svarer til en tennisbane, har det imidlertid

IndenRigs nr. 03/11 NYHEDSBREV FOR RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERE 1 032 011 14. februar Ny behandling til korttarmspatienter På verdensplan er Rigshospitalet førende inden for behandling af korttarmspatienter, der har behov for ernæring via kateter i blodåren. Ny dokumentation for behandling med et hormon, der fremmer tarmens vækst, vækker international opsigt og baner vejen for ansøgning om godkendelse af nyt lægemiddel, der øger patienternes livskvalitet Med bare én daglig indsprøjtning, oplever korttarmspatienterne mindre diare og mindre behov for parenteral ernæring, som for enkelte patienter helt kan undværes. Det øger livskvaliteten for patienterne både i dagligdagen og i sociale sammenhænge, siger Palle Bekker Jeppesen, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik i Abdominalcentret. Vores væskebalance og ernæringstilstand er afhængig af, at vores tarm kan optage tilstrækkeligt med salte, væske og næringsstoffer. Har vi sygdomme i tarmen, fx betændelse, blodpropper, tarmslyng, kræft m.m. kan det være nødvendigt at operere noget af tarmen væk. Når man ved operation reducerer overfladearealet af tarmens slimhinde, der størrelsesmæssigt svarer til en tennisbane, har det imidlertid konsekvenser. Selv om de såkaldte korttarmspatienter forsøger at spise og drikke mere, bliver de dehydrerede og underernærede, fordi den korte tarm ikke kan optage tilstrækkeligt med væske og næring. Tilstanden kan være livstruende. Parenteral ernæring redder liv Indtil slutningen af 1960'erne var korttarmspatienter med svigtende tarmfunktion overladt til at dø. Siden har det været muligt at sikre patienternes overlevelse ved at tilføre væske og ernæring via et centralt kateter (parenteral ernæring). Flere end 500 danske korttarmspatienters liv er gennem årene reddet af parenteral behandling, hvor patienterne kan oplæres til selv at udføre behandlingen i eget hjem. Patienternes livskvalitet og sociale liv er imidlertid forsat stærkt forringet. Om dagen er patienterne ofte plaget af diareer eller problemer med store mængder afføring i stomi-poser. Om natten skal patienten have tilført parenteral ernæring. Tarm-vækstfaktor identificeret Det er med det afsæt, at vi er stolte over at have været ledende inden for den kliniske forskning, der nu har identificeret virkninger af hormonet Glucacon-Like Peptide 2 (GLP-2), som er ét af de centrale hormoner, der styrer tarmens vækst og funktion. Det fortæller overlæge Palle Bekker Jeppesen, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik i Abdominalcentret og fortsætter: Som de første i verden gennemførte vi i slutningen af 1990'erne forsøg med behandling på danske korttarmspatienter. Siden har vi ført an i design og gennemførelse af de internationale fase 2 og fase 3 multicenter-studier, som nu gør det muligt at indsende ansøgning om godkendelse af en analog af GLP-2 til de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder. Hormonet GLP-2 og analoger heraf stimulerer ikke blot tarmens vækst. Hormonet justerer også mavesækkens produktion af syre og tømningshastighed samt optimerer tarmens blodforsyning. Med bare én daglig indsprøjtning oplever korttarmspatienterne mindre diare og mindre behov for parenteral væske- og ernæringsterapi, der endda for enkelte patienter helt kan undværes. Målrettet sats på klinisk forskning Tarmens slimhinde er utroligt dynamisk. Faktisk udskiftes slimhinden hos raske én gang om ugen. Øget viden om, hvordan vi opregulerer tarmens vækst og regeneration, vil ikke blot være væsentlig for korttarmspatienternes livskvalitet, men kan også gavne andre grupper af patienter med diare, fx patienter med betændelse i tarmen og kræftpatienter i kemoterapi. Det siger Palle Bekker Jeppesen, der netop nu glæder sig over at få lejlighed til at præsentere de nyeste videnskabelige data på området ved den årlige amerikanske kongres i mave-, tarm- og lever-sygdomme, hvor mere end 20.000 gastro- og hepatologer fra hele verden i maj mødes i Chicago, USA. Medicinsk Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet har på verdensplan været pionerer er inden for forskning og udvikling af behandling af korttarms-patienter med tarm svigt og behov for parenteral ernæring først repræsenteret ved overlæge Stig Jarnum og siden ved klinikchef Per Brøbech

2 IndenRigs nr. 03/11 Nyt fra den Røde bygning Fokus på sikkerhed Kort udgave af kvalitetshåndbog Radiologisk Klinik og Medikoteknisk Afdeling (MTA) er klar til besøg af Joint Commission International i marts. De har i et fælles kvalitetsudvalg udarbejdet en kvalitetshåndbog til brug i de knapt 20 klinikker på Rigshospitalet, der benytter røntgenudstyr Ved du Hvordan filmdosimetret skal bruges og af hvem? Hvor I registrerer de kurser, personalet har været på? Hvorfor det er vigtigt at registrere jeres konstanskontroller? Du finder svar på disse og mange andre spørgsmål i Radiologisk Klinik Kvalitetshåndbog, som er sendt til alle klinikledelser. Fra venstre mod højre: Klinisk kvalitetskoordinator Kim Rosted, Klinikchef Paul Nilsson fra Radiologisk Klinik, Klinisk kvalitetskoordinator Kenneth Reff, Medikoteknisk Afdeling og fysiker Ole Møller-Larsen, ansvarlig for teknisk drift, Radiologisk Klinik. Til marts kommer Joint Commission International (JCI) for at gennemføre akkrediteringen for 2011. Inden da har Radiologisk Klinik i Diagnostisk Center deres egen audit, hvor sikkerheds- og kontrolprocedurer bliver tjekket. Men det giver ikke anledning til nervøsitet i klinikkens kvalitetsudvalg. Nemt opslagsværk Det skyldes, at klinikkens kvalitetsudvalg har udviklet en kort version af deres omfattende kvalitetshåndbog, der enkelt og hurtigt guider personalet igennem sikkerheds- og kvalitetsprocedurerne for røntgenudstyr. Det skal gøre det nemmere at møde kravene både fra Statens Institut for Strålebeskyttelse og JCI. Håndbogen er sendt til de ca. 20 klinikker rundt om på Rigshospitalet, der har røntgenapparatur stående. Kvalitetshåndbogen er et koncentrat af vores egen håndbog. Den er ment som en hjælp til de mange medarbejdere rundt omkring, som dagligt arbejder med røntgenudstyr, fortæller Kenneth Reff, kvalitetskoordinator i Medikoteknisk Afdeling. Det får klinikchef Paul Nilsson, Radiologisk Klinik til at se frem til den nært forestående audit med ro. Den kommende audit er god træning forud for Joint Commissions besøg, siger Paul Nilsson. Sikkerhed som afsæt I den nye udgave af kvalitetshåndbogen kan man bl.a. læse om kravene til personalets løbende uddannelse, ligesom man fx kan se, hvordan man bruger det lille filmdosimeter, der registrerer mængden af stråling, medarbejderen er udsat for. Og vigtigt og ikke mindst kan man slå op, hvordan man gennemfører og registrerer de påkrævede kontroller af apparaturet, et af de områder, hvor der ved tidligere audits er påtalt mangler. Den overordnede grund til, at vi har udviklet håndbogen, er at sikre både patienternes og personalets sikkerhed. Det fortæller fysiker Ole Møller-Larsen MTA, medlem af kvalitetsudvalget i Radiologisk Klinik og ansvarlig for apparaternes tekniske drift. Kvalitet og fjernstyring Kvalitetsudvalget i Radiologisk Klinik har i øvrigt en særlig rolle, fordi de skal sikre og tjekke udstyr, som står spredt over hele hospitalet. Det er en udfordring, og derfor sker det i tæt samarbejde med de enkelte klinikker. Det er sjældent, at en enkelt klinik her på hospitalet har ansvaret for at koordinere kvaliteten på andre afdelinger, siger Kim Rosted, klinisk kvalitetskoordinator i Radiologisk Klinik. SMBJ JA til nybyggeri på Rigshospitalet Regionsrådet godkendte d. 1. februar Rigshospitalets planer om at opføre tre nye bygninger Aktuelt er ansøgningen om pengene til byggeriet nu til behandling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der forventes svar på an søgningen i løbet af foråret. Service og arbejdsgange Hospitalsdirektør Torben Stentoft modtager godkendelsen fra Regionsrådet med tilfredshed: Godkendelsen betyder, at vi nu er et skridt nærmere realiseringen af vores vision for fremtidens Rigshospital. Vi vil se nogle helt andre standarder for patientservice og moderne, rati onelle arbejdsgange, så vi for alvor kan blive en vægtig spiller på den internationale bane. Sikkerhed og arbejdsmiljø Også projektdirektør Henrik Eriksen glæder sig over Regionsrådets godkendelse. Med de nye byggerier vil hospitalets behandlingsmæssige og teknologiske formåen forbedres betragteligt, patientsikkerheden vil højnes, og arbejdsmiljøet vil få et løft. SMBJ

IndenRigs nr. 03/11 Nyt fra den Røde bygning 3 Lange svartider på intranet og hjemmeside Rigshospitalets intranet og hjemmeside har gennem længere tid været tynget af meget lange svartider. Problemerne er periodiske, men skaber naturligvis stor frustration blandt brugerne Koncern IT i Region H og deres leverandører mener problemet skal løses ved en opgradering af de webservere, der servicerer intranet og hjemmesider i hele Region Hovedstaden. Planen for opgradering rummer flere trin og skulle gerne betyde, at brugerne over de næste par måneder gradvist vil opleve forbedrede svartider. Systematisk indrapportering Selvom vi på Rigshospitalet ikke har direkte indflydelse på udbedringen af problemet, kan jeg forsikre, at vi nøje følger Region H s arbejde med opgradering. Sammen med de andre hospitaler i regionen registrerer og indrapporterer vi systematisk, når vi oplever særligt lange svartider, siger webkoordinator Kenneth Hermansen fra Kommunikationsafdelingen på Rigshospitalet. På vej mod den 4. akkreditering Fra d. 14.-18. marts 2011 får Rigshospitalet igen besøg af Joint Commission International (JCI). Forud indgår bl.a. flere end 200 afsnitsbesøg i forberedelserne Som en del af forberedelsen til akkrediteringen gennemfører Kvalitetssekretariatet i samarbejde med centrenes kvalitetskoordinatorer flere end 200 afsnitsbesøg. De mange besøg er fokuserede, hvilket betyder, at opmærksomheden er rettet mod specielt udvalgte indsatsområder udvalgt fra akkrediteringsrapporten 2008, mock-rapporten fra efteråret 2010 og endelig ud fra nye og skærpede krav i Region H s vejledninger. Formål - data og dialog Under besøgende gennemføres interview med ledere og medarbejdere om den daglige praksis og deres kompetencer. Samtidig foretages der observationer af de fysiske forhold i afsnittene. Kvalitetschef Britt de Cordier fortæller: Vi har i skrivende stund gennemført små 100 hundrede besøg, og vi bliver alle vegne mødt med stor interesse og motivation, som giver gode og positive dialoger i afsnittene. Formålet med besøgene i de enkelte afsnit er nemlig ikke kun indsamling af data, men også at sikre, at der foregår en dialog med ledere og medarbejdere om deres hverdag, herunder evt. problemområder. Ved afslutningen af hvert besøg får afsnittet en rapport, der specifikt adresserer indsatsområder og anbefalinger. Data aggregeres kontinuerligt, og primo februar viser de nedenstående indsatsområder, hvad der bør være en del af den videre forberedelse frem mod akkrediteringen i marts 2011. Indsatsområder Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kvalitetskoordinatoren i dit center eller Kvalitetssekretariatet.

4 IndenRigs nr. 03/11 Der kom en mail til IndenRigs Retur fra Etiopien, hvor jeg har arbejdet frivilligt i knap 3 uger på et hospital tænkte jeg, om det var et tema at tage op i IndenRigs fx læger og andet sundhedsfagligt personale, som tager ud i den store verden og laver frivilligt sundhedsfagligt arbejde. Det kunne (burde) måske være et initiativ som Rigshospitalets støttede og interesserede sig for? Venlig hilsen Overlæge Michael Kosteljanetz, Neurokirurgisk Klinik IndenRigs tog imod opfordringen og bringer her en historie med oplæg fra Michael Kolstajnetz. Samtidig gør vi opmærksom på, at IndenRigs tidligere har bragt historier om, hvordan personale fra Riget har arbejdet frivilligt i udlandet du finder historierne på www.rigshospitalet om hospitalet tema Riget i verden. Her bringer vi også gerne din historie. Send et skriftligt oplæg og gerne fotos til indenrigs@rh.regionh.dk Neurokirurg uddanner læger i Etiopien Overlæge Michael Kosteljanetz fra Rigshospitalets Neurokirurgisk klinik har været i Etiopien for at supervisere uddannelsen af to kommende neurokirurger Unge læger i Etiopien har hårdt brug for den faglige ekspertise, læger i den Vestlige verden besidder. Derfor har overlæge Michael Kosteljanetz fra Neurokirurgisk Klinik været i Etiopiens hovedstad Addis Ababa for at deltage i uddannelsen af to unge etiopiske læger. I knapt tre uger i slutningen af 2010 arbejdede den danske overlæge på det forholdsvis nye hospital Myungsung Christian Medical Center, der er etableret af en kristen koreansk gruppe. To eller tre dage om ugen var der operationer. Ind imellem går man stuegang på intensiv og sengeafdeling, hvor der lå 10-15 neurokirurgiske patienter. Operationerne i mine uger var booket på forhånd. Jeg gik hele tiden sammen med de to udannelsessøgende læger, assisterede dem til operation, eller også assisterede de mig til de lidt større indgreb, fortæller Michael Kosteljanetz. Halvdelen var børn Den primære patientgruppe, som Michael Kosteljantez og de to læger behandlede var børn, som udgjorde 50% af patienterne. De hyppigste diagnoser var vand i hovedet og rygmarvsbrok. Lidelser, som i den vestlige verden stort set er udryddet. Øvrige hyppige diagnoser var hovedtraumer, brud på ryggen, rygmarvsskader og hjernesvulster, men ikke mange. De fleste i Etiopien bliver slet ikke undersøgt, hvis de har en svulst i hjernen, og derfor er det en ret sjælden diagnose at se på operationsstuerne, og de patienter, der kommer, har så fremskreden en sygdom, at det kan være umuligt at hjælpe dem, siger Michael Kosteljanetz. Begrænset udstyr Udstyret var begrænset og mangelfuldt. Der var dog en ny spiral CT skanner, som var nede de første dage under Michael Kolstel janetz ophold på hospitalet. Det var heller Der var et gammel operationsmikroskop, som ma ng lede hvidt lys, et endoskop, som manglede en lige optik og bor, der var så slidte, at det tog en krig at bore gennem et kranium ikke sjældent, at elektricitets- eller vandforsyningen blev afbrudt, og at alle dagens operationer derfor må aflyses. Operationsstuerne var kæmpestore sammenlignet med forholde på Rigshospitalet. Instru-

IndenRigs nr. 03/11 5 menterne lod dog meget tilbage at ønske. Der var et gammel operationsmikroskop, som mang lede hvidt lys, et endoskop, som manglede en lige optik og bor, der var så slidte, at det tog en krig at bore gennem et kranium, fortæller Michael Kosteljanetz. Fantastisk samarbejde Samarbejdet med personalet på hospitalet i Addis Ababa var med danske overlæges ord fantastisk: De var utrolig venlige og imødekommende. Personalets erfaringer er præget af, at de skal kunne løse mange forskellige opgaver. Derfor er de ikke så specialiserede, som vi ser det i Danmark. Operationssygeplejersken vidste fx ikke altid, hvad jeg mente, når jeg bad om et bestemt instrument, men så måtte jeg forklare, hvad jeg skulle bruge, fortæller Michael Kosteljanetz og understreger: Selv kortvarige ophold under helt andre forhold kan give oplevelser, man kan glæde sig over i mange år, og jeg kan kun opfordre andre til at søge den udfordring. Om frivilligt arbejde Det udvekslingsprogram, som Michael Kosteljanetz har deltaget i, er styret fra Institute of Surgical Science ved universitetet i Bergen, Norge i samarbejde med Sundhedsministeriet og Det Lægevidenskabelige Fakultet i Addis Ababa, og læger fra hele Skandinavien har været udsendt. Det er et rigtig godt program. Der findes mange forskellige programmer, hvor man tager til et land og opererer en masse patienter for derefter at hjem igen. I dette program uddanner vi lokale læger til selv at kunne foretage behandlingerne, og det er der hårdt brug for, siger Michael Kosteljanetz. Han blev kontaktet af en tidligere kollega, der selv havde været i Etiopien Det er først sent i min karriere, at min interesse for denne type frivilligt arbejde er blevet vakt, og for to år siden var jeg i Rwanda. Jeg synes, det er vigtigt at støtte op om denne type programmer, fordi der er et stort behov for uddannelse. Og når man ser, hvordan man lever andre steder i verden, kan man blot konstatere, hvor privilegeret, man selv er. SMBJ/ Hovedstaden Addis Ababa, Etiopien ligger i 2400 meters højde og har ca. 3 mio. indbyggere. Der er i sagens natur stor lægemangel. Der er 1 neurokirurg pr. 25 mio. indbyggere, til sammenligning er der i Danmark ca. 1:80.000 En Simmy Award for Best Clinical Outcome Øjenvidneberetning fra 11th International Meeting on Simulation in Healthcare i New Orleans, hvor Rigshospitalet vandt en Simmy Award ved en næsten Oscar-lignende event 1. Reservelæge Christian Rifbjerg Larsen og uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen Ikke en Oscar, men en Simmy Award til en af Rigets forskergrupper. En statuette, der måske ikke er speciel køn, men vist ser ud som den slags skal. Sådan lyder fra det uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen, Obstetrisk Klinik og Juliane Marie Centret, der på artikelforfatternes vegne modtog en Simmy Award i New Orleans og i den obligatoriske tak - ketale fortalte lidt om, hvad forskergruppen aktuelt arbejder med; implementering af Virtuel Reality Training systemer samt et randomiseret projekt omkring feedback Hjemkommet fra 11th International Meeting on Simulation in Health-care med 2.600 deltagere i New Orleans deler en glad uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen, Obstetrisk Klinik og Juliane Marie Centret sin oplevelse fra en i øvrigt udbytterig kongres med Indenrigs læsere: På kongressen udvalgte en review committee 38 artikler, hvoraf 10 blev reviewet og udvalgt som de 10 mest indflydelsesrige artikler i 2009-2010 (ten most influential articles on 2009-2010). De 10 udvalgte artikler skulle være originalarbejder og have betydning for medicinsk simulation. De udvalgte artikler blev nomineret indenfor fem kategorier: Cost effectiveness, Innovative, Educationel strategies, Research methodology og Clinical outcome. Den artikel, Rigshospitalet fik nomineret i fire ud af fem kategorier, var Christian Rifbjerg Larsens ph.d- afhandling og i British Medical Journal tidligere offentliggjorte artikel: Larsen CR, Soerensen J L, Grantcharov TP, Dalsgaard T, Ottosen C, Schouenborg L, Schroeder T V, Ottesen B: Impact of Virtual Reality Training in Laparoscopic Surgery: A Randomised Controlled Trial. BMJ 2009; 338:b1802. Artiklen fra Rigshospitalet var samtidig den eneste fra en ikke-amerikansk forskergruppe. Vinder af Clinical Outcome Den danske artikel bygger på et videnskabeligt projekt, som tester, om en operationssimulator (LapSim-simulator) kan bruges til at lære læger at operere laparaskopisk. Vores artikel blev nomineret i fire ud af fem kategorier, og vandt i kategorien 'Clinical outcome'. Både review committee og kongresdeltagere hæftede sig bl.a. ved, at vi havde været i stand til at tage læger ud af klinisk arbejde for at give dem prioriteret tid til oplæring i Virtual Reality Trainingsystemerne og, at vi testede outcome på rigtige operationer. Det fortæller en af artiklens medforfattere, uddannelsesansvarlig overlæge Jette Led Sørensen, Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centret og fortsætter: De ca. 60 tilstedeværende kongresdeltagere afgav deres stemmer, og resultatet kom med det samme. Rigshospitalet (jeg) var eneste tilstedeværende fra en ikke-amerikansk forskergruppe og sad derfor lidt for mig selv, hvorimod de andre sad omgivet af deres 'grupper' og stemte på hinanden. Hele eventen foregik som en simulation af en OSCAR-uddeling. Ganske morsomt samtidig med, at der seriøst blev redegjort for de nominerede og udvalgte artikler, slutter Jette Led Sørensen sin øjenvidneberetning fra New Orleans. Mere at vide? http://www.bmj.com/content/338/bmj. b1802.full.pdf www.skopisimulator.rh.dk

6 IndenRigs nr. 03/11 Riget Rundt Nye film om rengøring genvej til hurtig viden Rengøringssekretariatet har lavet tre små film, så du og dine kolleger hurtigt kan finde viden om rengøringskvalitet, rengøringsvejledninger og sekretariatets arbejde Mangler du hurtigt information om rengøringen på Rigshospitalet? Så har Rengøringssekretariatet lavet en smart løsning til dig; tre nye film, der hurtigt og nemt giver dig den viden, du har brug for. Bedre hjælp og vejledning Vores intranetside trængte til at blive opdateret, og i stedet for at skrive en masse lange tekster, valgte vi at lave tre små film om det, de fleste har brug for at vide om os og rengøring på Rigshospitalet. På den måde er informationerne blevet let tilgængelige. Det er også blevet nemmere at finde den information, som folk tidligere ringede om fx rengøringsvejledninger, brochuren om rengøring og information om, hvad rengøringssekretariatet egentlig laver. Det fortæller controller Gitte Skovvart Larsen, der har været med til at producere de nye film. Hyppigt stillede spørgsmål Med de tre film kan rengøringssekretariatet bedre hjælpe og vejlede de ansatte. Og der er planer om en yderligere udbygning af siderne på intranettet, bl.a. når der kommer ny rengøringsaudit fra regionen, eller når der bliver lavet kampagner om fx rengøring eller oprydning. Vi håber, at de nye sider og filmene kan få flere til at bruge siderne og os. Og så overvejer vi at lave en side med de mest stillede spørgsmål for mange ringer om de samme ting, og jo lettere og hurtigere vi kan formidle et svar, jo flere kan vi hjælpe, siger controller Marie-Louise Hammer Marker. CAA De tre nye film omhandler: Rengøringskvalitet Rengøringsvejledninger Rengøringssekretariatet Marie-Louise Hammer Marker (tv) og Gitte Skovvart Larsen er ansigterne bag rengøringssekretariatets tre nye film og opdaterede intranetside. Læs mere om rengøringssekretariatet og se de tre film på Intranet / Organisation / ServiceCentret / Rengøringssekretariatet Om Patientrettigheder og ny pjece Udgivelsen af den reviderede pjece har været forsinket. Pjecen modtages ultimo februar fra trykkeri og er klar til distribution primo marts På grund af lovændringer pr. 1. januar 2011 samt andre redaktionelle ændringer har Region H udgivet en ny, revideret udgave af pjecen Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende, som i kort version skal udleveres til alle patienter. Region H har på forespørgsel fra Rigshospitalet oplyst, at den nye pjece er klar trykkeriet ultimo februar 2011. Det betyder i praksis, at klinikker/ afdelinger, der står på venteliste og har bestilt pjecen via Elektronisk Rekvirering (ERS) med start primo marts kan forvente at modtage pjecen.

IndenRigs nr. 03/11 Riget Rundt 7 Fællessang i Forhallen Ny sæson med fællessang i Forhallen. Første gang tirsdag d. 22. februar kl. 19.30, hvor multikunstneren Erik Clausen kommer til Riget og begrunder sit valg af 10 sange fra Højskolesangbogen Kom og syng med, når multikunstneren Erik Clausen kommer til Riget og fortæller lidt om sit liv og samtidig begrunder sit valg af 10 sange fra Højskolesangbogen, som alle er velkomne til at synge med på. Fællessang x 8 i 2011 Det er Patientbiblioteket ved Christine Munch-Petersen og Rigshospitalets kirke ved orga - nist Birgitte Frandsen, der står som initiativtagere og arrangører af Fællessang i Forhallen, som i sidste sæson blev et tilløbsstykke. I 2011 er der planlagt 8 sangaftener og blandt de kändisser, der synger for er bl.a. Jytte Abildstrøm i april og Rigets egen Bente Klarlund Pedersen i september. Og er du mere til opera end højskolesange, så løfter vi sløret for, at der er doktorhumor på programmet, når Den Rullende Opera snart også kommer på besøg og denne gang opfører Bizets komiske opera "Mirakeldoktoren" i Forhallen d. 15. marts kl. 15. Sæt kryds i kalenderen. Forfatteren, filmmageren, maleren, multikunstneren Erik Clausen indleder den første af i alt 8 aftener med fællessang efter Højskolesangbogen i Forhallen, som sidste år blev en stor succes. Alle er velkomne til det gratis arrangement: Patienter, pårørende, personale m.fl. Julen varer lige til påske I december måned lagde Rigshospitalets Mellembygning vinduer til en kunstoplevelse, der lyste op ud over det sædvanlige. Udstillingen Fra fødder til hoved blev afviklet som en julekalender, hvor et vindue hver dag lyste op med et nyt kunstværk af 24 forskellige kunstnere. Hvert kunstværk omhandlede det at være menneske fysisk og psykisk. Forslag til nye initiativer Initiativet og arbejdet var kunstnernes, Rigshospitalets rolle var at danne ramme om en anderledes oplevelse af kunst og hospital for patienter, pårørende, medarbejdere, naboer og forbipasserende. Jura i hverdagen Mange borgere sender uopfordrede mails med generelle spørgsmål inden for emnerne sygdom, diagnostik og behand ling i håb om personlig rådgivning fra Rigets sundhedsfaglige specialister Rigshospitalets læger og andet sundhedsfagligt personale har alene ansvar for diagnostik og behandling af patienter, der er henvist til hospitalet fra enten praktiserende læger, speciallæger eller andre hospitaler. Derfor besvarer hospitalets sundhedsfaglige personale som udgangspunkt ikke henvendelser fra andre borgere, der via mail og eller telefon ønsker rådgivning fra Rigshospitalets læger og andet sundhedsfagligt personale. Hospitalet henviser i sådanne tilfælde borgeren til at kontakte egen læge og til at søge generel infor mation på offentlige internettjenester fx www.sundhed.dk. Vanskelig og tidsrøvende Specialkonsulent, cand. jur. Lisette Lundstrøm fra Personale og Jura på Rigshospitalet fortæller, at ovenstående ordlyd står at læse på både www.rigshospitalet.dk og på Intranet, fordi flere læger har henvendt sig for råd og vejledning om, hvordan de i praksis skal forholde sig til en arbejdsopgave, der til tider fx affødt af medieomtale kan være både vanskelig og tidsrøvende. I andre tilfælde drejer det sig om mange og gentagne henvendelser fra enkeltpersoner, der fastholder ønske om en second opinion, fordi de ikke er tilfredse med en sundhedsfaglig afgørelse, der er truffet på andre hospitaler. Ovenstående ordlyd står at læse på Måske kan Rigshospitalets bygninger, facader og faciliteter og fremover udfordre til nye initiativer og skabe andre møder mellem kunst, hospital og by? Forslag er velkomne på mail til Rigshospitalets direktion, mail direktionen@rh.regionh.dk MU www.rigshospitalet.dk/sygdomog behandling/borgerhenvendelser

Sund Nordisk mad til syge børn Ernæring er en del af den samlede behandling også til kræftsyge børn med særlige behov Duften af mad fylder spisekøkkenet, hele gangen og reposen foran elevatorerne på Børnecancerafdelingen på femte sal i Juliane Marie Centret en aften i februar. Afdelingen har for en aften besøg af en gæstekok, der sammen med den faste kok, Kenneth Nielsen, skal servere Ny Nordisk Mad for børnene og deres forældre. Lysten til at spise Formålet er at give familierne inspiration til at øge børnenes lyst til at spise. Behandlingen med kemoterapi betyder, at børnene ikke har så stor appetit, og det kan være et problem. Samtidig med, at syge børn skal bruge energi på at vokse, svarer deres samlede appetit måske kun til halvdelen af det, de plejede at spise, før de blev syge, fortæller Karin Kok, ledende klinisk diætist i Pædiatrisk Ernæringsenhed. Det er en af flere grunde til, at Børnecancerafdelingen selv har et køkken. Og med arrangementet ønsker Karin Kok at vække børnenes appetit. Arrangementet handler om at fange børnenes interesse for mad, og vi håber, at når vi på denne måde hygger om maden og involverer børnene her i vores køkken, bliver de nysgerrige efter at se, hvad der foregår, fortæller Karin Kok. Sund nordisk mad Sammen med professor Kim Fleisc her Michaelsen, Københavns Universitet, Life (KU Life) har Karin Kok gennem længere tid talt om et arrangement af denne type. På uni - versitetet har en gruppe fors kere i ernæring i de seneste år al lieret sig med kokke og udviklet ny viden om god, sund mad på de nordlige breddegrader. Det er blevet til en lang række opskrifter under fællesbetegnelsen Ny Nordisk Mad. Med Ny Nordisk Mad er der fokus på de råvarer, som er til stede i naturen i nordiske lande samt fokus på at holde sig til at bruge sæsonens grøntsager og kød. Samtidig bliver der nu undersøgt, om det samtidig er helbredsmæssige fordele. Karin Kok og Kenneth Nielsen har til aftenens arrangement allieret sig med kokken Mathias Holt, der er tidligere køkkenchef hos Claus Meyer. Mathias Holt er også tilknyttet KU Life s forskning, og han har været med til at udvikle den viden, der i forskningsprojektet er skabt om brug af nordiske råvarer i det daglige køkken. Sammen med Kenneth Nielsen har Mathias Holt udvalgt særlige opskrifter, som vil være tiltalende for både børnene og deres forældre. Børnene som kokke Hvis aftenen i februar 2011 er en succes, vil det lille team kraftigt overveje en gentagelse. Måske med yderligere involvering af børnene, som selv skal være med til at lave mere af maden. Når børnene er med til at lave maden, er de langt mere interesserede i også at spise den. Det handler om, at de ved, hvad der er i maden, og at de tager ejerskab over den og bliver stolte over det, de har lavet, fortæller Mathias Holt. Kenneth Nielsen er spændt på, hvad børnene siger til maden, som ikke ligefrem ligner eller smager som pizza, frikadeller eller pommes frites. Men da aftenen er omme, er meldingen klar. Lammestegen med mormorsovs, den hvide fisk i små pakker og kåldolmerne er et hit. Også forældrene til de indlagte børn er begejstrede. Så behøver vi ikke at gå på Noma. Og det er jo ikke speciel mad, vi har spist i aften. Det er mad, vi selv fik, da vi var børn bare i en mere moderne udgave, siger en forælder. SMBJ www.ungdomsmedicin.dk Nyhedsbrev udgivet af Rigshospitalet. Næste nummer af IndenRigs udkommer mandag d. 28. februar. Næste deadline er onsdag d. 14. februar Indlæg modtages gerne på mail indenrigs@rh.regionh.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster, og redaktionen er alene ansvarlig for den endelige udformning af teksten. Redaktion: Kommunikationsafdelingen: Kommunikationsmedarbejder Camille Aulkær Andersen og kommunikationsmedarbejder Lisbeth Westergaard (ansvh. red.) mail: lw@rh.regionh.dk, Lokal 5-4142. Postadresse: IndenRigs, Kommunikationsafdelingen, Direktionssekretariatet, Afsnit 5222 Redaktionen af dette nummer er afsluttet onsdag d. 9. februar 2011. Oplag: 3.500 ex. Ønsker om ændringer i det tilsendte antal eksemplarer af IndenRigs rettes til centrets kontaktperson Layout og produktion: bureaulist.dk Ordre: 15772