Standard arbejdspladskoncept

Relaterede dokumenter
ÅBNE KONTORER Gode råd til indretning

INDRETNING OG BRUG AF STORRUMSKONTORER

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 1.D // Rumprogram

>> DET ARKITEKTONISKE PERSPEKTIV SUSANNE ALMROTH, ARKITEKT, JJW ARKITEKTER

Nordbakkeskolen lærerforberedelse INDRETNINGSKONCEPT April 2014

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

Præsentation / Definition. Definition:en Arbejdsplads: Det geografiske sted Bygningen Arbejdsrummet Arbejdsbordet (-pladsen) Fælles-områderne.

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

B - HOUSE B-HOUSE ER FREMTIDENS FLEKSIBLE KONTORHUS

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser

Sæt fokus på indeklimaet

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejdsplads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Storrumskontorer. Muligheder og faldgruber. Gitte Arnbjerg, COWI Storrumskontorer, temamøde Bygherreforeningen og DFM

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

PERSONALEFACILITETER DET ALSIDIGE ARBEJDSMILJØ

REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

st. kongensgade 69 forhuset 1264 københavn k, december 2011

Arbejdspladsens indretning og inventar

LK Teklon Inspiration til erhvervsrenovering og -byggeri

Guide til arbejdsmiljø i kontorområder

APV undersøgelse 2014

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Inspirerende løsninger til. akustik i TABS-bygninger

akustisk design ud fra rumform

Lærerarbejdspladser. Temakursus v. Amalie Ferdinand

Enestående etagemeter - med sublim panorama

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium

Det gode storrumskontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor

evaluering af ny indretning/

A COMPANY INSPIRATION MØBELINSPIRATION SIDE 1

Helsingborg. Helsingør. Rudersdal kommune. Birkerød ØRESUNDSREGIONEN. København

Rapporten er lavet d APV Firma A/S

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

CoWork Søborg! Her er sørget for alt og faciliteterne er i topklasse Gyngemose Parkvej 50, 1., 2860 Søborg Sag (NIT)

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

Hedensted Kommune Totalrapport

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Værdien af god akustik i bygninger

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Få god og sikker hverdag

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Kulturhus Trommen. Dipositionsforslag rev Arkitema Architects & Strunge Jensen

Kontorlejemål Ørestad City m 2

Køling med diffus ventilation

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret

Fremtidens kontor farvel til storrumskontoret. Fra munkecellen over storrummet Tilbage til mindre enheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

ERHVERV SORTIMENT KONTORSTOLE

på arbejdspladsen Akustik

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

MIDLERTIDIGE PAVILLONER TIL KOMPLET SKOLE

RUMFORSKNING. AM2014, 11. november Peter Holdt Christensen. Copenhagen Business School

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Transkript:

Standard arbejdspladskoncept 23-08-2017 1

BYGST arbejdspladskoncept BYGSTs Arbejdspladspladskoncept er blevet til på baggrund af vores erfaringer med at indrette åbne arbejdsmiljøer siden 2000. Konceptet samler gode råd til at opnå et velfungerende åbent arbejdsmiljø, der understøtter de mange forskellige arbejdssituationer, som finder sted på en moderne kontorarbejdsplads hver dag. Konceptet er en standard, som fremtidige løsninger kan tage udgangspunkt i, lade sig inspirere af og fravige, hvor det er hensigtsmæssigt for at imødekomme den enkelte organisations specifikke behov. 2

Det åbne, lommeopdelte kontormiljø Et åbent kontomiljø gør det let at forandre indretningen over tid, så de fysiske rammer understøtter fleksibelt aktiviteter og organisering på et givent tidspunkt BYGST anbefaler, at det åbne kontormiljø opdeles i lommer med ca. 8-20 arbejdspladser i hver lomme, Den rigtige størrelse afhænger af organisationens naturlige opgavefællesskaber.. Det er vigtigt, at man sidder sammen med nogen, der har nogenlunde samme arbejdsopgaver og arbejdsstil som en selv, så man ikke forstyrrer hinanden. Det åbne arbejdsmiljø opdeles i lommer vha. bl.a. indskudte rum, fx flexrum. Flexrummene er rum, der kan anvendes ad hoc til mange forskellige aktiviteter. De skal ikke kunne bookes, men skal kunne tilgås fleksibelt, når behovet opstår. En væsentlig forudsætning for at kunne udnytte faciliteterne optimalt er, at alle får bærbar computer og mobiltelefon, så man let kan rykke opgaveløsningen til et flexrum efter behov. 3

Den aktivitetsbaserede indretning En organisation med mange medarbejdere, som er væk fra arbejdspladsen flere dage om ugen, kan overveje at indrette sig med færre arbejdspladser end antal medarbejdere. Eksempel: Ingen faste pladser Valgfrihed mellem forskellige typer arbejdsplads afhængig af hvilken aktivitet, der skal udføres. 30 pladser til ca. 40 medarbejdere Bærbar computer og mobiltelefon til alle 1 lbm arkiv pr. person 1 personligt skab pr. medarbejder 1 personlig taske/kuffert til materiale 23-08-2017 4 Tegning: Signal Arkitekter

Indretning af ekstrafaciliteter Møderum Flexrum Uformelt møde eller Touch-Down Cellekontorer Lille møderum (6-8): 1 pr. 20 medarbejdere Stort møderum (10-15): 1 pr. 40 medarbejdere Meget store møderum (20+): Efter behov i organisationen De formelle møderum indrettes funktionelt med borde, der let kan flyttes rundt på, så mødelokalet let kan ommøbleres til at understøtte forskellige typer møder. Meget store møderum kan evt. udstyres med en mobilvæg, så de kan opdeles i to mindre rum. Det er væsentligt at overveje rummenes funktion ift. behov for it-/av udstyr, videokonference mv. I forbindelse med et mødecenter kan der med fordel indrettes tekøkken til anretning af mødeforplejning. 1 pr. 15-20 medarbejdere Det gode flexrum er stort nok til at kunne anvendes til et spontant opstået møde med 2-4 personer og ikke større end, at man kan sidde derinde en person med en opgave, der kræver fuld koncentration eller en fortrolig telefonsamtale. En god størrelse er ca. 12 m2, så de kan bruges til flere forskellige formål. Flexrum bør være placeret tæt på arbejdspladserne (max 20 m.), så de er lette at tilgå, når behovet opstår. Møbleringen og it-udstyret i flexrummet skal kunne understøtte de forskellige anvendelsesmuligheder, som rummet har i det daglige (f.eks. skypemøder, telefonsamtaler, enearbejde, interne småmøder osv.). De uformelle mødefaciliteter og Touch-Down områder er små oaser i det åbne arbejdsmiljø, hvor man altid kan trække hen med en rapport, der skal læses, en idéudveksling med en kollega eller en snak over en kop kaffe. De uformelle mødefaciliteter skal være tæt på arbejdspladserne, men samtidig afskærmede, så der ikke opstår forstyrrelser. De uformelle mødefaciliteter kan med fordel indrettes forskelligt, så de understøtter forskellige arbejdssituationer. Fx med gode lænestole til rapportlæsning, højborde til hurtige møder, runde borde til samtaler. Husk at kaffe og god belysning trækker folk til og ansporer til videndeling. Det er optimalt, hvis der ikke er længere end ca. 20 m. til nærmeste uformelle mødefacilitet fra arbejdspladsen. Det åbne miljø kan suppleres med cellekontorer til medarbejdere eller chefer med særlige behov. Cellekontorerne kan med fordel have samme mål og it-standard som flexrummene, så de kan bruges som flexrum, når de ikke længere bruges som celle-kontorer. BYGST anbefaler, at cellekontorerne ikke indrettes med større mødefaciliteter på kontoret. Private mødefaciliteter kan ikke i samme omfang bruges af alle i organisationen efter behov og giver dermed en dårlig kvadratmeterudnyttelse samlet set. 5

Arbejdspladsens indretning Bygningsstyrelsens standarder for kontorarbejdspladser baserer sig på gældende lovgivning (BR15 og vejledninger fra Arbejdstilsynet) samt praktiske erfaringer med indretninger af kontormiljøer. Eks. på en alternativ kontorlomme Eks. På en standard kontorlomme Eks. på en dynamisk kontorlomme Eks. på en mere abstrakt kontorlomme Skrivebordene er 80x160 Reoler til opbevaring Bord mod gang til småopgaver eller lign. Skrivebordene er 80x160 Ekstra bord, som giver mere plads Mulighed for afskærmning mellem lommerne Skrivebordene er 80x160 Reoler til opbevaring Mere dynamisk og større kontakt Skrivebordet er et stort. Reoler til opbevaring Kontakt med samtlige omkring bordet BR15 og Arbejdstilsynets minimumskrav for arbejdspladsindretning pr. medarbejder Rumhøjde Min. 2,5 m. Gulvareal Luftrum Indretning Atmosfæri ske forhold Min. 7 m2 Min. 12 m3 Min. 110 cm. bag forkant af arbejdsbord Tilstrækkeligt dagslys/kunstlys, udsyn, samt regulering af luftskifte, akustik og temperatur som defineret i BR15. Kilder: At-vejledning A.1.15 samt BR15 6

Indeklima At tilvejebringe forudsætningerne for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø har høj prioritet hos BYGST. Der er i dag mange tekniske hjælpemidler og en stor viden om, hvordan man kan skabe de bedste fysiske vilkår for arbejdet. Når alle de tekniske virkemidler er taget i brug, er det dog vigtigt at arbejde med den psykiske trivsel på arbejdspladsen for at opnå et godt arbejdsmiljø. Det akustiske miljø skal opbygges så det forhindrer unødig støj i at brede sig og samtidig sikrer god lyd. Her kan man arbejde med materialer på gulve, lofter og vægge, som absorberer lyd. Desuden kan man arbejde med løst inventar, møbler, tæpper/ løbere, gardiner osv., der også kan fungere lydabsorberende. Dagslys og udsyn er en forudsætning for at skabe en god arbejdsplads. Dette skal suppleres af god kunstbelysning, den generelle loftsbelysning samt bordbelysning og særbelysning, der gør det muligt for den enkelte at regulere lysstyrken Det fysiske miljø, altså temperatur og luftskifte skal beregnes og konstrueres, afprøves og justeres for at sikre, at det lever op til eksisterende regler. I et åbent miljø er det dog ofte nødvendigt at indgå visse kompromisser, da den enkelte ikke bare kan skrue op og ned for varmen uden at det påvirker resten. Efterklangstiden er vejledende. Skal vurderes i forhold til rummets størrelse og form. Taleforståelse i lokaler til undervisning eller mødeformål skal ligge mellem 0,7 og 0,8 RA STI-værdi (god til fremragende). Det er væsentligt, at den kunstige belysning i form af almenbelysning (grundbelysning) både i lysstyrke, lysfarve og placering giver en optimal og ensartet belysning på de enkelte arbejdspladser, uanset hvor disse placeres i lokalet. Der skal bruges LED til belysning, og med et Ra-indeks på over 90. Et acceptabelt termisk indeklima for siddende personer med almindelig indendørs påklædning svarende til årstiden er jvf DS 474: -Vinterforhold: 20 C < to < 24 C -Sommerforhold: 23 C < to < 26 C 7

Arealbehov Det er BYGSTs erfaring, at et kvadratmeterforbrug på 20-25 m2 pr. medarbejder typisk kan rumme de forskellige behov for faciliteter i en arealeffektiv bygning. Eksempel: Kalvebod Brygge projektet I alt 41.000 m2 1950 arbejdspladser Ca. 21 m2 pr. arbejdsplads Inklusiv decentrale fællesfaciliteter på alle etager: Flexrum Caféer Møderum Og delte fællesfaciliteter: Forhal Reception og service Mødecenter og undervisningsområde Kantine Kantinekøkken Motion- og velfærdsrum Tagterrasser 8

For nærmere information... Kontakt Kunderådgivning Kontaktinformation for yderligere informationer... Pernille Bastrup Henriksen T 4170 1215 Peh@bygst.dk Fotos: Torben Eskerod JJW arkitekter Illustrationer: A. Enggaard Signal Arkitekter Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens vej 39 2500 Valby T 4170 1000 Bygst@bygst.dk WWW.BYGST.DK 9