Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri KONTOR FOR JURA OG INTERNATIONAL KOORDINATION 12. november 2008 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om fødevarer (Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder, gennemførelse af forbrugertest m.v.) Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fødevarer har været i høring i perioden fra den 5. september 2008 til den 26. september 2008. I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar opdelt i generelle bemærkninger og bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget. Bemærkningerne til høringssvarene er anført med kursiv. Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Coop Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, DI Handel, DI Transport, International Transport Danmark (ITD), DTU, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Forbrugerrådet, HORESTA, Håndværksrådet, Kost- og Ernæringsforbundet, Landbrugsraadet, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, Nærbutikkernes Landsforening (NBL), Rigsadvokaten og 3F. Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, Danmarks Apotekerforening, Datatilsynet, DTU, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter og Rigsadvokaten anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget, idet Datatilsynet dog henviser til sit høringssvar af 24. maj 2006, hvori Datatilsynet anførte nogle bemærkninger om persondatalovens bestemmelser i relation til forslaget til fødevarelovændringen i 2006. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv og DRC udtrykker utilfredshed med den korte høringsfrist. Lovforslaget har været i høring fra d. 5. til 26. september 2008, dvs. i 3 uger. DI Transport og International Transport Danmark (ITD) kvitterer for den mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre fødevarevirksomheders organisationer og Fødevare-

styrelsen, som er etableret i form af Fødevarestyrelsens dialogmøder om egenkontrol og branchekoder. Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget 1. Bødestørrelser og ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering Bryggeriforeningen er tilfreds med forslaget om at ændre den konsekvente bødesanktionering, således at der ikke længere udstedes bødeforlæg ved førstegangsforseelser for virksomheder, der normalt overholder reglerne og som ikke bevidst har omgået reglerne, og hvor forseelsen ikke har alvorlige fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser. Bryggeriforeningen mener, at virksomhederne i højere grad vil overholde lovgivningen såfremt oplysning, vejledning og dialog prioriteres frem for straf og frygt. Med hensyn til justering af bødestørrelser støtter Bryggeriforeningen ligeledes forslaget om at nedsætte bødestørrelserne for små virksomheder, herunder også små engrosvirksomheder, som f.eks. mikrobryggerier, idet de høje bødestørrelser rammer uforholdsmæssigt hårdt i virksomheder med en lille omsætning. Coop Danmark finder det særdeles positivt, at der indføres en større differentiering af bødesanktioneringen. Coop Danmark finder det ligeledes positivt, at der fremover udelukkende vil blive anvendt bødesanktionering i tilfælde af enten gentagne, forsætlige eller særlig grove overtrædelser. Fødevareministeriet bemærker, at administrative bødeforlæg fremover hovedsagligt vil blive anvendt enten i dokumenterede gentagelsestilfælde eller i de førstegangstilfælde, som vurderes som forsætlige eller som så grove eller omfattende, at en indskærpelse ikke i sig selv vurderes at udgøre den nødvendige sanktion. Dansk Erhverv udtrykker stor tilfredshed med, at instruksen om mere konsekvent bødesanktionering ophæves, og at bøder fremover hovedsageligt vil blive anvendt i gentagelsestilfælde eller i særligt grove førstegangstilfælde. Instruksen har ikke opfyldt sit formål og har resulteret i et forkert fokus i form af en voldsom stigning i bøder givet for manglende papirarbejde, der ikke nødvendigvis har betydning for fødevaresikkerheden. Konsekvensen har været bøder ude af proportion med forseelsen og bøder til seriøse virksomheder, der lige så gerne havde rettet ind, hvis de havde fået vejledning. Det har også været skadeligt for retssikkerheden og tiltroen til smiley-ordningen, at der ikke er blevet skelnet mellem om overtrædelsen er forsætlig eller har haft fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser eller ej. Den foreslåede ændring vil sætte fødevaresikkerheden og ikke bøden i centrum, og det er et fremskridt til gavn for alle. Dansk Erhverv bemærker, at lovforslaget ikke præciserer, hvad der menes med gentagelsestilfælde. Det er ikke acceptabelt med en forældelsesfrist på 2 år, som det har været tilfældet i Fødevarestyrelsens afgørelser. Dansk Erhverv så gerne, at en glad smiley betød, at virksomheden startede på en frisk men gentagelsesperioden må under alle omstændigheder ikke være længere end de seneste 4 kontrolbesøg eller det seneste år. Endvidere er det helt afgørende, at der er tale om den samme fejl, og at denne ikke omhandler et uagtsomt forhold, som ikke har betydning for fødevaresikkerheden. Side 2/19

Lovforslaget lægger op til, at der indføres en ny bødekategori for små virksomheder med 1-4 ansatte. Dansk Erhverv har ingen indvendinger mod dette, men bemærker, at det væsentlige ikke er bødens størrelse, men at der ikke gives bøder for forhold, der ikke handler om fødevaresikkerheden. Endvidere er antallet af ansatte ikke en retvisende målestok for en virksomheds størrelse og omsætning. Eksempelvis har et engroslager ganske få ansatte. Dansk Erhverv bemærker endvidere, at den store uensartethed i administrationen af fødevarelovgivningen er retssikkerhedsmæssigt betænkelig og der er brug for at få skabt større ensartethed. En lang periode med en uretmæssig sur smiley kan betyde store omsætningstab for virksomheden og føre til erstatningskrav overfor staten. Derudover forekommer det ikke hensigtsmæssigt at bebyrde politi og domstole med disse sager, der vil kunne løses lige så godt eller bedre i Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at lovforslaget suppleres med en bestemmelse, der gør tildeling af alle smileykategorier til en forvaltningsretlig afgørelse og dermed gør det muligt at indklage alle afgørelser til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Fødevareministeriet bemærker, at instruksen om mere konsekvent bødesanktionering ikke kun har medført bøder for overtrædelser af mere administrativ karakter. Flertallet af administrative bøder udstedes indenfor lovgivningsområdet egenkontrol, og overholdelse af reglerne om egenkontrol har ifølge ministeriets opfattelse betydning for fødevaresikkerheden, og der er således ikke alene tale om en overtrædelse af mere administrativ karakter. Fødevarestyrelsen anvender eskalerende myndighedsudøvelse, således at der som overvejende hovedregel skal anvendes en strengere sanktion i gentagelsestilfælde i forhold til den sanktion, som tidligere er anvendt overfor virksomheden. Gentagelsesvirkningen indtræder som udgangspunkt, når der er tale om samme eller lignende overtrædelser inden for en 2-årig periode. Perioden er sammenlignelig med den strafferetlige forældelsesperiode på 2 år i sager, som medfører bødestraf. Fødevareministeriet finder det væsentligt, at virksomheder, som tidligere har fået anmærkning for en overtrædelse, mere vedvarende får rettet op på forholdet. Gentagelse indenfor en periode på 2 år tyder på, at den sanktion, som tidligere har været anvendt overfor virksomheden, ikke har været tilstrækkelig til at få virksomheden til at rette op på forholdet. Eskalerende myndighedsudøvelse på baggrund af gentagelse forudsætter, at der ud fra en konkret vurdering er tale om samme eller lignende overtrædelse. Ved vurderingen af samme eller lignende overtrædelse skal der tages hensyn til overtrædelsens karakter samt baggrunden for overtrædelsen. Det er således ikke i alle tilfælde, at der skal eskaleres i forhold til to overtrædelser, som falder indenfor samme lovgivningsområde. For så vidt angår udmåling af bødestørrelser ud fra størrelse og omsætning bemærker ministeriet, at antal ansatte anvendes som indikator for virksomhedens omsætning. Eventuelle deltidsansatte skal omregnes til heltidsansatte. I de tilfælde, hvor antal ansatte i virksomheden ikke giver et retvisende billede af virksomhedens omsætning, fx i nogle kontor- eller lagervirksomheder, skal fødevaremyndigheden tage hensyn til dette i forbindelse med den endelige udmåling af bødestørrelse eller i forbindelse med politianmeldelse af forholdet. Hvis virksomhedens omsætning således på baggrund af øvrige faktorer skønnes at være større end indikeret ved antal ansatte, kan fødevareregionerne indplacere virksomheden i en højere ka- Side 3/19

tegori, hvis de øvrige faktorer giver entydig og veldokumenteret grundlag for en sådan højere kategorisering. Hvis det ikke er tilfældet, skal overtrædelsen i stedet politianmeldes med indstilling om, at bøden sættes i forhold til omsætningen. Forvaltningsretlige afgørelser kan som udgangspunkt påklages indenfor det administrative system, mens kun domstolene er kompetente til at idømme straf (bøder). Fødevareloven giver imidlertid mulighed for, at fødevaremyndighederne kan udstede administrative bøder, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, herunder at sagen er klar med hensyn til overtrædelsens indhold og med hensyn til de retsregler, som er overtrådt, at der er handlet forsætligt eller uagtsomt, og at den pågældende er indforstået med, at sagen afgøres med et administrativt bødeforlæg. Et administrativt bødeforlæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afslutning på sagen, end hvis der skal ske domstolsprøvelse. På den baggrund skal administrative bøder, som virksomheden af den ene eller anden grund ikke kan erkende, prøves ved domstolene. Dansk Transport og Logistik (DTL) bifalder forslaget om, at bøder hovedsageligt skal gives i de tilfælde, hvor der er tale om et gentagelsestilfælde eller førstegangstilfælde, som vurderes forsætlig eller så grov/omfattende, at en indskærpelse ikke står mål med overtrædelsen. Det er DTLs opfattelse, at en sådan tilgang vil give anledning til en bedre dialog mellem virksomhed og myndighed og fremme vejledningselementet i tilsynet. På samme vis bør bøder for administrative forseelser kun gives i de tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af væsentlig karakter. Der kan i virksomheden være tale om egentlige fejl eller fejlfortolkninger af regelsættet, og her er en indskærpelse kombineret med god vejledning fra myndighedens side langt mere givtig end straf. DTL finder det beklageligt, at der på dette område er administrative bøder uden klageadgang. En sådan situation stiller ikke transportørerne retssikkerhedsmæssigt fornuftigt. DTL kan ikke tilslutte sig forslaget om at differentiere bødeniveauet i forhold til virksomhedens størrelse. Differentieringen sker i henhold til antallet af medarbejdere, men dette siger ikke nødvendigvis noget om virksomhedens aktivitet på fødevareområdet. DTL finder ikke differentieringen i tråd med hensigten om, at virksomheder skal straffes i forhold til grovheden og omfanget af forseelsen. Forskellige led i værdikæden medfører i hver sin grad en risiko for at forringe fødevarekvaliteten. Således ville det være langt mere hensigtsmæssig at differentiere i forhold til brancher. I så fald skulle transporterhvervet kategoriseres til et lavt bødeniveau, grundet den reelle lave risiko for at forringe fødevarerne. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til ITD og DI Transports høringssvar. Danske Slagtermestre, Bager- og Konditormestre i Danmark og Håndværksrådet har givet et fælles høringssvar fra de 3 organisationer. Organisationerne støtter grundlæggende forslaget men bemærker følgende: Organisationerne er enige i, at lovændringen af 20. december 2006 indebar for strenge regler for, hvornår fødevarevirksomheder skal straffes med bøde for overtrædelser af fødevarelovgivningen. Førstegangstilfælde skal som udgangspunkt ikke medføre bøde, og det er oftest unødvendigt for at få virksomheder til at rette op på fejlene. Kravene fra lovændringerne af 31. maj 2007 gør det helt unødvendigt at udstede bøder for selv mindre førstegangsforseelser. Bødeforlæg er på sin plads ved gentagelsestilfælde, når hygiejne og fø- Side 4/19

devaresikkerheden er udsat og grove og forsætlige førstegangstilfælde skal naturligvis også straffes. Bødestørrelsen har været uforholdsmæssig stor for de små virksomheder og det støttes derfor, at små virksomheder skal betale 50 % af normalbøden. Grænsen på 4 ansatte er dog for lavt sat. Relativt små specialfødevarebutikker kan let have mere end 4 ansatte, da der både er brug for mandskab i produktionen og i butikken. Alternativt bør grænsen, for hvornår der er tale om små virksomheder, sættes ved 10 ansatte. Organisationerne finder det afgørende, at de foreslåede ændringer fører til en situation, hvor fødevarekontrollanter og virksomheder igen har en fælles interesse i at sparre om at finde de bedste løsninger for virksomheden. En bedre dialog vil være med til at sikre fødevaresikkerheden bedst muligt i fremtiden. Organisationerne ønsker herudover, at butikkerne kan få behandlet uenighed om bødeforlæg uden at blive politianmeldt. Det er organisationernes opfattelse, at nogle virksomheder opfatter det at blive anmeldt til politiet, som ubehageligt, og at de derfor vælger at betale bøder, som de grundlæggende er uenige i. Det svækker retssikkerhedsfølelsen hos de virksomheder og dermed også forholdet til den kontrollerende myndighed. Endelig påpeges det, at det kan være særdeles omkostningsfuldt at miste sin elitesmiley, og at der også på det område er behov for, at reglerne lempes, så blandt andet overtrædelser af administrative forhold, der ikke umiddelbart bringer fødevaresikkerheden i fare, ikke får indflydelse på, hvilken smiley virksomheden tildeles. Organisationerne støtter derfor også en revision af det brede forlig fra 2007. For så vidt angår differentiering af bødestørrelser efter virksomhedens omsætning henvises til bemærkningerne nedenfor til Dansk Erhvervs høringssvar. Derudover bemærkes, at det i forbindelse med lovforslaget er skønnet, at flertallet af detailvirksomheder vil falde ind under den kategori, hvor normalbødestørrelsen som udgangspunkt nedsættes med 50%. Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik over virksomhedskategorier, antal ansatte samt omsætning skønnes det, at omsætningsgrænsen mellem små og mindre detailvirksomheder ligger omkring 5 mio. kr. Hvis en virksomhed med under 5 ansatte vurderes at have en omsætning som overstiger 5. mio. kr. om året, vil der således ikke kunne ske en nedsættelse med 50 %. For så vidt angår bemærkningerne om at få behandlet klager over administrative bøder udenom domstolene henvises til bemærkningerne til Dansk Erhvervs høringssvar. For så vidt angår bemærkningerne om, at ikke alle regler skal være omfattet af Smileykategoriseringen bemærker Fødevareministeriet, at der blev taget stilling til dette spørgsmål i forbindelse med fødevareforliget. DI Fødevarer er tilfredse med, at der foreslås en justering af Nul-toleranceplanen for dermed at skabe mere proportionalitet og balance i fødevarekontrollen. DI Fødevarer anfører, at den konsekvente bødesanktionering samt de højere bødestørrelser har givet en række negative og utilsigtede virkninger i forhold til den præventive effekt, som planen var tiltænkt. DI Fødevarer mener, at det er nødvendigt at gå tilbage til systemet med graduerende sanktionering med Side 5/19

indskærpelser, påbud, forbud og bøder. DI Fødevarer ønsker, at kontrollen for engrosvirksomheder er kendetegnet ved dialog, kompetence og vejledning, og støtter ophævelsen af instruksen om konsekvent bødesanktionering. Endvidere finder DI Fødevarer det meget væsentligt at påpege, at auditbesøg hos engrosvirksomheder med kvalitetssikringssystemer og evt. 3. parts certificering er den helt rigtige form for kontrol, og at det er af overordentlig stor betydning, at det fastholdes. DI Handel finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til at bryde med nultoleranceprincippet og dermed skabe mere proportionalitet og balance i fødevarekontrollen, og støtter også op om forslaget om at revidere bødestørrelserne. DI Transport og International Transport Danmark (ITD) er tilfredse med, at lovforslaget indeholder forslag om ophævelse af den gældende instruks om konsekvent bødesanktionering i situationer med bl.a. førstegangsforseelser, idet man vurderer, at en ophævelse af instruksen vil øge fødevaresikkerheden og give mulighed for en bedre dialog og rådgivning om reglerne og deres overholdelse. International Transport Danmark (ITD) bemærker herudover, at det er ITD s forhåbning, at ophævelsen af instruksen vil øge tilliden til fødevarekontrollen og bane vej for en forbedret vejledning og rådgivning, akkurat som det blev lagt op til i forliget om fødevarekontrollen indgået den 31. maj 2007. Samtidig er det ITD s overbevisning, at vejledning af virksomhederne om lovgivningen og mulige løsninger vil betyde, at flere virksomheder vil overholde reglerne, og at en højere fødevaresikkerhed opnås. Hertil skal også nævnes, at der med fødevareforliget er skabt en incitamentsstruktur (elitestatus med færre tilsyn), der ligeledes tilskynder til overholdelse af reglerne. ITD mener, at incitamentsstrukturen akkompagneret med en styrket vejledning fra Fødevareregionen vil bidrage til øget fødevaresikkerhed. Kontrol skal derfor alene være rettet mod de virksomheder, der formodes at udgøre en reel risiko for fødevaresikkerheden. Sanktioneringen skal være målrettet de virksomheder, der groft, forsætligt eller gentagne gange overtræder de regler, der bringer fødevaresikkerheden i fare. Det er ITD s holdning, at virksomheder, der overholder lovgivningen, skal belønnes med mindre kontrol. Det vil frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til en forbedret service over for borgere og virksomheder samtidig med, at den udførte kontrol kan blive mere effektiv. ITD anfører endvidere, at de vejledende bødestørrelser, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006, i en række tilfælde ikke synes at stå mål med forseelsen, særligt i tilfælde, hvor der ikke foreligger en forringelse af fødevaresikkerheden. F.eks. kan virksomheder idømmes en normalbøde på 15.000 kr. for ikke at have beskrevet, hvor virksomheden overholder fødevarelovgivningen med tilhørende hygiejnekrav, selv om Fødevareregionens kontrollant kan konstatere, at alt er rent og pænt, at der er styr på sporbarhed, temperaturforhold og at virksomhedens medarbejdere udfører deres arbejde omhyggeligt og professionelt. Manglende eller ikke korrekt visning af kontrolrapport på engrosvirksomheders hjemmeside medfører en normalbøde på 2.000 kr. Heller ikke en sådan forseelse behøver at hænge sammen med forringelse af fødevaresikkerheden. Sådanne administrative forseelser resulterer ikke bare i bøder, men også i tab af en elite-smiley eller en glad smiley dvs. en degradering af virksomhedens image i forbrugerøjne til trods for, at fødevaresikkerheden ikke er eller har været i fare. Hertil kommer at bøde og degradering sker med det samme, og at der ikke er mulighed for at påklage et bødeforlæg. ITD stiller sig som udgangspunkt skep- Side 6/19

tisk over for udstedelsen af administrative bødeforlæg, da der i hver enkelt sag om overtrædelse af fødevareloven typisk vil være forhold, der kræver en individuel vurdering. ITD henstiller derfor til, at listen over administrative forseelser undergår en kritisk gennemgang. ITD mener, at sanktionering skal være målrettet de virksomheder, der groft, forsætligt eller gentagende gange overtræder regler, der bringer fødevaresikkerheden i fare. ITD mener som udgangspunkt, at alle virksomheder bør være lige for loven. I det foreliggende lovforslag lægges op til, at bødestørrelserne for små virksomheder med en lille omsætning som udgangspunkt skal fastsættes til normalbødestørrelsen minus 50 %. Små virksomheder kategoriseres som udgangspunkt til virksomheder med 1-4 ansatte. Dette gælder også for detailvirksomheder og engrosvirksomheder uden behandling, hvorunder bl.a. transportvirksomheder hører. ITD stiller sig skeptisk over for forslaget om differentiering af bødestørrelser efter virksomhedens størrelse og virksomhedens omsætning, som man mener vil føre til forskelsbehandling. I strafudmålingen bør der tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden, eller om den er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen, og til den tilsigtede berigelse samt virksomhedens omsætning. Her synes virksomhedens størrelse således irrelevant. DI Transport kan tilslutte sig de synspunkter, som er fremført af International Transport Danmark (ITD), og henviser endvidere til høringssvarene fra DI Fødevarer og DI Handel. For så vidt angår lovforslagets differentiering mellem store og små virksomheder bemærkes supplerende, at der ikke inden for transportlovgivningen (fx regler om køre- og hviletid, regler om dyretransport) findes en lignende differentiering af bødestørrelser for store og små virksomheder. DI Transport finder det afgørende, at fødevarelovgivningens sanktionsbestemmelser fokuserer på den konkrete overtrædelse af fødevarelovgivningen, herunder overtrædelsens karakter og den deraf følgende risiko for fødevaresikkerheden, og ikke den overtrædende virksomheds størrelse/antal ansatte. DI Transport kan på den baggrund ikke støtte den differentiering af bødestørrelser for små og store virksomheder, som lovforslaget lægger op til. Med henblik på at sikre overholdelsen af fødevarelovgivningen er det væsentligt, at overtrædelser som udgangspunkt kan sanktioneres - også med bøder. Dette gælder også overtrædelser af regler, som er af mere administrativ karakter. De vejledende bødestørrelser, som blev indført med lov nr. 1549 af 20. december 2006, afspejler allerede den fødevaresikkerhedsmæssige risiko, som er forbundet med overtrædelsen. IDT nævner bødestørrelsen på 2.000 kr. for overtrædelse af reglerne om ophængning af kontrolrapport og bødestørrelsen på 15.000 kr. for manglende egenkontrol. Fødevareministeriet bemærker, at eksemplerne netop illustrerer forskellen i bødestørrelserne for forskellige typer overtrædelser. Ophængning af kontrolrapport er en overtrædelse af mere administrativ karakter, som også forud for forhøjelse af bødeniveauet blev sanktioneret med samme vejledende bødestørrelse, mens manglende etablering af egenkontrolprogram efter styrelsens opfattelse har betydning for fødevaresikkerheden, og der er således ikke alene tale om en overtrædelse af mere administrativ karakter. For så vidt angår ITD og DI Transports kritik af at differentiere bødestørrelsen efter virksomhedens størrelse og omsætning, skal styrelsen bemærke, at muligheden for at differentiere Side 7/19

bødestørrelser efter virksomhedens omsætning er gennemført med virkning fra 1. januar 2006, og formålet med bestemmelsen er, at bøders præventive effekt bliver bedre sammenlignelig for virksomhederne uanset disses omsætning. Ved differentiering af bødestørrelse efter omsætning skal der alene tages hensyn til den del af virksomhedens omsætning, der relaterer sig til virksomhedens fødevareaktiviteter. DRC konstaterer med tilfredshed, at forslaget imødekommer mange af de indvendinger mod nul-tolerance-planen, som mange organisationer har rejst. DRC finder det rigtigt, at bøder ikke anvendes ved førstegangsovertrædelser, medmindre der er tale om meget grove forseelser, der har fødevaresikkerhedsmæssige konsekvenser. Det er helt afgørende for såvel virksomhedernes som forbrugernes tillid til systemet, at der også sanktionsmæssigt skelnes mellem væsentlige og uvæsentlige overtrædelser, således at man eksempelvis ikke får samme bøde for urigtig ophængning af en kontrolrapport som ved egentlige fødevarerisici. DRC kan desuden tilslutte sig det generelle formål med nedsættelse af bødestørrelsen for små virksomheder, men er ikke helt overbevist om, at antal medarbejdere er den bedste indikator for størrelsen af virksomheden. Restaurationsbranchen omfatter et væld af forskellige koncepter af mere eller mindre arbejdskraftintensiv art, og derfor behøver antallet af medarbejdere ikke være indikativ for omsætningens størrelse. Den eksisterende hjemmel dikterer en differentiering af bødestørrelsen efter omsætningen, hvorfor det fremdeles må være muligt at fastsætte bødestørrelsen herefter, såfremt størrelsen af virksomheden kan dokumenteres på anden vis end antal medarbejdere. Dette bør måske præciseres i en vejledning til styrelsens medarbejdere - eventuelt som led i en opregning af, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af en virksomhed. For så vidt angår bemærkningerne om sammenhængen mellem den fødevaresikkerhedsmæssige risiko ved en overtrædelse og den vejledende bødestørrelse, henvises til bemærkningerne til DI Transport /IDT s høringssvar. Fødevareministeriet kan supplerende bemærke, at det er nødvendigt, at fødevarekontrollen kender den enkelte virksomheds kontrolhistorik for at kunne anvende den rigtige sanktion. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende anvendelse af antal ansatte som indikator for virksomhedernes omsætning henvises til bemærkninger til Dansk Erhvervs høringssvar. Fødevareministeriet kan supplerende bemærke, at Fødevarestyrelsens centrale enhed i Mørkhøj har udstedt en vejledning til fødevareregionerne om differentiering af bødestørrelser efter virksomhedernes omsætning. DSK hilser det velkommen, at der ikke fremover gives bøder ved førstegangsovertrædelser, med mindre der er tale om forsætlige eller grove lovovertrædelser. DSK finder det ligeledes positivt, at bødestørrelserne reguleres således, at der fremadrettet i højere grad end hidtil tages hensyn til butikkens størrelse. Nultolerancen har haft karakter af at skyde gråspurve med kanoner. Den hårde kurs har vist sig at skade den ellers gode dialog, der bør være butikkerne og de tilsynsførende imellem. Side 8/19

Forbrugerrådet anfører, at man mangler at se en egentlig evaluering af nultolerancen og bødestørrelsen. Den i lovforslaget omtalte evaluering er en høring af en række organisationer og bygger ikke på egentlig statistik eller analyse af tiltagenes konsekvenser. Det oprindelige lovforslag LSF 28 havde det formål at Tilliden til fødevarekontrollen skal styrkes og fødevarevirksomhederne kan konkurrere på lige vilkår med respekt for de gældende regler inden for fødevarelovgivningen. Evalueringen giver ikke noget svar på om tilliden til fødevarekontrollen er styrket, eller om fødevarevirksomhederne er blevet bedre til at overholde gældende regler. Ligeledes er Forbrugerrådet ikke enige i, at bødestørrelsen og nultolerancen skal evalueres sammen. Vi mener, at der bør foretages en grundig evaluering af henholdsvis nultolerancens og bødestørrelsernes virkning på fødevaresikkerheden, overholdelse af reglerne samt tilliden til fødevarekontrollen. Ud fra Fødevarestyrelsens egen statistik ses det, at der faktisk aldrig før har været givet flere glade smiley er end i 2008 (1. kvartal). Ligeledes er antallet af bøder faldet i forhold til 2007. Idet kontrolpraksis ikke har ændret sig siden 2006, er én mulig konklusion, at nultolerancen har bevirket, at en række virksomheder er blevet bedre til at overholde lovgivningen som konsekvens af nultolerancen, og der derfor i 2007 har været et højt niveau af antal bøder, som nu er på vej ned igen. Som led i lovforslaget refereres brancheorganisationernes utilfredshed med bødestørrelsen og den konsekvente bødesanktionering. Organisationerne mener, at tiltagene ikke har haft nogen præventiv effekt. Hvilket også tydeligt fremgår af Dansk Erhvervs notat Nultolerance og flere bøder bedre fødevaresikkerhed eller falsk tryghed? som omhandler perioden 2005-2007. Det skal hertil bemærkes, at det ligger i sagens natur, at det er ligetil for branchen at belyse tilfælde, hvor fødevareerhvervet har følt at kontrollørerne har været uretfærdige eller for stramme ved branchens egne cases hvorimod det ikke er nemt for Forbrugerrådet at få informationer, der viser det modsatte nemlig sager, hvor kontrolbesøg eller klager ikke har ført til en tilpas sanktionering (f.eks. kan Forbrugerrådet ikke se, hvor beskidt der har været i et køkken) Forbrugerrådet anfører videre, at ophævelsen af nultolerancen vil medføre, at der ikke længere bødesanktioneres ved en førstegangsovertrædelse i tilfælde af følgende overtrædelser: Manglende autorisation og registrering, manglende ophængning af kontrolrapport på et synligt sted, manglende etablering af et egenkontrolprogram, manglende tilbagetrækning af farlige fødevarer, manglende uddannelse i fødevarehygiejne af de personer, som arbejder med fødevarer i detailleddet, salg af spiseklare fødevarer med indhold af Salmonella, Campylobacter og Vtec, manglende overholdelse af fødevaresikkerhedskriterier, færdigpakkede fødevarer er ikke mærket med navn, firmanavn m.m., færdigpakkede fødevarer er ikke mærket med ingredienser, herunder allergen-ingredienser, anvendelse af ikke tilladte aromaer, tilsætningsstoffer eller anvendelse på ikke tilladte vilkår, manglende anmeldelse af kosttilskud, indførsel af animalske fødevarer, som ankommer direkte fra tredje lande udenom grænsekontrolstederne. Forbrugerrådet mener, at disse overtrædelser er af en meget alvorlig karakter, der ofte selv i førstegangs tilfældet skal give udslag i en bøde. Forbrugerrådet henviser i øvrigt til, at det på baggrund af følgende fra Fødevarestyrelsens hjemmeside 11. juni 2008 måske alligevel er for tidligt at ophæve revisionsklausulen: Folketingets partier indgik i 2007 et fødevareforlig, som stiller krav om en mere synlig ophængning af smileyrapporter i butikker og restauranter. Men nu - tre måneder efter, at reglerne trådte i kraft - følger kun 60 procent af virksomhederne reglerne... Næsten halvde- Side 9/19

len af virksomhederne viser heller ikke kontrolrapporterne på deres egen hjemmeside, så kunderne kan se virksomhedens smiley-status, inden de beslutter sig for at bestille bord på en restaurant eller købe fødevarer fra Internettet. Sammenfattende mener Forbrugerrådet, at en nøje evaluering og gennemgang af, hvilke bøder, der er givet siden 2006 med baggrund i denne instruks er på plads inden den endelige beslutning om ophævelse eller justering træffes. Forbrugerrådet efterlyser en opgørelse fra Fødevarestyrelsen, der viser for hvilke forseelser, der er givet bøder siden 2006, gerne opdelt på bødestørrelse, branche, gengangere mm. På baggrund af bl.a. en sådan opgørelse mener Forbrugerrådet, at det er relevant at diskutere om bødestørrelserne skal justeres for mindre virksomheder men ikke før. Under henvisning til, at det af lovforslaget fremgår, at Ud fra de foreliggende oplysninger skønnes det imidlertid, at ikke-kommercielle virksomheder, institutioner m.v., samt en stor del af detailvirksomhederne, og en mindre del af engrosvirksomhederne vil blive omfattet af justeringerne af bødestørrelserne, har Forbrugerrådet fremsendt statistisk materiale som viser, at stort set alle bøder (i antal) i dag gives i detail og ikke i engros (grundet et større antal virksomheder i detail der er ca. 10 gange flere virksomheder i detail end i engros leddet.). På denne baggrund anfører Forbrugerrådet, at konsekvensen af forslaget således vil være, at der stort set ikke gives bøder. De brancher i detail, som ved seneste kontrolbesøg stadig har modtaget færrest glade smileys (dvs. kontrolrapporter uden bemærkninger), er frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l., bagerforretninger/ -afdelinger og restauranter, cafeterier, kantiner m.m. I tilfælde af, at der indføres en lempelse af bødestørrelsen for små virksomheder med -50% vil netop alle disse være omfattet af den nye bestemmelse. Dette finder Forbrugerrådet problematisk. Forbrugerrådet har endvidere sammenlignet det samlede kontrolresultat for de 3 brancher, der ved seneste kontrolbesøg havde færrest glade Smiley er (dvs ingen anmærkninger) med det 4. sidste kontrolbesøg i disse brancher (gennemført typisk i 2006-2007). Sammenligningen viser tydeligt, at der i disse tre brancher er sket en stærk forbedring i løbet af de sidste 4 kontrolbesøg. Således er der trods alt i alle tre brancher i dag langt flere glade Smileys, og færre indskærpelser, anmærkninger og bøder. Forbrugerrådet konkluderer derfor, at de skærpede bøder (og måske den konsekvente sanktionering) har haft en meget positiv indvirkning på de dele af branchen, der havde størst problemer med at følge reglerne. Fødevareministeriet bemærker, at der er foretaget en evaluering af bødestørrelserne og instruksen om mere konsekvent bødesanktionering. Som led i evalueringen har Fødevarestyrelsen bl.a. hørt en række organisationer samt Forbrugerrådet, som dog ikke har afgivet høringssvar i evalueringsfasen, om erfaringerne med bødestørrelserne og den mere konsekvente bødesanktionering. Endvidere er Fødevarestyrelsens generelle erfaringer inddraget i evalueringen. Evalueringen indeholder en vurdering af statistisk materiale vedrørende udviklingen i antallet af kontrolresultater samt udviklingen i antallet af bøder og politianmeldelser indenfor udvalgte lovgivningsområder. Side 10/19

Tallene fra 1. kvartal 2008 viser en begyndende tendens til stigning i antallet af kontrolresultater uden anmærkninger 1. Det er dog særdeles vanskeligt at vurdere, om det er de pågældende stramninger, som har bevirket dette, og dette vil formentligt også være tilfældet, selvom der foretages en evaluering på et senere tidspunkt. Dette skyldes bl.a., at der i perioden er sket væsentlige ændringer i fødevarekontrollen. Med fødevareforliget er der i 2008 bl.a. indført et mere risikobaseret tilsynskoncept, således at virksomheder, som over tid har vist, at de overholder reglerne, kan opnå nedsat kontrolfrekvens i form af elitestatus, mens virksomheder, som overtræder reglerne, får øget kontrolfrekvensen. Der skal således efter 1. januar 2008 følges op med et opfølgende kontrolbesøg efter både indskærpelser, påbud, forbud og bøder. Stramningerne vurderes derudover at have haft en række utilsigtede virkninger, herunder at virksomhederne generelt er blevet mere negative overfor egenkontrol, og at stramningerne kan modvirke vejledning og konstruktiv dialog mellem virksomheder og fødevaremyndigheder. Fødevareministeriet bemærker, at der også efter en eventuel ophævelse af instruksen om mere konsekvent bødesanktionering i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, hvilken sanktion en overtrædelse skal medføre også i førstegangstilfælde. Ophævelsen vil således ikke medføre, at der ikke kan sanktioneres med bøde ved den type førstegangsovertrædelser, som Forbrugerrådet nævner i høringssvaret. Hvis fødevarekontrollen ud fra de konkrete omstændigheder, herunder forholdets grovhed, alvor og omfang samt virksomhedens indstilling vurderer, at fx en indskærpelse ikke er en tilstrækkelig sanktion, kan der også fremover anvendes en administrativ bøde i førstegangstilfælde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Justeringerne vil således efter ministeriets vurdering ikke indebære, at der fremover ikke vil blive udstedt bøder. Det skal i den sammenhæng understreges, at justeringerne for så vidt angår bødestørrelserne alene har betydning for, hvilke bødestørrelser, der skal finde anvendelse, men ikke for om der skal sanktioneres med en bøde. HORESTA er positiv overfor ændringerne, herunder ophævelsen af instruksen om konsekvent bødesanktionering. HORESTA finder det afgørende, at loven administreres i overensstemmelse med hensigten, så fødevarekontrollens vurdering af, hvad der er gentagelsestilfælde, fremover skal lægges til grund for fremtidig bødesanktionering, er retvisende og fair. Herunder er det afgørende, at der er tale om den samme fejl, og at denne ikke omhandler et uagtsomt forhold, som ikke har betydning for fødevaresikkerheden. Det er vigtigt, at bestemmelsen om, at der er tale om gentagelsestilfælde, ophæves, når virksomhederne eksempelvis efter en indskærpelse har rettet op på forholdene indenfor samme lovområde. Adskillige virksomheder har klaget over afgørelser og administrative bøder, men oplever, at der går adskillige måneder, før der foreligger svar. HORESTA opfordrer til, at lovforslaget suppleres med en 1 Om der er tale om en vedvarende tendens vil dog først vise sig på længere sigt. Side 11/19

bestemmelse, der gør tildelingen af alle smileykategorier til en forvaltningsretlig afgørelse og gør det muligt at indbringe alle kategorier for SFV. HORESTA mener, at det er rimeligt, at bødestørrelsen afspejler virksomhedens omsætning, men den skal principielt også afspejle, om fødevaresikkerheden er bragt i fare, eller om der er svindlet. Mange bøder efter nultolerancen er givet på baggrund af mangelfuldt papirarbejde og mangelfuld ophængning af kontrolrapporter og er ude af proportion idet de ikke afspejler forseelsens omfang i relation til fødevaresikkerheden. Bødestørrelse i relation til antal ansatte er problematisk, da hotel- og restaurationsbranchen er medarbejdertung, i modsætning til fx engrosvirksomheder. De engrosvirksomheder, som var en væsentlig årsag til skærpelsen i 2006 havde typisk kun ganske få ansatte. I vurdering af virksomhedsstørrelse bør indgå andre kriterier end antal medarbejdere. HORESTA finder det endvidere urimeligt, at alle sanktioner indberettes til næringsbasen. For så vidt angår bemærkningerne om gentagelsesvirkning og manglende administrativ klagemulighed over bøder henvises til bemærkningerne til Dansk Erhvervs høringssvar. For så vidt angår bemærkningerne om sammenhængen mellem den fødevaresikkerhedsmæssige risiko ved en overtrædelse og den vejledende bødestørrelse, henvises til bemærkningerne til DI Transport /IDT s høringssvar. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende indberetning til næringsbasen bemærker Fødevareministeriet, at dette henhører under næringsbrevslovgivningen. I øvrigt bemærkes, at forhøjelsen af bødestørrelserne har haft en meget lille betydning for, hvilke overtrædelser, der skal indberettes til næringsbasen. Kost & Ernæringsforbundet finder flere bemærkninger mangelfulde mht. definitioner, fx hører en betegnelse som brodne kar ikke hjemme i et lovforslag, dette bør i stedet forklares med ord og eksempler. Forbundet savner dokumentation for ændringsforslagene. Der bør kunne fremlægges saglige argumenter på baggrund af de seneste års revision og ændring af fødevarekontrollen. Forbundet stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man vil fortolke situationer vedrørende gentagelsestilfælde, og formoder, at i de tilfælde, hvor skærpelserne rammer forkert, skyldes det manglende eksempler på korrekt eller ukorrekt handling på bekendtgørelses- og vejledningsniveau. Fødevareministeriet henviser til bemærkningerne til Dansk Erhverv og Forbrugerrådets høringssvar. Landbrugsraadet bemærker, at nultoleranceplanen har haft en negativ indflydelse på kontroludøvelsen i form af for mange bøder, for lidt dialog og manglende proportionalitet. Der bør lægges vægt på om en overtrædelse er forsætlig. Landbrugsraadet opfordrer til, at bøden fastsættes efter forseelsens karakter og betydning for fødevaresikkerheden, ikke efter virksomhedens størrelse. Landbrugsraadet opfordrer endvidere til, at også øvrige instrukser, som er affødt af nultoleranceplanen, herunder instruks vedrørende politianmeldelse med påstand om fængselsstraf, inddrages i de igangværende politiske drøftelser om nultoleranceplanen. Landbrugsraadet opfordrer endvidere til, at der indledes en undersøgelse af domspraksis på bøde- Side 12/19

området med henblik på fastsættelse af bødestørrelser på baggrund af domspraksis, og foreslår, at det skrives ind i lovforslaget, at der skal ske en evaluering af den kommende kontrolpraksis efter ophævelse af instruksen om konsekvent bødesanktionering. Landbrugsraadet opfordrer til, at der indføres mulighed for opsættende virkning af indskærpelser, idet der på nuværende tidspunkt, hvor der ikke er opsættende virkning, er mulighed for, at der kan udstedes bødeforelæg ved efterfølgende kontrol uden at der er sket en prøvelse af indskærpelsens gyldighed. Vejledende normalbødestørrelser for en række overtrædelser blev fastsat i lovbemærkningerne (L 28) til forrige ændring af fødevareloven, lov nr. 1549 af 20. december 2006. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bødestørrelserne afspejler overtrædelsernes grovhed og farlighed, således at de overtrædelser, der udgør en konkret eller potentiel fare for fødevaresikkerheden, skal medføre de højeste bøder. Fødevaremyndighederne kan udstede administrative bødeforlæg på baggrund af de vejledende bødestørrelser i lovbemærkningerne. Det kræves således ikke, at der for de omhandlede typer overtrædelser er domspraksis. Fødevaremyndighederne skal altid tage udgangspunkt i de vejledende normalbødestørrelser i forbindelse med udstedelse af administrative bødeforlæg eller politianmeldelser med påstand om bødestraf. Inden fastsættelse af den endelige bødestørrelse skal fødevaremyndigheden derudover tage hensyn til eventuelle formildende og/eller skærpende omstændigheder samt til virksomhedens omsætning. Klager over forvaltningsretlige afgørelser har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Der vil imidlertid altid blive taget konkret stilling til spørgsmål om opsættende virkning i de enkelte sager, hvor opsættende virkning kan være relevant. Nærbutikkernes Landsforening (NBL) hilser som udgangspunkt forslaget velkommen, idet man er enig i, at loven har ramt skævt i mange tilfælde. NBL støtter, at bødesanktioneringen ved førstegangsovertrædelser ophæves, idet det er NBLs opfattelse, at detailhandlen som hovedregel retter op på forholdet, når man gøres bekendt med det. NBL er enig i, at indskærpelser efterfulgt af gebyrbelagt kontrolbesøg i vidt omfang vil have samme effekt som en bødesanktion. NBL finder det gældende system, hvor der hovedsageligt gives normalbøder til alle detailvirksomheder utilfredsstillende. Forslaget med 4 kategorier af virksomheder og differentieringen efter størrelse findes ikke godt nok, idet det fortsat vil indebære stor uensartethed og forskelsbehandling mellem stor og lille virksomhed. NBL ønsker, at det i relation til opdelingen i 4 kategorier bliver præciseret nøje, hvor grænserne er. NBL ønsker generelt at bødestørrelserne bliver bestemt af den enkelte virksomheds fortjeneste eller omsætning. NBL ønsker dog at slå fast, at man er stærk tilhænger af, at der skal være rabat til de mindre detailvirksomheder, men NBL mener, at tillægget til de store virksomheder er for lille i denne sammenhæng. NBL vil endelig henlede opmærksomheden på, at grossistvirksomheder som de, der var årsagen til de høje bøder, typisk har få ansatte og dermed vil få rabat på sanktionerne, hvilket er uhensigtsmæssigt. FVM henviser til bemærkningerne til DRC og Dansk Erhvervs høringssvar. Side 13/19

3F og NNF støtter forslaget men understreger, at der fortsat skal gribes hårdt ind overfor dem, der bevidst forsøger at omgås reglerne. Forbundene påpeger dog samtidig, at i de tilfælde, hvor vejledning vil være mere gavnlig for fødevaresikkerheden, kan for flittig brug af kraftige sanktioner virke skadeligt for forståelsen af et effektivt kontrolapparat. 2. Hjemmel til gennemførelse af forbrugertest lovforslagets 1, nr. 1. Bryggeriforeningen finder, det er unødvendigt at gennemføre en lovændring, der giver Fødevarestyrelsen hjemmel til at gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer eksempelvis i relation til et evt. fælles nordisk ernæringsmærke, idet Forbrugerstyrelsen i dag har hjemmel til at offentliggøre test af varer og tjenesteydelser. Såfremt Fødevarestyrelsen fremover skal gennemføre informationsindsamling i forbindelse med sammenlignende test på baggrund af ernæringsmæssige kriterier, er det vigtigt at denne aktivitet holdes klart adskilt fra myndighedernes øvrige kontrolaktiviteter. Det er endvidere væsentligt, at virksomhederne i forbindelse med myndighedernes informationsindsamling ikke pålægges at give yderligere oplysninger om fødevarer, end dem der allerede fremgår af deklarationerne, og ikke pålægges krav om at skulle levere fødevarer til de sammenlignende test. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Fødevarestyrelsen i forbindelse med testvirksomhed af diverse fødevarer kan anvende anonym informationsindsamling. Bryggeriforeningen finder, det er forkert, såfremt en offentlig myndighed udfører anonym informationsindsamling på en måde, hvor testpersoner indhenter oplysninger om en fødevare ved at give sig ud for at være almindelige forbrugere. Fødevareministeriet finder det fortsat hensigtsmæssigt, at der i fødevarelovgivningen gives hjemmel til gennemførelsen af sammenlignende fødevaretest. Det er således fortsat vurderingen, at sådanne test vil kunne bidrage til at øge den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarerne på det danske marked og kan motivere virksomhederne til at fremme udviklingen af sundere fødevarer. Fødevareministeriet ønsker derfor at fastholde forslaget om hjemmel til test af fødevarer. Fødevareministeriet finder, at formålet med hjemmelen til forbrugertest er klart beskrevet, idet formålet er forbruger-oplysning med særligt fokus på kost og ernæring. Formålets præciseringsgrad er sammenlignelig med hjemmelen i forbrugerforumsloven, hvor det er angivet, at formålet er, at skabe gennemsigtighed og bedre forbrugerforhold på markeder, som forbrugerne oplever som uigennemsigtige. Det forventes, at de nordiske lande i løbet af 2009 vil lancere det nordiske ernæringsmærke. Hvis det herefter måtte være et politisk ønske at teste og oplyse om nøglehulsmærkede produkter, vil det være hensigtsmæssigt, at styrelsen har en hjemmel i fødevarelovgivningen til at teste fødevarer. Fødevarestyrelsen har i fravær af en hjemmel i fødevarelovgivningen benyttet en hjemmel til gennemførelse af test ved Forbrugerstyrelsen. Det kan ikke tages for givet, at Forbrugerstyrelsen fortsat vil ønske at afsætte ressourcer hertil. Dette særligt i lyset af, at Fødevarestyrelsen og Forbrugerstyrelsen ikke længere er en del af samme ministerium. Side 14/19

Fødevareministeriet finder, at det i lovbemærkningerne er beskrevet, at hjemmelen svarer til den hjemmel, der fremgår af forbrugerforumsloven. Yderligere er det forklaret, at forbrugertest ikke er afgørelsesvirksomhed i forvaltningslovens forstand. Dermed er det styrelsens opfattelse, at det tydeligt fremgår, at testene holdes adskilt fra de øvrige kontrolaktiviteter. Der er således heller ikke hjemmel til at kræve yderligere oplysninger, end dem, der fremgår af næringsdeklarationerne. Virksomhederne vil ikke blive pålagt at skulle levere fødevarer til de sammenlignende test, hvilket er blevet præciseret i lovbemærkningerne. Forbrugerstyrelsen har i henhold til forbrugerforumsloven den samme mulighed for at udføre anonym informationsindsamling. Fødevareministeriet vurderer det fortsat nødvendigt at have denne mulighed for at forbrugertesten mest muligt vil ligne en almindelig forbrugerindkøbssituation. Styrelsen ønsker således ikke på den baggrund at ændre hjemmelen for så vidt angår anonym informationsindsamling. Coop Danmark finder det afgørende, at kontrollens gennemføres ved akkrediterede analyser og faglig/juridisk vurderinger af recepter og mærkning. Coop Danmark forventer, at prøverne udtages repræsentativt og i størrelser/antal, der tager højde for naturligt forekommende variationer, samt at prøverne transporteres og behandles i henhold til mærkningen på disse. Coop Danmark forventer ligeledes, at de virksomheder, som er ansvarlige for markedsføringen af de testede varer, adviseres om testresultaterne, før de offentliggøres, og at der vil være mulighed for at komme med partsbemærkninger. Under henvisning til, at det i bemærkningerne til lovforslaget er nævnt, at andre kvalitetskriterier end ernæring fremover kan indgå i tests og offentliggørelser, skal Coop Danmark pointere, at man forventer, at der udelukkende bliver tale om kemiske eller mikrobiologiske analyser samt vurderinger af markedsføringen. Coop Danmark finder det særdeles useriøst, hvis der påtænkes at indføre en form for smagsdommeri vedrørende fødevarekvalitet. Dansk Erhverv henviser til, at den manglende hjemmel ikke har forhindret Fødevarestyrelsen i at udføre fødevaretest, dette er blot foregået i samarbejde med Forbrugerstyrelsen, som har mange års erfaring med udarbejdelse af seriøse test. Det er bekymrende, at lovforslaget lægger op til at give Fødevarestyrelsen hjemmel til at gennemføre test på en måde, der ligger langt fra de høje krav, Forbrugerstyrelsen og andre seriøse testudbydere som TÆNK og IMS sætter til sine test, særligt omkring inddragelse af berørte virksomheder og organisationer. Der lægges eksempelvis kun op til, at Fødevarestyrelsen ved tilrettelæggelsen af test kan inddrage relevante organisationer med henblik på at drøfte metodevalg og udformning af test, således at der sikres et retvisende resultat, at Fødevarestyrelsen kan høre de testede virksomheder om testresultater inden offentliggørelse - ikke at de skal. Der ses endvidere ingen saglig grund til at benytte anonym informationsindsamling i forbindelse med fødevaretest. Under henvisning til, at der nu er opnået politisk enighed om at indføre et frivilligt, positivt nordisk ernæringsmærke og flere store aktører i erhvervet støtter mærket, advarer Dansk Erhverv mod at teste produkter hos virksomheder, der ikke har ønsket at tilslutte sig det frivillige nordiske ernæringsmærke, idet det er afgørende for opbakningen, at mærket er frivilligt og positivt. Under henvisning til, at Fødevarestyrelsen skal have hjemmel Side 15/19

til at teste produkter ud fra andre kvalitetskriterier end dem, der indgår i Ernæringsmærket udtrykker Dansk Erhverv betænkelighed om, hvorvidt der med forslaget lægges op til at indføre negativ mærkning ad bagdøren via test. Dansk Erhverv anbefaler, under henvisning til, at det er bekymrende, at formålet med at disse test er så uklart, at bestemmelsen udgår og afventer en mere præcis beskrivelse af formålet med disse test og krav til metode. Alternativt at dette ændres inden den endelige fremsættelse af lovforslaget. Såfremt bestemmelsen fastholdes, skal sætningen Der kan i forbindelse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling udgå. Dansk Erhverv har desuden i en efterfølgende henvendelse til Fødevareministeriet efterspurgt, at det ligesom i bemærkningerne til forslaget til forbrugerforumsloven anføres, at varslingen af virksomhederne om den anonyme informationsindsamling vil ske 1-3 måneder forud for testens gennemførelse. Vedrørende inddragelse af relevante organisationer med henblik på at drøfte metodevalg og udformning af test er det korrekt, som anført af høringsparterne, at Fødevarestyrelsen kan inddrage dem. Det er ligeledes korrekt, at bemærkningerne til lovforslaget på dette punkt adskiller sig fra bemærkningerne til forbrugerforumsloven, hvoraf det fremgår, at Forbrugerstyrelsen vil inddrage organisationer. Bemærkningerne til lovforslaget er derfor blevet præciseret således, at det fremgår, at Fødevarestyrelsen vil inddrage relevante organisationer med henblik på at drøfte metodevalg og udformning af test, således at bemærkningerne på det punkt er på linie med bemærkningerne til forbrugerforumsloven. Bemærkningerne omkring varsling af virksomhederne er tillige blevet ændret, således at det på linie med bemærkningerne til forslaget til forbrugerforumsloven anføres, at varsling vil ske 1-3 måneder inden testen gennemføres. Se i øvrigt bemærkninger ovenfor vedr. anonym informationsindsamling. Det er korrekt, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er beskrevet, hvilke andre kvalitetskriterier, ud over dem, der indgår i ernæringsmærket, Fødevarestyrelsen eventuelt ønsker at teste ud fra. Muligheden for at udføre forbrugertest på baggrund af andre kriterier vil ikke give myndighederne en bredere hjemmel til at gennemføre test end den hjemmel, der i forvejen er i 7a i forbrugerforumsloven, hvilket er beskrevet i lovbemærkningerne. Det fremgår af lovbemærkningerne, at Fødevarestyrelsen har til hensigt at høre virksomheder om testresultater inden offentliggørelse. Dette er på linie med bemærkningerne i forbrugerforumsloven, hvor det er angivet, at Forbrugerstyrelsen agter at høre virksomhederne. Fødevarestyrelsen finder således ikke anledning til at ændre bemærkningerne på dette punkt. DI Fødevarer hæfter sig ved, at tilføjelsen er indsat i kapitel 4, og derfor alene vil kunne anvendes til tests vedrørende kost og ernæring, og alene til sammenlignende test og således ikke til kontrolaktiviteter. DI Fødevarer er som udgangspunkt ikke tilhænger af sådanne test, og ser derfor heller ikke behov for denne tilføjelse til loven. Forbrugerstyrelsen har allerede mulighed for at gennemføre sammenlignende forbrugertest, og DI Fødevarer kan ikke se, at der er grund til at give Fødevarestyrelsen en sådan kompetence. DI Fødevarer er derudover betæn- Side 16/19