LGBT+kompetencer i sundhedsvæsnet

Relaterede dokumenter
Den lille grønne om LGBT

Min læge sagde, at lesbiske ikke kunne få sexsygdomme!

Sundhed og trivsel blandt LGBT-personer. En analyse af LGBT-personers fysiske og psykiske sundhed belyst ud fra besvarelser af SUSY2013-spørgeskemaet

8 SKRIDT TIL EN LGBT+ LIGESTILLET ARBEJDSPLADS

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Den hemmelige identitet

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

SEKSUEL ORIENTERING & KØNSIDENTITET på ældreområdet. Ældre LGBT+ -personer er en ganske stor, men overset minoritetsgruppe

VÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Gallup for Sex og Samfund

Min læge sagde, at lesbiske slet ikke kunne få sexsygdomme.

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie ifølge statistikken

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

LGBT. Ligestilling på arbejdspladsen

Homo, bi og trans i medierne

Køn og seksuel orientering. - et normkritisk perspektiv

Trans kønnet vestit person mand kvinde

INSPIRATION. > Best practice på LGBT-området

LGBT person or some of the other letters? We want you!

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

LBL - L A N D S L E D E L S E N

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Sundhed og seksuallære:

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Sundhed og seksualitet:

Til læreren. Samfundsfag

FEMINISTISK PRAKSIS I ENHEDSLISTEN

LO-måling om LGBT-personer 1 på arbejdspladsen

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

LG L B G T B OR O D R B D O B G O

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Melani Pedersen 16. december Transkønnede. overemne Magt og afmagt

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Psykisk arbejdsmiljø

Seksualitet, køn og normer

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Jeksendal skolen Gennemførte 11 Inviterede 20 Svarprocent 55%

Sådan fik jeg det godt igen. Dialog og spørgsmål.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Projekt Robuste Ældre

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

LGBT OG MENNESKERETTIGHEDER. et undervisningsmateriale

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Mobning på arbejdspladsen

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Transkript:

LGBT+kompetencer i sundhedsvæsnet Ronja Mannov Olesen Femte Nationale Konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg, 23. november 2017

Program Præsentation Hvorfor tale om LGBT+ og sundhed? Centrale begreber Sprog og handling Spørgsmål

Hvorfor tale om LGBT+ i sundhedsvæsnet? Alle mennesker har berøring med sundhedsvæsnet - også LGBT+ personer. Sundhedsvæsnet er en arena for hverdagsliv og identitet Mange grupper af LGBT+ personer usynliggøres i sundhedsvæsnet - fx mange transpersoner, lesbiske, biseksuelle, regnbuefamilier, mm. Normkritiske analyser og strategier kan skabe reel forandring Eksklusion, forskelsbehandling, fejlbehandling, latterliggørelse og diskrimination af LGBT+ personer sker faktisk i sundhedsvæsnet i Danmark

Centrale undersøgelser og udgivelser om LGBT+ sundhed Leyla Gransell; Henning Hansen: Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår, CASA 2009 Morten Frisch; Brønnum-Hansen: Mortality among men and women in same-sex marriage: a national cohort study of 8333 Danes. American Journal of Public Health 2009 Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Bjarne Laursen, Knud Juel: LGBT-Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015 Karen Ewers Haahr: Min læge sagde lesbiske ikke kunne få kønssygdomme - Seksuel sundhed for lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder, AIDS-Fondet, 2015-2016 (SIF) Statens Institut for Folkesundhed 2015, 587 LGBT-deltagere (FRA) European Union Agency for Fundamental Rights 2014 - I alt har 93,079 LGBT-personer fra 28 EU-lande deltaget i undersøgelsen. Af disse identificerer 6,771 sig som transpersoner.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed (2015)

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed (2015)

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed (2015)

Adgang til transspecifik sundhed forbedrer trivsel (EU, 2014) 46% har en dårligt selvvurderet psykisk tilstand (57% af de 15-34-årige) og 67% føler sig ofte stressede. 79% svarer, at bedre adgang til transspecifik sundhed vil hjælpe dem til at leve et bedre liv som transperson. 87% svarer, at bedre adgang til juridiske procedurer vil hjælpe dem til at leve et bedre liv som transperson. Danmark: kun 23% er tilfredse med de transspecifikke sundhedstilbud, de har benyttet i Danmark.

Undersøgelse om sex og seksuel sundhed blandt KSK (2015-16) 91,9 % har oplevet at blive antaget som heteroseksuelle i sundhedsvæsnet 15 % har undladt at fortælle om seksuel orientering/sexpraksis, selvom det var relevant 3,6 % er blevet vejledt om smitterisiko, mens 4,4 % vurderer at sundhedsmedarbejdere er klædt på til at vejlede 44,7 % tror ikke at de kan blive smittet med en sexsygdom Ca halvdelen af respondenter der identificerer sig som lesbiske eller homoseksuelle er blevet smittet med en sexsygdom af en kvinde Hver femte respondent der identificerer sig som lesbisk eller homoseksuel er blevet fejlinformeret om risiko for HPV-relaterede celleforandringer og livmoderhalskræft

Forskelsbehandling i sundhedsvæsnet Video: https://www.youtube.com/watch?v=rfzkv-w0-bo&t=9s

Tjek siden http://våd.nu/

Levevilkårsundersøgelsen (2009): Selvmord I den samlede LGBT-gruppe er der over dobbelt så mange, der har haft selvmordstanker indenfor de seneste 12 måneder i forhold til kontrolgruppen 55 % af de LGBT-personer, der har forsøgt selvmord, forsøgte første gang, da de var mellem 13 og 19 år gamle. 6 % af de LGBT-personer, der har forsøgt selvmord, forsøgte første gang, før de fyldte 13. Et markant tal i forhold til, at der ingen var i denne aldersgruppe i kontrolgruppen

Levevilkårsundersøgelsen (2009): Selvmord

Centrale begreber

LGBTQIA+ Seksuel orientering Lesbisk Bøsse Homoseksuel Biseksuel Heteroseksuel Panseksuel Queer Aseksuel Køn og kønsidentitet Trans Transperson, transkønnet, transkvinde, transmand Cis Cisperson, ciskønnet, ciskvinde, cismand Queer, genderqueer, ikke-binær Intersex, interkøn

Model af: Ronja Mannov Olesen

Normer... Er forventninger, retningslinier og uskrevne regler for adfærd, udseende, identitet.. Tages for givet.. Kan være svære at tale om og pege på - de er der bare.. Skaber inklusion og eksklusion.. Betyder fordele for dem, der passer ind i dem.. Former vores bygninger, love, sprog, medier, familieformer, institutioner, sociale rum, osv. -- Påvirkes, forhandles, skabes, forandres hele tiden af os alle Man skelner mellem svage og stærke normer

Synlighed?

Normkritik En tilgang og metode som tager udgangspunkt i feministisk teori, queer teori, queer pædagogik, kritisk pædagogik og aktivisme Har som formål at tydeliggøre normer som begrænser og ekskluderer mennesker Har fokus på normen i stedet for det/den som bryder med normen Har fokus på kollektivt ansvar frem for individualitet Har fokus på handling og forandring Tvinger ingen til at repræsentere en hel gruppe eller befolkning

Sprog og handling

Sprog Sprog skaber rammerne for hvordan vi lever og for hvad der er muligt i verden Normer og magtdynamikker udtrykkes sprogligt Ordvalg betyder noget! Ord kan være: Skadelige, voldelige, sårende, usynliggørende Ord kan også signalere og skabe: Fællesskab, tryghed, respekt og accept

Normer -> antagelser -> sprog og handling

Hvem og hvad overser jeg? Hvilke antagelser og forventninger har jeg? Køn Seksuel orientering Familieformer Omsorgsroller Boformer Hudfarve, etnicitet, religion Funktionsvariationer Alder.

Eksempel: Udvidet ordforråd Forælder, forældre Medforælder, medforældre Medmor, medfar Omsorgspersoner, resursepersoner Søskend, søskende Den der har født/den fødende Den der ammer/den ammende Spørg ind: Hvad fungerer for jer? Hvilke ord ønsker I at bruge om jer selv? Hvilke ord ønsker I at jeg skal bruge?

At være en god allieret - også som sundhedsmedarbejder Anerkend og lyt til andre menneskers oplevelser af undertrykkelse Sig fra overfor diskriminerende opførsel Sørg for at ændre på tingene før de bliver et problem Tal med andre der deler dine privilegier om hvad I kan gøre Lad være med at kræve at andre, der oplever undertrykkelse, skal uddanne dig/udføre arbejdet At være en god allieret er en proces, ikke en identitet

Hvad kan jeg og mine kolleger gøre? Husk at du kan gøre en stor forskel! Øv dig i at se og ændre normer Brug de korrekte pronominer - spørg hvis du er i tvivl Lær nye ord og begreber - og øv dig Sigt mod at skabe trygge rum der reelt er tilgængelige for hele den gruppe borgere og patienter du har berøring med Vær opmærksom på din egen usikkerhed - og øv dig Giv og tag imod kritik på en åben og konstruktiv måde Vær en god allieret, og arbejd målbevidst på at skabe alliancer

Hvad kan arbejdspladsen gøre? Kortlæg viden om normkritik og LGBT+ internt i organisationen og udvælg ansvarlige for området Gennemgå og revidér organisationens formularer, datasystemer, blanketter, kommunikationsmateriale, foldere, hjemmeside, mm Tilegn jer viden om normkritik, antidiskrimination og LGBT+ Afsæt tid og penge til en langsigtet indsats Tænk også arbejdsmiljø og medarbejderpolitik

Vil du vide mere? http://www.seksuelsundhed.dk/forside.aspx?calendareventid=2341&m=calendar

Spørgsmål? ronjamannov@gmail.com