Viborg, den 6/12-07 Road(s) to nowhere? Liden- og læsbarhed hænger ikke altid sammen med indhold og væsentlighed. Cecilia Modigs lille oversete perle 1 Farlige veje fra 2004 fortjener mere opmærksomhed, end tilfældet tilsyneladende er. Rammen om bogen er et skolejubilæum blandt tilhørerne er tre marginaliserede elever. Tre outsidere. Foruden rammen består bogen af 3 afsnit, hvor vi følger Jonny, Pusling og Ann-Charlottes kamp for at træde ud af en stigmatiserende isolation: Jeg går tit farlige veje, Lucretia Mirandas sang og I dag er der ikke sket En kamp og et valg med vidtrækkende konsekvenser. Som det fremgår af mine opgaver til bogen, skal eleverne, når læreren har læst første afsnit: Mølleskolen 30 år, vælge, hvilken hovedperson de vil koncentrere sig om. Derefter er der fælles spørgsmål ligesom de dygtige og/eller flittige har mulighed for yderligere opgaver. Eleverne besvarer spørgsmålene skriftligt i stikordsform, og vi har så i fortolkningsfællesskabet mulighed for at berige hinandens læseoplevelser :o) Jeg har denne gang valgt at læse bogen i en syvende klasse, den kan muligvis også læses med dygtige elever i sjette. I hvert fald kan den anvendes senere end syvende. Misforholdet mellem kvantitet og kvalitet gør, at man også kan bruge Farlige veje til læsesvage elever, hvor de så evt. kun skal læse et afsnit af novellelængde? Man kan også vælge at lave niveaudeling/differentiering af sværhedsgraden på de tre afsnit. Og så evt. fortælle svage elever på forhånd, hvad de bør vælge? Bogens tematik med isolerede outsidere er sørgelig aktuel i en tid med glorificering af såvel selv- som seriemordere med hang til berømmelse via nettet ( fx www.youtube.com ). God fornøjelse Finn Bangsgaard Overlund Skole http://www.youtube.com/watch?v=llix8sgfgqu Jeg kan ikke garantere for ovenstående links levetid og funktionalitet. 1 Ingen anmeldelser dukker op på søgning i Infomedia og ej heller undervisningsforslag på SkoleKom! Den findes dog i uddrag i Sofia Esmanns Realistiske fortællinger i Gyldendals genreserie. 1
Viborg, den 6/12-07 Efter at have hørt første afsnit i bogen: Mølleskolen 30 år skal du nu vælge en af de tre omtalte skoleelever: den høje, lidt klodsede dreng fra syvende i dunjakken (Jonny), pigen med det lange, mørke hår (Pusling) eller pigen i rullestolen (Ann-Charlotte). Det kan synes som et svært valg med ukendte konsekvenser, men tro mig: De tre elever i bogen lever med større usikkerhed og valg med skæbnesvangre følger. Jonny: Hvilken ret ubehagelig episode indtraf sidste vinter? Når du har svaret på spørgsmålet, læser du afsnittet Jeg går tit farlige veje og besvarer spørgsmålene på side 3. Derefter læser du den resterende del af bogen og svarer spørgsmålene på side 6. Pusling: Hvor er Pusling (pigen med det lange, mørke hår) gået hen og hvorfor? Når du har svaret på spørgsmålet, læser du afsnittet Lucretia Mirandas sang og besvarer spørgsmålene på side 4. Derefter læser du den resterende del af bogen og svarer spørgsmålene på side 6. Ann-Charlotte: Hvad er det for en lille, firkantet tingest Ann-Charlotte (pigen i rullestolen 2 ) sad og fingererede ved? Når du har svaret på spørgsmålet, læser du afsnittet I dag er der ikke sket og besvarer spørgsmålene på side 5. Derefter læser du den resterende del af bogen og svarer spørgsmålene på side 6. 2 Det er mere politisk korrekt at skrive kørestol hvorfor? 2
Jeg går tit farlige veje (Jonny): Læs afsnittet side 13-42, og besvar skriftligt i stikordsform følgende spørgsmål: 1) Hvorfor er Jonny uden for fællesskabet? 2) Her er nogle af Jonnys tanker og filosofiske betragtninger: Midegud Sjælevandring Gud er ligesom en vikar, der tvinger en til at danse hambo Om gamle, bange damer Små mænd og styrketræning Tipsgevinster Jeg passer bare ikke nogen steder Forklar tre af dem, og find en mere i afsnittet. 3) I afsnittet foretager Jonny sig indtil flere ting, der kunne have fået dødelig udgang. Hvilke og hvorfor tror du, han gør det? 4) Kan du komme med eksempler fra virkeligheden på danske unge, der leger med døden? Hvorfor tror du, de gør det? 5) Hvad får vi at vide om Jonnys far? Hvordan synes du, han klarer rollen som forælder? 6) I kapitel seks omtales våben, men Jonny ender med at købe en kikkert. Hvilke symbolske betydninger kan man tillægge disse rekvisitter? Tror du, at det er tilfældigt, eller har forfatteren et mål med netop disse rekvisitter? 7) Hvordan tolker du fuglene og fjeren på side 40-41? Bonusopgave 8.A: se filmen Hva så Gilbert Grape (Whats eating Gibert Grape?) fra 1993 med Johnny Depp og Leonardo Dicaprio. 8.B: lav et biodigt om Jonny 3
Lucretia Mirandas sang (Pusling): Læs afsnittet side 43-80, og besvar skriftligt i stikordsform følgende spørgsmål: 1) Er der forskel på kæle- og øgenavne? Begrund dit svar ved hjælp af eksempler. Bliver alle, der har et anderledes navn, drillet? 2a) Ser du anderledes på piger end på drenges voldelige adfærd? Burde du? 2b) Hvilke faktorer er med til at udløse voldelig adfærd? Hvilke konsekvenser på kort og lang sigt har vold for henholdsvis agressor (voldsudøver) og voldsoffer? 3) Hvilken betydning har cykeldoktoren for Pusling? 4) Læs det sidste af kapitel 4 (s. 60-61). Hvad tænker du om Puslings mors opbakning eller mangel på samme? 5) Forklar med dine egne ord, hvad der sker i kapitel 6 (s. 63-66). 6) Midt på side 75 forklarer Pusling i billedsprog, hvilken forandring hun er ved at gennemgå. Kommenter. 7) I kapitel 8 (s. 72-78) læser vi om Puslings forældre og deres ægteskab hvordan er det? Hvad synes du om det fortælletekniske fif, at forfatteren lader Pusling være vidne til farens historie om ægteskabet med Meta? 8) Hvordan tolker du fuglene og fjeren på side 69-70? Bonusopgave 9: Skriv et læserbrev til en landsdækkende avis om vold. 4
I dag er der ikke sket (Ann-Charlotte): Læs afsnittet side 81-107, og besvar skriftligt i stikordsform følgende spørgsmål: 1) Men dengang lærte jeg, at hvis man sidder i rullestol, skal man hele tiden se glad ud. Det er sådan, de vil have det (s. 83). Hvad mener Ann-Charlotte? Kender du (andre) eksempler på fordomme? Fx joviale overvægtige, langsomme jyder, rapkæftede københavnere, Hvordan og hvorfor tror du sådanne fordomme opstår? 2) Læs de sidste ni linjer af kapitel 2 (s. 89). Opfører du dig anderledes over for handicappede? Bør man det? 3) Er der sammenhæng mellem ulykken og forældrenes skilsmisse samt det faktum, at Ann- Charlotte kun sjældent ser faren? 4) Beskriv Ann-Charlotte før og efter ulykken. Har Ann-Charlotte kun fysiske men efter ulykken? 5) Hvorfor hedder morens bog: At leve med en funktionshæmmet teenager i stedet for en handicappet teenager? 6) Så ville jeg selv kunne skrive en bog: At leve med en storartet mor. Den skulle handle om, hvilket helvede det er. Hvordan læser du dette citat fra side 94? 7) Genfortæl med få, men velvalgte ord handlingen i kapitel 4 (s. 95-98). 8) Hvordan tolker du fuglene og fjeren på side 105-106? Bonusopgave 9: Forestil dig, at du er Ann-Charlotte. Skriv en dagbogside to år efter jubilæet. 5
Fælles A) I bogen er der hjælpere og andre personer, som træder i karakter. Hvem og hvordan? B) Giv Farlige veje en begrundet karakter du skal anvende syvtrinsskalaen. C) Lav en mundtlig fremlæggelse på fem minutter over et af nedenstående emner: selvmorderes heltestatus - fx Kurt Cobain (school)shootings - drab på tilfældige mulige konsekvenser af kombinationen af ensomhed, mobning og drømmen om berømmelse den frivillige offerrolle berøringsangst over for handicappede ensomhed hvem har ansvaret for de isolerede brugen af rekvisitter og symboler i ungdomslitteraturen se bl.a. for og bagside af Farlige veje perspektiveringer til voldsmotivet perspektiveringer til skilsmissemotivet perspektiveringer til drukmotivet perspektiveringer til omsorgssvigtmotivet booktalk (omtale) Farlige veje forestil dig, at du mundtligt skal anmelde bogen i en parallelklasse God fornøjelse Finn Bangsgaard Overlund Skole 6