Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

Relaterede dokumenter
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

KORTLÆGNING OG KORRELATION AF GRUNDVANDSFØRENDE SEDIMENTER I JYLLAND OG PÅ FYN

Begravede dale i Århus Amt

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Thue Weel Jensen. Introduktion

4. Geologisk oversigt

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

NOTAT Dato

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

Miljøcenter Århus. Hadsten. Hydrogeologisk model for Hadsten

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

På kryds og tværs i istiden

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Bilag 60 Sedimentanalyser

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Istider og landskaberne som de har udformet.

Råstofkortlægning fase 2

Danmarks geomorfologi

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Region Syddanmark. Geologisk model for Svendborg by: Opdatering og viderebearbejdelse af eksisterende model. Rapport

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning)

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Miljøcenter Århus Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1

Begravede dale på Sjælland

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Schuldt, J.: Om Esrumdalens geologi. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 77-81, København, 25. januar, 1981.

Guldborgsund. Geologiske forhold i linieføringen ved Hjelms Nakke

Bakker og søer i Rudeskov

Hovedtemaerne fra sidste år

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Cykelsti langs. Nibevej, Rebild. Geoteknisk screening REBILD KOMMUNE

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou Andersen, VIA University College I samarbejde med Peter Sandersen, GEUS Johan Linderberg og Troels Kærgaard Bjerre, Vandcenter Syd Jørgen Fjeldsø Christensen, Region Syd ATV Vintermøde Vingsted 7-8 marts 2017 9. marts 2017 1

Introduktion Beskrivelse af petrografiske analyser (fingrusanalyser) Baggrund Metoder Hvad kan de anvendes til Baggrund for projektet Resultater Stratigrafi for Fyn Projektets videre forløb

Petrografiske analyser eller i daglig tale - fingrusanalyser En slags moderne ledeblok analyse Analyse af stabile og ustabile fingruskorn fra moræne- og smeltevandsaflejringer Petrografiske analyser bruges til at finde isens fingeraftryk i aflejringerne, så sedimenter afsat i forbindelse med samme begivenhed kan korreleres 9. marts 2017 3 https://sites.google.com/site/geografieksamensynopsis2/home/hvordan-er-stenen-dannet

Petrografiske analyser, metode Flint Kalk Sedimentære bjergarter Krystalline Bjergarter Kvarts Kantede korn Afrundede korn

Petrografiske analyser, baggrund Isen optager og afsætter materiale ved fremrykning henover underlaget Isen har bevæget sig henover Danmark fra hhv. nordlige, østlige og sydlige retninger. Fjerntransporteret materiale opkoncentreres med antallet af isfremstød Jo ældre aflejringer jo mere lokalt materiale Jo yngre aflejringer jo mere fjerntransporteret materiale Østjysk stratigrafi Senere fremstød Første fremstød

Petrografiske analyser, baggrund Forskelle på fingrussammensætning afhængig af transportretning Sydlige og østlige fremstød Mere palæozoisk kalk Flere sedimentære korn Flere østersøkvartsporfyrer Nordlige fremstød Flere rombeporfyrer Større andel af afrundet kvarts i de ældste aflejringer Metoden virker på såvel morænesom smeltevandsaflejringer Østjysk stratigrafi Senere fremstød Første fremstød

Petrografiske analyser - anvendt siden 1979 Ehlers, 1979 Kronborg et al.,,1990 Kjær et al.., 2003 Sørensen et al.,, 2005

Petrografiske analyser, metode Udtager fingrusfraktion (2-4 mm) Sorterer minimum 300 stabile korn (stabile overfor forvitring) Sortering i henhold til: Stabile korn (Kvarts, flint, sedimentære korn, krystalline korn) Ustabile korn (Kalk fra Kridt og Danien, Palæozoisk kalk, m.m.) Beregner kun på korn stabile overfor forvitring Benytter statistiske analyser ved korrelation og opstilling af stratigrafi

Baggrund Opsamling af resultater og videreførelse af mere end 10 års arbejde med undersøgelse af ca. 40 boringer Specialeafhandlinger Sedimentsamarbejdet (Jysk- Fynske Amter og Geologisk Institut, Aarhus Universitet) Grundvandskortlægningen (Miljøcenter Odense, Vandcenter Syd og Rambøll) Samarbejde mellem VIA University College og Vandcenter Syd Samarbejde med GEUS, Region Syd og Vandcenter Syd om Odense Vest Nordfyn Nr. Åby Odense Assens Nyborg Svendborg

Geologiske forhold Per Smed landskabskort Tema om begravede dale fra Sandersen og Jørgensen (2015)

Hvorfor benytte fingrusanalyser? Korrelation af kvartære aflejringer giver en mere sikker geologisk modellering Kan bruges ved opstilling af en samlet stratigrafi for et område Kan bruges til at afsløre, om et område er glacialtektonisk deformeret Ved almindelig modellering??? Modellering med anvendelse Af fingrusanalyser

Brikker til puslespillet Assens SESAM projekt Fund af stærkt kvartsholdigt lag i dalens flanke Dalindfyldningen meget homogen og formodentlig fra Sen Weichsel i modsætning til plateauet

Brikker til puslespillet Nørre Åby Dateringer af aflejringer Placerer det kvartsrige lag i Mellem Saale eller ældre Dalens indfyldning er yngre end Mellem saale Sen Weichsel 35.000 år Sen Weichsel 37.000 år Mellem Saale F 240.000 år F

Brikker til puslespillet Svendborg Fundet en kvartsrig moræne. Vil formodentlig aldersmæssigt korrelere til det kvartsrige smeltevandssand Placerer det kvartsrige lag før Eem aflejringer

Eksempel på delresultat - fund af kvartsrigt lag Påvist et meget kvartsholdigt lag Op mod 50 % kvarts i stabil fingrusfraktion Både moræneler og smeltevandssand Findes på de prækvartære plateauer og på flanken af begravede dale har udgjort en stor smeltevandsslette Alderen er Mellem Saale eller ældre gennemskåret af yngre dale Udgør et vigtigt magasin på den centrale del af Fyn Identificeres let i boreprøver Vi arbejder på at finde kilden til kvartsindholdet Kvartsholdigt moræneler Kvartsholdigt smeltevandssand Kvartsholdigt moræneler Tema om begravede dale fra Sandersen og Jørgensen (2015)

Eksempel på delresultat stratigrafi for Odense Vest Stratigrafi til geologisk model for Odense Vest opstillet af Peter Sandersen 9. marts 2017 16

Resultater - foreløbig samlet stratigrafi for Fyn Enhed Beskrivelse Alder A ML Sen Weichsel - NØ-isen B DS Sen Weichsel - NØ-isen C ML Sen Weichsel - NØ-isen D DS, DL, ML Midt Weichsel Ristinge? E ML Saale? E1 ML Saale? Dal 1 ML og DL Saale? Dal 2 ML Saale? Dal 3 DS Saale? F DS og ML Mellem Saale eller ældre G ML Mellem Saale eller ældre A B C D E E1 Dal 1 Dal 2 Dal 3 F G Fingrusstratigrafi 0% 20% 40% 60% 80% 100% Krystallint præget Flint præget Kvartspræget Kvarts Sedimentær Flint Krystallin

Konklusion De petrografiske analyser viser, at der er signifikante forskelle på fingrusfordelingen i størstedelen af den kvartære lagserie på Fyn Denne forskel er benyttet til korrelation af lagserien samt opstilling af en stratigrafi til brug for en mere sikker geologisk modellering Der er blandt andet påvist et udbredt grundvandsmagasin med et meget højt kvartindhold i fingrusfraktionen Prøver fra laget er letgenkendeligt og det kan derfor bruges som en markerhorisont Findes ikke i de begravede dale

Fremadrettet VIA University College arbejder videre med petrografiske analyser på Fyn og vil løbende indsamle boreprøver Planlagt korrelation til daglokaliteter Artikel forventes udarbejdet ultimo 2017 Arbejder med succes med tilsvarende analyser i andre områder, herunder Brabranddalen ved Århus, hvor resultaterne kan hjælpe med at bestemme lerdæklagets udbredelse og sammenhæng

Tak til Peter Sandersen, GEUS Johan Linderberg og Troels Kærgaard Bjerre, Vandcenter Syd Jørgen Fjeldsø Christensen, Region Syd Gunnar Larsen, tidligere Miljøcenter Odense og Fyns Amt nu i Niras Borearkivet på GEUS Sandy Somenzi, studentermedhjælper, VIA University College