Fremtidens Vollsmose

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS VOLLSMOSE - INFRASTRUKTUR

VVM-ANMELDELSE VEDRØRENDE ETABLERING OG ÆNDRING AF INFRASTRUKTURANLÆG I VOLLSMOSE

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Dispositionsplan Hjallerup Øst

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Miljøscreening. Lokalplan nr Boligområde ved Solbakken, Aarup

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Beskyttelse af bækken

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

VVM for Hønsinge Omfartsvej. Indkaldelse af ideer og forslag

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Notat om trafikregulerende foranstaltninger

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Teknisk notat. Indledning

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse)

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Skema til projektafgrænsning

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

SKANDERBORG - FÆLLESSTIEN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Ansvarlig sagsbehandler

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:

Favrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup

Vasevej cykelsti og vejregulering

VOLLSMOSE FREMTIDENS EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE BYUDVIKLINGS- OG INFRASTRUKTURPLAN VOLLSMOSE VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE FREMTIDENS

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo /12 11/30530

Byudvikling i Skanderborg Kommune. 2. februar 2017

Transkript:

Resumé af miljøkonsekvensrapport for Fremtidens Vollsmose

Intro I dette skriv gives en kort opsummering af de vigtigste konklusioner i den miljøvurdering, der er lavet i forbindelse med byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose. I den fulde udgave af rapporten er der fokus på de miljømæssige konsekvenser i både anlægs- og driftsfasen. I denne pixiudgave fokuseres alene på driftsfasen. Formålet med miljøvurderingen er at belyse byudviklings- og infrastrukturplanens konsekvenser for miljøet samt om muligt at beskrive, hvordan man kan undgå, mindske eller kompensere for eventuelle negative konsekvenser. Overordnet om byudviklings- og infrastrukturplanen Fremtidens Vollsmose Det primære hovedgreb for fremtidens infrastruktur i Vollsmose er, at bydelen skal åbnes op i forhold til omgivelserne, og at tilgængeligheden til området skal øges. Konkret omfatter planen, at de nuværende boliger og funktioner suppleres med følgende hovedelementer: Nye vejforbindelser igennem Vollsmose i form af hovedforbindelser, der forbinder Ejbygade og Vollsmose Allé, og sivegader, der forbinder de sydlige boligafdelinger ved Åsumvej med den sydligste af de nye hovedforbindelser. Etablering af nye byrum. Sammenhængende stistruktur med fokus på øget tryghed for områdets lette trafikanter. Konkret vil den forbedrede kobling mellem boligområderne og mere integreret trafik blive opnået ved ombygning af eksisterende stamveje samt etablering af nye vejforbindelser. Overordnet indeholder infrastrukturprojektet: Ny vejforbindelse mellem Ejbygade og Vollsmose Allé via Vollsmose Torv (bygaden) og sivegader i Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken Ny vejforbindelse mellem Gillestedvej og Bøgeparken Ny vejforbindelse mellem Tjørnehaven og Birkeparken Alle delprojekter forventes at være igangsat ved udgangen af 2020. Se figur over projektforslag i nedenstående.

Figur 1: Projektforslag for nye og ændrede veje og stier i Vollsmose. Forskellen mellem alternativ A og B omfatter en ændret linjeføring ved Vollsmose Torv, hvilket for alternativ A desuden medfører en forlægning af Kildegårdsvej.

Projektets påvirkninger på mennesker og rekreative forhold Børnehuse Projektet vil påvirke en stor del af områdets otte børnehuse - nogle mere end andre. Den nye infrastruktur afstedkommer dog hverken nedrivninger af børnehusenes bygninger eller lukninger, men handler udelukkende om påvirkning af udearealer. Der er igangsat processer, hvor børnehusene og bygherre sammen udvikler og iværksætter fornuftige løsninger. For Atlantis Børnehus og Bøgelund Børnehus vurderes påvirkningen at være væsentlig. Det skyldes, at de nye veje vil være forstyrrende og reducere de tilhørende legepladsarealer så meget, at det vil gøre det vanskeligt at opretholde de samme udendørsaktiviteter som i dag. For Granparken Børnehus, Lærkeparken Børnehus og Børnehuset Fyrretræet vurderes påvirkningen at være middel. Det skyldes, at arealinddragelsen er begrænset til de yderste udearealer, og at legepladsarealerne generelt kan bevares. Børnehusene vil dog samtidig være påvirket af forstyrrelser fra den nye bygade og sivegaderne. Støjberegningerne viser desuden en øget støjpåvirkning ved Granparken Børnehus. Det forventes, at der vil blive indarbejdet støjbeskyttelse, så grænseværdierne overholdes. For Verdenshuset Børnehus vurderes påvirkningen at være lille. Det skyldes, at daginstitutionens areal ikke berøres, og at en del af institutionens udendørsarealer ligger lidt tilbagetrukket fra den nye bygade. Slåenhaven Børnehus og Børnehuset Kildegården påvirkes ikke direkte - udover via arealinddragelsen af Børnebyen i alternativ A. Samlet set vurderes påvirkningen på daginstitutionerne i området at være væsentlig. Børnebyen For Børnebyen vurderes påvirkningen for alternativ A også at være væsentlig. Den nye vejforbindelse vil medføre, at arealet og den omgivende beplantning reduceres markant. Når vejen er etableret, ses på muligheden for at reetablere beplantning for så vidt muligt at skærme området fra vejene. Folkeskoler og gymnasium Den nordlige vejforbindelse, der går fra Birkeparken til Tjørnehaven, vil passere forbi H. C. Andersen Skolen. Vejen vil skabe lettere adgang til skolen i bil, men den vil også inddrage en stor del af legepladsen nord for skolen. Den vil samtidig forstyrre i skoleområdet og skabe behov for øget opmærksomhed på børnenes udendørsaktiviteter. Trafikken er dog begrænset og hastigheden lav, da sivegaden omkring skolen etableres som et såkaldt lege- og opholdsareal. Påvirkningen vurderes at være væsentlig, da det er en markant ændring i forhold til det bilfri område i dag. Den centrale vejforbindelse fra Gillestedvej til Bøgeparken vil medføre en lille påvirkning på Abildgårdskolen. Det skyldes, at adgangen i bil forbedres, og at arealinddragelsen er begrænset til et lille område nord for skolen. Mulernes Legatskole påvirkes ikke direkte.

Ældrecenter Vollsmoses eneste plejehjem, Ældrecenter Øst, vil blive påvirket direkte, da den sydligste del af havearealet reduceres med op mod fem meter. Der vil dog fortsat være et stort udendørsareal til ældrecenteret. Beliggenheden ud til den trafikerede bygade vil være anderledes end i dag og vil bl.a. give bedre muligheder for at ankomme til ældrecenteret i bil. Støjberegningerne viser, at der vil ske en øget støjpåvirkning ved plejehjemmet. Det forventes, at støjen håndteres, så grænseværdierne overholdes. Påvirkningen vurderes at være middel. Offentlighedens adgang og rekreative forhold De nye vej- og stiforbindelser i Vollsmose vurderes samlet set at medføre en middel påvirkning på offentlighedens adgang og de rekreative forhold i området. Påvirkningen er både positiv og negativ. Den er negativ i kraft af barrierevirkninger for de bløde trafikanter, nye forstyrrelser for de bløde trafikanter fra særligt biltrafikken samt arealinddragelser i grønne og rekreative områder. Den er positiv i form af øget lys og liv og bedre færdselsmuligheder, fordi biltrafikken og de bløde trafikformer blandes. Projektet vurderes også at kunne forbedre trygheden ved at færdes i området efter mørkets frembrud, fordi området vil opleves mere åbent og med mere byliv. I Tjørnehaven og Slåenhaven i den nordlige del af området vil den nye nordlige vejforbindelse gå tæt forbi rækkehuse, og de grønne arealer her vil blive indskrænket for at gøre plads til vejen. Vejen vil være bredere end den eksisterende, og den vil være udformet som kombineret opholds- og legeområde med biltrafik. Den vil være et nyt markant visuelt element i det nære miljø, og for boligerne, der ligger nærmest, vil den udgøre en væsentlig påvirkning. I Birkeparken, Bøgeparken og Egeparken etableres de nye vejforbindelser, hvor der i dag i forvejen er parkeringsarealer eller eksisterende vej. Påvirkningen er generelt lille, da trafikmængden på de nye veje forventes at være begrænset. For nogle af de sydvestligste boliger i Birkeparken vil der være behov for at inddrage cirka en meter af de tilhørende havearealer for at gøre plads til udvidelse af en eksisterende sti for cykler og fodgængere. Påvirkningen her vurderes at være middel. Ved Granparken, Lærkeparken og Fyrreparken vil den nye bygade være et markant element. Vejen er trafikeret og betydeligt større end den nuværende centersti. Samtidig påvirkes boligområderne af de nye sivegader, som forløber fra bygaden mod syd tæt på en række etageboliger. Sivegaderne skaber øget tilgængelighed i områderne her, men de vil samtidig medføre en øget støjpåvirkning for nogle af boligerne i Granparken og Lærkeparken. Det forventes, at der vil blive indarbejdet støjbeskyttelse, så grænseværdierne overholdes. Påvirkningen ved boligerne vurderes at være væsentlig.

Projektets påvirkninger på landskab og byrum På den nordlige vejstrækning mellem Birkeparken og Tjørnehaven vil der være flere væsentlige påvirkninger lokalt. Ved Slåenhaven og H. C. Andersen Skolen vil den nye vej forløbe meget tæt på rækkehusene og skolen samt inddrage en del af legepladsens areal. Med sin bredde, trafik og belysning vil den medføre en markant ændring og en væsentlig påvirkning lokalt. Det vil være en markant ændring af det eksisterende byrum i Birkeparken, hvor der i dag ikke er stieller vejsystem. Byrummet mellem bygningerne komprimeres, og der vil åbnes for en forbindelse mod vest, hvor vejen anlægges på en dæmning eller bro over Vollsmoserenden. 1 Lokalt vurderes påvirkningen at være væsentlig. I detailfasen ses på, hvordan byrummet kan bearbejdes landskabeligt og arkitektonisk. De øvrige dele af den nordlige vejforbindelse vil medføre en lille påvirkning. Ved Vollsmoserenden føres den nye vej over åen på en bro eller dæmning, og der vil være behov for terrænregulering og fældning af eksisterende beplantning. Det nye bygværk vil være et teknisk element, og rydningen vil åbne området op mod boligområdet øst herfor. Desuden vil området blive mere komplekst, da vejen, den eksisterende sti, den nye sti og åen vil krydse hinanden i flere niveauer. Påvirkningen er derfor væsentlig lokalt. Der kan eksempelvis etableres beplantning, som på sigt kan skærme området, så påvirkningen over tid reduceres til middel. På den centrale vejstrækning mellem Gillestedvej og Bøgeparken, hvor vejen passerer tæt mellem bygninger med daginstitution og beboerhus, er der en middel påvirkning. Byrummet her vil opleves komprimeret og trangt. Det skal i detailfasen undersøges, hvordan byrummet kan bearbejdes landskabeligt og arkitektonisk. Vest for Bøgeparken passerer vejen et åbent og karakteristisk grønt område. Her vil selve vejanlægget være synligt i mindre grad. Trafik, belysning og vejsten er yderligere elementer, som vil medføre, at vejen som helhed vil udgøre en visuel og fysisk barriere i forhold til det frie areal i dag. Her vurderes påvirkningen at være middel. Ved boldbanerne nord for Abildgårdskolen skal skråningsanlægget reetableres, eller der skal anlægges en støttemur for et mindske arealinddragelsen. Et nyt skråningsanlæg vil medføre en lille visuel påvirkning, mens støttemuren vil medføre en lokal middel påvirkning. De øvrige vejstrækninger gennem Bøgeparken og Egeparken vil medføre en lille påvirkning. Den nye bygade i den sydlige del af området vil medføre en væsentlig påvirkning for den nærmeste beboelse i Granparken og Lærkeparken samt institutionerne langs vejen. Det skyldes, at vejen kommer tæt på boligerne og bliver bred, trafikeret og med lyspåvirkning fra billygterne. Der vil være behov for at fælde en del af de eksisterende træer, hvilket vil åbne området yderligere mod vejen. For at mindske påvirkningen plantes så vidt muligt træer. 1 Vollsmoserenden er betegnelsen for hele vandløbet mellem søerne ved Egeparken, Bøgeparken, Birkeparken og Hybenhaven.

De nye sivegader mod syd ned til Granparken, Lærkeparken og Fyrreparkens parkeringsveje vurderes at medføre en middel påvirkning, da de løber tæt på boliger, men er mindre end bygaden. Vejen vil skabe visuelle byrum, som bryder de ensartede stier foran bygningerne. Ved Vollsmose Torv vil påvirkningen være lille, uanset om der vælges alternativ A eller B. Den nye vej vurderes at kunne tilføre området et nyt og mere livligt præg. Ved Kildegårdsvejs forlægning i Alternativ A øst for Vollsmose Allé er det nødvendigt at reducere arealet af Børnebyen, hvor der i dag er legeplads, bålsted og enkelte dyr. Der vil desuden blive ryddet en del beplantning for at gøre plads til vejen. Området er i dag grønt, og ændringen vil være markant. I detailprojekteringen ses på mulighederne for at bearbejde området landskabeligt, for eksempel med beplantning. Lokalt vurderes påvirkningen at være væsentlig, men den reduceres til middel i takt med, at beplantningen vokser op og skærmer området. De nye stier vurderes generelt at medføre en lille påvirkning. Det skyldes, at de er forholdsvis smalle og minder om det eksisterende stisystem i området. Stien, der anlægges på dæmning øst for Abildgårdskolen, vurderes helt lokalt at medføre en middel påvirkning på grund af sin højde. Projektets påvirkninger på natur, flora og fauna Overordnet vil der ikke være negative påvirkninger af fredskov eller Natura 2000-områder 2. Der inddrages ca. 200 m² af mosen øst for Birkeparken i forbindelse med anlæg af den nye vej mellem Birkeparken og Tjørnehaven. Påvirkningen af området vurderes at være lille. Vollsmoserenden påvirkes af den vejdæmning og vandløbsbygværk, der eventuelt kan etableres i forbindelse med vejstrækningen mellem Birkeparken og Tjørnehaven. Det skal sikres, at vandløbet bevarer sin nuværende vandføring og hældningsgrad. Der skal desuden etableres en faunapassage på minimum 0,5 meters bredde gennem vandløbsbygværket. Vollsmoserenden påvirkes også, hvis der i stedet for en vejdæmning laves en vejbro over vandløbet. Det skal i den forbindelse sikres, at vandløbets bund påvirkes mindst muligt af bropillerne, og at vandgennemstrømningen ikke ændres. Afstrømning af overfladevand fra vejen mellem Birkeparken og Tjørnehaven samt fra vejdæmningerne kan påvirke Vollsmoserenden og vandhullet negativt. Dette afværges ved at udlægge geotekstil eller ved at beplante dæmningerne samt ved at undgå direkte afstrømning eller 2 Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det betyder bl.a., at man ikke må bygge i fredskov. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

udledning af overfladevand fra vejen til naturlokaliteterne. For at undgå at gøre skade på store vandsalamandere og øvrige padder kan der etableres en faunapassage under vejen mellem Bøgeparken og Gillestedvej. Fældning af et flagermusegnet træ kan potentielt påvirke arter af flagermus. Det skal der tages højde for ifm. fældning af træet. Trafikale forhold Der er gennemført trafikmodelberegninger med Odense Kommunes trafikmodel. Disse beregninger udgør grundlaget for vurdering af de trafikale konsekvenser på de omkringliggende veje. Trafikmodelberegningerne viser, at det kun er på Risingsvej, at alternativ A og B beregnes at medføre en væsentlig stigning i trafikbelastningen. På de øvrige eksisterende veje er ændringerne marginale. Byudviklingen i Vollsmose forventes at ville medføre ca. 1.500 flere kollektive rejser. Ruteforløbet af de fremtidige buslinjer er ikke fastlagt på dette stadie, men det planlægges at overflytte eksisterende buslinjer til den nye bygade, så der kommer kollektiv trafik gennem Vollsmose. Overordnet set vurderes infrastrukturplanen at overflytte cykeltrafik fra stierne nordvest for Vollsmose til stierne i det sydvestlige område omkring Risingsvej, Kertemindestien og Åsumvej vest for Ejbygade. På den vestligste del af bygaden beregnes ca. 1.000 cyklister i døgnet, som ca. er en fordobling i forhold til det nuværende. Stigningen skyldes dels den planlagte byudvikling omkring bygaden og dels omlægning af eksisterende cykeltrafik. Projektet vurderes samlet set at forbedre trygheden ved færden i området, da trafikantgrupper i højere grad blandes, og området vil opleves mere åbent og med mere byliv. Der forventes ikke at ske en negativ påvirkning af trafiksikkerheden i området. Dette skyldes, at den blandede trafik vurderes at øge den gensidige opmærksomhed mellem trafikantgrupperne. De steder, hvor der er krydsninger mellem stier og veje, som kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko, etableres tiltag for at sikre lav hastighed og generelt en afvikling af trafikken under hensyn til de bløde trafikanter. Infrastrukturplanen vurderes overordnet set at understøtte kommuneplanens mål og retningslinjer i forhold til at sikre en bæredygtig mobilitets- og trafikplanlægning. Dette gælder primært i forhold til at understøtte alternative transportformer ved indtænkning af den interne stistruktur og kollektive trafik i Vollsmose i det omkringliggende transportsystem i den nordøstlige del af Odense.

Støj Ændringen af trafikken vil betyde, at støjpåvirkningen nogle steder vil ændres. Den største ændring på de omkringliggende veje vil være langs Risingsvej, hvor støjniveauet vil stige med ca. 1 db. Langs dele af Vollsmose Allé, Åsumvej og Døckerslundsvej vil støjniveauet stige med ca. 0,5 db. Langs influensvejnettets øvrige veje vil der overvejende være en marginal reduktion af støjniveauet. Støjkortlægningens opgørelse viser, at det samlede antal af støjbelastede parcel- og rækkehuse vil være stort set uændret. Det samlede antal af støjbelastede etageboliger vil stige fra 1.164 til 1.253. Det øgede antal af støjbelastede etageboliger vil være i området ved Granparken og Lærkeparken, hvor de nye veje føres tæt forbi de eksisterende boligblokke.