Henrik Appel Esbensen (MB) Dato 10. november 2011 Sagsnr. 2011-156767 Dokumentnr. 2011-790685 Kære Henrik Appel Esbensen, Tak for din henvendelse af 2. november 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Analyse af det samlede dagtilbudsområde punkt 8 Spørgsmål til den foretagende analyse: 1. Hvad siger den om borgernes ønsker? 2. Hvorledes er borgerne blevet hørt? 3. Hvilken metode er anvendt? Og er der i svarene taget berettiget hensyn til at målgruppen er rimelig forudsætningsløse ift. at kunne reflektere over deres egen situation? 4. Er der ventelister på kommunens tilbud? - og er der ventelister på de eksterne tilbud Københavns kommune normalt arbejder sammen med? 5. Hvilket tanker har forvaltningen mht. om de kommunale tilbud er tilstrækkelige innovative og nytænkende til, fremtidens udfordringer? 6. Hvilket samarbejde har forvaltningen med eksterne samarbejdspartnere i forhold til at tænke innovativt? 7. Bliver der afholdt seminarer med interne og eksterne udbydere? 8. Hvordan vurdere forvaltningen samarbejde med de eksterne aktører? 9. Hvordan sikrer Socialforvaltningen at borgernes ønsker ikke tilsidesættes når forvaltningen alene har visitationsretten? 10. Hvad koster en plads på et internt tilbud? 11. Hvad koster en plads på et eksternt tilbud?! " # $ #% $& '( )* +++
12. Jeg vil meget gerne have en oversigt over forvaltningens egne tilbud? eksterne tilbud? Belægning procent på interne og eksterne tilbud? Socialforvaltningens svar Ad. 1. Hvad siger den om borgernes ønsker? Udgangspunktet for dagtilbudsanalysen på handicapområdet har været i højere grad at imødekomme efterspørgslen på dagtilbud og dermed sikre, at borgere som ikke har et dagtilbud, får et relevant tilbud herom. Dagtilbudsanalysen skal sikre en bedre udnyttelse af ressourcer i de eksisterende tilbud til brug for udvikling af nye tilbud til gavn for borgerne. Analysen har fokuseret på tilbuddenes fysiske rammer, muligheder for effektivisering, kørsel og idéer til nye tilbud. I analysen af idéer til nye tilbud har forvaltningen taget udgangspunkt i den aktuelle venteliste. Ventelisten er bl.a. et udtryk for, hvad borgere i eksisterende tilbud ønsker af andre tilbud. Ventelisten står beskrevet under pkt. 4. Dagtilbudsanalysen har samtidig kortlagt behovet for dagtilbud blandt borgere på døgnområdet, som ikke har et dagtilbud og ikke er på venteliste, men kunne have glæde af et dagtilbud, og herunder hvilken type tilbud, de kunne have glæde af. Ad. 2. Hvorledes er borgerne blevet hørt? I maj 2011 præsenterede forvaltningen idéerne i den igangværende analyse for Handicaprådet, der kom med sit input til analysen. Derudover har analysen været præsenteret og drøftet i forvaltningens to centerråd 1 i juni 2011 i Kvintetten og i august 2011 i Center for Job, Aktivitet og Udvikling. Dagtilbudsanalysen har desuden været drøftet i brugerrådene på de enkelte tilbud under Center 1. I de selvejende tilbud har analysen været drøftet i bestyrelserne. Planen for implementeringen af dagtilbudsanalysen har været drøftet i centerrådene, brugerrådene og bestyrelserne for de selvejende tilbud. Planen forelægges ligeledes Handicaprådet i november 2011. Det bemærkes, at Socialudvalget forelægges planen for implementeringen af dagtilbudsanalysen i december 2011. 1 Centerrådet er et udvalg sammensat af beboere, pårørende, centerchef og medarbejdere. Kvintettens centerråd har fået en dispensation, således det er forældre og andre pårørende, der repræsenterer brugerne. Side 2 af 9
Ad. 3. Hvilken metode er anvendt? Og er der i svarene taget berettiget hensyn til at målgruppen er rimelig forudsætningsløse ift. at kunne reflektere over deres egen situation? Forvaltningen har inddraget relevante parter jævnfør beskrivelsen ovenfor. Brugerne i centerrådet i Center 1 har inddraget deres brugerråd på de enkelte tilbud. Eksempelvis har brugerrådet på Gladsaxe Møllevej indkaldt centerchef Gert Thomsen til en snak om dagtilbudsanalysen. Brugerne er generelt optaget af emner, som vedrører de nære forhold, eksempelvis om de skal flytte, og hvorvidt de vil få andre pædagoger. På tilbud, hvor borgerne ikke er i stand til at blive hørt grundet deres funktionsnedsættelse, er deres pårørende blevet inddraget. Ad. 4. Er der ventelister på kommunens tilbud? - og er der ventelister på de eksterne tilbud Københavns kommune normalt arbejder sammen med? Der er ventelister både til egne tilbud og til eksterne tilbud. Det skal bemærkes, at der ikke er egne tilbud på psykiatriområdet. 103-tilbudene udgør kommunens tilbud om beskyttet beskæftigelse til borgere under folkepensionsalderen og med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer (jf. Serviceloven). 104-tilbudene udgør kommunens tilbud om aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene (jf. Serviceloven).! " # $ % & ' "( ))%* )+,%)-. "( )+ % " '/#'- Side 3 af 9
"(+ %,% %+ ),% %-$! ())%- "(0#/%+ )),) %"-1) ""%%+"(, ) -2-! " ))%- "(%+,% % '/#'- )),)%"-1% %2- %) +,)0#/3%,)-" %+"- %" '/#'- # $"% ))%- "(%+,) ) - # %% '/#'- # $ ""( - ""( + "("- # På 104-tilbud på psykiatriområdet visiteres der ikke til tilbuddene, da der er tale om åbne tilbud. Kommunen køber dog pladser i andre kommuner i sager, hvor tilbuddet indgår som led i et botilbud. ' ' 4 4 Ad. 5. Hvilke tanker har forvaltningen mht. om de kommunale tilbud er tilstrækkelige innovative og nytænkende til, fremtidens udfordringer? Der er i implementeringen af dagtilbudsanalysen på handicapområdet lagt op til, at kommunens dagtilbud skal tænke nyt og levere både nye typer af tilbud og nye pladser. Forvaltningen foreslår blandt andet, at kommunen opretter et medietilbud, da der i dag er mange borgere, der efterspørger et sådant tilbud. Samtidig har forvaltningen fokus på at Side 4 af 9
skabe mere og bedre beskyttet beskæftigelse. Der arbejdes eksempelvis på, at driften af kantinen på Sundbyvang overtages af borgere fra egne tilbud. På socialpsykiatriområdet arbejder forvaltningen aktuelt med implementering af strategien for aktivitets- og samværstilbuddene. I denne lægges op til større differentiering mellem tilbuddene, så der i større grad end tidligere udvikles flere beskæftigelseslignende aktiviteter og reelle jobs på tilbuddene. Det gælder både på de kommunale og eksterne tilbud samt på botilbudsområdet. I det arbejde indgår de socialpsykiatriske centre samt interne og eksterne tilbud, som skal bidrage med nytænkning og konkrete forslag til nye tilbud. Ad. 6. Hvilket samarbejde har forvaltningen med eksterne samarbejdspartnere i forhold til at tænke innovativt? I forbindelse med dagtilbudsanalysen har centerchefer for forvaltningens dagtilbud og døgntilbud besøgt kommunale tilbud i Nyborg Kommune og i Lolland Kommune. Besøgene har blandt andet bidraget til at tænke i nye beskæftigelsestilbud og nye rammer for dagtilbuddene, og erfaringerne fra besøgene i de andre kommuner har således dannet et vigtigt grundlag i arbejdsprocessen om dagtilbudsanalysen. Hvad angår socialpsykiatriområdet eksisterer der ikke et formaliseret samarbejde. Forvaltningen indgår dog ofte i sammenhænge med eksterne samarbejdspartnere, hvor nytænkning og udvikling kan være på dagsordenen. Der etableres også samarbejde om konkrete forhold i forbindelse med projektansøgninger, projekter, etablering af nye tiltag mv. Ad. 7. Bliver der afholdt seminarer med interne og eksterne udbydere? På handicapområdet afholdes der ikke seminarer med de interne eller de eksterne tilbud. Der laves en gang årligt en samarbejdsaftale mellem Socialforvaltningens drifts- og udviklingskontor og de eksterne tilbud og interne tilbud. På socialpsykiatriområdet afholdes der heller ikke seminarer med eksterne eller interne tilbud. Forvaltningen har dog god dialog med både eksterne og interne aktører. Det gælder aktuelt særligt i relation til det øgede beskæftigelsesmæssige sigte. Ad. 8. Hvordan vurderer forvaltningen samarbejdet med de eksterne aktører? Forvaltningen har et tilfredsstillende samarbejde med eksterne leverandører som eksempelvis Hans Knudsen Instituttet, Incita, Blindes Arbejde og TV Glad om beskyttet beskæftigelse. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til psykiatriområdet med Hans Knudsen Instituttet og Incita. Side 5 af 9
På 104-tilbudene for sindslidende eksisterer der et godt samarbejde både mellem de eksterne tilbud og forvaltningen, men også mellem de interne og eksterne tilbud i de socialpsykiatriske centre og på tværs af centrene. Ad. 9. Hvordan sikrer Socialforvaltningen, at borgernes ønsker ikke tilsidesættes, når forvaltningen alene har visitationsretten? Generelt indgår egne ønsker altid i vurderingen af, hvilket tilbud borgeren får. Visitationen foregår på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Der kan også være tilfælde, hvor den eksterne leverandør tilgodeser helt særlige ønsker. I udgangspunktet benytter man på handicapområdet forvaltningens egne tilbud, når borgernes behov vurderes at kunne tilgodeses i disse rammer. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med beskyttet beskæftigelse ikke er etableret en fritvalgsordning, hvor borgeren frit kan vælge mellem flere mulige tilbud. Ad.10. Hvad koster en plads på et internt tilbud? Handicap For en intern heldagsplads koster et dagtilbud mellem 60.000 og 200.000 kr. årligt. Forvaltningen har pladser på følgende dagtilbud: Et dagtilbud i Center for Job, Aktivitet og Udvikling koster mellem 60.000 og 80.000 kr. årligt. Et dagtilbud i Kvintetten koster mellem 80.000 og 200.000 kr. årligt. Et dagtilbud i de selvejende dagtilbud koster mellem 40.000 (halvdagsplads) og 125.000 kr. årligt. På nogle af de socialpsykiatriske botilbud drives tilbud om aktivitet og samvær. Herudover etableres der skræddersyet beskæftigelse for beboere, men også for brugere, der ikke bor på botilbuddene. Ad. 11. Hvad koster en plads på et eksternt tilbud? Tabellerne nedenfor viser en oversigt over eksterne tilbud, hvor forvaltningen køber 103 pladser fordelt på pris pr. måned og pris pr. år samt gennemsnitspris for købte pladser. Borgere med sindslidelse Eksterne tilbud i København ( 103 beskyttet beskæftigelse) PR MD PR ÅR Hans Knudsen Instituttet (Halvdagsindskrivning) 4.622 55.463 Hans Knudsen Instituttet (Halvdagsindskrivning) 9.244 110.926 Side 6 af 9
INCITA (Heldagsindskrivning) 4.150 49.806 INCITA (Haldagsindskrivning) 8.301 99.612 Gennemsnitspris for købte pladser i KBH 5.546 66.556 Eksterne dagtilbud udenfor København (ifm købte pladser/mellemkommunal refusion for borgere i botilbud) PR MD PR År 20 forskellige tilbud rundt i Danmark 11.819 141.826 Borgere med handicap Eksterne tilbud i København ( 103 beskyttet beskæftigelse) PR MD PR År Hans Knudsen Instituttet (Halvdagsindskrivning) 4.622 55.463 Hans Knudsen Instituttet (Halvdagsindskrivning) 9.244 110.926 Blindes Arbejde (Halvdagsindskrivning) 4.329 51.948 Blindes Arbejde (Halvdagsindskrivning) 7.060 84.720 TV Glad (Heldagsindskrivning) 13.323 159.876 Gennemsnitspris for købte pladser i KBH 6.773 81.277 Eksterne dagtilbud udenfor København (ifm købte pladser/mellemkommunal refusion for borgere i botilbud) PR MD PR År 91 forskellige tilbud rundt om i Danmark 13.948 167.377 Ad. 12. Jeg vil meget gerne have en oversigt over forvaltningens egne tilbud? eksterne tilbud? Belægningsprocent på interne og eksterne tilbud? For interne tilbud: Der henvises til vedlagte bilag Oversigt over forvaltningens 103 og 104 tilbud for borgere med handicap. For eksterne tilbud: Forvaltningen køber pladser til borgere i beskyttet beskæftigelse på følgende eksterne tilbud: Side 7 af 9
Blindes Arbejde, Incita, Hans Knudsen Instituttet, Amager Naturhjælpere, TV Glad, Next Job, Radio Råstof, IBOS, Center for Døve og Pibergården. Herudover køber forvaltningen pladser i omegnskommunerne. Eksempelvis Frederiksberg Kommunes beskyttede værksteder, SOVI (for autister), Karetmagerporten i Hvidovre, JAC Sydvest (Brøndby/Ishøj). For disse gælder, at opholdene er bevilget, da Københavns Amt eksisterede. Forvaltningen har næsten fuld belægning på kommunale tilbud og selvejende tilbud med driftsoverenskomst. Belægningsprocenten på eksterne 103-tilbud har forvaltningen ikke retvisende oplysninger om, idet eksterne tilbud sælger pladser til andre kommuner. Nogle af tilbuddene har også tilbud efter en anden lovgivning, herunder beskæftigelsesloven. Dette gælder for både tilbud til handicappede og sindslidende. På 104-området for sindslidende opereres ikke med belægning, idet der ikke visiteres til tilbuddene, jf. ovenstående. Ultimo 2010 blev Socialudvalget blevet præsenteret for en opgørelse, hvor aktivitets- og samværstilbuddenes kapacitet og behov blev belyst (se nedenstående tabel). Dette giver et billede af udnyttelsen af tilbuddene: AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD KAPACITET (brugere) BEHOV (brugere dagligt gennemsnitligt) NABO (ekstern) 70 50 KONTAKTEN 52 12 MAMMA MIA (ekstern) 32 27 PINTA 30 20 ASKOVGÅRDENS SOCIALPSYKIATRISKE AKTIVITETER (ekstern) Voksencenter: 40 Seniorcenter: 30 Det Gule Hus/Det Gule Skørt: 60 Voksencenter: 23 Seniorcenter: 20 Det Gule Hus: 32 IDRÆTSHUSET (café, idrætsaktiviteter) 50 28 OFFSIDE (ekstern) 38 30 SIDELINIEN 30 22 CAFE ROSE 30 25 LYRSKOVSGADE 45 (stolepladser) 70 (i løbet af dagen) Side 8 af 9
OTTILIA 30 25 AMADEUS (ekstern) 20 18 PEGASUS (ekstern) 25 22 LINNÉSGADE(Café 24, Døgnrådgivning) Ikke oplyst Café 24: 50 Døgnrådgivning: 13 Tlf.rådgivning: MILEPÆLEN 30 27 Ungt SIND 40 13 THORVALDSEN (ekstern) Ikke oplyst 20 MUHABET (ekstern) 50 35 FOUNTAIN HOUSE (ekstern) 150 60 I ALT 852 747 Kapacitet og behov i aktivitets- og samværstilbud De 19 aktivitets- og samværstilbud kan på baggrund af deres egne opgørelser/ vurderinger tilsammen rumme ca. 852 brugere pr. dag. Ifølge tilbuddenes optælling er der i gennemsnit ca. 747 borgere med sindslidelser, der benytter sig af aktivitets- og samværstilbuddene dagligt. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 9 af 9