Implementering og effekt af kliniske retningslinjer
|
|
|
- Monika Ipsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Inge Madsen
2 AGENDA 1. Baggrund 2. Den udvalgte kliniske retningslinje 3. Monitorering til effektmåling 4. Implementering 5. Perspektivering
3 Kvalitet Tre perspektiver på kvalitet: Sundhedsfaglig Organisatorisk Patient oplevet kvalitet. Kerneydelse Periferiydelse 1 Mainz J, Hundrup A. Kvalitetsudvikling. I: Egerod I, redaktør. Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag: 2007 s. 158
4 Sygeplejedata til brug for kvalitetsudvikling Hvordan kan de integreres i de eksisterende kliniske databaser? 76 sider Inge Madsen, MI uddannelsen, Aalborg Universitet 1996
5
6 Fra forskning til klinisk praksis Projekt gruppe: Inge Madsen, spl. MI. Lektor, Centeret for Klinisk Retningslinjer Per Hostrup, Overlæge, Hjertekir. Afdeling, Aarhus Univerisitets Hospital. Preben U. Pedersen, Ph.D., professor, Centeret for Kliniske Retningslinjer. Projektet er støttet af Sundhedsministeriet og Region Nord. Nelson,
7 Evidens anvendelse Indlejring af organisatoriske forandringer Praksis forandring Evaluering af indflydelse op system/proces/resultater.
8 2. Kliniske Retningslinje: Forebyggelse af postoperative infektioner ved systematiske mundhygiejne i forbindelse med thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter. 8
9 Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter Forekomst af post-operativ pneumoni kan næsten halveres Ca. 30% får pneumoni efter CABG-operation Muligvis reduktion i sternum infektion Der foretages ca operationer om året i Danmark
10 Anbefaling i høring Patienter, der skal have foretaget et thoraxkirurgisk indgreb, bør 2 dage før operationen børste tænder og en time efter anvende klorhexidin gluconat 0,12% mund-skyllevæske 10 ml x 4 dagligt á 30 sekunder (A)
11 Hjerte-lunge afdlingen Aalborg Universitets Hospital
12 3. Monitoring
13 Formål: Reducere infektioner Pneumoni Sternum-infektion Dybe Overfladiske Andre 13
14 Proces indikatorer Gennemført profylaktisk mundskyl Ja / Nej Ved ikke / ikke registreret 14
15 Resultatindikatorer Fælles for alle infektioner: Antibiotika Får patienterne Antibiotika den 5 post operative dag? 9. maj
16 SKS Sundhedsvæsnets Klassifikations System 16
17 9. maj
18 4. Implementering Proces Indhold Værktøjskasse
19 Implementering af ny viden er en udfordring Many interventions found to effektive in health Services research studies fail to translate into meaningsful patient care outcomes. Kilde: Fostering implementation of health services research findings into practice: a consolidated framework for advancing implementation. jdamschoder et al. Implementation Science august 2009
20 Mange metoder. NKR Implementerings håndbog 20
21 PDSA modellen Gennembrudsmetoden er en velafprøvet kvalitetsudviklingsmetode, der er udviklet i starten af 1990'erne af Institute for Healthcare Improvement i Boston, USA.
22 PDSA modellen Nelson, E. et al. (2007) Quality by design. A clinical microsystems approach. John Wiley & Sons. Kap. 14 E. et al. (2007) Quality by design. A clinical microsystems approach. John Wiley & Sons. Kap. 14
23 INDHOLD
24 Værktøjskasse
25 INFORMATION Patienterne indlægges aftenen før eller møder fastende.. 25
26 Gør tanke til handling VIA University College Titel på præsentationen 9. maj
27
28 Film 28
29 5. Perspektivering Generic model that are adaptable to all institutions and cultures Her modtages gerne indput.. Er tom nu
30 Spørgsmål?
31 Tak for opmærksomheden!
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel
Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel Inge Madsen, RN, MI. Centeret for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet Overlæge Per Hostrup, AUH, Skejby Prof. Preben U. Pedersen,
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)
Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) DSR Region Nordjylland. TR/KB Seminar 2014 den 25. sep 2014
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV
Nyhedsbrev juli 2016 Fortolkning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer efter GRADE-metoden er en udfordring for både klinikere og forfattere af kliniske retningslinjer. For at kunne give bedste mulige
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Center for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Program 14.00-14.15 Velkomst ved Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 14.15-15.00 Tiltrædelsesforelæsning Center
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Hvad er Pervasive Healthcare?
Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse
Helle Schnor Formand Psykiatriske Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup [email protected] Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Sundhedsfremme
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade
Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade Et nationalt follow-up studie Lene Odgaard, PhD, RN Lena Aadal, PhD, RN Marianne Eskildsen, social and health care assistant Ingrid
Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske [email protected] Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)
Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en
Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database
Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database Lene Odgaard, Datamanager, PhD, Sygeplejerske, Neurorehab i DGI-byen, København, 17.juni 2019 Hvad er vores
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Baggrund og formål Kronisk ødem er en betegnelse for en væskeansamling
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, [email protected]
PDSA-cirklen som implementeringsredskab
Overordnet præsentation I forandringsarbejde anvendes PDSA-cirklen til afprøvning og implementering af konkrete ideer og forandringstiltag på praksis niveau. At gennemføre test i små-skala er en let tilgængelig
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem
5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system
Erfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Sikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed
flow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for sikkerhed Udførelse Mål for Sikket flow Den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,
Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
FORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015
TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen
Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet [email protected] Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet [email protected]
Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail [email protected] Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet
Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
Perspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: [email protected] Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
PRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Se dette nyhedsbrev i en browser
Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske [email protected] Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
