Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december

Relaterede dokumenter
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt

VERSION 1.2. Procedure for klagevejledning studerende

Voksenunderviseruddannelsen

Klager og anker skal være skriftlige og begrundede og sendes som anbefalet post, afleveres personligt eller mailes og stiles til:

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Ønsker du at klage over eksamen eller prøve?

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Har du lyst til at undervise unge og voksne? VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Eksamensreglement

Reglerne om klager i forbindelse med skolens afgørelser findes i Erhvervsuddannelsesloven

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Generel eksamensinformation

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Ramme for prøve i grundfagene

Eksamen: Regler og bestemmelser Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag PAU

STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN. Gældende fra august teknisk rev. udgave

Klagevejledning. Hvornår kan du klage?

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

Bestået/ikke bestået. Bevis udstedes. Bestået/ikke bestået. Bestået/ikke bestået

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning

Voksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse. Studieordning. UC Syddanmark Haderslev

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Lokalt tillæg til studieordning - Diplomuddannelserne

Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Regler for afholdelse af prøver

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

VERSION 1.0. Instruks for eksamensklager og øvrige klager

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Vejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL 7/6: UDVIDET BIOKEMI OG BIOANALYSE SAMT UDVIDET HUMANBIO- LOGI OG BIOANALYSE

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Modul 15: Udvikling af praksis og profession

Vejledning for modulet

giver dig blandt andet: Indsigt i den nyeste didaktiske forskning Færdigheder i supervision og vejledning

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve PAU

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

revideret

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og Sundhedshjælper

Transkript:

Udarbejdet: Januar 2013 1/8 Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december 2015 7.12.2015 1

Voksenunderviseruddannelsens studieordning Denne studieordning er gældende for uddannelse til voksenunderviser ved University College Syd. Studieordningen giver udtryk for, hvordan University College Syd har tolket de gældende bestemmelser for uddannelsen. Studieordningen er sammen med bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 13. september 1995, det juridiske grundlag for uddannelsen. Voksenunderviseruddannelsen udbydes under lov om Åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse m.v.) nr. 938 af 22. september 2008. Uddannelsen er derfor pålagt et krav om opkrævning af deltagerbetaling. Som tillæg til studieordningen er udarbejdet to supplerende vejledninger: Vejledning vedr. obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Praktikvejledning Optagelse For at blive optaget på uddannelsen forudsættes: en faglig kompetence eller erhvervskompetence af relevans for voksenpædagogiske sammenhænge kendskab til voksenuddannelsesområdet eller erfaring inden for undervisning, vejledning, formidling m.m. Der er ikke krav om særlige IT kundskaber inden studiestart, men det forventes at den studerende i studieforløbets første del bliver fortrolig med computerens basale funktioner herunder University College Syd interne netværk. Merit Der gives merit for den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne og AMU (PG). Der gives ikke merit for Almen Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG). 1. modul af Voksenunderviseruddannelsens 1. modul giver merit til 1. modul af akademiuddannelsen i ungdoms- og voksenundervisning Udarbejdet: december 2015 2

Uddannelses formål Uddannelsens formål er ifølge uddannelsesbekendtgørelsen: 1) at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk teori og praksis 2) at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle voksenundervisning og anden voksenpædagogisk virksomhed under skiftende vilkår, og i forskellige sammenhænge. 3) at de studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejdsog samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen og 4) at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig forudsætninger for videre studier, inden for voksenpædagogik. (Bekendtgørelse nr. 750 af 13. september 1995) Voksenunderviseruddannelsen (VUU) -en fleksibel uddannelse Voksenunderviseruddannelsen er opbygget af moduler. Modulerne kan gennemføres i en vilkårlig rækkefølge. Der er således mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Der er mange forskellige muligheder for gennemførelse. - Der er mulighed for at gennemføre hele uddannelsen i et ordinært tilrettelagt og sammenhængende forløb. Det tager 1 år på dagholdet (Et modul har her et omfang på 10-11 uger) - Der er mulighed for at gennemføre hele uddannelsen på deltid i et sammenhængende forløb. Det tager 2 år på aftenholdet (et modul har her et omfang på ½ år). - Endvidere er der mulighed for at gennemføre uddannelsen gennem individuelt fleksibelt tilrettelagte forløb med eller uden netstøttet undervisning. Her er det muligt at tage modulerne efter behov. - Man kan tage modulerne enkeltvis, veksle mellem dag og aftenhold osv. Udarbejdet december 2015 3

Uddannelsens moduler Uddannelsen består af 4 moduler. Hvert modul er tilrettelagt tværfaglig og deltagerorienteret. Modulets tema belyses ud fra studiets fire fagområder (psykologisk, pædagogisk, sociologisk og forsøgs- & udviklingsrettet.) Didaktik: Metoder og planlægning. Læring: læreproces og deltagerforudsætninger Samspil: kommunikation og relation Organisation og samfund: underviserrollen i forandring Hvert enkelt modul er organiseret med bl.a. undervisning, studiearbejde, gruppeopgaver, læringsvideoer, vejledning og, opgaveskrivning. Der kan ligeledes være tilbud om deltagelse i konferencer og andre uddannelsesaktiviteter til inspiration for arbejdet med uddannelsen. På uddannelsen arbejdes på tværs af modulerne, hvilket betyder at der både kan være studerende for hvem modulet er deres første og studerende for hvem det kan være deres andet, tredje eller fjerde modul. Dette er med til at give både teoretisk og praktisk inspiration. På de to første valgte moduler arbejder den studerende med temaer/problemstillingerne ud fra en almen karakter, hvilket svarer til 1. del af voksenunderviser uddannelsen. På de næste to valgte moduler gives der mulighed for fordybelse i voksenundervisning inden for et særligt sektorområde, således at den studerende kan relatere studieprocessen med henblik på beskæftigelse indenfor et bestemt sektorområde. Der arbejdes med en vekselvirkning mellem teori og praktik. Praktik Til uddannelsen er der knyttet praktik i alle moduler Praktikken er med til at sikre forbindelse mellem teori og praksis. I tilfælde af at der ikke er tilknyttet praktik, giver modulet kun 10 ects point. I praktikken skal de studerende i samarbejde med praktiksted og praktikstedets vejleder beskrive, analysere, vurdere og gennemføre ungdoms- og voksenpædagogisk virksomhed. Der henvises i øvrigt til Praktikvejledningen. Udarbejdet: december 2015 4

Prøver og formelle kompetencer Hvert modul afsluttes med en prøve. Når en prøve er bestået, udstedes et bevis på det beståede forløb. Prøven efter det 2. modul svarer til Voksenunderviseruddannelsens 1.delsprøve. Og prøven efter det 4. modul svarer til uddannelsens 2.delsprøve. Et modul svarer til 15 ETCS point og samlet svarer uddannelsen til 60 ETCS point. Opgaver og prøver På alle moduler udarbejdes der en skriftlig opgave og modulerne afsluttes med en prøve 1. modul opgaver På den studerendes 1. modul udarbejdes en obligatorisk skriftlig opgave. Opgaven tager udgangspunkt i praksis og skal bestå pædagogisk refleksion over egen læring og sammenhængen mellem teori og praksis. 1. modul prøver Prøven bedømmes internt. Bedømmelsen fortages på baggrund af de studerendes beskrivelse og refleksion samt relevans af teorivalg. Opgaven bedømmes med bestået/ikke bestået Der udstedes et modulbevis. 2. modul opgaver På den studerendes 2. modul udarbejdes en obligatorisk skriftlig opgave i relation til praktikken, der som udgangspunkt er individuel. Opgaven tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling der relateres til praksis og som indeholder beskrivelse, analyse samt pædagogiske refleksioner. Opgaven indgår sammen med opgaven fra 1. modul samt studieournalerne i den studerendes portfolie, som danner grundlag for 1. delsprøven 2. modul prøver Prøven bedømmes eksternt. Bedømmelsen tager afsæt i det gennemførte studieforløb og bliver foretaget på baggrund af en samtale mellem studerende, underviser og censor. Samtalen og portfolien bedømmes med bestået/ikke bestået. Der udstedes et 1. dels bevis 3. modul opgaver På den studerendes 3. modul, udarbejdes en obligatorisk skriftlig projektopgave. Projektet tager udgangspunkt i praksis og skal bestå af en beskrivelse, analyse samt diskussion. 3. modul prøver Prøven bedømmes internt. Bedømmelsen foretages på baggrund af en fremlægges for modulets studerende. Fremlæggelse og opgave bedømmes med bestået/ikke bestået Der udstedes et modulbevis. 4. modul opgaver På den studerendes 4. modul udarbejdes en større afsluttende skriftlig opgave. Opgaven skal dokumentere den studerendes arbejde med uddannelsens formål og indholdsområder. Det skal 5

fremgå, hvorledes studiet af det selvvalgte emne har været lagt tilrette, og hvilke refleksioner studieprocessen har givet anledning til. 4. modul prøver Prøven bedømmes eksternt. Prøven foregår som en samtale mellem studerende, underviser og censor og tager afsæt i den afleverede opgave og den personlige studieevaluering. Den mundtlige prøve gennemføres som individuel prøve. Samtalen bedømmes med»bestået / Ikke bestået«og gives individuelt. Der udstedes uddannelsesbevis. Der henvises endvidere til Vejledning vedrørende udarbejdelse af obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen. Klager over prøver behandles iht. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 766 af 26. juni 2007. Udarbejdet: december 2015 Vejledning Ud over den løbende vejledning læreren giver som led i studieprocessen, tilbydes individuel studie- og praktikvejledning. Modulbeskrivelser Læringsudbytte Den studerende skal erhverve sig kompetencer inden voksenundervisning. Disse kompetencer skal erhverves i tæt forbindelse med praksisfeltet, således at der opnås en faglig sammenhæng mellem den studerendes uddannelsessektorområde og uddannelsen teoretiske supplement til dette. De studerende skal opnå kompetencer indenfor de undervisningsopgaver, der retter sig mod voksne indenfor både det nonformelle og indenfor det formelle undervisningsområde. De studerende skal tilegne sig viden om metoder til at begrunde, analysere og vurdere disse områder, således at den studerende er i stand til, på et kvalificeret grundlag at kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsmæssig praksis i forbindelse med voksne. I alle 4 moduler er målet, at den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer jf. kvalifikationsrammens niveau 5. http://www.iu.dk/dokumentation/kvalifikationsrammer/niveauer Udarbejdet: december 2015 6

Modul: Didaktik: Metoder og planlægning Læringsmål At den studerende opnår indsigt i pædagogiske og didaktiske teorier samt forståelse for, hvorledes pædagogiske og didaktiske teorier og metoder anvendes indenfor forskellige voksenundervisningsmæssige praksisser. Endvidere er målet at den studerende gennem voksenpædagogiske problemstillinger kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb samt forholde sig til egne praksis. Indhold Her arbejdes der bl.a. med undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og de bagvedliggende pædagogiske og didaktiske overvejelser herunder kommunikationsteorier og IT som en del af undervisningen, samt refleksion over disse. Modul: Organisation og samfund: Underviserrollen i forandring Læringsmål. At den studerende opnår indsigt i de samfundsmæssige og kulturelle faktorers betydning for voksenpædagogisk arbejde i Danmark, samt forståelse for underviserrollen i et moderne samfund, herunder refleksion over egen underviserrolle. Endvidere er målet, at den studerende opnår forståelse for forskellige kompetencebegreber og deres anvendelse og betydning i forskellige undervisningsmæssige kontekster. Indhold Her arbejdes der bl.a. med forandringsprocesser i det moderne samfund, herunder organisationsteorier og kulturel udvikling. Endvidere tages der afsæt i teorier om kompetencebegrebet, som efterfølgende sættes i relation til lærerrollen i det moderne samfund Modul: Læring: Læreprocesser og deltagerforudsætninger Læringsmål At den studerende gennem centrale begreber og læringsteorier opnår indsigt i og forståelse for tilrettelæggelse af undervisning indenfor det voksenpædagogiske område. Herunder kunne udvikle og varetage undervisning med afsæt i læreprocesser og deltagerforudsætninger. Indhold Med afsæt i læreprocesteorier, arbejdes der med læring i forskellige voksenpædagogiske kontekster. Endvidere arbejders der med voksnes psykologi og livsudvikling samt mere generelt med kognitionspsykolog viden om hukommelse og problemløsning. Modul: Samspil: Kommunikation og relation Læringsmål At den studerende gennem centrale kommunikations og relationsteorier og begreber opnår indsigt i samspillets, relationernes og kommunikationens betydning for deltagernes læring Indhold Med afsæt i centrale teorier arbejdes der med kommunikationens og relationens betydning i forskellige voksenpædagogiske sammenhænge, både for deltageren og underviserens mulighed for lederskab. Udarbejdet: Januar 2013 8/8 7

Klagemulighed: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 1016 af 24/08/2010) Kapitel 10 Klager over prøver 43. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 44. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 45. Klagen kan vedrøre 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, jf. dog stk. 3, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender uddannelsesinstitutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 46. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Er opgaverne ved prøven stillet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i 12, træffer institutionen afgørelsen efter samråd med det faglige udvalg, når klagen vedrører prøvegrundlaget. 47. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. 48. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, jf. 39, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Stk. 2. Til ombedømmelse og omprøve udpeges nye bedømmere. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til 28, underretter uddannelsesinstitutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Undervisningsministeriets afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver klageren meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Stk. 4. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Voksenunderviseruddannelsen, University College Syd december 2015 8