes på indersiden af barken. En årring består af to ringe af vårved og sommerved. Ved at tælle ringene kan vi kende træets alder. Hvis man måler bredden af ringene, vil man lære noget om træets livsbetingelser. Gode betingelser giver brede ringe mens dårlige betingelser giver smallere ringe. Dermed kan man også lære noget om klimaet i træets levetid.
ÅRRINGE HVOR GAMMEL? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? I skal finde ud af, hvor gamle de to træer blev ud fra træskiverne her. Det gør I ved at tælle de små ringe. Årringene kan være meget tynde! SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har I byttet og talt ringene på hinandens træskiver? Har I fundet jeres fødselsår? Bonusspørgsmål: - Er der forskel på de to skiver? - Tror I, der er forskel på, hvor hurtigt de har vokset? Kig evt. på tykkelsen af ringene. - Hvilken ring tror I er den yngste, og hvilken er den ældste? - Forestil jer, at træet havde levet videre. Hvor dannes der nye årringe? I midten eller yderst ved barken?
TIDENS LAG ÆLDST ELLER YNGST?? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 7 små kort 5 plader med fossiler HVAD HANDLER DET OM? Jorden under vores fødder er delt op i lag. Lagene består af forskellige sten- og bjergarter, som kan være mange millioner år gamle. Forskellige karakteristika er synlige i de forskellige lag, men også typerne af fossiler er forskellige. Utallige arter af dyr, svampe og planter er i dag uddøde. Hvis vi kender lagenes aldre, som minimum i forhold til hinanden, så er det også muligt at sætte fossilerne i kronologisk rækkefølge. Løsning Ældst Yngst
TIDENS LAG ÆLDST ELLER YNGST? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? Lagene med fossiler skal stables, men i den rigtige rækkefølge. Nogle lag er ældre end andre, og det finder I ud af vha. de små kort, som I skiftes til at trække og læse højt. De ældste lag skal ligge nederst. De yngste lag skal ligge øverst. Hvis I går helt i stå: Bland de små kort OG lagene med fossiler igen og start forfra. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I gennemgået de små kort og tjekket, at det hele passer? Bland begge bunker og prøv igen. Bonusspørgsmål: Hvad hvis et af kortene manglede? Hvad gør man så? Hvad kalder man det, vi kan se på pladerne? (fossiler). Hvis man er heldig kan man finde fossiler i jord og bjergarter i naturen. Kan I genkende nogle af fossilerne?
PENDULER KORT ELLER LANG? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 2 Pendulholdere 3 små lodder i sort snor 1 stort lod i brunt snor? HVAD HANDLER DET OM? Mange tror, at et tungt lod svinger hurtigere end et let lod. Det er dog ikke vægten af loddet, som er udslagsgivende for pendulets svinghastighed. Det er derimod længden af snoren. Penduler er en ældgammel opfindelse til at måle tiden. Penduler er godt egnede som tidsmålere, da de styres af tyngdekraften. Pendulets lod er en bestemt tid om at svinge fx 20 gange frem og tilbage. På samme måde er et moderne mekanisk ur en bestemt tid om at flytte sig fx 20 gange. Hvis man ønsker at lave en sekundviser med et pendul, skal man bruge en snor af ca. 1 meters længde med noget tungt bundet i enden. Så er snoren ca. 1 sekund om at svinge fra den ene side til den anden.
PENDULER KORT ELLER LANG? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen og kigget godt på tegningerne? Ved I, hvad I skal sammenligne? Eleverne skal først sammenligne de tre penduler med sorte snore. De skal afprøve pendulerne parvis og undersøge, hvilken af de tre længder, der svinger hurtigst/langsomst. Næste øvelse er at eleverne, med fingrene, skal ændre snorens længde og få to penduler med sorte snore til at svinge i takt. I tredje øvelse skal eleverne få det brune og det sorte pendul til at svinge i takt. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har alle i gruppen prøvet? Hvad betyder længden af snoren for, hvor hurtigt/langsomt pendulet svinger? Var der noget anderledes ved den brune snor med det tungere lod? Bonusspørgsmål: Hvad gjorde det, at der kom et tungere lod på (det brune pendul)? Hvis et tungt og et let lod skal svinge lige hurtigt, skal det tunge lod så have længere snor end det lette lod? Kortere? Samme længde? Snak først sammen om, hvad I tror, og undersøg det så!
FALDTIDER HURTIG ELLER LANGSOM? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Bold Store fjer Små fjer A4 Papir HVAD HANDLER DET OM? Tyngdekraften trækker alle genstandene mod jorden. Tyngdekraften trækker lige meget i alle tingene, uanset deres vægt. For en let og en tung bold er tyngdekraften altså den samme. Faldende genstande skubber til luften under sig og så skal små ting skubbe mindre luft til side end de store ting. Altså er det?luftmodstanden, som giver forskellen på faldtiderne.
FALDTIDER HURTIG ELLER LANGSOM? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? I skal sammenligne, hvor hurtigt forskellige ting falder til jorden. Begynd med papiret. Husk, at tingene skal slippes på helt samme tid. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har alle i gruppen prøvet? Når I slipper tingene, er det så lige meget, hvilken retning de vender, eller gør det en forskel? Hvordan kan det mon være?
PULSILOGIUM MÅL DIN PULS? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Pulsilogium HVAD HANDLER DET OM? Når vi mærker pulsen mærker vi blodet, som presses ud gennem blodårerne af hjertets sammentrækninger. Med pulsen føres det iltrige blod fra lungerne til kroppens fjerneste afkroge. Hjertet og dets rytme passer til den krop, der skal forsynes med ilt. Det ses, når vi kigger på forskellige dyr og sammenligner deres hvilepuls. Som tommelfingerregel: små dyrs hjerter slår hurtigt, store dyrs slår langsomt. På pulsilogiet er det dyrenes hvilepuls, som er markeret. Det betyder, at en elev med høj puls og sved på panden kan mærke, hvordan hvilepulsen er hos fx en kat. Hvilepuls = pulsen, som findes hos et individ i hvile. Læger interesserer sig meget for pulsen hos patienter og i 1600tallet opfandt man pulsilogiet som en pulsmåler.
PULSILOGIUM MÅL DIN PULS SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? En af jer skal mærke sin egen puls med fingrene på halsen. En anden justerer snoren på pulsilogiet, så loddet svinger hurtigt eller langsomt. Den som mærker sin puls, skal sige til når svingningerne passer med pulsen aflæs pulsen på skalaen! SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har alle i gruppen mærket deres egen puls? Har alle i gruppen justeret snoren og aflæst pulsen på pulsilogiet? Har alle i gruppen fået pulsen op? Kan I få jeres puls til at blive den samme som et af dyrene på pulsilogiet? Hvad er det, man mærker, når man mærker sin puls?
REAKTIONSTID HURTIGERE END EN HAMMERHAJ?? MATERIALEOVERSIGT Elevvejledning 2 x Reaktionsstang HVAD HANDLER DET OM? Tiden, der går fra vi opfatter noget ske, til vi reagerer på det, afhænger af flere ting, bl.a. nerverne. Nerver er en slags signalbaner i vores krop. Desuden hjælper det, at vi på forhånd ved, at stangen bliver sluppet og at vi skal gribe den. Forskellige dyr har meget forskellige reaktionstider. Fluens syn og reaktion er så hurtig, at den ser fluesmækkeren lige med det samme. Forskere mener, at et dyrs reaktionstid er betinget af dyrets kropsstørrelse og stofskifte. Det betyder, at dyr med hurtige reaktioner ofte også kan undvige farer meget hurtigt. Hammerhajen kan synes meget langsom i forhold til fx hund og kat, men i biologien gælder det, at dyr er lige akkurat så hurtige til noget, som deres overlevelse kræver det. Det har med andre ord ikke været en fordel for hammerhajen at være meget hurtigere. Hammerhajer klarer sig fint med den reaktionstid, de har.
REAKTIONSTID HURTIGERE END EN HAMMERHAJ? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? I skal undersøge jeres reaktionstid, dvs. hvor hurtigt I kan reagere. Én af jer holder stangen og slipper den pludseligt en anden af jer står klar og griber den. Det sted, jeres fingre griber stangen viser, hvor hurtige I er. Kig på stangen og sammenlign med dyrenes reaktionstider. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har alle i gruppen prøvet? Kan I blive hurtigere? Kan I være præcist lige så hurtige som en hammerhaj? Bonusspørgsmål: Hvorfor har alle dyr ikke samme reaktionstid?
TÆLLEMETODER PÅ SAMME TID? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning? HVAD HANDLER DET OM? Vores opfattelse af tid kan være meget forskellig fra hinanden. Her gælder det om at mærke tiden og mærke netop denne forskel. Her er der ingen rigtige eller forkerte svar; ingen vinder eller taber. Det er derimod hele gruppen, som kan have god eller dårlig timing. Dyr gør også brug af deres tidsfornemmelse. Mange arter arbejder sammen for at skaffe mad. Det gælder for eksempel spækhuggere, som jager fisk, sæler og andre byttedyr. En flok spækhuggere skal også have den rette timing for at kunne jage og fange deres bytte.
TÆLLEMETODER PÅ SAMME TID? SOM ER GÅET I STÅ Har I læst vejledningen? Det gælder om at tælle til 20, så I rammer 20 på samme tid. I skal have lukkede øjne, mens I tæller, og samtidig holde hånden lige over bordet. Når I når til 20 skal I klaske hånden i bordet. I skal prøve flere gange og prøve forskellige tællemetoder/remser. Målet er, at I kommer så tæt på hinanden som muligt. Det er ikke 20 sekunder, I skal tælle, men bare 20 et-eller-andet. SOM ER HURTIGT FÆRDIGE Har I læst hele vejledningen? Har alle i gruppen været med til at tælle? Hvor tæt kom I på hinandens klap? Blev I mere præcise eller mindre præcise efter at have forsøgt flere gange? Hvilken remse er god og hvilken er dårlig? Er remsen også god/dårlig anden og tredje gang? Undersøg det!