NR 04 / 2015 Nomineringer til Den Danske Lyspris Lysets Dag 2015 Nyt farvegengivelsesindeks?
LYS 04-2015 / 3 SMART eller ikke-smart? Indhold Startskuddet er gået for Lighting Metropolis det 52 mio. kroner store projekt, som nu har opnået støtte fra EU-puljen InterReg Öresund-Kattegat-Skagerrak og to regioner til at etablere Øresund som en global metropol for lys. Et sted, hvor besøgende fra Europa og resten af verden kan se de nyeste løsninger inden for belysning og tilknyttede SMARTcity teknologier i praksis. Projektet udnytter Danmarks position som et af verdens førende lande inden for grøn omstilling, og hos Dansk Center for Lys glæder vi os til at se projektet løfte danske lyskompetencer ind i en flot og global sammenhæng. Smarte systemer indebærer f.eks. automatiske tilpasninger, der sparer energi eller letter fremkommelighed i byen, og det er fristende at se gadelysets infrastruktur som bærer af forskellige typer registreringsudstyr. Som begreb føles det dog som om, smart cities er rundet af en praktisk og politisk interesse for at løse en række presserende samfundsproblemer knyttet til urbanisering og energiforbrug, snarere end som middel til at skabe bedre forhold for mennesker. I Dansk Center for Lys glæder vi os til at arbejde sammen med Lighting Metropolis som ekstern partner. SMART-tankegangene er en ny og fin driver for yderligere fokus på lysverdenen, og vi opfordrer til, at løsningerne også bliver til mest mulig gavn for brugerne. Med andre ord: Glem ikke det gode lys, der understøtter aktiviteter og stemninger. 4 Nu kan Ny Carlsberg Glyptotek også opleves om aftenen 6 Gamle vinduer i nyt lys 10 Interaktion mellem lyset og brugerne 12 Interaktivt lys under Langebro 14 Lysets Dag satte fokus på lys for mennesker 16 Human Centric Lighting modefænomen eller gennembrud? 18 Komfortable indendørs miljøer som understøtter trivsel og ydeevne 20 Dagslys og produktivitet i skoler og på arbejdspladser 22 Lysglimt 24 Er design baseret på lysdioder, lux og effektivitet lig med god belysning? 27 Kan dagslys være en drivkraft til forandringer? 30 Nyt farvegengivelsesindeks der er måske lys forude 32 PLDC - Lysdesign bygger på viden 34 Er lyset tilpas? Tilpas lyset 36 Spørgsmål om lys 38 Produktnyt 40 Leverandøroversigt Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys FORSIDEFOTO Fête des Lumières i Lyon 2014. Bambus, den lysende skov. Place de la République. Lysdesign: Digiplay Studio. Foto: Anne Bay. UDGIVER Dansk Center for Lys. Nr. 4 december 2015. Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på www.centerforlys.dk REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Jesper Wolff. ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk. PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: 0904-7824 LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, 3660 Stenløse Telefon: +45 47 17 18 00, Fax: +45 47 17 08 32 E-mail: information@centerforlys.dk, Web: www.centerforlys.dk LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, www.zentralbild.dk Tryk: Zeuner Grafisk A/S
16 / LYS 04-2015 / LYSETS DAG 2015 Human Centric Lighting modefænomen eller gennembrud? Peter Boyce, den engelske forfatter til bogen Human Factors in Lighting og nestor inden for lys og mennesker, var årets hovedtaler på Lysets Dag. Efterfølgende har LYS interviewet Peter Boyce om hans syn på udviklingen inden for lysdesign, hvor mennesket er omdrejningspunktet. Af Anne Bay, civ.ing., direktør, Dansk Center for Lys Hvis vi ser på de påståede effekter af farveskift i form af oplagthed og produktivitet, finder du så, at vi udsættes for overdrivelser? Nok ikke når det gælder for folk, som arbejder på nathold. Men med hensyn til løsning af rutineopgaver gør lyset formentlig ingen forskel. Det er lidt ligesom, når man kører bil. Man kan køre mange kilometer, og slet ikke have nogen erindring om, hvad man har ser eller oplevet på vejen. Man er næsten på autopilot. Men hvis man har en kompleks opgave kl. fire om morgenen i mere end ti minutter, så kan lyset have en reel effekt. Det gælder både visuelle og kognitivt krævende opgaver. Peter Boyce, til Lysets Dag talte du om Human Centric Lighting inklusive de nonvisuelle fysiologiske effekter af lys. Har du en fornemmelse af, at alle de visuelle aspekter bliver lidt glemt lige i øjeblikket? Altså at de gamle dyder såsom ordentlige lysfordelinger, formtegning og blændingsforhold bliver forsømt? Ja, det synes jeg, at der er en fare for. Det, at man pludselig kan regulere farvetemperaturen og få nogle effekter, er noget, mange synes, er spændende. Og så er det ikke sikkert, at der er styr på, hverken hvad fordelene egentlig er, og hvilke ting som kan gå galt. Så hvis man gerne vil lave godt lys, så må man starte med de visuelle forhold. Man skal kunne se det, som skal ses, og brugerne skal føle sig godt tilpas i rummet. Farvetemperatur kan også indgå i det at skabe den rette stemning ikke blot til at regulere det cirkadiske system. Med andre ord, når vi manipulerer med de bølgelængder, som har effekt på døgnrytmen, så har det også indflydelse på det visuelle miljø og stemningen. Men vi ved ikke ret meget om balancen mellem disse effekter kun at øjet ret hurtigt adapterer til den aktuelle lysfarve ligesom med lysmængden. Det er ganske komplekst. Vi ved, at hvis man øger farvetemperaturen og fastholder belysningsstyrken, så mindskes pupilstørrelsen, og synets dybdeskarphed øges og dermed også kvaliteten af billedet på nethinden. Men samtidig mindskes lysmængden til øjet. Så er det godt eller skidt? Hvis man manipulerer med lyset om natten, kan man helt sikkert øge oplagtheden og opmærksomheden hos folk, som arbejder eller kører bil, ved at sænke melaninkoncentrationen. Men om dagen kan det være meget sværere at påvise en sammenhæng. Og et rødt lys kan så sandelig også øge dit årvågenhed og med nogle helt andre virkemidler i hjernen, da rødt ikke kan påvirke melatoninkoncentrationen. Effekten af blåt lys er mange minutter om at virke på det cirkadiske, hvorimod rødt lys virker opmærksomhedskabende med det samme! Men de fleste af os har jo kontorarbejde, og med en del dagslys. Meget tyder på, at vi også vil se døgnrytmelys installeret i kontormiljøer. Vil det virke? Ja, måske, men jeg vil gerne se beviserne, før det vinder stor udbredelse Det er i det hele taget rigtigt svært at måle effektivitet på kontorarbejde. Enten kan man undersøge det enkelte individs produktivitet eller en hele organisations. Hvis man undersøger det individuelt, må man sikre sig, at personerne har nogenlunde samme opgaver, og måle over lang tid. Hvis man undersøger en hel organisation, kan man f.eks. måle, hvor mange salgsordrer eller claims, man når at behandle i et vist tidsrum. Men at finde et godt mål for produktiviteten kan være lidt svært: Er det faktisk mere produktivt, hvis man har flyttet mere papir? Der må også være mange andre forstyrrende faktorer: Hvis man f.eks. er ryger, så kan det være, at man flere gange dagligt når uden for bygningen og får mere dagslys end kollegerne. Over tid kan der være nogle, der bliver syge, og der bliver
LYSETS DAG 2015 / LYS 04-2015 / 17 måske ansat nye medarbejdere. Vil det så ikke være bedre at undgå at undersøge effekter i store organisationer? Nej, ikke rigtig. Det er komplekst at undersøge et stort kontor, men hvis der er medarbejdere nok, så kan de forstyrrende faktorer elimineres i gennemsnittet. Det er mere komplekst at måle effektiviteten. Men hvis man for eksempel kigger på en butik, så er det måske meget nemmere at finde et godt mål for produktiviteten i form af salgstallene. Jeg kan godt se, at markedet for døgnrytmelys er langt større i kontormiljøerne, men det er svært at bevise effekterne. Det ville også hjælpe på forståelsen, hvis vi skilte de circadiske effekter fra andre non-visuelle effekter. De circadiske effekter ved vi faktisk noget om, men der er altså også en række andre non-visuelle effekter. Og at forsøge at gøre noget ved dette i dagtimerne er altså noget af et sats. Vi har masser af formodninger, men næsten ingen beviser. Og det er her, at det måske bliver mere et modefænomen og end et gennembrud. Signalerne, der sendes fra øjet til den suprachiamatiske kerne, er forbundet med mange andre steder i hjernen foruden koglekirtlen, og vi kender ikke deres virkninger. Så lige nu bevæger vi os fra at opbygge belysning fra velfunderet viden om de visuelle effekter til at designe efter ikke-visuelle effekter, som ikke er kendt i detaljer. Der er stadig meget at lære om de ikke-visuelle effekter af lys. Hvis vi ser på visuel komfort, hvad er så det største problem, vi har for tiden? Jeg tror, at det største problem nok er blænding og de negative påvirkninger, vi får fra små, meget koncentrerede lyskilder, altså uafskærmede LED er. Det er ikke svært at forbedre, men udløser gerne et tab i effektivitet. Det virker som om, at UGR-formlen formentlig ikke er et godt mål for sådanne armaturers blænding. Måske trænger vi til en helt anden måde at måle blænding på. Blænding i vejbelysningen øges desværre også i takt med de effektive LED-optikker, som sikrer høj regelmæssighed og lange masteafstande. På den måde kommer der mere lys ud i meget flade vinkler og forøger blændingen på afstand. Det næststørste problem er nok flimmer. Ikke synligt flimmer, men den ustabilitet, som kan fremkomme, når LED er tænder og slukker lynhurtigt i forbindelse med dæmpning, og dette påvirker hjernen. Som med blænding kan problemet løses, men det koster penge. Hvis du er parat til at betale for en ordentlig strømforsyning, så kan flimmerproblemet fjernes. Nyd godt lys Optoga udvikler LED-moduler, der skaber nye ideer.
30 / LYS 04-2015 / Standardisering Nyt farvegengivelsesindeks der er måske lys forude Som gennemsnitsværdi for en lyskildes evne til at gengive farver har vi siden 1974 brugt R a - indekset (= CRI). Men R a -indekset har som bekendt nogle alvorlige mangler. Nu har amerikanske IES udviklet, hvad der tegner til at være et godt alternativ: TM-30-15 Af Anne Bay, civ.ing. Dansk Center for Lys Figur 1: CIE R a (8) referencefarver (t.v.) og IES R f (99) nye referencefarver (t.h.). Kilde: Kevin Houser, Michael Royer og Aurelien, USA. R a 80 lavere farvemætning R a 95 original R a 95 højere farvemætning R f 78 R g 90 R f 93 R g 100 R f 78 R g 110 Figur 2: Det gamle R a fanger kun, om der er fejl farven, men ikke hvordan fejlen påvirker oplevelsen af farvemætningen. De foreslåede, to nye indekser opdeles i R f ( hvor stor er farvefejlen i gennemsnit ) og R g ( opleves farverne i gennemsnit mere eller indre mættede, end de burde ). R a -indekset fungerer ikke ret godt i praksis. Den vigtigste fejl er nok, at CRI har for få referencefarver til at give et pålideligt output, og et output der tillader sammenligning af lyskilder baseret på forskellige teknologier. Da R a -indekset grundlæggende er et gennemsnit, siger det heller ingen ingenting om, hvilke farvenuancer som måtte halte gengivelsesmæssigt, og om farverne grundlæggende gengives mere eller mindre mættede. Disse fejl tages der hånd om i IES nye metode TM-30-15, eller IES Method for Evaluating Light Source Color Rendition (TM- 30-15). Det gamle R a -indeks foreslås erstattet af to nye indekser, R f (color fidelity/farvepålidelighed) og R g (color gamut/farvetonerum) suppleret med en grafisk fremstilling, som giver en mere detaljeret fornemmelse af, hvilke farvenuancer som gengives med fejl og hvor store. R f - color fidelity R f -indekset er det, som minder mest om R a -indekset, men nu introduceres 99 nye referencefarver til erstatning for de gamle 8 (og op til 14), se figur 1. Der er brugt lang tid på at vælge de nye 99 referencefarver på en sådan måde, at det totale farverum dækkes så godt som muligt. Dermed bliver der også rigtig svært at skjule lyskilders mangler inden for bestemte bølgelængder, sådan som det var muligt med R a. Det nye R f indeks går fra 0-100,
Standardisering / LYS 04-2015 / 31 Figur 3: To forskellige LED-lyskilder, begge 3501 K. Lyskilden til venstre ville opnå R a 98, den til højre kun R a 72. Den foreslåede grafiske fremstilling hjælper til at forstå, at lyskilden til venstre har flest fejl i den røde og den grønne del af spektret, og at lyskilden vil overdrive disse farver (kurven ligger uden for den sorte ring). Kilde: Kevin Houser, Michael Royer og Aurelien, USA Vi skal sikkert forvente, at lyskilder med linjespektre, såsom natriumlyskilder og fluorescenslyskilder, som resultat får en noget hårdere bedømmelse end lyskilder med kontinuerte spektre, såsom glødelamper og LED. R g - color gamut Det gamle R a -indeks fortæller grundlæggende blot, om der fejl i farvegengivelsen, men ikke noget om, hvorvidt farverne overdrives eller underdrives. Dette skal det nye R g -indeks råde bod på. Hvis lyskilden i gennemsnit for alle farver hverken overdriver eller underdriver mætningen, så får lyskilden R g -indeks = 100. Ved overdrevet mætning får lyskilden ifølge TM-30-15 et højere indeks, og omvendt ved underdrevet mætning. I figur to vises eksempler på, hvordan det gamle R a -indeks fungerer i forhold til de to nye. Flere farvedetaljer Et spadestik dybere kan man nå med en grafisk fremstilling af lyskildens farvefejl. I figur 3 vises to forskellige LED-lyskilder. Den enes spektrum giver noget nær perfekt farvegengivelse, mens den anden har store fejl. Fakta Dansk Center for Lys har formandsskabet for den danske nationalkomité for den internationale belysningsorganisation CIE. Anne Bay er Danmarks repræsentant i Division1, Vision and Colour IES Method for Evaluating Light Source Color Rendition (TM- 30-15) kan bestilles i trykt udgave eller som pdf i IES webshop: www.ies.org/store. Udtalelse fra CIE kan ses på www.cie.co.at/index.php?i_ca_ id=981 og udtalelse fra IES kan ses på www.ies.org/pdf/positionstatements/ps-8-15.pdf. DTU Fotonik kan allerede nu bestemme lyskilders farvegengivelse efter den nye TM-30-15 metode. Fremtiden Det amerikanske forslag er afleveret til evaluering i CIE, hvor det er blevet gennemgået og diskuteret. Den tidligere modstand overvejende fra tysk og hollandsk side, synes efterhånden at være nedbrudt, så meget tyder på, at CIE vil acceptere forslaget. Siden skal forslaget formentlig indarbejdes enten i ISO-standarder eller CEN-standarder for at opnå tilstrækkelig international udbredelse. Industrien kan komme dette i forkøbet ved simpelthen at begynde at måle og specificere efter TM-30-15.