Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2016

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2016 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning Januar 2017 (revideret maj 2017)

Indhold Retsrepræsentationen i Døgnvagten... 3 Retsrepræsentationen... 3 De senere års udvikling... 3 Udviklingsopgaver i retsrepræsentationen... 6 Forbehold i databehandling... 7 Retsrepræsentationen i tal... 8 Figur 1: Det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen... 8 Figur 2: Andelen af sigtede ift. det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen... 8 Figur 3: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling over tid... 9 Figur 4: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling i køn... 9 Figur 5: Udvikling i kriminalitetens art... 10 Tabel 1: Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenheder... 10 Evt. forbehold for figur 1 5 og tabel 1... 11 Dommervagtsfremstillinger... 12 Tabel 2: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år... 12 Tabel 3: Københavnerunge under 18 år fremstillet i Dommervagten fordelt på BBU-enhed.. 12 Tabel 4: Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten... 13 Tabel 5: Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten... 13 Figur 6: Udviklingen i udenlandske og udenbys børn og unge, der fremstilles i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse... 13 Evt. forbehold for tabellerne 2 5 og figur 6... 14 Ungesamråd... 15 Tabel 6: Ungesamrådssager fordelt på kommuner... 15 Kontaktinformationer... 16 2

Retsrepræsentationen i Døgnvagten Retsrepræsentationen Døgnvagten har i en årrække varetaget den fulde retsrepræsentation i Københavns Kommune. Døgnvagtens retsrepræsentanter deltager så vidt muligt i alle afhøringer, dommervagtsfremstillinger og fristforlængelser af københavnerbørn og -unge, udenlandske børn og unge samt de udenbys børn og unge, hvor hjemkommunen ikke har mulighed for at deltage. Der deltager en retsrepræsentant uanset, om barnet/den unge afhøres som sigtet/med sigtedes rettigheder, som forurettet eller vidne. Formålet med retsrepræsentantens tilstedeværelse er at sikre, at afhøringen finder sted på en måde, der er passende til barnets alder og situation samt at beskrive familiens sociale forhold til det videre forløb. Retsrepræsentationens organisatoriske felt består af tre områder: - Driftsopgaver i form af deltagelse i afhøringer, dommervagtsfremstillinger og fristforlængelser samt videregivelse af oplysninger om børnene og de unge til de relevante myndigheder - Udviklingsopgaver, herunder opkvalificering af retsrepræsentationsopgaverne samt forskellige projekter med kriminalpræventivt sigte - Dokumentation, vidensindsamling og -formidling, erfaringsopsamling af egen best practice og afrapportering I tæt relation til retsrepræsentationen er Ungesamrådet, der også er placeret under Døgnvagten. Ungesamrådet er et tværsektorielt samarbejde mellem de sociale myndigheder, Kriminalforsorgen og anklagemyndigheden. Samrådets formål er at sikre en koordineret indsats overfor unge under 18 år, der er sigtet for kriminalitet og fremstilles i grundlovsforhør. Ungesamrådet udarbejder en indstilling til retten og sikrer herigennem en helhedsorienteret indsats, der tager højde for den unges særlige behov. Der arbejdes i 2017 på en udvidelse af Ungesamrådets målgruppe, så flere unge kan få deres sag behandlet i dette forum. Retsrepræsentationen arbejder derudover også på tværs med andre institutioner i Center for Forebyggelse og Rådgivning, ligesom der er et tæt samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, domstole og anklagemyndighed samt Kriminalforsorgen. De senere års udvikling Døgnvagten har i de seneste år observeret et generelt fald i antallet af afhøringer af børn og unge under 18 år i København. Dette fald har i 2016 udjævnet sig med et lille fald på ca. 4 %. Samme tendens gør sig gældende i antallet af unge, der er fremstillet i grundlovsforhør og dermed er sigtet for at have begået grov og/eller personfarlig kriminalitet. I det følgende vil hovedtrækkene i udviklingen blive beskrevet. 3

Antal børn og unge i retsrepræsentationen I 2016 har Døgnvagten sendt en retsrepræsentant ud til i alt 1408 børn og unge, der skulle afhøres, fremstilles i grundlovsforhør eller fristforlænges. Heraf er 80 % afhørt som sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder, 14 % som forurettede og 6 % som vidner. Derudover har Døgnvagten i 2016 handlet 2.997 gange i sager vedrørende unge i retsrepræsentationen, herunder administration, koordinering, rådgivning og lignende til sagsbehandlere, forældre etc. 50 københavnerunge er blevet fremstillet i grundlovsforhør, og heraf var tre piger. To af de unge er blevet fremstillet to gange i 2016. Derudover har Døgnvagten deltaget i grundlovsforhør for 39 udenlandske unge og 11 udenbys unge. Fra 2014 til 2015 oplevede Døgnvagten et fald fra 71 dommervagtsfremstillinger af københavnerunge til 56. I 2016 er det tilsvarende tal 52 dommervagtsfremstillinger. Dette fald må betragtes som relativt og en indikation på en udjævning af antal grundlovsforhør. Kriminalitetens art Retsrepræsentationen har i 2016 deltaget i eller modtaget underretning om 1568 afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år. Her er det særligt røveri (10 %), vold (17 %) og butikstyveri (15 %), der er dominerende. Overordnet set har Døgnvagten oplevet et større fald i afhøringer, der drejer sig om mindre alvorlig kriminalitet end faldet i den personfarlige og alvorlige kriminalitet. Der er flere forhold, der kendetegner den gruppe af unge, der begår den alvorlige og personfarlige kriminalitet. Det er unge, der er socialt marginaliserede. Langt størstedelen af de unge er i forvejen kendt forvaltningen, og de er oftest kendt i forbindelse med tidligere involvering i kriminalitet. Derudover har de unge også ofte mange andre problemstillinger, som fx misbrug af euforiserende stoffer, psykiske vanskeligheder etc. Det er derudover værd at bemærke, at Døgnvagten oplever en stor stigning i antallet af forhold, der drejer sig databedrageri, herunder bedrageri med betalingskort ved handel på nettet samt falske mobilbilletter etc. Dette vil Døgnvagten derfor have fokus på i 2017. Køn Siden Døgnvagten startede sin dataindsamling på retsrepræsentationens afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger i 2005, har fordelingen af drenge og piger været nogenlunde konstant med 20 25 % piger og 75 80 % drenge. Denne fordeling gælder dog ikke den grovere og personfarlige kriminalitet, hvor drengene er i klart overtal. I 2016 var 94 % af de unge, der blev fremstillet i grundlovsforhør således drenge. Typisk afhøres pigerne for butikstyveri, simpelt tyveri, dokumentfalsk og vold, mens drengene i højere grad afhøres for tyveri, indbrud, vold og røveri. Kriminalitet og lokalområde Fordelt på de lokale Borgercenter Børn og Unge lokalenheder er antallet af afhøringer nogenlunde stabilt. Dog er det værd at bemærke, at der er et større fald på Amager, et mindre fald i Brønshøj- 4

Husum-Vanløse og en lille stigning for Bispebjerg. Også i fordelingen af de unge, der har været fremstillet i grundlovsforhør, er tallene meget stabile i forhold til tallene for det foregående år. Her skal det dog også bemærkes, at der har været et fald fra 16 til 12 i området Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave. I de senere år har Døgnvagten oplevet, at børn og unge i København er blevet mere mobile i deres tilhørsforhold og ikke på samme måde som tidligere har relationer til hinanden koblet op på de lokalområde, de kommer fra. Døgnvagtens retsrepræsentanter ser, at de unge i langt højere grad kender hinanden på tværs af byen og herigennem også har nogle negative relationer, der involverer kriminalitet. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt i arbejdet med den enkelte unge, da den unges omgangskreds har stor indflydelse på recidiv, og det sætter andre krav til den sociale indsats, der skal gå på tværs af lokalenheder. Udenlandske børn og unge Døgnvagten har deltaget i 124 afhøringer, fristforlængelser og dommervagtsfremstillinger af udenlandske unge, der sigtes for primært berigelseskriminalitet og ulovligt ophold. 39 udenlandske unge er blevet fremstillet i grundlovsforhør. Heraf var 3 piger. Disse unge kan for de fleste deles op i to grupper; asylansøgere (størstedelen fra Marokko og Algeriet) og østeuropæiske unge (særligt rumænske unge). Det er særlige problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til disse unge, fx menneskehandel, fattigdom og prostitution. Det kan være meget vanskeligt at arbejde socialfagligt med disse unge, da de ofte takker nej til de tilbud, forvaltningen kan opstille for dem, herunder hjælp til hjemrejse. Ungesamrådet I 2016 har Ungesamrådet behandlet 40 sager vedrørende 34 unikke unge. Fra 2013 til 2016 er der sket et fald i antallet af sager, der er blevet behandlet på Ungesamrådet. Faldet skyldes, at Ungesamrådets målgruppe i perioden er blevet mere end halveret på grund af et stort fald i antallet af dommervagtsfremstillinger af unge under 18 år. Mellem 70 % og 90 % af Ungesamrådets indstillinger følges af domstolene, og det indikerer en høj kvalitet i samrådets indstillinger og en høj grad af legitimitet omkring samrådets arbejde hos domstolen. Ungesamrådet har i 2016 udarbejdet en kortlægning af samrådets målgruppe. Undersøgelsen omfatter 133 unikke sager og viser blandt andet, at en stor del af de unge kommer fra konfliktfyldte og udsatte familier, som allerede har en børnesag i Socialforvaltningen. Den viser desuden, at de unge ofte har flere sociale problematikker ud over kriminalitet såsom misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder. Omkring en tredjedel af de unge har på et tidspunkt i deres liv været anbragt uden for hjemmet. Forbehold for udviklingen Der er selvsagt andre forhold end Socialforvaltningens kriminalpræventive indsatser, der spiller ind på den udvikling, vi ser på området. Særligt politiets indsatsområder afspejler sig i tallene. Det betyder blandt andet, at når politiet fokuserer kraftigt på eksempelvis terrorberedskabet eller ændrede bandegrupperinger og hashsalg som konsekvens af rydningen af Pusher Street på 5

Christiania, kan det afspejle sig i antallet af afhøringer som et fald, da politiet ganske enkelt bruger ressourcerne på anden kriminalitet. Det kan endvidere vise sig ved, at retsrepræsentationen oplever et fald i visse kriminalitetsformer, men en stigning i andre. I 2016 har der efter rydningen af Pusher Street været fokus på overtrædelser af lov om euforiserende stoffer, hvilket medfører et fald i visse kriminalitetsformer, mens tallet for afhøringer vedrørende besiddelse af stoffer og lignende har været stigende. Da politiet netop har brugt mange ressourcer på ovennævnte ting i løbet af de foregående år, kan der være en risiko for, at afhøringstallene for de unge kan stagnere eller for så vidt stige i de kommende år afhængigt af politiets indsatsområder. Det er derfor vigtigt, at udviklingen følges over flere år. Detaljer for ovenstående beskrivelse findes i afsnittet Retsrepræsentationen i tal. Udviklingsopgaver i retsrepræsentationen Ud over retsrepræsentationens daglige opgaver arbejdes der løbende med udviklingsopgaver til opkvalificering af den socialfaglige og kriminalpræventive indsats. Blandt andet en intern opkvalificering af de skriftlige underretninger, så der sikres fokus og ensretning i forhold til at beskrive de faktiske forhold omkring den unge, herunder skole/beskæftigelse og venner og omgangskreds. Derudover skal særligt projekt Varetægt i eget hjem og projekt Overgang inddrages som projekter, der satte sine aftryk i retsrepræsentationen i 2016 og forsætter i 2017. Projekt Varetægt i eget hjem er et projekt, der har som formål at støtte de unge under 18 år, der varetægtsfængsles, og som har et skole- eller beskæftigelsestilbud og et netværk, der kan støtte op om den unges situation. I praksis betyder det, at der til (så vidt muligt) den første fristforlængelse fremlægges en handleplan, der beskriver de tiltag, kommunen kan opstille, såfremt den unge varetægtsfængsles i eget hjem frem for på en sikret institution. Dette indebærer konkrete planer for skolegang, evt. fritidsjob, sunde fritidsinteresser samt det netværk, der skal hjælpe den unge og holde opsyn med eventuelle overtrædelser af de opstillede vilkår. Det skal sikre, at den unge ikke begår ny kriminalitet og ikke kontakter medtiltalte eller vidner. Familie, lærere og andre i netværket er samtidig forpligtet til at melde eventuelle overtrædelser til Socialforvaltningen. Der er indtil videre i alt 11 unge, der har fået fremlagt en handleplan og i fire tilfælde har domstolen valgt at varetægtsfængsle i eget hjem. De opstillede vilkår er indtil nu aldrig blevet overtrådt. Projektets succes ses blandt andet ved, at både dommere, anklagere og forsvarsadvokater er begyndt at efterspørge muligheden for varetægt i eget hjem og kommunens handleplaner og ikke mindst at de unge har taget ejerskab og ansvar i processen og føler en anerkendelse fra Socialforvaltningens side. Projektet er i 2016 blevet et fastetableret tilbud i Socialforvaltningen. Projekt Overgang er et (pilot)projekt, der skal sikre, at unge, der har været varetægtsfængslet eller sigtet for alvorlig eller gentagen kriminalitet, får den bedste mulige overgang fra Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen til Ungecenteret under Jobcenter København i Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen ved det fyldte 18. år. Det betyder blandt andet, at Døgnvagten og den unges sagsbehandler med den unges samtykke udveksler oplysninger med Ungecenteret. Ungecenteret får besked om, at den unge har været fremstillet i grundlovsforhør og har fået eller 6

afventer en dom og kontakter den unge med henblik på en samtale, der har fokus på uddannelse og arbejde. Dette skal sikre, at den unges sag ikke falder mellem to stole, men at der allerede inden den unge fylder 18 år er etableret et samarbejde på tværs af de relevante myndighedsinstanser. Projektet er indtil videre tidsbegrænset og pilottestningen løber frem til ultimo februar 2017. Derudover vil retsrepræsentationen i 2017 indgå i et pilotprojekt, hvor det evidensbaserede screeningsværktøj YLS/CMI, der skal identificere de unge, der er i risiko for at begå kriminalitet, og dernæst udpege de rette foranstaltning til en tidligere indsats, skal afprøves. Forbehold i databehandling Døgnvagten har siden 2005 indsamlet data på retsrepræsentationen. Statistikken er en afhøringsstatistik. I det omfang, det er relevant, vil tal tilbage fra 2005 blive inddraget, men da registreringspraksis har ændret sig undervejs grundet lovændringer, omstruktureringer etc., vil vi tage højde herfor i sammenligningsgrundlaget. Der redegøres endvidere for relevante forbehold ved hver af de følgende figurer og tabeller. Døgnvagten kvalitetssikrer tallenes udvikling via blandt andettal fra Københavns Politi samt Danmarks Statistik. Hvis der er spørgsmål til nærværende tal eller ovenstående beskrivelser, er du altid velkommen til at kontakte Døgnvagten. Kontaktinformationer er at finde på sidste side. 7

Retsrepræsentationen i tal Figur 1: Det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen 3500 Antal børn og unge i retsrepræsentationen 2005-2016 3000 2500 2000 1500 3156 3139 2986 2878 2729 2226 2026 2082 2044 1792 1640 1568 1000 500 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 2: Andelen af sigtede ift. det samlede antal børn og unge i retsrepræsentationen 86% 84% 82% 80% 78% 1884 Andel sigtede ifht. det samlede antal unge i retsrepræsentationen 1653 1682 1715 1506 1327 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 1257 Antal sigtede 8

Figur 3: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling over tid 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Børn og unge i retsrepæsentationen 2005-2016 fordelt på køn 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Drenge Piger Figur 4: Antal drenge og piger i retsrepræsentationen udvikling i køn Børn og unge i retsrepræsentationen 2005-2016 fordelt på køn % 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Piger 24% 23% 23% 21% 19% 23% 21% 20% 17% 24% 20% 19% Drenge 76% 77% 77% 79% 81% 77% 79% 80% 83% 76% 80% 81% 9

Figur 5: Udvikling i kriminalitetens art Udvikling i kriminalitetens art 2010-2016 1400 1200 1000 800 Personfarlig kriminalitet Alvorlig kriminalitet Mindre alvorlig kriminalitet 600 400 200 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Tabel 1: Retsrepræsentationen fordelt på børnefamilieenheder BBU-enhed 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 City-Østerbro 191 198 177 220 200 178 167 Nørrebro 393 383 342 325 233 218 225 Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave 109 132 108 108 106 121 154 168 238 190 167 188 315 Brønshøj-Husum-Vanløse 342 238 256 270 255 261 219 Amager 270 198 191 212 205 193 183 114 167 167 177 119 257 Bispebjerg 203 154 166 185 173 159 197 Handicapcenter 6 7 0 8 20 6 8 Udenbys 319 300 274 177 136 97 56 Ikke fast ophold 56 129 163 183 120 100 124 I alt 2226 2021 2082 2045 1792 1640 1568 10

Evt. forbehold for figur 1 5 og tabel 1 Figur 1 4 og tabel 1: Tallene dækker over alle børn og unge, som med Døgnvagtens kendskab har været i kontakt med politiet og indeholder både sigtede, vidner og forurettede, medmindre andet er angivet. Alle tal er baseret på data fra afhøringer, dommervagtsfremstillinger, fristforlængelser og retsmøder. Det skal endvidere bemærkes, at tallene dækker over gengangere. Det betyder, at stigninger, der synes umiddelbart store, kan dække over ganske få unge, da den unge går igen i registreringerne. Når Døgnvagten alligevel kan bruge tallene til at vise en udvikling i den nuværende form, skyldes det, at andelen af sigtede/afhørt med sigtedes rettigheder kontra vidner og forurettede er gennemgående stabil, jf. figur 2. Figur 5: Det skal påpeges, at tallene i figur 5 alene er et udtryk for en registreringspraksis i Døgnvagten og kun er til intern sammenligning. Dvs. at tallene ikke er sammenlignelige med fx politiets tal på kriminelle forhold blandt københavnske borgere i samme aldersgruppe, tal fra Justitsministeriet eller lignende, da tallene er baseret på de umiddelbare oplysninger, som de socialfaglige medarbejdere i Døgnvagten modtager i den første kontakt med politiet vedrørende en given afhøring. Selve forholdet og antallet af forhold, som et barn eller en ung sigtes for, kan variere undervejs i politiets efterforskning, og dette kan ikke medtages i Døgnvagtens opgørelse. 11

Dommervagtsfremstillinger Tabel 2: Antallet af dommervagtsfremstillinger af unge københavnere under 18 år Nøgletal Antal fremstillinger i Dommervagten af københavnere under 18 år 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 117 123 108 108 109 71 56 52 - heraf piger 3 6 12 0 1 4 3 3 - heraf varetægtsfængslinger 97 % 89 % 87 % 80 % 91 % 87 % 91 % 92 % - heraf unikke unge - - - - 94 60 49 50 Pga. en optællingsfejl er tallene for unikke unge i årene 2014 og 2015 er blevet revideret i maj 2017. Unge fremstillet i Dommervagten fordelt på lokal BBU-enhed 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Nørrebro 31 25 31 24 28 10 6 8 29 31 18 20 10 16 8 8 16 1 22 19 14 3 18 12 12 13 12 9 12 11 Bispebjerg 6 11 17 12 14 8 9 8 Tabel 3: Københavnerunge under 18 år fremstillet i Dommervagten fordelt på BBUenhed Brønshøj- Husum-Vanløse Amager Amager Vest Amager Øst Valby-Vesterbro- Kgs. Enghave Valby Vesterbro-Kgs. Enghave City-Østerbro City Østerbro 13 9 0 8 3 3 7 10 8 9 11 7 6 4 16 12 5 6 4 13 4 5 4 Handicapcenter 4 4 2 1 1 2 0 1 I alt 117 123 108 108 109 71 56 52 12

Tabel 4: Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten Årstal 2010 2011 2012 2013 2014 Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse 2015 2016 9 3 14 7 4 5 11 Tabel 5: Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten Årstal 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse 12 47 60 55 51 31 39 Figur 6: Udviklingen i udenlandske og udenbys børn og unge, der fremstilles i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse 80 60 40 20 0 Udenbys og udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Udenbys børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse Udenlandske børn og unge fremstillet i Dommervagten med Døgnvagtens deltagelse 13

Evt. forbehold for tabellerne 2 5 og figur 6 Tabel 7: Tallene i tabel 2 til 5 er med forholdsvis små ændringer sat op imod hinanden (særligt gældende for årene 2009 2013), og en procentsats på udsvingene vil af samme grund virke relativ høj trods de små variabler. Der skal derfor udvises forsigtighed i forhold til at udlede generelle tendenser om antallet af kriminelle handlinger og om kriminalitetsbilledet generelt udelukkende baseret på dette talmateriale. 14

Ungesamråd Tabel 6: Ungesamrådssager fordelt på kommuner Ungesamrådssager fordelt på kommuner 2012 2013 2014 2015 2016 Københavns Kommune 12 70 43 35 40 Frederiksberg Kommune 0 4 5 1 0 Tårnby Kommune 0 0 1 1 0 Andel af potentielle sager, der er blevet behandlet på ungesamrådet - 63 % 71 % 77 % 77 % 15

Kontaktinformationer Hvis du har spørgsmål til Døgnvagtens tal, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder os her: Døgnvagten Åboulevard 38 2200 København N Tlf.: 3317 3333 E-mail: doegnvagten@sof.kk.dk www. dognvagten.kk.dk Spørg efter Stine Skipper, der er ansvarlig for udarbejdelsen af nærværende afrapportering samt Døgnvagtens tal i øvrigt. Med venlig hilsen Klaus Scheibye & Stine Skipper Leder Videns- og analysemedarbejder 16