Sagsnummer: 01.00.00-K08-15-11 Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen. De forskellige forhold der er tale om kan ses i bilag 1. Vi har kun sammenstillet de forhold der ligger i Randers Kommune. Bygninger Bygning på 14 m 2 med skråt tag Ved den østlige ende af den nordligste, tidligere driftsbygning, er der opført en bygning på 14 m 2 med skråt tag. Bygningen er opført mellem 2004 og 2006. Bygningen ligger mellem den tidligere driftsbygning og det nye hus, som ligger udenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Den ligger således ikke nærmere gravhøjen end den hidtidige bebyggelse, og påvirker ikke indsyn til og udsyn fra fortidsmindet væsentligt. På baggrund af ovenstående er det forvaltningens vurdering, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven til bygningen på 14 m². Bygningen kræver pga. størrelsen og beliggenheden ved eksisterende bebyggelse ikke landzonetilladelse, men det bebyggede areal vil indgå i vurderingen af det samlede areal til udhuse på ejendommen. Vi takker for, at Randers Kommune vil give os dispensation til den ca. 14 m 2 tilbygning. Denne lille tilbygning har heller ingen betydning for ind- og udsyn til højen, og den er placeret, hvor der, da vi købte ejendommen stod et drivhus. Indstilling: Forvaltningen fastholder at der bør meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven til bygningen. Skur på 40 m 2 I den nordlige ende af ejendommen, langs med læhegnet, er der opført et skur på 40 m 2 indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Skuret ligger i både Mariagerfjord Kommune og i Randers Kommune. Skuret er bygget mellem 2002 og 2004. Skuret er opført i retning op mod fortidsmindet, og ligger tættere på fortidsmindet end det hidtidige byggeri. Der foreligger ikke et særligt tilfælde, som kan berettige en dispensation fra naturbeskyttelsesloven til skuret på den pågældende placering. Det er Randers Kommunes og Mariagerfjord Kommunes vurdering at det kan skabe en uheldig præcedensvirkning at give tilladelse til skuret i forhold til dens beliggenhed. Det Side 1 af 6
er normal praksis at der ikke kan gives tilladelse til byggeri nærmere fortidsmindet end ejendommens hidtidige bebyggelse. Det er desuden muligt at placere skuret udenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Bygningen kræver pga. størrelsen og beliggenheden ikke landzonetilladelse, men det bebyggede areal vil indgå i vurderingen af det samlede areal til udhuse på ejendommen. Det er derfor Randers Kommunes og Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at der bør meddeles afslag til skuret på den eksisterende placering. Kommunerne mener, at dette skal fjernes, da det er opført indenfor fortidsmindebeskyttelseslinien. Vi mener, at Kommunerne skal give dispensation til dette skur, da det kun er synligt for os og ikke skæmmer ind- og udsyn til højen. Endvidere står det ikke på en sokkel og er under 50 m 2. Desuden er afstanden til gravhøjen større, end afstanden mellem gravhøjen og den sydlige staldbygning. Indstilling: Forvaltningen fastholder, sammen med Mariagerfjord Kommune, at der bør meddelelse afslag efter naturbeskyttelsesloven til skuret på den pågældende placering. Halvtag på 140 m 2 Luftfototolkning viser, at det ca. 140 m 2 store halvtag er etableret syd for ejendommens tidligere driftsbygninger omkring 2010. Det har ikke været muligt at genfinde de faldefærdige bygninger på luftfotos i sammenhæng i årene op til halvtaget bliver bygget. Der forefindes desværre ingen information om disse bygninger i vores arkiver. Halvtaget ses tydeligt fra vejen (den offentlige vej - Fårup Plantagevej), og virker skæmmende på indsynet til fortidsmindet. Det er en markant tilbygning, som øger den samlede bygningsmasse på ejendommen betragteligt. Halvtaget kan også ses fra fortidsmindet, selvom der er nogle topkappede nåletræer, som står som et hegn imellem bebyggelsen og gravhøjen. Disse træer er plantet uden forudgående dispensation. Randers Kommune vurderer at det kan skabe en uheldig præcedensvirkning i forhold til administration af naturbeskyttelsesloven at give tilladelse til halvtaget i forhold til dens størrelse, og pga. påvirkningen af landskabsoplevelsen af fortidsmindet. Der foreligger ikke et særligt tilfælde, som kan berettige en dispensation. Randers Kommune henviser endvidere til Natur- og Miljøklagenævnets praksis. At bygningen erstatter tre faldefærdige bygninger, ændrer ikke på vores vurdering. Halvtaget har en væsentlig anden fremtoning end små bygninger, og har som følge heraf en væsentlig indvirkning på de landskabelige hensyn, som skal varetages med fortidsmindebestemmelsen. Der har været en længere periode mellem at man rev de gamle bygninger ned, og til halvtaget blev bygget. Der er derfor ikke tale om den samme anvendelse, og om genetablering af en bygning. At de topkappede nåletræer, bag ved halvtaget, tager lidt af udsynet til halvtaget fra fortidsmindet, ændrer heller ikke herpå. Beplantning er ikke et blivende element, og træerne er desuden plantet uden forudgående dispensation. Plantning af en række træer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, er endvidere ikke foreneligt med formålet med beskyttelseslinjen, idet fortidsmindets værdi som landskabselement, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsmindet, viskes mere eller mindre bort ved beplantning. Lovliggørelse af halvtaget kræver, at der meddeles landzonetilladelse. Jf. afgørelser i Natur- og Side 2 af 6
Miljøklagenævnet bør der ikke gives tilladelse til udhusbebyggelse /overdækninger større end 100 m². Ejendommen har allerede 362 m² lovlig udhusbebyggelse opført til tidligere landbrugsdrift. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke kan gives tilladelse til yderligere 140 m². På baggrund af ovenstående er det Randers Kommunes opfattelse, at der bør meddeles afslag til halvtaget. Forvaltningen mener, at halvtaget påvirker ind- og udsyn til højen i særlig grad og derfor skal fjernes. Vi er bestemt ikke enige i dette synspunkt. (Se bilag C-D-E-F-G-H). Alle disse billeder er taget i øjenhøjde. De er taget ude fra den offentlige vej (Fårup Plantagevej) på forskellige positioner fra Ejstrupvej og hen mod indkørsel til os. Ikke på ét eneste af disse billeder kan vi se, at halvtaget på nogen måde skæmmer for indsyn til højen. Hvad angår udsyn fra højen ville man blot få udsyn til gavlen på den bygning ud mod vejen, som halvtaget er bygget op imod (se bilag F). Endvidere er halvtaget også integreret i den hvide staldbygning og dette får de tre enheder til at fremstå som én bygning efter vores mening. Bilag J og K viser rester af den sidste tilbageværende bygning, som halvtaget er bygget op omkring. Som nævnt på mødet er der jo ikke tale om et nybyggeri, men snarere en renovering/genopførelse/erstatning for de tidligere bygninger (hønsehus, silo og kalvehus ), der stod der før. Vi henviser desuden til den mail (bilag i) mellem NMKN og os i sagen, der kørte mht. opførelse af vores parcelhus, hvori det fremgår, at de resterende bygninger skal blive, da disse har stor betydning for os i de daglige gøremål. Randers Kommune var også part i sagen der angik opførelse af vores parcelhus og heller ikke her, var der nogle, der nævnte noget om, at der var ting på grunden, der var i uoverensstemmelse med lovgivningen. Da vi ikke hørte mere til sagen vedr. de omkringliggende bygninger, gik vi ud fra, at alt var i den skønneste orden og i fuld overensstemmelse med lovgivningen. Vi håber, at billederne er beviser nok på, at halvtag IKKE skæmmer ind- og udsyn, og at vi derfor kan få dispensation til dette. Indstilling: Forvaltningen fastholder at der bør meddeles afslag til halvtaget på den pågældende placering, da det ikke overholder flere af kravene i forhold til naturbeskyttelsesloven og planloven. Ejerne henviser i deres bemærkninger til en sag fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-503-00039), som de mener understøtter at halvtaget kan lovliggøres. Forvaltningen vurderer at denne sag ikke kan sammenlignes med den nærværende sag. Der er i sagen fra klagenævnet tale om en tilbygning til en driftsbygning, som ikke vil påvirke indsyn- og udsyn til gravhøjen. Der er eksisterende bebyggelse på ejendommen, der er tættere på gravhøjen end den ansøgte bygning. Der er tæt bebyggelse omkring ejendommen, som sagen omhandler. Ejendommen i den nærværende sag ligger ude i det åbne land, og er en beboelsesejendom. Forvaltningen vurderer at halvtaget virker skæmmende på indsyn- og udsyn til gravhøjen. Halvtaget og gravhøjen kan endvidere ses langt fra ejendommen. Det er en markant tilbygning, som øger den samlede bygningsmasse på ejendommen betragteligt. Den dialog ejerne har haft med NMKN i forbindelse med sagen om opførelse af deres nye hus, har forvaltningen først fået kendskab til sent i forløbet af den nuværende sag. At der har været en dialog mellem klagenævnet og ejerne, om bygningerne på ejendommen, har ikke gjort dem lovlige. De har ikke været anmeldt til kommunen tidligere og er ikke registreret i ejendommens BBR-meddelelse. I forbindelse med sagen om opførelsen af huset, har man ikke set nogen grund til, at undersøge om der skulle være nogle forhold på ejendommen, som skulle lovliggøres. Det er desuden ejers ansvar at overholde de gældende lovgivninger, og eksempelvis anmelde byggeri til kommunen inden det opføres. Side 3 af 6
Beplantning Nåletræer bag halvtaget Bag ved halvtaget, vest for den sydligste af de tidligere driftsbygninger, er der plantet en række nåletræer. Træerne står i Randers Kommune, og ses tydligt på luftfotos fra 1999 og frem. På luftfoto fra 2012, samt billede indsendt sammen med ansøgningen, ses træerne med top. Ved tilsynet i 2013 har træerne fået kappet toppen af. Ved tilsynet nævnte ejer, Jørgen Solberg, at træerne ikke ville blive højere. Plantning af en række træer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen, er ikke foreneligt med formålet med beskyttelseslinjen, idet fortidsmindets værdi som landskabselement, herunder indsyn til og udsyn fra fortidsmindet, viskes mere eller mindre bort ved beplantning. Selv om træerne er blevet topkappet, påvirker en del af træerne indsyn til og udsyn fra gravhøjen. Gravhøje ligger ofte omgivet af landbrugsarealer, hvorfor en dispensation til plantning med en række træer vil have konsekvenser for andre lignende tilfælde. Såfremt man havde søgt om en lignende beplantning på forhånd, ville man have givet afslag til en del af det ansøgte. På baggrund af ovenstående er det Randers Kommunes opfattelse, at der bør meddeles afslag til af rækken af nåletræer bag halvtaget. Da træerne er blevet topkappet, er det Randers Kommunes opfattelse at der kan gives dispensation til de træer der står bag ved den eksisterende tidligere driftsbygning, såfremt de ikke bliver højere end de er nu. Disse træer kan ikke ses fra vejen, og påvirker ikke indsynet til fortidsmindet. (Se bilag 5 i forvarslet for hvilke træer der gives hhv. afslag og dispensation til). De træer, som stod i vejen for ind- og udsyn mellem halvtag og gravhøj har vi fjernet. De resterende topkappede nåletræer forventer vi jf. bilag 7 fra Randers Kommune at få dispensation til at bibeholde i topkappet stand. De kan ikke ses fra vejen og påvirker derfor ikke indsyn til højen (se bilag C). De påvirker heller ikke udsyn fra højen i negativ retning, da de står udfor udbygningen på en af de eksisterende bygninger. Indstilling: Forvaltningen bifalder at ejerne allerede har fjernet en del af de topkappede nåletræer. Vi fastholder at de træer der skal fjernes og de træer der kan gives dispensation til efter naturbeskyttelsesloven er som angivet i bilag 5 i forvarslet. 3 frugttræer Langs med den sydlige ende af køkkenhaven, er der plantet tre frugttræer. Frugttræerne står i Randers Kommune. Træerne ses på luftfotos fra 2010 og frem. Træerne fremstår ikke markant tydelige i landskabet, og påvirker ikke indsynet til fortidsmindet væsentligt. På baggrund af ovenstående er det Randers Kommunes opfattelse, at der bør meddeles dispensation til de tre frugttræer, med det vilkår at de ikke må opnå en højde på mere end 2,5 meter. Side 4 af 6
Forvaltningen vil gerne give dispensation til de tre frugttræer ved køkkenhaven, da de ikke mener, disse påvirker ind- og udsyn til gravhøjen. Vi er heller ikke her enige. Vi mener faktisk, at af alle de punkter, Kommunerne har taget op med bygninger og træer, der tager ind- og udsyn til højen er de to af frugttræerne de eneste af disse punkter, der rent faktisk skæmmer både ind- og udsyn til højen. Vi foreslår, at vi flytter disse frugttræer, så de ikke længere er i vejen for ind/udsyn. (Se bilag D). Indstilling: Forvaltningen er enig med ejerne i, at de to af frugttræerne fremstår tydligt i landskabet, og at de påvirker ind- og udsyn til gravhøjen. Dette er blevet særlig tydeligt efter de topkappede nåletræer, som stod foran frugttræerne, er blevet fjernet. Vi ændrer derfor vores indstilling til at de to af frugttræerne, som står længst mod syd skal fjernes, mens forvaltningen fastholder at give dispensation efter naturbeskyttelsesloven til det sidste af frugttræerne, som er placeret længst mod nord. Læhegn del B Langs med den nordlige side af ejendommen, er der plantet et læhegn. Læhegnet del B ligger i Randers Kommune (se bilag 6 i forvarslet), mens del A af læhegnet ligger i Mariagerfjord Kommune. Randers Kommune vurderer at del B af læhegnet ligger i tilknytning til den eksisterende have. Jf. 18, Stk.2, punkt 2 i naturbeskyttelsesloven kræver denne del af læhegnet ikke dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Haven, med den gamle beplantning, kan ses på luftfoto tilbage fra 1965/1966 (se bilag 6 i forvarslet). Ejerne har i deres høringssvar kun kommenteret på den del af læhegnet der ligger i Mariagerfjord Kommune. Indstilling: Forvaltningen fastholder at den del af læhegnet der ligger i Randers Kommune ligger i tilknytning til eksisterende have og dermed ikke kræver en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Køkkenhave Køkkenhaven placeret med ca. 2/3 i Mariagerfjord Kommune, og ca. 1/3 i Randers Kommune. På luftfoto fra 1954-1980 ses det at køkkenhaven er anlagt på tidligere landbrugsjord i omdrift. Det må derfor antages at der har været foretaget en regelmæssig jordbehandling hvor køkkenhaven nu er placeret, hvorfor eventuelle arkæologiske lag er blevet ødelagt under denne jordbehandling. Dermed vurderes det også at anlæggelsen og opretholdesen af køkkenhaven ikke har ødelagt noget af arkæologisk værdi. Yderligere vurderes det at en køkkenhave med alm. afgrøder ikke har en væsentlig negativ påvirkning på ind- og udsyn fra højen, samt gravhøjens landskabelige værdi. På baggrund af ovenstående er det Randers Kommunes og Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at der bør meddeles dispensation til opretholdelse af køkkenhaven på den eksisterende placering. Side 5 af 6
Vi føler ikke, der er grund til at kommentere køkkenhaven yderligere, da det for det første fremgår, at jorden har været dyrket i mange år omkring højen og for det andet jf. Museumsloven er lovligt at dyrke jorden, når blot man overholder 2 m. bræmmen. Indstilling: Forvaltningen fastholder, sammen med Mariagerfjord Kommune, at der bør meddelelses dispensation efter naturbeskyttelsesloven til køkkenhaven. Afsluttende bemærkninger Forvaltningen har gennem hele forløbet forsøgt at holde ejerne grundigt opdateret om sagens fremgang og videre forløb, og finder det meget beklageligt at ejerne har opfattet det, som om de skulle forvente at få dispensation til samtlige forhold på ejendommen. Under tilsynet, som blev foretaget sammen med Mariagerfjord Kommune, er det forvaltningens opfattelse, at der var lagt en god tone fra starten af og at ingen af sagsbehandlerne på nogen måde har givet udtryk for at der kunne forventes dispensation til samtlige forhold, eller at der er blevet givet udtryk for at kommunerne vil søge på deres vegne. Det blev ligeledes gjort klart under tilsynet, at ejerne vil blive indkaldt til et møde om de forskellige forhold senere. Forvaltningen har fuld forståelse for, at sagen er hård for de pågældende ejere. Vi har sendt den skriftlige foreløbige vurdering af sagen i høring hos ejerne, så hurtigt som muligt, så vi kan få sagen afgjort og afsluttet snarest muligt. Da høringsperioden lå i ferieperioden, blev høringstiden forlænget i forhold til normal praksis. Vi beklager at ejerne har opfattet det anderledes. Side 6 af 6