Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys. Vigtigst nok de lys som skulle bruges i forbindelse med dødsfald. Vi beder ikke Gud velsigne lys, ikke dem vi tænder til fest, eller begravelse, heller ikke dem vi bruger her i kirken. Vi beder om velsignelse over mennesker og vi stiller os altid åbne og ærbødige og ydmyge overfor Guds velsignelse her i kirken. Vi tager imod den uformidlet. Derfor blev min tanke række lys, velsignelse, Herren vil løfte sit ansigt og lade det lyse på os. Ordene har vi i 4. mosebog. Her står der: Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem: Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. Ordene er ikke knyttet til en begivenhed, 4. mosebog er fuld af forordninger. Men der er mange steder i det gamle testamente, hvor Gud velsigner. Det er kongen der velsignes og når kongen er velsignet, jamen så regner regnen der hvor 1
der er brug for det og krige kan vindes og derved spredes velsignelsen til folket! Det er så tydeligt med kong Saul og David at man næsten kan se en tegneserie. Gud velsigner Saul og han bliver en stærk konge, der kan vinde krige. Men så flytter Gud velsignelsen til kong David. Kong David får et nyt hjerte, han bliver større og han bliver smuk og kong Saul bliver både grim og ussel og i sin afmagt helt umulig. Det er en meget dennesidig velsignelse, lige nu mens Gud velsigner dig, er du stor og stærk, når der kommer en ny konge, så bliver du dit eget usle jeg igen. Ingen tvivl om at det kan føre tankerne om Gud, på mærkelige vildveje! Så selvom ordene kommer fra det gamle testamente og der står om dem, sådan skal Aron og hans sønner velsigne folket, så er det ikke nok for os at se ordene i deres gamle sammenhæng. Vi må altid også se på hvad Jesus sagde og gjorde og selvom der sjældent bruges ordet velsignelse, så er evangelierne en lang fortælling om at løfte sit ansigt og se anerkendende på den anden. Jesus gør det hele tiden, lader sit ansigt lyse på en anden, ser livgivende på et menneske. 2
Men der hvor Jesus viser disciplene tilbage og tager imod de små børn, det er ene det sted hvor ordet velsignelse bruges! Der står ikke noget om hvilke ord han brugte. Men der var for ikke så længe siden en artikel i Kristeligt dagblad, hvor en jødisk kvinde fortalte hvordan hendes far havde velsignet hende hver fredag aften, som begyndelse på sabbatten, netop med ordene Herren velsigne dig og bevare dig og hvordan hendes mand havde velsignet deres børn, hver fredag inden sabbatten. I den jødiske tradition lyder velsignelsen altså fra en far og til hans børn, hvert enkelt barn, med håndspålæggelse, fredag aften inden det måltid som indleder helligdagen. Disciplene gjorde muligvis ikke så meget ud af deres små børn, før de havde nået en alder hvor der var større chance for overlevelse! Men Jesus som ikke selv havde børn, ville som en far velsigne de små. Han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem! Jeg tror ikke kristendommen alene skal have æren for at vi værdsætter de små børn, de bliver mere og mere værdsat i takt med at vi kan sikre deres overlevelse. Men det individuelle, at det enkelte menneske har betydning, har sin dybe grund her, i det lille barn, som 3
ikke selv kan bede om velsignelse, men alligevel er vigtig nok til at få det. Det er altsammen helt grundlæggende og altafgørende for at vi kan høre velsignelsens ord, sådan som vi altid hører dem, i deres storhed, mens vi står op, uden at lade hverken præst eller noget som helst andet komme imellem, uden forklaring tager vi imod tilsagnet om at Guds ansigt lyser på os, som en far der lyser med mildhed og styrke over sit barn, så det barn kan vokse trygt, i lys ikke i mørke, i tillid ikke i angst, i betingelsesløs kærlighed, netop som vi kun kan lære om det, ved at kende fortællingen om Jesus der kom til verden fra Gud. Jesus, Guds søn, gik gennem livet, altid med det formål at lade sit lys skinne på det menneske han stod overfor. Det er en overvejelse jeg gør ved en vielse, hvorfor er der ikke et sted, en tråd vi kan trække til to mennesker, der bliver velsignede, det er der ikke, det er altid det enkelte menneske. Jeg ser dig, jeg ser på dig som en far på sit barn, jeg ser på dig med ubetinget kærlighed, med lys og varme, de to af tre elementer der skal til for at vi kan leve, det tredje element er vandet! Vi har en rigdom af fortællinger der vil favne os alle. Uanset hvor i verden vi er født og befinder os og 4
uanset hvor i livet, så er der en fortælling hvor Jesus rejser et menneske op, ser det og giver det en plads i livet, netop nu og en plads i Guds rige, en plads som det enkelte menneske får og har uanset hvad der sker også på den anden side af det vi ved noget om jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende. Men fortællinger og prædikener de skal have en ende, det er rækker af ord altid præget af tid og sted. Men velsignelsens ord skal gentages og tages imod på ny, uformidlet og uforklaret. Ikke sådan at vi får et nyt hjerte, bliver højere og smukkere. Men sådan at vi kan bære den krop hjem, som vi nu har, leve det liv som vi står midt i, på det ord at Gud ser og Gud elsker sin skabning, Adam og David og os alle. Lov og tak og evig ære være dig hvor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. 5
Lad os alle bede: Jesus Kristus, du, der trådte ind i vores verden som den nye, lysfyldte åbning til Gud, du, der kalder os frem til vores bestemmelse, til enhed med dig og Faderen, dig priser vi for din gerning, for dit Ord, som bærer, retleder, velsigner. Lad igen og igen din Ånd virke i vore hjerter og iblandt os, løfte os fri af vores kredsen om os selv, hjælpe os at leve med hinanden som troens børn, lysets børn, modtagende og givende. Tilgiv os når vi svigter, når vi styres af smålighed, af selvtilstrækkelighed. Lad hverken hovmod eller mismod få magt over os. Grib fat i os, når vi fortaber os i det uvæsentlige og forsømmer det afgørende: Troen på dig og nærværet hos hinanden. Vi beder for alle, der bærer en tung sorg, dem der rammes af angst, mister fodfæste. Hjælp os at være til støtte for hinanden, til glæde for hinanden. Vi beder for alle mennesker i nød, vær med dem, der er ramt af krig, terror, naturkatastrofer, med alle dem, 6
der lider under denne verdens ulige fordeling af goderne. Styrk fredens, forsoningens og retfærdighedens kræfter. Giv kirken mod til at lade sig forny af dit Ord, så den aldrig stivner, lukker sig om sig selv. Gør kirken, gudstjenesten, menigheden til håbets levende fællesskab, med agtelse af mennesket og plads til mangfoldighed, med kraft til at formidle barmhjertighed og sandhed, ja, kraft til at formidle den befriende tro, at intet i liv eller død kan skille os fra din kærlighed. Amen Thi Gud, der sagde:»af mørke skal lys skinne frem,«han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2.kor.4,6 v3 Lad os kende Herren, lad os stræbe efter at kende ham. Han bryder frem så sikkert som morgenrøden, han kommer til os som regnskyl, som forårsregn, der væder jorden. Hosea 6,3 7