Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20
BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID
Den Nationale Sundhedsprofil Rygning På landsplan starter 40 børn og unge med at ryge hver dag Støt fald siden rygeloven blev indført i 2007, men nu ses stagnering Mest bekymrende ses en stigning i andelen af rygere mellem 16 og 24 år Billund følger den nationale og regionale udvikling Der er udtalt social ulighed i sundhed ift. rygning, både ift. rygedebut og i forhold til overlevelse ved sygdom
Vi har en særlig udfordring på rygeområdet
Den Nationale Sundhedsprofil Unges mentale sundhed og trivsel Tydelig stigning i andelen der angiver at have dårligt mentalt helbred Billund følger Region Syddanmark, ligger dog knap så højt Stigningen slår især igennem i gruppen 16 35 årige
Den Nationale Sundhedsprofil Unges mentale sundhed og trivsel Udviklingen er gået i den forkerte retning gennem de sidste godt 20 år Udviklingen ses både hos mænd og kvinder, men Særlig de unge kvinder rammes af mental mistrivsel, hvor kan ¼ angiver at have dårligt mentalt helbred
Den Nationale Sundhedsprofil Hvad med de andre KRAM faktorer? Stillesiddende fritidsaktivitet (> 4 timer dgl.) Sitting is the new smoking (efter rygning udgør fysisk inaktivitet den største sundhedsrisiko) Søvn: Får næsten aldrig søvn nok til at følge sig udhvilet : 2013: 10,4%, 2017: 12,3%) Den overvægtsproblematik vi ser i Billund kommune på voksenområdet er (endnu) ikke slået igennem på ungeområdet På alkohol området går det den rigtige vej, men danske unge drikker stadig meget Konklusion Det vi har gjort indtil nu (eller har undladt af gøre), virker ikke. Vi bliver nødt til at gøre noget andet.
Mental sundhed, trivsel og helbred Definitioner og udvikling de sidste 10 20 år Mental sundhed: Mentalt helbred: Handler om vores generelle velbefindende: handler om vores trivsel, hvordan vi udfolder vores evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress og indgår i fællesskaber med andre mennesker Stærk kobling mellem mentale trivselsproblemer tidligt i livet og forekomst af senere psykiske symptomer eller lidelser Udviklingen er gået i den forkerte retning gennem de sidste godt 20 år Udviklingen ses både hos mænd og kvinder, men Særlig de unge kvinder rammes af mental mistrivsel, hvor kan ¼ angiver at have dårligt mentalt helbred Drejer sig om symptomer og sygdom, som indikerer mentale problemer Psykiske og psykosomatiske symptomer (ikke stigende) Stress (steget voldsomt) Søvnbesvær (steget voldsomt) Ensomhed Lav grad af selvværd Selvskadende adfærd Selvmordsforsøg (stigende) Selvmord (70%fald) Medicinforbrug (steget voldsomt) ADHD (10 dobling over 10 år i medicin) Autisme spektrum forstyrrelser (voldsom stigning) Emotionelle lidelser (OCD) (stigende) Adfærdsforstyrrelser (uændret) Spiseforstyrrelser (bulimi stigende, anoreksi uændret) Psykose (fordobling sidste 10 år)
Organisering af området Helbred Somatisk sygehus: - Børneafdelinger - Specialiserede afdelinger - - Ambulant og indlæggelse Region Ambulant og indlæggelse Børn 0-15 år Trivsel Sundhed Psykiatrien: - Børn og unge psykiatrien Unge 15-30 år Voksne 30 -> år Almen praksis Billund Kommune
Udfordring Social ulighed i sundhed
Udfordring At være i uddannelse eller beskæftigelse har stor betydning for den mentale sundhed
06 / FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen kan fremme mental sundhed og forebygge udvikling af psykisk mistrivsel, så flere kan leve et liv med bedre mental sundhed at kommunen fremmer alsidige og inkluderende fællesskaber i egne institutioner og indsatser samt igennem samarbejde med civilsamfundet at kommunens medarbejdere styrker opmærksomheden på børn og unges tidlige tegn på psykisk mistrivsel og risikofaktorerne herfor og har kompetencer og viden til at handle på bekymringer at kommunen i eksisterende sundhedsindsatser sikrer, at borgerne får støtte til at tackle også mentale udfordringer at kommunen drøfter muligheden for at etablere forebyggelsestilbud til borgere med tegn på psykisk mistrivsel, og at man i givet fald baserer tilbuddet på bedste viden og sikrer opfølgning på tilbuddets effekt
03 / ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ VEJ I UDDANNELSE OG JOB KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job at kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne om indsatser, der kan forebygge frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug at kommunen i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne skaber helhedsorienterede forløb for frafaldstruede unge, der tager udgangspunkt i den unges livssituation og sundhed at kommunen i samarbejde med relevante aktører prioriterer den forebyggende indsats i forhold til unges forbrug af hash og andre stoffer og har øget fokus på, at unge, der allerede har udviklet et problematisk 1 forbrug, får rette hjælp. 3
Sundhedsområdet politikker og strategier Sundhedspolitikken, hvad forstår vi ved sundhed? (teori grundlag): Det dobbelte KRAM(S) Fysisk Helbred Mental sundhed Kost Kompetencer Rygning Relationer Alkohol Accept Motion Mestring Søvn / Stress
Sundhedspolitikken, strategisk retning
Overvejelser Hvad er næste, bedste skridt?
Overvejelser De unges arenaer Analyse af omfang og årsager for at forstå problemet og kunne lave en strategi
Overvejelser Hvad ved vi om, hvordan det står til? Ungeprofilundersøgelsen (til og med 9. klasse) Den Nationale Sundhedsprofil (+16) Stikprøven for Billund Kommune er lille => usikkerhed i data Stiller den alle de spørgsmål indenfor området sundhed og mental trivsel, som vi gerne vil have svar på, for at vi kan måle på de indsatser vi laver? Hvad oplever de unge selv, deres mentale sundhed og de vilkår og muligheder de har i deres hverdag? Hvis vi skal have en chance for at vurdere, om det vi påtænker at gøre har den / de ønskede effekter, bliver vi nødt til at etablere en baseline er den viden vi har tilstrækkelig for at kunne det?
Overvejelser Muligheder for indsats Vi skal ud og møde de unge, hvor de er (afdækker og iværksætter) Betydningsfulde voksne skal være rammesættende Forældre skal give modspil, man kan ikke spille bold op ad et gardin, dreng 13 år. Venner, sociale normer er spor som giver retning og som smitter Undervisere på ungdomsuddannelserne Voksne i fritidslivet Andre, rollemodeller.
Overvejelser Hvad siger og ønsker de unge selv: Relationen til fagpersonen/den voksne er vigtig troværdighed og tillid. Lettere at tænke på andre unge end sig selv. Fokus på én selv, ikke generel info. Ønsker viden fra kvalificerede fagpersoner, gerne én til én Lettere at involvere sig i andres problemer i stedet for i egne.
Hvad siger de unge selv? Sundhedsfremme på erhvervs- og produktionsskoler, 2018
Sundhedsfaglige overvejelser og anbefalinger Kortlægning og analyse Også ift. forebyggelsespakken Mental sundhed og trivsel (og fysisk sundhed / KRAM(S)) bør indarbejdes i ungeindsatsen Sammenhængende, koordineret og systematisk indsats Tidlig opsporing og forebyggelse Målrettet ulighed i sundhed Målrettet uddannelse og job Medinddrag de unge i processen og mød dem, hvor de er HUSK forældrene (16 18 årige)
Anbefalinger Hvis det skal fungere godt, er det vigtigt at..: Fremme af mental sundhed skal ske tæt på, hvor de unge er og der skal være tilbud til dem, som har det svært. Der skal være fokus på tidlig og opsporende indsats og på ulighed i sundhed Det er en styrke, at der er en palette af enkeltstående tilbud, som tilbyder noget forskelligt. Paletten kan bestå af kommunale-, regionale- og civilsamfunds tilbud De unge og deres kontekst skal inddrages i tilrettelægningen af tilbud Hjælpen skal være lettilgængelig og de skal hjælpes videre til rette sted, hvis første sted ikke matcher deres udfordringer Der skal arbejdes mod fælles mål Kommunale rådgivningstilbud kan med fordel placeres og indrettes, så de ikke signalerer et stærkt tilhørsforhold til kommunen eller psykiatrien, da det ofte skræmmer de unge væk Der er behov for mulighed for både anonyme og personlige henvendelser i rådgivningen Der skal skabes rum for fællesskaber, hvor de unge trives og føler sig anerkendt og forskellige former for fællesskaber skal være tilgængelige Der skal være tale om en sammenhængende indsats igennem samarbejde og koordinering og der skal være overblik over og kendskab til både tilbud og personer lokalt med tydelig ansvarsfordeling Det er både et samfundsansvar og et ansvar hos den enkelte Der kan med fordel være opmærksomhed på at øge de unges robusthed eller modstandskraft. De unge har forskellig baggrund og behov, effektfulde indsatser forudsætter kendskab til den enkeltes kontekst De unge er særligt sårbare i overgange, der er behov for et særligt fokus på, at de føler sig velkomne og danner gode relationer med andre unge Der er behov for ærlige og dedikerede voksne, der kan udfylde det tomrum i opdragelsen, som forældrene ofte har efterladt
Spørgsmål til politisk drøftelse Handlemuligheder ift. at fremme ungegruppens mentale sundhed, trivsel og helbred Hvordan ønsker vi som politikere at understøtte de unges mentale trivsel og helbred? Hvilket forudsætninger for et godt ungdoms- og voksenliv ønsker vi de unge i Billund kommune skal have? Hvordan forebygger vi bedst ulighed i sundhed? Hvor høj en andel af unge ønsker vi skal være i uddannelse og job? Hvilket fritidsliv ønsker vi de unge skal have?