Anders Højgård Petersen

Relaterede dokumenter
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Københavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen

Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Biologiske anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Biodiversitetsskov i statens skove

Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Att: Teamleder Anne-Mette Hjortebjerg Lund. 7.

Fra urørt skov til vild natur

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Etablering af Kronetronen og Kyssebænken på Andebakkeøen i Frederiksberg Have.

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

VELKOMST OG ÅBNING AF BIODIVERSITETSSYMPOSIET 2017 v/ Anders P. Tøttrup og Carsten Rahbek

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde

Naturværdier i Danske Nationalparker

MPU-høring 6. maj biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

Københavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018

Thy Statsskovdistrikt

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Transkript:

Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi, Evolution Evolution and Climate og Klima Natural Statens History Naturhistoriske Museum Museum of Denmark & Institut & Dep. for of Fødevare- Food and Resource og Ressourceøkonomi Economics Københavns Universitet University of Copenhagen

Anders Højgård Petersen Thomas Hedemark Lundhede Niels Strange Bo Jellesmark Thorsen Jacob Heilmann-Clausen Hans Henrik Bruun Carsten Rahbek

20.000 arter i de danske skove. 15-20 % er truede

20.000 arter i de danske skove. 15-20 % er truede Målsætning: At standse tilbagegangen af biodiversiteten Hvordan når vi målet? Hvor meget skal der til? Hvad er en omkostningseffektiv løsning? EN DATABASERET ANALYTISK TILGANG!

National udbredelse af 664 (obligate) skovarter Data: Presence/absence i 633 kvadrater på 10 10 km Rød skovsmælder Skovskade Knælæbe Smuk koralsvamp

Hvilke skove kan mest omkostningseffektivt indgå i et netværk til bevarelse af biodiversitet? Prioritering af områder: Data: Udbredelse af arter art 1 art 2 art 3 etc. Opstilling af målsætning Udpegning af områder Optimering af netværk (Algoritme i WORLDMAP ) Omkostningseffektiv løsning Analytiske målsætning, hovedscenariet Hvor mange og hvilke skovområder (i kvadrater) skal som minimum udpeges for at dække alle 664 arter mindst tre steder? Netværk og komplementaritet!

Hvilke skove kan mest omkostningseffektivt indgå i et netværk til bevarelse af biodiversitet? Hovedscenariet (løvskov) Hvor mange skovområder og hvilke skal som minimum udpeges for at dække alle 664 arter mindst tre steder? I prioriterede kvadrater udpeges: 80 % af løvskoven hvor skovdriften indstilles + supplerende rydning af nåleskov (i forholdet 1:5) Den anbefalede mindsteindsats

Vigtigste tiltag Produktionsskov Skovdriften indstilles Urørt skov (ingen forstlig drift)

Hovedscenariet. Løvskov Udgangspunkt: Danmarks skovareal Ca. 600.000 ha

Hovedscenariet. Løvskov Skov i 105 kvadrater 75.000 ha urørt skov

Hovedscenariet. Løvskov Skov i 105 kvadrater 75.000 ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal 13 % af DK skov 23 % af DK løvskov 4 % af DK nåleskov

Hovedscenariet Løvskov Skov i 105 kvadrater 75.000 ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal ER DET MEGET? NOK? Aichi-målet: 17 % af landarealet beskyttet Beskyttet åben natur > 400.000 ha.

Hovedscenariet Løvskov Skov i 105 kvadrater 75.000 ha urørt skov 1,7 % af Danmarks areal ER DET NOK?

Så godt dækkes biodiversiteten af netværket Antal arter 200 150 100 50 0 Repræsentation af arter i Hovedscenariet Dækker: 664 skovarter mindst 3 steder Dækker også: 418 af 419 ikke-obligate skovarter 228 af 239 andre svampe - som ikke indgik i analyserne Antal repræsentationer af hver art - OG langt hovedparten af Danmarks 20.000 skovlevende arter

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove Hovedkonklusion Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten En landsdækkende indsats er nødvendig

Hovedscenariet Statsskov 22.000 ha statsskov 29 % af udpeget areal 20 % af statsskovene

Hovedscenariet Statsskov Statsskov 22.000 ha statsskov 29 % af udpeget areal 20 % af statsskovene

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove Konklusioner Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten En landsdækkende indsats er nødvendig En indsats i statsskovene kan ikke stå alene Der er brug for en yderligere indsats i nåleskov, hvis denne biodiversitet skal sikres

Skovens økosytemtjenester Træproduktion Friluftsliv Biodiversitet Rent grundvand Biobrændsel Klima: CO 2 -lagring

Givet det optimale netværk for biodiversiten Hvad er omkostningerne mht. andre økosystemtjenester? Eks.: Biodiversitet vs. skovbrug (træproduktion) Forstlig værdi (Mio kr. pr. år) 0-2 3-4 5-6 7-8 9-14

Givet det optimale netværk for biodiversiten Hvad er omkostningerne mht. andre økosystemtjenester? Eks.: Biodiversitet vs. skovbrug (træproduktion) Rumligt sammenfald, 105 vigtigste kvadrater: 42 områder Alternativ-omkostning (tabt træproduktion) 75.000 ha skov 1.500 3.000 kr. pr. ha pr. år I alt 143 mio. kr. pr. år

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 42 områder overlapper

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 40 områder overlaper 41 områder overlaper

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet Kulstoflager (tons C pr. ha) 250 200 150 100 50 0 Kulstoflager Dødt ved Biomasse og O horisont I dag 50 år 150 år Suserup Tid urørt (modelberegninger)

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet Kulstof optagelse Kulstofoptagelse Tid urørt

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 34 areas overlap 34 areas overlap

Kulstoflager Rekreativ værdi Træproduktion Kulstofoptagelse Grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannelse Biodiversitet 29 areas overlap 29 areas overlap

Tak!