KORTLÆGNING OG KORRELATION AF GRUNDVANDSFØRENDE SEDIMENTER I JYLLAND OG PÅ FYN

Transkript

1 KORTLÆGNING OG KORRELATION AF GRUNDVANDSFØRENDE SEDIMENTER I JYLLAND OG PÅ FYN Lektor, lic.scient. Christian Kronborg Lektor Ole Bjørslev Nielsen Geolog Jette Sørensen Geolog Charlotte Krohn Geolog Allan Kragelund Afd. for Sediment-geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2004

2

3 RESUMÉ I 2001 indgik de jysk-fynske amter og Geologisk Institut, Aarhus Universitet en samarbejdsaftale om kortlægning af de øvre grundvandsførende sedimenter i Jylland og på Fyn. Formålet er dels at sikre en bedre korrelation af grundvandsførende sedimenter og dels at styrke den glacialgeologiske forskning. Prøver fra en lang række boringer fra forskellige lokaliteter er blevet undersøgt, og de foreløbige resultater har vist sig meget positive. Det er bl.a. blevet påvist, at såvel moræneaflejringer som smeltevandssedimenter kan korreleres. Derudover er der bl.a. opnået ny viden om de sedimenter, der udfylder de begravede dale og hermed også om nogle af de ældste kvartære sedimenter i Danmark. 1. INDLEDNING Amterne udfører i disse år en lang række undersøgelsesboringer i forbindelse med kortlægningen af grundvandsmagasinerne og udarbejdelsen af indsatsplaner i OSD områder. Prøverne fra udvalgte boringer analyseres efterfølgende på Geologisk Institut. For at korrelere de kvartære aflejringer mellem boringerne benyttes en række petrografiske og mineralogiske analyser. En opdeling af sedimenternes fingrusfraktion i forskellige bjergartstyper kan benyttes som en slags fingeraftryk for den pågældende aflejring. Herved er det i mange tilfælde muligt dels at angive en relativ alder og dels at foretage en korrelation til tilsvarende aflejringer på andre lokaliteter. Lermineralfordelingen i lerfraktionen samt tilstedeværelsen af spormineraler har også vist sig at kunne benyttes ved en sådan korrelation. Baggrunden for samarbejdet var bl.a. et ønske om at udvikle metoder til korrelation af de kvartære sedimenter, således at arbejdet med udarbejdelsen af geologiske modeller i grundvandsmæssig sammenhæng kunne styrkes. Foruden en bedre korrelation mellem boringer og derved en mere sikker kortlægning af grundvandsmagasinerne er det hensigten, at Sedimentsamarbejdet skal styrke den glacialgeologiske forskning, så der kan opnås større indsigt i den kvartære lagseries dannelse set i relation til det prækvartære underlag samt en større forståelse af den kvartære udvikling og de kvartære sedimenters udbredelse og alder. Figur 1 Oversigt over lokaliseringen af de boringer, der indgår i afsluttede og igangværende projekter pr. 1. januar 2004.

4 Sedimentsamarbejdet, der i det daglige omtales som SeSam projektet, er planlagt at skulle forløbe indtil 2008, hvor en eventuel videreførelse kan tages op. Projektet vurderes løbende ved præsentationer af delprojekter i de enkelte amter og ved årlige møder i styregruppen, der er sammensat af repræsentanter fra amterne samt projektleder Christian Kronborg og økonomiansvarlig Ole Bjørslev Nielsen fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Der er på projektet beskæftiget tre kvartærgeologer; Allan Kragelund, Charlotte Krohn og Jette Sørensen foruden tre laboranter og en række studentermedhjælpere. Der samarbejdes desuden med en række biostratigrafer ved Geologisk Institut og andre institutioner. 2. ANALYSEMETODER 2.1. Fingrusanalyse Fingrusanalysen består af en opdeling af en prøves fingrusfraktion i forskellige petrografiske grupper. Metoden er baseret på, at et isfremstød under sin bevægelse frem over forskellige typer underlag optager og indarbejder forskelligt materiale i de tilhørende moræneaflejringer. Fingrusanalysen indførtes i Danmark af Ehlers i 1979, der med held benyttede den i en kvartærstratigrafisk analyse af de glaciale aflejringer ved Ristinge Klint [1]. Metoden er siden blevet anvendt i en lang række kvartærstratigrafiske undersøgelser (bl.a. [2], [3], [4], [5], [6], [7]) og er også med held blevet anvendt på prøver fra undersøgelsesboringer (bl.a. [8], [4], [9], [10]). Kronborg (1983) konstaterer på baggrund af en række undersøgelser i Midt- og Østjylland, at fingrussammensætningen varierer mellem de enkelte tillenheder på en lokalitet, men også at en enkelt enheds fingrussammensætning varierer fra lokalitet til lokalitet [4]. Han opstiller en model med udgangspunkt i, at fingrusfordelingen afhænger af det underlag, som isen har bevæget sig henover. Modellen tilpasser de faktiske værdier og viser, at kvartsindholdet falder med antallet af isoverskridelser, mens indholdet af krystalline korn stiger. Om den horisontale variation observeres det, at kvartsindholdet stiger i isens bevægelsesretning mod vest, mens det krystalline indhold falder. På Geologisk Institut ved Aarhus Universitet tælles traditionelt mindst 300 stabile korn i fraktionen mellem 2 og 4 mm. Denne størrelse er valgt for dels at få tilstrækkeligt med korn i forbindelse med prøver fra boringer, og dels for at få tilstrækkeligt med kvartskorn, idet disse overvejende findes i fraktioner mindre end 5 mm. Fingruset inddeles i to hovedgrupper efter deres stabilitet overfor kemisk forvitring; stabile korn og ustabile korn. Den stabile gruppe udgøres af krystalline korn, kvartskorn, flint og korn af sedimentære bjergarter, imens den ustabile gruppe udgøres af kalk fra Kridt og Danien, palæozoisk kalk, porøst flint og en gruppe kaldet andet. Endvidere inddeles den krystalline gruppe i 3 farver; røde, lyse og mørke Ler- og bulkanalyser I SeSam projektet er der påbegyndt en systematisk analyse af de finkornede sedimenters mineralogiske sammensætning i alle typer kvartære aflejringer. Det gøres dels ved at tørre og knuse en repræsentativ prøve (bulkprøve), dels ved at opkoncentrere fraktionen mindre end 0,002 mm (lerfraktionen). Begge disse prøvetyper udsættes derefter for en røntgenbestråling i

5 et diffraktometer. Herefter vil der på begge prøvetyper kunne beregnes en kvantitativ mineralogisk sammensætning. På bulkprøven ses almindelige mineraler såsom kvarts og feldspats mængdemæssige andel af prøven, men også mere specifikke mineralers tilstedeværelse og mængde vil kunne bestemmes. På den baggrund kan der i visse tilfælde ske en udredning af oprindelsesstedet for mange af de kvartære sedimenter, og dermed gives et bidrag til at støtte de fortolkninger om isbevægelsesretninger, der kan udledes blandt andet på baggrund af fingrusanalysen og kornstørrelsesfordelingen. Mineralerne i lerfraktionen kan opdeles i 2 typer: lermineraler og ikke-lermineraler. Lermineralerne kan groft opdeles i 4 grupper: Smectiter, glimmer (herunder illit), kaoliniter og chloriter. Smectiterne stammer hovedsageligt fra ældre tertiære sedimenter, hvor tilførslen af vulkansk materiale har favoriseret dannelsen af smectiter. Samtidig dannes ofte zeoliter af typen heulandit-clinoptilolit. Zeoliter tilhører gruppen af ikke-lermineraler, men optræder oftest i lerfraktionen. Kvartære sedimenter med netop en kombination af højt smectitindhold og et karakteristisk indhold af zeoliter vil derfor normalt kunne tolkes som hidrørende fra erosion af ældre tertiære sedimenter. Glimmer/illit mineraler samt kaoliniter udgør normalt en væsentlig større andel af lerfraktionen i aflejringer fra yngre del af tertiærtiden end smectiter. De er væsentlig mere modstandsdygtige over for den ret intense kemiske forvitring, der har præget området i store dele af tertiærtiden. Den kemiske forvitring medførte også en dannelse af ikke-lermineralet gibbsit. Kvartære sedimenter, der har sin materialetilførsel fra yngre tertiære sedimenter, vil altså have en væsentlig større andel kaolinit og illit og mindre mængder af smectit og normalt heller ingen chlorit. Gibbsit vil kunne være til stede i lerfraktionen i mindre mængde. Den petrografiske sammensætning af kvartære sedimenter kan være meget forskellig og i øvrigt have udviklet sig karakteristisk op gennem kvartærtiden, som følge af, at de forskellige isfremstød kommer fra forskellige retninger og bringer et forskelligt sammensat udgangsmateriale med sig på sin vej fra isens dannelsesområde et sted i Skandinavien. 3. FORELØBIGE RESULTATER Der er i Sesam projektet opnået en række værdifulde resultater. På det rent forskningsmæssige område er der opnået en øget viden om de kvartære sedimenters udbredelse og relative alder samt en øget viden om hvor og hvordan det materiale, der er indarbejdet i de kvartære aflejringer, er optaget. Af mere praktiske resultater har der for hvert projektområde kunnet opstilles en foreløbig stratigrafi og korrelation af de kvartære sedimenter i de berørte boringer - ofte med støtte i tidligere udførte undersøgelser i området. Det har for kvaliteten og troværdigheden af arbejdet været helt afgørende, at prøvegrundlaget har været i orden. Derfor har vi i Sesam projektet assisteret ved udarbejdelsen af forskellige instrukser vedrørende borearbejde, prøveudtagning og prøvebeskrivelse, og har løbende indarbejdet erfaringer indenfor dette felt. I det følgende belyses udvalgte resultater af det foreløbige arbejde i Sedimentsamarbejdet ved to eksempler; Hellevad i Sønderjyllands Amt og Århus Nord i Århus Amt.

6 3.1 Korrelation af smeltevandssedimenter Fingrusanalyser har tidligere kun i få tilfælde været benyttet til korrelation af smeltevandsaflejringer, idet man traditionelt har anset fingrusfordelingen i disse aflejringer, for påvirket af den sortering, der sker under aflejring i smeltevandsfloden. Det har dog vist sig, at fingrusfordelingen i smeltevandssedimenterne er næsten identisk med fordelingen i de tilhørende moræneaflejringer. Fingrusanalyserne kan altså bruges til at adskille smeltevandssedimenter af forskellig alder, hvilket bl.a. illustreres med følgende eksempel fra Hellevad. Hellevad, Sønderjyllands Amt I udkanten af Hellevad beliggende vest for Rødekro i Sønderjyllands Amt har Hellevad Vandværk etableret en vandforsyningsboring (DGU nr ). Sønderjyllands Amt har endvidere udført en undersøgelsesboring ca. 1 km øst for Hellevad by ( ). Boringerne er udført med lufthæve metoden. Deres placering fremgår af nedenstående figur 2. Figur 2 Oversigtskort, der viser placeringen af boringerne ved Hellevad. Kortudsnittet er fra Kort og Matrikelstyrelsen, 1212, Haderslev. Området ved Hellevad er beliggende på den nordøstlige del af Tinglev Hedeslette, hvor denne umiddelbart mod nord grænser op mod Toftlund Bakkeø og mod øst mod morænelandskaberne fra sidste istid. Grænsen for den maksimale isudbredelse under Weichselistidens hovedfremstød, hovedopholdslinjen, er beliggende ca. 7 km øst for lokaliteten. De kvartære aflejringer, der har en samlet tykkelse på ca. 35 m, hviler på kvartssand, der tolkes afsat i Mellem til Nedre Miocæn [11]. Der er på baggrund af de petrografiske og litologiske analyser foretaget en stratigrafisk inddeling af de kvartære sedimenter i de to boringer. De sedimentære grupper er efterfølgende blevet korreleret, og der er for lokaliteten opstillet tre hovedgrupper af sedimenter. Opdelingen og korrelationen af de to boringer kan ses i figur 3.

7 Figur 3 Oversigt over fingrusfordelingen i de analyserede prøver fra boringerne ved Hellevad. Sedimenterne i boringerne er på baggrund af resultaterne af fingrusanalyserne blevet opdelt i tre hovedgrupper. Herefter er hovedgrupperne i de to boringer korreleret. Den tynde sekvens af sand i Hellevad 1 tolkes at bestå af en blanding af kvartære og tertiære aflejringer. Moræne- og smeltevandsaflejringerne i Hellevad 2 tolkes afsat i Saale glaciationen. De sandede og grusede smeltevandsaflejringer i Hellevad 3 tolkes afsat i forbindelse med Weichselistidens hovedfremstød. Hovedgruppen Hellevad 1 repræsenterer en ganske tynd sekvens af smeltevandssedimenter med et meget højt kvartsindhold i den stabile fingrusfraktion på 90 %. Prøven tolkes at bestå af en sammenblanding af smeltevandssand og kvartssand, der enten kan være sket under aflejringen eller i forbindelse med borearbejdet. Hovedgruppen Hellevad 2 repræsenterer moræne- og smeltevandsaflejringer fundet i begge boringer. Et moderat højt kvartsindhold i fingrusfraktionen på gennemsnitligt 30 % samt et forholdsvis lavt indhold af krystalline korn på gennemsnitligt 40 % i den stabile fraktion, leder sammen med sedimenternes stratigrafiske placering til den tolkning, at de er afsat i Saale istiden. Glaciale aflejringer afsat i den efterfølgende Weichsel istid har nemlig normalt et meget lavere indhold af kvartskorn i den stabile fraktion samt et højere indhold af krystalline korn. Hellevad 3, der udelukkende udgøres af sandede og grusede smeltevandsaflejringer, har et meget lavt kvartsindhold på gennemsnitligt 9 % i den stabile fraktion. Det krystalline indhold udgør gennemsnitligt 48 %. Hellevad 3 tolkes på baggrund af de petrografiske analyser og den stratigrafiske placering, at være afsat i forbindelse med afsmeltningen fra Weichsel istidens hovedfremstød, der nåede frem til hovedopholdslinjen øst for Hellevad by. Det kan dog ikke afvises, at den øvre del af Hellevad 3 er afsat i forbindelse med afsmeltningen fra det yngre baltiske isfremstød i området Begravede dale I Jylland og på Fyn er der identificeret en række dybe helt eller delvist begravede dale, oftest skåret ned i tertiære aflejringer. Sandersen og Jørgensen har for de jysk-fynske amters grundvandssamarbejde kortlagt og beskrevet disse dale [12]. Dalene rummer i mange tilfælde

8 velbeskyttede grundvandsmagasiner, og flere af amterne har derfor netop placeret dybe undersøgelsesboringer her. Under Sesam projektet er der således blevet undersøgt prøver fra boringer i begravede dale ved Holstebro Nord, Århus Nord og Brædstrup. Endvidere er der planlagt eller påbegyndt undersøgelser af begravede dalsystemer ved Broager, Rødekro, Assens, Bording, Engesvang, Holstebro Syd, Århus Syd og på Mors. De dybe undersøgelsesboringer i de begravede dale giver en unik mulighed for at undersøge nogle af de ældste danske kvartære aflejringer, samt en mulighed for i supplement til de geofysiske tolkninger at opnå viden om karakteren og fordelingen af de sedimenter, der udfylder dalene. Århus Nord, Århus Amt Århus Amt udførte i juni 2002 i alt 11 dybe undersøgelsesboringer med lufthævemetoden i et område ved Århus Nord (Spørring - Grundfør - Hinnerup - Foldby - Frijsenborg). Boringernes placering fremgår af kortudsnittet i nedenstående figur 4. Figur 4 Oversigtskort, der viser placeringen af boringerne ved Århus Nord. Kortudsnittet er fra Kort og Matrikelstyrelsen, 1314 Århus og 1315 Randers. På baggrund af omfattende geofysiske kortlægninger med TEM metoden er der i området ved Århus Nord blevet identificeret en række dybe, helt begravede og delvist begravede dalstrukturer med velafgrænsede dalsider. På kortudsnittet i figur 5 ses en oversigt over det begravede dalsystem. Fra området ved Århus Nord er der endvidere beskrevet en lang række daglokaliteter med kvartære aflejringer (se figur 5). Bl.a. har Kronborg (1983), dels kortlagt grusgrave i området, og dels udført en række boringer [4]. En større råstofgrav ved Haldum er i dette arbejde en nøglelokalitet, idet der her findes aflejringer fra både Weichsel istiden ( år før nu), Saale istiden ( år før nu) samt fra en istid, der tolkes at være ældre end Elster istiden og dermed måske mere end gammel. I figur 6 ses en oversigt over fingrusfordelingen i tillenhederne ved Haldum.

9 Figur 5 Begravede dale ved Århus Nord. Efter Sandersen og Jørgensen (2002) [12]. På kortet ses endvidere de undersøgte daglokaliteter i området. Boring DGU nr , , og er udpeget som nøgleboringer. Fire boringer ved Århus Nord er udpeget som nøgleboringer (DGU nr , , og ). Boring er placeret på Tinning Hede i en VNV til ØSØ gående dal, der af Sandersen og Jørgensen (2002) [12] betegnes som År 10, mens boring er placeret på det tilstødende prækvartære plateau. Boring er placeret på Haldum Mark i en anden ligeledes NV til SØ gående dalstruktur (År 12), mens boring er placeret ved Grundfør i en central og bred N til S gående dalstruktur (År 1). De petrografiske analyser af prøver fra nøgleboringerne har sammen med de tidligere undersøgelser dannet baggrund for opstilling af en detaljeret kvartærstratigrafi for området. Figur 6 Oversigt over fingrusfordelingen i tills ved Haldum. Efter Kronborg (1983) [4]. Begravet dal År 10 Foruden nøgleboringen , er endnu en boring (78.862) fra den begravede dal År 10 undersøgt. De to boringer samt boringen på det prækvartære plateau (78.863) behandles her samlet. Såvel fingrusanalyserne som ler- og bulkanalyserne har vist sig meget anvendelige ved opdeling og korrelation af boringerne. I figur 7 ses en oversigt over resultaterne af fingrusanalyserne.

10 Figur 7 Resultaterne af fingrusanalyserne på boring DGU nr , og fra dalsystem År10. Boringerne er på baggrund af de petrografiske analyser blevet opdelt i sedimentære hovedgrupper, der herefter er blevet korreleret. Den relative alder af de sedimentære hovedgrupper er tolket med udgangspunkt i den stratigrafi, der er opstillet for området (se figur 6). De kvartære sedimenter i boringerne er blevet opdelt i tre hovedgrupper. Dalens indfyldning består primært af meget kvartsrige smeltevands- og moræneaflejringer med en meget homogene fingrusfordeling på gennemsnitligt 80 % kvarts, 12 % flint, 1 % sedimentære korn og 8 % krystalline korn. På denne baggrund kan dalens indfyldning korreleres til det ældst kendte isfremstød i området, et præ-elster fremstød. Over disse kvartsrige aflejringer følger en serie af moræne- og smeltevandsaflejringer, med en gennemsnitlig fingrusfordeling på 25 % kvarts, 20 % flint, 10 % sedimentære korn og 45 % krystalline korn. De kan på den baggrund korreleres til ét af Saale istidens fremstød eller til Ringshøj Stadiet i Tidlig Mellem Weichsel. Øverst ses en række aflejringer med et generelt højt indhold af krystalline korn i fingrusfraktionen og et modsvarende lavt indhold af kvarts. De kan på den baggrund korreleres til NØ fremstødet, der nåede frem til hovedopholdslinjen i slutningen af sidste istid for ca år siden. Biostratigrafiske analyser af de tertiære aflejringer i boring viser, at den begravede dal er skåret ned i sedimenter fra henholdsvis Oligocæn og Eocæn. Begravet dalsystem År 1 og År 12 Nøgleboringerne og , der er placeret centralt i dalene År 12 og År 1 er behandlet samlet ved afrapporteringen, og de petrografiske analyser viser, at sedimenterne i de to boringer kan korreleres. I figur 8 ses en oversigt over prøvernes fingrusfordeling og boringernes korrelation.

11 Figur 8 Resultaterne af fingrusanalyserne på boring DGU nr , der er placeret centralt i dalsystem År12 og , der er placeret i den nordlige del af dalsystem År1. Boringerne er på baggrund af de petrografiske analyser blevet opdelt i sedimentære hovedgrupper, der herefter er blevet korreleret. Den relative alder af de sedimentære hovedgrupper er tolket med udgangspunkt i den stratigrafi, der er opstillet for området (se figur 6). De kvartære sedimenter er blevet opdelt i 3 hovedgrupper. Nederst ses en række smeltevandsaflejringer med en gennemsnitlig fingrusfordeling på 24 % kvarts, 28 % flint, 7 % sedimentære bjergarter og 41 % krystalline korn. Sedimenterne er på den baggrund korreleret til ét af isfremstødene i Saale eller til Ringshøj Stadiet i Tidlig Mellem Weichsel. Af lermineralanalyserne fremgår det, at alle tillenhederne i denne hovedgruppe indeholder mineralet heulandit. Dette mineral findes primært i aflejringer fra Paleocæn og Nedre Eocæn og må være optaget herfra, muligvis fra dalens sider og bund. Over den nederste hovedgruppe af sedimenter ses en række aflejringer, der i begge boringer indledes med sandede smeltevandssedimenter og afsluttes med stærkt kalkholdigt smeltevandsler. Kalkindholdet i disse sedimenter udgør op mod 75 % af bulkprøven, og disse aflejringer kan derfor bruges som ledehorisonter i området. Fingrusanalyserne viser, at fordelingen i prøverne fra boring gennemsnitligt udgøres af 16 % kvarts, 36 % flint, 6 % sedimentære korn og 43 % krystalline korn. Sedimenterne er på baggrund af fingrusfordelingen tolket afsat under ét af isfremstødene i Saale eller under Ringshøj Stadiet i Tidlig Mellem Weichsel. Øverst i begge boringer ses aflejringer med et generelt højt indhold af krystalline korn i fingrusfraktionen og et modsvarende lavt indhold af kvarts. Det krystalline indhold varierer således mellem 42 og 81 %, mens kvartsindholdet kun udgør mellem ca. 5 og 22 %. Aflejringerne er henført til NØ fremstødet, der nåede frem til hovedopholdslinjen i slutningen af sidste istid. Biostratigrafiske analyser viser, at de fede lere, der udgør bunden i de begravede dale, kan henføres til Eocæn.

12 4. DISKUSSION De foreløbige resultater af de petrografiske analyser af prøver fra undersøgelsesboringer har vist sig meget positive. Petrografiske analyser er tidligere med gode erfaringer blevet anvendt på tillenheder i kystklinter og råstofgrave, og det har nu vist sig, at metoderne også i større udstrækning kan anvendes på boreprøver og endog udvides til også at omfatte smeltevandsaflejringer. Der er således tilvejebragt et vigtigt værktøj til opdeling og korrelation af kvartære sedimenter i boringer, hvilket kan få stor indflydelse på udarbejdelsen af geologiske modeller af den oftest meget komplekse kvartære lagserie i Danmark. Anvendt på boringer placeret i begravede dale har metoderne bidraget til en større viden om den kvartære indfyldning i disse dale. Således er det i Århus Nord blevet påvist, at begravede dale indenfor et lille område kan have en meget forskellig indfyldning og alder. Af de 3 dale, der på nuværende tidspunkt er undersøgt, kan indfyldningen og dermed dannelsen af den ene dal (År 10) henføres til én af de ældste istider, der kendes fra Danmark; et præ-elster isfremstød. I nyere forskning indenfor begravede dale tolkes deres dannelse normalt at være sket i Elster istiden eller senere (f.eks. Huuse og Lykke-Andersen (2000) [13]), og forskningen indenfor Sesam projektet kan derfor tilføre ny viden på dette område. Indfyldningen i de to andre undersøgte begravede dale i Århus Nord henføres til Saale og Weichsel. Disse dale kan udmærket være dannet i Elster og herefter senere udfyldt. Korrelation af sedimenter i begravede dale og på tilstødende prækvartære plateauer har i flere tilfælde kunnet sandsynliggøre, at der kan være hydraulisk kontakt mellem dybere liggende og velbeskyttede magasiner i dalene og højere beliggende og mere ubeskyttede magasiner på plateauerne. Det er blandt andet blevet antydet ved undersøgelser af en begravet dal og det tilstødende plateau ved Brædstrup. Her tolkes et forhøjet nitratindhold i et ellers velbeskyttet magasin i den begravede dal, muligvis at skyldes hydraulisk kontakt til overfladenære og ubeskyttede magasiner på plateauet. Der er gennem Sesam-projektet blevet tilvejebragt vigtig viden om, hvordan selve boremetoden samt boreprocessen påvirker prøvekvaliteten. Generelt er der gode erfaringer ved brug af lufthævemetoden, idet analyseresultaterne i de fleste tilfælde viser ens fordelinger indenfor enheder af samme sedimenttype. Det er i Sedimentsamarbejdets regi hensigten at udføre forsøg med sammenligning af prøvekvaliteten ved lufthævemetoden og den direkte skylleboring. Resultaterne af en sådan undersøgelse er vigtig, når boringer i GEUS borearkivet skal sammenlignes, idet mange vandværksboringer er udført som direkte skylleboringer. Medarbejderne ved Sesam projektet vil endvidere afholde et kursus i prøvebeskrivelse i første halvdel af 2004, så der kan ske et kvalitetsløft og en vis standardisering ved beskrivelse af prøver fra undersøgelsesboringer. 5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Sedimentsamarbejdet mellem de jysk-fynske amter og Afd. for Sediment-Geologi ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet har forløbet siden Der er opnået en række vigtige resultater af såvel direkte anvendelig karakter som af mere forskningspræget karakter. Som det foreløbigt vigtigste resultat, har det vist sig muligt, på baggrund af petrografiske analyser,

13 at korrelere de fleste kvartære sedimenter i store dele af Jylland, hvilket kan få stor betydning for udarbejdelsen af geologiske modeller i grundvandsmæssig sammenhæng. 6. REFERENCER 1. Ehlers, J.,1979: Fine gravel analyses after the Dutch method as tested out on Ristinge Klint. Bull. geol. Soc. Denmark, 27, p Ditlefsen, C.,1988: Kortlægning af ler til teglproduktion. Råstofkontorets kortlægningsserie 6. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. 3. Ditlefsen, C.,1991: Luminiscence Dating of Danish Quaternary Sediments. Upubl. Ph.D. afhandling. Geologisk Institut. Aarhus Universitet. 4. Kronborg, C.,1983: Glacialstratigrafien i Øst- og Midtjylland. Upubl. Lic. afhandling. Geologisk Institut. Aarhus Universitet. 5. Kronborg, C., Bender, H., Bjerre, R., Friborg, R., Jakobsen, H.O., Kristiansen, L., Rasmussen, P., Sørensen, P.R., og Larsen, G.,1990: Glacial Stratigraphy of East and Central Jutland. Boreas, 19, p Pedersen, S.A.S. og Petersen, K.S.,1997: Djurslands Geologi Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget. 96 p. 7. Houmark-Nielsen, M.,1987: Pleistocene stratigraphy in the central part of Denmark. Bull. geol. Soc. Denmark, Vol. 36, p Ehlers, J.,1981: Fine gravel analyses of drilling samples from the Hamburg area. Meded. Rijks Geol. Dienst, 34-7, p Bahnson, H.,1984: Lithological and stratigraphical investigations of types of till in Northern Djursland, Jutland, Denmark, in Ten years of Nordic Till Research, L.K. Königsson, editor. Striae, vol. 20. p Ehlers, J.,1992: Origin and distribution of red tills in North Germany. Sveriges Geologiska Undersökning, Ser. Ca 81, p Foraminiferstratigrafi i boringen, Hellevadvej 90, DGU. no , Sønderjylland. Kaare Ulleberg, Straticonsult, 8355 Ny Solbjerg, Sandersen, P. og Jørgensen, F.,2002: Kortlægning af begravede dale i Jylland og på Fyn. Opdatering De jyst-fynske amters grundvandssamarbejde. 13. Huuse, M. og Lykke-Andersen, H.,2000: Overdeepened Quaternary valleys in the eastern Danish North Sea: Morphology and origin. Quaternary Science Review, 19, p

14