Vision 2014-2016 vedr. indførelse af rehabiliteringsteams: Vi vil gennem omorganisering af personale ressourcerne skabe merværdi med fokus på øget livskvalitet, for beboerne igennem en øget recoveryorienteret tilgang. Vi vil sikre, at ressourcerne anvendes mere effektivt og innovativt, i forhold til personalets personlige og faglige kompetencer, højne den enkelte medarbejders faglighed og give mulighed for gruppeorienteret socialpædagogisk indsats. Mål og metoder / handlinger: Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle udviklingsbehov og personlige recoveryproces. Metoder / handlinger: Der tages højde for indplacering i de nye takstgrupper. Der laves en faglig vurdering i forhold til den enkelte beboers funktionsniveau og behov for indsats. De faglige metoder beskrives. Alle interessenter involveres. Succeskriterier: Når den enkelte beboer har forståelse for indplaceringen i forhold til deres individuelle udviklings- og støttebehov. Når personalet har en forståelse for og udviser i adfærd, at der arbejdes ud fra forskellige tilgange i de enkelte rehabiliteringsteams. Når alle relevante metoder anvendes konstruktivt og målrette i de 3 rehabiliteringsteams og personalet er åben over for beboernes signaler/ideer. Når der arbejdes målrettet ud fra en recoveryorienteret tilgang med de socialpædagogiske handleplaner i samarbejde med den enkelte beboer og der ses en tydelig udvikling gennem de ugentlige evalueringer. Når personalet træder tilbage og giver beboerne plads til relationer hinanden imellem og de herigennem spejles i hinanden og drager erfaring og motivation heraf. Når vi er i åben dialog med beboerne og sikrer et højt informationsniveau. Når personalet og beboerne arbejder ud fra en fælles rehabiliteringshandleplan og oplever et fællesskab herigennem. Evaluering januar 2015: Se evaluering af ny organisering 2015. 1
Mål 2: At rehabiliteringsteamene sammensættes med udgangspunkt i personalets personlige og faglige kompetencer. Metoder / handlinger: I gruppearbejdet på fællesmødet i august 2013 vedr. ny organisering, fremkommer den enkelte medarbejder med ønsker for indplacering i kommende rehabiliteringsteam. På MUS 2013 har teamleder og den enkelte medarbejder en dialog om ønsket rehabiliteringsteam ud fra medarbejderens egen vurdering af personlige og faglige kompetencer. Teamlederen tilbagemelder den enkeltes styrker og udviklingsbehov. Der laves en ledelsesmæssig vurdering af, hvor den enkelte medarbejder har sine styrker og begrænsninger og hvilket rehabiliteringsteam medarbejderen er bedst placeret i. Ledelsesteamet indkalder de medarbejdere, der ikke har fået deres ønske opfyldt vedr. indplacering i rehabiliteringsteams. Mødet er dialogbaseret og medarbejderen vil blive informeret om den faglige begrundelse for indplacering. Der udarbejdes kompetenceprofiler for henholdsvis rehaliliteringsteam 1,2 og 3. Succeskriterier: Når det enkelte personale udviser i adfærd og har forståelse for indplaceringen i forhold til deres personlige og faglige kompetencer. Når personalet har en forståelse for, at der arbejdes ud fra forskellige tilgange i de enkelte rehabiliteringsteams. Når personalet er omstillingsparate i forhold til normering og kompetencebehov i de enkelte rehabiliteringsteams. Når personalet er realistisk, åbne og ærlige i forhold til personlige og faglige styrker og evt. begrænsninger. Når det enkelte personales faglige og personlige kompetencer er synlige og kommer i spil i de enkelte rehabiliteringsteams. Når der er et godt psykisk arbejdsmiljø, det enkelte personale har tillid til åben og ærlig dialog og reagerer med fornuften og ikke med følelserne. Når det enkelte personale tager aktivt ansvar for de uddelegerede ansvarsområder. Evaluering januar 2015: Se evaluering af ny organisering 2015. 2
Mål 3: Effektivisere ressourcerne ved indførelsen af gruppeorienteret socialpædagogisk indsats, der hvor det giver mening. Metoder / handlinger: De enkelte rehabiliteringsteam laver en faglig vurdering af, i hvilke sammenhænge det giver mening at arbejde i grupper. Rehabiliteringsteamene skal beskrive mål og metoder / handlinger for de enkelte grupper. Succeskriterier: Når der igangsættes målrettede gruppeforløb i de enkelte rehabiliteringsteam, hvor det giver mening. Når fysiske og organisatoriske rammer giver mulighed for at arbejde i målrettede grupper. Når vi sikre at de individuelle behov tilgodeses. Når der er en åben dialog personalet og beboerne imellem i grupperne i forhold til den enkeltes behov og mulighed for deltagelse. Når personalet er opmærksomt på og giver plads til, at beboerne skaber relationer til hinanden i grupperne og herigennem spejler og drager erfaring og motivation heraf. Når beboernes ressourcer bruges optimal i gruppesammenhænge og den enkelte oplever, at indsatsen gør en forskel. Når beboerne oplever sig hørt og inddraget i implementeringen af den faglige tilgang i gruppeforløbene. Evaluering januar 2015: Se evaluering af ny organisering 2015. Definition på rehabilitering; Psykosocial rehabilitering er en proces der fremmer muligheder for personer med funktionsnedsættelse til, at opnå størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet. Det indbefatter både forbedring af personens kompetencer - og forandring af omgivelserne. Målet er at optimere personens funktionsmåde og minimere funktionsnedsættelsen og handicappet, med vægt på personens valg i en fremgangsrig tilværelse i samfundet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de værktøjer, som de professionelle stiller til rådighed. Rehabilitering er personalets perspektiv, det er den indsats personalet yder for, at støtte op om den enkeltes beboers recoveryproces. Rehabilitering er det samarbejde om recoveryprocessen, der foregår mellem beboer og personale. Hvis brugere skal have mulighed for at komme sig helt eller delvist, er personalet en vigtig brik i et stort puslespil, som omfatter socialpsykiatrien, jobcentre, uddannelsessektoren, socialforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen, pårørende, vennenetværk og hospitalspsykiatrien. 3
Definition på recovery Recovery er det enkelte menneskes gennemlevede proces. Recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier. Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den begivenhed, som de psykiatriske problemstillinger har forårsaget. Starten på recovery er en omstøbning af den del af ens verdensbillede, der er bærende for ens opfattelse af meningsfuldhed og gennem denne forandringsproces revurderes og omprioriteres de allermest grundlæggende værdier i ens tilværelse. Den anden del af recovery processen er et forsøg på, at udleve disse nye værdier og skabe et fundament for dem. Recovery som tilgang de 4 værdier: Selvbestemmelse Valgmuligheder Personorientering Det enkelte menneske først intet menneske kan reduceres til en diagnose, til symptomer eller funktionsnedsættelser, men ethvert menneske må mødes som en unik og særlig person med en livshistorie, konkrete problemer og også forhåbninger og drømme. Personinvolvering Nothing about us, without us Håb/potentiale for udvikling Forudsætning for at arbejde recovery orienteret: Respekt for verdensbillede/livssyn/værdier m.m. Åbent og rummeligt livssyn med plads til andre holdninger Empati og forståelse for livssituation Ligeværdighed Motivere ud fra brugers perspektiv Se muligheder frem for begrænsninger Være Det stedfortrædende håb. Der findes ikke noget rigtigt eller mere rigtigt livssyn, I rehabiliteringsteamene arbejdes der ud fra en recoveryorienteret tilgang, hvor beboerne er medinddraget i alt, hvad de magter/har ressourcer til og hvor den socialpædagogiske handleplan er omdrejningspunkt for indsatsen. Den recoveryorienterde tilgang vil være forskellig i de 3 rehabiliteringsteam. Der vil i de 3 rehabiliteringsteam være behov for, at have fokus på habilitering i forskellig grad. 4
Støttebehov og faglige metoder: Rehabiliteringsteam 1 Eksempler på målgruppe: Beboere, hvis psykiatriske problemstillinger er af massiv eller mere vedvarende karakter, forstået på den måde at der er brug for konstant og vedvarende socialpædagogisk hjælp/støtte. Beboere har svært ved at handle på eget initiativ. Beboere som i ringe grad kan indgå i sociale relationer, har svært ved at indgå i et samarbejde og tage et medansvar, har derfor behov for at være i et lavkravsmiljø. Beboere der kan have behov for guidning og støtte i nogen grad til personlig hygiejne. Beboere som udgør en potentiel risiko, f.eks. suicidialitet, selvskade eller vold mod andre. Beboere der som udgangspunkt er kendetegnet ved, at have svært ved eller ikke at være i stand til, at kunne arbejde med en personlig handleplan. Beboere som kan indgå i nogle gruppeforløb i forhold til aktiviteter. Eksempler på støttebehov: Omsorg støtte - beskyttelse Genkendelighed tryghed - struktur Hjælp til medicin administration ADL træning Personlig og/eller somatisk pleje Strukturerede aktiviteter med afsæt i den enkelte beboers interesser. Hjælp/støtte til en ernæringsrigtig kost Hjælp til økonomi Netværkssamarbejde Forebyggelse af psykosegennembrud Støtte og hjælp til misbrugsproblematikker. Hjælp og støtte til hensigtsmæssige mestringsstrategier i forhold til, f.eks. at blive i stand til at beskytte sig selv, konflikthåndtering, indgå i sociale relationer etc. Aktiv hjælp til praktisk forhold Aktiv hjælp til at indgå i samfundet udenfor Socialpsykiatrisk Center Syd Metoder: Kognitiv terapi o Adfærdsterapi Miljøterapi Gaf - score Hverdags habilitering Konflikthåndtering Jeg støttende styrkende principper - Kontinuitet og regelmæssighed. - Nærhed og afstand. - Grænsesætning. - Skærmning. 5
- Containerfunktion. - Realitetsorientering. - Praktiske gøremål - at gøre noget sammen. - Verbal kontakt. - Pædagogiske tilnærmelser. - Krav og mål. - Træning i at foretage valgmuligheder. - Støtte / motivation til at tage magten over eget liv Psykoedukation Neuropædagogisk screening Nada Sanseterapi Stemmehøring Hesteterapi Kunstterapi Aktivitetsanalyse Terapeutisk massage Eksempler på metoder omsat i aktiviteter: Fælles madlavning / aktivering Fælles indkøb Sansehave Sanserum med mindfullnes, Nada etc. Kreative aktiviteter Ferie tur i sommerhus Fælles gåture Støtte til at deltage i udflugter / arrangementer arrangeret af Aktivitets- og samværstilbuddet Eftermiddagssamling Fælles undervisning Ugeplaner 6
Rehabiliteringsteam 2: Eksempler på målgruppe: Beboere som grundet deres psykiske tilstand og eller funktionsnedsættelse, har behov for vejledning og støtte for at kunne opretholdelse en struktur, som understøtter deres hverdagsliv. Beboere som ved omfattende eller kontinuerlig motivation kan samarbejde og tage et vist medansvar. Beboere som kan have svært ved at handle på eget initiativ. Beboere der kan have behov for guidning og støtte i nogen grad til personlig hygiejne. Beboere som kan udgøre en potentiel risiko, f.eks. suicidialitet, selvskade eller vold mod andre. Beboere der som udgangspunkt er kendetegnet ved, at være i stand til at kunne arbejde med en personlig handleplan med støtte. Beboere som kan indgå i nogle gruppeforløb i forhold til personlig udvikling. Beboere som kan deltage i et tilpasset recovery forløb. Eksempler på støttebehov: Støtte vejledning struktur engagement Strukturerede aktiviteter med afsæt i den enkelte beboers interesser. Støtte til medicin administration Støtte til at udvikle sociale færdigheder. Støtte til økonomi. Forebyggelse af psykosegennembrud Støtte til at tillære nye færdigheder/hensigtsmæssige mestringsstrategier i forhold til f.eks. at blive i stand til at beskytte sig selv, konflikthåndtering, indgå i sociale relationer etc. Støtte og hjælp til misbrugsproblematikker. Støtte/verbal guidning til praktiske forhold Støtte/verbal guidning til at indgå i samfundet udenfor Socialpsykiatrisk Center Syd Netværkssamarbejde Metoder: Kognitiv terapi, eksempelvis: o Adfærdsterapi o Eksponering Miljøterapi Gaf - score Hverdags rehabilitering Konflikthåndtering fokus på at arbejde i gruppe Jeg støttende styrkende principper - Kontinuitet og regelmæssighed. - Nærhed og afstand. - Grænsesætning. - Skærmning. - Containerfunktion. - Realitetsorientering. - Praktiske gøremål - at gøre noget sammen. 7
- Verbal kontakt. - Pædagogiske tilnærmelser. - Krav og mål. - Træning i at foretage valgmuligheder. - Støtte / motivation til at tage magten over eget liv Psykoedukation Neuropædagogisk screening Trin for trin Nada Kunstterapi Hesteterapi Stemmehøring Terapeutisk massage Eksempler på metoder omsat i aktiviteter: Støtte til aktuelle gøremål f.eks. indkøb, madlavning, udflugter Rådgivning til f.eks. økonomi, samarbejde med offentlige instanser etc. Ugeplaner Gruppetræning/gruppeundervisning f.eks. sociale færdigheder, konflikthåndtering, medicinpædagogik, økonomi, IT, psykoedukation etc. Motivation til at deltage i udflugter/arrangementer arrangeret af Aktivitets- og samværstilbuddet Motivation til at deltage i aktiviteter udenfor Socialpsykiatrisk Center Syd fx fodbold, badminton etc. Opbygge socialt netværk udenfor socialpsykiatrisk Center Syd Formiddags- og eftermiddagssamling Deltagelse i recovery forløb 8
Rehabiliteringsteam 3: Eksempler på målgruppe: Beboere som grundet deres psykiske tilstand og eller funktionsnedsættelse, har behov for vejledning til at kunne opretholdelse en struktur, som understøtter deres hverdagsliv. Beboere som har eller kan have personlige mål om, at fraflytte Socialpsykiatrisk Center Syd. Beboere som aktivt kan indgå i et samarbejde og tage et ansvar/medansvar. Beboere som kan handle på eget initiativ. Beboere der kan have behov for guidning i nogen grad til personlig hygiejne. Beboere som kan udgøre en potentiel risiko, f.eks. suicidialitet, selvskade eller vold mod andre. Beboere der som udgangspunkt er kendetegnet ved, at være i stand til at kunne arbejde med en personlig handleplan med støtte. Beboere der som udgangspunkt kan indgå i gruppeforløb ift. personlig udvikling Beboere som overvejende kan indgå i livsmestring / recovery undervisning Eksempler på støttebehov: Motivation vejledning struktur engagement Strukturerede aktiviteter med afsæt i den enkelte beboers interesser. Vejledning/undervisning til medicin administration Motivation og undervisning til at udvikle sociale færdigheder. Vejledning/undervisning i økonomi og kontakt til offentlige instanser. Forebyggelse og minimering af psykosegennembrud At opnå nye færdigheder/hensigtsmæssige mestringsstrategier i forhold til f.eks. at blive i stand til at beskytte sig selv, konflikthåndtering, indgå i sociale relationer etc. Støtte og hjælp til misbrugsproblematikker. Støtte/verbal guidning til praktiske forhold Støtte/verbal guidning til at indgå aktivt i samfundet udenfor Socialpsykiatrisk Center Syd Støtte og vejledning i forhold til afklaring af uddannelse/arbejdsevne Netværkssamarbejde Metoder: Kognitiv terapi, eksempelvis: o Adfærdsterapi o Eksponering Miljøterapi Gaf - score Hverdags rehabilitering Konflikthåndtering gruppe Jeg støttende styrkende principper - Kontinuitet og regelmæssighed. - Nærhed og afstand. - Grænsesætning. - Skærmning. - Containerfunktion. - Realitetsorientering. 9
- Praktiske gøremål - at gøre noget sammen. - Verbal kontakt. - Pædagogiske tilnærmelser. - Krav og mål. - Træning i at foretage valgmuligheder. - Støtte / motivation til at tage magten over eget liv Psykoedukation Neuropædagogisk screening Trin for trin Nada Sanseterapi Kunstterapi Hesteterapi Stemmehøring Terapeutisk massage Eksempler metoder omsat i aktiviteter: Vejledning til aktuelle gøremål f.eks. indkøb, madlavning, udflugter Rådgivning til f.eks. økonomi, samarbejde med offentlige instanser etc. Ugeplaner Gruppetræning/gruppeundervisning f.eks. sociale færdigheder, konflikthåndtering, medicinpædagogik, økonomi, IT, psykoedukation etc. Motivation til at deltage i udflugter/arrangementer arrangeret af Aktivitets- og samværstilbuddet Fokus på inklusion i det omgivende samfund f.eks. jobtræning eller arbejde. Opbygge socialt netværk udenfor socialpsykiatrisk Center Syd Morgensamling Deltagelse i Livsmestring/recovery undervisning Virksomheds - / studiebesøg 10
Personalets faglige og personlige kompetencer: Rehabiliteringsteam 1 Faglige og personlige kompetencer: Som medarbejder i rehab.1 skal man have en pædagogisk, sundhedsfaglig baggrund eller anden relevant faglig/personlig baggrund (der henvises til funktionsbeskrivelserne). Medarbejderen skal være i stand til at kunne yde omsorg og støtte i den psykiatriske indsats, samt kunne varetage og guide i somatiske / personlige plejeopgaver. Medarbejderen kan på baggrund af indsigt i recovery begrebets principper og værdier anvende arbejdsformer og metoder, som virker fremmende på den enkeltes beboer. Medarbejderen skal være psykisk robust for, at kunne varetage de massive og vedvarende psykiatriske problemstillinger, hvor der er en potentiel risiko for selvskadende adfærd, misbrug, udadreagerende adfærd etc. Medarbejderen skal kunne arbejde motiverende, relations skabende og grænsesættende i et lavkravsmiljø, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer. Medarbejderen skal kunne være i stand til at opstille passende aktiviteter for beboerne i det halvoffentlige rum i rehab.1 og kunne støtte den enkelte beboer i, at deltage i fællesaktiviteter i SCS. Medarbejderen skal have et særligt habiliteringsperspektiv og skal kunne se de små udviklingstrin i hverdagen. Medarbejderen skal have en anerkendende tilgang, kan skabe bæredygtige relationer, hvor den pædagogiske indsats tager afsat i det hele menneske. Rehabiliteringsteam 2 Faglige og personlige kompetencer: Som medarbejder i rehab.2 skal man have en pædagogisk, sundhedsfaglig baggrund eller anden relevant faglig/personlig baggrund (der henvises til funktionsbeskrivelserne). Medarbejderen skal være psykisk robust for, at kunne varetage de problemstillinger eks. misbrug, selvskadende - eller udadreagerende adfærd. Medarbejderen kan på baggrund af indsigt i recovery begrebets principper og værdier anvende arbejdsformer og metoder, som virker fremmende på den enkeltes beboers mulighed for at komme sig. Medarbejderen skal kunne arbejde vejledende, støttende og motiverende for, at kunne understøtte beboerne i at opretholde en struktureret hverdag og støtte dem i deres recovery proces. Medarbejderen skal støtte beboeren i at tillære sig nye færdigheder / hensigtsmæssige mestringsstrategier. Medarbejderen skal kunne støtte / guide beboeren i, at indgå i samfundet uden for SCS, samt støtte op om netværkssamarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Medarbejderen skal have en anerkendende tilgang, kan skabe bæredygtige relationer, hvor den pædagogiske indsats tager afsat i det hele menneske. 11
Rehabiliteringsteam 3 Faglige og personlige kompetencer: Som medarbejder i rehab.3 skal man have en pædagogisk, sundhedsfaglig baggrund eller anden relevant faglig/personlig baggrund (der henvises til funktionsbeskrivelserne). Medarbejderen skal være psykisk robust for at kunne varetage de problemstillinger eks. misbrug, selvskadende - eller udadreagerende adfærd. Medarbejderen kan på baggrund af indsigt i recovery begrebets principper og værdier anvende arbejdsformer og metoder, som virker fremmende på den enkelte beboers mulighed for at komme sig. Medarbejderen kan identificere metoder, der underbygger den enkelte beboers mulighed for at styrke selvet, drømme og troen på egne evner. Medarbejderen skal arbejde med, at styrke beboerens mestringsevne og i den forbindelse støtte beboerens ønsker om at gøre det. Medarbejderen skal have en anerkendende tilgang, kan skabe bæredygtige relationer, hvor den pædagogiske indsats tager afsat i det hele menneske. Medarbejderen skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde i den helhedsorienterede indsats, der understøtter beboerens indflydelse på eget liv og recovery proces. Medarbejderen skal turde være beboernes talerør overfor den øvrige personalegruppe, hvis der opstår konflikter. Rehab.3 kræver et team der er yderst omstillingsparate og tænker ud af boksen, uafhængig af vaner og rutiner. Medarbejderen har en coachende rolle i, at vejlede om et netværk uden for SCS. Medarbejderen skal have særlige kompetencer til, at tilsidesætte egne personlige holdninger og overbevisninger og arbejde udviklingsorienteret i forhold til beboernes personlige mål og drømme. Teamlederens ansvar og kompetence områder: Der er afsat 14 timer til den enkelte teamleder, til teamledelse. Ansvars- og kompetenceområder skal ses i tæt sammenhæng til de afsatte timer- og i forhold til ansvars- og kompetencebeskrivelse for den daglige leder. Ansvar og kompetencer. Teamlederen har kompetence vedrørende de forhold, der naturligt knytter sig til det team, man er teamleder for. Teamlederen tildeles, af den daglige leder, ressourcer til opgaverne ud fra årets budgetramme og afsatte tid til teamledelse. I det følgende betegnes teamlederens opgaveområde som en enhed. Opgaverne er opdelt i strategisk, administrativ, personalemæssig og faglige koordinerende opgaver og tager udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag for Ikast-Brande Kommune. Hele grundlaget for teamlederens funktion og ansvarsområder er med udgangspunkt i teamorganisering / selvstyrende teams. Det vil sige, at teamlederens overordnede opgave er, at sikre fuld udnyttelse af teamets og det enkelte teammedlems ressourcer. Teamlederen arbejder med udgangspunkt i Belbins teampotential. 12
Strategiske opgaver: Medvirke aktivt ved omsætning af Ikast - Brande Kommunes målsætninger for området og Socialpsykiatrisk Center Syds Virksomhedsgrundlag. Administrative opgaver: At medvirke til at enhedens økonomiske ramme overholdes. Sikre at aftaler og regler vedrørende teamets daglige drift efterleves Daglig ansvarlig for sikring af planlægning og gennemførelsen af statusmøder. Sikring af udarbejdelse af introduktionsmateriale og gennemførelse af introduktion for nyansatte og vikarer. Sikring af den daglige arbejdstilrettelæggelse i samarbejde med tjenesteplanlægningsteamet, herunder afvikling af afspadsering, ferieafvikling, sygdom etc.. Kvalifikationer: Relevant uddannelse indenfor psykiatrien samt erfaring på det psykiatriske felt. Faglig dygtig - socialpsykiatrisk viden og erfaring på kompetent niveau. Skal være rollemodel i teamet / ud af teamet - en person som teammedlemmer kan sparre med. Handlekraftig, motiverende, psykisk robust og være i besiddelse af humoristisk sans. Skal kunne agere i kritiske situationer. En god rollemodel for hele organisationen, i forhold til samarbejde og teamorganisering. Skal kunne udvise tillid til sine teamkollegaer og ledelse Viden om / eller interesse indenfor teamorganisering mhp. selvstyrende teams og det enkelte teammedlems kompetencer, ansvarsområder etc. Være i stand til at kunne organisere, koordinere og uddelegere opgaver. Fleksibel og omstillingsparat. Være i stand til at se socialpsykiatrisk Center Syd som en helhed. I samråd med øvrige teamledere kunne træffe afgørelser i daglig leders fravær. Kreativ og uafhængig af vanetænkning. Være i stand til og turde prioritere opgaver - kunne sige fra. Skal have overblik, kunne planlægge, koordinere og strukturere det daglige arbejde. Gode interne og tværfaglige samarbejdsevner. Skal kunne konfliktløse. Gode evner til at kommunikere med fokus på det anerkendende perspektiv (objektiv og lyttende). Visionær og åben for lederens og teamets ideer. 13
Kernekompetencer. 1. Relationel forståelse Er nærværende og opmærksom på sine omgivelser Fornemmer stemninger mennesker imellem Kan i nogen grad rumme andres frustration og sætte sig i deres sted Har grundlæggende forståelse for andres ressourcer og udviklingsområder Er opmærksom på optræk til uhensigtsmæssige konflikter mellem andre Der er tale om opmærksomhed på menneskelige relationer 2. Tillidsvækkende sparring Er god til at lytte og udviser interesse og fortrolighed, når det gælder andres udfordringer Hjælper med at nedbryde en udfordring eller en opgave til forståelige dele Lytter og stiller befordrende spørgsmål Giver gode råd om konkrete forslag til løsninger på dagligdagens udfordringer Interesserer sig for andres udvikling 3. Konfronterende intervention Tager uhensigtsmæssige handlemønstre hos kolleger og beboere / brugere op til drøftelse Kommunikerer krav og forventninger og giver fair tilbagemelding på den enkeltes præstation Gør opmærksom på uhensigtsmæssige forhold Teamlederen griber ind, når uhensigtsmæssig adfærd er åbenlys. 4. Insisterende delegering. Sikre at teamet tager ansvar og ejerskab af opgaver og aftaler Følger op på uløste opgaver og manglende opfyldelse af aftaler Tager selv ansvar for vanskelige opgaver og kommunikerer klart om fordelingen mellem eget og andres ansvar Teamlederen skal være opmærksom på sit ansvar for sikring af opgaveløsningen Kilde: Uddrag ad folder udgivet af KL om kernekompetencer. Det forventes at teamlederen udviser kernekompetencer på kompetent niveau. Kilde: Patricia Benner, From novice to expert 14
Procesbeskrivelse: Arbejdet med emnet på fællesmøde den 29. august 2013. Ledelsesteamet arbejder videre med materialet udfærdiget på fællesmødet deadline 20. november. Foreligges medarbejdere og brugerråd i uge 46-47. Tilbagemelding / kommentarer fra medarbejdere og brugerråd. Sendes på mail til Linda inden den 9. december. Evt. justeringer foretages af ledelsesteamet den 10. december. Afklaring af de fysiske rammer. Foretages af ledelsesteamet den 18.december. Udarbejdelse af nye grundplaner fra den 11. december. Uge 2 d. 6/1-14 information til medarbejderne om indplacering og samtale med de medarbejdere der ikke har fået deres ønske opfyldt. Uge 2 d. 7/1-14 informeres den enkelte beboer. Uge 3 udlevering af nye grundplaner. Uge 3 d. 15/1-14 kl. 13-16 fællesmøde for alle beboere og personale. Uge 6 onsdag kl. 13-16 mødes beboere, personale og teamleder i de enkelte rehabiliteringsteams. Uge 7 afleverer beboerne ønskeliste over hvem de ønsker som kontaktpersoner. Deadline fredag. Uge 8 den videre proces vedr. valg af kontaktpersoner fortsætter (procedure for kontaktpersonsfunktionen efterleves). Teamlederne mødes med de nye rehabiliteringsteams (stop op dag) i ugerne 9-11. Brug tjeklisten. Rehab. 1 den 26/2, Rehab 2 den 5/3, Rehab 3 den 6/3. Overdragelse og opstart af Rehabiliteringsteam den 24. marts 2014. Procesevaluering og justering. o Løbende evalueringer i fastsatte uger se nedenfor. o Udsendelse af spørgeskema til beboere og personale afleveres retur til Sidse senest d. 30/1-15. o Ledelsesteamet laver d. 11/2-15 en samlet evaluering af ny organisering ud fra spørgeskemaerne. o Evaluering, justeringer og ændringer meldes ud til fællesmødet d. 4/3-15. o Udsendelse af spørgeskema til beboere og personale i januar 2016. o Ledelsesteamet laver i februar 2016 en samlet evaluering af ny organisering ud fra spørgeskemaerne. o Evaluering, justeringer og ændringer meldes ud til fællesmødet i foråret 2016. 15
Evalueringsspørgsmål til procesevaluering i ny teamorganisering: Evaluering kan have udgangspunkt i et spørgeskema, interview individuelt eller i grupper, med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Ledelsesteamet sammenskriver de indkomne evalueringer. Uge 50-2013 Hvad er tilbagemeldingerne fra personalet, beboere og brugerrådet? Hvad skal justeres/ændres ift. udsendt materiale? Er der kommet nye udfordringer ledelsesteamet skal forholde sig til ift. arbejdsmiljøet? Holder tidshorisonterne i procesbeskrivelsen? Hvad skal meldes ud til personalet og beboerne ift. den videre proces? Uge 3-2014 Hvordan er information om indplacering gået ift. personalet? Hvordan er information om indplacering gået ift. beboerne? Holder planen for indplacering? Er der behov for justeringer/ændringer? Er der kommet nye udfordringer ledelsesteamet skal forholde sig til ift. arbejdsmiljøet? Holder tidshorisonterne i procesbeskrivelsen? Hvad skal meldes ud til personalet og beboerne ift. den videre proces? Uge 9-2014 Hvordan har personalet forholdt sig til de nye grundplaner? Hvordan gik fællesmødet med beboere og personalet? Hvordan gik mødet i de enkelte rehabiliteringsteams? Holder planen for indplacering? Er der behov for justeringer/ændringer? Hvordan er fordelingen af kontaktepersoner gået? Er der styr på overdragelsen af beboerne? 16
Er vi klar til stop op dagene og er vi enige om indhold og proces? Er der kommet nye udfordringer ledelsesteamet skal forholde sig til ift. arbejdsmiljøet? Holder tidshorisonterne i procesbeskrivelsen? Hvad skal meldes ud til personalet og beboerne ift. den videre proces? Uge 23 2014 Hvordan oplever personalet at de første 3 måneder gået i de nye rehabiliteringsteams? Hvordan oplever beboerne at de 3 første måneder er gået i de nye rehabiliteringsgrupper? Er personalet velplaceret? Er beboerne velplaceret? Er der behov for justeringer/ændringer? Er der kommet nye udfordringer ledelsesteamet skal forholde sig til ift. arbejdsmiljøet? Hvad skal meldes ud til personalet og beboerne ift. den videre proces? Uge 41 2014 Hvordan oplever personalet at de første 6 måneder gået i de nye rehabiliteringsteams? Hvordan oplever beboerne at de 6 første måneder er gået i de nye rehabiliteringsgrupper? Er personalet velplaceret? Er beboerne velplaceret? Er der behov for justeringer/ændringer? Er der kommet nye udfordringer ledelsesteamet skal forholde sig til ift. arbejdsmiljøet? Hvad skal meldes ud til personalet og beboerne ift. den videre proces? 17
Fysiske rammer Rehabiliteringsgruppe 1: Personalet har kontor på boafsnit 2. Kontoret indrettes med 3 pc arbejdspladser, reoler og et konference bord. Beboerne har fælles samvær / aktiviteter på boafsnit 2. Personalet skal varetage opgaver / ansvarsområder knyttet til boafsnit 2 fx oprydning, pyntning, egenkontrol af køkken etc. Rehabiliteringsgruppe 2: Personalet har kontor på mellemgangen. Kontoret indrettes med 3 pc arbejdspladser, reoler og et konference bord. Beboerne har fælles samvær / aktiviteter på boafsnit 1. Personalet skal varetage opgaver / ansvarsområder knyttet til boafsnit 3 fx oprydning, pyntning, egen kontrol af køkken etc. Rehabiliteringsgruppe 3: Personalet har kontor på mellemgangen. Kontoret indrettes med 3 pc arbejdspladser, reoler og et konference bord. Beboerne har fælles samvær / aktiviteter på boafsnit 1. Personalet skal varetage opgaver / ansvarsområder knyttet til boafsnit 1 fx oprydning, pyntning, egen kontrol af køkken etc. Revideret januar 2015. 18