Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Transkript

1 Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler

2 Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers er en materialekasse beregnet til undervisningen i dansk på klassetrin. Med tre titler i hver 10 eksemplarer kan dansklæreren lade eleverne arbejde parvis eller i større grupper. Louis Jensens Den meget tørstige mor, Morten Ramslands Tarvelige Tom og Kim Fupz Aakesons En historie om vokseværk giver store og alvorlige motiver at arbejde med: druk, adfærdsvanskeligheder, psykisk og fysisk vold, afmagt og konsekvenser. Samtidig tilgodeses genren billedbøger, som i en danskfaglig sammenhæng henhører under andre udtryksformer, hvor analysen både har en tekstmæssig og en billedmæssig tilgang til indholdet. Illustratorerne i de tre billedbøger er henholdsvis Cato Thau-Jensen, Kamilla Christensen og Lillian Brøgger. Det er hensigten, at dansklæreren efter behov, den aktuelle klasse og den undervisningsmæssige sammenhæng kan vælge ud i spørgsmålskataloget. Opgaverne er udarbejdet af l ærer m. PD i dansk, forfatter Peter Christensen. I fællessamlingen findes desuden en anden materialekasse med bl.a. billedbøger til de ældste elevers danskundervisning. Det drejer sig om forfatterskabslæsning - Kim Fupz Aakesons forfatterskab i tilknytning til bogen Livet er hvad man gør det til, som også findes i fællessamlingen. Pædagogisk konsulent Hanne Schriver April 2007

3 Spørgsmål til arbejdet med Den meget tørstige mor af Louis Jensen og Cato Thau-Jensen. l Hvordan vil I overvejende beskrive illustrationerne? (er de fx overvejende naturalistiske, surrealistiske) l Beskriv og kommenter farvevalget i illustrationerne. l Beskriv og kommenter perspektivet i illustrationerne (fx fuld figur, nærbilleder, ultranær) l Hvor mange billeder er der i bogen, og hvilke episoder i teksten illustreres? (Hvilke episoder er evt. valgt fra?) l Forstærker illustratorens valg jeres oplevelse af teksten - tilføjer billederne noget væsentligt til jeres forståelse af teksten? Tilbyder de helt nye tolkninger som ligger uden for teksten? l Skriv mindst ti tillægsord som kommenterer illustrationerne. l Er miljøskildringen på henholdsvis billedside og tekstside tidstro eller anakronistisk, virkelighedstro/realistisk eller eventyragtig? Hvordan påvirker denne miljøskildring jeres opfattelse af bogens helhed? l Bruges der først og fremmest ord eller billeder i personskildringen? Hvordan spiller den verbale og visuelle fremstilling af fx drengen og moren sammen? Er der nogen interessante kontrapunkter mellem tekst og tegninger? Fremstilles drengen (visuelt og/eller verbalt) som et barn eller en voksen som et almindeligt menneske eller som en eventyrfigur? Hvordan er bipersonerne portrætteret symmetrisk i tekst og billede, eller indbyrdes modstridende? l Kan du finde eksempler på intertekstuelle/intervisuelle allusioner (herunder fx brugen af myter, sagn og eventyr) l Kan du finde eksempler på symboler i teksten? l Kommenter bogens sproglige tone er der eksempler på ordspil, dobbeltbetydninger andet som I finder væsentligt. l Vælg et opslag og analyser det nærmere. Kom ind på fx Komposition Tekst- og billedplacering Farver Kontraster i tekst og billeder Dramatisk eller behersket fortælling (univers) Miljø/virkelighed. Det genkendelige og det associative. Persongalleri. l Hvad drejer billedbogen sig om? l Hvem henvender billedbogen sig til? l Konkluder og vurder billedbogen. Yderligere arbejde: l Louis Jensen og Cato Thau-Jensen har samarbejdet om andre bøger. Hvilke? Læs nogle af disse bøger. Lav en anmeldelse af en af bøgerne, hvor du kommer ind på dele af ovenstående spørgsmål. l Cato Thao-Jensen er en meget spændende og brugt illustrator. Find nogle billedbøger som han har illustreret. Kan du finde en særlig Cato Thao-Jensen tone? l Louis Jensen blev inspireret til at skrive denne tekst da han læste en notits i avisen. Skriv selv en notits som kunne danne baggrund for denne billedbog. l Omskriv teksten til en jeg-fortælling. Du kan vælge om det skal være drengen eller moderen, som skal være jegfortælleren. l Skriv nu en (baggrunds)artikel til en avis, med arbejdstitlen: Det moderne barn og den moderne forælder. l Sammenlign de 3 billedbøger Den meget tørstige mor af Louis Jensen og Cato Thau-Jensen, En historie om vokseværk af Kim Fupz Aakeson og Lillian Brøgger, samt Tarvelige Tom af Morten Ramsland og Kamilla Kristensen. Hvilken billedbog kan du bedst lide? Hvorfor?

4 Spørgsmål til arbejdet med En historie om vokseværk af Kim Fupz Aakeson og Lillian Brøgger. l Hvordan vil I overvejende beskrive illustrationerne? (er de fx overvejende naturalistiske, surrealistiske) l Beskriv og kommenter farvevalget i illustrationerne. l Beskriv og kommenter perspektivet i illustrationerne (fx fuld figur, nærbilleder, ultranær). l Hvor mange billeder er der i bogen, og hvilke episoder i teksten illustreres? (Hvilke episoder er evt. valgt fra?) l Forstærker illustratorens valg jeres oplevelse af teksten - tilføjer billederne noget væsentligt til jeres forståelse af teksten? Tilbyder de helt nye tolkninger som ligger uden for teksten? l Skriv mindst ti tillægsord som kommenterer illustrationerne. l Er miljøskildringen på henholdsvis billedside og tekstside tidstro eller anakronistisk, virkelighedstro/realistisk eller eventyragtig? Hvordan påvirker denne miljøskildring jeres opfattelse af bogens helhed? l Bruges der først og fremmest ord eller billeder i personskildringen? Hvordan spiller den verbale og visuelle fremstilling af fx drengen, moren og faren moren sammen? Er der nogen interessante kontrapunkter mellem tekst og tegninger? Fremstilles drengen (visuelt og/eller verbalt) som et barn eller en voksen som et almindeligt menneske eller som en eventyrfigur? Hvordan er moren og faren portrætteret symmetrisk i tekst og billede, eller indbyrdes modstridende? l Kan du finde eksempler på intertekstuelle/intervisuelle allusioner (herunder fx brugen af myter, sagn og eventyr) l Kan du finde eksempler på symboler i teksten? l Kommenter bogens sproglige tone er der eksempler på ordspil, dobbeltbetydninger andet som I finder væsentligt. l Vælg et opslag og analyser det nærmere. Kom ind på fx Komposition Tekst- og billedplacering Farver Kontraster i tekst og billeder Dramatisk eller behersket fortælling (univers) Miljø/virkelighed. Det genkendelige og det associative. Persongalleri l Hvad drejer billedbogen sig om? l Hvem henvender billedbogen sig til? l Konkluder og vurder billedbogen. Yderligere arbejde: l Kim Fupz Aakeson og Lillian Brøgger har samarbejdet om andre bøger. Hvilke? Læs nogle af disse bøger. Lav en anmeldelse af en af bøgerne, hvor du kommer ind på dele af ovenstående spørgsmål. l Lillian Brøgger er illustratorernes grand old lady.. Find nogle billedbøger som hun har illustreret. Kan du finde en særlig Lillian Brøgger tone? l Sammenlign de 3 billedbøger En historie om vokseværk af Kim Fupz Aakeson og Lillian Brøgger, Den meget tørstige mor af Louis Jensen og Cato Thau-Jensen, samt Tarvelige Tom af Morten Ramsland og Kamilla Kristensen. Hvilken billedbog kan du bedst lide? Hvorfor?

5 Spørgsmål til arbejdet med Tarvelige Tom af Morten Ramsland og Kamilla Kristensen l Hvordan vil I overvejende beskrive illustrationerne? (er de fx overvejende naturalistiske, surrealistiske) l Beskriv og kommenter farvevalget i illustrationerne. l Beskriv og kommenter perspektivet i illustrationerne (fx fuld figur, nærbilleder, ultranær). l Hvor mange billeder er der i bogen, og hvilke episoder i teksten illustreres? (Hvilke episoder er evt. valgt fra?) l Forstærker illustratorens valg jeres oplevelse af teksten - tilføjer billederne noget væsentligt til jeres forståelse af teksten? Tilbyder de helt nye tolkninger som ligger uden for teksten? l Skriv mindst ti tillægsord som kommenterer illustrationerne. l Er miljøskildringen på henholdsvis billedside og tekstside tidstro eller anakronistisk, virkelighedstro/realistisk eller eventyragtig? Hvordan påvirker denne miljøskildring jeres opfattelse af bogens helhed? l Bruges der først og fremmest ord eller billeder i personskildringen? Hvordan spiller den verbale og visuelle fremstilling af fx Tom og Freja og deres forældre sammen? Er der nogen interessante kontrapunkter mellem tekst og tegninger? Fremstilles Tom og Freja (visuelt og/eller verbalt) som et barn eller en voksen som et almindeligt menneske eller som en eventyrfigur? Hvordan er forældrene portrætteret symmetrisk i tekst og billede, eller indbyrdes modstridende? l Kan du finde eksempler på intertekstuelle/intervisuelle allusioner (herunder fx brugen af myter, sagn og eventyr) l Kan du finde eksempler på symboler i teksten? l Kommenter bogens sproglige tone er der eksempler på ordspil, dobbeltbetydninger andet som I finder væsentligt. l Vælg et opslag og analyser det nærmere. Kom ind på fx Komposition Tekst- og billedplacering Farver Kontraster i tekst og billeder Dramatisk eller behersket fortælling (univers) Miljø/virkelighed. Det genkendelige og det associative. Persongalleri l Hvad drejer billedbogen sig om? l Hvem henvender billedbogen sig til? l Konkluder og vurder billedbogen. Yderligere arbejde: l Morten Ramsland har skrevet andre billedbøger. Læs dem og lav en anmeldelse af en af bøgerne, hvor du kommer ind på dele af ovenstående spørgsmål. l Hvilke temaer er Morten Ramsland særligt optaget af i sine billedbøger? Sammenlign med dele af hans øvrige litteratur. l Sammenlign de 3 billedbøger Tarvelige Tom af Morten Ramsland og Kamilla Kristensen, En historie om vokseværk af Kim Fupz Aakeson og Lillian Brøgger, samt Den meget tørstige mor af Louis Jensen og Cato Thau-Jensen. Hvilken billedbog kan du bedst lide? Hvorfor?

6 Ordliste og ordforklaring: En billedbogs genstande: Billedbogens format Forside - med titel og omslagsbillede Forsatsblad: Her finder man ofte kolofon m.m. Det er dog blevet mere almindeligt at bruge forsatsen som en del af fortællingen. Titelblad: Her står (almindeligvis) bogens titel, forfatter, illustrator og forlagsnavn samt en lille tegning (ofte en tegning inde fra bogen). Men nogle gange kan historien også begynde på titelbladet (et greb som er kendt fra fx film, hvor historien begynder inden titlen og rulletekster). Bagside: Der findes sjældent væsentlige detaljer på bagsiden. Der er ofte et billede fra bogen, samt et uddrag af teksten. Bagsiden kan være en del af forsiden og udgøre et sammenhængende billede. Der findes dog også eksempler på billedbøger hvor bagsiden er en del af den samlede fortælling. Opslagets layout: I billedbøger taler man om opslag, hvor venstre og højre side udgør en helhed, og kaldes et opslag. Bogens første opslag kaldes etablerende. Her møder man ofte bogens hovedperson og stifter bekendtskab med miljøet. Intertekstualitet: Betyder at der kan være nogle litterære eller udenomslitterære henvisninger til en anden underliggende tekst/tekster (hypotekst). Henvisningerne kan være både direkte og indirekte. Intertekstualitet kan også være at man bryder med en velkendt genre eller et velkendt litterært mønster. Interteksten i billedbøger kan foregå på både det visuelle og verbale plan. Foregår intertekstualiteten på det visuelle plan kaldes det intervisualitet. Intertekstualitet er ikke et nyt begreb, men det er kendetegnende ved den nyere børneog ungdomslitteratur, og herunder billedbogslitteratur, at den anvender en udpræget brug af intertekstualitet. Allusion er et andet ord for henvisning. Man kan altså sige intertekstuelle allusioner. Kontrapunkt er et udtryk som er hentet fra den svensk-russiske litteraturforsker Maria Nikolajeva. Hun har forsket i billedbøger og er meget optaget af de billedbøger som benytter sig af kontrapunkt. Hun taler bl.a. om kontrapunkt i personfremstillingen, og dvs. at teksten og tegningerne kan beskrive personer på indbyrdes forskellig måde. Kontrapunkt kan fx forekomme når teksten fortæller noget andet end billedet viser (eller omvendt). Kontrapunkt kan forekomme i hele billedbogens stil, hvis fx teksten og billederne er meget modsætningsfyldte: Hvis billederne er ironiske og teksten er ikke-ironisk, hvis teksten er realistisk og billederne er romantiske/naivistiske, hvis teksten er nutidig og tidstro og billederne anakronistiske, dvs. henviser til en svunden tid. Høj grad af kontrapunkt indbyder til flere forskellige tolkninger.