Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Limfjord Kompagnigade 11 7800 Skive
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospice Limfjord er en selvejende institution med en bestyrelse og en driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Hospice ledes af en hospicechef og en afdelingssygeplejerske. Hospice er beliggende tæt ved Regionshospitalet Skive og er indrettet i den gamle epidemibygning fra 1916. Hospice Limfjord åbnede den 30. maj 2007. Samarbejdsrelationer: Vi samarbejder med store dele af sundhedsvæsenet, da patienterne visiteres til Hospice fra praktiserende læger eller sygehuslæger. Patienten kommer således til hospice fra hjemmet eller sygehusafdeling. Enkelte patienter udskrives ligeledes til hjemmet eller plejehjem. En tæt samarbejdspartner er de palliative teams Adresse: Kompagnigade 11, 7800 Skive Tlf.: 96148700 * e-mail: info@hospicelimfjord.dk * Hjemmeside: www.hospicelimfjord.dk Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Hospice Limfjord modtager døende patienter og deres pårørende til lindrende pleje og behandling. Patienterne, som visiteres til et hospiceophold, skal have en terminalerklæring og være i livets slutfase, hvor der ikke er flere helbredende behandlingstilbud. Nogle patienter udskrives fra hospice, idet de har opnået en bedring eller en stabilisering i deres sygdom. Der er plads til 12 patienter. Indlæggelse på hospice sker efter visitation, og kun såfremt det er patientens ønske. I Danmark er der frit hospicevalg og opholdet er uden brugerbetaling, på samme måde som ved indlæggelse på sygehus. Hospice Limfjord modtager patienter i alle aldre fra hele Danmark dog flest fra de Omkringliggende kommuner. Hovedparten af patienterne har en kræftdiagnose. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hospice tilbyder mennesker, der nærmer sig livets afslutning, professionel hjælp og omsorg til problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter, for at opnå størst mulig livskvalitet i livet før døden. På et hospice opfattes ethvert menneske som unikt. Patient og pårørende ydes den bedst 2/5
mulige individuelle palliative (lindrende) behandling og omsorg. Indsatsen på et Hospice ydes med baggrund i en tværfaglig, veluddannet og specialiseret personalegruppe, hvor der hersker en meget høj standard for omsorg, behandling, medmenneskelighed og etik. På hospice er patienten - det hele menneske - i centrum. Patientens ønsker søges opfyldt i næsten enhver henseende. Køkkenet vil i stor udstrækning imødekomme patientens ønsker. Personale, så vel som frivillige hjælpere, vil yde al mulig støtte, hvis patientens ønske fx. er at komme til frisør eller en tur i byen. Eller måske at holde en lille afskeds fest med familie og venner. Man flytter ikke på hospice for at dø men for at leve, til man dør De kliniske problemstillinger favner bredt i forhold til hele menneskets livssituation og indeholder fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter. Det kan eksempelvis være: Symptomlindring o Smerter o Åndenød o Kvalme og opkastning o Uro og angst o Obstipation o Træthed o Mund- og hudproblemer o Ernæringsproblematikker Mellemmenneskelige aspekter o Åndelig/eksistentiel omsorg døden som livsvilkår o Pårørende med egne behov o Kommunikation o Adspredelse og livsglæde o Nærvær og samvær med den døende og hans familie o Aktiv inddragelse af livshistorien Herudover er der rig mulighed for at studere tværfagligt samarbejde, dokumentation, kvalitetssikring og udvikling af sygeplejen samt deltage i drøftelsen af etiske dilemmaer Eksempler på sygeplejeinterventioner Anlæggelse af kateter og kateter pleje. - Stomi pleje - Sår pleje - Medicinophældning og - administration - Anlæggelse af subcutane kanyler. - Injektioner - Anlæggelse af sonde og sonde pleje. - Væsketerapi - At være - Berøring (basal stimulation) - Samtaler omkring medicin virkning og bivirkninger. Samtaler med pårørende - Samtaler omkring livet og døden med både patienter og pårørende. - Hjælpe patienten og pårørende med at sætte ord på deres situation, tanker og følelser. - Formidle kontakt til for eksempel en præst. - Synge salmer og bede med patienterne. - Snakke med patienter og pårørende omkring det praktiske i forbindelse med dødsfald. - Mulighed for at deltage i mindeaften Deltage i aktuelle udviklingsprojekter på Hospice Limfjord - Opnå kendskab til nationale projekter inden for palliation (eks. nationale kliniske retningslinjer) og Rehpa s (palliativt videns centers) aktiviteter - Afholde små undervisende oplæg på sygeplejekonferencerne 3/5
Prioritere og planlægge sin dag under hensyntagen til de tildelte patienters individuelle dagsrytme, samt samarbejde med og uddelegere til kollegaer både monofagligt og tværfagligt - Præsentere egne tildelte patienter på tværfaglig konference samt følge op på beslutninger herfra - Evt. deltage i personalemøder Metoder i klinisk praksis I tilrettelæggelsen af den daglige pleje arbejder vi med sygeplejeprocessen, og alle faggrupper dokumenterer bagudrettet og fremadrettet i den elektroniske patientjournal. Som hjælp til afklaring af patientens subjektive oplevelser anvender vi ved indlæggelsen og efter 1-2 uger et EORTC skema som indtastes i Dansk Palliativ Database. Ved mistanke om delir CAM screenes pt. Vi anvender ABC skalaen til at vurdere pt. s trykrisiko I vores udviklingsarbejde arbejder vi ud fra PDSA cirklen og vi er sammen med alle andre specialiserede palliative enheder i Danmark involveret i et Lærings- og kvalitetsprojekt (LKT) 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 4/5
Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5/5