Teknisk grundlag for PFA Plus i PFA Pension

Relaterede dokumenter
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Kapitel 1: De realiserede delresultater

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Teknisk grundlag for PFA Pension

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

UGESEDDEL Dette gøres nedenfor: > a LC

TLP - ORDNINGEN. for offentligt ansatte

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL

Potens regression med TI-Nspire

Eksamensopgave august 2009

Spil- og beslutningsteori

Teknisk grundlag. Skandia Livsforsikring A A/S

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

Simple udtryk og ligninger

LOS PENSION. en enkel og fleksibel løsning

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Eksponentielle Sammenhænge

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Sammenligning af Topdanmark og Nordea Liv & Pension

Grundlæggende funktioner

Matematikkens sprog INTRO

Kort om Potenssammenhænge

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION MED GODE MULIGHEDER

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Regneregler for brøker og potenser

Valg mellem forbrug og fritid og modelleringen af timebeslutningen

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget?

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

Indehaverpension, Privatpension og almindelig privat ordning

Investeringsbetingelser for Danica Balance

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

LOS PENSION en enkel og fleksibel løsning

Investeringsbetingelser for Danica Link

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

Investeringsbetingelser

Transkript:

Teknisk grundlg for PFA Plus i PFA Pension Side: f 79

8.3 Teknisk grundlg for PFA Plus Det tekniske grundlg for PFA Plus indeholder lene beskrivelse f de emner, som dskiller sig fr de nmeldte regler i den resterende del f teknisk grundlg for PFA Pension. Det tekniske grundlg indeholder således ikke beskrivelse f - Regler om genforsikring - Regler om helbredsoplysninger - Regler om overførsel f opspring i forbindelse med jobskifte Indholdsfortegnelse Produktoverblik... 7. Forsikringsdækninger... 7. Opspringsdækninger... 8.3 Investering... 8.3. Du Investerer... 8.3. PFA Investerer... 8.4 Udbetlingssikring... 8.5 KundeKpitl... 9 Beregningsprincipper... 0. Håndtering f indbetling... 0.. Engngsindbetlinger og overførsler til PFA Plus... 0. Vlør... 0.3 Opspring... 0.4 Timingsfond / Eliminering f investeringsrisiko....5 Indbetlingssikring....6 Udbetlingssikring....6. Fuld tilknytning f udbetlingssikring....6. Grdvis tilknytning f udbetlingssikring....6.3 Udbetlingssikring for livspension... 3.6.4 Udbetlingssikring kn frvælges... 3.6.5 Ændring f udbetlingssikringen... 3.7 Opspringssikring... 3.8 KundeKpitl... 4 Side: f 79

.9 PAL... 4.0 Omkostninger... 4.0. Service & Rådgivning... 4.0.. Omkostninger til Letpension/pengeinstituttet... 5.0. Specifikke serviceydelser... 5.0.3 Opspring... 5.0.4 Hndler... 5.0.5 Administrtion f udbetlingssikring... 6.0.6 Forsikringsdministrtion... 6.0.7 Betling til bsiskpitlen... 6.0.8 Provision til mægler... 6. Risikooverskud... 6. [Udgået]... 6.3 Indbetlingspuse... 6.4 Indbetlingsfri pensionsordning... 6.5 Overførsler fr PFA Plus... 7.6 Værdi ved ophævelse f pensionsordningen... 7.6. Generelle regler for opgørelse f værdien ved ophævelse... 7.6. Frdrg for kursværn... 8.7 Priser på forsikringsdækninger og indbetlingssikring... 8.7. Prisberegning... 8.7.. Individuelt beregnet Grundpris... 9.7.. Solidrisk beregnet Grundpris... 9.7. Erfringstrifering... 0.7.3 Erhvervssmmensætning....7.4 Forfld....7.5 Merpris for risikooverskud....7.6 Frivillige forsikringsdækninger....7.7 Forsikringer uden opspring....7.8 Krensperiode (ved indbetlingssikring)....7.9 Generel prisjustering....7.0 Fginvliditet (ved indbetlingssikring)... Side: 3 f 79

.8 Overlevelsesgevinst under opspring....9 Overlevelsesgevinst under nedspring... 3.0 Regler for beregning og fordeling f overskud til forsikringstgerne for pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente... 3.0. Generelt... 3.0. Reliseret resultt og fordeling herf... 4.0.3 Tilstræbt driftsherretillæg... 5. Regulering f indbetlingssikring... 5. Udbetlingsprincipper... 6.. Fstsættelse f udbetlingsniveu for opspring i profil A og B med udbetlingssikring 7 3 Dækninger... 8 3. Overblik over dækninger... 8 3.. Dækninger der tegnes som Syge- og Ulykkesforsikring... 8 3.. Dækninger der tegnes som livsforsikring... 8 3. Beskrivelse f dækninger tegnet som livsforsikring... 30 4 Grundlget for beregning f livsforsikringshensættelser... 3 4. Livsforsikringshensættelsen... 3 4. Diskonteringsrente... 3 4.3 Grundlgselementer for mrkedsværdigrundlget... 3 4.3. [Udgået]... 3 4.3. [Udgået]... 3 4.3.3 [Udgået]... 3 5 Stsbilg... 3 5. Stser vedrørende mrkedsværdigrundlget... 3 5. Stser vedrørende Priser på forsikringsdækninger og indbetlingssikring... 3 6 Bilg: Regler for integrtion og interpoltion... 35 6. Integrtion... 35 6. Interpoltion... 35 7 Bilg: Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer og investeringsprofil A, B, C eller D... 36 8 Bilg: Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente... 40 Side: 4 f 79

9 Bilg: Ordbog... 45 0 Bilg: [Udgået]... 46 Bilg: [Udgået]... 47 Bilg: Beskrivelse f dækninger tegnet som livsforsikring... 48. Anvendte funktioner... 48.. Alder... 48. Modeller og Formler... 48.3 Beskrivelse f dækninger... 50.3. Forsikringsdækninger ved død uden reserveopbygning/-fsættelse... 50.3.. Dækning 50: Livsforsikring løbende udbetling... 50.3.. Dækning 503: Opspringssikring f livsvrig Livspensionsopspring... 5.3..3 Dækning 504: Børnepension løbende, obligtorisk... 5.3..4 Dækning 505: Børnepension løbende, frivillig... 53.3..5 Dækning 506: Børnepension engngsbeløb, obligtorisk... 53.3..6 Dækning 507: Børnepension engngsbeløb, frivillig... 53.3..7 Dækning 508: Opspringssikring f tidsbegrænset Livspensionsopspring... 53.3..8 Dækning 707f: Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension... 54.3..9 Dækning 708f: Ophørende ægtefælle-/smlever-pension... 55.3. Opspringsdækninger... 56.3.. Dækning 60: Kpitlpension... 56.3.. Dækning 60: Rtepension... 57.3..3 Dækning 603: Livspension tidsbegrænset... 57.3..4 Dækning 604: Livspension livsvrig... 57.3..5 Dækning 605: Opst Livspension tidsbegrænset... 58.3..6 Dækning 606: Opst Livspension livsvrig... 58.3.3 Forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/-fsættelse... 58.3.3. Dækning 704: Opst Ægtefælle- / smlever-pension med opst risiko... 58.3.3. Dækning 705: Opst enkelt-livs rverente med opst risiko... 59.3.3.3 Dækning 706: Opst to-livs rverente med opst risiko... 60.3.3.4 Dækning 707o: Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering... 6 Side: 5 f 79

.3.3.5 Dækning 708o: Ophørende ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering... 6.3.4 Indbetlingssikring og opspring... 63.3.4. Dækning 90, 90, 908 og 9-96: Indbetlingssikring f opspring ved tb f erhvervsevne.... 63.3.4. [Udgået]... 64.3.4.3 [Udgået]... 64.3.4.4 [Udgået]... 64.3.4.5 [Udgået]... 64.3.4.6 [Udgået]... 64.3.4.7 [Udgået]... 64 3 Bilg: Stser vedrørende Omkostninger... 65 3. Stser vedrørende Service & Rådgivning... 65 3. Stser vedrørende Specifikke serviceydelser... 69 3.3 Stser vedrørende Opspring... 7 3.4 Stser vedrørende Hndler... 7 3.5 Stser vedrørende Administrtion f udbetlingssikring... 7 3.6 Stser vedrørende Forsikringsdministrtion... 7 3.7 Stser vedrørende Betling til bsiskpitlen... 7 3.8 Stser Letpension/pengeinstituttet... 73 4 Bilg: Stser vedrørende Dækninger og generelle stser... 74 4. Stser vedrørende Dækninger... 74 4. Generelle stser... 78 Side: 6 f 79

Produktoverblik PFA Plus er et pensionsprodukt med mulighed for tilknytning f forsikringsdækninger, hvor opspringen kn investeres i mrkedsrente, gennemsnitsrente eller en kombintion herf. Nærværende fsnit inklusiv underfsnit indeholder et overblik over produktet. I de efterfølgende fsnit uddybes produktets egenskber. PFA Plus er ikke omfttet f Bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Teknisk grundlg for PFA Plus er ikke grnteret. Det betyder, t det tekniske grundlg kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. For opspringsdækninger og for forsikringsdækninger med reserveopbygning/-fsættelse ved død (f ægtefællepension) kn pensionskunden vælge t tilknytte udbetlingssikring. De nmeldte stser er fstst ud fr en forudsætning om, t der ikke efterfølgende skl ske fordeling f et eventuelt overskud. Der tilskrives derfor ikke bonus på produktet. Der er dog mulighed for t tilknytte risikooverskud mod t der betles en merpris, jf. fsnit.. Endvidere gælder der særlige regler om fordeling f bonus for opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente. Som følge f, t det tekniske grundlg ikke er grnteret, kn de nmeldte stser ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. Ændringerne hr virkning for såvel nytegning som eksisterende pensionskunder på produktet. Dog kn llerede tilknyttet udbetlingssikring som udgngspunkt ikke nedsættes, se dog punkt.6. Ændring f forsikringsdækninger, pensionsvilkår, grundlg og stser kn ske i henhold til de til enhver tid gældende pensionsvilkår for pensionsordningerne og/eller en eventuel smrbejdsftle mellem en virksomhed eller orgnistion og PFA Pension, som pensionsordningen er omfttet f. Ændringen vil ske i overensstemmelse med informtionsbekendtgørelsen mv. Alle stser fremgår f Bilg 5 Stsbilg. Der findes en ordbog over nvendte ord i Bilg 9.. Forsikringsdækninger Forsikringsdækningerne kn indtil strt f første løbende udbetling lene tegnes med nturlig præmie. Denne kn fstsættes med individuel prisberegning eller med solidrisk prisberegning. Der kn tegnes dækning ved død, tb f erhvervsevne, kritisk sygdom smt forsikring f helbred. Tb f erhvervsevne, kritisk sygdom og forsikring f helbred tegnes som Syge- og Ulykkesforsikring. For en pensionsordning som ikke er nået dtoen for første løbende udbetling, men hr opspring i skttekoder forskellig fr og 9 tilknyttes en dødsdækning (Dækning 50) på DødsdækningBeløb, hvis der ikke findes ndre forsikringsdækninger (herunder præmiefritgelse) tilknyttet ordningen. Side: 7 f 79

. Opspringsdækninger Opspring kn ske på skttekode (livsvrig livspension og ægtefælle-/smleverpension), skttekode (rtepension), skttekode 3 (kpitlpension), skttekode 33 (ldersopspring) og skttekode 9 (tidsbegrænset livspension). Alle opspringsformer kn ligeledes oprettes på skttekode 7 (uden frdrgsret). Til den del f den ftlte indbetling, som nvendes til opspring, kn der knyttes ret til hel eller delvis indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne. Den nturlige præmie for denne kn beregnes med individuel prisberegning eller med solidrisk prisberegning. Indbetlingssikring på opspringen tegnes som livsforsikring..3 Investering Der tilbydes i PFA Plus to forskellige investeringskoncepter, Du Investerer og PFA Investerer. Opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente er implementeret som en særskilt investeringsprofil i konceptet PFA Investerer, jf. fsnit.3., og vil derfor flere steder i det følgende være beskrevet som sådn..3. Du Investerer PFA Pension stiller en række interne og eksterne fonde til rådighed i Du Investerer. Pensionskunden kn ud fr de udbudte fonde selv foretge sine investeringsvlg..3. PFA Investerer Alterntivt kn pensionskunden vælge t overlde investeringsvlget til PFA Pension i PFA Investerer. Under PFA Investerer er der fem mulige investeringsprofiler: A, B, C, D og G. Investeringsprofilerne A, B, C og D benyttes til opspring i mrkedsrente og bygger på en livscyklustnkegng, hvor den investeringsmæssige risiko nedtrppes med lderen. Investeringsprofil A hr den mindste investeringsrisiko efterfulgt f profil B, C og D. Opspring i disse profiler er omfttet f bestemmelserne i Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer og investeringsprofil A, B, C eller D, jf. Bilg 7. Profil G benyttes til opspring i gennemsnitsrente. Opspring i Profil G forrentes i overensstemmelse med Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente, jf. Bilg 8..4 Udbetlingssikring For pensionskunder med investeringskonceptet PFA Investerer er det muligt t tilknytte udbetlingssikring til opspring i profilerne A, B og G. Side: 8 f 79

Udbetlingssikringen tilknyttes for profilerne A og B grdvist fr 0 år før den ønskede udbetlingsstrt. For profil G tilknyttes udbetlingssikring ltid fuldt ud fr pensionsordningens oprettelse til den ønskede udbetlingsstrt..5 KundeKpitl Pensionskunder med investeringskonceptet PFA Investerer hr mulighed for t få tilknyttet KundeKpitl. Side: 9 f 79

Beregningsprincipper. Håndtering f indbetling Af den smlede indbetling betles først evt. AMB, herefter betles pris for forsikringsdækninger og omkostninger, herunder evt. ftlt provision til mægler. Den resterende del f indbetlingen nvendes som indbetling til opspringen inkl. Individuel KundeKpitl. Indbetling til opspringen = Indbetling - AMB - Omkostninger - Pris for forsikringsdækninger Hvis indbetlingen ikke er tilstrækkelig til t dække pris for forsikringsdækninger og omkostninger, trækkes det mnglende beløb i opspringen ekskl. Individuel KundeKpitl... Engngsindbetlinger og overførsler til PFA Plus Indbetlinger i form f engngsindbetlinger og overførsler til PFA Plus benyttes ikke til betling f pris for forsikringsdækninger og omkostninger, der ikke er relteret til indbetlingen.. Vlør Er der ftlt indbetling, er pensionsordningens hovedforfldsdto årets første ordinære forfldsdto for indbetling. Er der ikke ftlt indbetling, er det ltid. jnur. Det gælder for både den månedlige pris for forsikringsdækninger og den månedlige pris for de ikkeopspringsrelterede omkostninger, t de får vlørdto, når den månedlige indbetling foretges på pensionsordningen. Hvis indbetlingen udebliver, trækkes prisen for forsikringsdækninger og omkostninger fr opspringen i den efterfølgende måned. PFA Pension giver fkstkompenstion, hvis forskellen på en indbetlingskvitteringsdto og dtoen for, hvornår indbetlingen modtges på pensionsordningen, er på KompPr hndelsdge eller mere. Kompenstionen svrer til fkstet i perioden fr kvitteringsdtoen plus KompPr hndelsdge frem til indbetlingen modtges på pensionsordningen, hvd enten dette er negtivt eller positivt, og den tilskrives i forbindelse med indbetlingen..3 Opspring Ved Opspring (inkl. evt. Individuel KundeKpitl) forstås den retrospektivt beregnede værdi f indbetlinger til opspringen, udbetlinger fr opspringen, pris for forsikringsdækninger som ikke er betlt f evt. indbetling, omkostninger som ikke er betlt f evt. indbetling, fkst fr investeringsvlg smt sktter og fgifter. Opspringen tilskrives fkst svrende til fkstet i de vlgte investeringer og kn beregnes ved fremførelse som: Side: 0 f 79

Opspring (t) = Opspring (t-) + Indbetling til opspringen - Udbetlinger fr opspringen - Pris for forsikringsdækninger, som ikke er betlt f evt. indbetling - Omkostninger, som ikke er betlt f evt. indbetling + Afkst fr investeringsvlg Sktter og fgifter. Individuel Kundekpitl plceres dog ikke i fonde, men forrentes i overensstemmelse med regultivet for KundeKpitl, jf. fsnit.8..4 Timingsfond / Eliminering f investeringsrisiko For t undgå t overførsel fr gennemsnitsrente til PFA Plus investeres på et ugunstigt tidspunkt, hr opspreren i visse tilfælde mulighed for t ftle, t investeringen i fondene fordeles over en kortere periode. Ved overførsel f opspring fr gennemsnitsrente i PFA til PFA Plus kn timingspct % f overførslen plceres i en særlig timingsfond, hvorfr opspringen i timingsfrekvens- lige store dele med timingsvrighed dges mellemrum overføres til den lmindelige opspring i henhold til investeringsvlget. Timingsfonden forrentes med en fst årlig rente på timingsrente % p.. før PAL. Opspreren kn på et hvert tidspunkt bede om, t få den resterende del f opspringen i timingsfonden investeret i henhold til investeringsvlget mod betling f et trnsktionsgebyr på timingsophør kr..5 Indbetlingssikring Hvis hel eller delvis indbetlingssikring er trådt i krft, vil opspringen løbende blive tilført et beløb svrende til den indbetlingssikrede ndel f indbetlingen til opspringen, jf. fsnit 0, hvor pris for forsikringsdækninger vil være den pris, der umiddelbrt forud for indbetlingssikringen blev betlt for forsikringsdækningerne. Når indbetlingssikringen er trådt i krft, bliver indbetlingssikring til opspringsdækningen reguleret med en fst årlig reguleringssts. Reguleringsstsen kn hve værdien 0. I prisen for indbetlingssikring til opspringsdækningen bliver reguleringen f indbetlingssikring på opspringsdækningen indregnet..6 Udbetlingssikring Pensionskunder med investeringsprofil A eller B i PFA Investerer hr mulighed for t få tilknyttet udbetlingssikring, når der er 0 år eller mindre til den ønskede udbetlingsstrt. For opspring i investeringsprofil G i PFA Investerer (PFA Plus med gennemsnitsrente) tilknyttes udbetlingssikring ltid fr oprettelsestidspunktet, og for denne profil kn udbetlingssikring ikke frvælges. Side: f 79

Der kn ikke tilknyttes udbetlingssikring til opspring i investeringsprofil C eller D i PFA Investerer eller til opspring i Du Investerer eller Individuel KundeKpitl. Tilknytning f udbetlingssikringen i investeringsprofil A eller B sker ved grdvis tilknytning, jf. fsnit.6., og udbetlingssikringen reguleres ikke yderligere efter pensionering. For investeringsprofil G sker tilknytningen ltid fuldt ud, og efter pensionering sker yderligere løbende regulering, jf. fsnit.6.. Udbetlingssikring omftter opspringsdækninger og forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/-fsættelse, jf. fsnit 3.., dog er ægtefællepensionerne 707o og 708o som eventuelle dækninger først omfttet fr og med forsikredes lderspensionering. Der gælder endvidere særlige regler for livspensioner, jf. fsnit.6.3. Ved beregning f udbetlingssikring nvendes for profil A hhv. B hhv. G den tekniske rente Rente_A hhv. Rente_B hhv. Rente_G. En ændring f disse stser hr lene betydning for udbetlingssikring knyttet til efterfølgende indbetlinger og efterfølgende tilknytning f udbetlingssikring. En ændring f disse stser kn ikke medføre nedsættelse f udbetlingssikring, der llerede vr tilknyttet inden ændringen..6. Fuld tilknytning f udbetlingssikring Fuld tilknytning f udbetlingssikring er kun muligt for investeringsprofil G i PFA Investerer. Ved fuld tilknytning f udbetlingssikring tilknyttes der udbetlingssikring for lle indbetlinger til opspringen i tkt med, t de tilføres opspringen (eksklusiv Individuel KundeKpitl). Niveuet for udbetlingssikringen reguleres også løbende under nedspring, dvs. efter policen er strtet udbetling (lderspension). Ved hver justering tilknyttes yderligere udbetlingssikring svrende til det beløb, hvormed nettoopspringen overstiger værdien f den llerede tilknyttede udbetlingssikring, opgjort på det gældende grundlg for tilknytning f udbetlingssikring. Udbetlingssikringen kn ikke nedsættes ved disse løbende justeringer..6. Grdvis tilknytning f udbetlingssikring Grdvis tilknytning f udbetlingssikring er kun muligt for investeringsprofil A og B i PFA Investerer. Grdvis tilknytning f udbetlingssikring kn tidligst ske fr 0 år før den ønskede udbetlingsstrt. Der tilknyttes udbetlingssikring for lle fremtidige indbetlinger til investeringsprofil A eller B i PFA Investerer i tkt med, t de tilføres opspringen (eksklusiv Individuel KundeKpitl). Hvis udbetlingssikring tilvælges inden 0 år før den ønskede udbetlingsstrt, vil der 9 år før den ønskede udbetlingsstrt blive tilknyttet udbetlingssikring svrende til /0 f opspringens værdi i investeringsprofil A eller B i PFA Investerer reduceret med værdien f den ønskede opspringssikring og rverente (se fsnit.7) smt ikke-fregnet skyldig PAL-skt (i den resterende del f dette fsnit benævnt nettoopspringen ). Hvert efterfølgende år vil der blive tilknyttet udbetlingssikring svrende til /(X+) f den resterende del f nettoopspringen uden udbetlingssikring, hvor X er ntl år før den ønskede udbetlingsstrt. Side: f 79

Hvis der er mindre end 0 år til den ønskede udbetlingsstrt, når udbetlingssikringen tilvælges, bliver der tilknyttet udbetlingssikring svrende til (0-X)/0 f opspringens værdi i investeringsprofil A eller B i PFA Investerer, hvor X er ntllet f hele år til den ønskede udbetlingsstrt. Hvert efterfølgende år vil der blive tilknyttet udbetlingssikring svrende til /(Y+) f den resterende del f nettoopspring uden udbetlingssikring, hvor Y er ntl år før den ønskede udbetlingsstrt. Vælger pensionskunden t overføre opspring til investeringsprofil A eller B i PFA Investerer, efter t tilknytningen f udbetlingssikring er påbegyndt, vil der umiddelbrt efter overførslen blive tilknyttet udbetlingssikring svrende til (0-X)/0 f det overførte beløb, hvor X er ntllet f hele år til den ønskede udbetlingsstrt..6.3 Udbetlingssikring for livspension For udbetlingssikring på livspension i investeringsprofil A eller B vil det sikrede niveu for udbetlingerne kun være gældende for en periode d gngen. På det tidspunkt, hvor udbetlingerne begynder, bliver det sikrede niveu beregnet for de første 0 år. 5 år efter t udbetlingerne er begyndt, bliver det sikrede niveu beregnet for den 5-års periode, der følger umiddelbrt efter den nævnte 0-års periode. Herefter beregnes det sikrede niveu for udbetlingerne hvert 5. år for en yderligere 5-års periode. Dette gælder ikke for investeringsprofil G, hvor udbetlingssikringen reguleres løbende, jf. fsnit.6...6.4 Udbetlingssikring kn frvælges Hvis pensionskunden frvælger udbetlingssikringen, bortflder l eventuelt eksisterende udbetlingssikring, og opspringen bliver geninvesteret i overensstemmelse med den vlgte investeringsprofil..6.5 Ændring f udbetlingssikringen Ved skift til en nden investeringsprofil, ændringer f den ønskede udbetlingsstrt, ændringer f den ønskede udbetlingsperiode eller til-/frvlg f rverente og/eller ægtefællepension bortflder hele den tilknyttede udbetlingssikring. Der beregnes og tilknyttes herefter en ny udbetlingssikring, hvis pensionskunden er berettiget til det efter de pågældende ændringer. Udbetlingssikringen kn nedsættes, hvis opspringen reduceres som følge f betling for forsikringsdækninger smt omkostninger. Dette gælder specielt også for indbetlingsfri pensionsordninger. Udbetlingssikringen nedsættes forholdsmæssigt, hvis pensionskunden ophæver opspringen delvist, og den bortflder ved fuld ophævning f opspringen..7 Opspringssikring Pensionskunder med opspring til livspension hr mulighed for t få tilknyttet opspringssikring. Opspringssikringen kn oprettes som en kombintion f en opspringssikring f livsvrig eller tidsbegrænset livspension, der kn sikre en ndel f opspringen, og en livsforsikring med løbende udbetling, som sikrer resten. Alterntivt kn pensionskunden sikre opspringen lene ved hjælp f en livsforsikring med løbende udbetling. Side: 3 f 79

Værdien f opspringssikringen f tidsbegrænset og livsvrig livspension vil ved dødsfld inden den ønskede udbetlingsstrt blive konverteret til en opst rverente, som de efterldte kn vælge t få udbetlt som et engngsbeløb..8 KundeKpitl Se fsnit 3.6 i Teknisk Grundlg for PFA Pension vedr. KundeKpitl i PFA Plus. Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt i PFA Plus for profil A, B, C og D fremgår f Bilg 7. Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt i PFA Plus med gennemsnitsrente fremgår f Bilg 8..9 PAL Der fregnes pensionsfkstskt (PAL) i overensstemmelse med pensionsfkstbesktningsloven. Sktten beregnes med udgngspunkt i fkstet for opspringen, idet der dog kn frdrges evt. hndelsomkostninger, indløsningsfrdrg og emissionstillæg..0 Omkostninger Omkostningerne er splittet op i en række delelementer, og hvert pensionsbevis vil være omfttet f smtlige delelementer..0. Service & Rådgivning For hver f slgsknlerne direkte betjente, mæglerbetjente og rbejdsmrkedspensionsordninger er der defineret en række service- og rådgivningsmoduler, der omftter en obligtorisk servicepkke og nogle tilvlgsmoduler, som virksomhedskunden kn tilkøbe efter behov. Prisen for modulerne fstsættes som udgngspunkt én gng årligt og fhænger f en række kriterier, jf. Stsbilg. Den enkelte virksomhedskunde kn vælge mellem følgende opkrævningsmetoder: Pris som procent f indbetling Pris som procent f opspring Pris som et fst månedligt kronebeløb En kombintion f ovenstående Virksomhedskunden kn vælge, om lle medrbejderne skl betle for lle virksomhedens moduler, eller kun for de moduler, den enkelte medrbejder er omfttet f. Der er mulighed for t omkostningsbelste forskelligt på forskellige ndele f indbetlingen og/eller opspringen i form f trinvis fldende omkostningsstser. For opkrævning som procent f opspringen kn der fstsættes et minimums- og et mksimumsbeløb. For indbetlingsfri pensionsordning, pensionskunder uden firmpensionsordning og pensionsordninger under udbetling er opkrævningsmetoderne bestemt, d der ingen vlgfrihed er på opkrævningsmetode og rådgivningskoncept, jf. Stsbilg. Side: 4 f 79

Omregningen fr prislisten med priser pr. modul til priser i henhold til den vlgte opkrævningsform sker for hver virksomhedskunde/kundetype for sig. Mindre virksomhedskunder eller koncerner kn vælge t få fælles beregning f opkrævningspriser. Priserne genberegnes som udgngspunkt årligt, men PFA Pension kn ftle med den enkelte virksomhedskunde, t priserne gælder for en længere periode end et klenderår. Den opkrævede pris kn ftles ændret i forhold til, hvd der beregnes ud fr listepriserne. For overførsler til PFA Plus vil der ikke blive beregnet omkostninger til PFA som procent f indbetling, når der er tle om (koncern-)interne overførsler, eller hvis overførslen indbetles på en pensionsordning, hvor der er en ftle om løbende indbetlinger..0.. Omkostninger til Letpension/pengeinstituttet Pensionskunder som tegner gennem Letpension betler omkostninger for Service & Rådgivning til PFA og til pengeinstituttet. Fordelingen til pengeinstituttet sker efter reglerne i Lov om forsikringsformidling. Pengeinstituttet kn ftle lvere omkostninger med pensionskunden, end de i stsbilget ngivne vedrørende Letpension/pengeinstituttet. PFA trækker omkostningerne til PFA og pengeinstituttet i de indbetlte beløb og i depotet. Omkostningerne består f en årlig bsisomkostning smt omkostninger på indbetlingerne og depotet, jf. stsbilg..0. Specifikke serviceydelser Der opkræves en konkret betling i forbindelse med en række specifikke serviceydelser på en kundeftle. I stsbilget findes de forskellige typer serviceydelser og priserne herfor. Priserne vurderes årligt og fhænger f en række kriterier, jf. Stsbilg. En virksomhedskunde kn vælge solidrisk betling for nogle f de specifikke serviceydelser, hvorefter der ikke opkræves ved udførelse f disse serviceydelser. De berørte serviceydelser fremgår f stsbilget. PFA kn ftle med den enkelte virksomhedskunde, t priserne gælder for en længere periode end et klenderår. Den opkrævede pris kn ftles ændret i forhold til, hvd der fremgår f stsbilget..0.3 Opspring Betling for dministrtion f opspringen beregnes f størrelsen f opspringen, jf. Stsbilg..0.4 Hndler I forbindelse med køb og slg i investeringskonceptet Du Investerer vil der blive trukket kurtge, jf. Stsbilg. Side: 5 f 79

.0.5 Administrtion f udbetlingssikring Prisen for dministrtion f udbetlingssikring bliver beregnet ud fr opspringen i de koncepter, hvortil der er knyttet udbetlingssikring fr det tidspunkt, hvor udbetlingssikringen tilknyttes, jf. Stsbilg..0.6 Forsikringsdministrtion Prisen for t dministrere forsikringsdækningerne betles selvstændigt for hver forsikringsdækning, der er på pensionskundens pensionsbevis, jf. Stsbilg..0.7 Betling til bsiskpitlen Betling til bsiskpitlen beregnes f hele opspringen ekskl. Individuel KundeKpitl, jf. Stsbilg..0.8 Provision til mægler Udover ovenstående omkostninger vil PFA opkræve eventuelt honorr hos den enkelte pensionskunde, som er ftlt mellem virksomhedskunden og forsikringsmægleren. PFA vil videresende honorret til forsikringsmægleren.. Risikooverskud Regler for risikooverskud nmeldes inden det tges i brug.. [Udgået].3 Indbetlingspuse For pensionsordninger hvor indbetlingen mngler eller er stoppet, vil pensionsordningen blive st på indbetlingspuse i en given periode (fstst efter ftle). Forsikringsdækningerne opretholdes, og prisen for forsikringsdækningerne smt omkostninger trækkes i opspringen ekskl. Individuel KundeKpitl. Ved udløb f perioden med indbetlingspuse omskrives pensionsbeviset til en indbetlingsfri pensionsordning..4 Indbetlingsfri pensionsordning Ved omskrivning til indbetlingsfri pensionsordning overgår pensionsordningen til de pensionsvilkår, priser mv., PFA Pension tilbyder indbetlingsfri pensionsordninger. Pensionsordningen mister derved bindingen til en eventuel smrbejdsftle, som den blev oprettet på. Investeringsvlgene bevres så vidt muligt, som de vr umiddelbrt før overgngen til indbetlingsfri pensionsordning. Ved overgng til indbetlingsfri pensionsordning bortflder lle forsikringsdækninger, og herefter oprettes en dødsdækning (Dækning 50) på DødsdækningBeløb, hvis der ikke llerede er tilknyttet en sådn til ordningen. Side: 6 f 79

Hvis den indbetlingsfrie pensionsordningsværdi er lvere end IndbetlingsfriPensionsordning_grænse, vil pensionsbeviset utomtisk blive ophævet..5 Overførsler fr PFA Plus Når en overførsel ud f PFA Plus opgøres, sker det ud fr de gældende hndelskurser på vlørtidspunktet for overførslen og under hensyntgen til eventuelle hndelsrelterede omkostninger. Der trækkes evt. ikke-fregnede omkostninger og pris for forsikringsdækninger smt en overførselsomkostning, jf. Stsbilg. Hvis overførslen finder sted senest 3..009, fregnes den ikke-fregnede pensionsfkstskt. Er sktten negtiv, refunderer PFA Pension den negtive skt. Hvis overførslen finder sted..00 eller senere, overføres den ikke-fregnede pensionsfkstskt smmen med opspringen..6 Værdi ved ophævelse f pensionsordningen.6. Generelle regler for opgørelse f værdien ved ophævelse Når værdien ved ophævelse f pensionsordningen beregnes, sker det ud fr en opgørelse f opspringen ekskl. Individuel KundeKpitl på de gældende hndelskurser på vlørtidspunktet for ophævelsen og under hensynstgen til eventuelle hndelsrelterede omkostninger. Eventuel udbetlingssikring påvirker ikke værdien ved ophævelse. Der frtrækkes evt. ikke-fregnede omkostninger, pris for forsikringsdækninger smt overførselstillæg givet ved overførsel fr PFA gennemsnitsrente inden 9. ugust 03 og inden for de seneste 3 år forud for ophævelsen. Et tidligere tildelt overførselstillæg i forbindelse med en overførsel fr PFA gennemsnitsrente foretget fr og med 9. ugust 03 kn frtrækkes med smme bsolutte beløb, som det udgjorde ved overførslen fr gennemsnitsrente ufhængig f den efterfølgende udvikling f opspringen hvis ophævelsen er omfttet f bestemmelserne om værn mod spekultion mod kollektivet i henhold til PFA s tekniske grundlg. Ved delvis ophævelse frtrækkes et overførselstillæg i begge tilfælde forholdsmæssigt. Den Individuelle KundeKpitl opgøres herefter som beskrevet i Teknisk Grundlg for PFA Pension fsnit 3.6 vedr. ophævelse. Ved ophævelsen trækkes en ophævelsesomkostning, jf. Stsbilg, dog ikke hvis ophævelsen sker som følge f en utomtisk ophævelse. Der trækkes ligeledes sktter og fgifter smt ikke-fregnet pensionsfkstskt. Hvis den ikke-fregnede pensionsfkstskt er negtiv, tillægges beløbet ordningen umiddelbrt inden ophævelsen i overensstemmelse med pensionsfkstbesktningsloven. Side: 7 f 79

.6. Frdrg for kursværn For pensionsordninger med opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente foretges endvidere frdrg for kursværn i henhold til nedenstående regler. Stsen for kursværn fstsættes som den til enhver tid gældende nmeldte sts for kursværn, der gælder for den rentegruppe f forsikringer under kontribution, som indeholder de nytegnede forsikringer under kontribution. Frdrg for kursværn udgør Frdrg_kurs = - min(sts; 0) / ( P PAL ) * O, hvor O betegner opspringen, og Sts betegner den ovenfor nævnte sts for kursværn. Frdrget for kursværn betrgtes som et bruttofrdrg før PAL, således t min(sts;0) udtrykker, hvd der trækkes efter PAL for forsikringer, der er fuldt PAL-pligtige. Der foretges frdrg for kursværn ved ophævelse, overførsler til ndre profiler eller investeringskoncepter i PFA Plus, PFA Sorrneq, smt ved overførsel til ndet selskb, både udenfor og i henhold til jobskifteftlen. Der foretges ikke frdrg for kursværn for Individuel KundeKpitl. Frdrg_kurs sættes ltid til 0 ved hel eller delvis udbetling f kpitlpension fr og med den ftlte pensioneringsdto..7 Priser på forsikringsdækninger og indbetlingssikring.7. Prisberegning Prisen for forsikringsdækninger og indbetlingssikring bygger på -årige nturlige præmier. Det gælder unset, om priserne bygger på individuel beregning, eller om priserne bygger på gruppepriser i form f solidriske priser. Både individuelle og solidriske forsikringspriser fstsættes med fsæt i en Mkropris, der er fstst på bestndsniveu. Denne Mkropris korrigeres på virksomhedsniveu, orgnistionsniveu eller lignende til en Mikropris ud fr Erfringstrifering Erhvervssmmensætning Forfld Merpris for risikooverskud Frivillige forsikringsdækninger Side: 8 f 79

Forsikringer uden opspring Krensperiode (ved indbetlingssikring) Fginvliditet (ved indbetlingssikring) Mkroprisen kn justeres vi fktoren Generel prisjustering PFA Pension kn ftle en pris for forsikringsdækningerne og indbetlingssikringen med den enkelte virksomhedskunde, der er forskellig fr, hvd der fstsættes ud fr ovenstående. Vi kn smtidig ftle med den enkelte virksomhedskunde, t de betlte solidriske priser vil være gældende længere end et klenderår..7.. Individuelt beregnet Grundpris Mkroprisen betegnes også som Grundprisen. Den månedlige pris svrer til / f den beregnede Grundpris, og prisen er konstnt indtil næste hovedforfldsdto. Ved ændringer og nytegning på en dto, som ikke er pensionsordningens hovedforfldsdto, beregnes Grundprisen per hovedforfldsdtoen, og der betles månedligt for den relevnte periode. De beregnede priser for forsikringsdækning og indbetlingssikring på forsikringsdækningen korrigeres for periode kortere end en måned ud fr, t lle måneder hr en længde på 3 dge jævnfør beskrivelse i fsnit... Grundpriserne for forsikringsdækning (uden reserveopbygning) og indbetlingssikring beregnes ud fr dækningernes pssiver, jf. fsnit, og nedenstående principper. Beregningsmetoder og stser svrer til dem, der nvendes til beregning f livsforsikringshensættelser, jf. fsnit 4.5, idet der dog ikke indregnes risikomrgen. Grundprisen for forsikringsdækning per én krone dækning på pensionsordningens hovedforfldsdto for indbetling beregnes som dækningens -årige pssiv (beregnet uden indbetlingssikring) Grundprisen for indbetlingssikring f forsikringsdækninger per én krone dækning på pensionsbevisets hovedforfldsdto for indbetling beregnes som forskellen mellem dækningens -årige pssiv beregnet med hhv. uden indbetlingssikring. Prisen beregnes ufhængigt f den specifikke type indbetlingssikring og uden indregning f de korrektionsfktorer, der nvendes for de forskellige typer indbetlingssikring f opspringen (jf. næste punkt). Grundprisen for indbetlingssikring f opspring beregnes ud fr den specifikke type indbetlingssikring og de tilhørende fktorer, der også nvendes ved beregning f hensættelser.7.. Solidrisk beregnet Grundpris Solidriske forsikringsdækninger, herunder indbetlingssikring, tilbydes til en veldefineret gruppe f forsikrede. Solidriske priser fstsættes med udgngspunkt i de beskrevne årlige nturlige individuelle Grundpriser. På et hovedforfld fstsættes gruppens individuelle Grundpriser ud fr de forsikredes hele fyldte lder, køn og vlgte dækningsstørrelse. Den solidriske Grundpris opnås ved t omfordele den smlede beregnede individuelle Grundpris ud fr enten Side: 9 f 79

De vlgte dækningsstørrelser, så der opnås en pris pr. èn krone dækning Antllet f forsikrede i ordningen, så forsikrede betler smme pris ufhængig f vlgt størrelse på dækning Det ftltes med den enkelte gruppe, hvordn omfordeling skl ske i fstsættelsen f den solidriske Grundpris. Det kn smtidig ftles med den enkelte gruppe, om der i omfordelingen skl tges højde for forsikringsdækningens risikoophør og udløb, så de solidriske Grundpriser bliver fhængige herf..7. Erfringstrifering Erfringstrifering vedr. tb f erhvervsevne og indbetlingssikring f opspring: Se fsnit 4.5. Erfringstrifering vedr. dødsfldsdækning: Det forventede ntl skder regnes normlt ud fr de senest nmeldte intensiteter som nvendes til prisberegningen og er ngivet i Bilg: Stser vedrørende Dækninger og generelle stser til teknisk grundlg for PFA Plus. Der ses på ntl skder for de seneste op til 5 år. Vi nvender en Bühlmnn- Strub model med kredibilitetsvægten z til beregning f den estimerede fremtidige skdesprocent: Den estimerede fremtidige skdesprocent regnes som Sk-pct-model = Z * Sk-pct-egen + (-Z), hvor Z følger f skemet i fsnit 5.. Erfringstriferingsfktoren f erf bestemmes som f erf = Sk-pct-model. Fktoren er som udgngspunkt minimum 0,5 og mksimum,0, men kn fvige herfr, hvis det kturmæssigt vurderes mere retvisende. Hvis ntllet i ordningen er under 500 og det forventede ntl skder over 5 år er mindre end,66, sættes fktoren til. Solidriske Mkropriser korrigeres med en erfringstriferingsfktor. Denne fktor fstsættes ud fr et estimt f en ordnings fremtidige skdesniveu. Modellen til estimering f det fremtidige skdesniveu fhænger f ordningens nciennitet i PFA Plus. Hvis modellerne for erfringstrifering ikke umiddelbrt kn nvendes: I visse situtioner kn modellerne for erfringstrifering ikke umiddelbrt nvendes. Det gælder eksempelvis men ikke udelukkende i tilfælde hvor ordningen ikke tidligere hr hft forsikringsrisici knyttet til dødsfld og/eller tb f erhvervsevne, vi (på nye ordninger) ikke hr tilstrækkelige oplysninger om skder, eller hvis forsikringsforholdene hr været væsentligt nderledes, f hvis dækningerne hr været frivillige. Side: 0 f 79

I disse tilfælde nvendes erfringstriferingsmodellerne og principperne heri i det omfng, det er muligt, kombineret med pssende kturmæssige skøn og konkrete vurderinger..7.3 Erhvervssmmensætning Grundprisen er fstst ud fr forventning om, t den forsikrede erhvervsmæssigt er nst i en funktionærlignende stilling med beskæftigelse inden for dministrtion og slg. Der kn opkræves et pristillæg for forsikringsdækninger ved tbt erhvervsevne og indbetlingssikring på erhverv, som PFA Pension vurderer som mere risikobetonede. De enkelte erhverv inddeles i freklsserne -4, hvor freklsse er den mindst risikobetonede og freklsse 4 er den mest risikobetonede. En virksomhed eller nden gruppe med fælles prisfstsættelse kn vælge enten t belste forsikringsprisen for den enkelte forsikrede med tillægget for denne forsikredes konkrete erhverv eller få fstst et gennemsnitstillæg ud fr erhvervsvurderingen i gruppen, hvor det gennemsnitlige tillæg belster lle forsikrede i gruppen. Grupper der overvejende består f funktionærnstte kn betrgtes som grupper der udelukkende består f freklsse. Prisfktor for hver freklsse fremgår f Stsbilg..7.4 Forfld Hvis der er ftlt ndet end månedlig betling, korrigeres forsikringspriserne. Korrektionsfktorer fremgår f Stsbilget..7.5 Merpris for risikooverskud Metode for beregning f merpris for ret til udbetling f risikooverskud vil blive nmeldt, inden det tges i brug..7.6 Frivillige forsikringsdækninger Grundprisen er fstst ud fr en forventning om, t forsikringsdækningen er tegnet som en del f en obligtorisk firmpensionsordning. Der kn opkræves et pristillæg for forsikringsdækninger ved dødsfldsdækninger og indbetlingssikring på dødsfldsdækninger og opspring, der tegnes frivilligt Prisfktoren ( f fri ) fremgår f stsbilg..7.7 Forsikringer uden opspring Grundprisen er fstst ud fr en forventning om, t prisen for forsikringsdækninger kn opkræves ud f opspringen for forsikringskontrkter i henstnd. Der kn opkræves et pristillæg for forsikringsdækninger ved dødsfldsdækninger og indbetlingssikring på dødsfldsdækninger, for forsikringsdækninger, der tegnes for medrbejdergrupper uden opspring. Prisfktor ( f henst ) fremgår f stsbilg. Side: f 79

.7.8 Krensperiode (ved indbetlingssikring) Der er mulighed for t korrigere den solidriske Mkropris med en fktor, der fhænger f, hvor lng krensperioden er, dvs. perioden fr nedsættelse f erhvervsevnen i dækningsberettiget grd til påbegyndelse f indbetling vi indbetlingssikring. Der er mulighed for en krensperiode på 3 mdr. (k[te]=0,5), 6 mdr. (k[te]=0,50) og mdr. (k[te]=). k[te] Stsen f for krensfktoren fremgår f stsbilg fsnit 5..7.9 Generel prisjustering Der er mulighed for t korrigere Mkroprisen med en generel prisjustering. Prisjusteringen er fhængig f, om prisen vedr. forsikringsrisici er knyttet til dødsfld eller knyttet til indbetlingssikring. Stserne f pkor[te] og prisen, fremgår f stsbilg fsnit 5.. f pkor[død} for prisjusteringsfktorerne, der indgår som multipliktionsfktorer i.7.0 Fginvliditet (ved indbetlingssikring) Der er mulighed for t korrigere den solidriske Mkropris med en fktor for fginvliditet, der fhænger f hvilken fggruppe, der skl dækkes, og hvor lng dækningsperioden er. Stsen fg(te) f for fginvliditetsfktoren fremgår f stsbilg fsnit 5...8 Overlevelsesgevinst under opspring For pensionsordninger under opspring vil den del f opspringen, som ikke er omfttet f opspringssikring og som ikke overføres til en eventuel ægtefællepension ved forsikredes død, blive opskrevet med en overlevelsesgevinst. Opskrivningen sker en gng om måneden som d, udb, M Overlevelsesgevinst = ( μ / ) * (MAKS(0; O) * ( - primo S d /K), hvor μ fstsættes som beskrevet Bilg 4., d, udb, M O = Primo-sldo for opspring Ltent PAL, og hvor: For pensionsordninger uden dækningerne 707o og 708o: S d er den beløbsmæssige ndel f opspringen efter Ltent PAL, der er opspringssikret K = O For pensionsordninger med dækningerne 707o og 708o: S d er givet ved d S 707o eller S d 708o, fhængig f hvilken dækning der er tilknyttet K er det smlede pssiv, givet forsikrede og begunstigede begge er i live. Side: f 79

.9 Overlevelsesgevinst under nedspring Livspensionsopspringen vil for pensionsordninger under nedspring blive opskrevet med en overlevelsesgevinst. Opskrivningen sker en gng om måneden som Overlevelsesgevinst = d, udb, M ( μ (forsikrede) / ) * [MAKS(0; O) * ( S d /K) Y * d, udb, M ( μ (begunstigede) / ) * MAKS(0; O) * ( S d /K) d S E ] hvor μ d, udb, M (forsikrede) og μ (begunstigede) er beskrevet i Bilg 4., d, udb, M O = Primo-sldo for opspring Ltent PAL, S d er primo pssivet, givet forsikrede er død og begunstigede er i live, som er givet ved S d = S + S + S + S + S, d 704 d 705 d 706 d 707o d 708o forudst de pågældende dækninger er tilknyttet ordningen, S d er primo pssivet, givet forsikrede er i live og begunstigede er død, er S d = S d 704 + K 705 + S d 706 + S d 707o + S d 708o, forudst de pågældende dækninger er tilknyttet ordningen, K er primo pssivet, givet forsikrede og begunstigede begge er i live, og Y og d S E er henholdsvis den supplerende ydelse og primo pssivet hørende til eventuel efterpension knyttet til dækningerne 707o og 708o (jf. fsnit.3.3.4 og.3.3.5), givet forsikrede er død og begunstigede er i live. For ophørende livspension kn der ikke tilknyttes dækning 704 og 706. Pssiverne (beskrevet i.3.3) er beregnet med Rente_ hhv. Rente_9 og intensiteter μ. d, udb, M.0 Regler for beregning og fordeling f overskud til forsikringstgerne for pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente.0. Generelt Pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente (opspring i investeringsprofil G) er bonusberettigede for så vidt ngår opspringsdækninger med tilknyttet udbetlingssikring. Pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente er dog ikke omfttet f kontributionsbekendtgørelsen. Principperne for beregning og fordeling f reliseret resultt for disse ordninger fremgår f nedenstående fsnit. Side: 3 f 79

.0. Reliseret resultt og fordeling herf Den smlede opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente eksklusiv Individuel KundeKpitl investeres på smme måde som de midler, der hører til rentegruppen f forsikringer under kontribution, som indeholder nytegnede policer under kontribution. Det smlede reliserede resultt for pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente består f to dele. Den ene del beregnes som 5 pct. f indbetlingerne til opspringen i PFA Plus med gennemsnitsrente. Stsen nvendes på løbende indbetlinger, engngsindbetlinger smt overførsler fr nden pensionsleverndør. PFA Pension kn uden vrsel ændre den nævnte procentsts, herunder sætte den til nul, ved nmeldelse til Finnstilsynet. Den nden del opgøres som forskellen mellem () summen f resulttet f investeringsvirksomheden (før skt) vedrørende de ktiver, der særskilt er llokeret til opspringen, og ordningernes smlede ndel f eventuelle reguleringer direkte over blncen i henhold til 83, stk. i regnskbsbekendtgørelsen, og () summen f en teknisk beregnet forrentning f opspringen eksklusiv Individuel KundeKpitl, der fremkommer ved nvendelse f den tekniske rentests til beregning f udbetlingssikring, jf. fsnit.6, og ændringer i den kkumulerede mrkedsværdiregulering knyttet til opspringsdækninger eksklusiv ændringer foretget i medfør f reglerne for fordeling f reliseret resultt. Nedenfor følger en procesbeskrivelse f fordelingen f det reliserede resultt for pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente. Hvis det smlede reliserede resultt er positivt, udlignes eventuelle fremførte tb. Fremførte tb dækker både træk på bonuspotentiler på fripoliceydelser smt beløb ført på skyggekonti hørende til PFA Plus med gennemsnitsrente som følge f tb på disse ordninger. Udligningen for pensionsordningerne på den ene side og egenkpitl og KundeKpitl på den nden side sker med udgngspunkt i, hvorledes disse hr bidrget til dækning f tbene. Når der sker ændring i bonuspotentile på fripoliceydelser, vil fordelingen f det fremførte tb dog lt ndet lige omfordeles mellem forsikringerne på den ene side og egenkpitl og KundeKpitl på den nden side. Hvis det tilbgeværende reliserede resultt herefter er positivt, reduceres det med værdien f tilbgeværende skyggekonti pg. mnglende driftsherretillæg i tidligere år. Udligningen f skyggekontiene sker forholdsmæssigt i forhold til størrelsen på skyggekontiene, idet det tilbgeværende reliserede resultt herefter ikke kn blive negtivt. Herefter reduceres det tilbgeværende reliserede resultt med dens beregnede tilstræbte driftsherretillæg, jf. fsnit.0.3, idet det tilbgeværende reliserede resultt hermed dog ikke kn blive negtivt. Driftsherretillægget tildeles forholdsmæssigt til egenkpitlen og KundeKpitl. Tilgodehvende driftsherretillæg føres på skyggekonti. Herefter reduceres det tilbgeværende reliserede resultt med beløb der forlods er tilskrevet pensionsordningernes opspringer som rentebonus. Side: 4 f 79

Ved rentebonus forstås forskellen mellem på den ene side den tilskrevne forrentning (før skt) og på den nden side tilskrevet rente i henhold til den tekniske rentests. Der tilskrives rentebonus ufhængigt f, om de individuelle bonuspotentiler ved årets begyndelse hr været benyttet til t dække tb udover kollektivt bonuspotentile. Herefter reduceres det tilbgeværende reliserede resultt med den smlede ndel f den selskbspligtige PAL-skt. Denne ndel beregnes i overensstemmelse med PAL 8, idet kun beløb hørende til opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente indgår. Er den beregnede ndel f PAL-sktten negtiv, sættes PAL-sktten for året til 0, og det negtive beløb fremføres til modregning i den kollektive PAL-skt for ordningerne i efterfølgende år. Er det tilbgeværende reliserede resultt efter PAL-skt positivt, overføres det til et llokeret kollektivt bonuspotentile hørende til opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente. Er det tilbgeværende reliserede resultt efter PAL negtivt, trækkes beløbet i det llokerede kollektive bonuspotentile hørende til PFA Plus med gennemsnitsrente. Såfremt det kollektive bonuspotentile ikke fuldt ud kn dække det negtive beløb, reduceres pensionsordningernes smlede bonuspotentile på fripoliceydelser med det resterende negtive beløb. Såfremt det smlede bonuspotentile på fripoliceydelser ikke er tilstrækkeligt, dækkes det mnglende beløb forholdsmæssigt f egenkpitlen og KundeKpitl. Når egenkpitlen og KundeKpitl dækker en ndel f det negtive resultt, føres beløbet på de respektive skyggekonti..0.3 Tilstræbt driftsherretillæg Der fstsættes et tilstræbt driftsherretillæg, som overføres til egenkpitlen og KundeKpitl i overensstemmelse med reglerne for fordeling f reliseret resultt, jf. fsnit.0.. Driftsherretillægget beregnes som en procentndel f summen f den årets gennemsnitlige livsforsikringshensættelser for pensionsordningerne i PFA Plus med gennemsnitsrente og årets gennemsnitlige hertil llokerede kollektive bonuspotentile. Livsforsikringshensættelserne indgår med værdien før et eventuelt træk på bonuspotentile på fripoliceydelser. Stsen for driftsherretillæg svrer til den til enhver tid gældende nmeldte sts for driftsherretillæg, der gælder for den rentegruppe f forsikringer under kontribution, som indeholder de nytegnede forsikringer under kontribution.. Regulering f indbetlingssikring Det er muligt t tilkøbe Regulering f indbetlingssikring på opspring. Reguleringsstsen beregnes årligt pr.. jnur og kn være en fst procent eller en pristlsregulering. Størrelsen f pristlsreguleringen fstsættes ud fr nettoprisindekset fr Dnmrks sttistik. Reguleringsstsen i pristlsreguleringen beregnes som den procentuelle ændring i det gennemsnitlige indeks fr juli 8 måneder før reguleringen til juli 6 måneder før reguleringen og det gennemsnitlige indeks fr juli 30 måneder før reguleringen til juli 8 måneder før reguleringen. For ftler indgået før..07 gælder, t hvis den procentuelle ændring i indekset er negtiv, sker der ingen regulering f udbetlingen. Dette gælder så længe der ikke ftles ndet. Side: 5 f 79

Denne bestemmelse finder tidsubegrænset nvendelse på ktuelle ordninger med indbetlingssikring, som er tilkendt på disse vilkår. For ftler indgået efter..07 kn den procentuelle regulering fr år til år ikke overstige 5 pct. Endvidere gælder, t reguleringen kn blive negtiv. Det fremgår f pensionsvilkårene, hvilken reguleringsform der er gældende. Reguleringen fstsættes som en procentsts med én deciml. PFA forbeholder sig retten til t overgå til et lignende prisindeks uden vrsel, hvis det nvendte indeks ikke længere offentliggøres mere eller f ndre årsger ikke kn nvendes i denne smmenhæng. Prisen for pristlsregulering f indbetlingssikring fås ved nvendelse f reguleringsstsen r = r_id, jf. Bilg 4., i fsnit.3.4.. Udbetlingsprincipper For PFA Plus profil G (PFA Plus med gennemsnitsrente) fstsættes de fktiske udbetlinger, således t de svrer til den tilknyttede udbetlingssikring. De fktiske udbetlinger fstsættes for et år d gngen til det på beregningstidspunktet gældende niveu for udbetlingssikringen og ændres ikke i perioden frem til næste genberegning, unset om niveuet for udbetlingssikringen måtte ændre sig i perioden. Udbetlingen reguleres derved som udgngspunkt kun én gng årligt, og dette til det nye niveu for udbetlingssikringen på genberegningstidspunktet. Metoden til fstsættelse f de fktiske udbetlinger er ens for lle opspringsformer. For øvrig opspring i PFA Plus som rtepension, ophørende og livsvrig livspension (evt. med tilknyttet ægtefællepension og rverente), rverente smt ophørende og livsvrig ægtefællepension beregnes den månedlige udbetling som udgngspunkt én gng årligt efter udbetlingsforløbets påbegyndelse. Udbetlingerne er dermed vrible og kn stige eller flde i værdi i forbindelse med den årlige genberegning. I lle profiler beregnes de månedlige udbetlinger for det kommende år hvert år i begyndelsen f november. For nye udbetlingsforløb beregnes de månedlige udbetlinger op til tre måneder før udbetlingsstrt. De nvendte renteforudsætninger til fstsættelse f den vrible udbetling for opspringsbserede pensioner fremgår f tbellen nedenfor for opspring med og uden udbetlingssikring. De fktiske stser, der nvendes som stndrd, fremgår f tbellen med generelle stser i fsnit 4.. Der er mulighed for t ftle nvendelse f ndre stser, som fremgår f tbellen med særlige stser i fsnit 4.. Såvel stndrdstserne som de særlige stser er ugrnterede og kn til enhver tid ændres med fremdrettet virkning. Side: 6 f 79

Livspension (livsvrig) Rtepension Ophørende livspension Med udbetlingssikring (profil A og B) Rente_u Rente_u Rente_9u Uden udbetlingssikring Rente_ Rente_ Rente_9 Tbel: Udbetlingsrenter for de forskellige opspringsformer med og uden udbetlingssikring. Ved beregning f udbetlingen for livsbetingede ydelser nvendes endvidere de dødelighedsforudsætninger, som findes specificeret i fsnit. og i bilg 4. Udbetlingen beregnes ud fr de relevnte opspringsdækninger og forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/-fsættelse, der er tilknyttet pensionsordningen. For pensionsordninger, der er overtget fr Bnkpension ved fusionen pr..0.06, og som er under udbetling, vil den supplerende udbetling til eventuel efterpension tilknyttet en ægtefællepensionsdækning, jf. fsnit.3.3.4 og.3.3.5, dog ikke blive indregnet. For perioden oktober-december 06 gælder en undtgelse fr ovenstående for de pensionsordninger under udbetling, som er overgået fr en f Bnkpensions profiler -7 til PFA Plus i forbindelse med fusionen pr..0.06. De månedlige udbetlinger i de sidste tre måneder f 06 fr disse ordninger er f smme størrelse som udbetlingerne (inkl. pensionstillæg) ville hve været fr Bnkpension... Fstsættelse f udbetlingsniveu for opspring i profil A og B med udbetlingssikring For opspring med udbetlingssikring i profil A og B beregnes den fktiske årlige udbetling som udgngspunkt på bggrund f opspringens størrelse på det pågældende tidspunkt og ud fr en renteforudsætning, som overstiger den rente, der er nvendt ved beregning f det sikrede niveu. Dette betyder, t udbetlingen sædvnligvis vil overstige det sikrede niveu, og t den vil bestå f den sikrede del og f en vribel del. Hvis opspringens størrelse ved beregning f den årlige udbetling ikke er tilstrækkelig til t dække summen f den systemberegnede mrkedsværdi for det sikrede niveu og den vrible del i K udb år, nedsættes udbetlingen til det sikrede niveu. Størrelsen K udb beregnes som minimum f enhedspssivet for den pågældende udbetlingsform (beregnet under mrkedsværdintgelser) og prmeteren N udb, dvs. Kudb min( Nudb, Pssiv MV ). Prmeteren N udb findes ngivet i bilg 4. Den systemberegnede mrkedsværdi beregnes ved t nvende dødelighedsforudsætningerne fr udbetlingsgrundlget og den gældende rentekurve. Side: 7 f 79

3 Dækninger 3. Overblik over dækninger 3.. Dækninger der tegnes som Syge- og Ulykkesforsikring - Forsikringsdækninger ved Kritisk Sygdom - Forsikring f helbred - Forsikringsdækninger ved Tb f Erhvervsevne 3.. Dækninger der tegnes som livsforsikring Dækning Forsikringsdækninger ved død uden reserveopbygning/-fsættelse 50 Livsforsikring løbende udbetling 503 Opspringssikring f livsvrig Livspensionsopspring 504 Børnepension løbende, obligtorisk 505 Børnepension løbende, frivillig 506 Børnepension engngsbeløb, obligtorisk 507 Børnepension engngsbeløb, frivillig 508 Opspringssikring f tidsbegrænset Livspensionsopspring 707f Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension 708f Ophørende ægtefælle-/smlever-pension Dækning Forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/-fsættelse 704 Opst Ægtefælle- / smlever-pension med opst risiko 705 Opst enkelt-livs rverente med opst risiko 706 Opst to-livs rverente med opst risiko 707o Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering 708o Ophørende ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering Side: 8 f 79

Dækning Opspringsdækninger 60 Kpitlpension 60 Rtepension 603 Livspension tidsbegrænset 604 Livspension livsvrig 605 Opst Livspension tidsbegrænset 606 Opst Livspension livsvrig Dækning Indbetlingssikring f opspring 90 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, hel ved hlv 90 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, opfyldning 908 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, hel ved /3 og ½ ved ½ 9 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, opfyldning til 00 % 93 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, opfyldning til 70 % 94 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, hel ved /3 95 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, hel ved /3 vrigt smt førtidspension 96 Indbetlingssikring ved tb f erhvervsevne, hel ved hlv (svrer til 90) Side: 9 f 79

3. Beskrivelse f dækninger tegnet som livsforsikring Der henvises til Bilg. Side: 30 f 79

4 Grundlget for beregning f livsforsikringshensættelser 4. Livsforsikringshensættelsen Der henvises til fsnit 4 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg. 4. Diskonteringsrente Der henvises til fsnit.6.3 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg. 4.3 Grundlgselementer for mrkedsværdigrundlget Der henvises til fsnit.6.,.6.4 og.6.5 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg. 4.3. [Udgået] 4.3. [Udgået] 4.3.3 [Udgået] Side: 3 f 79

5 Stsbilg Stser vedrørende omkostninger hhv. dækninger fremgår f Bilg 3 hhv. 4. 5. Stser vedrørende mrkedsværdigrundlget Diverse stser for mrkedsværdigrundlget o 0,5 % Omkostningsstser l 0,5 % omk,l 3 % 5. Stser vedrørende Priser på forsikringsdækninger og indbetlingssikring Kredibilitetsfktor til erfringstrifering Antl medrbejdere Z [0;50[ 0,30 [50;500[ 0,50 [500;.000[ 0,60 [.000;.000[ 0,70 [.000;- 0,90 Fktor for Krensperiode (ved indbetlingssikring) f k[te] k[te] 0,5,4 0,50,07,000 Fktor for Generel prisjustering f pkor[te] f pkor[død} Side: 3 f 79

Freklsse Freklsse Prisfktor,5 3,75 4,5 Forfld Forfld Prisfktor Årlig 0,98658 Månedlig Side: 33 f 79

Fktor for Fginvliditet (ved indbetlingssikring): Erhverv Fktor Dækningsperiode for fginvliditet f fg(te) Musiker,45 5 år Kommunlt nstte tndlæger Søfrende eller fiskere, som hr sundhedsbevis i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 438 f 6. juni 005. Flyveledere med gyldigt certifikt,6 5 år, dog til forsikringens ophør, hvis forsikrede er fyldt 55 år ved fginvliditetens indtræden,40 5 år,0 5 år Advokt,0 mksimlt til udløb Sttsutoriserede revisor, registrerede revisor eller Cnd. Merc. Aud Erhverv der invliditetsmæssigt er smmenlignelige med dvokter, sttsutoriserede revisor, registrerede revisor eller Cnd. Merc. Aud Direktionsmedlemmer eller lignende ledende medrbejdere Medlemmer Hovedorgnistionen officerer i Dnmrk f f,0 mksimlt til udløb,0 mksimlt til udløb,0 mksimlt til udløb,5 3 år Fysioterpeuter,0 år Side: 34 f 79

6 Bilg: Regler for integrtion og interpoltion 6. Integrtion Til numerisk integrtion nvendes Trpez-integrtion, Lplce-integrtion eller lignende metoder. 6. Interpoltion Ved behov for t beregne værdier i ikke-heltllige ldre bruges lineær interpoltion. Der kn interpoleres i flere dimensioner. Metoden der nvendes er beskrevet i Rovtti, Borgtti & Guerrieri A Geometric Approch to Mimum-Speed n-dimensionl Continuous Liner Interpoltion in Rectngulr Grids. Hvis der er behov for t ekstrpolere, så skl der beregnes værdier i de omkringliggende hele ldre og derudfr interpoleres. n Når en funktion ( X ) f ( X, X,..., X ) F skl fstsættes ved interpoltion, så fstsættes n interpoltionsværdierne ^( X ) f ( X, X,..., X ) f således: For hvert Hvis i X = i X findes funktionsværdier hvor i X k, hvor i i i i i i X k X X i ki og hvor der findes funktionsværdi for X k og i X k i. i X m, kn der enten regnes i en dimension mindre (idet dimension i udeldes), eller i X m kun indgår i interpoltionen med en vægt på 0. Sæt ( k, k,..., kn ) Stil indgår, kn sættes til en vilkårlig værdi, d disse funktionsværdier lligevel i i i i i K og X X )/( X X ) ( k k k.,,..., n op i en rækkefølge p, p,..., pn i så i i pi pi. n Sæt (0) ( X, X,..., X ) A. k Sæt ( ) A(0) k A, idet kn i X k ændres til i i X for k i i p. :::::: Sæt A( j ) A( j), idet :::::: i X k ændres til i n Sæt n) X, X X A( k k,..., kn. i X k i for p j i. Så er interpoltionsværdierne givet ved: n f ^( X f, X,..., X p A0 * ) f A... f An p p * f An pn pn * pn *. Side: 35 f 79

7 Bilg: Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer og investeringsprofil A, B, C eller D. Lovgrundlg mv. Dette regultiv beskriver, hvorledes PFA Pension beregner og fordeler reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer i henhold til 0, stk., nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. Dette regultiv gælder ikke for PFA Plus med gennemsnitsrente.. Anmeldelse og løbende ændringer PFA Pension skl til Finnstilsynet nmelde regler for beregning og fordeling f det reliserede resultt til de forsikrede og ndre berettigede i henhold til pensionsordninger. Dette regultiv ngiver hovedtrækkene i disse regler. PFA Pension kn uden vrsel ændre disse regler og dette regultiv og PFA Pension nmelder løbende ændringer f reglerne til Finnstilsynet. Adgngen til løbende t ændre reglerne følger f pensionsvilkårene for pensionsordningerne. 3. Reliseret resultt Det reliserede resultt for pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer beregnes for hver pensionsordning som 5 pct. f indbetlingen til opspringen i investeringskonceptet PFA Investerer. Stsen nvendes på løbende indbetlinger, engngsindbetlinger smt overførsler fr nden pensionsleverndør. PFA Pension kn uden vrsel ændre den nævnte procentsts, herunder sætte den til nul, ved nmeldelse til Finnstilsynet. For policer med investeringskonceptet PFA Investerer, der er omfttet f KundeKpitl, og som fr og med. juli 0 hr modtget overførsel i løbet f året fr PFA gennemsnitsrente eller fr en nden police med investeringskonceptet PFA Investerer, defineres et yderligere reliseret resultt på 5 pct. f det smlede indestående på konceptet PFA Investerer og på Individuel KundeKpitl frtrukket det ktuelle indestående på Individuel KundeKpitl. Dette reliserede resultt opgøres i løbet f det kvrtl, hvor overførslen er foretget, og kn ikke blive negtivt. Det smlede reliserede resultt overføres fuldt ud til Individuel KundeKpitl for hver pensionsordning i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer, som er omfttet f Individuel KundeKpitl. For pensionsordninger i PFA Plus med investeringskonceptet PFA Investerer, som ikke er omfttet f Individuel KundeKpitl, indgår det smlede reliserede resultt fuldt ud i pensionsordningens opspring. Side: 36 f 79

4. Definition f KundeKpitl KundeKpitl er særlige bonushensættelser f type B i henhold til 3 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. KundeKpitl består f Individuel KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 6), og Kollektiv KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 8). KundeKpitl indgår på lige fod med egenkpitl i bsiskpitlen, som er den nsvrlige kpitl et forsikringsselskb skl hve ifølge lovgivningen. KundeKpitl skl dække dels de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels de smme tb, som egenkpitlen skl dække. KundeKpitl kn derfor blive reduceret blndt ndet ved dækning f tb på forsikringsdriften og ndre negtive poster. Risikoen for reduktion f Individuel KundeKpitl er begrænset, så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, som nævnt nedenfor i 8. En pensionsordning er omfttet f KundeKpitl, hvis det fremgår f pensionsbeviset. 5. Opgørelse f Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opgøres på følgende måde: + Individuel KundeKpitl ved periodens strt + Overførsel ( 6) + Forrentning mv. ( 7) - Dækning f tb mv. ( 4) - Udbetling ( 9 og 0) - Pensionsfkstskt ( ) = Individuel KundeKpitl ved periodens slutning 6. Overførsel til Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opbygges ved overførsel f pensionsordningernes reliserede resultter, som nævnt ovenfor i 3. Der kn lene opbygges Individuel KundeKpitl for opspring i investeringskonceptet PFA Investerer. Indbetlinger til forsikringsdækning deltger ikke i opbygningen f Individuel KundeKpitl. Allerede opbygget Individuel KundeKpitl på en pensionsordning, der er omfttet f KundeKpitl, overføres til Individuel KundeKpitl i PFA Plus ved en intern overførsel til PFA Plus. 7. Forrentning mv. f Individuel KundeKpitl I løbet f et klenderår bliver Individuel KundeKpitl forrentet med en foreløbig rente før frdrg f pensionsfkstskt, som fstsættes månedligt forud. Forrentning f Individuel KundeKpitl før frdrg f pensionsfkstskt opgøres årligt og svrer som minimum til den årlige forrentning f egenkpitlen før selskbsskt. Side: 37 f 79

Ved godkendelse f årsrpporten for PFA Pension på selskbets generlforsmling sker smtidig godkendelse f årets egenkpitlforrentning, og der foretges en korrektion f forrentningen f Individuel KundeKpitl, hvis egenkpitlforrentningen fviger fr den foreløbige rente, der er tilskrevet Individuel KundeKpitl i løbet f året. Forrentningen f egenkpitlen kn være positiv eller negtiv. Korrektionen finder sted inden udgngen f mj måned i det efterfølgende klenderår og kun for de pensionsordninger, der er i krft, når korrektionen sker. Individuel KundeKpitl knyttet til tidsbegrænset eller livsvrig livspension tilskrives endvidere løbende såkldt overlevelsesgevinst. Denne overlevelsesgevinst beregnes ud fr den ndel f den pågældende individuelle KundeKpitl, der bortflder ved pensionsmodtgerens eller dennes eventuelle begunstigedes død, smt en foreløbig dødelighed, som fstsættes månedligt forud. I forbindelse med godkendelse f årsregnskbet for PFA Pension på selskbets generlforsmling kn PFA s bestyrelse beslutte, t overlevelsesgevinsterne hørende til Individuel KundeKpitl skl reguleres, hvis risikoregnskbet vedrørende Individuel KundeKpitl som livspension tilsiger dette. Overlevelsesgevinsten kn dog ikke blive negtiv. Korrektionen finder sted inden udgngen f mj måned i det efterfølgende klenderår og kun for de pensionsordninger, der er i krft, når korrektionen sker. Så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, står denne som sikkerhed for Individuel KundeKpitl og dennes forrentning mv., herunder en negtiv korrektion f forrentningen, som nævnt nedenfor i 8. 8. Kollektiv KundeKpitl I forbindelse med indførsel f KundeKpitl hr PFA Pension overført beløb fr egenkpitlen til Kollektiv KundeKpitl. Kollektiv KundeKpitl, inklusive forrentning og eventuelle nye overførsler fr egenkpitlen, fordeles til de pensionsordninger, der er omfttet f Individuel KundeKpitl. Det sker ved: sikring f, t Individuel KundeKpitl mindst forrentes med den foreløbige rente, der tilskrives i løbet f året, og dækning f Individuel KundeKpitls forholdsmæssige ndel dels f de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels f de smme tb, som egenkpitlen skl dække, som nævnt ovenfor i 4. Den foreløbige rente fstsættes således, t Kollektiv KundeKpitl forventes t blive udloddet over en årrække. PFA Pension kn beslutte en endelig fordeling f Kollektiv KundeKpitl. Side: 38 f 79

9. Udbetling f Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl udbetles i tkt med udbetling f en pensionsordnings opspring i investeringskonceptet PFA Investerer. Se dog 0 om udbetling ved ophævelse f en pensionsordning. Individuel KundeKpitl udbetles også, hvis en pensionsordning ophører uden udbetling f opspring. Inden udbetling f Individuel KundeKpitl frtrækkes sktter og fgifter i henhold til pensionsfkstbesktningsloven, pensionsbesktningsloven og eventuel nden lovgivning. PFA Pension fstsætter nærmere regler for udbetling f Individuel KundeKpitl i forbindelse med udbetling fr en pensionsordning og i forbindelse med ophør f en pensionsordning, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. 0. Ophævelse f en pensionsordning Ved ophævelse f en pensionsordning udbetles Individuel KundeKpitl smmen med pensionsordningens værdi ved ophævelse, såfremt PFA Pension på tidspunktet for ophævelsen opfylder solvenskrvet i 3, stk., nr. 6 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. Inden udbetling f Individuel KundeKpitl frtrækkes sktter og fgifter i henhold til pensionsfkstbesktningsloven, pensionsbesktningsloven og eventuel nden lovgivning. PFA Pension fstsætter, hvor stor en procentdel Individuel KundeKpitl mksimlt kn udgøre f den resterende opspring i forbindelse med delvist tilbgekøb, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. Eventuel overskydende Individuel KundeKpitl bliver overført til opspringen. Der kn ikke disponeres særskilt over Individuel KundeKpitl.. Flytning til ndet investeringskoncept i PFA Plus Ved flytning f opspring og/eller fremtidige indbetlinger til et ndet investeringskoncept, hvor der ikke opbygges Individuel KundeKpitl, vil en llerede opbygget Individuel KundeKpitl blive bevret. Dette gælder dog ikke, hvis værdien f den Individuelle KundeKpitl er mindre end 500 kr., når opbygning f Individuel KundeKpitl frvælges. I så fld vil værdien i stedet blive overført til opspringen.. Pensionsfkstskt KundeKpitl reduceres med pensionsfkstskt i henhold til lovgivningen. 3. Ikrfttrædelse Dette regultiv træder i krft den. juni 04. Side: 39 f 79

8 Bilg: Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente. Lovgrundlg m. v. Dette regultiv beskriver, hvorledes PFA Pension beregner og fordeler reliseret resultt til pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente i henhold til 0, stk., nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. Pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente er ikke omfttet f Bekendtgørelse om kontributionsprincippet.. Anmeldelse og løbende ændringer PFA Pension skl til Finnstilsynet nmelde regler for beregning og fordeling f det reliserede resultt til de forsikrede og ndre berettigede i henhold til pensionsordninger. Dette regultiv ngiver hovedtrækkene i disse regler. PFA Pension kn uden vrsel ændre disse regler og dette regultiv og PFA Pension nmelder løbende ændringer f reglerne til Finnstilsynet. 3. Reliseret resultt og pensionsordningernes ndel herf Det reliserede resultt for PFA Pension vedrørende pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente beregnes som nført i det tekniske grundlg for PFA Plus. Til hver pensionsordning i PFA Plus med gennemsnitsrente fordeles en ndel f det reliserede resultt, som består f to dele. Den ene del beregnes som 5 pct. f indbetlingerne til opspringen i PFA Plus med gennemsnitsrente. Stsen nvendes på løbende indbetlinger, engngsindbetlinger smt overførsler fr nden pensionsleverndør. PFA Pension kn uden vrsel ændre den nævnte procentsts, herunder sætte den til nul, ved nmeldelse til Finnstilsynet. Hvis pensionsordningen er omfttet f Individuel KundeKpitl, overføres denne del fuldt ud til Individuel KundeKpitl. Hvis pensionsordningen ikke er omfttet f Individuel KundeKpitl, indgår denne del fuldt ud i pensionsordningens opspring. Den nden del indgår fuldt ud i pensionsordningens opspring og opgøres som forskellen mellem () den tilskrevne depotrente før skt på opspringen eksklusiv Individuel KundeKpitl og () en teknisk beregnet forrentning f opspringen eksklusiv Individuel KundeKpitl, der fremkommer ved nvendelse f den tekniske rentests til beregning f udbetlingssikring. Opspringen forrentes løbende med en fstst depotrente før skt. Den nvendte sts svrer som udgngspunkt til den til enhver tid gældende depotrentests, der nvendes for nytegnede forsikringer i PFA Pension, som er omfttet f kontributionsbekendtgørelsen. Side: 40 f 79

For opspring med tilknyttede forsikringsdækninger trækkes betling for disse dækninger i opspringen. PFA Pension fstsætter sndsynligheder for død og invliditet mv. på bsis f vores erfringer om - og forventninger til - udviklingen i dødelighed og invliditet mv. De nvendte stser for betling for forsikringsdækning fremgår f det tekniske grundlg for PFA Plus. Stserne kn ændres fremdrettet uden vrsel ved fornyet nmeldelse til Finnstilsynet. 4. Definition f KundeKpitl KundeKpitl er særlige bonushensættelser f type B i henhold til 3 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. KundeKpitl består f Individuel KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 6), og Kollektiv KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 8). KundeKpitl indgår på lige fod med egenkpitl i bsiskpitlen, som er den nsvrlige kpitl et forsikringsselskb skl hve ifølge lovgivningen. KundeKpitl skl dække dels de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels de smme tb, som egenkpitlen skl dække. KundeKpitl kn derfor blive reduceret blndt ndet ved dækning f tb på forsikringsdriften og ndre negtive poster. Risikoen for reduktion f Individuel KundeKpitl er begrænset, så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, som nævnt nedenfor i 8. En pensionsordning er omfttet f KundeKpitl, hvis det fremgår f pensionsbeviset. 5. Opgørelse f Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opgøres på følgende måde: + Individuel KundeKpitl ved periodens strt + Overførsel ( 6) + Forrentning mv. ( 7) - Dækning f tb mv. ( 4) - Udbetling ( 9 og 0) - Pensionsfkstskt ( ) = Individuel KundeKpitl ved periodens slutning 6. Overførsel til Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opbygges ved overførsel f en ndel f pensionsordningernes reliserede resultter, som nævnt ovenfor i 3. Størrelsen f opbygningen svrer til en ndel f indbetlingerne til opspringen i PFA Plus med gennemsnitsrente. Indbetlinger til forsikringsdækning deltger ikke i opbygningen f Individuel KundeKpitl. Der opbygges kun Individuel KundeKpitl i forbindelse med indbetlinger og overførsler f opspring fr nden pensionsleverndør. Side: 4 f 79

Der opbygges ikke yderligere Individuel KundeKpitl som følge f overførsler f opspring mellem pensionsordninger omfttet f dette regultiv, og ej heller som følge f interne overførsler f opspring i PFA-koncernen fr pensionsordninger, der ikke er omfttet f dette regultiv. Allerede opbygget Individuel KundeKpitl overføres dog til Individuel KundeKpitl i PFA Plus ved en intern overførsel f opspring fr en pensionsordning, der er omfttet f Individuel KundeKpitl, til PFA Plus. 7. Forrentning mv. f Individuel KundeKpitl I løbet f et klenderår bliver Individuel KundeKpitl forrentet med en foreløbig rente før frdrg f pensionsfkstskt, som fstsættes månedligt forud. Forrentning f Individuel KundeKpitl før frdrg f pensionsfkstskt opgøres årligt og svrer som minimum til den årlige forrentning f egenkpitlen før selskbsskt. Ved godkendelse f årsrpporten for PFA Pension på selskbets generlforsmling sker smtidig godkendelse f årets egenkpitlforrentning, og der foretges en korrektion f forrentningen f Individuel KundeKpitl, hvis egenkpitlforrentningen fviger fr den foreløbige rente, der er tilskrevet Individuel KundeKpitl i løbet f året. Forrentningen f egenkpitlen kn være positiv eller negtiv. Korrektionen finder sted inden udgngen f mj måned i det efterfølgende klenderår og kun for de pensionsordninger, der er i krft, når korrektionen sker. Individuel KundeKpitl knyttet til tidsbegrænset eller livsvrig livspension tilskrives endvidere løbende såkldt overlevelsesgevinst. Denne overlevelsesgevinst beregnes ud fr den ndel f den pågældende individuelle KundeKpitl, der bortflder ved pensionsmodtgerens eller dennes eventuelle begunstigedes død, smt en foreløbig dødelighed, som fstsættes månedligt forud. I forbindelse med godkendelse f årsregnskbet for PFA Pension på selskbets generlforsmling kn PFA s bestyrelse beslutte, t overlevelsesgevinsterne hørende til Individuel KundeKpitl skl reguleres, hvis risikoregnskbet vedrørende Individuel KundeKpitl som livspension tilsiger dette. Overlevelsesgevinsten kn dog ikke blive negtiv. Korrektionen finder sted inden udgngen f mj måned i det efterfølgende klenderår og kun for de pensionsordninger, der er i krft, når korrektionen sker. Så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, står denne som sikkerhed for Individuel KundeKpitl og dennes forrentning mv., herunder en negtiv korrektion f forrentningen, som nævnt nedenfor i 8. 8. Kollektiv KundeKpitl I forbindelse med indførsel f KundeKpitl hr PFA Pension overført beløb fr egenkpitlen til Kollektiv KundeKpitl. Kollektiv KundeKpitl, inklusive forrentning og eventuelle nye overførsler fr egenkpitlen, fordeles til de pensionsordninger, der er omfttet f Individuel KundeKpitl. Side: 4 f 79

Det sker ved: sikring f, t Individuel KundeKpitl mindst forrentes med den foreløbige rente, der tilskrives i løbet f året, og dækning f Individuel KundeKpitls forholdsmæssige ndel dels f de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels f de smme tb, som egenkpitlen skl dække, som nævnt ovenfor i 4. Den foreløbige rente fstsættes således, t Kollektiv KundeKpitl forventes t blive udloddet over en årrække. PFA Pension kn beslutte en endelig fordeling f Kollektiv KundeKpitl. 9. Udbetling f Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl udbetles i tkt med udbetling f en pensionsordnings opspring i PFA Plus med gennemsnitsrente. Se dog 0 om udbetling ved ophævelse f en pensionsordning. Individuel Kundekpitl udbetles også, hvis en pensionsordning ophører uden udbetling f opspring. Inden udbetling f Individuel KundeKpitl frtrækkes sktter og fgifter i henhold til pensionsfkstbesktningsloven, pensionsbesktningsloven og eventuel nden lovgivning. PFA Pension fstsætter nærmere regler for udbetling f Individuel KundeKpitl i forbindelse med udbetling fr en pensionsordning og i forbindelse med ophør f en pensionsordning, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. 0. Ophævelse f en pensionsordning Ved ophævelse f en pensionsordning udbetles Individuel KundeKpitl smmen med pensionsordningens værdi ved ophævelse, såfremt PFA Pension på tidspunktet for ophævelsen opfylder solvenskrvet i 3, stk., nr. 6 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. Inden udbetling f Individuel KundeKpitl frtrækkes sktter og fgifter i henhold til pensionsfkstbesktningsloven, pensionsbesktningsloven og eventuel nden lovgivning. PFA Pension fstsætter, hvor stor en procentdel Individuel KundeKpitl mksimlt kn udgøre f den resterende opspring i forbindelse med delvist tilbgekøb, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. Eventuel overskydende Individuel KundeKpitl bliver overført til opspringen. Der kn ikke disponeres særskilt over Individuel KundeKpitl.. Flytning til ndet investeringskoncept i PFA Plus Ved flytning f opspring og/eller fremtidige indbetlinger til et ndet investeringskoncept, hvor der ikke opbygges individuel KundeKpitl, vil en llerede opbygget Individuel KundeKpitl blive bevret. Side: 43 f 79

Dette gælder dog ikke, hvis værdien f den Individuelle KundeKpitl er mindre end 500 kr., når opbygning f Individuel KundeKpitl frvælges. I så fld vil værdien i stedet blive overført til opspringen.. Pensionsfkstskt KundeKpitl reduceres med pensionsfkstskt i henhold til lovgivningen. 3. Ikrfttrædelse Dette regultiv træder i krft den. februr 04. Side: 44 f 79

9 Bilg: Ordbog Nvn Engngsindbetling Indbetling Indbetlingsfri pensionsordning Indbetlingspuse Indbetlingssikring Livspension Livspension tidsbegrænset Ophæve pensionsbeviset Opspring Opspringsform Opspringssikring Pensionsbevis Pensionskunde Rskmelding Tidligere betegnelser Indskud Præmie, pensionsbidrg Fripolice Henstnd Præmiefritgelse Livrente Ophørende livrente Tilbgekøb, genkøb Depot, konto, reserve Typen f opspring. Kn være livsvrig eller tidsbegrænset livspension, rtepension, kpitlpension eller ldersopspring Depotsikring Police Opsprer, forsikringstger Rektivering Side: 45 f 79

0 Bilg: [Udgået] Side: 46 f 79

Bilg: [Udgået] Side: 47 f 79

Bilg: Beskrivelse f dækninger tegnet som livsforsikring. Anvendte funktioner.. Alder Aldersberegning tger udgngspunkt i den tekniske fødselsdto. Den tekniske fødselsdto er identisk med den rigtige fødselsdto, hvis dgen i den rigtige fødselsdto er den første dg i en klendermåned. Ellers er den tekniske fødselsdto lig med den første dg i måneden efter den rigtige fødselsdto: Alderen på en given dto dd.mm.yyyy for en person med teknisk fødselsdto DD.MM.YYYY beregnes som ntllet f dge mellem dd.mm.yyyy og DD.MM.YYYY delt med 37, idet det forudsættes, t hver klendermåned består f 3 dge. For måneder, der ifølge en sædvnlig klender hr mindre end 3 dge, forudsættes det, t der indlægges ekstr dge mellem den sidste dg i måneden og den første dg i den næste måned. Der vil således være 4 dge fr 8. februr til. mrts. Er det skudår, vil de 3 dge f de 4 dge ligge mellem 9. februr og. mrts.. Modeller og Formler Ld betegne pensionskundens lder. Liv-død model med levetidsforbedringer Anvendes til prisberegning for dødfldsdækninger uden indbetlingssikring smt for opspringsdækninger til beregning f både udbetlinger og udbetlingssikring. I live μ t d Død Til prisberegning for dødsfldsdækninger uden indbetlingssikring nvendes smme model som i hensættelsesgrundlget (bortset fr risikomrgen). Ved beregning f udbetlingssikring i mrkedsrente er intensiteten for dødeligheden tid t givet ved: μ d, sik, M, t ( d, sik, M 0 b d, sik, M 0c d, sik, M ) ( h d, sik, M ) t. Ved beregning f udbetlingssikring i gennemsnitsrente er intensiteten for dødeligheden til tid t givet ved: μ d, sik, G, t ( d, sik, G 0 b d, sik, G 0c d, sik, G ) ( h ) d, sik, G t. Ved beregning f udbetling (og prognoser) i mrkedsrente er intensiteten for dødeligheden til tid t givet ved: μ d, udb, M, t ( d, udb, M 0 b d, udb, M 0c d, udb, M ) ( h d, udb, M ) th( T d, udb, M 0, T ) Side: 48 f 79

Her ngiver t tid i år efter beregningstidspunktet T, mens 0 ngiver longevitynulpunktet for dødsintensiteten. Endelig er d, udb, M d, udb, M T T0 h ( T0, T ) 5, 5 hvor T d, udb, M er heltlsdelen f. Der nvendes således en forskydning f dødelighedstbellen hvert femte år med den årlige forbedringsrte d, udb, M h. Model med invliditet og rskmelding Anvendes til prisberegning vedr. tb f erhvervsevne og indbetlingssikring. Rsk μ i Invlid μ i Rskmelding μ d μ id Død Der nvendes smme model og stser som i hensættelsesgrundlget (bortset fr risikomrgen). Generel nottion Sndsynligheden for, t en -årig invlid stdig er invlid i lder +t givet, t den -årige hr været ii invlid i v år, betegnes p, t, v. Sndsynligheden, for t en -årig rsk stdig er rsk i lder +t, betegnes p, t. Sndsynligheden, for t en -årig rsk er invlid i lder +t, betegnes p i, t. Sndsynligheden, for t en -årig stdig er i live i lder +t, betegnes p, t. Grundstørrelser vedr. børnedækninger Det forventede ntl børn, som pensionskunden får mellem lder -r og lder er givet ved: obl b, r r c r d for obligtoriske dækninger, 0 fri fri obl b, r k b, r for frivillige dækninger, hvor c er forældreskbsintensiteten givet ved: ( b) c d c 0. Side: 49 f 79

Renteforudsætninger Den nvendte diskonteringsfktor er givet ved P( 0, t) ep t ( s) ds, hvor (s) 0 i (t, dvs. P(0, t). t ( i( t)) rentekurven ) er den instntne forwrd-rente på tid s, svrende til Som rentekurve nvendes i( t) ( ift ( t) i)*( PAL ), hvor i FT (t) er Finnstilsynets rentekurve, og i og PAL fremgår f Bilg 4..3 Beskrivelse f dækninger.3. Forsikringsdækninger ved død uden reserveopbygning/-fsættelse.3.. Dækning 50: Livsforsikring løbende udbetling Dækningen udregnes som om, der er tle om et engngsbeløb, som skl udbetles ved død. Ved død omregnes engngsudbetlingen til rter, som udbetles over den ftlte årrække. Pssivet for dødsfldsdækning - engngsbeløb med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 50 + n m-ris-oph 50 ) med ret til indbetlingssikring indtil lder + m ved tbt erhvervsevne (min-pf-oph 50 + m m-pf-oph 50 ) med ret til indbetlingssikring efter k[te] * måneders tb f erhvervsevne (tb f erhvervsevne-krens) i prksis nvendes k[te] =. m n er på en hovedforfldsdto for indbetling fstst således:. hvis der er ret til indbetlingssikring ved invliditet: Bemærk, hvis m 0, nvendes formlerne for dækningen under. Side: 50 f 79

K 50 (, k[ te], n, m) min{; m; n} 0 min{; m; n} 0 e min{; n} min{; m} e t ( s) ds 0 e t 0 t 0 ( s) ds * p ( s) ds * p, t * p, t, t * (µ * (µ d t *µ d t d t µ dt µ i t i t * * t t m m e e u ( s) ds t u ( s) ds t * * p p ii t, u,0 ii t, u,0 *µ *µ id u, ut id u, ut du) dt du) dt I prksis beregnes der kun værdier for hele værdier f, + n og + m og tilnærmelsen svrer derfor til den ønskede formel.. hvis der ikke er ret til indbetlingssikring: K s ds n ( ) min{; } 50(, t 0 0, n, m) e * p * µ t d t dt.3.. Dækning 503: Opspringssikring f livsvrig Livspensionsopspring Dækningen udregnes som et engngsbeløb, der udbetles ved død inden pensionering og ved død efter pensionering, som en konstnt årlig rverente. Dækningen er på c*00% f værdien f opspringen til livsvrig livspension og gælder kun hvis den livsvrige livspensionsopspring lene nvendes til dækning 503 og opspring. Pssivet for opspringssikring f livsvrig Livspensionsopspring med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 503 + n m-ris-oph 503 ) udbetlingsperiode u år (min-udb.periode 503 u m-udb.periode 503 ) opspringssikringsfktor c (min-sikringsfktor 503 < c m-sikringsfktor 503 ) indtil pensionering er på en hovedforfldsdto for indbetling fstst således: for u > 0 K 503 (, n, kt, u, c) e n c u ( kt ) du 0 u ([ u K 603 ( n, kt, n u)]* c) For u = 0 Side: 5 f 79

K n c u kt du (, n, kt, u, c) e ( ) 0 503 ( pssivg 8dækning5( opgørelsesrente 0)) c Og det fste forhold mellem den konstnte årlige rverente fr pensioneringen og den livsvrige livspension er fstst således for u > 0: k 503 (, n, kt, u, c) c* K K 604 ( kt, n) ( kt, n, u) c u u 603 * Dækningen vil kun kunne købes f llerede foretget opspring og præmiefritgelse påvirker derfor ikke prisen..3..3 Dækning 504: Børnepension løbende, obligtorisk Dækningen udbetles løbende til pensionskundens børn, hvis pensionskunden dør. Udbetlingen bortflder ved børneudløb eller ved brnets død. Pssivet for Børnepension løbende; obligtorisk indmeldelse med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 504 + n m-ris-oph 504 ) børneudløb i lder b (min-b-udløb 504 b m-b-udløb 504 ) med ret til indbetlingssikring indtil lder + m ved tbt erhvervsevne (min-pf-oph 504 + m m-pf-oph 504 & m n) med ret til indbetlingssikring efter k[te] * måneders tb f erhvervsevne (tb f erhvervsevne-krens) I prksis regnes værdi for k[te] =. årlig regulering f den ktuelle udbetling på r % er på en hovedforfldsdto for indbetling fstst således:. hvis der er ret til indbetlingssikring ved invliditet: Bemærk, hvis m 0, nvendes formlerne for dækningen under. K 504 min{; n} 0 µ (, k[ te], b, r, n, m) i t * e t t ( s) ds m 0 e * p u ( s) ds t, t * p *(µ d t ii t, u,0 * *µ t b t b id u, ut obl t, but * ub u t * e. Hvis der ikke er ret til indbetlingssikring: b u ( ( s) ln( r)) ds obl u, bsu u * e du s ( ( v) ln( r)) dv dsdu) dt n ( s) ds min{; } 0 K504 (, b, r, n) e p, t µ 0 t d t tb t b obl t, but e u ( ( s) ln( r)) ds t dudt Side: 5 f 79

.3..4 Dækning 505: Børnepension løbende, frivillig fri Dækningen svrer til dækning 504 blot nvendes b, r i stedet for obl b, r..3..5 Dækning 506: Børnepension engngsbeløb, obligtorisk Dækningen udbetles som et engngsbeløb til pensionskundens børn, hvis pensionskunden dør. Pssivet for Børnepension engngsbeløb; obligtorisk indmeldelse med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 506 + n m-ris-oph 506 ) børneudløb i lder b (min-b-udløb 506 b m-b-udløb 506 ) med ret til indbetlingssikring indtil lder + m ved tbt erhvervsevne (min-pf-oph 506 + m m-pf-oph 506 & m n) med ret til indbetlingssikring efter k[te] * måneders tb f erhvervsevne (tb f erhvervsevne-krens) I prksis regnes værdi for k[te] =. er på en hovedforfldsdto for indbetling fstst således:. Hvis der er ret til indbetlingssikring ved invliditet Bemærk, hvis m 0, nvendes formlerne for dækningen under. K 506 (, k[ te], b, n, m) min{; n} 0 e t ( s) ds 0 * p, t *(µ d t * b obl t, b µ i t * t m e u ( s) ds. Hvis der ikke er ret til indbetlingssikring: min{; n} ( s) ds t * p ii t, u,0 0 d K506 (, b, n, m) e * p, t *µ t * b b r, c d 0 Hvor r r 0 t *µ id u, ut obl t, b dt * b obl u, b du) dt.3..6 Dækning 507: Børnepension engngsbeløb, frivillig fri Dækningen svrer til dækning 506 blot nvendes b, r i stedet for obl b, r..3..7 Dækning 508: Opspringssikring f tidsbegrænset Livspensionsopspring Dækningen udregnes som et engngsbeløb, der udbetles ved død inden pensionering og ved død efter pensionering, som en konstnt årlig rverente. Dækningen er på c*00% f værdien f opspringen til tidsbegrænset livspension og gælder kun hvis opspringen til tidsbegrænset livspension lene nvendes til dækning 508 og opspring. Side: 53 f 79

Pssivet for opspringssikring f tidsbegrænset Livspensionsopspring med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 508 + n m-ris-oph 508 ) udbetlingsperiode u år (min-udb.periode 508 u m-udb.periode 508 ) udbetlingsophør (for den tilknyttede livspension tidsbegrænset) + q (q n + u) opspringssikringsfktor c (min-sikringsfktor 508 < c m-sikringsfktor 508 ) indtil pensionering er på en hovedforfldsdto for indbetling fstst således: for u > 0: K 508 (, n, kt, u, c, q) e n c u ( kt ) du 0 u ([ u K 603 ( n, n u, kt)]* c) For u = 0: K n c u kt du (, n, kt, u, c, q) e ( ) 0 508 ( pssiv G8dækning5( opgørelsesrente 0)) c Og det fste forhold mellem den konstnte årlige rverente fr pensioneringen og den tidsbegrænsede livspension er fstst således for u > 0: k 508 (, n, kt, u, c, q) c* K603( kt, n, q) K ( kt, n, u) c u u 603 * Dækningen vil kun kunne købes f llerede foretget opspring og præmiefritgelse påvirker derfor ikke prisen..3..8 Dækning 707f: Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension Dækningen udbetles løbende efter pensionskundens død, så længe begunstigede er i live. Pssivet for Livsvrig ægtefælle- / smlever-pension med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 707f + n m-ris-oph 707f ) ret til indbetlingssikring indtil lder + m ved tbt erhvervsevne (min-ph-oph 707f + m m-ph-oph 707f ), m n, er fstst således, hvis der er ret til indbetlingssikring, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: Side: 54 f 79

K 707f min(, n) 0 i t ( kt,,, n, m) * e ( s) ds t t 0 m e u p ( s) ds t, t p ( kt) * p t, u, t ( kt) * p ( kt)*( ii t, u d t * t ( kt)* e id u u ( s) ds t * u e * p v t, u ( s) ds u * p ( kt) du u, v ( kt) dv du) dt Pssivet er fstst således, hvis der ikke er ret til indbetlingssikring, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: K 707f ( kt,,, n) min(, n) 0 e t ( s) ds 0 p, t ( kt)* p, t ( kt) * d t * t e u ( s) ds t * p t, u ( kt) du dt Givet pensionskunden( ) er død, og begunstigede( ) er i live, er pssivet: S ( s) ds 0 ( kt, ) e * p, d 707f 0 t t ( kt) dt Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død, er pssivet: S d f 707 ( kt, ) 0 Her er p, t ( kt) nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Ved ktulisering (forsikredes død) kpitliseres dækningen, og det kpitliserede beløb tillægges den opspring, der efter reservespring ved forsikredes død er efterldt til begunstigede, hvorefter dækningen udbetles som en opspringsbseret dækning til begunstigede. Kpitlisering og prisberegning foretges på det til enhver tid gældende udbetlingsgrundlg for udbetlinger uden udbetlingssikring, jf. fsnit...3..9 Dækning 708f: Ophørende ægtefælle-/smlever-pension Dækningen udbetles løbende efter pensionskundens død, så længe begunstigede er i live, dog højst i en på forhånd fstst udbetlingsperiode. Pssivet for Livsvrig ægtefælle- / smlever-pension med risikoophør i lder + n (min-ris-oph 707f + n m-ris-oph 707f ) ret til indbetlingssikring indtil lder + m ved tbt erhvervsevne (min-ph-oph 707f + m m-ph-oph 707f ), m n, udbetlingsperiode g (min-udb.periode 708f g m-udb.periode 708f ) er fstst således, hvis der er ret til indbetlingssikring, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: Side: 55 f 79

Side: 56 f 79 m t v u ds s g u u id u ii u t u t ds s i t u t ds s g t t d t t t ds s n f dt du dv kt p e kt p kt p e du kt p e kt p kt p e g m n kt K v u u t u t t ) ) ( * * )* ( * ) ( * ) ( * * )*( ( * ) ( ),,,,, ( 0, ) (,, ) (, ) (,, ) ( ) min(, 0 708 Pssivet er fstst således, hvis der ikke er ret til indbetlingssikring, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: du dt kt p e kt p kt p e g n kt K u t ds s g t t d t t t ds s n f u t t ) ( * * * ) ( )* ( ),,,, ( 0, ) (,, ) ( ) min(, 0 708 Givet begunstigede( ) er i live, er pssivet ved pensionskundens( ) død: dt kt p e g kt S t ds s g d f t ) ( * ),, ( 0, ) ( 0 708 Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død, er pssivet: 0 ),, ( 708 g kt S d f Her er ) (, kt p t nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Ved ktulisering (forsikredes død) kpitliseres dækningen, og det kpitliserede beløb tillægges den opspring, der efter reservespring ved forsikredes død er efterldt til begunstigede, hvorefter dækningen udbetles som en opspringsbseret dækning til begunstigede. Kpitlisering og prisberegning foretges på det til enhver tid gældende udbetlingsgrundlg for udbetlinger uden udbetlingssikring, jf. fsnit...3. Opspringsdækninger.3.. Dækning 60: Kpitlpension Dækningen udbetles som et engngsbeløb ved pensionering eller død. Pssivet for opspring til kpitlpension med udbetlingsopsættelseslder i lder + c (min-udb.ops 60 + c m-udb.ops 60 ) er fstst således: c ds s e c K 0 ) ( 60 ), (

.3.. Dækning 60: Rtepension Dækningen udbetles i rter ved pensionering eller død. Pssivet for opspring til rtepension med udbetlingsopsættelseslder i lder + c (min-udb.ops 60 + c m-udb.ops 60 ) udbetlingsperiode g (min-udb.periode 60 + c + g min-udb.periode 60 & 0 g) er fstst således: ( s) ds 0 K60 (, c, g) e * c 0 g e ct ( s) ds c dt.3..3 Dækning 603: Livspension tidsbegrænset Dækningen udbetles løbende ved pensionering i en given periode eller til pensionskunden dør. Pssivet for tidsbegrænset livspension med udbetlingsophør ved lder + q (min-udb.oph 603 + q m-udb.oph 603 ) er fstst således: q ( s) ds 0 pen K603 ( kt,, q) e * p, t ( kt) dt 0 t Hvor p pen, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Givet pensionskunden er død er pssivet: S d 603( kt,, q) 0.3..4 Dækning 604: Livspension livsvrig Dækningen udbetles løbende ved pensionering indtil pensionskunden dør. Pssivet for livsvrig livspension er fstst således: t ( s) ds 0 pen K604 ( kt, ) e * p, t ( kt) dt 0 Hvor p pen, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Givet pensionskunden er død er pssivet: S d 604( kt, ) 0 Side: 57 f 79

.3..5 Dækning 605: Opst Livspension tidsbegrænset Dækningen udbetles løbende ved pensionering i en på forhånd ftlt periode eller frem til pensionskundens død. Pssivet for tidsbegrænset opst livspension med udbetlingsopsættelseslder i lder + c (min-udb.ops 605 + c m-udb.ops 605 ) udbetlingsophør ved lder + q (min-udb.oph 605 + q m-udb.oph 605 & c q & 0 q) er fstst således: K 605 q ( s) ds 0 ( kt,, q, c) e * p, m{0; c} t pen t ( kt) dt Hvor p pen, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Givet pensionskunden er død er pssivet: S d 605( kt,, q, c) 0.3..6 Dækning 606: Opst Livspension livsvrig Dækningen udbetles løbende ved pensionering frem til pensionskundens død. Pssivet for Skttekode opspring, opst livsvrig med udbetlingsopsættelseslder i lder + c (min-udb.ops 606 + c m-udb.ops 606 ) er fstst således: K 606 ( s) ds 0 ( kt,, c) e * p, m{0; c} t pen t ( kt) dt Hvor p pen, t ( kt) er nvendt til t mrkere t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Givet pensionskunden er død er pssivet: S d 606( kt,, c) 0.3.3 Forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/-fsættelse.3.3. Dækning 704: Opst Ægtefælle- / smlever-pension med opst risiko Dækningen udbetles løbende, tidligst ved udbetlingsopsættelseslder efter pensionskundens død fr og med risikoopsættelseslder Side: 58 f 79

Pssivet for Opst Ægtefælle- / smlever-pension med opst risiko og med udbetlingsopsættelseslder + c (min-udb.ops 704 + c m-udb.ops 704 ) risikoopsættelseslder + d (min-ris.ops 704 + d + c m-ris.ops 704 ) er fstst således, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: K 704 m{0; c} ( kt,,, c, d) e t 0 ( s) ds * p, t ( kt)* p, m{0; d} ( kt)*( p m{0; d}, t ( kt)) dt Givet pensionskunden( ) er død inden lder + d, er pssivet: S d 704( kt,, c) 0 Givet pensionskunden( ) er død efter lder + d, og begunstigede( ) er i live, er pssivet: S ( s) ds 0 ( kt,, c) e * p, d 704 m{0; c} t t ( kt) dt Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død, er pssivet: S d 704 ( kt,, c) 0 hvor p, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Der regnes i modellen med tilstnde død og i live for t sikre, t mn for en given opspring får den smme årlige udbetling, ufhængig f om mn observeres for invliditet eller ej..3.3. Dækning 705: Opst enkelt-livs rverente med opst risiko Dækningen udbetles løbende tidligst ved udbetlingsopsættelseslder efter pensionskundens død fr og med risikoopsættelseslder. Pssivet for Opst enkelt-livs rverente med opst risiko og med udbetlingsopsættelseslder + c (min-udb.ops 705 + c m-udb.ops 705 ) risikoopsættelseslder + d (min-ris.ops 705 + d + c m-ris.ops 705 ) risikoophør ved lder + n (min-ris.oph 705 + c + n m-ris.oph 705 ) er fstst således, givet pensionskunden er i live: K 705 ( kt,, c, d, n) n m{0; c} 0 e t ( s) ds * p, m{0; d} ( kt) * ( p m{0; d}, t ( kt)) dt hvor p, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Side: 59 f 79

Der regnes i modellen med tilstnde død og i live for t sikre, t mn for en given opspring får den smme årlige udbetling, ufhængig f om mn observeres for invliditet eller ej. Givet pensionskunden er død inden lder + d er pssivet: S d 705(, c, n) 0 Givet pensionskunden er død efter lder + d og før lder + c er pssivet: S d 705 (, c, n) c nc Givet pensionskunden er død efter lder + c og før lder + n er pssivet: S d 705 (, c, n) n Givet pensionskunden er død efter lder + n er pssivet: S d 705(, c, n) 0.3.3.3 Dækning 706: Opst to-livs rverente med opst risiko Dækningen udbetles løbende, tidligst når både pensionskundens og dennes ægtefælle/smlevers er døde fr og med risikoopsættelseslder, og tidligst når udbetlingsopsættelseslderen er opnået. Pssivet for Opst to-livs rverente med opst risiko og med udbetlingsopsættelseslder + c (min-udb.ops 706 + c m-udb.ops 706 ) risikoopsættelseslder + d (min-ris.ops 706 + d + c m-ris.ops 706 ) risikoophør ved lder + n (min-ris.oph 706 + c + n m-ris.oph 706 ) er fstst således, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: K n 706 m{0; c} ( kt,,, c, d, n) 0 e t ( s) ds * p, m{0; d} ( kt) * p, m{0; d} ( kt) * ( p m{0; d}, t ( kt)) *( p m{0; d}, t ( kt)) dt hvor p, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Givet pensionskunden( ) er død inden lder + d eller begunstigede( ) er død inden lder + d er pssivet: S d 706( kt,,., c, d, n) 0 Givet pensionskunden( ) er død efter lder + d, og begunstigede( ) er i live, er pssivet: S t s ds ( n ( ) 0 kt,, c, d, n) e * p d ( kt)*( p, m{0; } m{0; d}, d 706 m{0; c} t ( kt)) dt Side: 60 f 79

Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død efter lder + d, er pssivet: S t s ds ( n ( ) 0 kt,, c, d, n) e * p d ( kt)*( p, m{0; } m{0; d}, d 706 m{0; c} t ( kt)) dt Givet pensionskunden( ) er død efter lder + n eller begunstigede( ) er død efter lder + n er pssivet: S d 706( kt,,., c, d, n) 0 Der regnes i modellen med tilstnde død og i live for t sikre, t mn for en given opspring får den smme årlige udbetling, ufhængig f om mn observeres for invliditet eller ej..3.3.4 Dækning 707o: Livsvrig ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering Dækningen udbetles løbende efter pensionskundens død, så længe begunstigede er i live. Ved begunstigedes død inden forsikredes pensionering tilflder opspringen knyttet til dækningen forsikredes opspring. Pssivet for Livsvrig ægtefælle- / smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering med forsikredes lderspensionering i lder + c (60 + c 85) er fstst således, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: K 0 707o e ( kt,,, c) t t m{ t ; c} u d d (, ) ( s) ds ( s, kt ) ds s kt ds ( s) ds 0 0 m{0; c} d t * e * e * ( t, kt)* e * Det bemærkes, t c kn være negtiv i denne formel. Givet pensionskunden( ) er død, og begunstigede( ) er i live, er pssivet: S ( s) ds 0 ( kt, ) e * p, d 707o 0 t t ( kt) dt Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død, er pssivet: S d o 707 ( kt, ) 0 t e u t d ( s, kt ) ds du dt Her er p, t ( kt) nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Der regnes i modellen med tilstnde død og i live for t sikre, t mn for en given opspring får den smme årlige udbetling, ufhængig f om mn observeres for invliditet eller ej. Side: 6 f 79

Det bemærkes, t Dækning 707o for c 0 svrer til dækning 704 med c = d = 0, hvis min-udb.ops 704 + c m-udb.ops 704 og min-ris.ops 704 + d + c m-ris.ops 704. For pensionsordninger under udbetling, der er overtget fr Bnkpension ved fusionen.0.06, hvor begunstigedes lder er ukendt, ntges begunstigede fiktivt t være to år yngre end pensionskunden. Ved ktulisering (pensionskundens død) på disse ordninger til-/frføres midler til opspringen f en sådn størrelse, t ægtefællepensionen får det forhold til forsikredes egenpension, som den hvde på fusionstidspunktet. Beregningerne foretges på det ktuelle udbetlingsgrundlg ved ktulisering. For pensionsordninger under udbetling og indbetlingsfri pensionsordninger, der er overtget fr Bnkpension ved fusionen.0.06, kn der være tilknyttet efterpension i en periode på seks måneder, hvis forholdet mellem ægtefællepensionen og egenpensionen er mindre end. Det betyder, t hvis forsikrede dør efter lderspensionering, vil ægtefællepensionen i så fld blive suppleret med en ydelse svrende til forskellen i seks måneder efter forsikredes død. Pssivet for efterpension, givet begunstigede( ) er i live, når forsikrede( ) dør (efter lderspensionering), er S d E ( kt, ) / e t ( s) ds 0 * p 0, t ( kt) dt Dette pssiv indgår i beregningen f overlevelsesgevinst for pensionsordninger under udbetling, jf. fsnit.9..3.3.5 Dækning 708o: Ophørende ægtefælle-/smlever-pension uden reservespring ved begunstigedes død før forsikredes pensionering Dækningen udbetles løbende efter pensionskundens død, så længe begunstigede er i live, dog højst i en på forhånd fstst udbetlingsperiode. Pssivet for Ophørende ægtefælle- / smlever-pension med forsikredes lderspensionering i lder + c (60 + c 85) udbetlingsperiode g (min-udb.periode 708o g m-udb.periode 708o ) er fstst således, givet pensionskunden( ) og begunstigede( ) er i live: K 0 708o e ( kt,,, c) t t m{ t ; c} u d d ( s) ds ( s, kt ) ds ( s, kt ) ds t g ( s) ds 0 0 m{0; c} d t * e * e * ( t, kt) * e * Givet begunstigede( ) er i live, er pssivet ved pensionskundens( ) død: S s ds g ( ) d 0 708o ( ku,, g) e * p, u 0 u ( ku) du t e u t d ( s, kt ) ds du dt Side: 6 f 79

Givet pensionskunden( ) er i live, og begunstigede( ) er død, er pssivet: S d o 708 ( kt,, g) 0 hvor p, t ( kt) er nvendt til t mrkere, t dødsintensiteten er fhængig f klendertid. Der regnes i modellen med tilstnde død og i live for t sikre, t mn for en given opspring får den smme årlige udbetling, ufhængig f om mn observeres for invliditet eller ej. For pensionsordninger under udbetling, der er overtget fr Bnkpension ved fusionen.0.06, hvor begunstigedes lder er ukendt, ntges begunstigede fiktivt t være to år yngre end pensionskunden. Ved ktulisering (pensionskundens død) på disse ordninger til-/frføres midler til opspringen f en sådn størrelse, t ægtefællepensionen får det forhold til forsikredes egenpension, som den hvde på fusionstidspunktet. Beregningerne foretges på det ktuelle udbetlingsgrundlg ved ktulisering. For pensionsordninger under udbetling og indbetlingsfri pensionsordninger, der er overtget fr Bnkpension ved fusionen.0.06, kn der være tilknyttet efterpension i en periode på seks måneder, hvis forholdet mellem ægtefællepensionen og egenpensionen er mindre end. Det betyder, t hvis forsikrede dør efter lderspensionering, vil ægtefællepensionen i så fld blive suppleret med en ydelse svrende til forskellen i seks måneder efter forsikredes død. Pssivet for efterpension, givet begunstigede( ) er i live, når forsikrede( ) dør (efter lderspensionering), er S d E ( kt, ) / e t ( s) ds 0 * p 0, t ( kt) dt Dette pssiv indgår i beregningen f overlevelsesgevinst for pensionsordninger under udbetling, jf. fsnit.9..3.4 Indbetlingssikring og opspring.3.4. Dækning 90, 90, 908 og 9-96: Indbetlingssikring f opspring ved tb f erhvervsevne. De forskellige vrinter f indbetlingssikring f opspring nvendes hvis pensionskunden oplever en lægelig/helbredsmæssig såvel som en økonomisk erhvervsevnenedsættelse i henhold til de kriterier, der fremgår nedenfor. Priserne for indbetlingssikring bestemmes ud fr nedenstående fktorer i forhold til det generelle pssiv for indbetlingssikring med indbetlingssikringsophør i lder + m (min-pf-oph 9yy + m m-pf-oph 9yy ) påbegyndt indbetlingssikring efter k[te] * måneders tb f erhvervsevne (tb f erhvervsevne-krens). I prksis regnes værdi for k[te] =. årlig regulering f den ktuelle ydelse på r %, som på en hovedforfldsdto for indbetling er bestemt ved Side: 63 f 79

K 9 yy (, m, k[ te], r) min{; m} 0 e t ( s) ds 0 * p, t *µ i t * m{ m; tk[ te]} tk[ te] e u ( ( s) ln( r)) ds t * p ii t, u,0 dudt, hvor yy = 0, 0, 08,, 3, 4, 5, 6. Grf. Tilkendelseskriterie Prisfktor 90 50 pct. helbredsmæssig og 50 pct. indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen 0,8 90 50 pct. helbredsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen og 0 pct. indtægtstb 0,88 908 Fuld dækning ved 66 /3 pct. helbredsmæssig og 66 /3 pct. indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen og hlv dækning ved 50 pct. helbredsmæssig og 50 pct. indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen 0,73 9 50 pct. helbredsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen og 0 pct. indtægtstb 0,88 93 50 pct. helbredsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen og 30 pct. indtægtstb 0,66 94 66 /3 pct. helbredsmæssig og 66 /3 pct. indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen 95 Tilkendt førtidspension og 66 /3 pct. vrig helbredsmæssig og indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen 96 50 pct. helbredsmæssig og 50 pct. indtjeningsmæssig nedsættelse f erhvervsevnen 0,65 0,55 0,8 Ved tilkendelse på dækning 9 og 93 fyldes op til 00 pct. hhv. 70 pct. f tidligere indbetling til opspringen. Ved tilkendelse på øvrige dækninger er der fuld dækning. Prisfktorerne forudsætter lmindelig ntgelse. For forsikrede, som ikke kn ntges på normle vilkår, kn der gælde skærpede priser, eller der gives ndre dækninger. Det bemærkes, t dækning 908 ikke er ny, men blot er en identifiktion f den dækningskombintion, der stod beskrevet i teksten til sidst i det tidligere fsnit..3.4. [Udgået].3.4.3 [Udgået].3.4.4 [Udgået].3.4.5 [Udgået].3.4.6 [Udgået].3.4.7 [Udgået] Side: 64 f 79

3 Bilg: Stser vedrørende Omkostninger 3. Stser vedrørende Service & Rådgivning Årlig pris i kr. for Servicepkke Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 8 8 8 Storkunde/kernekunde 300 354 300 Stmkunde/Servicekunde 330 37 330 UL/Tidl. PFA Invest 456 564 - Pensionskunder uden firmpensionsordning 88-88 Årlig pris i kr. for Servicepkke uden opspring, hvor kundeforholdet indeholder forsikrede med opspring. Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 9 34 9 Storkunde/kernekunde 34 70 34 Stmkunde/Servicekunde 8 34 8 Årlig pris i kr. for Servicepkke uden opspring, hvor kundeforholdet kun omftter forsikrede uden opspring. Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 5 300 5 Storkunde/kernekunde 300 354 300 Stmkunde/Servicekunde 37 40 37 Pensionskunder uden firmtilknytning 37-37 Side: 65 f 79

Årlig pris i kr. for Personlig rådgivning til pensionskunder Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 98-3 Storkunde/kernekunde 34-80 Stmkunde/Servicekunde 8-34 UL/Tidl. PFA Invest 396 - - Pensionskunder uden firmpensionsordning Indbetlingsfri pensionsordning Pensionsordning under udbetling 864-864 60* - - 60* - - *) Priserne kn frviges i særlige tilfælde, f hvis en indbetlingsfri ordning er delt i to lene f tekniske årsger. Årlig pris i kr. for Personlig rådgivning til pensionskunder uden opspring Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 04-44 Storkunde/kernekunde 40-80 Stmkunde/Servicekunde 8-34 Årlig pris i kr. for Telefonisk rådgivning og webrådgivning til pensionskunder Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 99-66 Storkunde/kernekunde 7-90 Stmkunde/Servicekunde 4-7 UL/Tidl. PFA Invest 98 - - Pensionskunder uden firmpensionsordning Indbetlingsfri pensionsordning Pensionsordning under udbetling 43-43 60* - - 60* - - Side: 66 f 79

*) Priserne kn frviges i særlige tilfælde, f hvis en indbetlingsfri ordning er delt i to lene f tekniske årsger. Årlig pris i kr. for Telefonisk rådgivning til pensionskunder uden opspring Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 0-7 Storkunde/kernekunde 0-96 Stmkunde/Servicekunde 44-0 Årlig pris i kr. for Virksomhedsrådgivning til virksomhedskunder Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 30 30 30 Storkunde/kernekunde 36 36 36 Stmkunde/Servicekunde 4 4 4 Årlig pris i kr. for solidrisk betling for Specifikke serviceydelser Direkte betjent Mægler betjent AMP ordning Koncern+kunde/Koncernkunde 00 00 00 Storkunde/kernekunde 44 44 44 Stmkunde/Servicekunde 80 80 80 Pensionskunder uden firmpensionsordning 3 - - Opkrævningsmetode for pensionskunder uden firmpensionsordning (Fordelingsnøgle) Trækkes som fst beløb Trækkes som procent f opspring Pensionskunder uden firmpensionsordning 00 % 0 % Minimum- og mksimumprocent pro nno f opspringen på lveste trin Minimum Mksimum Lveste trin omkostninger 0, 0,8 Side: 67 f 79

Årlig pris i kr. for Servicepkke for indbetlingsfri pensionsordninger og pensionsordninger under udbetling Fst beløb (kr.) I forhold til opspring Indbetlingsfri pensionsordning 600* 0 Pensionsordning under udbetling 600* 0 *) Priserne kn frviges i særlige tilfælde, f hvis en indbetlingsfri ordning er delt i to lene f tekniske årsger. Side: 68 f 79

3. Stser vedrørende Specifikke serviceydelser Prisen for specifikke serviceydelser i kr. Disse kn smlet vælges betlt solidrisk i stedet. AMP ordninger Øvrige Selvbetjening vi PFA håndtering Selvbetjening vi PFA håndtering portl portl Indtræden i ordning - 0 0 0 Udtræden f ordning - 0 0 0 Ændring f investeringsprofil i PFA Investerer Ændring f udbetlingssikring i PFA Investerer Hndel f opspring i Du Investerer Ændring f indbetlingens fordeling i Du Investerer Ændring f ønsket udbetlingsstrt Flytning f opspring mellem koncepter Ændring f indbetlingens fordeling mellem koncepter Til-/frvlg f KundeKpitl Ændring f forsikringsdækning 00* 400* 00* 400* 50 400 50 400 0 400 0 400 50 400 50 400 0 0 0 0 00 400 00 400 50 400 50 400 00 400 00 400 00 400 00 400 Timingsophør - 400-400 *) Prisen gælder for de to første profilskift inden for hver måned. Fr og med tredje profilskift inden for smme måned betles yderligere 0,5 pct. f den smlede opspring pr. profilskift. Side: 69 f 79

Prisen for specifikke serviceydelser i kr. Disse kn ikke vælges betlt solidrisk AMP ordninger Øvrige Selvbetjening vi PFA håndtering Selvbetjening vi PFA håndtering portl portl Intern overførsel til PFA Plus inden for jobskifteftle Intern overførsel til PFA Plus- uden for jobskifteftle Intern overførsel fr PFA Plus inden for jobskifteftle Intern overførsel fr PFA Plus- uden for jobskifteftle Ekstern overførsel til PFA Ophævelse f pensionsbevis Deling f pensionsbevis Smling f pensionsbeviser Specilrådgivning til pensionskunde Kompleks beregning til pensionskunde Kompleks ændring f pensionsbevis - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 660-660 - - - - - - - - - 000-000 - 000-000 - 000-000 Side: 70 f 79

Pris i kr. for trnsktionsbseret rådgivning Direkte betjent AMP ordning Telefonisk Personlig Telefonisk Personlig rådgivning rådgivning rådgivning rådgivning Koncern+kunde/Koncernkunde 400 800 400 800 Storkunde/kernekunde 450 900 450 900 Stmkunde/Servicekunde 500 00 500 00 Pensionskunder uden firmpensionsordning Indbetlingsfri pensionsordning Pensionsordning under udbetling - - - - - - - - - - - - 3.3 Stser vedrørende Opspring Pro nno priser i procent f opspringen ekskl. Individuel KundeKpitl for opspringsomkostninger Aktier Obligtioner Pengemrked Grnti PFA Investerer 0,0 0,0 0,0 0,0 Du investerer 0,0 0,0 0,0 0,0 3.4 Stser vedrørende Hndler Hndelsomkostninger ved køb og slg i Du Investerer i procent f hndelsværdien Kurtge 0,00 3.5 Stser vedrørende Administrtion f udbetlingssikring Pro nno pris i procent f opspringen for dministrtion f udbetlingssikring Administrtion f udbetlingssikring (mrkedsrente) 0,0 Administrtion f udbetlingssikring (gennemsnitsrente) 0,00 Side: 7 f 79

3.6 Stser vedrørende Forsikringsdministrtion Pris for dministrtion f forsikring i procent f prisen for forsikringsdækningen Koncern+kunde/ Koncernkunde Storkunde/ kernekunde Stmkunde/ Servicekunde Privt police Indbetlingsfri pensionsordning Dækning ved nedst erhvervsevne Indbetlingssikring på opspring Engngsudbetling ved nedst erhvervsevne Engngsudbetling ved dødsfld Engngsudbetling til børn (ved død) Løbende udbetling til børn (ved død) 4 5 6 7-4 5 6 7-4 5 6 7-3 3 4 4 4 3 3 4 4-3 3 4 4-3.7 Stser vedrørende Betling til bsiskpitlen Pro nno pris i procent f opspringen (ekskl. IKK) for betling til bsiskpitl Betling til bsiskpitl 0,0 Side: 7 f 79

3.8 Stser Letpension/pengeinstituttet Årlig pris for servicepkken for livspensionsordninger for ikke pensionerede pensionskunder Pengeinstitut PFA Bsispris pr. pensionsbevis 0 kr. 0 kr. Omkostninger i procent f indbetling efter AMB, hvis denne er under 50.000 kr. Omkostninger i procent f indbetling efter AMB, hvis denne er 50.000 kr. eller derover Omkostninger i procent f depotet for den del f depotet der er under 50.000 kr. Omkostninger i procent f depotet for den del f depotet der ligger mellem 50.000 kr. og 500.000 kr. Omkostninger i procent f depotet for den del f depotet der er 500.000 kr. eller derover. 3,00 %* 0,00 %,00 %* 0,00 % 0,785 % 0,075 % 0,750 % 0,00 % 0,350 % 0,00 % *) De ngivne stser er udgngspunktet. Pengeinstituttet kn ftle ndre omkostningsstser med kunden i intervllet 0,00 3,00 % for hele indbetlingen efter AMB. Årlig pris for servicepkken for livspensionsordninger for pensionerede pensionskunder Pengeinstitut PFA Bsispris pr. pensionsbevis pr. måned Omkostninger i procent f depotet for den del f depotet, der er under 648.000 kr. Omkostninger i procent f depotet for den del f depotet, der er over 648.000 kr. 0 8 kr. 0,55 % 0,05 % 0,55 % 0,00 % Side: 73 f 79

4 Bilg: Stser vedrørende Dækninger og generelle stser 4. Stser vedrørende Dækninger Udbetlingsophør min-udb.oph 603 60 m-udb.oph 603 min-udb.oph 605 m-udb.oph 605 9 Udbetlingsperiode min-udb.periode 503 min-udb.periode 508 0 m-udb.periode 503 m-udb.periode 508 30 min-udb.periode 60 70 m-udb.periode 60 87 min-udb.periode 708f 0 m-udb.periode 708f 0 min-udb.periode 708o 0 m-udb.periode 708o 0 Udbetlingsopsættelseslder min-udb.ops 60 m-udb.ops 60 85 min-udb.ops 60 m-udb.ops 60 77 60 min-udb.ops 604 m-udb.ops 604 85 min-udb.ops 604 m-udb.ops 604 min-udb.ops 704 m-udb.ops 704 min-udb.ops 705 60 m-udb.ops 705 90 min-udb.ops 706 m-udb.ops 706 Side: 74 f 79

Risikoophør min-ris-oph 50 m-ris-oph 50 77 min-ris.oph 503 m-ris.oph 503 min-ris.oph 504 m-ris.oph 504 min-ris.oph 508 min-ris.oph 705 60 m-ris.oph 508 m-ris.oph 705 99 min-ris.oph 706 m-ris.oph 706 min-ris.oph 707f min-ris.oph 707f min-ris.oph 708f min-ris.oph 708f Risikoopsættelseslder min-ris.ops 704 m-ris.ops 704 min-ris.ops 705 60 m-ris.ops 705 90 min-ris.ops 706 m-ris.ops 706 Børneudløb min-b-udløb 504 6 m-b-udløb 504 min-b-udløb 506 m-b-udløb 506 70 Indbetlingssikringsophør min-pf-oph 50 m-pf-oph 50 min-pf-oph 504 60 m-pf-oph 504 70 min-pf-oph 9yy m-pf-oph 9yy Side: 75 f 79

Forældreskbsintensitet b c d c 0 5 0,5 8 >5 Renteelementer i 0,0 pct. ρ PAL 0,53. Intensiteter til prisberegning - Unise b c h v μ d, sik, M, t 0,000067 4,5753804 0,0495050 0,05 d, sik, G μ, t 0,000 5,03 0,0445 0 Intensiteter til prisberegning Kønsspecifikt Mænd b c h v μ d, sik, M, t 0,000087 4,69037 0,0495877 0,05 d, sik, G μ, t 0,000 5,03 0,0445 0 Intensiteter til prisberegning Kønsspecifikt Kvinder b c h v μ d, pen, M d, sik, M, t μ, t 0,000055 4,397097 0,0509483 0,05 μ 0,000 5,03 0,0445 0 d, pen, G d, sik, G, t μ, t Side: 76 f 79

Intensiteter til beregning f den årlige udbetling for livspensioner b c h T 0 d, udb, M μ Unise 0,0000838 4,67904 0,0495050 0,03 06 d, udb, M μ Mænd 0,000089 4,75947 0,0495877 0,03 06 d, udb, M μ Kvinder 0,0000656 4,494007 0,0509483 0,03 06 Sts til prisberegning f indeksregulering f indbetlingssikring r_id,4 % Side: 77 f 79

4. Generelle stser Generelle stser fri k,3 fri f, henst f,05 DødsdækningBeløb 0.000 kr. KompPr 6 Rente_A Rente_B Rente_G 0 % p.. 0 % p.. 0,5 % p.. IndbetlingsfriPensionsordning_grænse 0 IKK_MinimumReserve 500 kr. Timingspct 75 Timingsfrekens 4 Timingsvrighed 7 Timingsrente Rente_ Rente_u Rente_ Rente_u Rente_9 Rente_9u,00 % p..,90 % p..,00 % p..,90 % p..,00 % p..,90 % p..,00 % p.. N udb Side: 78 f 79

Nedenstående tbel indeholder ndre værdier f nogle f stserne i tbellen Generelle stser, jf. fsnit.. Særlige stser svrende til Generelle stser Rente_ Rente_u 4,50 % p.. 4,50 % p.. Side: 79 f 79

Teknisk grundlg for PFA Pension Side f 6

LOVGRUNDLAGET 8 GRUNDLAGET FOR BEREGNING AF FORSIKRINGSPRÆMIERNE OG LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSERNE 9.. BEREGNINGSGRUNDLAGET 9.. RISIKOELEMENTER 9.. RENTE 9... Teknisk rente 9... Omregningsrente 9...3 Sikkerhedstillæg 9...4 Opgørelsesrente 9..3 NETTOGRUNDLAG 9..3. Nettopssiv 9..3. Præmiebetlingsrente 9..3.3 Kontinuert nettopræmie 9..3.4 Nettoindskud 0..3.5 Nettoreserve 0..3.6 Generelle begrænsninger 0..4 BRUTTOGRUNDLAG 0..4. Præmie og indskud 0..4. Bruttopræmie og bruttoindskud 0..4.3 Fripolice..4.4 Tilbgekøb...5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 3..5. Nettopssiv for etlivsforsikringer uden invliditetsydelse 3..5. Nettopssiv for etlivsforsikringer med invliditetsydelse 3..5.3 Smmenhængen mellem..5.. og..5.. 4..5.4 Generelle begrænsninger 4..6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 4..6. Nettopssiv for tolivsforsikringer uden invliditetsydelse 4..6. Nettopssiv for tolivsforsikringer med invliditetsydelse 5..6.3 Smmenhængen mellem..6.. og..6.. 6..6.4 Generelle begrænsninger 6..7 BETALINGSRENTE 7..7. Præmiebetlingsrente for etlivsforsikringer uden præmiefritgelse ved invliditet7..7. Præmiebetlingsrente for etlivsforsikringer med præmiefritgelse ved invliditet7..7.3 Præmiebetlingsrente for tolivsforsikringer uden præmiefritgelse ved invliditet7..7.4 Præmiebetlingsrente for tolivsforsikringer med præmiefritgelse ved 's invliditet 7..7.5 Supplerende præmiefritgelse 7..7.6 Præmiebetlingsrente for forsikring uden personrisiko 8..8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 8..8. Kollektiv ordning 8..8. Bestemmelser vedrørende størrelsen f de enkelte kollektive ydelser og ldersgrænser for disse 8 Side f 6

..8.3 Beregningsregler vedrørende de enkelte kollektive ydelser 30..9 TILLADTE GRUNDFORMER 3..9. Invlidesum 53..0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 53.. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 53... Forsikringsydelser 54... Mksimum for risiko 54...3 Minimum for risiko 54.. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 54..3 FORMLER 58..3. Integrtionsformler 58..3. Nøjgtighed og frundning 59..3.3 Etlivsstørrelser 60..3.4 Tolivsstørrelser 6..3.5 Kollektive elementer 6..3.6 Annuiteter 65. BEREGNINGSGRUNDLAGET G8 5% 65.. RISIKOELEMENTER 65... Aldersberegning 65... Norml dødelighed 66...3 Norml invliditet 66...4 Kollektive ægtefællepensioner 66...5 Kollektive børnerenter 67.. RENTE 68... Teknisk rente 68... Omregningsrente 68...3 Sikkerhedstillæg 68...4 Opgørelsesrente 68..3 NETTOGRUNDLAG 69..4 BRUTTOGRUNDLAG 69..5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 69..6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 69..7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 69..8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 69..9 TILLADTE GRUNDFORMER 69..0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 70..0. Forhøjet dødsrisiko 70..0. Forhøjet invliditetsrisiko 7.. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 7...4 Omregning f ydelser til højt forrentet grundlg 7...5 Regler for specielle forsikringer tegnet mod indskud 7.. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 73..3 FORMLER 75.3 BEREGNINGSGRUNDLAGET G8 3% 76.3. RISIKOELEMENTER 76.3. RENTE 76.3.. Teknisk rente 76.3.. Sikkerhedstillæg 76.3..3 Opgørelsesrente 76.3.3 NETTOGRUNDLAG 76.3.4 BRUTTOGRUNDLAG 76.3.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 76.3.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 76 Side 3 f 6

.3.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 76.3.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 76.3.9 TILLADTE GRUNDFORMER 76.3.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 76.3. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 76.3. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 77.3.3 FORMLER 77.4 BEREGNINGSGRUNDLAGET G8 % 78.4. RISIKOELEMENTER 78.4. RENTE 78.4.. Teknisk rente 78.4..3 Sikkerhedstillæg 78.4..4 Opgørelsesrente 78.4.3 NETTOGRUNDLAG 78.4.4 BRUTTOGRUNDLAG 78.4.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 78.4.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 79.4.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 79.4.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 79.4.9 TILLADTE GRUNDFORMER 79.4.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 79.4. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 79.4. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 79.4.3 FORMLER 79.5 BEREGNINGSGRUNDLAGET UNI98 % 80.5. RISIKOELEMENTER 8.5.. Aldersberegning 8.5.. Norml dødelighed 8.5..3 Norml invliditet 8.5..4 Kollektive ægtefællepensioner 8.5..5 Kollektive børnerenter 8.5. RENTE 8.5.. Teknisk rente 8.5..3 Sikkerhedstillæg 8.5..4 Opgørelsesrente 83.5.3 NETTOGRUNDLAG 83.5.4 BRUTTOGRUNDLAG 83.5.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 83.5.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 83.5.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 83.5.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 83.5.9 TILLADTE GRUNDFORMER 83.5.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 83.5.0. Forhøjet dødsrisiko 83.5.0. Forhøjet invliditetsrisiko 84.5. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 84.5. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 84.5.3 FORMLER 84.6 BEREGNINGSGRUNDLAGET L99 % 85.6. RISIKOELEMENTER 86.6.. Aldersberegning 86.6.. Norml dødelighed 86.6..3 Norml invliditet 86 Side 4 f 6

.6..4 Kollektive ægtefællepensioner 86.6..5 Kollektive børnerenter 87.6. RENTE 87.6.. Teknisk rente 88.6..3 Sikkerhedstillæg 88.6..4 Opgørelsesrente 88.6.3 NETTOGRUNDLAG 88.6.4 BRUTTOGRUNDLAG 88.6.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 88.6.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 88.6.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 88.6.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 88.6.9 TILLADTE GRUNDFORMER 88.6.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 88.6. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 88.6. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 88.6.3 FORMLER 88.7 BEREGNINGSGRUNDLAGET L09 % 89.7. RISIKOELEMENTER 89.7.. Aldersberegning 89.7.. Norml dødelighed 89.7..3 Norml invliditet 89.7..4 Kollektive ægtefællepensioner 90.7..5 Kollektive børnerenter 90.7. RENTE 90.7.. Teknisk rente 90.7.. Sikkerhedstillæg 90.7..3 Opgørelsesrente 90.7.3 NETTOGRUNDLAG 90.7.4 BRUTTOGRUNDLAG 90.7.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 90.7.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 90.7.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 90.7.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 90.7.9 TILLADTE GRUNDFORMER 90.7.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 90.7. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 9.7. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 9.7.3 FORMLER 9.8 BEREGNINGSGRUNDLAGET U09 % 9.8. RISIKOELEMENTER 9.8.. Aldersberegning 9.8.. Norml dødelighed 9.8..3 Norml invliditet 9.8..4 Kollektive ægtefællepensioner 9.8..5 Kollektive børnerenter 9.8. RENTE 9.8.. Teknisk rente 9.8.. Sikkerhedstillæg 9.8..3 Opgørelsesrente 9.8.3 NETTOGRUNDLAG 9.8.4 BRUTTOGRUNDLAG 9.8.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 9 Side 5 f 6

.8.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 9.8.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 9.8.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 9.8.9 TILLADTE GRUNDFORMER 9.8.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 93.8. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 93.8. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 93.8.3 FORMLER 93.9 BEREGNINGSGRUNDLAGET S99 % 94.9. RISIKOELEMENTER 94.9. RENTE 94.9.. Teknisk rente 94.9..3 Sikkerhedstillæg 94.9..4 Opgørelsesrente 94.9.3 NETTOGRUNDLAG 94.9.4 BRUTTOGRUNDLAG 94.9.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 94.9.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 94.9.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 94.9.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 94.9.9 TILLADTE GRUNDFORMER 94.9.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO 94.9. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 95.9. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 95.9.3 FORMLER 95.0 [UDGÅET] 96. [UDGÅET] 96. [UDGÅET] 96.3 [UDGÅET] 96.4 BEREGNINGSGRUNDLAGET U0 % 96.4. RISIKOELEMENTER 96.4.. Aldersberegning 96.4.. Norml dødelighed 96.4..3 Norml invliditet 96.4..4 Kollektive ægtefællepensioner 97.4..5 Kollektive børnerenter 97.4. RENTE 98.4.. Teknisk rente 98.4.. Sikkerhedstillæg 98.4..3 Opgørelsesrente 98.4.3 NETTOGRUNDLAG 98.4.3. Nettopssiv 98.4.3. Præmiebetlingsrente 98.4.3.3 Kontinuert nettopræmie 98.4.3.4 Nettoindskud 98.4.3.5 Nettoreserve 98.4.3.6 Generelle begrænsninger 98.4.3.7 Grnterede udbetlinger 99.4.4 BRUTTOGRUNDLAG 99.4.5 NETTOPASSIVER FOR ETLIVSFORSIKRINGER 99.4.6 NETTOPASSIVER FOR TOLIVSFORSIKRINGER 99.4.7 PRÆMIEBETALINGSRENTE 99.4.8 BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE FORSIKRINGER 99 Side 6 f 6

.4.9 TILLADTE GRUNDFORMER 99.4.0 FORSIKRINGER MED FORHØJET DØDSRISIKO OG/ELLER FORHØJET INVALIDITETSRISIKO00.4.0. Forhøjet dødsrisiko 00.4.0. Forhøjet invliditetsrisiko 00.4. TILLADTE FORSIKRINGSFORMER 0.4. BEMÆRKNINGER TIL GRUNDLAGET 0.4.3 FORMLER 0.5 [UDGÅET] 0.6 [UDGÅET] 0.7 REGULERING AF ANVENDELSEN AF BEREGNINGSGRUNDLAGENE 0.7. GARANTI PÅ GAMLE GRUNDLAG VED ÆNDRING 0.7. FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAG TIL SÆRLIG GRUPPE I PFA PENSION 03.7.3 OVERLEVELSESRENTEN I SENIOR-PENSION 03.8 SÆRLIGE KONCESSIONSVILKÅR FOR VISSE PENSIONSORDNINGER 03.8. DANSK HANDEL & SERVICE 03.8. DANISCO KONCERNEN 04.8.3 PENSIONSKASSEN TEXACO 06.9 LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSEN, GENERELT 06.0 GARANTEREDE YDELSER 06. RISIKOMARGEN 06. BRUTTO-FORTJENSTMARGEN 06.3 REGULERING AF HENSÆTTELSERNE 06.4 LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSERNE OG DE FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER 06.5 [UDGÅET] 06.6 GRUNDLAGSELEMENTER I MARKEDSVÆRDIGRUNDLAGET 06.7 IBNR, RBNS OG ERSTATNINGSHENSÆTTELSER 06 DE FORSIKRINGSFORMER, SOM SELSKABET AGTER AT ANVENDE 07 3 REGLER FOR BEREGNING OG FORDELING AF OVERSKUD TIL FORSIKRINGSTAGERNE OG ANDRE BERETTIGEDE EFTER FORSIKRINGSAFTALERNE 08 3. KONTRIBUTIONSGRUPPER 08 3.. GENERELT 08 3.. RENTEGRUPPER 09 3..3 RISIKOGRUPPER 0 3..4 OMKOSTNINGSGRUPPER 3..5 FORDELING AF UFORDELTE MIDLER 3..00 3..6 OPDELING AF AKTIVER 3. BONUSREGULATIV 3 3.. REGULATIV FOR BEREGNING OG FORDELING AF REALISERET RESULTAT TIL FORSIKRINGSAFTALERNE FOR FORSIKRINGER TEGNET PÅ BEREGNINGSGRUNDLAGENE G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, UNI98 %, L99 OG U0 3 3.. [UDGÅET] 9 3..3 [UDGÅET] 9 3..4 [UDGÅET] 9 3..5 BEGRÆNSNING AF TILSKRIVNING AF BONUS PÅ SELVSTÆNDIGE OPHØRENDE RISIKOFORSIKRINGER 9 Side 7 f 6

3..6 OPBYGNING AF STYRKELSE JF. 7 I REGULATIV FOR BEREGNING OG FORDELING AF REALISERET RESULTAT TIL FORSIKRINGSAFTALERNE FOR FORSIKRINGER TEGNET PÅ BEREGNINGSGRUNDLAGENE G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, UNI98 %, L99 OG U0 9 3..6. Beskrivelse f reglerne 9 3.3 DEPOTRENTER 8 3.3. DEPOTRENTER FOR GENNEMSNITSRENTEPOLICER MED RET TIL BONUS 8 3.3. [UDGÅET] 9 3.3.3 FORELØBIG RENTE FOR KUNDEKAPITAL 9 3.4. ORDENS RISIKO VED DØD 9 3.4. [UDGÅET] 9 3.4.. ORDENS GRUNDLAG VED DØD FOR G8 (OG FOR L09, HVOR ØVRIGE DÆKNINGER ER ELLER VILLE VÆRE PÅ G8) 9 3.4.3 [UDGÅET] 30 3.4.4. ORDENS GRUNDLAG VED DØD FOR S99 30 3.4.5. ORDENS GRUNDLAG FOR PENSIONSORDNINGEN FOR DANSK HANDEL & SERVICE 3 3.4.6. ORDENS GRUNDLAG VED DØD FOR U0 3 3.5. ORDENS RISIKO VED INVALIDITET 3 3.5. [UDGÅET] 3 3.5.. ORDENS GRUNDLAG VED INVALIDITET FOR G8 3 3.5.3. ORDENS GRUNDLAG VED INVALIDITET FOR S99 3 3.5.4. ORDENS GRUNDLAG VED INVALIDITET FOR DANSK HANDEL & SERVICE 33 3.5.5. ORDENS GRUNDLAG VED INVALIDITET FOR U0 34 3.6 SÆRLIG RISIKOOVERSKUD 35 3.6. PRINCIPPER FOR SELVSTÆNDIGE RISIKOGRUPPER 35 3.6. REGLER FOR RISIKOGRUPPER FOR KONCERNER MED MEDARBEJDERE OMFATTET AF PENSIONSORDNING I ANDRE DANSKE PENSIONSFORSIKRINGSSELSKABER UDEN FOR PFA PENSION KONCERNEN 39 3.6.3 REGLER FOR ANVENDELSE AF OPTJENT RISIKOOVERSKUD 40 3.6.4 REGLER FOR ANVENDELSE AF OPTJENT RISIKOOVERSKUD VED OPHØR AF RISIKOOVERSKUDS-AFTALEN 40 3.7 TEKNISK PRÆMIE 40 3.8 OMKOSTNINGER 4 3.8. PRÆMIE 4 3.8.. Teknisk præmie 4 3.8.. Styktillæg 4 3.8..3 Firmordninger 43 3.8..4 Forsikringer uden firmftle 45 3.8..5 SPARop-PENSION 45 3.8..6 SPARop-Konto 45 3.8..7 PFA-Konto 45 3.8..8 Præmie ud over 57.000 kr. årligt 45 3.8..9 Plejesikring 46 3.8. INDSKUD 46 3.8.3 ARBEJDSMARKEDSPENSION 49 3.8.4 KARTOFFELKONTO 49 3.8.5 GEBYR 49 3.8.5. Løbende gebyr 49 3.8.5. Engngsgebyr 50 3.8.6 MÆGLERVEDERLAG 5 3.8.7 [UDGÅET] 5 3.9 AKTUELLE FORSIKRINGER 5 3.9. PENSIONER UNDER UDBETALING PÅ G8 5 %, G8 3 %, G8 %, UNI98 %, L99 % OG U0 % 5 Side 8 f 6

3.9.. Definition f overrentebonusteknik 5 3.9.. Udbetlingsprincipper 5 3.9..3 Forløb f eventuelle ydelser/risikobetling 53 3.9..4 Ophørende forsikringer 54 3.9..5 Særlig ktuel kollektiv ægtefællepension 55 3.9..6 Særlig eventuel individuel ægtefællepension i ktuel bestnd 55 3.9..7 Omvlg 57 3.9..8 Skyggeindskud 57 3.9..9 Ikke månedlig pensionsforfld 58 3.9..0 Gruppe med midlertidige særlige ydelser 58 3.9. [UDGÅET] 58 3.9.3 UDBETALING AF AKTUELLE G8 6% LIVRENTER MED FRIHOLDT RESERVE 58 3.9.4 PRÆMIEFRITAGELSE OG INVALIDEPENSION. 59 3.9.4. Andel f præmie der vedrører konc. nr. 35 hhv. 45. 59 3.9.4. Omkostningsberegning 60 3.9.4.3 Indberetning vedrørende forsikringer tegnet i henhold til PBL 53A 60 3.9.4.4 Rektiveringspræmie / forsikredes ndel f depotet 60 3.9.4.5 Reservehensættelse 60 3.0 ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 60 3. KONCERNINTERNE POLICEFLYTNINGER 6 3.. OVERFØRSEL AF INVALIDEFORSIKRINGER ETABLERET IHT. KONCESSION FOR SKADESFORSIKRING KLASSE & TIL INVALIDEFORSIKRING ETABLERET SOM LIVSFORSIKRING: 6 3.. REGLER VED RESERVEOVERFØRSEL MELLEM PFA PENSION OG PFA PENSION LUXEMBOURG: 6 3. BØRNEPASNINGSORLOV 6 3.3 FREMFØRING AF UNDERSKUD 6 3.4 [UDGÅET] 64 3.5 REGLER FOR EGENKAPITALFORRENTNING MV. 64 3.5. FORDELING AF REALISERET RESULTAT 64 3.5. AFKAST AF EGENKAPITAL OG KUNDEKAPITAL MV. 67 3.6 SÆRLIGE BONUSHENSÆTTELSER / KUNDEKAPITAL 68 3.6. REGULATIV FOR KUNDEKAPITAL 68 3.6. IKK 68 3.6.. Princip for opspring: 69 3.6.. Princip for forrentning 70 3.6..3 Princip for overlevelsesgevinst 7 3.6..4 Princip for udbetling for forsikringer med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) 7 3.6..5 Princip for udbetling for forsikringer i PFA Plus 7 3.6..6 Genkøb 73 3.6..7 Jobskifte 73 3.6..8 Virksomhedsomdnnelse 73 3.6.3 KOLLEKTIV KUNDEKAPITAL 73 3.7 REGLER FOR BETALING AF VISSE OMKOSTNINGER 74 3.8 PRIS- OG OMKOSTNINGSREDUKTION 75 3.9 REGULATIV FOR KRIGSRISIKO 75 4 SELSKABETS PRINCIPPER FOR GENFORSIKRING 77 4. GENFORSIKRING AF STORE SUMMER 77 4. KATASTROFEDÆKNING 77 4.3 POOLING 77 Side 9 f 6

5 REGLER FOR OPLYSNINGER, SOM DE FORSIKRINGSSØGENDE SKAL AFGIVE TIL BEDØMMELSE AF RISIKOFORHOLDENE 78 5. GENERELLE REGLER 78 5.. RISIKOBELØB 78 5.. OBLIGATORISK FORSIKRINGSORDNING 79 5..3 INDDELING 79 5..4 OVERFØRSLER 79 5..5 UDSÆTTELSER 79 5..6 UNDERSØGELSE FOR HIV-ANTISTOF 79 5..7 GENKØB 80 5..8 ÆNDRING AF FORSIKRINGSYDELSER I FORBINDELSE MED PENSIONERING. 80 5..9 NEDSÆTTELSE/BORTFALD AF INDIVIDUEL ÆGTEFÆLLE DÆKNING. 80 5. GRUPPE A 80 5.. NYTEGNINGER 80 5.. ÆNDRINGER 80 5.3 GRUPPE B 8 5.3. NYTEGNINGER. 8 5.3. ÆNDRINGER 8 5.4 GRUPPE C 8 5.5 GRUPPE E 8 5.5. NYTEGNINGER. 8 5.5. ÆNDRINGER 8 5.6 OVERTAGELSE AF HEL ORDNING FRA ET ANDET PENSIONSSELSKAB 8 5.7 SÆRLIGE REGLER FOR STORE RISIKOBELØB. 8 5.8 SÆRLIGE REGLER FOR PFA PLUS VEDR. DELING AF OPSPARING TIL LIVSPENSION 84 6 REGLER FOR BEREGNING AF TILBAGEKØBSVÆRDIER OG FRIPOLICER 85 6. FRIPOLICEREGLER 85 6.. FRIPOLICEREGLER 85 6... Fripolice efter depotsikring 85 6... Gebyrfri fripolice 85 6.. [UDGÅET] 85 6. GENKØBSREGLER 85 6.. GENKØBSFRADRAG 85 6... Frdrg for trnsktionsomkostninger 86 6... Frdrg for kursværn / Overførselstillæg 86 6...3 Delvist tilbgekøb 89 6...4 Individulisering f kollektive ordninger 89 6...5 Små fripolicer 90 6...6 Lvprisprodukter, hvor forsikrede er invlid. 90 6...7 Forsikringsbegivenhed er indtrådt 9 6...8 Forsikrede 60 år 9 6...9 Tilbgekøb f en PFA-Konto, hvor forsikrede er invlid 9 6...0 KundeKpitl 9 6.. [UDGÅET] 9 7 REGLER, HVOREFTER PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER TEGNET ELLER AFTALT SOM OBLIGATORISKE ORDNINGER I ET FORSIKRINGSSELSKAB ELLER EN PENSIONSKASSE KAN OVERFØRES FRA ELLER TIL SELSKABET I Side 0 f 6

FORBINDELSE MED OVERGANG TIL ANDEN ANSÆTTELSE ELLER I FORBINDELSE MED VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE ELLER VIRKSOMHEDSOMDANNELSE. 93 7. JOBSKIFTEAFTALEN 93 93 ANVENDELSESOMRÅDE 93 94 DEFINITIONER 94 3 94 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER 94 4 95 5 95 6 95 7 95 8 95 PROCEDURE FOR OVERFØRSLEN 95 9 96 0 96 96 Side f 6

96 3 96 4 97 5 97 6 97 7 97 ANDRE AFTALER 97 8 98 AFTALENS INDGÅELSE 98 9 98 OPSIGELSE AF AFTALEN 98 0 98 IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION 98 7.. UDVIDET AFTALE MED BORTSEELSE FRA 4 MÅNEDER FRIST 98 7.. ORGANISATIONSKIFT 99 7..3 OVERFØRSEL TIL FRIVILLIG AFTALE 00 7..4 BANKOVERFØRSEL VED JOBSKIFTE 0 7. GENERELLE OVERFØRSELSREGLER 0 7.3 VIRKSOMHEDSOMDANNELSESAFTALEN 03 ANVENDELSESOMRÅDE 03.. 03.. 03.3. 04 AFGRÆNSNING AF ANVENDELSESOMRÅDE 04 Side f 6

.. 04.. 05 DEFINITIONER 05 3.. SELSKAB 05 3.. VIRKSOMHED 05 3.3. VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE 05 3.4. OBLIGATORISK PENSIONSORDNING 05 3.5. FORSIKREDE 05 3.6. PENSIONSMIDLER 05 3.7. OPGØRELSESDATO OG OVERFØRSELSDATO 05 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER 06 4. 06 4.. 06 4.3. 06 4.4. 06 4.5. 06 4.6. 06 KARENSTIDSBESTEMMELSER 07 5. 07 6. 07 HELBREDSVURDERING 07 7.. 07 7.. 07 7.3. 07 7.4. 08 7.5. 08 7.6. SÆRREGEL FOR STORE OVERFØRSLER - MIN. 5 PCT. AF DET MODTAGENDE SELSKABS LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSER 08 7.7. ANTAGELSE PÅ HELBREDSMÆSSIGT DÅRLIGERE VILKÅR 08 7.8. 08 PROCEDURE FOR OVERFØRSLEN 08 8.. 08 8.. 08 8.3. 09 8.4. 09 8.5. 09 8.6. 09 8.7. 09 Side 3 f 6

8.8. 09 8.9. 09 OPGØRELSE AF PENSIONSORDNINGEN OG OVERFØRSEL AF PENSIONSMIDLERNE 09 9.. 09 9.. 0 9.3. 0 0.. 0 0.. 0 0.3. 0 PENSIONSMIDLERNE, DER OVERFØRES 0.. 0...3..4..5..6..7..8......3..4. ANDRE AFTALER 3.. TILSLUTNING TIL AFTALEN 4. OPSIGELSE AF AFTALEN 5.. 5.. 5.3. 3 5.4. 3 5.5. 3 IKRAFTTRÆDEN OG REVISION 3 6.. 3 6.. 3 6.3. 3 Side 4 f 6

7.3. BANKOVERFØRSEL VED VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE 3 8 DIVERSE PRODUKTER I PFA PENSION MED SÆRLIGE ANMELDELSER 4 8. STANDARD LIV 4 8.. PRODUKTBESKRIVELSE 4 8.. MATEMATISK BESKRIVELSE 4 8... Risikoelementer 4 8... Rente 5 8...3 Bruttogrundlg 5 8...4 Bonus 5 8...5 Genkøb 6 8...6 Helbredsoplysninger 6 8. SPAR-OP KONTO 6 8... Produktbeskrivelse 6 8... Teknisk beskrivelse 6 8...3 Genkøb: 7 8.3 EFTERPENSION 7 8.4 U74-LIVRENTER 7 8.5 PLEJESIKRING 8 8.5. PRODUKTBESKRIVELSE 8 8.5. HELBREDSVURDERING 8.5.3 MATEMATISK BESKRIVELSE 8.5.3. Omkostninger 3 8.5.3.. ordens risiko/bonus 3 8.5.3.3 Genkøb/ændring 3 8.6 (UDGÅET) 3 8.7 UGARANTEREDE INVALIDEYDELSER 3 8.7. ANVENDELSE 5 8.7.. ORDENS RISIKO 5 8.8 CT-DÆKNING 5 8.9 FAGINVALIDITET 6 8.0 SOLIDARISKE DÆKNINGER 7 8.0. IDENTIFIKATION AF SOLIDARISKE GRUNDFORMER 7 8.0. PRÆMIEBEREGNING FØR OMFORDELING 8 8.0.3 OMFORDELING AF PRÆMIE 8 8.0.4 RETMÆSSIG ORLOV 8 8.0.5 FRATRÆDELSE 9 8.0.5. Individuliseret betling 9 8.0.5. Præmietillæg for de præmiebetlende 9 8.0.5.3 Fortst betling f den solidrisk bestemte præmie 30 8.0.6 SÆRLIG RISIKOOVERSKUD 30 8.0.7 BESKRIVELSE AF GRUNDLAG FOR OPHØRENDE LIVSFORSIKRING UDEN RET TIL BONUS OG MED SOLIDARISK PRÆMIEBEREGNING 30 8.0.7. Overgngsintensiteter i eventuel før evt. regulering pg. erfringstrifering 3 8.0.7. Omkostninger 3 8.0.7.3 Øvrigt 3 8.0.8 (UDGÅET) 3 8.0.9 ERFARINGSTARIFERING 3 8.0.0 VALGMULIGHED MED HENSYN TIL SOLIDARISK DÆKNING 35 8. GRUPPELIV 35 8.. DEFINITION AF PERSONKREDS 35 Side 5 f 6

8.. FORSIKRINGSYDELSER (OVERORDNEDE) 35 8... Forsikringsydelser ntl personer 37 8..3 SÆRLIGE ORDNINGER 39 8..3. Vlgfri tillægsdækning 39 8..3. Kundegruppeliv 39 8..3.3 Gensikring og Modulsikring 40 8..4 PRÆMIEBEREGNING 40 8..4. Generelle bestemmelser for præmieberegning 4 8..4. 4 8..4.3 Beregning f præmie for de enkelte ydelser 4 8..4.4 Supplerende præmier 44 8..5 REGLER FOR AFGIVELSE AF HELBREDSOPLYSNINGER 46 8..6 BONUSREGULATIV 47 8..7 SAMORDNING 5 8..8 50% S FORSIKRINGSDÆKNING I FRIVILLIGE GRUPPELIVSORDNINGER 53 8..9 METODE TIL FASTSÆTTELSE AF ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER PÅ STORE ORDNINGER53 8..0 UDVIDET DÆKNING I EN SÆRLIG STOR GRUPPE 54 8.. RETMÆSSIG ORLOV 54 8. SÆRLIG GRUPPEORDNING VEDRØRENDE MEDARBEJDERE JYSKE BANK OG JYSKE INVEST 55 8.3 PFA PLUS 55 8.4 SOLIDARISK OPHØRENDE DØDSFALDSDÆKNING (LETPENSION) 55 8.5 SOLIDARISK BØRNERENTE MED OPHØRENDE RISIKO (LETPENSION) 56 8.6 SOLIDARISK INVALIDESUM (LETPENSION) 57 8.7 SÆRLIG TILSAGNSORDNING VEDRØRENDE ARBEJDERNES LANDSBANK ( AFDELING C ) 58 8.7. GRUNDLAGET FOR BEREGNING AF FORSIKRINGSPRÆMIE 59 8.7. LIVSFORSIKRINGSHENSÆTTELSER 60 8.7.3 OVERSKUDSREGULATIV 6 Side 6 f 6

Sådn opdterer du med nye stser fr det underliggende regnerk med stser:. Åben teknisk grundlg (=dette dokument!).. Åben regnerk med stser. 3. I teknisk grundlg nvendes "Rediger" -> "kæder". 4. "Opdter" ændres fr "Mnuelt" til "Automtisk" på lle kæder til regnerket: det gøres ved t mrkere de pågældende kæder og derefter trykke "lt" + "". (Dette punkt sikrer, t kæderne opdteres til det nye nvn, som indføres i pkt 5 nedenfor) 5. Gem regnerket i et nyt nvn = gmmel nvn med udskiftet årstl. 6. Gem teknisk grundlg i et nyt nvn = gmmel nvn med udskiftet årstl. 7. Indsæt nye værdier i regnerket. 8. "Opdter" ændres fr "Automtisk" til "Mnuelt" på lle kæder til regnerket: det gøres ved t mrkere de pågældende kæder og derefter trykke "lt" + "m" (Dette punkt sikrer, t det ikke tger en hel rbejdsdg t indlæse dokumentet næste gng, fordi lle kæder skl opdteres) 9. Regnerket gemmes igen 0. Teknisk grundlg gemmes igen Side 7 f 6

Teknisk grundlg for PFA Pension Denne håndbog indeholder det til enhver tid nmeldte tekniske grundlg for PFA Pension. Lovgrundlget Lovgrundlget for indholdet i det tekniske grundlg fremgår f lov om finnsiel virksomhed (FIL) 0. FIL 0, stk : Det tekniske grundlg m.v. for livsforsikringsvirksomhed skl nmeldes til Finnstilsynet senest smtidig med, t grundlget m.v. tges i nvendelse. Det smme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelserne skl indeholde ngivelse f. de forsikringsformer, som selskbet gter t nvende,. grundlget for beregning f forsikringspræmier, tilbgekøbsværdier og fripolicer, 3. regler for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringstgerne og ndre berettigede efter forsikringsftlerne, 4. selskbets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser, 5. regler for, hvornår såvel de forsikringssøgende som forsikringstgerne skl fgive helbredsoplysninger til bedømmelse f risikoforholdene, 6. grundlget for beregning f livsforsikingshensættelser såvel for den enkelte forsikringsftle som for selskbet som helhed og 7. regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetlinger tegnet eller ftlt som obligtoriske ordninger i et forsikringsselskb eller en pensionsksse kn overføres fr eller til selskbet i forbindelse med overgng til nden nsættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdrgelse eller virksomhedsomdnnelse. Anmeldelsesbekendtgørelsen Der er endvidere udstedt Bekendtgørelse om nmeldelse f det tekniske grundlg mv. for livsforsikringsvirksomhed. Bekendtgørelse nr. 93 f 4. juli 03. ------------------- Håndbogen er opbygget med 8 kpitler. De 7 første indeholder ngivelserne i ovenstående 7 punkter, dog ikke i helt smme rækkefølge. Kpitel 8 omhndler diverse produkter med særlige regler. Side 8 f 6

Grundlget for beregning f forsikringspræmierne og livsforsikringshensættelserne.. Beregningsgrundlget Dette er en mster for de beregningsgrundlg som selskbet nvender, jf senere punkter... Risikoelementer Se respektive grundlgsfsnit - pkt.... m.fl... Rente... Teknisk rente Den tekniske rente betegnes i.... Omregningsrente Se pkt.......3 Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget fstsættes som en reduktion f rentestyrken. Sikkerhedstillægget kn nvendes til imødegåelse f såvel et risiko- som et omkostningsunderskud....4 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten svrende til den tekniske rente nvendes ved beregning f nettopssiver jvf. pkt...3.. og præmiebetlingsrenter jvf. pkt...3....3 Nettogrundlg..3. Nettopssiv Ved nettopssivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kpitlværdien f lle selskbets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser inklusive den endnu ikke betlte ndel f etbleringsvederlg til eventuel tilknyttet mægler. Etbleringsvederlg indgår mksimlt i 36 måneder efter etbleringen / mæglertilknytningen. Nettopssivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfldt kontinuert...3. Præmiebetlingsrente Ved præmiebetlingsrenten for en forsikring eller forsikringsdel forstås kpitlværdien pr. krone præmiebetling...3.3 Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholdet mellem nettopssivet og præmiebetlingsrenten, begge dele beregnet ved tegningen og efter rbejdsmrkedsbidrg. Side 9 f 6

..3.4 Nettoindskud N Nettoindskuddet I bestemmes som nettopssivet ved tegningen...3.5 Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopssivet med frdrg f den kontinuerte nettopræmie multipliceret med præmiebetlingsrenten...3.6 Generelle begrænsninger En forsikring må ikke opbygges således, t dens nettoreserve på noget tidspunkt kn blive negtiv. En forsikring, der indeholder invliditetsydelse, må ikke være således opbygget, t nettoreserven kn flde ved invliditetens indtræden, eller således opbygget, t nettoreserven kn stige ved rektivering...4 Bruttogrundlg..4. Præmie og indskud Ved præmie forstås enhver fremtidig i policen forudst indbetling smt den del f første indbetling, der svrer til de fremtidige i policen forudstte indbetlinger. Andre indbetlinger er indskud. Når udløbslderen for præmie er lvere end 60 år, er den korteste præmiebetlingsvrighed ved nytegning 5 år...4. Bruttopræmie og bruttoindskud Rtepræmien hvor (m) p m, der forflder m - årlig forud, beregnes ved formlen: ( m) () p m m * ( m) ( m) er beregnet med en opgørelsesrente på 9 pct. for beregningsgrundlget G8 5% og,5095 pct. for lle ndre beregningsgrundlg for forsikringer under kontribution, og hvor respektiv ß er omkostningsprmetre. 0,89 ß består f et styktillæg, der fhænger f præmiens forfld, smt et stykrtetillæg. Styktillæg og stykrtetillæg udgør i 06: Stk() = 488 kr. Stk() = 50 kr. Stk(4) = 8 kr. Side 0 f 6

Stk() = Stykrte = 44 kr. 4 kr. De ovenfor nævnte tillæg reguleres årligt pr.. jnur i overenstemmelse med udviklingen i forbrugerprisindekset. Udviklingen i forbrugerprisindekset fstsættes som værdien f indekset for september det nærmest forudgående år divideret med værdien f indekset for september 996. De regulerede tillæg frundes med bevrelse f deres indbyrdes forhold til nærmeste hele ntl kr. For forsikringer, hvor der kun udløses ydelser ved mere end én persons død eller invliditet, multipliceres Stk(m) med. For pensionsordninger bseret på overenskomst mellem på den ene side forsikringsselskbet og på den nden side rbejdsgiveren og evt. rbejdstgeren bortflder Stk(m) og Stykrte, medmindre det drejer sig om ordninger med stærkt risikoprægede forsikringer og den enkelte forsikrings årspræmie er mindre end 4.000 kr. B Bruttoindskuddet I beregnes ved I B I N hvor respektive er omkostningsprmetre. 0,89 Styktillægget (stykind) udgør i 06 kr..733 ved nytegning f forsikringer uden præmiebetling, hvor bruttoindskuddet ekskl. evt. styktillæg er mindre end 0.000 kr. Styktillægget er 0 i ndre tilfælde. Styktillægget reguleres på smme måde som styktillæg og stykrtetillæg. Der kn ske undtgelser som følge f overførselsregler nmeldt til Finnstilsynet...4.3 Fripolice Der henvises til fsnit 6.....4.4 Tilbgekøb. For etlivsforsikringer kn der gives tilsgn om tilbgekøb, dersom nettopssivet ved forsikredes død på tilbgekøbstidspunktet er større end nettoreserven. For tolivsforsikringer kn der gives tilsgn om tilbgekøb, dersom det for begge forsikrede gælder, t nettopssivet ved forsikredes død er større end nettoreserven på tilbgekøbstidspunktet. Hvis nettopssivet ved forsikredes død er mindre end nettoreserven, kn der gives tilsgn om tilbgekøb f så stor en del f forsikringen, som modsvres f nettopssiv ved forsikredes død. Såfremt der sker tilbgekøb efter denne bestemmelse, skl dødsfldsrisikoen reduceres tilsvrende. Side f 6

Der kn dog ltid gives tilsgn om tilbgekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbgekøbstidspunktet ikke omftter nogen løbende ydelse over 0.00 kr. årligt eller sum over 0.000 kr. Anførte stser er for året 06. Grundbeløbet reguleres efter personskttelovens 0. For forsikringer, der er bseret på ftle mellem rbejdsgiver, forsikringsselskb og rbejdstger, kn det ftles, t der gives tilsgn om tilbgekøb i forbindelse med frtræden fr den pågældende rbejdsgiver efter følgende regler: A. Tilbgekøb strks ved frtræden kn ske, hvis:. tilbgekøbsværdien tilflder rbejdsgiveren i henhold til lov nr. 30 f 09.06.97 med senere ændringer,. forsikrede emigrerer, 3. forsikrede får nsættelse som tjenestemnd. Tilbgekøb kn ske i det omfng, tilbgekøbsværdien overføres til stten eller kommunen som betling for tillæggelse f pensionslder, B. Tilbgekøb mellem og år efter frtræden kn ske, hvis forsikrede på tilbgekøb tidspunktet. ikke er pensioneret eller fyldt 67 år,. ikke er tjenestemnd eller tjenestemndsspirnt, 3. ikke er og ikke skl optges i en pensionsforsikringsordning eller i en pensionsksse, smt 4. ikke hr nsættelse i en stilling, hvor rbejdsgiveren vil deltge i præmiebetlingen på den medbrgte police. Der kn gælde ndre regler som følge f overførselsregler nmeldt til Finnstilsynet. Tilsgn om tilbgekøb i ndre tilfælde uden fgivelse f helbredsoplysninger kn ikke gives. Reglerne for beregning f tilbgekøbsværdien er beskrevet i fsnit 6. Side f 6

..5 Nettopssiver for etlivsforsikringer..5. Nettopssiv for etlivsforsikringer uden invliditetsydelse I det generelle udtryk for nettopssivet for etlivsforsikringer uden invliditetsydelser indgår følgende betegnelser: S betegner nettopssivet ved forsikredes død i lder d S betegner nettopssivet ved forsikredes oplevelse f lder +n. n K n D D d n, n S d S n 0 D D..5. Nettopssiv for etlivsforsikringer med invliditetsydelse I det generelle udtryk for nettopssivet for etlivsforsikringer med invliditetsydelser indgår følgende betegnelser: S betegner nettopssivet ved forsikredes død i lder som ktiv. d S betegner nettopssivet ved forsikredes invliditet i lder i. n S betegner nettopssivet ved forsikredes oplevelse f lder +n som ktiv. betegner nettopssivet ved forsikredes død i lder som invlid, giver t invliditeten er indtrådt i lder. S id S i Y i n betegner nettopssivet ved forsikredes oplevelse f lder +n som invlid, givet t invliditeten er indtrådt i lder. d betegner invliditetsydelse mellem lder og d, givet t invliditeten er indtrådt i lder. S betegner engngsydelse ved vrig invliditet i lder ii. For nettopssiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i..5.4. K, n n 0 D D d d i i Dn S S d S D n hvor S i n i i ii D id id D S S i i D D n D D i i Y i n i d S d n og hvor n67 Side 3 f 6

..5.3 Smmenhængen mellem..5.. og..5.. Såfremt ii S Y i S S 0 0 d d id S S og n S n S i n for 0 n er..5.. og..5.. identiske...5.4 Generelle begrænsninger De i pkt...5.. og..5.. nførte nettopssiver og ydelser skl lle være ikke-negtive. For de i pkt...5.. nførte nettopssiver og ydelser skl endvidere gælde: S S d S id for 60 og for hvert d d S S for 60 og for hvert id S i n S n Sn for 60 og for hvert n ii S 0 for 60 Af betingelsen n67 i pkt...5.. følger endelig, t 0 for 67. Y i..6 Nettopssiver for tolivsforsikringer..6. Nettopssiv for tolivsforsikringer uden invliditetsydelse I det generelle udtryk for nettopssivet for tolivsforsikringer uden invlditetsydelser indgår følgende betegnelser: T, er nettopssivet ved ' s død i lder betinget f, t lever på dette tidspunkt. d tids- d T, er nettopssivet ved ' s død i lder, betinget f, t lever på dette punkt. T, er nettopssivet ved ' s oplevelse f lder n, betinget f, t lever på dette tidspunkt. n n K n D, d d, n T T d, D D,, D 0, n, n, T n, n Side 4 f 6

..6. Nettopssiv for tolivsforsikringer med invliditetsydelse Tolivsforsikringer kn indeholde invliditetsydelser f smme rt som etlivsforsikringer, dog må der kun udløses ydelser ved en f de to forsikredes invliditet. Den f de forsikrede, ved hvis invliditet der kn udløses ydelser, betegnes i det følgende, mens den forsikrede, ved hvis invliditet der ikke kn udløses ydelser, betegnes. Såvel som kn være mnd eller kvinde. I det generelle udtryk for nettopssivet for tolivsforsikringer med invliditetsydelser indgår følgende betegnelser: T T, er nettopssivet ved ' s død som ktiv i lder betinget f, t lever på dette tidspunkt. d, er nettopssivet ved ' s invliditet i lder betinget f, t lever på dette tidspunkt. i T d, er nettopssivet ved ' s død i lder, betinget f, t lever som ktiv på dette tidspunkt. T, er nettopssivet ved ' s oplevelse f lder n som ktiv, betinget f, t lever på dette tidspunkt. n n, er nettopssivet ved ' s død som invlid i lder, betinget f, t lever på dettte tidspunkt, givet t invliditeten er indtrådt i lder. T id T d i, er nettopssivet ved ' s død i lder, betinget f, t lever som invlid på dettte tidspunkt, givet t invliditeten er indtrådt i lder. T i, n n er nettopssivet ved ' s oplevelse f lder n som invlid, betinget f, t lever på dette tidspunkt, givet t invliditeten er indtrådt i lder.. S og Y i er defineret i pkt...5.. ii For nettopssiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i..6.4. hvor K,, n T D n, 0 D, d, D d d T n, n D, d, T n, n i T i, Side 5 f 6

Side 6 f 6 d Y D D T D D d T T D D S T i n i i i n n i i n n i d n id id i i ii i,,,,,,,,,, og hvor d T, og, T id bestemmes ved pkt...5.., d T. bestemmes ved pkt...5.. og, T i d bestemmes ved pkt...5.., og hvor 67 n..6.3 Smmenhængen mellem..6.. og..6.. Såfremt 0 ii S 0 Y i,,, T T T id d d,,, T T T i n n n n n n,,, T T T i d d d for n 0, er..6.. og..6.. identiske...6.4 Generelle begrænsninger De i pkt...6.. og..6.. nførte nettopssiver og ydelser skl lle være ikke-negtive. For de i pkt...6.. nførte nettopssiver og ydelser skl endvidere gælde: d id T T,, for 60 og for ethvert d d id T T T,,, for 60 og for ethvert n n n n i n n T T T,,, for 60 og for ethvert n 0 ii S for + > 60

Af betingelsen + n 67 i pkt...6.. følger, t Y i ( ) 0, for + > 67 Endelig skl nettopssiverne for den etlivsforsikring, der er tilbge i tilfælde f s død på et vilkårligt tidspunkt, opfylde de generelle begrænsninger i pkt...5.4...7 Betlingsrente Etlivsforsikringer med invliditetsydelse tegnes ltid med ret til præmiefritgelse ved invliditet, præmiebetlingsrente..7.. Tolivsforsikringer med invliditetsydelse tegnes ltid med ret til præmiefritgelse ved s invliditet, præmiebetlingsrente..7.4., jvf. pkt...6.. Forsikringer uden invliditetsydelse kn tegnes med eller uden ret til præmiefritgelse ved invliditet, præmiebetlingsrente..7.., henholdsvis..7.4. eller..7.., henholdsvis..7.3. Det er dog ikke muligt i én og smme forsikring til én og smme grundform både t hve ret og ikke hve ret til præmiefritgelse ved invliditet. Etlivsforsikringer, hvor præmiebetlingstiden udløber efter forsikredes fyldte 68. år, men inden forsikredes fyldte 7. år, kn tegnes med ret til præmiefritgelse ved invliditet. Forsikringen giver d kun ret til præmiefritgelse, dersom invliditeten indtræder inden forsikredes fyldte 67. år...7. Præmiebetlingsrente for etlivsforsikringer uden præmiefritgelse ved invliditet +r 80 r D (, r) = D 0 d = N N D r..7. Præmiebetlingsrente for etlivsforsikringer med præmiefritgelse ved invliditet +r 67 D (, r) = D r 0 N N d = r D..7.3 Præmiebetlingsrente for tolivsforsikringer uden præmiefritgelse ved invliditet r D, (,, r) = d D 0, = +r 80, +r 80 N, N D, r, r..7.4 Præmiebetlingsrente for tolivsforsikringer med præmiefritgelse ved 's invliditet,, r D, = d r 0 D, +r 67, +r 80 N N, r, r = D,..7.5 Supplerende præmiefritgelse Såfremt forsikringen også omftter hlv præmiefritgelse ved invliditet mellem / og /3, skl præmiebetlingsrenterne..7.. og..7.4. formindskes med pssiv ifølge grundform 49. Side 7 f 6

..7.6 Præmiebetlingsrente for forsikring uden personrisiko Nærværende præmiebetlingsrente kn benyttes i forbindelse med tegning f de i fsnit..9. beskrevne grundformer 36 og 86. Der gives ikke ret til præmiefritgelse ved invliditet eller død. (, r) r 0 v n dn..8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Bestemmelsen, der omhndler ægteskb og ægtefæller, gælder tilsvrende for registreret prtnerskb og registrerede prtnere og endvidere for smlevere defineret som en person, med hvem fdøde kunne hve indgået ægteskb eller registreret prtnerskb og som i et f fdøde senest 3 måneder før dødsfldet oprettet testmente er tillgt en rvelod f mindst smme størrelse som den tvngsrv, der ifølge rveloven ville være tilkommet en ægtefælle og som hr hft fælles bopæl med fdøde i de sidste år før dødsfldet eller tidligere hr hft fælles bopæl med fdøde i en smmenhængende periode på mindst år, når den fælles bopæl lene er ophørt på grund f institutionsnbringelse, herunder i en ældrebopæl...8. Kollektiv ordning Betingelserne for t etblere forsikringer med kollektive ydelser er, t de tegnes i henhold til en overenskomst, der ved overenskomstens oprettelse opfylder mindst et f følgende krv:. Overenskomsten omftter forsikringer for mindst 0 personer. I forsikringerne skl de kollektive ydelser være bestemt efter fste principper. b. Overenskomsten giver grnti for indmeldelse til forsikring f de i fremtiden nstte personer i mindst 5 år. Ordningen skl mindst omftte eller komme til t omftte 3 personer. I forsikringerne skl de kollektive ydelser være bestemt efter fste principper. Det er endvidere en betingelse, t det ikke drejer sig om en bestnd, hvori de enkelte personer er indtrådt, eller hvorf der udskydes enkelte forsikrede eller grupper efter regler, der sndsynliggør en udvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikrede. Det smme gælder regler for vlgmulighed med hensyn til ægtefælle- og børnepension...8. Bestemmelser vedrørende størrelsen f de enkelte kollektive ydelser og ldersgrænser for disse Kollektiv ægtefællepension: Den livsvrige kollektive ægtefællepension (grundformerne 80, 8 og 80) skl opfylde mindst et f følgende krv:. Ikke overstige invlidepensionen. b. Ikke overstige den pensionsgivende gge. Grænsen for den smlede kollektive ægtefællepension (livsvrig + ophørende) + /0 kollektiv ægtefællesum er den dobbelte f ovennævnte. Den ophørende kollektive ægtefællepension skl ophøre senest ved forsørgedes fyldte 67. år. Side 8 f 6

Se endvidere nedenfor om reduktion f den livsvrige kollektive ægtefællepension efter udbetlingen f kollektiv livsforsikringssum til ugifte. En ægtefælle er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskbet er indgået før forsikredes fyldte 67. år, og ægteskbet på dødsfldstidspunktet hr bestået i 3 måneder. 3-månedersfristen gælder dog ikke, hvis døden skyldes et ulykkestilfælde eller en kut infektionssygdom. En smlever er berettiget til ægtefællepension, hvis smlivet - defineret som ovenfor i punkt..8- er indgået før forsikredes 67. år. Kollektive børne- og wisenrenter (børnepension): Den smlede børnerente + /0*børnesum (kollektiv + individuel) til det enkelte brn skl opfylde mindst et f følgende krv: ) Ikke overstige 5% f invlidepensionen b) Ikke overstige 5% f den pensionsgivende gge c) Ikke overstige det særlige børnetilskud, der fr det offentlige ydes til et forældreløst brn for tiden i henhold til 4, stk. i lov f 03.06.967 (med senere ændringer) om børnetilskud og ndre fmilieydelser (lov nr. 36).Skl henvisningen opdteres til lovbekendtgørelse 07 f 7/-000 om børnetilskud og forskudsvis udbetling f børnebidrg? Grænsen for den smlede børnepension (kollektiv + individuel, børnerente + wisenrente) til det enkelte brn er det dobbelte f ovennævnte. De kollektive børnerenter og wisenrenter skl ophøre senest ved brnets fyldte 4. år. Kollektiv livsforsikring (ophørende eller livsbetinget) med udbetling til ugifte: Den kollektive livsforsikringssum til ugifte (d.v.s. personer i tilstnd U, jvf. pkt....4. m.fl.) må ikke overstige 4 gnge årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension (grundform 80) og den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år (grundform 84) tilsmmen, hvis vrigheden t er under 0 år dog højst t/0 gnge 4 gnge smme årsbeløb. Efter udbetlingen f den kollektive livsbetingede livsforsikringssum til ugifte reduceres årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension eller den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år med 5% f den udbetlte livsforsikringssum. Dog reduceres årsbeløbet på både grundform 80 og 84 med ½%, hvis forsikringen omftter begge ydelser. Dersom forsikringen omftter lderspension, skl udløbstidspunktet for den kollektive livsforsikring (ophørende og/eller livsbetinget) være smmenfldende med lderspensioneringstidspunktet. Forsikredes lder på udløbstidspunktet for den kollektive livsforsikring skl være mellem 60 og 67 år. Sklpension: Sklpension kn kun tegnes som led i en kollektiv ordning. Unset de generelle begrænsninger i pkt...5.4. kn stigningerne i invlidepensionen og/eller ægtefællepensionen fortsætte efter 60 års lderen, dog længst til 67 års lderen. Side 9 f 6

Den mksimle invlidepension må ikke overstige den livsvrige lderspension. Den mksimle ægtefællepension skl opfylde betingelserne ovenfor. Tilskdekomstpension: Tilskdekomstpension (forhøjet invlidepension og/eller forhøjet ægtefællepension) kn kun tegnes i forbindelse med invlidepension + livsvrig lderspension henholdsvis livsvrig kollektiv ægtefællepension. Den med tilskdekomstpension forøgede kollektive ægtefællepension må ikke overstige den ovenfor nævnte grænse. Efterpension: Til kollektive ordninger, der omftter egenpension (grundform + grundform 45) og livsvrig ægtefællepension (grundform 80 eller sklægtefællepension), kn knyttes en efteregenpension til ægtefælle og/eller børn. Til kollektive ordninger, der omftter ægtefællepension, kn knyttes en efterægtefællepension til børn. Til kolletive ordninger, der omftter egenpension, kn knyttes en efteregenpension til børn. Alle efterpensioner løber i tre måneder...8.3 Beregningsregler vedrørende de enkelte kollektive ydelser Ægteskbshyppighed g og ldersfordeling f() i kollektiv ægtefællepension: De i nedenstående formler indgående betegnelser er defineret i pkt....4. m.fl. Den forsikrede person betegnes,mens den til ægtefællepension berettigede person betegnes l og l er dekrementfunktioner, svrende til intensiteterne og mens l er dekrementfunktionen svrende til normldødeligheden for, jvf. pkt.... m.fl. )d betegner sndsynligheden for, t en -årig forsikret, der overgår til tilstnd G, strter i et pensionsberettigende forhold med en person med lder i intervllet fr til +d. Alderen er normlt fordelt med middelværdi og spredning s. u () betegner sndsynligheden for, t en -årig forsikret befinder sig i tilstnd U efter t hve været i tilstnd G netop gnge (=,,3...). g ()d betegner sndsynligheden for, t en -årig forsikret befinder sig i tilstnd G for - te gng (=,,3...) og er i et pensionsberettigende forhold med en person med lder i intervllet fr til +d. u () og g () bestemmes rekursivt ved: Side 30 f 6

u 0 () = l l g () = u () = Herefter bestemmes: g g f()= u ( 5 for mndlige forsikrede hvor = for kvindelige forsikrede ( ) l l l l ) d g ()( + +- ) d d ()d g g ( ) Kollektive børne- og wisenrenter fhængige f børnentllet: l l Dersom en kollektiv børnepension ikke udbetles med smme beløb til hvert brn, beregnes nettopssivet, som om det højeste beløb, der kn komme til udbetling pr. brn, blev udbetlt til smtlige børn. Tilskdekomstpension: Ved beregning f nettopssivet for tilskdekomstpension forudsættes det, t 5% f invliditetstilfældene og 5% f dødsfldene finder sted som følge f tilskdekomst i tjeneste. Efterpension: Efteregenpensionen til ægtefælle og/eller børn defineres som den mksimle forskel mellem egenpensionen og ægtefællepensionen. Nettopssivet beregnes som ½% f nettopssivet for en livsvrig kollektiv ægtefællepension f smme størrelse som efteregenpensionen. Nettopssivet nedsættes ikke, selv om der ikke skl ydes efterpension til børn. Efterægtefællepensionen til børn defineres som den mksimle forskel mellem ægtefællepension og wisenrente til ét brn. Nettopssivet beregnes som 0% f nettopssivet for en kollektiv wisenrente f smme størrelse som efterægtefællepensionen. Efteregenpensionen til børn defineres som forskellen mellem egenpensionen og børnerenten til ét brn. Nettopssivet beregnes som 5% f nettopssivet for en kollektiv børnerente f smme størrelse som efteregenpensionen til børn. Særregler vedrørende beregning f tilbgekøbsværdi f kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte er beskrevet i fsnit 6...4. Side 3 f 6

..9 Tilldte grundformer Grundformerne er lle opbygget ud fr de generelle nettopssiver i fsnittene..5. og..6. Oversigt over grundformerne Nettopssiver uden kollektive elementer og uden invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5.. Sumforsikringer 0 Livsvrig livsforsikring 5 Ophørende livsforsikring 5 Livsbetinget livsforsikring 35 Simpel kpitlforsikring 36 Simpel kpitlforsikring med udbetling ved død Rteforsikringer 65 Ophørende livsforsikring i rter 75 Livsbetinget livsforsikring i rter 85 Simpel kpitlforsikring i rter 86 Simpel kpitlforsikring i rter med udbetling ved død Renteforsikringer 0 Livsvrig livrente Opst livrente 5 Ophørende livrente 6 Opst, ophørende livrente 5 Supplerende ydelse 35 Arverente 40 Individuel børnerente 50 Individuel wisenrente 65 Opst rverente med strks begyndende risiko 75 Kunstig rverente Nettopssiver uden kollektive elementer, men med invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5.. Sumforsikringer 35 Invlidesum Rteforsikringer 365 Invlideydelser i rter Side 3 f 6

Renteforsikringer 44 Livsvrig invliderente med ophørende risiko 45 Ophørende invliderente 49 Ophørende invliderente med ophørende risiko 49 Supplerende ophørende invliderente med ophørende risiko Nettopssiver for to-livsforsikringer, beregnet ud fr pkt...6.. Sumforsikringer 50 Livsvrig livsforsikring på kortest liv 55 Ophørende livsforsikring på kortest liv 55 Livsbetinget livsforsikring på to liv 530 Livsvrig overlevelsesforsikring 535 Ophørende overlevelsesforsikring Renteforsikringer 60 Livsvrig overlevelsesrente 6 Livsvrig overlevelsesrente med ophørende risiko 65 Ophørende overlevelsesrente 67 Ophørende overlevelsesrente med ophørende risiko 60 Kunstig overlevelsesrente 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente med strks begyndende risiko 635 Opst, ophørende overlevelsesrente med strks begyndende risiko 645 Arverente på kortest liv 655 Arverente på længst liv 660 Livsvrig livrente på kortest liv 66 Opst, livsvrig livrente på kortest liv 665 Ophørende livrente på kortest liv 666 Opst, ophørende livrente på kortest liv Nettopssiver med kollektive elementer, men uden invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5.. Sumforsikring 70 Kollektiv ægtefællesum 75 Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte 75 Kollektiv livsbetinget forsikring til ugifte 740 Kollektiv børnesum med ophørende risiko Rteforsikringer 765 Kollektiv ophørende livsforsikring i rter til ugifte 775 Kollektiv livsbetinget livsforsikring i rter til ugifte Side 33 f 6

Renteforsikringer 80 Livsvrig kollektiv ægtefællepension 8 Alderspensionstillæg til ugifte 8 Kollektiv ægtefællepension med ophørende risiko 84 Kollektiv ægtefællepension ophørende efter t år 85 Ophørende kollektiv ægtefællepension 80 Kollektiv kunstig ægtefællepension 840 Kollektiv børnerente 850 Kollektiv wisenrente Nettopssiver med kollektive ydelser, og med invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5.. Renteforsikringer 945 Kollektiv børnerente med udbetling fr forsørgerens død, invliditet eller lderspensionering Nettopssiver uden kollektive elementer og uden invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5... Sumforsikringer 0 Livsvrig livsforsikring d n, S K 0 () = M D 5 Ophørende livsforsikring S d =, S +n = 0 K 5 (,n) = M M D n +n 80 Aldersbetingelsen kn frviges, såfremt der er tle om en -årig udskydelse uden yderligere præmiebetling, og såfremt 5 er i kombintion med 5 f mindst smme størrelse. 5 Livsbetinget livsforsikring S d = 0, S +n = K 5 (,n) = D n D Side 34 f 6

35 Simpel kpitlforsikring S d = v n-, S +n = K 35 (n) = v n 36 Simpel kpitlforsikring med udbetling ved død S d n- v, S n K n 36(n) v Grundformen svrer til grundform 35, men skl opgøres og udbetles ved forsikredes død. Rteforsikringer 65 Ophørende livsforsikring i rter S d = g K 65 (,n,g) =, S +n = 0 M M D n g +n 80 75 Livsbetinget livsforsikring i rter S d = 0, S +n = g K 75 (,n,g) = D n D g 85 Simpel kpitlforsikring i rter S d = v n-, S g +n = g K 85 (n,g) =v n g 86 Simpel kpitlforsikring i rter med udbetling ved død S v d n- g, S n g K n 86(n,g) g v Grundformen svrer til grundform 85, men skl opgøres og udbetles ved forsikredes død i det ftlte ntl år. Side 35 f 6

Renteforsikringer 0 Livsvrig livrente n = 0, S +0 = K 0 () = Opst livrente S d = 0, S +n = n K (,n) = N n D 5 Ophørende livrente n = 0, S +0 = : m K 5 (,m) = N N D m 6 Opst, ophørende livrente Livrenten udbetles i højst m år fr lder +n til lder +n+m. S d : = 0, S +n = n m K 6 (,n,m) = N n N D nm 5 Supplerende ydelse Ydelsen udbetles i g år fr 's død - udbetlingen ophører dog senest r+g år efter tegningen. I pkt...5.. sættes n=r+g. for r g = for r, ( g r) S d S +r+g = 0 K 5 (,r,g) = g M M D r D r N r N D rg +r 80 Side 36 f 6

Den supplerende ydelse (K 5 (,r,g)) kn kun tegnes i kombintion med enten ) opst livrente (K (,r)) f mindst smme størrelse, eller ) opst ophørende livrente (K 6 (,r,g)) f mindst smme størrelse. 35 Arverente S d =, n 0 S ( n ) K 35 (,n) = n : n +n 80 40 Individuel børnerente r betegner ophørslderen for børnerenten, r 4. Børnerenten ophører dog senest ved det enkelte brns død. Børnedødeligheden forudsættes t være 0, jvf. bestemmelserne for den tilsvrende kollektive ydelse, 840. = ntl børn; n = r - det te brns lder, =,..., n = m(n,n,...,n ) S d =, S 0 ( n ) n ( n ) K 40 (,n,n,...,n,r) = ( ) n : n Se endvidere pkt...8.. om grænsen for børnerentens størrelse. 50 Individuel wisenrente r betegner ophørslderen for wisenrenten, r 4. Wisenrenten ophører dog senest ved det enkelte brns død, jvf. bestemmelserne for den tilsvrende kollektive ydelse, 850. = ntl børn; n = r - det te brns lder, =,..., n = m(n,n,...,n ) S d = w, S 0 ( n ) n ( n ) K 50 (,n,n,...,n,r) = w ( ) n : n = w K 40 (,n,n,...,n,r) w = 0,05 for mænd og 0,30 for kvinder. Side 37 f 6

Ved tegning f forsikring med individuel wisenrente skl mindst en f følgende betingelser være opfyldt: ) Forsikringen er tegnet i henhold til en overenskomst, hvor der ikke kn vælges mellem tegning med og uden wisenrenter. b) Forsikringen omftter ved etbleringen overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ved senere omskrivning bortflder, skl den individuelle wisenrente også bortflde, medmindre ændringen skyldes død eller skilsmisse. Se endvidere pkt...8.. om grænsen for den smlede børnepension til det enkelte brn. 65 Opst rverente med strks begyndende risiko Arverenteudbetlingen begynder ved 's død, dog tidligst r år efter tegningen. Udbetlingen ophører r+g år efter tegningen. I pkt...5.. sættes n=r+g. S d = s +r+g = 0 r v for r g for r r g, ( rg ) K 65 (,r,g) = ( rg) :( rg) r : r N N = v r r rg g D + r + g 80; dog er der ingen begrænsning på + r + g, hvis grundform 65 er i kombintion med grundform 6 f mindst smme størrelse og + r + g + n + m, eller hvis grundform 65 er i kombintion med grundform f mindst smme størrelse. 75 Kunstig rverente Arverenteudbetlingen begynder g år efter 's død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen. Udbetlingen ophører r+g år efter tegningen. I pkt...5.. sættes n=r+g. g v for r ( r ) = 0 forr rg S d S +r+g = 0 K 75 (,r,g) = v g ) + r + g 80 ( r : r Side 38 f 6

Den kunstige rverente (K 75 (,r,g)) kn kun tegnes i kombintion med enten ) ophørende livsforsikring i rter (K 65 (,n,g)) f mindst smme størrelse, eller ) supplerende ydelse (K 5 (,r,g)) f mindst smme størrelse. Nettopssiver uden kollektive elementer, men med invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5.. Sumforsikring 35 Invlidesum d i n S 0, S, S 0 i i M M n K 35, n D + n 70 Se pkt...9. vedr. beløbsgrænse. Dersom forsikringen er tegnet ifølge overenskomst mellem på den ene side forsikringsselskbet og på den nden side rbejdsgiveren og evt. rbejdstgeren, kn invlidesummen dog ltid udgøre op til 5 gnge invliderenten. Er der - i smme selskb - tillige tegnet dækning efter grundform "365 Invlideydelser i rter", skl ovenstående beløbsgrænse reduceres med invlideydelse i rter multipliceret med, inden den mksimle invlidesum beregnes. Invlidesummen kn kun tegnes i kombintion med nden grundform. Kombintionen må dog ikke lene indeholde grundformer med invliditetsydelser (35, 37, 365, 44, 45, 47, 49 og 49). Hvis invlidesummen skl nvendes til køb f løbende pension i PFA, kn ovenstående begrænsning for tegning f ydelse 35 frviges. g Rteforsikringer 365 Invlideydelser i rter d S 0, S, S 0 i g n K 365 i i M M, n n, g g D + n 60 Invlideydelsen i rter multipliceret med pkt...9.., må ikke overstige beløbsgrænsen for invlidesum, jvf. g Side 39 f 6

Dersom forsikringen er tegnet ifølge overenskomst mellem på den ene side forsikringsselskbet og på den nden side rbejdsgiveren og evt. rbejdstgeren, kn invlideydelsen i rter multipliceret med, ltid udgøre op til 5 gnge invliderenten. g Er der - i smme selskb - tillige tegnet dækning efter grundform "35 Invlidesum", skl ovenstående beløbsgrænse reduceres med invlidesummen, inden den mksimle rteydelse beregnes. Invlideydelsen i rter kn kun tegnes i kombintion med nden grundform. Kombintionen må dog ikke lene indeholde grundformer med invliditetsydelser (35, 365, 44, 45, 49 og 49). Renteforsikringer 44 Livsvrig invliderente med ophørende risiko d i S 0, S, S 0 i n i i N N n K 44, n D + n 60 Begrænsningen i pkt...5.4. sidste linie gælder ikke for denne grundform. 45 Ophørende invliderente d S 0, S, i i S 0 :( n ) n K 45, n = n n : : + n 70 49 Ophørende invliderente med ophørende risiko Dersom forsikrede bliver invlid inden lder +n, udbetles der en invliderente fr invliditetens indtræden og indtil lder +m. d S 0, S, i i S 0 :( m ) n K 49 D, n, n m = : m n:( mn) : n D + n 60, + m 70 49 Supplerende ophørende invliderente med ophørende risiko Dersom forsikrede bliver mellem / og /3 invlid inden lder +n, udbetles den hlve invliderente, så længe denne tilstnd vrer, dog længst til lder +m. Side 40 f 6

Side 4 f 6 0, d S, ) :( i m i k S 0 n S K 49 m n,, = n i i d S D D 0 = k K 49 m n,, + m 70 Konstnten k fstsættes for et år d gngen og nmeldes til Finnstilsynet. Anvendelsen f grundform 49 forudsætter, t forsikringen ikke lene indeholder grundformer med invliditetsydelser (35, 365, 44, 45, 49 og 49). Nettopssiver for tolivsforsikringer, beregnet udfr pkt...6.. Sumforsikringer 50 Livsvrig livsforsikring på kortest liv,,,, d d T T n K 50 (, ) =,, D M 55 Ophørende livsforsikring på kortest liv 0,,,,, n n d d T T T K 55 (,,n) =,,, n n D M M +n 80, +n 80 Aldersbetingelsen kn frviges, såfremt der er tle om en -årig udskydelse uden yderligere præmiebetling, og såfremt 55 er i kombintion med 55 f mindst smme størrelse. 55 Livsbetinget livsforsikring på to liv 0, 0,,,, n n d d T T T K 55 (,,n)=,, n n D D 530 Livsvrig overlevelsesforsikring 0,,,, d d T T n K 530 (, )=,, D M

Side 4 f 6 535 Ophørende overlevelsesforsikring 0 0,,,,, n n d d T T T K 535 (,,n) =,,, n n D M M 67 Renteforsikringer 60 Livsvrig overlevelsesrente n, 0,,, d d T T K 60 (, ) =, 6 Livsvrig overlevelsesrente med ophørende risiko 0,,, d d T T, 0, n n T K 6 (,,n) =,,, n n D D n n n, +n 80 65 Ophørende overlevelsesrente 0,, ) :(, d n d T T, 0, n n T K 65 (,,n) = n n :, : 67 Aldersbetingelsen kn frviges, såfremt 65 er i kombintion med 0 eller 5 f mindst smme størrelse og vrighed.

Side 43 f 6 67 Ophørende overlevelsesrente med ophørende risiko Overlevelsesrenten udbetles til fr s død, hvis denne indtræffer inden lder +n - udbetlingen ophører ved s død, dog senest m år efter tegningen, hvor m>n. 0 0,,,, ) :(, n n d m d T T T K 67 (,,m,n) = ) :(,, :, : ( n m n n n m m D D ) ) :(, n m n n +n 80, 67 Tegningsldersbetingelsen kn frviges, såfremt 67 er i kombintion med 0 eller 5 f mindst smme størrelse og vrighed. 60 Kunstig overlevelsesrente Udbetlingen begynder: ) g år efter s død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen. ) r+g år efter tegningen, dersom s død indtræffer mellem r år og r+g år efter tegningen. 3) strks ved s død, dersom denne indtræffer senere end r+g år efter tegningen. I lle tre tilfælde udbetles overlevelsesrenten livsvrigt til. n g r for D N T g r for r D N r for D N T d g r g d 0,,, K 60 (,,r,g) =,, :, ) ( g r g r r g g g D N D D +r+g 80, 67 Den kunstige overlevelsesrente må kun tegnes som led i en kombintion f grundformer mindst bestående f opst livrente (K (,r)) supplerende ydelse (K 5 (,r,g)) og kunstig overlevelsesrente (K 60 (,,r,g)). Den kunstige overlevelsesrente må ikke overstige hverken den opstte livrente eller supplerende ydelse.

Side 44 f 6 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente med strks begyndende risiko Overlevelsesrenten udbetles livsvrigt til fr s død - udbetlingen strter dog tidligst r år efter tegningen. n,, r for r for D N T r d 0, d T K 630 (,,r) =,, r r r D N D N 635 Opst, ophørende overlevelsesrente med strks begyndende risiko Udbetling f overlevelsesrenten strter ved s død, dog tidligst r år efter tegningen - udbetlingen ophører ved s død, dog senest n år efter tegningen., ) :(, r for r for D N N T n n r d 0, d T, 0, n n T K 635 (,,n,r) =,,, n n r r n r D N N D N N 67 Aldersbetingelsen kn frviges, såfremt 635 er i kombintion med eller 6 f mindst smme størrelse og vrighed. 645 Arverente på kortest liv Arverenteudbetlingen begynder ved første dødsfld blndt de forsikrede - udbetlingen ophører n år efter tegningen.,, ) (, ) (, n d n d T T 0, n n T K 645 (,,n) = n :, +n 80, +n 80

Side 45 f 6 655 Arverente på længst liv Arverenteudbetlingen begynder, når både og er døde - udbetlingen ophører n år efter tegningen. ) :( ) (, ) :( ) (,, n n d n n d T T 0, n n T K 655 (,,n) = n n n n :, : : +n 80, +n 80 660 Livsvrig livrente på kortest liv Livrenten udbetles, så længe både og er i live. n=0,, 0, 0 T K 660 (, ) =, 66 Opst, livsvrig livrente på kortest liv Livrenteudbetlingen begynder om n år og vrer, så længe både og er i live. n n n n d d T T T,,,,, 0, 0 K 66 (,,n) =,, n n D N 665 Ophørende livrente på kortest liv Livrenten udbetles, så længe både og er i live - udbetlingen ophører dog senest om m år. n = 0, m T :, 0 0, K 665 (,,n) = m :, 666 Opst, ophørende livrente på kortest liv Livrenteudbetlingen begynder om n år og vrer, så længe både og er i live, dog højst i m år. m n n n n d d T T T :,,,,, 0, 0 K 666 (,,n,m) =,,, m n m n n n D N N

Nettopssiver med kollektive elementer, men uden invliditetsydelser, beregnet ud fr pkt...5. Sumforsikringer 70 Kollektiv ægtefællesum Engngsbeløbet udbetles til den efterldte ægtefælle ved forsikredes død. d n, S g f ( ) d K D d 70(, u) S d D 0 75 Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte Forsikringssummen udbetles ved forsikredes død inden lder +n, dersom forsikrede ved dødsfldet befinder sig i tilstnd U, jvf. pkt....4. m.fl. S d u, 0 S n u = 0,0 for mænd og 0,45 for kvinder M M K75(, n,g) u * D 60 n 67, jf. pkt...8.. n Dersom forsikringen omftter lderspension og/eller kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte, skl udbetlingen for den kollektive ophørende livsforsikring (evt. i rter) være smmenfldende med lderspensioneringstidspunktet og/eller udbetlingstidspunktet for den kollektive livsforsikring (evt. i rter). Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gnge summen f årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension og den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år tilsmmen; hvis vrigheden t < 0 år, er denne grænse dog t/0 gnge 4 gnge smme årsbeløb. Livsforsikringssummen opgøres som konc. nr. 765 * + konc. nr. 75. g Hvis forsikringen omftter kollektiv ægtefællepension med ophørende risiko og ikke kollektiv livsbetinget livsforsikring (evt. i rter) til ugifte, kn grænsen for summen for den kollektive ophørende livsforsikring til ugifte forøges med 4 gnge årsbeløbet for den kollektive ægtefællepension med ophørende risiko. Se pkt...8.3. om særlig tilbgekøbsværdiberegning. Side 46 f 6

75 Kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte Forsikringssummen udbetles ved forsikredes oplevelse f lder + n, dersom forsikrede på dette tidspunkt befinder sig i tilstnd U, jf. koncessionens pkt....4. m.fl. S d 0, u S n u = 0,0 for mænd og 0,45 for kvinder K 75 (, n,g) D u * D n 60 n 67, jf. koncessionens pkt...8.. Dersom forsikringen omftter lderspension, skl udløbstidspunktet for den kollektive ophørende livsforsikring (evt. i rter) være smmenfldende med lderspensioneringstidspunktet. Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gnge summen f årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension og den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år tilsmmen; hvis vrigheden t < 0 år, er denne grænse dog t/0 gnge 4 gnge smme årsbeløb. Livsforsikringssummen opgøres som konc. nr. 775 * + konc. nr. 75. g Se endvidere pkt...8.. om reduktion f den livsvrige kollektive ægtefællepension efter udbetling f den kollektive livsbetingede livsforsikringssum (evt. i rter) til ugifte og koncessionens pkt...8.3. om særlig tilbgekøbsværdiberegning. 740 Kollektiv børnesum med ophørende risiko Engngsbeløbet udbetles til efterldte børn ved forsikredes død før tidspunkt mindre end børneudløbet ved forsikredes død. r betegner ophørslderen for børnesummen, r 4, jf. pkt...8.. i koncessionen. S r d c r 0 d S 0 K n Rteforsikringer d D n d 740(, n,r) S d D 0 765 Kollektiv ophørende livsforsikring i rter til ugifte n, der hr lder Udbetles i rter over g år ved forsikredes død inden lder + n, dersom forsikrede ved dødsfldet befinder sig i tilstnd U, jf. koncessionens pkt....4. m.fl. Side 47 f 6

S u *, 0 d g S n u = 0,0 for mænd og 0,45 for kvinder K 765 (, n,g) u * g M * M D n 60 n 67, jf. koncessionens pkt...8.. Dersom forsikringen omftter lderspension og/eller kollektiv livsbetinget livsforsikring til ugifte, skl udløbstidspunktet for den kollektive ophørende livsforsikring (evt. i rter) være smmenfldende med lderspensioneringstidspunktet og/eller udbetlingstidspunktet for den kollektive livsforsikring (evt. i rter). Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gnge summen f årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension og den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år tilsmmen, hvis vrigheden t < 0 år, er denne grænse dog t/0 gnge 4 gnge smme årsbeløb. Livsforsikringssummen opgøres som konc. nr. 765 * + konc. nr. 75. g Hvis forsikringen omftter kollektiv ægtefællepension med ophørende risiko og ikke kollektiv livsbetinget livsforsikring (evt. i rter) til ugifte, kn grænsen for summen for den kollektive livsforsikring til ugifte forøges med 4 gnge årsbeløbet for den kollektive ægtefællepension med ophørende risiko. Se koncessionens pkt...8.3. om særlig tilbgekøbsværdi. 775 Kollektiv livsbetinget livsforsikring i rter til ugifte Udbetles i rter over g år ved forsikredes oplevelse f lder + n, dersom forsikrede på dette tidspunkt befinder sig i tilstnd U, jf. koncessionens pkt....4. m.fl. S d 0 u *, n g S u = 0,0 for mænd og 0,45 for kvinder Dn K775(, n,g) u * * g D 60 n 67, jf. koncessionens pkt...8.. Dersom forsikringen omftter lderspension, skl udløbstidspunktet for den kollektive ophørende livsforsikring (evt. i rter) være smmenfldende med lderspensioneringstidspunktet. Livsforsikringssummen må ikke overstige 4 gnge summen f årsbeløbet for den livsvrige kollektive ægtefællepension og den kollektive ægtefællepension ophørende efter t år; hvis vrigheden t < 0 år, er denne grænse dog t/0 gnge 4 gnge smme årsbeløb. Livsforsikringssummen opgøres som konc. nr. 775 * + konc. nr. 75. g Side 48 f 6

Se endvidere koncessionens pkt...8.. om reduktion f den livsvrige kollektive ægtefællepension efter udbetling f den kollektive livsbetingede livsforsikringssum (evt. i rter) til ugifte og koncessionens pkt...8.3. om særlig tilbgekøbsværdi. Renteforsikringer 80 Livsvrig kollektiv ægtefællepension d n, S g f ( ) K 80 (,u) = 0 D = D g I S d d Symboler med I er beregnet med forsørgedes normldødelighed, jvf. pkt.... m.fl. I d Se endvidere pkt...8.. om grænsen for pensionens størrelse, pkt...8.. om reduktion f den livsvrige kollektive ægtefællepension efter udbetling f kollektiv livsbetinget livsforsikringssum og pkt...8.3. om særlig tilbgekøbsberegning. 8 Alderspensionstillæg til ugifte Pensionen udbetles til forsikrede fr pensioneringstidspunktet, såfremt forsikrede er ugift på dette tidspunkt og så længe forsikrede lever. S d 0, S n u * n u = 0,0 for mænd og 0,45 for kvinder K 8 N (, n) u * D 60 n 67 n Alderspensionstillægget må kun tegnes i forbindelse med en kollektiv ægtefællepension og må ikke overstige /3 f ægtefællepensionen. 8 Livsvrig kollektiv ægtefællepension med ophørende risiko Ægtefællepensionen udbetles fr forsikredes død før tidspunkt lever. n og så længe den efterldte S d g f( ) d g d S n 0 Side 49 f 6

K 8 (, n) n 0 D D S d d K 80 () - K 80 D ( n) D n Se endvidere pkt...8.. om grænsen for pensionens størrelse, pkt...8.. om reduktion f den livsvrige kollektive ægtefællepension efter udbetling f kollektiv livsbetinget livsforsikringssum og pkt...8.3. om særlige tilbgekøbsregler. Grundform 8 kn ikke tegnes i kombintion med 84. 84 Kollektiv ægtefællepension ophørende efter t år Ægtefællepensionen udbetles fr forsikredes død og så længe den efterldte lever udbetlingen ophører dog senest t år efter forsikredes død. d I n, S g f ( ) : t I = g : t K 84 (,t) = 5 t 5 0 D D S d d Symboler med I er beregnet med forsørgedes normldødelighed, jvf. pkt.... m.fl. d Se endvidere pkt...8.. om grænsen for pensionens størrelse og pkt...8.3. om særlige tilbgekøbsberegning. 85 Ophørende kollektiv ægtefællepension Ægtefællepensionen udbetles fr forsikredes død og så længe den efterldte lever - udbetlingen ophører dog senest, når den efterldte opnår lder u. d n, S g K 85 (,u) = u 67, jfr.pkt...8.. u I f( ) :( u) 0 = D g D I :( u ) S d d d Symboler med I er beregnet med forsørgedes normldødelighed, jvf. pkt.... m.fl. Se endvidere pkt...8.. om grænsen for pensionens størrelse og pkt...8.3. om særlige tilbgekøbsberegning. Side 50 f 6

Side 5 f 6 80 Kollektiv kunstig ægtefællepension Udbetlingen begynder: ) g år efter 's død, dersom denne indtræffer inden r år efter tegningen, ) r+g efter tegningen, dersom 's død indtræffer mellem r år og r+g år efter tegningen, 3) strks ved 's død, dersom denne indtræffer senere end r+g efter tegningen. Udbetlingen ophører i lle tre tilfælde ved den efterldtes død. n g r for d f g g r for r d D N f g r for d D N f g S I I I g r I I g d ) ( ) ( ) ( = I r g g g K 80 (,r,g) = r I I g d D N f d g D D 0 ) ( g r r I I g r d D N f d g D D ) ( g r I d f d g D D ) ( Symboler mrkeret med I er beregnet med forsørgedes normldødelighed. Den kollektive kunstige ægtefællepension må kun tegnes som led i en kombintion f grundformer mindst bestående f opst livrente (K (,r,)), supplerende ydelse (K 5 (,r,g)) og kollektiv kunstig ægtefællepension (K 80 (,r,g)). Den kollektive kunstige ægtefællepension må ikke overstige hverken den opstte livrente eller den supplerende ydelse. Se endvidere pkt...8.. om grænsen for pensionens størrelse smt pkt...8.3. om særlige tilbgekøbsberegning.

840 Kollektiv børnerente r betegner ophørslderen for børnerenten, r 4, jvf. pkt...8.. Børnerenten ophører dog senest ved det enkelte brns død. Børnedødeligheden forudsættes t være 0. n S d r 0 c = r s + K 840 (,r) = r 0 D D d S d d Se endvidere pkt...8.. om grænsen for børnerentens størrelse. 850 Kollektiv wisenrente r betegner ophørslderen for wisenrenten, r 4, jvf. pkt...8.. Wisenrenten ophører dog senest ved det enkelte brns død. d n, S w c r d = w r s + w = 0,05 for mænd og 0,30 for kvinder. K 850 (,r) = 0 D D r 0 = w K 840 (,r) S d d Se endvidere pkt...8.. om grænsen for den smlede børnepension til det enkelte brn. Nettopssiver med kollektive ydelser og invliditetsydelser, beregnet udfr pkt...5.. Renteforsikringer 945 Kollektiv børnerente med udbetling fr forsørgerens død, invliditet eller lderspensionering r betegner ophørslderen for børnerenten, r 4, jvf. pkt...8.. Børnerenten ophører dog senest ved det enkelte brns død. Børnedødeligheden forudsættes t være 0. +n er forsørgerens lder ved lderspensioneringen, +n 67. Side 5 f 6

Side 53 f 6. r r d d c S 0 = r s + r r i d c S 0 = r s + r r n d c S 0 = r s + K 945 r n,, = r r n i d d c d D D 0 0 ) ( r n r n d c D D 0 Se endvidere pkt...8.. om grænsen for børnerentens størrelse...9. Invlidesum Beløbsgrænsen for invlidesum (konc. nr. 35) udgør i 996 kr. 850.000 (06 kr..0.000) og reguleres hvert år pr. den. jnur i overensstemmelse med udviklingen i forbrugerindekset. Udviklingen i forbrugerindekset fstsættes som værdien f indekset for september det nærmest forudgående år divideret med værdien f indekset for september 996. Den regulerede beløbsgrænse frundes til nærmeste hele 5.000 kr...0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Se respektive beregningsgrundlg - pkt...0. m.fl... Tilldte forsikringsformer Forsikringsydelserne i en forsikring/bonustillægsforsikring skl opfylde betingelserne i nedenstående pkt.... Forsikringsydelserne i bonustillægsforsikringer skl tillige opfylde betingelserne i pkt.... Forsikringsydelser og præmiebetlingsrenter skl ved nytegning kombineres således, t forsikringen opfylder betingelserne i pkt...3.6., pkt...4.. sidste fsnit, pkt...7. og nedenstående pkt....3. Ved regulering skl betingelserne i pkt...3.6., pkt...7. og nedenstående pkt....3. være opfyldt.

Alle beregninger såvel ved tegningen som ved senere regulering/ændring sker med nvendelse f de i fsnittene... m.fl.,...,..3.,..4 og..0. m. fl. nførte beregningselementer.... Forsikringsydelser De i en forsikring indgående forsikringsydelser skl være enten en f de tilldte grundformer, jvf. fsnit..9., eller en kombintion f to eller flere f de tilldte grundformer med vilkårlige positive ydelser. Forsikringsydelserne skl i lle tilfælde opfylde såvel de under de enkelte grundformer nførte særbetingelser som de generelle begrænsninger i pkt...5.4.,..6.4.,..8.. og fsnit..0. m.fl. Endelig kn en forsikring under de i fsnit..8 nførte særlige betingelser indeholde forsikringsydelserne: Sklpension, efterpension og tilskdekomstpension.... Mksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå med en risikodækning, der inkl. evt. bonustildeling er større end den risikodækning, der gennem den pågældende forsikrings risikoydelser kn erhverves for den gældende præmie og nettoreserve beregnet på det gældende grundlg med en teknisk rente på i %....3 Minimum for risiko Enhver forsikring skl indeholde en vis forsikringsrisiko. Tilldt forsikring: Det er tilldt t tegne grundform 36 og/eller grundform 86 mod præmiebetling med den i fsnit..7.6. nævnte præmiebetlingsrente eller mod indskud. Det er tilldt t tegne grundform 6 (, n, m) + 00 % grundform 65 (, r, g) mod indskud, hvor n = r og m = r + g... Bemærkninger til grundlget Ad...Aldersberegning Aldersberegning for individuelle børnerenter: For tilknyttede individuelle børne- og wisenrenter gælder følgende regel: Udløbsdtoen er den. i måneden efter det enkelte brns fyldte r'te år. Forsørgerens tegningslder er den, der benyttes for den øvrige del f forsikringen. Forsørgerens udløbslder er tegningslderen med tillæg f børne-/wisenrentens vrighed. Bliver forsørgerens udløbslder herved ikke hel, forhøjes den til næste hele lder. d..3..nettopssiv Ændring f en ktuel ydelse til ndre betlingsmåder: De ktuelle ydelser forflder definitionsmæssigt månedligt forud, når ydelsen beregningsmæssigt forflder kontinuert. Side 54 f 6

Såfremt udbetlingen skl ske med ndre forfldsmåder end månedligt, sker omregningen så der trods den definitionsmæssige tilnærmelse er korrekte reltioner mellem de forskellige betlingsmåder. Dette indebærer eksempelvis, t en livsvrig livrente med /-årlig forfld, der skl ændres til /m-årlig forfld, multipliceres med () (m) () N (m) N d..3.5.nettoreserve For forsikringsydelserne beregnes nettoreserven med den til den tekniske rente svrende opgørelsesrente. d..4..præmie og indskud Fortolkning f stk. 3 ved tolivsforsikringer: Når udløbslderen for præmie for den yngste forsikrede er lvere end 60 år, er den korteste præmiebetlingsvrighed ved nytegning 5 år. d..4..bruttopræmie Forklring for omregningsformel: Den kontinuerte nettopræmie betrgtes i formlen som forfldende månedligt forud. Dette er udgngspunktet for omregning til ndre forfldsmåder. Det er en forudsætning for nvendelser f de konstnte omregningsfktorer, t der er stornoret ved død og invliditet. d..4..bruttopræmie og bruttoindskud Stserne for Stk(m), Stykrte og Stktillæg reguleres årligt pr.. jnur. De regulerede stser skl nvendes for forsikringer, som tegnes efter t en regulering hr fundet sted. Forsikringer, som er tegnet inden reguleringen, skl fortst belstes med de tillæg, som vr gældende på forsikringens tegningstidspunkt, også selvom forsikringerne ændres efter, t regulering f stserne hr fundet sted. d..7.præmiebetlingsrenter Formel for den specielle form i sidste stykke: Formlen for den i sidste stykke omtlte særlige præmiebetlingsrente, hvor præmiebetlingen ophører i lder + r: N N D 67 D D 67 N 67 N D 67 r Side 55 f 6

hvor 67 + r 70 Denne form forventes kun nvendt i særlige tilfælde. d..8.bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Ved beregning f kpitlværdier m.v. forudsættes det ltid, t forsikrede og pensionsberettigede er f forskelligt køn. d..8..kollektiv ordning Vlgmulighed med hensyn til ægtefælle- og børnepension: Der kn ftles vlgfrihed med hensyn til ægtefælle- og børnepension ved A. Optgelse i ordningen. B. Indgåelse f ægteskb, skilsmisse, ægtefælles død, børns fødsel eller død. C. En på forhånd ftlt lder eller på et ftlt tidspunkt indenfor 5 år efter optgelse i ordningen. Omvlg under pkt. B og C kn ikke finde sted efter, t den forsikrede er fyldt 54 år, og skl være foretget inden 6 måneder efter, t betingelse for omvlg er opfyldt. Idet den lveste ydelse, som kn vælges, ngives som procent f den højeste ydelse, som kn vælges, gælder følgende begrænsninger: Antl forsikrede i ordningen Aftlt lder under C højst 35 år Aftlt lder under C over 35 år - 9 00% 00% 0-99 66 /3% 00% 00-499 50% 66 /3% 500-5% 50% Omvlg f ægtefællepension kn gøres betinget f ægtefællens godkendelse. Ved omvlg finder de lmindelige regler for fgivelse f helbredsoplysninger nvendelse. Aftler om vlgfrihed skl indeholde en opsigelsesklusul, således t vlgfriheden kn ophæves, når en videreførsel må ntges t være til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikrede. d..8..bestemmelser vedrørende størrelsen f de enkelte kollektive ydelser og ldersgrænser for disse Sklpension: Forsikringsformer med sklpension kn kun tegnes i smme omfng som det prktiseredes i perioden 0.0.966-30.06.98. Side 56 f 6

Der kn ltså ikke rbejdes med skler, der i forløb væsentligt dskiller sig fr forløb, der nvendtes i den nævnte periode. d..9.tilldte grundformer Ved grundformerne 65, 75, 85, 5, 65, 75, 365, 60, 80 skl g ved tegningen være et helt ntl år. d..0.forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Vedrørende brugen f invliditetsklusuler: I forbindelse med selskbernes fgivelse f tilbud/tegning f forsikring vedrørende dækning f invliditetsrisiko er der dgng til t nvende klusuler. Anvendelsen f invliditetsklusuler er ikke begrænset til de tilfælde, hvor der er givet fslg på tegning f forsikring. Invliditetsklusulerne kn endvidere nvendes ved præmiefritgelse. Anvendelse f invliditetsklusuler indebærer, t præmien for forsikringen beregnes efter de tvler, som forsikringssøgende bedømmes til, hvis årsgen til klusulen ikke forelå. Der er udrbejdet et sæt klusuler til brug ved selskbernes fgivelse f tilbud vedrørende dækning f invliditetsrisiko, som er indrbejdet i Retningslinier Risikovurdering Personforsikring (Gul Bog). d...mksimum for risiko Bggrund for regel: På grund f fleksibiliteten i de nye beregningsgrundlg vil det være muligt t konstruere forsikringsprodukter, der i hele forsikringstiden fremtræder med en risikodækning, der er betydeligt gunstigere end den risikodækning, der kn erhverves på Uni98 i%. Mn vil f.eks. næsten vilkårligt kunne forøge risikodækningen, såfremt mn løbende nvender bonusndelen helt eller delvist til køb f kortvrige risikodækninger eller præmiebetling. Reglen i... er ikke ment som en begrænsning på, hvilke teknikker der må nvendes. Reglen sætter kun en grænse for mulige resultter. Reglen indebærer, t mn ikke kn opnå højere risikodækning end den, der kn opnås, såfremt bonus nvendes til en ren risikoforsikring på tegningsgrundlget, der dækker indtil forsikringens udløb resp. pensioneringstidspunktet. Herved undgås, t der indføres tilsyneldende forskellige priser for rene risikoprodukter. d...3.minimum for risiko Bggrund for regel: På grund f fleksibiliteten i de nye beregningsgrundlg vil det være muligt t konstruere forsikringsprodukter uden et reelt forsikringselement, nlogt med en simpel kpitlforsikring mod indskud. Side 57 f 6

Vejledende regel: Til bedømmelse f, om et givet forsikringsprodukt indeholder en vis forsikringsrisiko, nvendes følgende vejledende regel: Ved nytegning og ændring - bortset fr tegning f bonustillægsforsikringer - skl forholdet mellem forsikringens mksimle numeriske risikosum og forsikringens nettopssiv, begge opgjort på nytegnings-/ændringstidspunktet, være mindst 0,. Såfremt ovennævnte forhold før en ændring er mindre end 0,, er det dog tilstrækkeligt, t forholdet ikke nedsættes ved ændringen. Risikosummen ved en forsikret persons død på et givet tidspunkt er nettoreserven, bestemt umiddelbrt efter dødsfldet, med frdrg f nettoreserven, bestemt umiddelbrt før dødsfldet. Risikosummen ved en forsikret persons invliditet på et givet tidspunkt er nettoreserven, bestemt umiddelbrt efter invliditetens indtræden, med frdrg f nettoreserven, bestemt umiddelbrt før invliditetens indtræden. Følger f den vejledende regel: Reglen indebærer, t enhver forsikring, tegnet med ret til præmiefritgelse ved invliditet, må siges t indeholde en vis forsikringsrisiko. Reglen nødvendiggør visse overvejelser for eksempel ved tegning f en forsikring, hvor dødsfldsydelsen er lig med reserven, og hvor der ikke ydes præmiefritgelse ved invliditet. Reglen indebærer også visse restriktioner for indskudsforsikringer, eksempelvis kn en livsforsikring med udbetling ikke tegnes mod indskud, når vrigheden er under 5 år. Undtgelse fr den vejledende regel: På personer med væsentligt forhøjet risiko kn der tegnes forsikring med mindre risiko end den, der følger f den vejledende regel...3 Formler..3. Integrtionsformler Den efterfølgende formelbeskrivelse indeholder beregning f et ntl integrl-udtryk. Beregningen er sket ved numerisk integrtion under nvendelse f én f følgende formler, som der er i det enkelte tilfælde vil være henvist til. Lplce's formel med nedstigende differenser: Der er medtget 5. differens, hvorefter formlen hr følgende udseende: Side 58 f 6

Side 59 f 6 5 863 4 5449 3 476 74 379 4393 60480... 4393 379 74 3 476 4 5449 5 863 60480 f f f f f f f f b f b f b f b f b f b f b f b f dt t f b Lplce's formel uden differenser: Når der ikke medtges differenser, bliver formlen: b v b v f b f f dt t f For b = + fås specielt b f f dt t f b Simpson's kvdrturformel: Idet der regnes med intervllængde ½, fås: ) ( 4 6 b v b v b b f v f v f f dt t f For b = + fås specielt b b f f f dt t f ) ( 4 6..3. Nøjgtighed og frundning Nøjgtighed: Alle beregninger er - med mindre ndet er nført - sket i flydende tl med 6 betydende cifre (dobbelt præcision). Afrunding:

Grundlgstpe: Størrelserne på denne er nført med 8 betydende cifre. Grundlgsbøger: Dekrement- og kommuttionsstørrelser er overført fr grundlgstpen og frundet til det nførte ntl decimler. Pssiver og præmiebetlingsrenter er beregnet efter formlerne i koncessionens fsnit..9. og fsnit..7. Helårlige præmier pr. 0.000 kr. ydelse er beregnet ved formlen 0.000, 08043 pssiv præmiebetlingsrente For pssiver, præmiebetlingsrenter og præmier gælder, t med udgngspunkt i de på grundlgstpen nførte frundede størrelser er beregning foretget i flydende tl med 6 betydende cifre, og ved udskrivning er der frundet til det nførte ntl decimler...3.3 Etlivsstørrelser betegner lder for en mnd eller en kvinde. Formler: For en given rentefod i og et givet sæt f Mkehm-konstnter A, log B - 0 og log C er l (henholdsvis l i ) og D beregnet ved l e D e B A( 0 ) ( e lnc ln c e B A( 0 ) ( e lnc 0ln c ln c ) e 0ln c ) hvor = ln (+i) og 0 = (rdikslder) og hvor ln og e er biblioteksfunktioner med en nøjgtighed på 6 betydende cifre Side 60 f 6

De øvrige dekrement- og kommuttionsstørrelser er beregnet ved: l l l i D D l i 0 N Dt dt, beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. (0 ) m ( m ) D v N m v0 m 0 N Dt dt, beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. N i N l i N 0 M D dt, t t beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. i 0 i M D dt, t t beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser...3.4 Tolivsstørrelser betegner lder for forsikrede. y betegner lder for forsikrede. Formler: Idet der er tget udgngspunkt i etlivsstørrelserne, er følgende formler nvendt: l, y l l y l, y l l y D, y D l y D, y D l y Side 6 f 6

0 N, y Dt, yt dt, beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser., y 0 N D dt, t, yt beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. 0 M, y D dt, t, yt t beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. 0 M, y D dt, t, yt yt beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. M, y, y, y M M..3.5 Kollektive elementer betegner lder for forsørgeren. y betegner lder for det pensionsberettigede individ. Ægtefællepension: Nøjgtighed: Beregning f dekrementfunktionerne l, l og l I y smt nettopssiv er sket som beskrevet i fsnit..3.. Øvrige størrelser er beregnet i flydende tl med 7 betydende cifre (enkelt præcision). Formler: De kollektive risikoelementer g og f(y ): Som ldersgrænse for benyttes: nedre grænse = 0 = 5 øvre grænse = 5 Som ldersgrænse for y benyttes: nedre grænse = m [-6, ] øvre grænse = min [+6, 5] Side 6 f 6

Side 63 f 6 Dekrementfunktionerne l, l og l I y er beregnet ved d e l 0 d e l 0 y I d I y e l hvor beregningen f de indgående integrler er foretget ved Simpson's kvdrturformel. Tætheden for normlfordelingen () er beregnet ved 0,398943 ) ( u e S, hvor S u De i formlerne for g (), u () og g indgående integrler (jvf. fsnit..8.3.) er beregnet ved Lplce's formel uden differenser. Idet rekursionen stndses for = 3, fremkommer følgende udtryk: d g g ) ( 3 3 ) ( ) ( g g f Kollektive kpitlværdier: De kollektive kpitlværdier ) ( y er bestemt f formlen ) ( y = 0 0 0 0 0 0 0 0 for ) ( ) ( )] ( ) ( ) ( ) ( [ for )] ( ) ( ) ( ) ( [ for 0 y y y I I I I I y y y y f y y f y y f y y y y f y y f y y

med y 0 = m [-6, ] y = min[ 6,5] for livsvrig ægtefællep ension min[ 6,5, u] for ophørende ægtefællep ension idet u er ophørslder for ægtefællepensionen, og hvor I (y) er renten til det pensionsberettigede individ, idet denne rente svrer til formen f ægtefællepension. Gennemsnitslder for den forsørgede: Denne er beregnet ved hvor y y yy 0 y f ( y ) y 0 = m [-6, ] y = min [+6, 5] Nettopssiver: Nettopssivet, der kn udtrykkes ved formlen D 0 D g t t t y t dt er beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser. Børnerenter : Formler: t regnes for hele og hlve ldre, be- Idet fderskbs-/moderskbsintensiteten c og nnuiteten regnes og b (, r) c dt t, r rs ct ( r t ) r dt ved Simpson's kvdrturformel. Side 64 f 6

Nettopssivet for børnerente ved død D 0 D t t r s dt t smt nettopssivet for børnerente ved død, invliditet og udløb D n Dt s dt D t r t n r s n er beregnet ved Lplce's formel med nedstigende differenser...3.6 Annuiteter Formler: Disse formler er kun fhængige f renten i og er følgende: v i v n hvor = ln(+i) n, ( m) n v, n ( m) d hvor m=,,3,4, og ( m) d m( v m ). Beregningsgrundlget G8 5%.. Risikoelementer betegner fyldt lder for en mnd. y betegner fyldt lder for en kvinde.... Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subs. restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen. Side 65 f 6

... Norml dødelighed For mænd benyttes dødelighedstvlen G8M For kvinder benyttes dødelighedstvlen G8K. betegner dødsintensiteten. G8M 0,000500 0 5,880,038-0 G8K y 0,000500 0 5,78 0,038y-0...3 Norml invliditet For mænd benyttes invliditetstvlen G8M. For kvinder benyttes invliditetstvlen G8K. i betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invlid. d betegner intensiteten for overgng fr ktiv til død. id betegner intensiteten for overgng fr invlid til død. G8M i 0,000400 0 4,540,060-0 d (G8M) id G8K i y 0,0006000 0 4,7609 0,060y-0 d y id y y (G8K)...4 Kollektive ægtefællepensioner U betegner tilstnden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold. G betegner tilstnden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person. betegner intensiteten for overgng fr U til G. Side 66 f 6

betegner intensiteten for overgng fr G til U f nden årsg end den pensionsberettigede persons død. Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgng fr U til G er normlt fordelt, hvor: s betegner fordelingens middelværdi. betegner fordelingens spredning. Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med mndlig forsørger: ( 8) 8( 5) 0,50 for 5; 0 for 5 ( 5) 600 0,0 0 for 5; 0 0,65 8 for 5 s 0, 0 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med kvindlig forsørger: ( y4) 0( y) y 0,30 for y ; y 0 for y ( y) 00 y 0,0 0 for y ; y 0 for y y 0,95y 4 s y 0, y y 7...5 Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter med mndlig forsørger: "Forældreskbsintensitet": ( 8) 5 c 0,50 for 5; c 0 for 5 Risikoelementer for kollektive børnerenter med kvindelig forsørger: Side 67 f 6

"Forældreskbsintensitet": ( y4) 7 y c 0,30 for y; c 0 for y y y Se pkt...... Rente... Teknisk rente i = 5% p..... Omregningsrente Ved overgng til ktuel pension kn en forsikring vælges omregnet til højt forrentet grundlg, jf. bestemmelserne i pkt....4. og pkt....3. og...4. Omregningsrenten j udgør mksiml 6%, for forsikringer tegnet efter 0.06.983 dog mksimlt 0%. Ved nvendelse f omregningsrente skl følgende fremgå f forsikringsftlen: Såfremt den rente, selskbet videregiver til de forsikrede, er mindre end omregningsrenten, kn selskbet nedsætte forsikringsydelsen i overensstemmelse hermed....3 Sikkerhedstillæg s 5 Sikkerhedstillægget er 0, 0047733, dog mindst 0,0047733, hvor s% er den tekniske rente 0 henholdsvis en f omregningsrenterne....4 Opgørelsesrente Ved beregning f nettopssiver i forbindelse med og efter en omregning ifølge pkt.... nvendes den til den benyttede omregningsrente svrende opgørelsesrente. Side 68 f 6

Opgørelsesrenten fremgår f følgende tbel: Teknisk rente Opgørelsesrente resp. omregningsrente % % 3,5095 5 4,5000 6 5,4449 7 6,3889 8 7,339 9 8,740 0 9,5 0,555,0948 3,0333 4,9708 5 3,9074 6 4,8430 7 5,7778 8 6,76..3 Nettogrundlg Se pkt...3...4 Bruttogrundlg Se pkt...4...5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Se pkt...5...6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se pkt...6...7 Præmiebetlingsrente Se pkt...7...8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se pkt...8...9 Tilldte grundformer Se pkt..9. Side 69 f 6

..0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko For mndlige forsikrede med forhøjet dødsrisiko kn i stedet for den i pkt.... nførte dødsintensitet nvendes en f de i pkt...0.. nførte. For mndlige forsikrede med forhøjet invliditetsrisiko kn i stedet for den i pkt....3. nførte intensitet for overgng fr ktiv til invlid nvendes en f de i pkt...0.. nførte. d id Enhver f de i pkt.... og..0.. nførte dødsintensiteter ( ) kn således kombineres med enhver f de i pkt....3. og..0.. nførte intensiteter for overgng fr ktiv til invlid ( ). i For kvindelige forsikrede med forhøjet dødsrisiko kn i stedet for den i pkt.... nførte dødsintensitet nvendes en f de i pkt...0.. nførte. For kvindelige forsikrede med forhøjet invliditetsrisiko kn i stedet for den i pkt....3. nførte intensitet for overgng fr ktiv til invlid nvendes en f de i pkt...0.. nførte. d id Enhver f de i pkt.... og..0.. nførte dødsintensiteter ( ) kn således kombineres med enhver f de i pkt....3. og..0.. nførte intensiteter for overgng fr ktiv til invlid ( ). i y Den smlede præmie respektiv det smlede indskud for en forsikring, tegnet på en forsikret med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko, må dog ldrig blive mindre end der beløb, der fås ved for denne forsikrede t nvende de i pkt.... henholdsvis pkt....3. nførte intensiteter. y y y..0. Forhøjet dødsrisiko For mndlige forsikrede benyttes en f de i pkt...0.. nførte intensiteter. For kvindelige forsikrede nvendes en f de i pkt...0.. nførte intensiteter. Forhøjet dødsrisiko for mndlige forsikrede: D: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0,00500 0 0,003000 0 0,004000 0 0,006000 0 0,00000 0 0,08000 0 0,034000 0 5,9560,0380 6,03 0,0380 6,08 0,0380 6,84 0,0380 6,600,0380 6,336 0,0380 6,40,0380 Forsikringer, tegnet på tvle D7 eller tvle D8, må ikke hve positiv risikosum efter det fyldte 70. år. Side 70 f 6

Forhøjet dødsrisiko for kvindelige forsikrede: D: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0,00500 0 0,003000 0 0,004000 0 0,006000 0 0,00000 0 0,08000 0 0,034000 0 5,8040,038y0 5,8800,038y0 5,9560,038y0 6,030,038y0 6,08 0,038y0 6,84 0,038y0 6,600,038y0 Forsikringer, tegnet på tvle D7 eller tvle D8, må ikke hve positiv risikosum efter det fyldte 70. år...0. Forhøjet invliditetsrisiko For mndlige forsikrede benyttes en f de i pkt...0.. nførte intensiteter. For kvindelige forsikrede nvendes en f de i pkt...0.. nførte intensiteter. Forhøjet invliditetsrisiko for mndlige forsikrede: I: I3: I4: I5: I6: I7: I8: i i i i i i i 0,0000 0 0,00800 0 0,00800 0 0,004600 0 0,008000 0 0,04600 0 0,07600 0 4,8403 0,0600 4,93794 0,0600 5,07 0,0600 5,08407 0,0600 5,406 0,0600 5,93 0,0600 5,3897 0,0600 = id = d Forhøjet invliditetsrisiko for kvindelige forsikrede: I: I3: I4: I5: I6: I7: I8: i y i y i y i y i y i y i y d y 0,00480 0 0,000 0 0,00360 0 0,005000 0 0,008440 0 0,05080 0 0,080 0 id y y 4,9736 0,060y0 5,0585 0,060y0 5,306 0,060y0 5,93 0,060y0 5,4757 0,060y0 5,9587 0,060y0 5,33934 0,060y0 Side 7 f 6

Se pkt...... Tilldte forsikringsformer...4 Omregning f ydelser til højt forrentet grundlg Omregnimg sker lene på den ktuelle ydelse (livsvrig eller ophørende), dog skl en tilknyttet grnti også omregnes. For kollektive forsikringer sker omregningen i tilfælde f død kollektivt. En ophørende livrente og en tilhørende opst livrente f smme størrelse kn ved omregning betrgtes som en ydelse. Forholdet mellem den ktuelle ydelse efter omregningen og før omregningen må ikke overstige (i%) 0 ( j%) 0 hvor nnuiteterne er beregnet med de til den tekniske rente i%, resp. omregningsrenten j% svrende opgørelsesrente, jf. pkt....4. For en forsikring kn engngsudbetlingen eller nettoreserven ved pensionering efter de fyldte 60. år dog ltid omregnes på nettobsis til de i pkt....5. beskrevne strks begyndende livrenter (kombintion -6) på højt forrentet grundlg. Nettoreserven for en kollektiv ægtefællepension skl i givet fld omregnes individuelt nlogt med pkt...8.3....5 Regler for specielle forsikringer tegnet mod indskud (Tegnes ikke efter 0.06.983.) Det smlede resultt f bonustilskrivning og omregning kn grnteres for de i nedenfor nførte grundformer og kombintioner f grundformer, forudst t forsikringen tegnes mod indskud. Det grnterede resultt bestemmes som den ydelse, der for indskuddet kn fås med omregningsrenten 6%, jf. pkt.... og pkt....4. Disse specielle forsikringer skl være forsynet med følgende forbehold: Såfremt lovgivningen ændres således, t den rente, selskbet kn videregive til de forsikrede, nedsættes, kn selskbet med Finnstilsynets godkendelse nedsætte forsikringsydelsen i overensstemmelse hermed." Afgrænsninger i ydelserne: Grntien kn gives på nedenstående ydelseskombintioner: Side 7 f 6

Strks begyndende livrenter: Ydelse Kombintion nr. 3 4 5 6 0 Livsvrig rente X X X X 5 Ophørende livrente X X 35 Arverente X X 60 Livsvrig overlevelsesrente X 65 Ophørende overlevelsesrente X 630 Opst livsvrig overlevelsesrente X Opstte livrenter: Ydelse Kombintion nr. 7 8 9 0 Opst livrente X X X X 6 Opst ophørende livrente X X 65 Opst rverente med strks begyndende risiko X X 630 Opst livsvrig overlevelsesrente X X 635 Opst ophørende overlevelsesrente X Arverenteydelser (35 og 65) skl ltid være mindre end eller lig med livrenteydelser, og overlevelsesrenteydelser skl ltid være mindre end eller lig med såvel rverenteydelser som livrenteydelser. I rverenteydelse 35 må n højst være 5 år, og i rverenteydelse 65 må g højst være 5 år. Opsættelsestiden må højst være 0 år... Bemærkninger til grundlget Se fsnit... d...omregningsrente Efter indførelse f relrentefgift 0.06.983 nedsættes den mksimle omregningsrente for nye forsikringer til 0%. Det nførte forbehold skl også nvendes i forbindelse med tilbudsgivning, hvor der nvendes omregningsrente. Omregningsrenten erstttes f den nvendte rentests. Side 73 f 6

d...3.sikkerhedstillæg Anvendelse: De i tbellen pkt....4. nførte opgørelsesrenter er beregnet ud fr den til den tekniske rente, henholdsvis omregningsrente svrende rentestyrke, reduceret med det dertil svrende sikkerhedstillæg. De i tbellen nførte frundede opgørelsesrenter betrgtes som ekskte. Beregningsmetoden fremgår f nedennævnte tbel: Omregningsrente (j) % j δ 0,(j+5) 0,0047733 dog mindst 0,0047733 Reduceret j δ Opgørelsesrente % 3 0,095588 0,0047733 0,047855,5095 5 0,048790 0,0047733 0,044069 4,5000 6 0,058689 0,005506 0,053083 5,4449 7 0,0676586 0,005780 0,069306 6,3889 8 0,076960 0,006053 0,0707557 7,339 9 0,086777 0,006686 0,079495 8,740 0 0,09530 0,007600 0,08850 9,5 0,043600 0,0076373 0,09677 0,555 0,3387 0,00846 0,054,0948 3 0,76 0,008599 0,3657,0333 4 0,3083 0,0090693 0,9590,9708 5 0,39769 0,0095466 0,3053 3,9074 6 0,48400 0,00039 0,38396 4,8430 7 0,570037 0,00503 0,46504 5,7778 8 0,65544 0,009786 0,545358 6,76 d..3.nettoreserve For forsikringsydelser, der er omregnet ifølge pkt....4., beregnes nettoreserven med den til den nvendte omregningsrente svrende opgørelsesrente. For strks begyndende forsikringsydelser, tegnet ifølge pkt....5., bergnes nettoresrven med den til den nvendte omregningsrente svrende opgørelsesrente. For opstte forsikringsydelser, tegnet ifølge pkt....5., beregnes nettoreserven i opsættelsestiden med den til den tekniske rente svrende opgørelsesrente og på de på G8 i% beregnede og opskrevne ydelser. Når opsættelsestiden er fløbet, beregnes nettoreserven som for strks begyndende forsikringsydelser. For øvrige forsikringsydelser beregnes nettoreserven med den til den tekniske rente svrende opgørelsesrente. d...4.omregning f ydelser til højt forrentet grundlg Angivelse f bonusregultiv: Regler for omregning skl fremgå f selskbets bonusregultiv. Side 74 f 6

Selskbets bonusregultiv må ikke kunne medføre højere løbende ydelser ved pensionering end de, der kn opnås ifølge pkt....4. Eventuelle bonusndele herudover må nvendes til bonusopskrivning. Den nvendte omregningsrente er ugrnteret, og et ugunstigt bonusforløb vil derfor kunne bevirke reduktion f ydelserne, f.eks. ved t der tegnes en negtiv bonustillægsforsikring. Den del f det kombinerede omkostnings- og sikkerhedstillæg, der overstiger 0,0047733, hr været tænkt nvendt til dækning f rentegrntien. Når omregningsrenten er ugrnteret, kn denne del tilbgeføres som bonus. Ændring f ktuel ydelse til ndre betlingsmåder: Omregning til højt forrentet grundlg foretges, så de omregnede ydelser beregningsmæssigt forflder kontinuert. Definitionsmæssigt er kontinuert forfld ensbetydende med udbetling månedsvis forud. Såfremt udbetlingen efter omregning skl ændres til ndre forfldsmåder end månedlig, sker det lige som ngivet under bemærkninger til pkt...3.. formelmæssigt korrekt. Dette indebærer f.eks., t en livsvrig livrente, der dels skl omregnes til G8 j% og dels ændre stil /m-årlig forfld, skl multipliceres med ( i%) (j%) ()(j%) N (m) (j%) N Særregler for forsikringer tegnet før 0.06.983: Ved loven om relrentefgift sker der en opdeling f den opnåelige forrentning for henholdsvis opspring før 0.0.983 og senere opspring. I en overgngsperiode findes det rimeligt, t der for ældre forsikringer ved påbegyndelse g løbende udbetlinger kn nvendes en ugrnteret omregningsrente på mere end 0%. d...5.regler for specielle forsikringer tegnet mod indskud Det grnterede resultt beregnet på G8 j% kn nføres i policen smmen med ydelserne på G8 i%...3 Formler Se fsnit..3. Side 75 f 6

.3 Beregningsgrundlget G8 3%.3. Risikoelementer Se pkt.....3. Rente Se pkt.....3.. Teknisk rente i = 3% p...3.. Sikkerhedstillæg Se pkt....3..3..3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,5095%..3.3 Nettogrundlg Se pkt...3..3.4 Bruttogrundlg Se pkt...4..3.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Se pkt...5..3.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se pkt...6..3.7 Præmiebetlingsrente Se pkt...7..3.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se pkt...8..3.9 Tilldte grundformer Se pkt..9..3.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Se pkt...0..3. Tilldte forsikringsformer Se pkt.... Side 76 f 6

.3. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....3.3 Formler Se fsnit..3. Side 77 f 6

.4 Beregningsgrundlget G8 % PFA Pension nvender G8 % ved nytegning fr og med. juli 999 for de ordninger som ikke er omfttet f unisegrundlget Uni98 eller livrentegrundlget L99. Grundlget vil endvidere blive nvendt på forhøjelser f kønsspecifikke bestående policer, som er tegnet på G8 3% eller G8 5%, se i øvrigt.7. Beregningsgrundlget vil fr. december 009 ikke længere blive nvendt på dækninger, som første gng får en værdi..009 eller senere, og som er tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, eller som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, eller ville være tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. eller ville være tegnet som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. Disse dækninger vil nvende beregningsgrundlget L09 %, som beskrevet i fsnit.7. Beregningsgrundlget G8 nvendes fortst for nye børnepensioner og invlidepensioner. For den del f dækningerne 5 og 65, som er knyttet til livsvrige hhv. ophørende livrenter, nvendes dog ltid smme grundlg, som vendes på den livsvrige hhv. ophørende livrente. Se pkt.... Se pkt.....4. Risikoelementer.4. Rente.4.. Teknisk rente i = % p...4..3 Sikkerhedstillæg Se pkt....3..4..4 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,543%. Se pkt...3. Se pkt...4. Se pkt...5..4.3 Nettogrundlg.4.4 Bruttogrundlg.4.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Side 78 f 6

.4.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se pkt...6..4.7 Præmiebetlingsrente Se pkt...7..4.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se pkt...8..4.9 Tilldte grundformer Se pkt...9..4.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Se pkt...0..4. Tilldte forsikringsformer Se pkt.....4. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....4.3 Formler Se fsnit..3. Side 79 f 6

.5 Beregningsgrundlget Uni98 % En erhvervstilknyttet sikringsordning defineres som en ordning, hvor der findes en ftle mellem PFA og virksomheden/orgnistionen, og hvor der gives firmfordele, på en eller flere f følgende elementer ordningen er obligtorisk i hht. helbredskoncessionen ordningen får omkostningsrbt, fordi den er obligtorisk ordningen er med i særlig risikobonus Vi vil i dglig tle blot sige t ordningen hr firmfordele. De eksisterende forsikringer med firmfordele pr. 30. juni 999 fortsætter på G 8. Nye forsikringer med firmfordele tegnet fr og med. juli 999 etbleres på Uni98. Ændringer f ordninger med firmfordele fr. juli 999 kn i nogle situtioner give ændring til uni98. Bestående frivillige forsikringer pr. 30. juni 999 fortsætter på G 8. Nye forsikringer etbleres fr og med. juli 999 på G 8 %. Nye frivillige livrenter etbleres på L99. Frivillig forøgelse f bidrg på ordninger tegnet som uni98 med firmfordele, der lene nvendes til opspring, tegnes på uni98. Såfremt den enkelte vælger t tegne dette på G8, skl det ske på særlig police, og personen bliver således ikke omfttet firmfordelene. Tilvlg f frivillig forsikringsdækning på ordninger tegnet som Uni98 sker ligeledes på uni98. Såfremt den enkelte vælger t tegne dette på G8, skl det ske på særlig police, og personen bliver således ikke omfttet f ovenstående firmfordele. Medbringer personen en forsikring fr tidligere, kn denne forsikring omskrives til Uni98. Ændring f helt firm: For en ordning der i forvejen er på G8 kn tilknytning f ekstr dækninger også ske på G8, f.eks. overlevelsesrente eller børnepensioner. Også tilknytning f solidriske dækninger sker på G8. Ændring f dækningsstørrelser kn også foretges på G8. Ved ændring f en ordning, f.eks fr en kollektiv pension til en kontntpension skl den nye forsikring etbleres på uni98. De bestående forsikringer kn vælges omskrevet, såfremt dette ikke er en spekultion mod det kollektive grundlg og unisegrundlget. PFA-konto uden opspringsgrnti (kpitlistionsprodukt) nvender ligeledes uni98 % unset om den hr tilknyttet firmfordele eller ej. Beregningsgrundlget vil fr. december 009 ikke længere blive nvendt på dækninger, som første gng får en værdi..009 eller senere, og som er tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, eller som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, eller ville være tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. eller ville være tegnet som Side 80 f 6

o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. Disse dækninger vil nvende beregningsgrundlget U09 %, som beskrevet i fsnit.8. Beregningsgrundlget uni98 nvendes fortst for nye børnepensioner og invlidepensioner. For den del f dækningerne 5 og 65, som er knyttet til livsvrige hhv. ophørende livrenter, nvendes dog ltid smme grundlg, som vendes på den livsvrige hhv. ophørende livrente. Grundlget nvendes fr og med. juli 0 kun til eksisterende policer, som hr fået grundlget tilknyttet før. juli 0. Forhøjelser f indbetlingen og eventuel bonus vil for disse policer blive beregnet på U0 % jævnfør fsnit.4..5. Risikoelementer betegner fyldt lder for en person..5.. Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subs. restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen..5.. Norml dødelighed Der benyttes dødelighedstvlen Uni98. betegner dødsintensiteten. Uni98 0,000600 0.5..3 Norml invliditet 5,60,0400 Der benyttes invliditetstvlen UniA98. i betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invlid. d betegner intensiteten for overgng fr ktiv til død. id betegner intensiteten for overgng fr invlid til død. UniA98 i 0,000400 0 5,60,0480 d (Uni98) id Side 8 f 6

.5..4 Kollektive ægtefællepensioner U betegner tilstnden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold. G betegner tilstnden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person. betegner intensiteten for overgng fr U til G. betegner intensiteten for overgng fr G til U f nden årsg end den pensionsberettigede persons død. Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgng fr U til G er normlt fordelt, hvor: s betegner fordelingens middelværdi. betegner fordelingens spredning. Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension: ( 4) 36( ) 0,50 for 5; 0 for 5 ( ) 0,0 0 400 for 5; 0 for 5 0, 9 s 0,4 6.5..5 Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter: "Forældreskbsintensitet": ( 8) c 0,50 for 5; c 0 for 5.5. Rente Se pkt.....5.. Teknisk rente i = % p...5..3 Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,00967. Side 8 f 6

.5..4 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,8%. Se pkt...3. Se pkt...4. Se pkt...5. Se pkt...6. Se pkt...7. Se pkt...8. Se pkt..9..5.3 Nettogrundlg.5.4 Bruttogrundlg.5.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer.5.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer.5.7 Præmiebetlingsrente.5.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer.5.9 Tilldte grundformer u (giftesndsynligheden) sættes lig 0,4 for både kvinder og mænd. w (se grundform 50 og 850) sættes lig 0,06 for både kvinder og mænd..5.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko For forsikrede med forhøjet dødsrisiko kn i stedet for den i pkt..5... nførte dødsintensitet nvendes en f de i pkt..5.0.. nførte. For forsikrede med forhøjet invliditetsrisiko kn i stedet for den i pkt..5..3. nførte intensitet for overgng fr ktiv til invlid nvendes en f de i pkt..5.0.. nførte. Enhver f de i pkt..5... og.5.0.. nførte dødsintensiteter ( = = id ) kn således kombineres med enhver f de i pkt..5..3. og.5.0.. nførte d intensiteter for overgng fr ktiv til invlid. ( ). i Den smlede præmie respektiv det smlede indskud for en forsikring, tegnet på en forsikret med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko, må dog ldrig blive mindre end det beløb, der fås ved for denne forsikrede t nvende de i pkt..5... og pkt..5..3. nførte intensiteter..5.0. Forhøjet dødsrisiko For forsikrede benyttes en f de i nedenfor nførte intensiteter. Side 83 f 6

Forhøjet dødsrisiko: D: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 5,8040,0380 0,0000 0 5,880,0380 0,00500 0 0,003300 0 5,9560,0380 6,030,0380 0,004900 0 6,080,0380 0,00800 0 0,04500 0 6,840,0380 6,60,0380 0,07300 0 Forsikringer, tegnet på tvle D7 eller tvle D8, må ikke hve positiv risikosum efter det fyldte 70. år..5.0. Forhøjet invliditetsrisiko For forsikrede benyttes en f de i nedenfor nførte intensiteter. Forhøjet invliditetsrisiko: I: I3: I4: I5: I6: I7: I8: i i i i i i i 0,0000 0 0,00800 0 0,00800 0 0,004600 0 0,008000 0 0,04600 0 0,07600 0 5,56030,0480 5,657940,0480 5,7370,0480 5,804070,0480 5,86060,0480 5,930,0480 5,958970,0480 = id = d Se pkt.....5. Tilldte forsikringsformer.5. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....5.3 Formler Se fsnit..3. Side 84 f 6

.6 Beregningsgrundlget L99 % L99 grundlget nvendes på livrenteprodukter, hvor der ikke betles præmie, og som ikke er omfttet f unisegrundlget Uni98. Såfremt en police, etbleret på G8 %, ændres til et livrenteprodukt uden præmiebetling, omskrives til L99. Specifikt betyder dette, t Hvis en sg ved nytegning opfylder: ) invlideintensitet må ikke indgå i beregningen f ydelsernes kpitlværdi ) invlideintensitet må ikke indgå i beregningen f præmiebetlingsrenten, hvis præmie er større end 0 3) der må kun være rente-ydelser (skttekode ) på sgen d 4) risikosummen ( S -reserve) skl være negtiv 5) sgen ikke er omfttet f unisegrundlget Uni98 nvendes L99 grundlget. Såfremt en police, etbleret på G8 %, ændres til et livrenteprodukt, som opfylder ovenstående kriterier, omskrives til L99. d S under ovenståen- For t kunne regne risikosummen, inden grundlget er bestemt, bestemmes de punkt 4 som hvor dødsydelse *mks(0; m )*( n i i i i *r), m i er ftlte udbetlingsperiode i år for ydelse i n i er ntl år indtil udbetling f ydelse nr. i tidligst kn påbegyndes r er sgens grundlgsrente (%) Beregningsgrundlget vil fr. december 009 ikke længere blive nvendt på dækninger, som første gng får en værdi..009 eller senere, og som er tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, eller som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, eller ville være tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. eller ville være tegnet som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. Disse dækninger vil nvende beregningsgrundlget L09 %, som beskrevet i fsnit.7. Beregningsgrundlget L99 nvendes fortst for nye børnepensioner og invlidepensioner. For den del f dækningerne 5 og 65, som er knyttet til livsvrige hhv. ophørende livrenter, nvendes dog ltid smme grundlg, som vendes på den livsvrige hhv. ophørende livrente. Side 85 f 6

Grundlget nvendes fr og med. juli 0 kun til eksisterende policer, som hr fået grundlget tilknyttet før. juli 0. Forhøjelser f indbetlingen og eventuel bonus vil for disse policer blive beregnet på U0 % jævnfør fsnit.4..6. Risikoelementer betegner fyldt lder for en mnd. y betegner fyldt lder for en kvinde..6.. Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subs. restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen..6.. Norml dødelighed For mænd benyttes dødelighedstvle L99M. For kvinder benyttes dødelighedstvlen L99K. betegner dødsintensiteten. L99M 0,000600 0 5,60,0400 L99K y 0,000600 0 5,440,04y0.6..3 Norml invliditet Der regnes ikke med muligheden for invliditet på L99.6..4 Kollektive ægtefællepensioner U betegner tilstnden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold. G betegner tilstnden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person. betegner intensiteten for overgng fr U til G. betegner intensiteten for overgng fr G til U f nden årsg end den pensionsberettigede persons død. Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgng fr U til G er normlt fordelt, hvor: s betegner fordelingens middelværdi. betegner fordelingens spredning. Side 86 f 6

Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med mndlig forsørger: ( 8) 8( 5) 0,50 for 5; 0 for 5 ( 5) 600 0,0 0 for 5; 0 0,65 8 for 5 s 0, 0 Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension med kvindlig forsørger: ( y4) 0( y) y 0,30 for y 5; y 0 for y 5 ( y) 00 y 0,0 0 for y ; y 0 for y y 0,95y 4 s y 0, y y 7.6..5 Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter med mndlig forsørger: "Forældreskbsintensitet": ( 8) 5 c 0,50 for 5; c 0 for 5 Risikoelementer for kollektive børnerenter med kvindelig forsørger: "Forældreskbsintensitet": ( y4) 7 c 0,30 for y; c 0 for y y y Se pkt.....6. Rente Side 87 f 6

.6.. Teknisk rente i = % p...6..3 Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,00967..6..4 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,8%..6.3 Nettogrundlg Se pkt...3..6.4 Bruttogrundlg Se pkt...4..6.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Se pkt...5..6.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se pkt...6..6.7 Præmiebetlingsrente Se pkt...7..6.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se pkt...8..6.9 Tilldte grundformer Se pkt..9. Der tegnes kun livrenter på dette grundlg..6.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Se pkt...0.6. Tilldte forsikringsformer Se pkt.....6. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....6.3 Formler Se fsnit..3. Side 88 f 6

.7 Beregningsgrundlget L09 % L09 grundlget nvendes for dækninger, som er tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, eller er tegnet som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, eller ville være tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. o eller ville være tegnet som ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. Grundlget nvendes ikke på børnepensioner eller invlidepensioner. For den del f dækningerne 5 og 65, som er knyttet til livsvrige hhv. ophørende livrenter, nvendes dog ltid smme grundlg, som vendes på den livsvrige hhv. ophørende livrente. Beregningsgrundlget nvendes for de omfttede forsikringer, hvis de øvrige dækninger er beregnet i henhold til beregningsgrundlgene G8 %, G8 3%, G8 5 % eller L99 %. Beregningsgrundlget nvendes på dækninger, som første gng får en værdi..009 eller senere..7. Risikoelementer betegner fyldt lder for en mnd. y betegner fyldt lder for en kvinde..7.. Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subs. restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen..7.. Norml dødelighed For mænd benyttes dødelighedstvle L09M. For kvinder benyttes dødelighedstvlen L09K. betegner dødsintensiteten. L09M 0,00000 0 5,080,045 0 L09K y 0,00000 0 4,930,045y0.7..3 Norml invliditet Der regnes ikke med muligheden for invliditet på L09 den eventuelle tilknyttede præmiefritgelse beregnes i henhold til beregningsgrundlget G8. Side 89 f 6

.7..4 Kollektive ægtefællepensioner Se fsnit...4..7..5 Kollektive børnerenter Se fsnit...5. Se pkt.....7. Rente.7.. Teknisk rente i = % p...7.. Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,00967..7..3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,8%. Se pkt...3. Se pkt...4. Se pkt...5. Se pkt...6. Se pkt...7. Se pkt...8. Se pkt...9..7.3 Nettogrundlg.7.4 Bruttogrundlg.7.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer.7.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer.7.7 Præmiebetlingsrente.7.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer.7.9 Tilldte grundformer På dette grundlg tegnes kun dækning, som ville hve skttekode eller 9, hvis de er eller kunne være tegnet med frdrgsret dog ikke børnepensioner eller invlidepensioner..7.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Beregningsgrundlget nvendes kun på forsikringer med norml dødelighed. Side 90 f 6

Se pkt.....7. Tilldte forsikringsformer.7. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....7.3 Formler Se fsnit..3..8 Beregningsgrundlget U09 % U09 grundlget nvendes for dækninger, som er tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, eller er tegnet som o ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, eller ville være tegnet som o lderspension m. v. i henhold til PBL, nr. 4, litr, d, e, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. o eller ville være tegnet som ophørende lderspension i henhold til PBL, nr. 4, litr b, hvis de ikke vr tegnet uden frdrgsret. Grundlget nvendes ikke på børnepensioner eller invlidepensioner. For den del f dækningerne 5 og 65, som er knyttet til livsvrige hhv. ophørende livrenter, nvendes dog ltid smme grundlg, som vendes på den livsvrige hhv. ophørende livrente. Beregningsgrundlget nvendes for de omfttede forsikringer, hvis de øvrige dækninger er beregnet i henhold til beregningsgrundlget uni98 %. Beregningsgrundlget nvendes på dækninger, som første gng får en værdi..009 eller senere..8. Risikoelementer betegner fyldt lder for en mnd. y betegner fyldt lder for en kvinde..8.. Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subs. præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subs. restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen..8.. Norml dødelighed For mænd og kvinder benyttes dødelighedstvle U09. betegner dødsintensiteten. U09 0,00000 0 5,050,045 0 Side 9 f 6

.8..3 Norml invliditet Der regnes ikke med muligheden for invliditet på U09 den eventuelle tilknyttede præmiefritgelse beregnes i henhold til beregningsgrundlget uni98..8..4 Kollektive ægtefællepensioner Se fsnit.5..4..8..5 Kollektive børnerenter Se fsnit.5..5.8. Rente Se pkt.....8.. Teknisk rente i = % p...8.. Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,00967..8..3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,8%..8.3 Nettogrundlg Se pkt...3..8.4 Bruttogrundlg Se pkt...4..8.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Se pkt...5..8.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se pkt...6..8.7 Præmiebetlingsrente Se pkt...7..8.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se pkt...8..8.9 Tilldte grundformer Se pkt.7.9. Side 9 f 6

.8.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Beregningsgrundlget nvendes kun på forsikringer med norml dødelighed..8. Tilldte forsikringsformer Se pkt.....8. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....8.3 Formler Se fsnit..3. Side 93 f 6

.9 Beregningsgrundlget S99 % Alle solidriske ordninger, som etbleres efter. juli 999 med solidrisk præmiebetling, vil blive beregnet på dette grundlg. For solidriske forsikringer knyttet til pensionsordninger, der etbleres fr og med. pril 0, nvendes dog en teknisk rente på % p.. med en opgørelsesrente på 0,5% p.. Se pkt.... Se pkt.....9. Risikoelementer.9. Rente.9.. Teknisk rente i = % p...9..3 Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,00967..9..4 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør,8%. Se pkt..3. Se pkt...4. Se pkt...5. Se pkt...6. Se pkt...7. Se pkt...8. Se pkt..9. Se pkt...0..9.3 Nettogrundlg.9.4 Bruttogrundlg.9.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer.9.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer.9.7 Præmiebetlingsrente.9.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer.9.9 Tilldte grundformer.9.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko Side 94 f 6

.9. Tilldte forsikringsformer Se pkt.....9. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....9.3 Formler Se fsnit..3. Side 95 f 6

.0 [Udgået]. [Udgået]. [Udgået].3 [Udgået].4 Beregningsgrundlget U0 % Beregningsgrundlget U0 % nvendes på lle nytegninger f bonusberettigede gennemsnitsrenteforsikringer fr og med. pril 0. Fr. juli 0 nvendes beregningsgrundlget på forhøjelser f bestående bonusberettigede gennemsnitsrenteforsikringer, som. juli 0 kun hr ydelsesgrntier beregnet på en grundlgsrente på %. Policer, som. juli 0 hr ydelsesgrntier beregnet på en grundlgsrente højere end %, men som efterfølgende bliver fuldt funderet på %, vil nvende beregningsgrundlget U0 % på forhøjelser fr det tidspunkt, hvor policen bliver fuldt funderet på %. Policer, der er overtget fr Bnkpension i forbindelse med fusionen pr..0.06, og som hvde ubetingede grntier i Bnkpension, er konverteret til U0 således, t der er nvendt nødvendige skyggeindskud til t opnå uændrede grnterede dækninger..4. Risikoelementer betegner fyldt lder for en person..4.. Aldersberegning Alderen beregnes som fyldt lder ved udløb eller pensioneringstidspunkt (subsidiært præmieophørsdto), med frdrg f forsikringens vrighed (subsidiært restvrighed). Såfremt lderen ikke kn bestemmes herved, nvendes fyldt lder på tegningsdtoen..4.. Norml dødelighed Der benyttes dødelighedstvlen U0. betegner dødsintensiteten. U0 0,00000 0.4..3 Norml invliditet 5,030,0445 0 Der benyttes invliditetstvlen U0. i betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invlid. Side 96 f 6

d betegner intensiteten for overgng fr ktiv til død. id betegner intensiteten for overgng fr invlid til død. U0 i 0,000400 0 5,60,0480 d (U0) id.4..4 Kollektive ægtefællepensioner U betegner tilstnden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold. G betegner tilstnden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person. betegner intensiteten for overgng fr U til G. betegner intensiteten for overgng fr G til U f nden årsg end den pensionsberettigede persons død. Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgng fr U til G er normlt fordelt, hvor: s betegner fordelingens middelværdi. betegner fordelingens spredning. Risikoelementer for kollektiv ægtefællepension: ( 4) 36( ) 0,50 for 5; 0 for 5 ( ) 0,0 0 400 for 5; 0 for 5 0, 9 s 0,4 6.4..5 Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter: Side 97 f 6

"Forældreskbsintensitet": ( 8) c 0,50 for 5; c 0 for 5.4. Rente Se fsnit....4.. Teknisk rente i = % p...4.. Sikkerhedstillæg Sikkerhedstillægget udgør 0,004968..4..3 Opgørelsesrente Opgørelsesrenten udgør 0,5 %..4.3 Nettogrundlg.4.3. Nettopssiv Ved nettopssivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kpitlværdien f lle selskbets øjeblikkelige og fremtidige grnterede forpligtelser. Nettopssivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfldt kontinuert..4.3. Præmiebetlingsrente Ved præmiebetlingsrenten for en forsikring eller forsikringsdel forstås kpitlværdien pr. krone præmiebetling..4.3.3 Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholdet mellem nettopssivet og præmiebetlingsrenten, begge dele beregnet ved tegningen og efter rbejdsmrkedsbidrg..4.3.4 Nettoindskud N Nettoindskuddet I bestemmes som nettopssivet ved tegningen..4.3.5 Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopssivet for policer nytegnet efter. pril 0. For policer nytegnet før. pril 0 beregnes nettoreserven som nettopssivet med frdrg f den kontinuerte nettopræmie multipliceret med præmiebetlingsrenten..4.3.6 Generelle begrænsninger En forsikring må ikke opbygges således, t dens nettoreserve på noget tidspunkt kn blive negtiv. Side 98 f 6

En forsikring, der indeholder invliditetsydelse, må ikke være således opbygget, t nettoreserven kn flde ved invliditetens indtræden, eller således opbygget, t nettoreserven kn stige ved rektivering..4.3.7 Grnterede udbetlinger For policer nytegnet efter. pril 0 beregnes der lene grnterede udbetlinger for de foretgne indbetlinger. De grnterede udbetlinger forøges i tkt med, t indbetlinger indgår på policen. Ved indskud stiger de grnterede udbetlinger med ( I B )* kpitlværdi Ved præmiebetling stiger de grnterede udbetlinger med ( m) d d i ( * p [( Smlet _ ydelse grnteret _ ydelse ) *[ S * S * i i i i i i ]])* periodefktor kpitlværdi Hvor der er nvendt nottion for fsnit..4. periodefktor ngiver ndel f et klenderår, som den beregnede stigning f de grnterede ydelser er beregnet over..4.4 Bruttogrundlg Se fsnit..4..4.5 Nettopssiver for etlivsforsikringer Se fsnit..5..4.6 Nettopssiver for tolivsforsikringer Se fsnit..6..4.7 Præmiebetlingsrente Se fsnit..7..4.8 Bestemmelser vedrørende kollektive forsikringer Se fdsnit..8..4.9 Tilldte grundformer Se fsnit..9. u (giftesndsynligheden) sættes lig 0,4 for både kvinder og mænd. w (se grundform 50 og 850) sættes lig 0,06 for både kvinder og mænd. Side 99 f 6

.4.0 Forsikringer med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko For forsikrede med forhøjet dødsrisiko kn i stedet for den i pkt..4.. nførte dødsintensitet nvendes en f de i pkt..4.0. nførte. For forsikrede med forhøjet invliditetsrisiko kn i stedet for den i pkt..4..3 nførte intensitet for overgng fr ktiv til invlid nvendes en f de i pkt..4.0. nførte. Enhver f de i pkt..4.. og.4.0. nførte dødsintensiteter ( = = id ) kn således kombineres med enhver f de i pkt..4..3 og.4.0. nførte d intensiteter for overgng fr ktiv til invlid. ( ). i Den smlede præmie respektiv det smlede indskud for en forsikring, tegnet på en forsikret med forhøjet dødsrisiko og/eller forhøjet invliditetsrisiko, må dog ldrig blive mindre end det beløb, der fås ved for denne forsikrede t nvende de i pkt..4.. og pkt..4..3 nførte intensiteter..4.0. Forhøjet dødsrisiko For forsikrede benyttes en f de i nedenfor nførte intensiteter. Forhøjet dødsrisiko: D: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0,000500 0 0,000500 0 0,000800 0 0,0000 0 0,00000 0 0,003600 0 0,006800 0 5,06 0,0445 0 5,8 0,0445 0 5,58 0,0445 0 5,3340,0445 0 5,4 0,0445 0 5,4860,0445 0 5,560,0445 0 Forsikringer, tegnet på tvle D7 eller tvle D8, må ikke hve positiv risikosum efter det fyldte 70. år..4.0. Forhøjet invliditetsrisiko For forsikrede benyttes en f de i nedenfor nførte intensiteter. Forhøjet invliditetsrisiko: I: I3: I4: I5: I6: i i i i i 0,0000 0 0,00800 0 0,00800 0 0,004600 0 0,008000 0 5,56030,0480 5,657940,0480 5,7370,0480 5,804070,0480 5,86060,0480 Side 00 f 6

I7: I8: i i 0,04600 0 0,07600 0 5,930,0480 5,958970,0480 = id = d.4. Tilldte forsikringsformer Se fsnit....4. Bemærkninger til grundlget Se fsnit....4.3 Formler Se fsnit..3..5 [Udgået].6 [Udgået].7 Regulering f nvendelsen f beregningsgrundlgene Nedenfor er der i oversigtsform gennemgået nvendelsen f de enkelte grundlg. I indledningen til de enkelte grundlg, som fortst nvendes til nytegning, er der en mere uddybende gennemgng f nvendelsen. Frem til. jnur 994 blev forsikringer etbleret på G8 5 %. Efter en overgngsperiode, som blev fsluttet. jnur 996 blev lle nytegninger etbleret på G8 3 %, og præmieforhøjelser og bonus blev senest etbleret på G8 3 % fr. jnur 997. Fr og med. mj 00 er forhøjelser på disse forsikringer etbleret på G8 %; fr og med. jnur 03 gælder dette dog ikke for frivillige præmieforhøjelser og indskud, der overstiger en årlig værdi på 5.000 kr. i dette tilfælde benyttes præmieforhøjelser og/eller indskud til oprettelse f en ny forsikring, der tegnes på U0 %. G8 % nvendtes også for frivillige forsikringer, som ikke vr livrenter uden ret til præmiefritgelse, tegnet fr og med. juli 999 og indtil og med. pril 0. Fr og med. juli 0 er forhøjelser på disse forsikringer etbleret på U0 %. For lle policer hvor G8 nvendes i forbindelse med forhøjelse f udbetlingerne, nvendtes dog L09 % fr og med. december 009 for dækninger, som opfylder betingelserne i fsnit.7. Obligtoriske forsikringer smt PFA-konto uden opspringsgrnti (kpitlistionsprodukt) etbleret fr og med. juli 999 blev etbleret på Uni98 %. Dog nvendtes U09 % fr og med. december 009 og indtil. juli 0 for dækninger, som opfyldte betingelserne i fsnit.8. Fr og med. juli 0 er forhøjelser på disse forsikringer etbleret på U0 %. Livrenter, hvor der ikke vr præmiefritgelse ved invliditet, og som ikke vr omfttet f unise, tegnet fr og med. juli 999, blev etbleret på L99. Dog nvendtes L09 % fr og med. de- Side 0 f 6

cember 009 og indtil. juli 0 for dækninger, som opfyldte betingelserne i fsnit.7. Fr og med. juli 0 er forhøjelser på disse forsikringer etbleret på U0 %. Alle nye bonusberettigede gennemsnitsrentepolicer oprettet fr og med. pril 0 er etbleret på U0 %. Kollektiv dødelighed på forsikringer under udbetling er regnet på PFA86M og PFA86K, eller når der er unise på PFA98U. Solidriske dækninger etbleres for ordninger oprettet fr og med. pril 0 på S99 %. For ordninger etbleret på ældre grundlg nvendes S99 %. Der er etbleret et særligt grundlg for Plejesikringsproduktet. For en pensionsksse er der ved oprettelsen nvendt et særligt G8 3,7 % grundlg. Gruppelivsforsikringer er årige forsikringer, som er etbleret på det særlige gruppelivsgrundlg. Der er en bestnd f livrenter tegnet mod indskud i perioden op til 98, som er etbleret på U74 grundlg, med flere forskelige grundlgsrenter. Der er etbleret et særligt grundlg på G8 4,5 % for en særlig gruppe; grundlgsrenten er for nye policer fr og med. pril 004 ændret til G8 3,5 % og fr. december 0 til uni98 %. Grundlget er etbleret uden ret til bonus, idet der dog beregnes omkostninger f engngsindskud i henhold til reglerne i kpitel 3.8.. Grundlget nvendes til strksbegyndende pensioner. Stndrdliv, som er en dødsfldssum, er etbleret på et særligt grundlg, hvor der tges højde for om den forsikrede ryger eller ikke. Der er tle om forsikringer uden ret til bonus..7. Grnti på gmle grundlg ved ændring Regler for omskrivning f gmle dele på en sg med blndet grundlg, gældende fr. jnur 006 og indtil videre:. summen f præmier på gmle grundlg må ikke være større end teknisk præmie.. For hvert gmmel beregningsgrundlg gælder, t nutidsværdi f fremtidig præmie efter ændring må ikke være større end nutidsværdi f fremtidig præmie før ændring. 3. Delreserver på gmle grundlg overføres uforndret (på en præmiefri sg er det den smlet reserve på hvert grundlg, der overføres uforndret, og delreserverne fstsættes, så lle delpræmier på hvert gmmelt grundlg er 0). Ved delvis udbetling f reserve eller ved delvis overførsel f reserve fr forsikringer med ndele på gmle grundlg vil ske en proportionl reduktion f reserverne på de enkelte beregningsgrundlg. Der udbetles kun f den oprbejdede styrkelse, hvis reserverne på de enkelte beregningsgrundlg er fuldt udbetlte 4. Ydelser på gmle grundlg skl være proportionle med smlede ydelser (gælder dog ikke for koncessions nr. 5, hvis det er vlgt, t l præmie, som skulle nvendes til skttekode 3, i stedet efter forsikredes ønske nvendes til skttekode ) Side 0 f 6

5. Hvis konc. 65 eller 65 er oprettet som ersttning for konc. 5 som følge f PBLbegrænsninger, vil dækningen på en police med forhøjelsesgrundlg U0 lene blive købt på U0. Gmle grundlg vil i løbet f 0 komme til t omftte grundlgene G8, L99, L09, DHS-unise, U09 og uni98..7. Fstsættelse f grundlg til særlig gruppe i PFA Pension Beregningsgrundlg til en særlig gruppe f pensionister og enker uden individuelle tilvlgsmuligheder: Ved bestemmelse f beregningsgrundlget for denne gruppe pensionister er der tget udgngspunkt i gruppens lders- og kønsfordeling og den ktuelle mrkedssitution. Til denne gruppe tilbydes følgende grundlg, G8 4,5% med opgørelsesrente 4,004%. De fststte ydelser er grnterede, og de vil ikke blive reguleret gennem udbetlingsforløbet. Grundlgsrenten er for nye policer fr og med. pril 004 ændret til 3,5%. Denne grundlgsrente er bestemt ud fr bekendtgørelse nr. 433 f 7/6/999, Bekendtgørelse om grundlgsrente for livsforsikringsvirksomhed, 4, stk., nr. 6 og 7 og under hensyntgen til smme bekendtgørelses, stk...7.3 Overlevelsesrenten i Senior-Pension Aldersgrænsen for forsikredes højeste lder ved konc.nr. 635, opst, ophørende overlevelsesrente med strks begyndende risiko kn fjernes under følgende forudsætninger: overlevelsesrenten er en ægtefællepension i henhold til Pensionsbesktningslovens kp.. overlevelsesrenten er tegnet som led i en kombintion f ndre grundformer, hvori indgår en opst, ophørende livrente (konc. nr. 6) f mindst smme størrelse. Endvidere skl den periode, hvori der kn forekomme udbetlinger fr overlevelsesrenten, være indeholdt i den periode, hvori der kn forekomme udbetlinger fr livrenten..8 Særlige koncessionsvilkår for visse pensionsordninger.8. Dnsk Hndel & Service For pensionsordningen for Dnsk Hndel & Service nvendes et særligt unise-grundlg: Invliditetsbetingede ydelser, inkl. præmiefritgelsen, opgøres på G8K, jf. fsnit... Øvrige ydelser opgøres på et knækket grundlg, smmenst f G8M indtil lderspensioneringstidspunktet og G8K derefter, jf. fsnit... Denne ordning hr en selvstændig bonusgruppe. Elementerne i pensionsordningen for Dnsk Hndel & Service er følgende: Invlidesum Ophørende invliderente Side 03 f 6

Ophørende livsforsikring Livsbetinget livsforsikring Opst livrente 0 års grnti tilknyttes ved lderspensionering Ydelsessmmensætningen i pensionsordningen hr været fgørende for vlg f unisegrundlget. Hver forsikret vil, så længe policen er eventuel, hve positiv risikosum pg. depotsikringen..8. Dnisco Koncernen Aftle mellem Dnisco A/S, Tryg-Bltic Pension og PFA Pension om særligt risikobonusregnskb: Aftlen er indgået mellem de nævnte prter med henblik på etblering f en særlig risikobonusgruppe for de f Dnisco-koncernens medrbejdere, der i Tryg-Bltic Pension eller i PFA Pension er omfttet f en pensionsordning i henhold til en f de pensionsftler, der træder i krft pr. 0.0.996. Der udrbejdes hvert år et smlet regnskb for gruppen f forsikrede i såvel Tryg-Bltic Pension som PFA Pension. Ved opgørelsen nvendes følgende skem: Tryg-Bltic Pension (delregnskb) PFA Pension (delregnskb) I lt= Dnisco-resultt Antl n N n + N Pris for forsikringen ifølge p P p + P. ordens grundlget Skder s S s + S Særlig risikopræmie i lle tre sr SR sr + SR søjler beregnet svrende til (n+n) Resultt delregnskb: p s - sr delregnskb: P S SR resultt: p + P s S - sr - SR Regnskbet opgøres herefter således Pris for forsikringsdækning i forhold til de i Tryg-Bltic Pension respektive PFA Pension nvendte. ordens grundlg - Skder i løbet f klenderåret - Særlig risikopræmie = Resultt Bliver resulttet for et klenderår positivt, udbetles /3 kontnt til Dnisco-koncernen og /3 fordeles som en særlig bonus på de forsikredes policer, i forhold til det beløb den enkelte hr nvendt til forsikringsdækning. Fordelingen finder sted d.. juli det efterfølgende klenderår. Det overskud, der hidrører fr medrbejdere, der på fordelingstidspunktet hr forldt virksomheden enten pg. pensionering eller pg. stillingsskift tilflder de øvrige forsikrede. Side 04 f 6

Bliver resulttet negtivt, vil der ikke blive udbetlt risikobonus. Underskuddet vil ikke belste næste års regnskb, idet den særlige risikopræmie netop fstsættes, så denne sitution er forsikret. PFA Pension og Tryg-Bltic Pension skl inden 5. juni i fordelingsåret oplyse hinnden om resulttet f deres opgørelse f størrelsen f. ordens risikopræmien for deres del f gruppen de smlede skder i deres del f gruppen oplysninger, der indgår i beregningen f den særlige risikopræmie, såsom ntl forsikrede i deres del f gruppen m.v. smt umiddelbrt efter disse oplysninger også selskbets beregnede særlige risikopræmie. Mellem Tryg-Bltic Pension og PFA Pension gælder følgende: Bliver resulttet for et klender år positivt og ) udviser begge delregnskber overskud foretges ingen udligning mellem selskberne. Hvert f selskberne bidrger med deres delresultt til den smlede bonus b) udviser delregnskbet i det ene selskb underskud, fortges der en udligning mellem Tryg- Bltic Pension og PFA Pension, idet underskuddet fuldt ud dækkes f det ndet selskb. Det herefter resterende overskud udgør den smlede bonus. Fordelingen f det smlede bonusbeløb sker som ngivet ovenfor. Der oprettes en mellemregningskonto i de to selskber, så hvert selskb beholder/modtger den dek f det smlede bonusbeløb, der er nødvendig til fordelingen på de i selskbet forsikredes policer. Bliver resulttet negtivt og c) udviser begge delregnskber underskud foretges ingen udligning mellem selskberne. Selskberne bærer selv hver sit underskud på eget delresultt d) udviser delregnskbet i det ene selskb overskud, foretges der en udligning mellem selskberne, idet overskuddet fuldt ud videregives til det ndet selskb, til delvis dækning f dette selskbs underskud. Tryg-Bltic Pension og PFA Pension foretger indbyrdes fregning pr.. juli f forfldne beløb. Ved senere betling tillægges renter. Rentestsen er det betlende selskbs depotrente efter pensionsfkstskt. Skder opgøres enkeltvis. Prisen på hver enkelt skde enten ved død eller invliditet opgøres efter de principper det enkelte selskb nvender ved opgørelse f skder. Den særlige risikopræmie opgøres som summen f en særlig risikopræmie for Tryg-Bltic Pension hhv. PFA Pension, idet det enkelte selskb nvendet den smme procent-sts f pris for forsikringsdækning, som det ville nvende i et regnskb, omfttende de Dnisco-forsikrede i såvel Tryg- Bltic Pension som PFA Pension. Risikopræmien opgøres iøvrigt efter selskbets egne principper. Aftlen træder i krft den. jnur 996. Aftlen kn fr hver f prternes side opsiges med 3 måneders vrsel til ophør en. jnur. Side 05 f 6

.8.3 Pensionskssen Teco For den lukkede bestnd, der er overført fr Pensionskssen Teco til PFA Pension, benyttes en opgørelsesrente på 3,06%, svrende til beregningsgrundlget G8 3,7%. For denne bestnd gælder således beregningsgrundlget G8 3%, jf. fsnit.3., med ændring f den tekniske rente til 3,7%..9 Livsforsikringshensættelsen, generelt Der henvises til fsnit.9 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg..0 Grnterede ydelser Der henvises til fsnit.0 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg.. Risikomrgen Der henvises til fsnit. i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg.. Brutto-fortjenstmrgen Der henvises til fsnit. i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg..3 Regulering f hensættelserne Der henvises til fsnit.3 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg..4 Livsforsikringshensættelserne og de forsikringsmæssige hensættelser Der henvises til fsnit.4 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg..5 [Udgået].6 Grundlgselementer i mrkedsværdigrundlget Der henvises til fsnit.6 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg..7 IBNR, RBNS og ersttningshensættelser Der henvises til fsnit.7 i Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg. Side 06 f 6

De forsikringsformer, som selskbet gter t nvende De forsikringsformer, der ønskes nvendt, fremgår f beregningsgrundlgene jf. fsnit - smt endvidere f fsnit 8. Side 07 f 6

3 Regler for beregning og fordeling f overskud til forsikringstgerne og ndre berettigede efter forsikringsftlerne 3. Kontributionsgrupper 3.. Generelt I henhold til kontributionsbekendtgørelsen skl bestnden f forsikringsftler efter kontributionsprincippet opdeles i grupper for hvert f elementerne rente, risiko og omkostninger med virkning fr..0. Bestnden f forsikringsftler efter kontributionsprincippet omftter forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7%, G8 %, Uni98 %, L99, S99, U0 %, grundlg for plejesikring, smt gruppelivsforsikringer. Dele f ovenstående policer kn være beregnet på grundlgene L09 eller U09 uden t det påvirker tildelingen f risikogruppe. Principperne for opdeling i rente-, risiko- og omkostningsgrupper fremgår f de følgende fsnit. Enhver forsikring i PFA efter kontributionsprincippet tilhører på ethvert tidspunkt netop én rente-, risiko- og omkostningsgruppe. Ved hvert årsskifte og ved enhver ændring f forsikringen opdteres forsikringens gruppetilhørsforhold. Dette kn medføre, t forsikringen skifter gruppe for et eller flere elementer, jf. kontributionsbekendtgørelsen 3, stk.. Hver forsikring bidrger til de reliserede rente-, risiko- og omkostningsresultter for de grupper, den ktuelt tilhører. En forsikring, der skifter gruppe, vil således først bidrge til resultterne i den eller de nye grupper efter gruppeskiftet, også selvom gruppeskiftet sker inde i et klenderår. Ved skift mellem risiko- eller omkostningsgrupper for enkeltforsikringer foretges ingen overførsler f ufordelte midler hørende til grupperne. Ved skift mellem rentegrupper for enkeltforsikringer overføres løbende (i prksis ved udrbejdelse f månedsregnskber) en eventuel kkumuleret mrkedsværdiregulering knyttet til forsikringerne mellem de ufordelte midler hørende til de to grupper, således t de reliserede resultter og de kollektive bonuspotentiler i de to grupper ikke påvirkes. Ultimo hvert år foretges endvidere overførsler f kollektive overskudsmidler (KO) (forstået som summen f kollektivt bonuspotentile og den del f fortjenstmrgen, der ikke er indeholdt i de retrospektive hensættelser) mellem rentegrupperne beregnet ud fr de depoter, der er flyttet i løbet f året. De overførte beløb beregnes på følgende måde: For hver kombintion f to rentegrupper, i,j, flyttes et beløb fr KO(i) til KO(j) svrende til den ndel policerne i gruppe i primo året, der ligger i gruppe j ultimo året. Andelen opgøres ud fr policernes depoter ultimo året. Nettooverførslen fr gruppe i til j vil således være det overførte beløb fr i til j minus det overførte beløb fr j til i. I det omfng, et smtidigt gruppeskift for et større ntl policer, som ikke sker som følge f ovennævnte hændelser, men foretges på bggrund f en virksomhedsftle eller lignende, vurderes t ville medføre omfordeling f betydelig økonomisk størrelse i strid med kontributionsbekendtgørelsen, hvis der ikke foretges en smtidig regulering f fordelingen f de ufordelte midler, vil der blive beregnet en konkret regulering, som vil blive nmeldt til Finnstilsynet senest i forbindelse med gruppeskiftet. PFA forbeholder sig endvidere ret til på ethvert tidspunkt t tge fordelingen f de ufordelte midler op til revision og foretge en omfordeling f de ufordelte midler i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen (jf. 3, særligt stk. 7 og ), hvis den konkrete fordeling, der opstår over tid som følge f ovenstående generelle regler, skønnes urimelig eller skønnes t stride mod kontributionsprincippet. Side 08 f 6

Dette kn f men ikke udelukkende være tilfældet, hvis en væsentlig ndel f forsikringerne i en gruppe er skiftet til en nden gruppe. En sådn omfordeling vil blive nmeldt til Finnstilsynet i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen. 3.. Rentegrupper I overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen opdeles bestnden f forsikringer efter kontributionsprincippet i rentegrupper. Der nvendes 4 rentegrupper benævnt -4. Disse grupper består f forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7%, G8 %, Uni98 %, L99, S99, U0 og grundlg for plejesikring. Forsikringerne opdeles efter deres vægtede grundlgsrente r vgt, beregnet for hver forsikring som r vgt = [r m * min (V; m (0; HR-res)) + r grl * m (0, V m (0; HR-res))] / V, hvor der er nvendt følgende betegnelser: r m : Forsikringens højeste grundlgsrente r grl : Den grundlgsrente, der nvendes ved forhøjelser på forsikringen V: Forsikringens depot som beskrevet i Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringsftlerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, Uni98 HR-res: Den tekniske reserve svrende til de ydelser, der er funderet på den højeste grundlgsrente. Hvis forsikringen indeholder tre grundlgsrenter, omregnes reserven og præmierne funderet på den mellemste grundlgsrente til reserve og præmier på r m og r grl som beskrevet i fsnit 3..6.. Hvis depotet er 0, sættes r vgt = r m. Grupperne -4 fstlægges herefter således: Gruppe : Forsikringer med r vgt,0 % Gruppe : Forsikringer med,0 % < r vgt 3,0 % Gruppe 3: Forsikringer med 3,0 % < r vgt < 4,0 % Gruppe 4: Forsikringer med 4,0 % r vgt. For hver rentegruppe fstsættes en tilstræbt risikoforrentning, som overføres til egenkpitlen og KundeKpitl (særlige bonushensættelser f type B) i overensstemmelse med reglerne for fordeling f reliseret resultt, jf. fsnit 3.5.. Risikoforrentningen beregnes for rentegruppe n (n =,,4) som n % f summen f årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser for forsikringerne i rentegruppe n. Risikoforrentningen er en betling fr de enkelte grupper til egenkpitlen og KundeKpitl, som fspejler dels omfnget f den risiko, som påhviler egenkpitlen og KundeKpitl i forhold til de enkelte grupper, dels en fortjenstdel. Risikoforrentningen finnsieres f den enkelte rentegruppes bonuspotentiler og fortjenstmrgen opgjort ultimo året før frdrg f risikoforrentning og rentegruppens ndel f selskbs-pal-sktten. De forsikringsmæssige hensættelser indgår med værdien før en eventuel nvendelse for året f individuelt bonuspotentile eller nvendelse f fortjenstmrgen i de retrospektive hensættelser. Side 09 f 6

Der nvendes følgende stser fr. jnur 06: Rentegruppe Rentegruppe (%) Herf risikodel Herf fortjenstdel 0,45 0,35 0,0 0,55 0,45 0,0 3 0,70 0,60 0,0 4 0,80 0,70 0,0 Det bemærkes, t gruppelivsforsikringer ikke plceres i en rentegruppe. 3..3 Risikogrupper I overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen opdeles bestnden f forsikringer efter kontributionsprincippet i risikogrupper. Der nvendes 3 risikogrupper fr. mj 0 - benævnt, og 6. Gruppe består f smtlige forsikringer, som er omfttet f en ftle om særlig risikooverskud som beskrevet i fsnit 3.6 eller pooling som beskrevet i fsnit 4.3. Gruppe 6 består f gruppelivsforsikringer. Gruppe består f øvrige forsikringer omfttet f kontribution.. De tilstræbte driftsherretillæg til egenkpitlen og KundeKpitl for risikogrupper fstsættes som udgngspunkt som de overskydende reliserede resultter efter bonus, hvd enten de er positive eller negtive. Dog gælder, t negtive reliserede resultter efter bonus fortrinsvis dækkes f gruppens kollektive bonuspotentile. For risikogrupperne og 6 fstsættes dog en beløbsmæssig grænse for overskud, der kn fordeles til egenkpitlen og KundeKpitl. Hvis det reliserede resultt efter bonus overstiger denne grænse, tildeles den resterende del til gruppens kollektive bonuspotentile. De beløbsmæssige grænser fstsættes som følgende ndele f årets smlede numeriske risikopræmier på. orden i grupperne: Risikogruppe Andel (%) 50 6 50 For risikogruppe er der ingen beløbsmæssig grænse. Der henvises også til fsnit 3.5.. Side 0 f 6

3..4 Omkostningsgrupper I overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen opdeles bestnden f forsikringer efter kontributionsprincippet i omkostningsgrupper. Der nvendes 3 omkostningsgrupper benævnt -3. Gruppe består f lle ktuelle forsikringer under udbetling, dvs. lders-, invlide-, ægtefælle- og børnepensioner under udbetling, smt fripolicer. Gruppe består f præmiebetlende forsikringer Gruppe 3 består f gruppeliv. De tilstræbte driftsherretillæg til egenkpitlen og KundeKpitl for omkostningsgrupper fstsættes som udgngspunkt som de overskydende reliserede resultter efter bonus, hvd enten de er positive eller negtive. Dog gælder, t negtive reliserede resultter efter bonus fortrinsvis dækkes f gruppens kollektive bonuspotentile. Der fstsættes dog en beløbsmæssig grænse for overskud, der kn fordeles til egenkpitlen og KundeKpitl. Hvis det reliserede resultt efter bonus overstiger denne grænse, tildeles den resterende del til gruppens kollektive bonuspotentile. De beløbsmæssige grænser fstsættes som følgende ndele f årets smlede omkostningsbidrg på. orden i grupperne: Omkostningsgruppe Andel (%) 50 50 3 50 Der henvises også til fsnit 3.5.. 3..5 Fordeling f ufordelte midler 3..00 De ufordelte midler - summen f kkumuleret værdiregulering (AMV) og kollektivt bonuspotentile (KB) - fordeles mellem kontributionsgrupperne ud fr følgende principper: KB fordeles med en smlet ndel til risiko- hhv. omkostningsgrupperne, der beregnes som summen f de risiko- hhv. omkostningsresultter, der er indregnet i KB i perioden 006-00. Den resterende ndel f KB fordeles til rentegrupperne. Det bemærkes, t der i denne forbindelse tges hensyn til Finnstilsynets benchmrk levetidsforudsætninger, jf. også nedenstående punkt om fordeling f AMV. Det smlede risiko-kb fordeles mellem risikogrupperne -5 ud fr disse gruppers forholdsmæssige ndele f det smlede risiko-kb beregnet ud fr gruppernes risikoresultter i perioden 006-00 i det omfng, disse resultter er indregnet i KB. Der tildeles ikke risiko- KB til gruppe og 6. Det smlede omkostnings-kb fordeles mellem omkostningsgrupperne ud fr disse gruppers forholdsmæssige ndele f det smlede omkostnings-kb beregnet ud fr gruppernes omkostningsresultter i perioden 006-00 i det omfng, disse resultter er indregnet i KB. Side f 6

Det smlede rente-kb fordeles mellem rentegrupperne ud fr gruppernes smlede retrospektive hensættelser 3..00. Den smlede AMV fordeles ud fr den AMV, der opstår i de enkelte rentegrupper som følge f opdelingen f forsikringsbestnden i rentegrupper 3..00. Det betyder, t den kkumulerede værdiregulering følger med de forsikringer, den knytter sig til. I denne forbindelse tges der hensyn til Finnstilsynets benchmrk levetidsforudsætninger. 3..6 Opdeling f ktiver I forbindelse med gruppeopdelingen pr...0 oprettes der særskilte porteføljer f investeringsktiver til hver kontributionsrentegruppe. Hver f disse porteføljer tilføres månedligt et beløb svrende til den regnskbsmæssigt opgjorte nettopengestrøm svrende til summen f de bogførte bevægelser bortset fr tilskrevet rente for forsikringerne i gruppen med tillæg f nettooverførsler til gruppen og frdrg f rentegruppens reliserede driftsherretillæg, dvs. resulttet f Indbetlinger efter rbejdsmrkedsbidrg + Overførsler ind - Overførsler til individuel KundeKpitl - Administrtionsbidrg (omkostningstillæg) - PAL - Risikoresultt - Ydelser - Overførsler ud - Genkøb - Driftsherretillæg + Bsiskpitltilskud pg. tb - Udligninger f skyggekonti, hvor lle poster vedrører den pågældende rentegruppe, og hvor der i øvrigt gælder følgende: Med PAL menes her summen f tilbgeholdt individuel PAL-skt knyttet til de enkelte forsikringers depoter og PAL-skt betlt f gruppens ufordelte midler Overførsler ind og ud indgår med de smlede overførte beløb (efter evt. overførselstillæg og kursværn). Heri indgår også overførte beløb for forsikringer, der skifter rentegruppe Administrtionsbidrg og risikoresultt opgøres ud fr bonusgrundlget (. orden) I prksis foretges denne likviditetsstyring gennem nvendelse f en særskilt, mindre portefølje f investeringsktiver, betegnet fællesporteføljen. Denne portefølje benyttes dels til likviditetsstyringen (som nført) og dels til reblncering, dvs. justering f ktivporteføljerne ud fr bevægelserne i og imellem rentegrupperne. Derudover plceres investeringsktiver, der modsvrer summen f de ufordelte midler hørende til risiko- og omkostningsgrupper, i denne portefølje. Endelig kn porteføljen indeholde ktiver svrende til hensættelser til forsikringer uden for kontribution smt en mindre del f bsiskpitlens ktiver. Ejerskbet f fællesporteføljen er således fordelt på rente-, risiko- og omkostningsgrupper, hensættelser til forsikringer uden for kontribution smt bsiskpitlen. Ejerndelene opdteres månedligt på bggrund f bogførte bevægelser som ngivet ovenfor og fktiske overførsler f ktiver mellem ktivporteføljerne. Afkstet f ktiverne i fællesporteføljen fordeles proportionlt ud fr ejerndelene. Side f 6

3. Bonusregultiv 3.. Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringsftlerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, Uni98 %, L99 og U0. Lovgrundlg m. v. Dette regultiv beskriver, hvorledes PFA Pension beregner og nvender tildelte ndele f reliserede delresultter til forsikringsftler med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) i henhold til 0, stk., nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. Dette regultiv gælder ikke for PFA Plus. Dette regultiv ersttter det nmeldte "Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringsftlerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, Uni98 %, L99 og U0" f. juli 0.. Anmeldelse og løbende ændringer PFA Pension skl til Finnstilsynet nmelde regler for beregning og fordeling f det reliserede resultt til forsikringstgere og ndre berettigede efter forsikringsftlerne. Dette regultiv ngiver hovedtrækkene i disse regler. PFA Pension kn uden vrsel ændre disse regler og dette regultiv, og PFA Pension nmelder løbende ændringer f reglerne til Finnstilsynet. Regultivet giver PFA Pension dgng til t ændre bonusnvendelsen for policer udstedt før. december 005. For policer udstedt fr. december 005 følger dgngen til t ændre bonusnvendelsen f policen. Kpitel : De reliserede delresultter 3. Det reliserede resultt Det reliserede resultt for PFA Pension beregnes i overensstemmelse med bekendtgørelse om kontributionsprincippet (kontributionsbekendtgørelsen). Det reliserede resultt fordeles i henhold til de regler, der er nmeldt til Finnstilsynet, mellem PFA s egenkpitl, KundeKpitl i henhold til i dette regultiv, og forsikringer efter kontributionsprincippet. Konkret fordeles forsikringernes smlede ndel f det reliserede resultt til de kollektive bonuspotentiler i de nmeldte kontributionsgrupper. Herfr sker der en udjævnet fordeling f de reliserede delresultter til den enkelte forsikring. Overførslen til den enkelte forsikring fordeles til. Individuel KundeKpitl, som er beskrevet i Kpitel. Styrkelse, som er beskrevet i Kpitel 4 3. Overførselstillæg, som beskrevet i Kpitel 5 4. Bonus, som er beskrevet i Kpitel 6 Fordelingen er prioriteret som nført. 4. Beregning f forsikringens ndel f overførsel fr de reliserede resultter Forsikringens ndel f overførslen fr de reliserede resultter opgøres som hovedregel månedligt, som forskellen mellem () det opgjorte depot ved periodens slutning inden periodens overførsel til og fr Individuel KundeKpitl og () forsikringens nettoreserve. Forsikringens tildelte ndel Side 3 f 6

f de reliserede delresultter udgør dog mindst det beløb, som i henhold til 0 overføres til individuel KundeKpitl og det beløb, der i henhold til 7 nvendes til styrkelse. Nettoreserven er det beløb, som PFA Pension ifølge forsikringens beregningsgrundlg skl hensætte med de gældende forsikringsydelser. Forsikringens depot inden periodens overførsel til og fr Individuel KundeKpitl gøres op på følgende måde: Depot ved periodens strt + rente m.m. f depot ( 5) + indbetlinger efter rbejdsmrkedsbidrg - forsikringsdækning ( 6) - dministrtion ( 7) - pensionsfkstskt ( 6) - udbetlinger Depot ved periodens slutning inden periodens overførsel til og fr KundeKpitl + overførsel fr Individuel KundeKpitl ( 4) - overførsel til Individuel KundeKpitl ( 0) Depot ved periodens slutning 5. Rente m.m. f depot Depotet bliver forrentet med den fststte depotrente før skt. De nvendte stser for depotrente fremgår f det tekniske grundlg. Stserne kn ændres fremdrettet uden vrsel ved fornyet nmeldelse til Finnstilsynet. Derudover tillægges eventuelt overførselstillæg, som nævnt nedenfor i kpitel 5. 6. Forsikringsdækning PFA Pension fstsætter sndsynligheder for død og invliditet mv. på bsis f vores erfringer om - og forventninger til - udviklingen i dødelighed og invliditet mv. Betlingen for forsikringsdækningen beregnes ved hjælp f de fststte sndsynligheder og forskellen mellem det nuværende depot og det beløb, der i henhold til teknisk grundlg skl fsættes til t dække fremtidige udbetlinger ved død eller invliditet mv. For store grupper eller grupper med særlige risikoforhold kn PFA Pension fstsætte en særlig betling fhængig f de forventede forhold for gruppen. For grupper f forsikringer kn der være indgået ftle om tilbgeførsel f risikooverskud til forsikringerne. De nvendte stser for betling for forsikringsdækning fremgår f det tekniske grundlg. Stserne kn ændres fremdrettet uden vrsel ved fornyet nmeldelse til Finnstilsynet. 7. Administrtion PFA Pension beregner et frdrg i indbetlingerne til dækning f dministrtionsomkostninger. Frdrgsprocenten fhænger f, hvor enkel dministrtionen er, og hvor stor indbetlingen er. Side 4 f 6

For forsikringer med små eller ingen indbetlinger trækkes et gebyr fr depotet. Hvis kunder ønsker særlig omkostningskrævende beregninger eller ændringer, kn PFA Pension beregne et gebyr. De nvendte stser for omkostninger fremgår f det tekniske grundlg. Stserne kn ændres fremdrettet uden vrsel ved fornyet nmeldelse til Finnstilsynet. Depotet og indbetlinger kn belstes med omkostninger, som er ftlt mellem forsikringstger og en eventuelt tilknyttet mægler. Kpitel : KundeKpitel 8. Definition f KundeKpitl KundeKpitl er særlige bonushensættelser f type B i henhold til 3 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. KundeKpitl består f Individuel KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 0) og Kollektiv KundeKpitl (se nærmere nedenfor i 3). KundeKpitl indgår på lige fod med egenkpitl i bsiskpitlen, som er den nsvrlige kpitl et forsikringsselskb skl hve ifølge lovgivningen. KundeKpitl skl dække dels de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels de smme tb, som egenkpitlen skl dække. KundeKpitl kn derfor blive reduceret blndt ndet ved dækning f tb på forsikringsdriften og ndre negtive poster. Risikoen for reduktion f Individuel KundeKpitl er begrænset, så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, som nævnt nedenfor i 3. En forsikring er omfttet f KundeKpitl, hvis det fremgår f policen, tillæg eller bilg. 9. Opgørelse f Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opgøres på følgende måde: + Individuel KundeKpitl ved periodens strt + Overførsel ( 0) + Forrentning ( ) - Dækning f tb mv. ( 8) - Udbetling ( 4 og 5) - Pensionsfkstskt ( 6) = Individuel KundeKpitl ved periodens slutning 0. Overførsel til Individuel KundeKpitl Individuel KundeKpitl opbygges ved overførsel f en del f forsikringernes tildelte ndel f de reliserede delresultter, eller positive delelementer f forsikringernes tildelte ndel f de reliserede delresultter. Der opbygges ikke Individuel KundeKpitl for de forsikringer eller forsikringsdele, der er nført i. Størrelsen f opbygningen svrer til en ndel f indbetlinger (efter frdrg f rbejdsmrkedsbidrg) til forsikringerne smt f depot overført fr en nden pensionsleverndør til forsikringerne, bortset fr indbetlinger og overførsler til de forsikringer eller forsikringsdele, der er nført i. Der opbygges kun Individuel KundeKpitl i forbindelse med indbetlinger og de nævnte overførsler f depoter. Side 5 f 6

Den nvendte sts for overførsel til Individuel KundeKpitl fremgår f det tekniske grundlg. PFA Pension kn uden vrsel ændre stsen, herunder sætte den til nul ved nmeldelse til Finnstilsynet. Stsen fhænger ikke eksplicit f en enkelte forsikrings tilhørsforhold til kontributionsgrupper.. Forsikringer og forsikringsdele uden Individuel KundeKpitl Der opbygges ikke Individuel KundeKpitl for følgende forsikringer eller forsikringsdele: Syge- og ulykkesforsikringer, herunder PFA Kritisk Sygdom, PFA Helbredssikring og PFA Ulykkesikring Solidriske dækninger Gruppelivsforsikringer Forsikringer uden ret til bonus (dette gælder dog ikke forsikringer i PFA Plus) og Særlige forsikringer, herunder specielle forsikringer, der undtges f tekniske eller dministrtive årsger. Der opbygges ikke yderligere Individuel KundeKpitl som følge f overførsler f depoter mellem forsikringer omfttet f dette regultiv, og ej heller som følge f interne depotoverførsler i PFAkoncernen fr forsikringer, der ikke er omfttet f dette regultiv. Allerede opbygget Individuel KundeKpitl overføres dog til Individuel KundeKpitl for den modtgende pensionsordning ved en intern overførsel f depot fr en fgivende til en modtgende pensionsordning, der begge er omfttet f Individuel KundeKpitl.. Forrentning f KundeKpitl I løbet f et klenderår bliver Individuel KundeKpitl forrentet med en foreløbig rente før frdrg f pensionsfkstskt, som fstsættes månedligt forud. Forrentning f Individuel KundeKpitl før frdrg f pensionsfkstskt opgøres årligt og svrer som minimum til den årlige forrentning f egenkpitlen før selskbsskt. Ved godkendelse f årsrpporten for PFA Pension på selskbets generlforsmling sker smtidig godkendelse f årets egenkpitlforrentning, og der foretges en korrektion f forrentningen f Individuel KundeKpitl, hvis egenkpitlforrentningen fviger fr den foreløbige rente, der er tilskrevet Individuel Kunde- Kpitl i løbet f året. Forrentningen f egenkpitlen kn være positiv eller negtiv. Korrektionen finder sted inden udgngen f mj måned i det efterfølgende klenderår og kun for de forsikringer, der er i krft, når korrektionen sker. Så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, står denne som sikkerhed for Individuel KundeKpitl og dennes forrentning, herunder en negtiv korrektion f forrentningen, som nævnt nedenfor i 3. 3. Kollektiv KundeKpitl I forbindelse med indførsel f KundeKpitl hr PFA Pension overført beløb fr egenkpitlen til Kollektiv KundeKpitl. Kollektiv KundeKpitl, inklusive forrentning og eventuelle nye overførsler fr egenkpitlen, fordeles over en årrække til de forsikringer, der er omfttet f Individuel KundeKpitl. Det sker ved: Sikring f, t Individuel KundeKpitl mindst forrentes med den foreløbige rente, der tilskrives i løbet f året, og Side 6 f 6

dækning f Individuel KundeKpitls forholdsmæssige ndel dels f de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels f de smme tb, som egenkpitlen skl dække, som nævnt ovenfor i 8. Den foreløbige rente fstsættes således, t Kollektiv KundeKpitl forventes t blive udloddet over en årrække. PFA Pension kn beslutte en endelig fordeling f Kollektiv KundeKpitl. 4. Overførsel f Individuel KundeKpitl Beløb fr Individuel KundeKpitl overføres til forsikringens depot senest smtidig med, t der sker udbetlinger fr forsikringen, eller der ydes præmiefritgelse. Se dog 5 om tilbgekøb. PFA Pension fstsætter nærmere regler for nvendelse f KundeKpitl, når Individuel KundeKpitl overføres til depotet i forbindelse med udbetling fr forsikringen, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. 5. Tilbgekøb Ved tilbgekøb f en forsikring udbetles Individuel KundeKpitl smmen med forsikringens depot, såfremt PFA Pension på tilbgekøbsdtoen opfylder solvenskrvet i 3, stk., nr. 6 i Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. Inden udbetling f Individuel KundeKpitl frtrækkes sktter og fgifter i henhold til pensionsfkstbesktningsloven, pensionsbesktningsloven og eventuel nden lovgivning. PFA Pension fstsætter, hvor stor en procentdel Individuel KundeKpitl mksimlt kn udgøre f det resterende depot i forbindelse med delvist tilbgekøb, hvilket sker i de regler, der til enhver tid er nmeldt til Finnstilsynet, som nævnt ovenfor i. Eventuel overskydende Individuel KundeKpitl bliver overført til depotet. Der kn ikke disponeres særskilt over Individuel KundeKpitl. Kpitel 3: Pensionsfkstskt 6. Pensionsfkstskt Depot og Individuel KundeKpitl reduceres med pensionsfkstskt i henhold til lovgivningen. PFA Pension opgør og indbetler årligt pensionsfkstsktten til SKAT. Skttegrundlget omftter depotrenten, som omtlt i 4, og rente f eventuel Individuel KundeKpitl, som omtlt i Kpitel, med følgende korrektioner: Der frdrges en ndel svrende til den del f depotet, der vr spret op. jnur 983. Denne ndel er friholdt for pensionsfkstskt. Der tillægges en forholdsmæssig ndel f PFA Pensions eventuelle udgifter til forsikringsdækning og dministrtion, der ikke bliver dækket f kundernes bidrg til forsikringsdækning og dministrtion. Der tillægges eventuelt overførselstillæg som omtlt i Kpitel 5. Pensionskunder, der ikke er fuldt skttepligtige i Dnmrk, eller som er hjemmehørende i udlndet efter en dobbeltbesktningsoverenskomst, kn ved nsøgning hos SKAT blive fritget for t betle pensionsfkstskt. Side 7 f 6

Afkstet f depot og eventuel Individuel KundeKpitl for forsikringer tegnet i henhold til Pensionsbesktningslovens 53A er friholdt for pensionsfkstskt. Kpitel 4: Styrkelse 7. Hvd er styrkelse Styrkelse er en integreret del f forsikringens depot. Styrkelse nvendes til sikring f de ftlte udbetlinger. Dette betyder, t selvom depotet forøges mere end forudst ved forsikringens oprettelse, forøges de ftlte udbetlinger ikke. Depotet kn således selv finnsiere de ftlte udbetlinger, selvom rente, omkostninger og / eller risiko er mindre gunstige end forudst ved forsikringens oprettelse. Opbygning f styrkelse stopper senest, når depotet kn finnsiere de llerede ftlte udbetlinger, beregnet på bggrund f det beregningsgrundlg som vil blive nvendt ved eventuelle forhøjelser f udbetlingerne på forsikringen. 8. Hvordn opbygges styrkelse Efter overførsel til KundeKpitl kn den resterende del f overførslen fr forsikringernes ndel f de reliserede resultter helt eller delvist nvendes som styrkelse. Styrkelsen kn reduceres, hvis periodens overførsel fr de reliserede resultter efter frdrg til KundeKpitl er negtiv - eller hvis behovet til sikring f de ftlte ydelser reduceres. Styrkelsen kn dog ikke blive negtiv. Kpitel 5: Overførselstillæg 9. Fstsættelse f overførselstillæg Hvis depotværdien eller en del herf for en forsikring, der er omfttet f dette regultiv, overføres til en forsikring med mrkedsrente i PFA Plus, tillægges et overførselstillæg på det beløb, der overføres. Der gælder dog de følgende begrænsninger: Hvis der er opbygget Individuel KundeKpitl for forsikringen, som depotværdien eller en del herf overføres fr, tillægges der ikke overførselstillæg for den del f overførslen, der sker for Individuel KundeKpitl. Der kn kun tillægges overførselstillæg én gng for de smme midler. Stsen for overførselstillæg kn fhænge f forsikringens rentegruppe. Stserne kn ændres uden vrsel ved nmeldelse til Finnstilsynet og kn sættes til nul. Kpitel 6: Bonus 0. Bonusberegning Bonus beregnes som forsikringens tildelte ndel f det reliserede resultt efter eventuel frdrg til KundeKpitl jf. Kpitel, styrkelse jf. Kpitel 4 og overførselstillæg jf. Kpitel 5. Er ovenstående difference negtiv, sættes bonus til 0, men underskuddet registreres. Dette indebærer, t underskuddet først skl dækkes, inden der kn opstå bonus. Kpitel 7: Ikrfttrædelse. Ikrfttrædelse Side 8 f 6

Dette regultiv træder i krft den. september 03. 3.. [Udgået] 3..3 [Udgået] 3..4 [Udgået] 3..5 Begrænsning f tilskrivning f bonus på selvstændige ophørende risikoforsikringer Fr. jnur 995 nvendes en overgrænse for tilskrivningen f bonus på selvstændige ophørende risikoforsikringer på % om året. 3..6 Opbygning f styrkelse jf. 7 i Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringsftlerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5 %, G8 3 %, G8 3,7 %, G8 %, Uni98 %, L99 og U0 Det fordelte reliserede resultt efter eventuelt frdrg til KundeKpitl på eventuelle forsikringer, hvor dele f forsikringen beregnes på uni98, DHS-unise, L99 eller G8, bliver nvendt til t fundere disse dækninger på U0 %. Når smtlige udbetlinger er funderet på U0 %, vil yderligere fordelt reliseret resultt blive nvendt som bonus. Andel f fordelt reliseret resultt på dækninger i ktuel bestnd, bliver nvendt som bonus. Fr / 003 kn underskud i bonusoptjeningen på dækninger, der oprindeligt er købt på uni98, DHS-unise, L99 eller G8, blive dækket f den på policen optjente styrkelse. Underskud på dækninger tegnet på G8 % og U0 % kn indtil..0 ikke blive dækket f den på policen optjente styrkelse. 3..6. Beskrivelse f reglerne For policer med ndele på U0 % og desuden ndele på uni98, DHS-unise, L99 eller G8 beregnes der en smlet ndel f det fordelte reliserede resultt. Den smlede ndel f det fordelte reliserede resultt efter eventuel frdrg til KundeKpitl nvendes til styrkelse d. v. s. til t fundere de smlede uni98, DHS-unise, L99 eller G8 ydelser på U0 %. Opstår der fr / 003 og indtil / 0 underskud på dele f forsikringen, der hr oprindelig tegningsgrundlgsrente højere end gældende forhøjelsesgrundlgsrente, kn ydelser funderet på en lvere rente end oprindelig tegningsgrundlgsrenten blive ændret til ydelser funderet på den oprindelige tegningsgrundlgsrente. Opstår der fr / 0 underskud på forsikringen, kn ydelser funderet på en lvere rente end oprindelig tegningsgrundlgsrenten blive ændret til ydelser funderet på den oprindelige tegningsgrundlgsrente. Side 9 f 6

Konvertering og generel ændring f reserver og præmier på G8 3 % til værdier på G8 % og G8 5 % uden ændring f ydelser:: Policer med ndele på G8 5 %: Den smlede sg tegnet på G8 3 % og G8 5 % betegnes HR-sgen. For policer med ndele på G8 5 %, vil reserver og præmier funderet på G8 3 % blive konverteret til reserver og præmier funderet på G8 % og G8 5 %, således t dækningerne, delreserver og den smlede præmie ikke ændres. 3% reserve konverteres til summen f en %- og en 5%-reserve, hvor %-reserve (HR-reservelv) bestemmes som: 3%-reserve * [ / K (3%) - / K (m-grundl-rente)] [ / K (grundl-rente) - / K (m-grundl-rente)] hhv. 5%-reserve (HR-reserve) bestemmes som 3%-reserve * [ / K (grundl-rente) - / K (3%)] [ / K(grundl-rente) - / K (m-grundl-rente)], med tillæg f den i forvejen registrerede 5%-funderede 5%-reserve. Det bemærkes, t den ovenfor nførte 3%-reserve dels stmmer fr forhøjelser på G8 3% - dels stmmer fr den del f 5%-ydelserne, som er blevet funderet på G8 3%. 3% præmie konverteres til summen f en %- og en HR-præmie, hvor %-præmien (HR-præmielv) bestemmes som: 3%-præmie * [prm-rnt(3%) / K (3%) - prm-rnt(m-rnt) / K (m-rnt)] [prm-rnt(grundl-rente) / K (grundl-rente) - prm-rnt(m--rnt) / K (m-rnt)] hhv. HR-præmien bestemmes som 3%-præmie * [prm-rnt(grundl-rente) / K (grundl-rente) - prm-rnt(3%) / K (3%)] [prm-rnt(grundl-rente) / K (grundl-rente) - prm-rnt(m-rnt) / K (m-rnt)], med tillæg f den i forvejen registrerede 5%-præmie. Anførte "prm-rnt(%)" skl læses som "præmiebetlingsrente på G8 % * omregningsfktor til nettopræmie på G8 %" Anførte 3%-præmie skl være reduceret med teknisk præmiefktor (d. v. s. reduceret med evt. mb) og styktillæg. "grundl-rente" er % Anførte K er kpitlværdi for den smlede trif. HR-sgen vil således blive repræsenteret f værdier på G8 5 % og G8 %, hvor HR-ydelser er betegnelse for de 5 %-funderede 3 %+5 %-ydelser og HR98-ydelser er betegnelse for de smlede 3 %+5 %-ydelser. Side 0 f 6

Der gemmes informtioner om præmie og reserve for G8 3 %-ndelen som stmmer fr forhøjelser på G8 3%, smt fr bonustilskrivning på denne del. Denne del betegnes som MR-delen. Sgens mksimle grundlgsrente "m-rnt" udgør 5 %. Policer uden ndele på G8 5 %: Den smlede sg tegnet på G8 3,7 % eller G8 3 % betegnes HR-sgen. HR-sgen vil således blive repræsenteret f værdier på G8 3,7 % eller G8 3 %, og her er HR-ydelser = HR98-ydelser = de smlede 3,7 % eller 3 % funderede 3,7 % eller 3 %-ydelser. HR-prm-lv = 0 HR-prm = præmie forud for konvertering ecl. mb. og styktillæg. Sgens mksimle grundlgsrente "m-rnt" udgør 3,7 % eller 3 %. MR-delen er 0. Gælder ikke indtil..0 for policer med ndele med grundlgsrente større end % (se senere for t se beskrivelse indtil..0): Nottion:. HR-yd(yd-nr; grl): størrelse f ydelsen yd-nr på grundlget grl [HR-yd(yd-nr; grl) = funderings-grlhr-yd(yd-nr; grl; funderings-grl)]. HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl): størrelse f ydelsen yd-nr på grundlget grl, som er funderet på grundlget funderings-grl 3. HR-prm(grl; funderings-grl; skk; ntl liv): størrelse f præmien på grundlget grl, skttekode skk og ntl liv liv, som er funderet på grundlget funderings-grl. 4. HR-del-res(grl; skk; ntl liv): størrelse f reserven på grundlget grl, skttekode skk og ntl liv liv opgjort på grundlget grl.(= yd-nr{skttekode skk, ntl liv} HR-yd(yd-nr; grl) * pssiv(yd-nr; grl) - funderings-grl HR-prm(grl; funderings-grl; skk; ntl liv) * omregning til nettopræmie(grl) * præmiebetlingsrente(grl; skk; ntl liv) 5. HR-del-res(grl; funderings-grl; skk; ntl liv): størrelse f reserven på grundlget grl, skttekode skk og ntl liv liv, som er funderet på grundlget funderings-grl. Generel ydelsesfstsættelse / definition f grntitillæg: For den smlede sg incl. bonus og forhøjelse på U0 % (= forhøjelsesgrundlg) er der følgende generelle smmenhæng mellem ydelser, reserve og præmie: ydelse * K (forhøjelsesgrundlg) = reserve + prm * prm-rnt(forhøjelsesgrundlg) * p m -> forhøjelsesgrundlg + grl, funderingsgrlgrntitillæg(grl; funderings-grl), Side f 6

hvor grntitillæg(grl; funderings-grl) = HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) * K (forhøjelsesgrundlg) - HR-prm(grl; funderings-grl) * prm-rnt(forhøjelsesgrundlg) * p m -> forhøjelsesgrundlg - (HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) * K (funderings-grl) - HR-prm(grl; funderings-grl) * prm-rnt(funderings-grl) * p m -> funderings-grl ) = HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) * K (forhøjelsesgrundlg) - HR-prm(grl; funderings-grl) * prm-rnt(forhøjelsesgrundlg) * p m -> forhøjelsesgrundlg - HR-reserve Som lt overvejende hovedregel vil HR-yd(yd-nr; grl) og HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) blive holdt proportionle med de smlede ydelser. Ændring f HR-ydelser og HR98-ydelser i fremregning: Hvis der er ndele funderet på på en højere grundlgsrente end %, og policen er eventuel, udgør det månedlige overskud (/underskud), som kn nvendes til t ændre funderingen: bonus fund = m { overskud; *} Som følge f forsikringens ndel f det fordelte reliserede resultt kn og HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) HR-ydelserne (men ikke HR-yd(yd-nr; grl)) reduceres med bonus fund / [K (U0 %) - K (funderings-grl)] og HR-yd(yd-nr; grl; U0 %) ændres så HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) = - HR-yd(yd-nr; grl; U0 %) * er det tilskud, der er nødvendigt, for t reserven på HR-delen kn finnsiere ydelser på gmle grundlg på de oprindelige tegningsgrundlg f. eks. er det på en 5 % -> 3 % -> % sg: grl HR-yd(yd-nr; grl) * K (grl) funderings-grl,grl HR-prm(grl; funderings-grl) * prm-omregn (grl) * prm-rnt(grl) Formlen skl sikre, t. hvis der er overskud på den smlede sg, så nvendes det til styrkelse. funderings-grl,grl HR-del-res(grl; funderings-grl) kn købe ydelserne på gmle grundlg på de oprindelige grundlg. Hvis den betlte præmie ecl. mb er mindre end præmien på gmle grundlg, så reduceres HRyd(yd-nr; grl) og HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) i fremregningen. Reduktionen tger udgngspunkt i den mnglende betling mb mb = m{0; min{ funderings-grl,grl HR-prm(grl; funderings-grl; skk; ntl liv) - betlt præmie * AMBfktor}} * 0,89 Side f 6

Hvor AMB-fktor = 0,9, hvis der skl betles rbejdsmrkedsbidrg og ellers. Beløbet mb nvendes fortrinsvis til t reducere HR-yd(yd-nr; grl) og HR-yd(yd-nr; grl; funderingsgrl), hvor grl = lveste grundlg, og hvor funderingsrente = grl. Findes ingen HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl), hvor grl=funderingsrente, så ledes efter HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl), hvor grl < funderingsrente, som stmmer fr konvertering f G8 3 % til G8 % hhv. G8 5 % i år 000. Ændringer: Præmienedsættelse: Den tekniske præmie ecl. mb og styktillæg må ikke være mindre end funderings-grl,grl HR-prm(grl; funderings-grl). Ved hver præmieændring vil der derfor ske følgende reguleringer: Regulering f gmle præmier = mks(0; funderings-grl,grl HR-prm(grl; funderings-grl) - ny skg-prm ecl. mb og stk-tillæg} nummerer grundlgene så i = 0 er U0 %; i = er næstnyeste grundlg o. s. v. sæt i = : (*) HR-prm(grl i= ; funderings-grl j ) reduceres til HR-prm ny (grl i= ; funderings-grl j ) = m {0; HR-prm(grl i= ; funderings-grl j ) * ( - Regulering f gmle præmier / j HR-prm gl (grl i= ; funderings-grl j ))} Regulering f gmle præmier = Regulering f gmle præmier - j HR-prm gl (grl i= ; funderings-grl j ) - j HR-prm ny (grl i= ; funderings-grl j ) Hvis Regulering f gmle præmier > 0: i = i +, gå til (*) ellers stop. Indskud: Indskud efter frdrg f % (*) omkostninger nvendes til reduktion f HR-prm, indtil HR-prm + HR-prm-lv = MR-præmie - derefter nvendes den til reduktion f MR-præmie. Reduktionen f MR-præmien resulterer i en nedsættelse f HR-præmie og HR-præmie-lv, hvor fordelingen er som nført ovenfor under "præmienedsættelse". Andel f det reliserede resultt, som følger f, t omkostningsfrdrg og frdrg til KundeKpitl er mindre end %(*), indgår i styrkelsen. (*): for overførsler i henhold til jobskifteftlen erstttes de nførte % f 5 %, hvis der er frdrg til KundeKpitl og ellers f 0 %. Side 3 f 6

Trifændring: Ved ændring f præmiebetlingsophør bestemmes den mksimle nye tekniske præmie HRprm ny (grl i ; funderings-grl) ud fr HR-prm ny (grl i ; funderings-grl) * ny omregningsfktor til nettopræmie * ny præmiebetlingsrente = HR-prm gl (grl i ; funderings-grl) * gl omregningsfktor til nettopræmie * gl præmiebetlingsrente Ved ændring f trifform fstsættes MR, HR98- og HR-ydelser ud fr smmenhængene: HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) * K (funderings-grl) = HR-reserve(grl; funderings-grl) + HRprm ny (grl i ; funderings-grl) * prm-rnt(funderings-grl) * p m -> funderings-grl Indtil..0 for policer med ndele med grundlgsrente større end %: Generel ydelsesfstsættelse / definition f grntitillæg: For den smlede sg incl. bonus og forhøjelse på G8 % er der følgende generelle smmenhæng mellem ydelser, reserve og præmie: hvor ydelse * K (%) = reserve + prm * prm-rnt(%) * p m -> % + grntitillæg, grntitillæg = HR-ydelse * K (%) - HR-prm * prm-rnt(%) * p m -> % - (HR-ydelse * K (m-rnt) - HR-prm * prm-rnt(m-rnt) * p m -> m-rnt ) = HR-ydelse * K (%) - HR-prm * prm-rnt(%) * p m -> % - HR-reserve Som lt overvejende hovedregel vil MR-, HR- og HR98-ydelser blive holdt proportionle med de smlede ydelser. Fremregning: Der foretges en månedsvis fremregning f HR-delen som giver nledning til HR-overskuddet: HR-overskud:. ordens HR-reserve -. ordens HR-reserve = m {0; primo HR-depot( ) + / * (årlig-hr-præmie + årlig-hr-præmie-lv) / * årlig- HR-udbetling} * (+d) +(&)*d + (d 0 - d) * min{friholdt reserve * ( + d 0 ) n- ; m [0; HR-reserve( ) + / * (årlig-hr-præmie + årlig- HR-præmie-lv) / * årlig-hr-udbetling + (&)]} - HR-gebyrndel - (årlig-hr-præmie + årlig-hr-præmie-lv) * omk-% / - [S d (.orden) - HR-depot( )] * d (.orden) * / - [S i (.orden) HR-depot( )] * i (.orden) * / + -livs-hr-depot( )] * yd (.orden) * / Side 4 f 6

+ m {0; særligt risikooverskud i lt * min{; HR-risikopræmie / -risikopræmie}} - [HR-ydelse(m-rnt -fund) * K (m-rnt) + HR-ydelse(%-fund) * K (%) HR-prm * prmrnt(m-rnt) * p m -> m-rnt - HR-prm-lv * prm-rnt(%) * p m -> % ] - (årlig-hr-præmie + årlig-hr-præmie-lv) * SBH-sts / Hvis der er tle om en udsættelse, reduceres ovenstående overskud med den HR98-grundpension, der kunne hve været udbetlt. (for konc. nr. 945 forudsættes ingen udbetling) (&): er der ndet end månedlig præmie tillægges HR-overført præmie: overført præmie * (HR-præmie + HR-præmie-lv) / -prm. Både overført prm og -prm vil indeholde mb, hvis det er en mb-belgt sg, så den overførte HR-præmie vil med ovenstående formel blive uden mb. Er der ndet end månedlig pensionsudbetling frtrækkes HR-overført pension: overført pension * HR-AA-ydelser / -AA-solydelser. p m -> % er omregningsfktor til nettopræmie på G8 %. De nførte S d (.orden) / S i (.orden) er beregnet med m-rnt på HR-ydelser og med % på forskellen mellem HR98- og HR-ydelser. ( ): der skl regnes på depotet svrende til summen f HR-ydelserne incl. den på policen optjente individuelle fundering. d er den månedlige depotrente efter fgift d 0 er den månedlige depotrente før fgift n er er den måned, der regnes bonus i; regnes der frem fr / til / er n =. HR-risikopræmie er den beregnede risikopræmie for MR-delen i den fremregning, hvor særligt risikooverskud fordeles (typisk fremregningen /7 - /8) -risikopræmie er den beregnede risikopræmie for den smlede sg i den fremregning, hvor særligt risikooverskud fordeles (typisk fremregningen /7 - /8) Det forudsættes, t primo HR-depot er forøget/reduceret med eventuelle engngsind/udbetlinger på strttidspunktet - jf. nedenfor under "Ændringer / Indskud". Gebyr ntges fordelt mellem HR-delen og den resterende sg ud fr forholdet mellem de respektive reserver. AA-ydelser er de ydelser, som er under løbende udbetling. SBH-sts fremgår f fsnit 3.6... Der foretges en tilsvrende månedsvis fremregning f den smlede forsikring, som giver nledning til overskuddet: Overskud =. ordens depot m - ( yd skygge-yd n * pssiv m - prm n * prm-rnt m - grntitillæg m - #) hvor " n " er nettopræmie på tidspunkt n Side 5 f 6

". ordens depot m " er kontoreserve på tidspunkt m med frdrg f skyggeindskud på tidspunkt n "grntitillæg m " er grntitillæg på tidspunkt m ud fr HR-ydelser på tidspunkt n - korrigeret for, t den betlte præmie ecl. mb. er mindre end HR-prm + HR-prm-lv. Prm-rnt m " er præmiebetlingsrenten (typisk ktivrente) på tidspunkt m. Bemærk, t ved SPARop skl der nvendes det smme ophørstidspunkt for præmiefritgelsen som vr gældende på tidspunkt n. Eksempel: hvis forsikrede på tidspunkt n er 49 år og 5 måneder, så regnes der præmiefritgelse til lder 54 år og 5 måneder. På tidspunkt m skl der ltså også regnes præmiefritgelse til lder 54 år og 5 måneder, når overskuddet skl beregnes. Når de endelige ydelser skl regnes, regnes der med 5 års præmiefritgelse. # : Dette led er kun forskellig fr 0 ved månedlig udsættelse. For t kunderne skl få noget ud f t undlde t få pensionen udbetlt fr det ftlte tidspunkt foretges nedenstående korrektion til. ordens reserve, når der foretges fremregninger efter ftlt lderspensioneringstispunkt og pensionen ikke udbetles: - den ikke udbetlte lderspension skl tillægges - den betlte præmie ecl. mb. og grundlgsomkostninger (%) tillægges - en forrentning f sumreserven svrende til den opgørelsesrente, der på pågældende forsikring nvendes ved køb f bonusydelser tillægges. - lderspension skl ikke indeholde BIU (konc. nr. 945) - sumreserve skl ikke reduceres med ndel f eventuelt skyggeindskud, d sumreserve er udtryk for det engngsbeløb, som kunden kunne hve fået udbetlt. - sumreserve ntges lene t indeholde hensættelse vedrørende summer, der er ftlt udbetlt ved pensioneringsdto. Ændring f HR-ydelser og HR98-ydelser i fremregning: Fr /4-006: Hvis der er ndele funderet på G8 5%, G8 3,7% eller G8 3%, og policen er eventuel, udgør det månedlige overskud (/underskud), som kn nvendes til t ændre funderingen: bonus fund = m {HR-overskud; overskud; *}, Som følge f forsikringens ndel f det fordelte reliserede resultt kn HR-ydelserne (men ikke HR98-ydelserne) ændres med bonus fund / [K (grundl-rente) - K (m-rnt)] * er det tilskud, der er nødvendigt, for t reserven på HR-delen kn finnsiere ydelser på gmle grundlg på de oprindelige tegningsgrundlg f. eks. er det på en 5% -> 3% -> % sg: (HR98-ydelse MR-ydelse) * K(5%) (HR-prm + HR-prm-lv MR-prm) * prm-omregn (5%) * prm-rnt(5%) + MR-ydelse * K(3%) MR-prm * prm-omregn (3%) * prm-rnt(3%) - (HR98-ydelse HR-ydelse) * K(%) - HR-ydelse(før fremregning) * K(5%) + HR-prm * prm-omregn (5%) * prm-rnt(5%) + HR-prm-lv * prm-omregn (%) * prm-rnt(%) (Linie - er oprindelige 5%-ydelser opgjort på 5%-grundlg / oprindelige 5%-ydelser opgjort på. ordens grundlg Side 6 f 6

Linie 3-4 er oprindelige 3%-ydelser opgjort på 3%-grundlg / oprindelige 3%-ydelser opgjort på. ordens grundlg Linie 5-8 er den smlede. ordens reserve for 3% og 5%-dele.) Formlen skl sikre, t hvis der er overskud på den smlede sg, så nvendes det til styrkelse hvis der er underskud på den smlede sg, så er det kun et eventuelt underskud på HR-delen, som kn dækkes f den optjente styrkelse. der mindst nvendes HR-overskuddet til styrkelse HR-98-reserve og HR-styrkelse kn købe HR-98-ydelser minus MR-ydelser på m-grundlget ud fr HR-prm + HR-prm-lv - MR-prm og MR-ydelser for MR-prm på MR-grundlget. Hvis den betlte præmie ecl. mb er mindre end præmien på den højtforrentede del (HR-prm + HR-prm-lv), så reduceres HR-98-ydelserne og HR-ydelserne i fremregningen med m{0; min{mr-præmie; HR-prm + HR-prm-lv - betlt præmie * teknisk præmiefktor}} * 0,89 K 3% og HR-98-ydelserne og HR-ydelserne reduceres yderligere med m{0; HR-prm + HR-prm-lv - MR-præmie - betlt præmie * teknisk præmiefktor} * 0,89 K m-rnt Ændring f MR-ydelser i fremregning: Hvis den betlte præmie ecl. mb er mindre end præmien på den højtforrentede del (HR-prm + HR-prm-lv), så reduceres MR-ydelserne i fremregningen med m{0; min{mr-præmie; HR-prm + HR-prm-lv - betlt præmie * teknisk præmiefktor}} * 0,89 K 3% I øvrigt holdes MR-ydelserne konstnte i fremregningen. Ændringer: Præmienedsættelse: Den tekniske præmie ecl. mb og styktillæg må ikke være mindre end summen f HR-prm + HRprm-lv. Ved hver præmieændring vil der derfor ske følgende reguleringer: HR-præmie-lv reduceres til HR-prm-lv(ny) = min{hr-prm-lv(gl); HR-prm-lv(gl) (MR-prm(gl) MR-prm(ny)) * [prm-rnt(3%) / K(3%) - prm-rnt(m-rnt) / K(m-rnt)] / [prm-rnt(grundl-rente) / K(grundl-rente) - prm-rnt(m--rnt) / K(m-rnt)]} HR-præmie reduceres til Side 7 f 6

HR-prm(ny) = min{hr-prm(gl); HR-prm(gl) (MR-prm(gl) MR-prm(ny)) * [prm-rnt(grundl-rente) / K(grundl-rente) - prm-rnt(3%) / K(3%)] / [prm-rnt(grundl-rente) / K(grundl-rente) - prm-rnt(m--rnt) / K(m-rnt)] MR-præmie reduceres til MR-præmie(ny) = MR-præmie(gl) * min {; ny skg-prm ecl. mb og stk-tillæg / gl skg-prm ecl. mb og stk-tillæg} Indskud: Indskud efter frdrg f % (*) omkostninger nvendes til reduktion f HR-prm, indtil HR-prm + HR-prm-lv = MR-præmie - derefter nvendes den til reduktion f MR-præmie. Reduktionen f MR-præmien resulterer i en nedsættelse f HR-præmie og HR-præmie-lv, hvor fordelingen er som nført ovenfor under "præmienedsættelse". Andel f det reliserede resultt, som følger f, t omkostningsfrdrg og frdrg til KundeKpitl er mindre end %(*), indgår i styrkelsen. (*): for overførsler i henhold til jobskifteftlen erstttes de nførte % f 5 %, hvis der er frdrg til KundeKpitl og ellers f 0 %. Trifændring: Ved ændring f præmiebetlingsophør bestemmes den mksimle nye tekniske præmie på % ( %, 3 %, 3,7 % hhv. 5 %; HR-prm, MR-prm hhv. HR-prm-lv) ud fr ny prm( %) * ny omregningsfktor til nettopræmie * ny præmiebetlingsrente = gl. prm( %) * gl omregningsfktor til nettopræmie * gl præmiebetlingsrente Ved ændring f trifform fstsættes MR, HR98- og HR-ydelser ud fr smmenhængene: HR-ydelse * K (m-rnt) = HR-reserve + HR-prm * prm-rnt(m-rnt) * p m -> m-rnt (HR98-ydelse - HR-ydelse) * K ( %) + HR-ydelse * K (m-rnt) = HR-reserve + HR-reserve-lv + HR-prm * prm-rnt(m-rnt) * p m -> m-rnt + HR-prm-lv * prmrnt(%) * p m -> % MR-ydelse * K (3 %) = MR-reserve + MR-prm * prm-rnt(3%) * p m -> 3% 3.3 Depotrenter 3.3. Depotrenter for gennemsnitsrentepolicer med ret til bonus Depotrenterne fstsættes for en måned d gngen. Ændringer i depotrenterne vil blive nmeldt og offentliggjort inden ikrfttrædelsen. Hvis der ikke gives meddelelse om ændringer, vil depotrenterne være gældende i den efterfølgende måned. Der kn fstsættes forskellige depotrenter for de kontributionsrentegrupper, der er nmeldt i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen, jf. fsnit 3... Side 8 f 6

Pr.. jnur 06: Depotrenten før pensionsfkstskt for de forskellige kontributionsrentegrupper fremgår f nedenstående tbel: Rentegruppe Depotrentests,50 % p..,50 % p.. 3,50 % p.. 4,50 % p.. Det er forudst, t depotrenten før pensionsfkstskt nvendes på forsikringens smlede depot inkl. forfldne præmier. For gruppelivsforsikringer nvendes rentestsen,50 pct. før pensionsfkstskt. Overskud for gruppelivsforsikringer i henhold til bonusregultivet opdeles på skttekoder, således t det fordeles efter den forfldne præmie opdelt på skttekoder. Overskuddet forrentes fr medio forsikringsperioden til den. i udbetlingsmåneden. For G8 6%-livrenter nvendes en depotrente før pensionsfkstskt på,6% månedlig, svrende til 4,84% p.. 3.3. [Udgået] 3.3.3 Foreløbig rente for KundeKpitl Gældende fr. jnur 0: Den foreløbige rentests før pensionsfkstskt for Individuel KundeKpitl udgør 0,0% p.. 3.4. ordens risiko ved død. ordens risiko ved død som ngivet ved stser i nedenstående underfsnit beregnes ltid ud fr policens gældende forhøjelsesgrundlg. Stserne er gældende fr. jnur 07 og indtil videre. 3.4. [Udgået] 3.4.. ordens grundlg ved død for G8 (og for L09, hvor øvrige dækninger er eller ville være på G8). ordens dødeligheden for eventuelle og ktuelle forsikringer bestemmes ved beregningsgrundlget G8 s dødelighed multipliceret med Side 9 f 6

Mænd: ldersintervl formel -> 0 0,099 0 -> 30 0,03+0,0043 * lder 30 -> 40-0,099+0,0054 * lder 40 -> 45-0,0399+0,0059 * lder 45 -> 65-0,99+0,0099 * lder 65 -> 70-0,774+0,07 * lder 70 -> 85-0,444+0,048 * lder 85 -> -0,9599+0,0 * lder Kvinder: ldersintervl Formel -> 0 0,080 0 -> 30 0,040+0,0034 * lder 30 -> 40-0,00+0,0046 * lder 40 -> 45-0,060+0,0067 * lder 45 -> 65-0,770+0,005 * lder 65 -> 75-0,493+0,046 * lder 75 -> -0,943+0,0 * lder. orden på kollektiv g() g() multipliceres for mænd med formlen 0,48 + 0,008 *, hvor ngiver lderen på forsikrede. Der nvendes multipliktionsfktor,0 for kvinder. Gevinsten på det kollektive grundlg for kvinder nvendes i stedet til, uden merudgift for de forsikrede generelt t indføre ligestilling, således t frskilte enkemænd fremover bevrer ret til ægtefællepension efter smme regler som gælder for frskilte enker ifølge lovgivningen. Endvidere ændres den fktor, der for mænd nvendes ved beregning f kollektiv sum ved død til ugifte, fr 0,0 til 0,8. 3.4.3 [Udgået] 3.4.4. ordens grundlg ved død for S99 Mænd: ldersintervl formel -> 0 0,0984 0 -> 5 0,004+0,0039 * lder 5 -> 45-0,07+0,0054 * lder 45 -> -0,07+0,0074 * lder Side 30 f 6

Kvinder: ldersintervl formel -> 0 0,087 0 -> 35 0,0+0,0033 * lder 35 -> 55-0,0803+0,006 * lder 55 -> -0,068+0,0085 * lder 3.4.5. ordens grundlg for pensionsordningen for Dnsk Hndel & Service. ordens dødeligheden for eventuelle og ktuelle forsikringer bestemmes ved dødeligheden i beregningsgrundlget for DHS, jf. fsnit.8., multipliceret med ldersintervl formel -> 0 0,07 0 -> 45-0,0069+0,0057 * lder 45 -> 65-0,454+0,00 * lder 65 -> 75 0,0697+0,0083 * lder 75 -> -,053+0,09 * lder Det bemærkes, t der i formlen for ldersintervllet 45 -> 65 er rettet en fortegnsfejl på konstnten. Intensiteten er ikke ændret i dette intervl. 3.4.6. ordens grundlg ved død for U0. ordens dødeligheden for eventuelle og ktuelle forsikringer bestemmes ved beregningsgrundlget U0 s dødelighed multipliceret med. orden på kollektiv g() ldersintervl formel -> 0 0,5 0 -> 45 0,840+0,008 * lder 45 -> 65 0,55+0,05 * lder 65 -> 85 0,909+0,006 * lder 85 ->,34+0,0034 * lder g() multipliceres med formlen 0,6 + 0,006 *, hvor ngiver lderen på forsikrede. 3.5. ordens risiko ved invliditet. ordens risiko ved invliditet som ngivet ved stser i nedenstående underfsnit beregnes ltid ud fr policens gældende forhøjelsesgrundlg Stserne er gældende fr. jnur 06 og indtil videre. Side 3 f 6

3.5. [Udgået] 3.5.. ordens grundlg ved invliditet for G8 Stserne fås f:. i på. orden sættes til P% f intensiteten på. orden, hvor P% = Mænd: Kvinder ldersintervl formel -> 55 0,744 55 -> 65,37-0,006 * lder 65 -> 0,638 ldersintervl formel -> 45 0,744 45 -> 65,-0,006 * lder 65 -> 0,53 i b. For invliderenter, hvor forsikrede er i tilstnd ktiv, ændres : n i bonusfremføringen til som: i : n : n min {; (lder + 5) / 65} S i : n R * hvor er den lmindelige livrente på G8, og R bestemmes : n Punkt b. udtrykker, t gevinster, opstået efter invliditet ved rektivering eller død, kpitliseres til invliditetstidspunktet. De nførte stser er inkl. betling for hlv invlidepension. Ved efterfølgende invliditet fsættes sædvnlig reserve den ene side i : n : n, der består f summen f på, konteret ved tilstndsskift og på den nden side et risikobidrg, der finnsieres f bestndsgevinsterne ved rektivering og invlidedødelighed. c. For øvrige grundformer, 35 og 945, og præmiefritgelser finder der ingen ændring f S i sted. 3.5.3. ordens grundlg ved invliditet for S99 Stserne fås f:. i på. orden sættes til P% f intensiteten på. orden, hvor P% = Side 3 f 6

Mænd: Kvinder ldersintervl formel -> 55 0,56 55 -> 65 0,94-0,0073 * lder 65 -> 0,4396 ldersintervl formel -> 45 0,56 45 -> 65 0,84-0,0073 * lder 65 -> 0,3666 i b. For invliderenter, hvor forsikrede er i tilstnd ktiv, ændres : n og i bonusfremføringen til som: i : n : n S i : n R * hvor er den lmindelige livrente på G8, og R bestemmes : n R= min {; lder/68} ved prisfstsættelse R= min {; (lder + 5) / 65} ved skdesfstsættelse. Punkt b. udtrykker, t gevinster, opstået efter invliditet ved rektivering eller død, kpitliseres til invliditetstidspunktet. De nførte stser er inkl. betling for hlv invlidepension. Ved efterfølgende invliditet fsættes sædvnlig reserve den ene side i : n : n, der består f summen f på, konteret ved tilstndsskift og på den nden side et risikobidrg, der finnsieres f bestndsgevinsterne ved rektivering og invlidedødelighed. c. For øvrige grundformer, 35, og præmiefritgelser finder der ingen ændring f S i sted. Stserne fås f: 3.5.4. ordens grundlg ved invliditet for Dnsk Hndel & Service i. orden sættes til P% f intensiteten på. orden, hvor P% = ldersintervl formel -> 45 0,744 45 -> 65,-0,006 * lder 65 -> 0,53 Side 33 f 6

For invliderenter, hvor forsikrede er i tilstnd ktiv, ændres i bonusfremføringen til i : n : n min(;(lder+5)/65) S i i : n : n R * hvor er den lmindelige livrente på Uni98, og R bestemmes som: : n Ved efterfølgende invliditet fsættes sædvnlig reserve ene side i : n : n, der består f summen f på den, konteret ved tilstndsskift og på den nden side et risikobidrg, der finnsieres f bestndsgevinsterne ved rektivering og invlidedødelighed. For øvrige grundformer, 35 og 945, og præmiefritgelser finder der ingen ændring fs i sted. Punkt b. udtrykker, t gevinster, opstået efter invliditet ved rektivering eller død, kpitliseres til invliditetstidspunktet. De nførte stser er inkl. betling for hlv invlidepension. Stserne fås f: 3.5.5. ordens grundlg ved invliditet for U0. i. orden sættes til P % f intensiteten på. orden, hvor P % = i b. For invliderenter, hvor forsikrede er i tilstnd ktiv, ændres : n i bonusfremføringen til som: min(;(lder+5)/65) i : n : n S i : n R * hvor er den lmindelige livrente på U0, og R bestemmes : n Ved efterfølgende invliditet fsættes sædvnlig reserve den ene side i ldersintervl formel -> 45 0,5849 45 -> 60 0,079+0,006 * lder 60 -> 0,7439 : n : n, der består f summen f på, konteret ved tilstndsskift og på den nden side et risikobidrg, der finnsieres f bestndsgevinsterne ved rektivering og invlidedødelighed. c. For øvrige grundformer, 35 og 945, og præmiefritgelser finder der ingen ændring f S i sted. Punkt b. udtrykker, t gevinster, opstået efter invliditet ved rektivering eller død, kpitliseres til invliditetstidspunktet. Side 34 f 6

De nførte stser er inkl. betling for hlv invlidepension. 3.6 Særlig risikooverskud 3.6. Principper for selvstændige risikogrupper Ved t indgå i en risikogruppe hr en gruppe f forsikringstgere mulighed for t få del i et eventuelt risikooverskud. Risikoresultt for en risikogruppe udrbejdes for et klenderår og eventuel risikooverskud fordeles det efterfølgende år senest den. juli. Reglerne om risikogrupper kn nvendes for koncerner, hvor en del f koncernen hr PFA Pension som pensionsleverndør, og resten f koncernen hr en eller flere ndre pensionsleverndører. Det smlede regnskb for koncernen kn i dette tilfælde bestå f delregnskberne for hver f pensionsleverndørene og udligning mellem risikogrupperne kn finde sted. PFA Pension hr flere modeller til opgørelse f særlig risikooverskud. I det følgende ngiver n ntllet f forsikrede, der er med i hele året. Risikoregnskb uden underskudsfremføring Det er en betingelse, t risikogruppen består f mindst 50 forsikrede. Beregningen f gruppens risikooverskud tger udgngspunkt i årets resultt: Årets resultt =. ordens risikopræmie til dækning f døds- og invliderisikoen for eventuelle forsikringer - skder - underskudspræmie Årets risikooverskud er mksimum f årets resultt og 0. Ved beregning f årets resultt indgår lene risikopræmier og skder i eventuel bestnd. For skder ved invliditet gælder, t kun den del f skden, der indgår i PFA Pensions regnskb for eventuel bestnd, indgår i risikoregnskbet. Dog gælder, t hvis den forsikrede rektiveres eller dør inden for år efter den dto, som invlidepensionen tilkendes pr., modregnes denne efterfølgende skde (oftest en gevinst) i den oprindelige invlideskde. Der udrbejdes herefter et revideret regnskb for det oprindelige skdesår. I det reviderede regnskb vil underskudspræmien være uændret i forhold til det oprindelige regnskb. Forskellen mellem overskuddet til fordeling ifølge det oprindelige regnskb og det reviderede regnskb vil indgå i den førstkommende overskudsfordeling, forrentet med PFA Pensions depotrente efter fgift. Opsiges en ordning, sker der ikke omregning og efterregulering efter ophøret, hvis personer med tilkendte invlidepensioner senere rektiveres eller dør. Hvis hele risikogruppen ophører, vil vi dog udrbejde et endeligt regnskb for gruppen. Det forudsætter, t vi hr beskrevet denne mulighed i en ftle med kunden. Det endelige regnskb vil dække den periode, som endnu ikke er opgjort på ophørstidspunktet. Underskudspræmien fstsættes som en ndel f årets. ordens risikopræmie til dækning f dødsog invliderisikoen for ikke-pensionister (eventuelle forsikringer). Underskudspræmien skl dække underskud i årets risikoregnskb. Side 35 f 6

Prisen for dette beregnes individuelt for den enkelte gruppe ud fr simulering f 30.000 skdesår og en forventet skdeprocent på 80%. Prisen udgør forholdet mellem den gennemsnitlige udgift hørende til underskudsdækningen og summen f årets risikopræmier. For grupper, der ved opgørelsen f 005 blev regnet ud fr en forventet skdeprocent på under 80%, og som ved den nye beregningsmetode ville få en højere underskudspræmie i procent f risikopræmien end den tidligere beregnede, vil dog blive regnet ud fr en lvere forventet skdeprocent end 80 i de kommende år indtil regnskbet et år giver underskud. Først efter et underskudsår vil vi for sådn en gruppe nvende 80% som forventet skdeprocent. Underskudspræmien udgør minimum 9% f årets. ordens risikopræmie. Hvis risikogruppen er oprettet f én klrt defineret ftleprt smmen med PFA dette være sig én orgnistion eller ét firm og omftter mere end 0.000 personer, er der dog ikke nogen minimumsts. Risikoregnskb med 0% eller 40% underskudsfremføring Denne opgørelses-metode kn tilbydes, når ntllet i gruppen overstiger 00 forsikrede med præmiebetling. Beregningen f gruppens risikooverskud tger udgngspunkt i årets resultt: Årets resultt =. ordens risikopræmie til dækning f døds- og invliderisikoen for eventuelle forsikringer - skder - underskudspræmie Årets risikooverskud er mksimum f årets resultt og 0. Hvis årets resultt er negtivt, fremføres det helt eller delvist i overensstemmelse med den vlgte underskudsdækning. Den del f et års underskud, der fremføres vil blive lgt smmen med eventuelle underskud fr tidligere år, der endnu ikke er dækket, og det smlede beløb vil blive udlignet i fremtidige positive resultter, før der igen kn fordeles overskud til gruppen. Ved beregning f årets resultt indgår lene risikopræmier og skder i eventuel bestnd. For skder ved invliditet gælder, t kun den del f skden, der indgår i PFA Pensions regnskb for eventuel bestnd, indgår i risikoregnskbet. Dog gælder, t hvis den forsikrede rektiveres eller dør inden for år efter den dto, som invlidepensionen tilkendes pr., modregnes denne efterfølgende skde (oftest en gevinst) i den oprindelige invlideskde. Der udrbejdes herefter et revideret regnskb for det oprindelige skdesår. Forskellen mellem overskuddet til fordeling ifølge det oprindelige regnskb og det reviderede regnskb vil indgå i den førstkommende overskudsfordeling, forrentet med PFA Pensions depotrente efter fgift. Opsiges en ordning, sker der ikke omregning og efterregulering efter ophøret, hvis personer med tilkendte invlidepensioner senere rektiveres eller dør. Hvis hele risikogruppen ophører, vil vi dog udrbejde et endeligt regnskb for gruppen. Det forudsætter, t vi hr beskrevet denne mulighed i en ftle med kunden. Det endelige regnskb vil dække den periode, som endnu ikke er opgjort på ophørstidspunktet. Underskudspræmien fstsættes som en ndel f årets. ordens risikopræmie til dækning f dødsog invliderisikoen for ikke-pensionister (eventuelle forsikringer). Underskudspræmien skl dække - dels den del f årets underskud, der overstiger 0% hhv. 40% f årets risikopræmier. Side 36 f 6

Prisen for dette beregnes individuelt for den enkelte gruppe ud fr simulering f 30.000 skdesår og en forventet skdeprocent på 80%. Prisen udgør forholdet mellem den gennemsnitlige udgift hørende til underskudsdækningen og summen f årets risikopræmier. - smt et eventuelt underskud, der måtte være tilbge, ved eventuel ophør f en ordning. Prisen for dette udgør % eller % f. ordens risikopræmien fhængig f vlg f underskudsdækning på 0% eller 40%. Underskudspræmien udgør i lt minimum 6% eller minimum 3% f årets. ordens risikopræmie fhængig f vlg f underskudsdækning på 0% eller 40%. Hvis risikogruppen er oprettet f én klrt defineret ftleprt smmen med PFA dette være sig én orgnistion eller ét firm og omftter mere end 0.000 personer, er der dog ikke nogen minimumsts. Risikoregnskb uden underskudsfremføring men med rektivering og dødsfldsgevinst for invlidepensionister i en 3 års periode Denne opgørelses-model tilbydes ikke længere, og de (få) bestående grupper der hr denne opgørelses-model, forsøges omlgt til én f de øvrige modeller, så modellen her snrest vil udgå helt. Årsgen er lene regelforenkling, d der er få, der vælger/hr vlgt denne opgørelses-metode. Det er en betingelse, t risikogruppen består f mindst 50 forsikrede. Beregningen f gruppens risikooverskud tger udgngspunkt i årets resultt: Årets resultt =. ordens risikopræmie til dækning f døds- og invliderisikoen for eventuelle forsikringer - Skder - underskudspræmie Årets risikooverskud er mksimum f årets resultt og 0. Ved beregning f årets resultt indgår lene risikopræmier og skder i eventuel bestnd. Den skde, der indgår i risikoregnskbet, er den fulde skde, det vil sige summen f den skde der indgår i PFA Pensions risikoregnskb for eventuelle og ktuelle. Dog gælder, t hvis den forsikrede rektiveres eller dør inden 3 år efter tilkendelsesdtoen omregnes den oprindelige invlideskde. Skden udgør herefter i stedet: Den udbetlte invlidepension i lt (fr tilkendelsesdto) + periodens tekniske præmie (jf. PFA Pensions Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt) Der udrbejdes herefter et revideret regnskb for det oprindelige skdesår. Forskellen mellem overskuddet til fordeling ifølge det oprindelige regnskb og det reviderede regnskb vil indgå i den førstkommende overskudsfordeling, forrentet med PFA Pensions depotrente efter fgift. Dør den forsikrede inden 3 år efter tilkendelsesdtoen foretges der ud over ovennævnte omregning f det oprindelige regnskb også følgende: i regnskbet for dødsåret vil en skde indgå i risikooverskudregnskbet. Denne skde opgøres som: Nødvendig reserve efter skde ved død Rektiveringsreserven Rektiveringsreserven skl forstås som reserven umiddelbrt før dødsfldet, regnet ved hjælp f den tekniske præmie. Opsiges en ordning, sker der ikke omregning og efterregulering efter ophøret, hvis personer med tilkendte invlidepensioner senere rektiveres eller dør. Side 37 f 6

Hvis hele risikogruppen ophører, vil vi dog udrbejde et endeligt regnskb for gruppen. Det forudsætter, t vi hr beskrevet denne mulighed i en ftle med kunden. Det endelige regnskb vil dække den periode, som endnu ikke er opgjort på ophørstidspunktet. For ordninger med mindre end 00 deltgere fstsættes underskudspræmien R (målt som ndel f den smlede risikopræmie), som: R, 0, 0,006* n For ordninger med mere end 00 deltgere beregnes underskudspræmien med udgngspunkt i ordningens forventede fremtidige skdesniveu, og denne sættes til 80%. For grupper, der ved opgørelsen f 005 blev regnet ud fr en forventet skdeprocent på under 80%, og som ved den nye beregningsmetode ville få en højere underskudspræmie i procent f risikopræmien end den tidligere beregnede, vil vi dog fortsætte med t nvende smme forventede skdeprocent som i 005-opgørelsen i de kommende år indtil regnskbet et år giver underskud. Først efter et underskudsår vil vi for sådn en gruppe nvende 80% som forventet skdeprocent. Med det forventede skdesniveu vil underskudspræmien R (målt som ndel f den smlede risikopræmie) blive beregnet ved følgende udtryk: 0,004* n R,3 ( sp), når n er under 0.000 0,004* n R,5 0,00000* n ( sp), når n ligger mellem 0.000 og 00.000 0,004* n R,05 ( sp), når n er over 00.000 sp ngiver det forventede skdesniveu Risikoregnskb med livsvrige rektiverings- og dødsgevinster Det er en betingelse, t ntllet i gruppen overstiger 500 forsikrede med præmiebetling. Det er endvidere et krv, t ordningen skl hve en ftle med PFA Pension omkring underskudsfremføring og t denne ftle er med en klrt defineret juridisk enhed dette være sig én orgnistion eller ét firm. Beregningen f gruppens risikooverskud tger udgngspunkt i årets resultt: Årets resultt =. ordens risikopræmie til dækning f døds- og invliderisikoen for eventuelle og ktuelle forsikringer - skder for eventuelle og ktuelle forsikringer - korrektioner f tidligere års risikooverskud + PFA s dækning f den del f skderne, der overstiger 40% f risikopræmierne - underskudspræmie + forrige års resultt med renter dog højst 0 Side 38 f 6

Årets risikooverskud er mksimum f årets resultt og 0. Hvis årets resultt er negtivt, fremføres det og vil blive udlignet i fremtidige positive resultter. Risikooverskud fordeles ikke til ktuelle forsikringer. Risikogruppen omftter både policer for erhvervsktive medrbejdere og for de medlemmer f risikogruppen, der er gået på pension eller hr fået invlidepension, efter t ftlen om risikogruppe er oprettet. Ligeledes indgår policer for efterldte (børne- og ægtefælledækning). Resulttet omftter ikke policer for de medlemmer f risikogruppen, der llerede vr gået på pension eller hvde fået invlidepension, d ftlen om risikooverskud blev oprettet. Ved beregning f årets resultt indgår den fulde skde, det vil sige summen f den skde, der indgår i PFA Pensions risikoregnskb for henholdsvis eventuelle og ktuelle. Overstiger summen f skderne 40% f. ordens risikopræmierne, godskrives i regnskbet et beløb svrende til den værdi som summen overstiger 40% f. ordens risikopræmierne. I forbindelse med dødsfld eller rektivering f invlidepensionister inden for 3 år efter tilkendelsesdtoen omregnes den oprindelige invlideskde og der udrbejdes reviderede resultter for året og de efterfølgende år. Principperne for omregning er beskrevet under den 3-årige rektiveringsmodel. Giver korrektionen nledning til ændring f tidligere års risikooverskud indgår dette beløb i årets resultt. Underskudspræmien fstsættes som en ndel f årets. ordens risikopræmie til dækning f dødsog invliderisikoen for ikke-pensionister (eventuelle forsikringer) og pensionister (ktuelle). Underskudspræmien skl dække - dels den del f årets skder, der overstiger 40% f årets risikopræmier. Prisen for dette beregnes individuelt for den enkelte gruppe ud fr simulering f 30.000 skdesår og en forventet skdeprocent på 80%. Prisen udgør forholdet mellem den gennemsnitlige udgift hørende til underskudsdækningen og summen f årets risikopræmier for eventuelle og ktuelle forsikringer. - smt et eventuelt underskud, der måtte være tilbge, ved en eventuel opsigelse f en ordning. Prisen for dette er % f. ordens risikopræmien for eventuelle og ktuelle forsikringer. For grupper, der ved opgørelsen f 005 blev regnet ud fr en forventet skdeprocent på under 80%, og som ved den nye beregningsmetode ville få en højere underskudspræmie i procent f risikopræmien end den tidligere beregnede, vil dog blive regnet ud fr en lvere forventet skdeprocent end 80 i de kommende år indtil regnskbet et år giver underskud. Først efter et underskudsår vil vi for sådn en gruppe nvende 80% som forventet skdeprocent. Underskudspræmien udgør i lt minimum 3% f årets. ordens risikopræmier for eventuelle og ktuelle forsikringer. Hvis risikogruppen er oprettet f én klrt defineret ftleprt smmen med PFA dette være sig én orgnistion eller ét firm og omftter mere end 0.000 personer, er der dog ikke nogen minimumsts. 3.6. Regler for risikogrupper for koncerner med medrbejdere omfttet f pensionsordning i ndre dnske pensionsforsikringsselskber uden for PFA Pension Koncernen Det er muligt, t oprette en risikogruppe, der omftter risikoresulttet fr flere leverndører. Regnskbet i PFA udrbejdes som et delregnskb ud fr de risikopræmier og skder, der er observeret i PFA s del f den smlede ordning, men ved fstsættelse f underskudspræmien indregnes i stedet den smlede gruppes erfringer med den smlede gruppes størrelse, skdeforløb mv., derved forventes det smlede frdrg i kundens regnskb t blive mindre end ved en selvstændig beregning for hver enkelt gruppe. Side 39 f 6

Smtidig sker der udligning f underskud mellem PFA Pension Koncernen og de øvrige pensionsselskber. Se ftlen, som underskrives f den fktiske kunde (selskb, koncern eller lignende) og lle de omfttede pensionsselskber. 3.6.3 Regler for nvendelse f optjent risikooverskud Det risikooverskud, der er til fordeling, fordeles til personerne i risikogruppen. Fordelingen sker ud fr, hvor meget den enkelte hr betlt for forsikring, og der sker en fordeling f eventuelt overskud den. juli hvert år. Det er en betingelse, t personen fortst, på fordelings-tidspunktet, er omfttet f risikogruppen. Det betyder bl.. t personer, der hr skiftet job, er døde eller gået på pension ikke får en ndel f det fordelte beløb. Fordelingen plceres, så vidt det er muligt, på depoterne på de policer, der hr været med til t skbe overskuddet i risikogruppen. For t kunne plcere opspring i mrkedsrentemiljø, er en del pensionsordninger dog i dg opdelt på flere policer, hvor forsikringsdækningen plceres på en police for sig. Hvis denne police på fordelingstidspunktet ikke hr et depot, der er større end 0, plceres det optjente overskud på smme persons mrkedsrentepolice-opspring i stedet. Det kn lterntivt til den ovenfor beskrevne fordeling ftles, t Risikooverskud til fordeling helt eller delvist plceres i en pulje, der nvendes til betling f fremtidig pris for forsikringsdækning for lle gruppens medlemmer. 3.6.4 Regler for nvendelse f optjent risikooverskud ved ophør f risikooverskuds-ftlen Ophører en ftle om risikooverskud, vil vi udrbejde et endeligt regnskb. Som udgngspunkt vil vi udrbejde dette regnskb år efter ophørsåret, men der kn være ftlt en kortere periode. Hvis det endelige regnskb giver et risikooverskud til fordeling, vil vi udbetle beløbet kontnt til rbejdsgiveren, der efterfølgende kn viderformidle beløbet til de forsikrede medrbejdere. Det skyldes, t rbejdsgiveren typisk vil hve skiftet pensionsleverndør, og en del f de forsikrede i den forbindelse vil hve flyttet deres PFA-policer til den nye leverndør. PFA hr således ingen relevnte dt for de pågældende personer, ingen pensionsordning t plcere overskuddet på, ligesom vi ved leverndørskift heller ikke får oplysninger om frtrædelse. 3.7 Teknisk præmie På visse ordninger er størrelsen f såvel lle dækninger som præmiebetlingen som udgngspunkt givet. De ftlte / tilstræbte dækninger forhøjes med fktoren (reserver + grntitillæg) / pssiv såfremt reserver + grntitillæg > pssiv, hvor grntitillæg er bestemt i overensstemmelse med fsnit 3..6 pssiv er pssivet f de ftlte / tilstræbte ydelser opgjort på G8 %, U0 % eller uni98 % fhængig f sgens grundlg Side 40 f 6

De ftlte / tilstræbte dækninger nedsættes, såfremt FAKTOR er mindre end, hvor FAKTOR = m {FAKTOR3; min{faktor; FAKTOR}} FAKTOR = [reserve + præmie * + grntitillæg] / risikopssiv hvor præmie er den betlte årlige præmie ecl. mb grntitillæg er bestemt som nført i fsnit 3..6. Er kun forskellig fr 0, såfremt der er mere end én grundlgsrente risikopssiv = i yd (i) * (K (i) - K (E) * K (udløb) (i)) opgjort på G8 %, uni98 % eller U0 % fhængig f sgens grundlg ved forhøjelse FAKTOR = [K * n * gsnprm * ( + r) n/ + K * reserve * ( + r) n + udløbsgrntitillæg] / udløbspssiv hvor udløbsgrntitillæg = grl,funderingsgrundlg,yd-nr nuværende HR-yd(yd-nr; grl; funderings-grl) * (K udløb(forhøjelsesgrundlg) - K udløb (funderings-grl)). Med betegnelser i overensstemmelse med fsnit 3..6. Er kun forskellig fr 0, såfremt der er mere end ét grundlg n: restvrighed i år og brøkdele f år r: er årlig prognosedepotrenter (efter fgift) i hvert f årene indtil pensionerings-dto. Også for 53A-policer nvendes depotrenter efter fgift. På beregningsdtoer tilbge i tiden nvendes ikke de nugældende prognosedepotrenter, men derimod de prognosedepotrenter, der vr gældende på det pågældende tidspunkt. Er prognosedepotrenten ikke konstnt fr beregningsdto til pensioneringsdto beregnes ( + r) n i småbidder: ( + r) n * ( + r) n *... * ( + rj) nj, hvor n, n hhv. nj er ntl år og brøkdele f år som prognosedepoterente r, r hhv. rj er gældende i; (n = n + n +... + nj) gsnprm: vægtet gennemsnitspræmie ecl. rbejdsmrkedsbidrg - regnet ud fr den gældende gge med en gennemsnitspræmie-procent: (( * p% + b * p% +... + m * p%) / n) * gge hvor - gge er gældende årlige gge - p%, p%,.., p% er de forskellige præmie-%-er - er perioden i år og brøkdele f år, som præmie-% p% er gældende - b er perioden i år og brøkdele f år, som præmie-% p% er gældende : : - m er perioden i år og brøkdele f år, som præmie-% p% er gældende - n fortst er restvrighed i år og brøkdele f år: n = + b +... + m udløbspssiv: yd (i)* K (udløb) (i) 0,50 for lder < 0 K: 0,80 - (60 - lder) * 0,0075 for 0 lder 60 0,80 for 60 < lder 0,40 for lder < 30 K: 0,40 + (lder - 30) * 0,0 for 30 lder 60,00 for 60 < lder Side 4 f 6

FAKTOR foretger en meget summrisk fremregning f præmie og reserve til udløb - og sørger for, t ydelserne ikke bliver større end, t de ved udløb ville kunne købes for det summrisk beregnede beløb. FAKTOR3 = [depot + nettosol-præmie * :n + grntitillæg] / pssiv FAKTOR3 stopper nedtrpning, hvis ydelser kn købes i henhold til beregningsgrundlget for den betlte præmie. 3.8 Omkostninger Omkostningsbidrg gældende fr / 06 og indtil videre: Den følgende beskrivelse f regler for beregning f omkostningsbidrg er delt op i 6 hovedpunkter: 3.8. Præmie 3.8. Indskud 3.8.3 Arbejdsmrkedspension 3.8.4 Krtoffelkonto 3.8.5 Gebyr 3.8.6 Mæglervederlg Omkostningsbidrg for rbejdsmrkedspension beregnes efter 3.8.3, 3.8.5 og 3.8.6, for krtoffelkonto efter 3.8.4 og 3.8.5, og for lle øvrige forsikringer efter 3.8., 3.8., 3.8.5 og 3.8.6. Fr.7. 0 udgør vederlget til mæglerne ikke længere en ndel f omkostningsfrdrget. Se nærmere beskrivelse f mæglervederlg i fsnit 3.8.6. PFA Pension kn ftle priser for omkostninger med den enkelte virksomheds- eller orgnistionskunde, der er forskellig fr, hvd der fstsættes ud fr reglerne i øvrigt i dette fsnit. Vi kn endvidere ftle med den enkelte virksomheds- eller orgnistionskunde, t de ftlte priser for omkostninger vil være gældende længere end et klenderår. De ftlte priser skl være rimelige og må ikke give nledning til omfordeling f betydelig økonomisk størrelse. 3.8. Præmie Omkostningsbidrg til PFA beregnes ved den månedlige fremregning f den månedlige bruttopræmie som beskrevet under punkterne 3.8..3-3.8..8. Dette omkostningsbidrg forøges med et omkostningsbidrg, der beregnes som beskrevet under punkt 3.8... For præmiendele over 57.000 kr. årligt ( ) nvendes dog i lle tilfælde 3.8..8. For plejesikring nvendes 3.8..9. ( ): som gældende årlige præmie medregnes præmie til gennemsnitsrente, solidriske livdækninger og solidrisk kritisk sygdom. 3.8.. Teknisk præmie Udgået. 3.8.. Styktillæg For forsikringer, som er udstedt med styktillæg, og hvor den årlige bruttopræmie er under 0.00 kr. årligt, beregnes et omkostningstillæg som 4 % f forskellen mellem 0.00 kr. og den fktiske årlige præmie. Dette tillæg må dog højest udgøre 89 % f det fktiske styktillæg. Side 4 f 6

For SPARop-PENSION med årlig bruttopræmie under 0.00 kr. beregnes et omkostningstillæg på 4 % f forskellen mellem 0.00 kr. og den fktiske årlige præmie. Dette tillæg må dog højest udgøre 89 % f det ved nytegning i beregningsåret gældende styktillæg for privttegnede forsikringer. Grænsen på 0.00 kr. vil fremdrettet blive reguleret hver. jnur, så det for år n svrer til grænsen for år n for Livsforsikringsfgift i pensionsbesktning ( 50) gældende for forsikringer oprettet før 8. feb. 99. 3.8..3 Firmordninger Specielt for puljeordninger: For PFA Pension Pulje-ordninger sættes omkostningsbidrget til: - 3,0 % for direkte betjente puljeordninger -,0 % for mæglerbetjente puljeordninger Specielt for ikke-puljeordninger: For koncerner kn der medregnes personer i lle selskber i koncernen - selvom de ikke nødvendigvis er omfttet f den smme overenskomst. Direkte betjente ordninger: For direkte betjente obligtoriske ordninger fstsættes omkostningsstsen således: Antl omfttede medrbejdere Årlige præmiendele op til 57.000 kr. Årlige præmiendele fr 57.000 kr. op til 83.000 kr. Årlige præmiendele fr 83.000 kr. op til.80.000 kr. Årlige præmiendele fr.80.000 kr. 5 99 00-499 500-999 000-4999 Mindst 5000 4,00 % 3,00 %,50 %,00 %,50 % 4,00 % 3,00 %,50 %,00 %,50 %,00 %,00 %,00 %,00 %,50 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % Side 43 f 6

Mæglerordninger: For mæglerordninger fstsættes omkostningsstsen således: Antl omfttede medrbejdere Årlige præmiendele op til 57.000 kr. Årlige præmiendele fr 57.000 kr. op til 83.000 kr. Årlige præmiendele fr 83.000 kr. op til.80.000 kr. Årlige præmiendele fr.80.000 kr. 5 99 00-499 Mindst 500,00 % 0,75 % 0,50 %,00 % 0,75 % 0,50 % 0,75 % 0,50 % 0,5 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % Knækgrænsen på 57.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr (jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 944 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste.000 kr. Knækgrænsen på 83.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr(jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 4.7 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste.000 kr. Knækgrænsen på.80.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr(jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 30.85 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste 0.000 kr. For lle ordninger Tillæg for svær dministrtion: Er ordningen svær t dministrere for PFA Pension kn tillægges et omkostningstillæg til præmiendele under.80.000 kr. fr 0,5 % og op til,0 % point. Tillæg for ekstr service: Som stndrdservice nvendes PFA-Servicekoncept. Kræver firmet udvidet service eller specielle produkttilpsninger, som vil kræve en øget dministrtion i PFA Pension, tillægges et omkostningstillæg på,0 % point til præmiendele under.80.000 kr.. Mulige tilpsninger som kræver ekstr systemmæssig dministrtion er: - ekstrordinære produkttilpsninger - ekstr forberegninger på eksempelvis indbetlinger - særlige prognoseberegninger - opdeling f produktet på forskellige policer - indregning f offentlige ydelser Tillæg for frivillighed Side 44 f 6

Firmforsikringer med frivillig indmeldelse får et yderligere omkostningstillæg på % på præmiendele under.80.000 kr.. De smlede omkostningsstser er dog mksimeret f reglerne i fsnit 3.8..8. For store ordninger med såvel frivillige som med obligtoriske forsikringer kn der beregnes omkostninger, som om hele ordningen vr obligtorisk 3.8..4 Forsikringer uden firmftle For forsikringer uden firmftle og uden orgnistionsftle udgør omkostningsstsen 6 %. Se dog fsnit 3.8..8 for præmie ud over 57.000 kr. årligt. 3.8..5 SPARop-PENSION SPARop-PENSION får en omkostningssts på 6 %. Dog m den sts, som fremgår f fsnit 3.8..3, hvis det er en firmforsikring eller en orgnistionsordning. 3.8..6 SPARop-Konto SPARop-KONTO får en omkostningssts på 4 %. Dog m den sts, som fremgår f fsnit 3.8..3, hvis det er en firmforsikring eller en orgnistionsordning. Der regnes med gebyr (jf. 3.8.5) uden reduktion for omkostninger beregnet f præmie. Såfremt omkostningsbidrget i henhold til punkt 3.8..3 udgør 5 % eller derunder, kn gebyr reduceres med omkostninger beregnet f præmie. 3.8..7 PFA-Konto PFA-Konto får en omkostningssts på 4 %. Dog m den sts, som fremgår f fsnit 3.8..3, hvis det er en firmforsikring eller en orgnistionsordning. For PFA-Konto med opspringsgrnti regnes der med gebyr (jf. 3.8.5) uden reduktion for omkostninger beregnet f præmie. Såfremt omkostningsbidrget i henhold til punkterne 3.8..3 udgør 5 % eller derunder, kn gebyr reduceres med omkostninger beregnet f præmie. 3.8..8 Præmie ud over 57.000 kr. årligt Forsikringer med en årlig præmie ( ) på over 57.000 kr. hhv. 83.000kr. årligt udgør omkostningsstsen dog højest 4 % hhv. % for den del f præmien, der overstiger 57.000 kr. hhv. 83.000 kr. årligt. Såfremt omkostningsbidrget i henhold til punkt 3.8..3 er større end 3 % og mindre end 4 % udgør omkostningsstsen dog højest 3 % for præmiendele fr 57.000 kr. til 83.000 kr. For præmiendele over.80.000 kr. er omkostningsbidrget i lle tilfælde 0 %. Grænserne på 57.000 kr., 83.000 kr. og.80.000 kr. vil i prognoser blive reguleret med infltionsstserne - første gng den. jnur 07, hvor der reguleres med den forudstte infltion for 06. ( ): som årlig præmie medregnes præmie til gennemsnitsrente, solidriske liv-dækninger og solidrisk kritisk sygdom. Side 45 f 6

Udgør den årlige præmie til solidriske livdækninger og solidrisk kritisk sygdom mere end 57.000 kr., erstttes 57.000 kr. f den årlige præmie til solidriske livdækninger og solidrisk kritisk sygdom. 3.8..9 Plejesikring Der nvendes i lle tilfælde 6 %. 3.8. Indskud Omkostningsbidrget for enkelt indskud er 4 % for ndele mellem 0 og m{0; (83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( ))} og % for ndele mellem m{0; (83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( ))} og m{0; (.80.000 kr. den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( ))} og 0 % for den resterende del. ( ): som gældende årlige præmie medregnes præmie til gennemsnitsrente, solidriske livdækninger og solidrisk kritisk sygdom. Direkte betjente ordninger: For direkte betjente obligtoriske ordninger fstsættes omkostningsstsen således: Side 46 f 6

Antl omfttede medrbejdere Årlige præmiendele op til m{0; 57.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0; 57.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} op til m{0; 83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0; 83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} op til m{0;.80.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0;.80.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} 5 99 00-499 500-999 000-4999 Mindst 5000 4,00 % 3,00 %,50 %,00 %,50 % 4,00 % 3,00 %,50 %,00 %,50 %,00 %,00 %,00 %,00 %,50 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % Mæglerordninger: For mæglerordninger fstsættes omkostningsstsen således Side 47 f 6

Antl omfttede medrbejdere 5 99 00-499 Mindst 500 Årlige præmiendele op til m{0; 57.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0; 57.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} op til m{0; 83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0; 83.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} op til m{0;.80.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )} Årlige præmiendele fr m{0;.80.000 kr. - den på indskudstidspunktet gældende årlige præmie( )},00 % 0,75 % 0,50 %,00 % 0,75 % 0,50 % 0,75 % 0,50 % 0,5 % 0,00 % 0,00 % 0,00 % Knækgrænsen på 57.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr (jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 944 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste.000 kr. Knækgrænsen på 83.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr(jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 4.7 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste.000 kr. Knækgrænsen på.80.000 kr. i hele fsnit 3.8 reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr(jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 30.85 * det månedlige gebyr frundet til nærmeste 0.000 kr. Er der tillæg på præmieomkostningerne pg. svær dministrtion, ekstr service eller frivillighed, tillægges de smme tillæg til stserne for indskudsomkostninger. For plejesikring nvendes ltid 6 %. Såfremt omkostningsbidrget i henhold til punkterne 3.8..3-3.8..4 er større end 4 %, vil der ved nytegning uden præmiebetling mindst blive beregnet et omkostningsbidrg på.440 kr., og ved gentgelsesindskud (og ved nytegning med præmiebetling) vil der mindst blive beregnet et omkostningsbidrg på minimum (360 kr.; 6 % f indskuddet). Omkostningsbidrget f indskud til nytegning uden præmiebetling på en PFA-konto er mindst (70 kr.; 6 % f indskuddet), såfremt omkostningsbidrget i henhold til punkt 3.8..3 er større end 4 %. Minimumsgrænsen på 360 kr. reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr (jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 6 * det månedlige gebyr. Side 48 f 6

Minimumsgrænsen på 70 kr. reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr (jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som * det månedlige gebyr. Minimumsgrænsen på.440 kr. reguleres hver. jnur i tkt med det månedlige gebyr (jævnfør fsnit 3.8.5), og det beregnes som 4 * det månedlige gebyr. Omkostningsbidrget f indskud, tegnet i forbindelse med smrbejdet med Letpension, er på 6 %. Der beregnes ikke et minimumsbidrg. Den nførte sts gælder for hele indskuddet ecl. evt. rbejdsmrkedsbidrg. Overførsel f bestående pensionsopspring sker omkostningsfrit i PFA fr. jnur 005. Omkostningsfritgelsen gælder, hvis forsikrede er omfttet f en frivillig eller obligtorisk pensionsoverenskomst i PFA, der for den forsikrede er ftlt en præmiebetling til forsikring i PFA, der ikke betles provision f overførslen. Reglerne kn ikke nvendes ved interne overførsler. Hvis der er ftle om KundeKpitl på den forsikring, som pengene overføres til, og der ikke er tle om en intern depotoverførsel i PFA-koncernen, vil overførslen bidrge til opbygning f individuel KundeKpitl efter reglerne i fsnit 3.6.. i det tekniske grundlg. 3.8.3 Arbejdsmrkedspension Vil blive fstst i overensstemmelse med 3.8..3 og 3.8..5, hhv. 3.8..3 og 3.8..6 ved SPARop- PENSION, hhv. SPARop-KONTO-model. 3.8.4 Krtoffelkonto Kn ikke nytegnes længere. Løbende omkostninger i form f gebyr fremgår f fsnit 3.8.5. 3.8.5 Gebyr 3.8.5. Løbende gebyr Det månedlige gebyr udgør fr / 06 60 kr. pr. måned. Det månedlige gebyr for ktuelle policer er mksimeret - jf. fsnit 3.8.5... Det månedlige gebyr for ktuelle policer skl ltid mindst udgøre 30 kr. pr. måned. Det månedlige minimumsgebyr for ktuelle reguleres i tkt med det månedlige gebyr, og det beregnes som hlvdelen f det månedlige gebyr rundet op til nærmeste hele kronebeløb. For SPARop-KONTO og PFA-Konto med opspringsgrnti reduceres gebyr ikke med omkostninger beregnet f præmie - medmindre omkostninger beregnet i henhold til 3.8..3 er mindre end eller lig med 5 %. For obligtoriske ordninger med mindst.500 personer, som i henhold til fsnit 3.8. hr en omkostningssts på højest 3 %, og som ikke er svære t dministrere, kn gebyret på p.t. 60 kr. pr. måned bortflde. Side 49 f 6

Der kn fritges for månedligt gebyr, såfremt begrænsninger i de tekniske systemer nødvendiggør en deling f en forsikring i policer, og den ene police derved skl fortsætte som fripolice. Det er en forudsætning for fritgelsen for månedligt gebyr, t der på den nden police fortst er præmiebetling. Regler for størrelsen f månedligt gebyr er: 3.8.5.. Eventuelle forsikringer forsikringer oprettet mod engngsindskud i perioden. jnur 983 til 3. mrts 989; forudst der ikke er eller hr været præmiebetling: min (60 kr.; 0,0 % f summen f bruttoindskud efter 3. mrts 989) SPARop-KONTO og PFA-Konto med opspringsgrnti: 60 kr. øvrige eventuelle forsikringer: m (0 kr.; 60 kr. - omkostninger if. fsnit 3.8.) 3.8.5.. Aktuelle forsikringer forsikringer oprettet mod engngsindskud i perioden. jnur 983 til 3. mrts 989, forudst t der ikke hr været præmiebetling smt forudst, t der er sket tilstndsovergng fr. pril 989 eller senere: min (0,0 % f summen f bruttoindskud efter 3. mrts 989; min (60 kr.; (min (n;00) / 00) * /6% f årlig udbetlt pension)), hvor n er ntllet f hele måneder fr. mrts 989 til seneste tilstndsovergng. øvrige ktuelle forsikringer tegnet før. pril 989, hvor der er sket tilstndsovergng fr. pril 989 eller senere: m (30 kr.(*); min (60 kr.; (min (n;00) / 00) * /6 % f årlig udbetlt pension)), hvor n er ntllet f hele måneder fr. mrts 989 til seneste tilstndsovergng. øvrige ktuelle forsikringer tegnet efter 3. mrts 989: min (60 kr.; m (30 kr.; /6 % f årlig udbetlt pension)) I prognoser vil gebyrstserne blive reguleret med prognose-infltionen.: 3.8.5. Engngsgebyr I henhold til 7 i Regultiv for beregning og fordeling f reliseret resultt til forsikringsftlerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlgene G8 5%, G8 3%, G8 3,7%, G8 %, uni98 %, L99 og U0 kn der beregnes et gebyr ved særligt omkostningskrævende beregninger eller ændringer. Side 50 f 6

Der beregnes engngsgebyr på.660 kr. for følgende: ophør f igngst lderspension efter ønske fr forsikrede ændring f ydelsessmmensætning på en forsikring, hvorfr der sker løbende udbetling. Regler for gebyrberegning i forbindelse med koncerninterne overførsler og tilbgekøb er beskrevet i fsnit 6.. Regler for gebyrberegning i forbindelse med jobskifteoverførsel er beskrevet i fsnit 7. 3.8.6 Mæglervederlg PFA trækker vederlg til mægler i henhold til det ftlte mellem forsikringstger og mægler. PFA fstsætter hvilke metoder for omkostningsberegning, som mægler kn ftle for ordninger, som skl etbleres og dministreres i PFA. PFA trækker fr. juli 0 servicevederlg, som er ftlt mellem mægler og forsikringstger. Servicevederlg kn ngives i % f indbetlingen. Servicevederlg til mægler, omkostninger i % f indbetlingen til PFA og overførsel til Individuel KundeKpitl skl smlet holde sig inden for % f indbetlingen eksklusiv rbejdsmrkedsbidrg. Fr..0 trækker PFA servicevederlg, etbleringsvederlg og hændelsesvederlg, som er ftlt mellem mægler og forsikringstger. Servicevederlg kn ngives i % f indbetlingen eller som fst beløb per periode. Etbleringsvederlg kn ngives i % f indbetlingen eller som fst beløb. Hændelsesvederlg kn ngives som et fst beløb. Servicevederlg til mægler i %, servicevederlg til mægler i kroner, etbleringsvederlg til mægler i %, omkostninger i % f indbetlingen til PFA og overførsel til individuel KundeKpitl skl smlet holde sig inden for % f indbetlingen eksklusiv rbejdsmrkedsbidrg. Etbleringsvederlg i kroner er lene underlgt begrænsningen, t beløbet smmen med betlingen til PFA for dministrtionen og forsikringsdækningerne skl kunne finnsieres f indbetlingen eksklusiv rbejdsmrkedsbidrg og / eller opspringen inden for den ftlte periode på mksimlt 36 måneder. Det er vederlg til mægler, som bliver reduceret, hvis mægler hr ftlt vederlg, som bringer de smlede frdrg over de ovenfor nførte % f indbetlingen.. Mæglervederlg tillægges de omkostninger, som er beskrevet ovenfor i fsnit 3.8. 3.8.7 [Udgået] 3.9 Aktuelle forsikringer 3.9. Pensioner under udbetling på G8 5 %, G8 3 %, G8 %, Uni98 %, L99 % og U0 % Det gælder generelt for lle nedenfor nførte formler, t policer, som smtidigt hr ndele på G8 %, G8 3% og G8 5%, vil blive behndlet, som om de kun bestod f ndele på G8 % og G8 5%, idet ndelene på G8 3% er konverteret til ndele på G8 % og G8 5%, jf. fsnit 3..6. 3.9.. Definition f overrentebonusteknik Anvendes normlt ikke på pensionsudbetlinger, der påbegyndes efter. juli 999. Side 5 f 6

Den smlede årlige udbetlte pension (de ktuelle sol-ydelser) bestemt ved hjælp f overrentebonusteknik er - ved månedlig pensionsudbetling - summen f de ktuelle grundydelser (de ktuelle skygge-ydelser) og overrenten, hvor overrenten er bestemt ved * * ([m{0,0008; d} 0,0008] * D % + [d 0 - m{0,0008;d}] * min{m{0; D 0 D % D 3% - D 5% }; D % } + [m{0,007; d} 0,007] * D % + [d 0 - m{0,007;d}] * min{m{0; D 0 D 3% - D 5% }; D % } + [m{0,005; d} 0,005] * D 3% + [d 0 - m{0,005;d}] * min{m{0; D 0 - D 5% }; D 3% } + [m {0,0040;d} 0,0040] * D 5% + [d 0 - m{0,0040;d}] * min{d 0 % ; D 5% }) hvor d og d 0 er de månedlige ktuelle stser efter henholdsvis før relrentefgift, D %, D %, D 3% hhv. D 5% er depotet på beregningstidspunktet svrende til ydelser funderet på % grundlg, % grundlg, 3 % grundlg hhv. 5 % grundlg, og D 0 er reserven. jnur 983. nvendes til t regulere, hvor meget f renten - ud over grundlgsrenten - der kn udbetles som pension. Udbetling f eventuel tilknyttet kpitl vil ltid ske på grundlg f skyggeydelserne (reserveydelserne på opgørelsesgrundlget). Der udbetles ltid mindst skygge-ydelser (eventuel reduceret med forfldsfktor). 3.9.. Udbetlingsprincipper Generelt: Pensionen bliver reguleret, blot reguleringen mindst udgør kr. Depotpension: Tilbydes normlt ikke på pensionsudbetlinger, der påbegyndes efter. juli 999. Depotpension bestemmes med overrentebonusteknik som ovenfor beskrevet med: = 0,9 d 0 = 0,004 (svrer til ktuel sts før PAL for beregningsåret) d = 0,0005 (svrer til ktuel sts reguleret for PAL) Depotpension kn være bestemt ved ndre -er - dog ldrig -er, der er større end 0,9. Eventuelt skyggeindskud behndles som beskrevet i pkt. 3.9..8. Ved beregningen f pensionen vil den ved månedlig pensionsudbetling mindst udgøre den funderede pension. Forhøjet pension: Beregning f forhøjet pension ved pensionering: Tilbydes ikke på pensionsudbetlinger, der påbegyndes efter 3. december 005. Side 5 f 6

Forhøjelse: Forhøjelse vil først ske, når pensionen er funderet fuldt ud - og pensionen vil derefter blive reguleret som ved grundpension. Nedsættelse: Er grundpensionen mindre end den udbetlte pension, kn der evt. blive tle om en nedsættelse. Nedsættelsen er mksimeret til pensionen bestemt som depotpension, og nedsættelsen er endvidere mksimeret til:. Pensionen må ikke nedsættes til mindre end pensionen bestemt i henhold til formlen nført under "Beregning f forhøjet pension ved pensionering", hvor der nvendes lder og ydelser på reguleringstidspunktet. Forsikringer på lle grundlg: Endvidere er nedsættelsen begrænset f: P() er sol-ydelsen lige før reguleringen. jnur år +. i omr er den ved pensioneringen (eller senere omvlg) nvendte omregningsrente. i depot (+, ) er den forventede årlige depotrente i år + - vægtet ud fr den nuværende friholdelsesprocent) i depot (, n) er den ved pensioneringen - dog tidligst 4. jnur 99 - forudstte årlige depotrente i år (vægtet ud fr den nuværende friholdelsesprocent). Livrenter omregnet til G8 0%: Pensionen kn ikke nedsættes under: P() * min (; + i depot (+, ) - i omr ) Øvrige forhøjede pensioner: Pensionen kn ikke nedsættes under: P() * min (; + i depot (+, ) - i depot (, n)) Forhøjede pensioner, der er påbegyndt udbetlt i 993 i henhold til forudsætninger f 0/-99, kn mksimlt nedsættes til: Grundpension: 0,995 * P() * min (; + i depot (+, ) - i depot (, n)) Pension udbetlt med grundpension bestemmes som skygge-ydelser multipliceret med en fktor, som ikke er større end. Se fsnit 3.9..9 for eksempel på fktorer mindre end. 3.9..3 Forløb f eventuelle ydelser/risikobetling Skyggeydelsen indgår direkte i risikoberegningen. Forhøjet pension og depotpension: Side 53 f 6

Efter en skde fstsættes på ny, således t de fstte skygge-ydelser, og den fstte reserve kn producere de lige før skden gældende sol-skygge-ydelser (for forhøjet pension dog mindst de lige før skden gældende solydelser). Den nye skl mindst være 0. For depotpension nvendes sædvnligvis smme efter skden som før skden. 3.9..4 Ophørende forsikringer En ren ophørende pension er en pension, der ophører senest på et i policen ngivet tidspunkt, unset om pensionsmodtgeren er i live. Er der til en ophørende pension tilknyttet en livsbetinget kpitl på mindst gnge den ophørende pension, behndles pensionen ikke som rent ophørende; forholdet beregnes på skygge-ydelserne. I det sidste hele klenderår bestemmes den udbetlte pension unset bonussystem som 5%-ydelse * A 4,5%(^d, ) + 3%-ydelse * A,5%(^d, ) + %-ydelse,8% * A,8%(^d, ) + %-ydelse,5% * A,5%(^d, ) + %-ydelse 0,5% * A 0,5%(^d, ) og i den eventuelle efterfølgende del f et klenderår som 5%-ydelse * A 4,5%(^d, m) + 3%-ydelse * A,5%(^d, m) + %-ydelse,8% * A,8%(^d, m) + %-ydelse,5% * A,5%(^d, m) + %-ydelse 0,5% * A 0,5%(^d, m), hvor - A 4,5% (^d, m) = ( - ^d) * ( + (m / * (m{^d; 0,0037} - 0,0037))) * (0,9784 + (0,008 * m)) - A,5% (^d, m) = ( - ^d) * ( + (m / * (^d - 0,00))) * (0,9880 + (0,000 * m)) - A,8% (^d, m) = ( - ^d) * ( + (m / * (^d - 0,005))) * (0,996 + (0,0007 * m)) - A,5% (^d, m) = ( - ^d) * ( + (m / * (^d - 0,00))) * (0,998 + (0,0006 * m)) - A 0,5% (^d, m) = ( - ^d) * ( + (m / * (^d - 0,0004))) * (0,9976 + (0,000 * m)) - m er restløbetid i ntl måneder - ^d er vægtet rente f den gældende månedlige depotrente efter fgift og depotrente før fgift. [I sidste fktor i ovenstående formler "( + (y * m))" er fktorerne og y bestemt således: : / * års nnuitet med en rente på / f opgørelsesrenten og derefter frundet, så y kn bestemmes med 4 decimler y: fstst så ( + (y * )) = ] Når ovenstående teknik nvendes gælder ingen øvre grænse for den årlige regulering f pensionen. Pensionen kn ikke nedsættes det sidste år før pensionsophør. Ved depotpension nvendes for rene ophørende forsikringer i det 3. og. sidste hele klenderår teknik for depotpension med = 0,9 erstttet f 0,8 hhv. 0,7 - er der nvendt < 0,9 i det 4. sidste hele klenderår, reduceres ligeledes i de efterfølgende år med 0, hhv. 0, - dog regnes i lle tilfælde mindst med = 0,. Side 54 f 6

Af hensyn til udsendelser f depotoversigter på ophørende forsikringer korrigeres de beregningsmæssige ldre på lle ophørende forsikringer ved overgng til ktuel bestnd således, t pssivet netop er 0 ved ophør f udbetlingen. 3.9..5 Særlig ktuel kollektiv ægtefællepension Fr. jnur 987 er lle nye pensionsudbetlinger fr kollektive ægtefællepensioner beregnet kollektivt. Ved strt f kollektive ægtefælle- og børnepensioner sker der kun individulisering med hensyn til vrighed f ophørende ægtefælle- og børnepensioner. Derimod regnes dødeligheden kollektivt, - idet y bseres på dødeligheden PFA86M 5,88 + 0,034 * 0 µ y = 0,000500 + 0 - og y bseres på dødeligheden PFA86K 6,0 + 0,034 * y 0 µ y = 0,000500 + 0 for kønsspecifikt grundlg G8 eller L99 og - idet y og y bseres på dødeligheden PFA98U 5,985 + 0,034 * - 0 µ y = µ y = 0,000500 + 0 for unise grundlg. Som. ordens grundlg i månedsfremregningen nvendes: PFA86M / PFA86K: (0,5 + 0,009 * lder) * µ y for enker (0,5 + 0,009 * lder) * µ y for enkemænd indtil 3. december 99 (0,5 + 0,009 * lder) * µ y for enkemænd fr. jnur 99 PFA98U: (0,5 + 0,009 * lder) * µ y (µ y ) 3.9..6 Særlig eventuel individuel ægtefællepension i ktuel bestnd Kpitlværdier og de. ordens S d -er, der nvendes i bonusfremregningen, multipliceres med sndsynligheden for, t den y-årige ægtefælle lever t år senere (på beregningstidspunktet) i lder y + t: Side 55 f 6

Ved pensionering før / 99: L(y, t', t) = min (, [l y + t (gl) / l y0 (gl)] * [l y + t (mellem) / l y + t (mellem)] * [l y + t (ny) / l y + t (ny)]) Ved pensionering fr / 99 til / 04: L(y, t', t) = min (, [l y + t (mellem) / l y0 (mellem)] * [l y + t (ny) / l y + t (ny)]) Ved pensionering fr / 04: hvor L(y, t', t) = min (, [l y + t (ny) / l y0 (ny)]) - y 0 er nærmeste hel lder, der er større end eller lig med y, - y+t' er nærmeste hel lder større end eller lig med beregningsmæssig lder pr.. jnur 99, - y+t ' er nærmeste hel lder større end eller lig med beregningsmæssig lder pr.. jnur 04, - l y (gl) og µ y (gl) er bseret på det ved bonusberegningen i årene 983 til 99 gældende. ordens grundlg, - l y (mellem) og µ y '(mellem) for kønsspecifikt grundlg er bseret på. ordens grundlget: µ' d* = µ' d * 0,3 for kvindelig begunstigede indtil lder 30 lder * lder * 0,0 for kvindelig begunstigede fr lder 30 µ' d* = µ' d * 0,6 for mndlig begunstigede indtil lder 60 * lder * 0,0 for mndlig begunstigede fr lder 60 hvor µ' d er dødsintensiteten på. ordens grundlget G8 eller L99 - l y (mellem) og µ y '(mellem) for unise grundlg er bseret på. ordens grundlget: µ' d* = µ' d * 0,45 for begunstigede indtil lder 45 lder * lder * 0,0 for begunstigede fr lder 45 hvor µ' d er dødsintensiteten på. ordens grundlget uni98. - l y (ny) og µ y ' (ny) for kønsspecifikt grundlg er bseret på. ordens grundlget: µ' d* = µ' d * 0,3 for kvindelig begunstigede indtil lder 30 lder * lder * 0,0 for kvindelig begunstigede fr lder 30 µ' d* = µ' d * 0,6 for mndlig begunstigede indtil lder 60 * lder * 0,0 for mndlig begunstigede fr lder 60 hvor µ' d er dødsintensiteten på. ordens grundlget G8 eller L99 - l y (ny) og µ y ' (ny) for unise grundlg er bseret på. ordens grundlget: Side 56 f 6

µ' d* = µ' d * 0,45 for begunstigede indtil lder 45 lder * lder * 0,0 for begunstigede fr lder 45 hvor µ' d er dødsintensiteten på. ordens grundlget uni98. - l y (ny) og µ y ' (ny) for unise grundlg er bseret på. ordens grundlget: µ' d* = µ' d * 0,45 for begunstigede indtil lder 45 lder * lder * 0,0 for begunstigede fr lder 45 hvor µ' d er dødsintensiteten på. ordens grundlget U0. Der nvendes i lle tilfælde en enkeltlivs differentilligning ved fremregning. De nvendte værdier kn skrives på formen: 3.9..7 Omvlg K = L(y, t', t) * K + ( - L(y, t', t)) * S yd S d = L(y, t', t) * S d + ( - L(y, t', t)) * S yd for konc-nr 655 S d = L(y, t', t) * S d + ( - L(y, t', t)) * n for konc-nr = 655 Ved omvlg til grundpension udbetles pension svrende til skygge-ydelser. Er der flere ydelser, der udbetles, nvendes ydelsesforholdet lige før pensioneringen. Ved skyggeindskud (jf. pkt. 3.9..8.) vil skygge-ydelser blive reduceret til skyggeydelser * depot / (depot + skyggeindskud) efter fstsættelse f den udbetlte pension. Pensionen vil først blive reguleret, når skyggeydelser > solydelser. Omvlg til depotpension vil ikke blive tilbudt. Ved omvlg til forhøjet pension bestemmes den udbetlte pension på smme måde som ved nypensionering. Eventuel skyggeindskud bevres. 3.9..8 Skyggeindskud I månedsfremregningen må der ikke ske nedsættelse f skyggeydelserne. Evt. nødvendigt reservetilskud for t undgå nedsættelse f skyggeydelserne vil blive modregnet i en negtiv livsbetinget (*) ydelse ("skyggeindskud"). Ved beregning f ny pension (solydelser) efter overrentebonusteknikken nvendes ved skyggeindskud Skyggeydelser * depot / (depot + skyggeindskud) i stedet for skyggeydelser - jf. pkt. 3.9.. og 3.9..4. Også ved grundpension korrigeres der fr og med /-999 for skyggeindskud, idet den nye pension (solydelser) bestemmes som: m {gl. sol-ydelser; skyggeydelser * depot / (depot + skyggeindskud)} i stedet for skyggeydelser Side 57 f 6

Ved depotpension med restvrighed på mindst år vil den bestemte pension blive reduceret med skyggeindskud / 5. Skyggeindskud bortflder ved rektivering. (*):Rtepensionens (koncession nr. 65, 75, 85, 86, 765 hhv. 775) ndel f skyggeindskuddet nulstilles ikke ved forsikredes dødsfld, d udbetlingerne herfr fortsætter uændret efter død. Skyggeindskud forudsættes fordelt proportionlt på skttekodernes reserver ved beregning f rtepensionens ndel. 3.9..9 Ikke månedlig pensionsforfld Udbetles pensionerne kvrt-, hlv- eller helårligt, skl de i denne beskrivelse ngivne solydelser multipliceres med 0,99; 0,98 hhv. 0,96. Når der skl tges betling til opnåelse f proportionle ydelser omregnes ltid til månedlig. Der tilbydes kun pensionsudbetling med forfld. jnur. 3.9..0 Gruppe med midlertidige særlige ydelser For gruppen f ktuelle pensionsmodtgere pr..4.05 i Pensionskssen for Apotekere og Frmceuter (PAF), hvis forsikringsbestnd på den nævnte dto er overdrget til PFA Pension, opretholdes i resten f 05 de månedlige udbetlinger, som pensionsmodtgerne modtog inden overdrgelsen. Der er i forbindelse med ovedrgelsen ydet et depottilskud fr PAF til forsikringerne, som er fstst således, t udbetlingerne svrer til årlige ydelser svrende til forholdet mellem depotet og et pssiv, der er beregnet med en rente på 4,5 % og de dødelighedsforudsætninger, PFA nvender på U0- grundlget i depotfremregningen (. orden). 3.9. [Udgået] 3.9.3 Udbetling f ktuelle G8 6% livrenter med friholdt reserve Den udbetlte pension på G8 6% livrenter med friholdt reserve bestemmes ved omregning f den friholdte reserve til G8 6% og den resterende del f reserven til G8 8%. Den årlige udbetlte pension vil med månedlig pensionsudbetling blive bestemt som: min min 6% D;D / K D - min D;D 0 0 / K 8% ;policepens ion hvor D 0 = reserve ultimo 98 D = reserve på pensioneringstidsounktet K = er pssiv iflg. G8 b% for den smlede trif ekskl. evt. nulstillede b% ydelser pg. tilstndsændring mv. Policepensionen er pensionen kendt f forsikrede fr dennes police. Ved udsættelse multipliceres pensionen med de til enhver tid gældende udsættelsesfktorer for U74- og G8 6% livrenter. Side 58 f 6

3.9.4 Præmiefritgelse og invlidepension. Når der ved overgng til tilstnd invlid opnås ret til præmiefritgelse, ret til invlidesum og / eller ret til helbredsbetinget pension kn der nvendes forskellige modeller: Model : Depotet forøges i forbindelse med tilstndsovergngen, således t depotet svrer til forsikringens nettopssiv i tilstnd invlid. Model : Depotet ændres ikke ved overgng til tilstnd invlid i stedet overtger PFA den løbende præmiebetling til forsikringen. Eventuelle tillæg inkluderet i den ftlte præmie som følge f sktter og fgifter (f. eks. rbejdsmrkedsbidrg) indgå ikke i den præmie, som PFA betler. For forsikringer tegnet i henhold til PBL 53A med gennemsnitsrente vil eventuel invlidepension, børnepension ved invliditet og / eller invlidesum blive udskilt på særskilt police. På den særskilte police nvendes model. På den resterende del f forsikringen nvendes model, hvor præmien vil blive betlt med smme forfld som før præmiefritgelsen. For øvrige forsikringer nvendes som udgngspunkt model. Ved ret til ½ dækning som følge f nedst erhvervsevne deles forsikringen i lige store dele, hvor der udbetles pension fr den ene del; denne del behndles som nført i dette fsnit 3.9.4; mens den nden hlvdel behndles som om, forsikrede fortst er i ktiv tilstnd (dog uden ret til ½ dækning). 3.9.4. Andel f præmie der vedrører konc. nr. 35 hhv. 45. Andel f et-livs-rente-præmie til reserveopbyggende renteydelser, der hidrører fr invlidedækning, vil blive fstst ved proportionl fordeling ud fr pssivet for de reserveopbyggende renteydelser: prm. vedrørende reserveopbyggende et-livs-invliderente-ydelser = et-livs-rente-præmie for reserveopbyggende ydelser * i ydelse i * pssiv i / iy ydelse i * pssiv i hvor pssiv i beregnes på smme grundlg, som nvendes ved bonusforhøjelse er invlidebetingede reserveopbyggende ydelser, som ville være tegnet med skttekode, hvis de vr tegnet i henhold til PBL s regler for frdrgsberetigede dækninger y er lle reserveopbyggende ydelser, som ville være tegnet med skttekode, hvis de vr tegnet i henhold til PBL s regler for frdrgsberetigede dækninger Andel f et-livs-sum-præmie til reserveopbyggende sumydelser, der hidrører fr invlidedækning, vil blive fstst ved proportionl fordeling ud fr pssivet for de reserveopbyggende sumydelser: prm. vedrørende reserveopbyggende et-livs-invlidesum-ydelser = et-livs-sum-præmie for reserveopbyggende ydelser * i ydelse i * pssiv i / iy ydelse i * pssiv i hvor pssiv i beregnes på smme grundlg, som nvendes ved bonudsforhøjelse er invlidebetingede reserveopbyggende ydelser, som ville være tegnet med skttekode3, hvis de vr tegnet i henhold til PBL s regler for frdrgsberetigede dækninger y er lle reserveopbyggende ydelser, som ville være tegnet med skttekode 3, hvis de vr tegnet i henhold til PBL s regler for frdrgsberetigede dækninger Side 59 f 6

3.9.4. Omkostningsberegning Omkostningsstser for forsikringer med gennemsnitsrente og efter model følger de nførte regler i fsnit 3.8.5.. Omkostningsstser for forsikringer med gennemsnitsrente og efter model følger de nførte regler i fsnit 3.8.. For policer hvor tilstndsovergng til tilstnd invlid er sket før /-005, er der ikke rbt i henhold til fsnit 3.8..4. For policer hvor tilstndsovergng til tilstnd invlid er sket fr /-005, gives der også rbt i henhold til fsnit 3.8..4. Der tges udgngspunkt i indholdet f eventuel firmftle på dtoen for tilstndsovergng. 3.9.4.3 Indberetning vedrørende forsikringer tegnet i henhold til PBL 53A For den del f forsikringen, hvor der er nvendt model, vil der ikke ske indberetning f fkst. For den del f forsikringen, hvor der er nvendt model, vil det indberettede fkst bestå f rente omkostninger risikopræmie. 3.9.4.4 Rektiveringspræmie / forsikredes ndel f depotet Ved overgng til tilstnd invlid registreres den forud for tilstndsovergngen gældende tekniske præmie. Ved nvendelse f model (jf. fsnit 3.9.4) opskrives den registrerede præmie løbende med smme sts som grundydelserne. Ved rektivering fstsættes rektiveringsdepotet ud fr de grundydelser der er opnået i tilstnd invlid og de regulerede registrerede præmie. Hvis der skl udsendes depotregnskb for en forsikret i tilstnd invlid, sker det på bggrund f det smlede depot men der nføres som en særskilt oplysning størrelse f forsikedes ndel f det nførte depot. Forsikredes ndel f depotet svrer til rektiveringsdepotet. På produkter med depotsikring vil dødsdækningen i tilstnd invlid mindst skulle svre til rektiveringsdepotet. 3.9.4.5 Reservehensættelse Ved opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkedsværdi jf. fsnit.0 fsnit. fsnit. vil der unset hvilken metode, der nvendes ved invliditet, blive forudst, t den ftlte præmie P er 0. 3.0 Arbejdsmrkedsbidrg Eventuelt rbejdsmrkedsbidrg frtrækkes indbetlinger (præmie og indskud) inden der købes dækninger i henhold til de nmeldte beregningsgrundlg. Side 60 f 6

3. Koncerninterne policeflytninger 3.. Overførsel f invlideforsikringer etbleret iht. koncession for skdesforsikring klsse & til invlideforsikring etbleret som livsforsikring: I visse situtioner tilbyder PFA Pension invlidedækninger etbleret som skdelivsforsikring i skdesforsikringsklsse og. I forbindelse med udtræden f en ordning med en sådn skdeforsikringsdækning hr PFA Pension mulighed for t tilbyde en fortsættelsesforsikring, hvor invlidedækning er etbleret som livsforsikring, uden der dermed skl fleveres yderligere helbredsoplysninger. Invlidedækningen som livsforsikring, der tilbydes som fortsættelsesforsikring, etbleres som ugrnterede invlideydelser på det på ændringstidspunktet gældende nytegningsgrundlg og forsikringen skl som hele overholde PFA Pensions nmeldte tekniske grundlg og regler for fortsættelsesforsikringer. 3.. Regler ved reserveoverførsel mellem PFA Pension og PFA Pension Luembourg: Overførsel f en risikodækning vil kunne ske uden fgivelse f helbredsoplysninger. Såfremt der sker en risikoforøgelse i forbindelse med overflytningen skl der fgives nye helbredsoplysninger. Ved genkøbet vil der ikke blive trukket frdrg til trnsktionsomkostninger eller frdrg for umortiserede erhvervelsesomkostninger. Der beregnes frdrg for kursværn efter de til enhver tid gældende regler for kursværn i det fgivende selskb, i forbindelse med genkøbet. 3. Børnepsningsorlov For lønmodtgere, der hr etbleret en obligtorisk forsikring, kn forsikringsdækningen opretholdes i de første 6 uger f en børnepsningsorlov, uden t der indbetles præmie på forsikringen. 3.3 Fremføring f underskud Såfremt den i bonusregultivets beskrevne bonus bliver negtiv for en eventuel police, vil der blive givet et reservetilskud. Dette tilskud vil blive opsummeret og summtionen betegnes eventuel skyggeindskud. Eventuel skyggeindskud = - bonus En periodes reservetilskud på grund f bonusunderskud opgøres som: reservetilskud = nyt eventuelt skyggeindskud gl. eventuel skyggeindskud D. v. s. efter en fremregning fr tidspunkt n til tidspunkt n+ fstsættes ydelserne ud fr pssiv = ktiv + grntitillæg + reserve, hvor reserve = m {(); ()}, og hvor () =. ordens reserve n+ = ydelse n * K (n+) grntitillæg n+ skygge-prm n * p m * prm-rnt (n+) () =. ordens reserve n+ Side 6 f 6

= reserve n evt. skyggeindskud n + rente + indbetling mb omkostninger udbetling +/- risiko Eventuel skyggeindskud efter fremregning til tidspunkt n+ er bestemt som evt. skyggeindskud n+ = m {0; () ()} Ovenstående. ordens reserve () bygger på en forudsætning om, t pensioner udbetles fr det ftlte lderspensioneringstidspunkt. I perioder, hvor de ftlte dækninger bevres uændret, selvom præmiebetlingen er ophørt eller reduceret i forhold til den ftlte præmiebetling før det ftlte ophørstidspunkt for præmiebetlingen, vil et eventuelt skyggeindskud blive fstholdt på uændret nominel størrelse. Smmenhæng mellem de ftlte ydelser og summen f den tekniske reserve (=. ordens reserve + eventuel skyggeindskud), grntitillæg (jævnfør fsnit 3..6.) og præmiektiv vil i sådnne perioder blive sikret ved den nødvendige regulering f den tekniske præmie. Nedenstående regler nvendes, såfremt tidspunktet for lderspensionering løbende udskydes med netop den periode, der regnes bonus for. For t kunderne skl få noget ud f t undlde t få pensionen udbetlt fr det ftlte tidspunkt foretges fr /-003 nedenstående korrektion til. ordens reserve, når der foretges fremregninger efter ftlt lderspensioneringstispunkt og pensionen ikke udbetles: - den ikke udbetlte lderspension skl tillægges - den betlte præmie ecl. mb. og grundlgsomkostninger (%) tillægges - en forrentning f sumreserven svrende til den opgørelsesrente, der på pågældende police nvendes ved køb f bonusydelser tillægges. - lderspension skl ikke indeholde BIU (konc. nr. 945) - sumreserve skl ikke reduceres med ndel f eventuelt skyggeindskud, d sumreserve er udtryk for det engngsbeløb, som kunden kunne hve fået udbetlt. - sumreserve ntges lene t indeholde hensættelse vedrørende summer, der er ftlt udbetlt ved pensioneringsdto. Idet prm-rnt er 0 efter vs-dto bliver () ved udsættelser: () =. ordens reserve n+ = ydelse n * K (n+) grntitillæg n+ skyggeprm n * p m * prm-rnt (n+) + / * årlig pension + / * årlig præmie * ( mb%) * ( %) + sumreserve * [( + opgørelsesrente) / ], = ydelse n * K (n+) grntitillæg n+ + / * årlig pension + / * årlig præmie * ( mb%) * ( %) + sumreserve * [( + opgørelsesrente) / ], hvor - mb% er 0, hvis der ikke betles mb - p m er omregningsfktor fr brutto- til nettopræmie jf. fsnit..4.. - værdier med nført potens n eller n+ er værdier gældende pr. tidspunkt n hhv n+. - opgørelsesrente er den opgørelsesrente, der nvendes ved køb f ydelser for bonus på pågældende police Side 6 f 6

- årlig pension er den pension der i henhold til policen kunne hve været udbetlt, som følge f opnået lder dog indregnes der ikke noget vedr. konc. nr. 945. - sumreserve skl ikke reduceres med ndel f eventuelt skyggeindskud - den nførte formel forudsætter, t der er en måned mellen tidspunkter n og n+ regnes der generelt over en periode på dge erstttes / f /360. Over for de forsikrede (i depotregnskber m. v.) vil der blive kommunikeret med et depot, der er reduceret med skyggeindskuddet. Ved overgng til ktuel på grund f lderspensionering vil det eventuelle skyggeindskud bliver overført til det ktuelle skyggeindskud og reserven vil blive reduceret jf. i øvrigt fsnit 3.9. Ved overgng til ktuel på grund f skde flder skyggeindskuddet bort svrende til den risiko, der er tget betling for. Depotrentetilskrivningen og beregning f risikogevinst vil ske på et beløb, der er reduceret med skyggeindskuddet. Ved delvis overførsel til nden leverndør ufhængig f lder og skttekode delvist tilbgekøb før lder 60 til en ikke-invlid forsikret delvist tilbgekøb før lder 60 til en invlid forsikret, som omftter ndet end hel eller delvis udbetling f kpitlpension, delvist tilbgekøb fr lder 60, som omftter ndet end hel eller delvis udbetling f kpitlpension, fuld udbetling f skttekode og 9 med smlet ftlt årlig udbetling til forsikrede op til grænsen i PBL 9, stk. 3 (06: 0.00 kr.) fuld udbetling f skttekode med en smlet tilknyttet. ordens reserve 0.00 kr. (06-værdi - reguleres som stsen i PBL 9, stk. 3) vil nye ydelser blive beregnet ud fr depotet = kontoreserve skyggeindskud. Herved bortflder skyggeindskuddet. Ved fuld overførsel til nden leverndør ufhængig f lder og skttekode fuldt tilbgekøb før lder 60 til en ikke-invlid forsikret fuldt tilbgekøb før lder 60 til en invlid forsikret, som omftter ndet end kpitlpension fuldt tilbgekøb fr lder 60, som omftter ndet end kpitlpension, skttekode og 9 med smlet ftlt årlig udbetling til forsikrede op til grænsen i PBL 9, stk. 3 (06: 0.00 kr.) skttekode med en smlet tilknyttet. ordens reserve 0.00 kr. (06-værdi - reguleres som stsen i PBL 9, stk. 3) vil udbetlingen tge udgngspunkt i depotet = kontoreserve skyggeindskud. Skl der oplyses deldepoter, som er reduceret med skyggeindskud, vil skyggeindskud blive fordelt forholdsmæssigt i forhold til de ikke reducerede deldepoter. Fr forsikredes lder 60 vil skyggeindskud lene blive fordelt på deldepoter knyttet til ndet end kpitlpension, så længe ftlen omftter ndet end kpitlpension. Side 63 f 6

3.4 [Udgået] 3.5 Regler for egenkpitlforrentning mv. Reglerne gælder indtil ndet nmeldes. 3.5. Fordeling f reliseret resultt Det reliserede resultt for forsikringer efter kontributionsprincippet beregnes og fordeles i overensstemmelse med kontributionsbekendtgørelsen og lov om finnsiel virksomhed. Nedenfor følger en procesbeskrivelse f fordelingen f det reliserede resultt for forsikringer efter kontributionsprincippet. Egenkpitl og KundeKpitl (særlige bonushensættelser f type B) tildeles en ndel f det reliserede resultt svrende til resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der er llokeret hertil, jf. kontributionsbekendtgørelsen, stk. 7. Forsikringer under kontributionsprincippet tildeles smlet set en ndel f det reliserede resultt svrende til det reliserede resultt med frdrg f resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der er llokeret til egenkpitlen og KundeKpitl. Den smlede ndel tildelt til forsikringer under kontributionsprincippet fordeles mellem de nmeldte rente-, risiko- og omkostningsgrupper ud fr de enkelte gruppers reliserede delresultter som beskrevet herunder: En rentegruppes reliserede delresultt opgøres som forskellen mellem på den ene side summen f resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der særskilt er llokeret til gruppen, og den forholdsmæssige ndel f resulttet f investeringsvirksomheden for fællesporteføljen, jf. fsnit 3..5, smt gruppens ndel f eventuelle reguleringer i henhold til, stk. 3 og 4 i kontributionsbekendtgørelsen, og på den nden side summen f tilskrevet rente i gruppen i henhold til forsikringernes grundlgsrenter, ændringer i hensættelserne til ktuelle invlidepensioner som følge f ændringer i diskonteringsrentekurven og ændringer i kkumuleret mrkedsværdiregulering, frregnet den del, der skyldes bevægelser i den kollektive del f fortjenstmrgen, og frregnet ændringer foretget i medfør f kontributionsbekendtgørelsen. En risikogruppes reliserede delresultt opgøres som summen f gruppens risikoresultt og en forholdsmæssig ndel f resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der er llokeret til kollektive bonuspotentiler hørende til risiko- og omkostningsgrupper. Gruppens risikoresultt opgøres som forskellen mellem på den ene side de betlte risikopræmier i gruppen i henhold til forsikringernes tekniske beregningsgrundlg og på den nden side de fktiske risikoudgifter i gruppen efter gruppens ndel f resultter f genforsikring. Resultter f genforsikring og indirekte forsikring fordeles på følgende måde: Resulttet f pooling, jf. fsnit 4.3, tilflder Gruppe. Det resterende smlede resultt f genforsikring og indirekte forsikring fordeles proportionlt mellem grupperne og ud fr de betlte risikopræmier på. orden i grupperne. Dog vil en eventuel modtgen ktstrofedækning, der kommer til udbetling som følge f en ktstrofeskde, blive fordelt ud fr de fktiske risikoudgifter som følge f ktstrofen i de enkelte grupper, så vidt en opgørelse herf er mulig. PFA forbeholder sig ret til i en sådn sitution t foretge en konkret fordeling, som er rimelig. Side 64 f 6

En omkostningsgruppes reliserede delresultt opgøres som summen f gruppens omkostningsresultt og en forholdsmæssig ndel f resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der er llokeret til kollektive bonuspotentiler hørende til risiko- og omkostningsgrupper. Gruppens omkostningsresultt opgøres som forskellen mellem på den ende side de betlte omkostningsbidrg i gruppen i henhold til forsikringernes tekniske beregningsgrundlg og på den nden side de fktiske dministrtionsomkostninger opgjort for gruppen. For lle rentegrupper: Hvis en rentegruppe hr positiv fortjenstmrgen og bonuspotentiler, efter t det reliserede delresultt er indregnet og reduceret med beløb, der forlods er tilskrevet forsikringstgernes depoter som rentebonus i form f bonus, styrkelser og overførselstillæg, vil risikoforrentning til bsiskpitlen (bestående f fortjenstdel og risikodel) blive trukket heri. Hvis en rentegruppe efter frdrg f årets risikoforrentning fortst hr fortjenstmrgen og bonuspotentiler, udlignes eventuelle nmeldte og fremførte tb. Fremførte tb dækker først tb for bsiskpitlen nmeldt i tidligere år og dernæst træk på fortjenstmrgen og bonuspotentiler i den retrospektive hensættelse i gruppen. Udligningen for forsikringerne i gruppen på den ene side og egenkpitl og KundeKpitl på den nden side sker med udgngspunkt i, hvorledes disse hr bidrget til dækning f tbene. Hvis der i året hr været et positivt reliseret resultt, vil en eventuel resterende ikke-indtægtsført skyggekonto fr ultimo 05 kunne indtægtsføres helt eller delvist heri, forudst t der er midler til dette, efter t der er sket nden flønning f bsiskpitlen, jf. ovenstående to fsnit. Risikoforrentningen tildeles forholdsmæssigt til egenkpitlen og KundeKpitl. Mnglende risikoforrentning vedrørende risikodel- eller fortjenstdel kn ikke fremføres. Tb for bsiskpitlen kn ved nmeldelse til Finnstilsynet fremføres til indtægtsførelse i senere år, jf. ovenfor. Dette beløb forrentes ikke. Der opbygges Individuel KundeKpitl og individuelle styrkelser smt tilskrives rentebonus ufhængigt f, om den retrospektive hensættelse ved årets begyndelse hr været benyttet til t dække tb, forudst t betingelserne herfor i kontributionsbekendtgørelsen er opfyldt. Herefter reduceres gruppens tilbgeværende reliserede delresultt med gruppens ndel f den selskbspligtige PAL-skt. Denne ndel beregnes i overensstemmelse med PAL 8, idet kun beløb hørende til gruppen indgår, med forholdsmæssig korrektion for ndele f den smlede selskbspligtige PAL-skt, der ikke nturligt er fordelt på rentegrupperne. Er gruppens beregnede ndel f PAL-sktten negtiv, fremføres det negtive beløb til modregning i PAL-skt for gruppen i efterfølgende år. Er gruppens tilbgeværende reliserede delresultt efter PAL-skt positivt, overføres det til gruppens kollektive bonuspotentile eller kollektive del f fortjenstmrgen. Er gruppens tilbgeværende reliserede delresultt efter PAL-skt negtivt, trækkes beløbet i gruppens kollektive bonuspotentile eller kollektive del f fortjenstmrgen. Såfremt gruppens kollektive bonuspotentile og kollektive del f fortjenstmrgen ikke fuldt ud kn dække det negtive beløb, reduceres forsikringernes smlede individuelle bonuspotentiler og fortjenstmrgen i de retrospektive hensættelser med det resterende negtive beløb. Side 65 f 6

Såfremt forsikringstgernes smlede individuelle bonuspotentiler og fortjenstmrgen i de retrospektive hensættelser ikke er tilstrækkelige, dækkes det mnglende beløb forholdsmæssigt f egenkpitlen og KundeKpitl. Når egenkpitlen og KundeKpitl dækker en ndel f gruppens negtive delresultt, kn beløbet ved nmeldelse til Finnstilsynet fremføres til indtægt i senere år, jf. ovenfor. Det fremførte beløb forrentes ikke. For risikogrupperne og 6 og lle omkostningsgrupper: En risiko- eller omkostningsgruppes reliserede delresultt reduceres først med beløb der forlods er tilskrevet forsikringstgernes depoter som risiko- hhv. omkostningsbonus i form f bonus, styrkelser smt beløb, der forlods er brugt til opbygning f Individuel KundeKpitl. Hvis gruppens tilbgeværende reliserede delresultt er positivt, og hvis gruppens reliserede delresultt (før ovennævnte reduktion) er positivt, reduceres det med dens beregnede tilstræbte driftsherretillæg, jf. fsnit 3., som udgør det tilbgeværende reliserede delresultt, dog højst den i fsnit 3. nævnte beløbsgrænse og højst gruppens reliserede delresultt (før ovennævnte reduktion). Driftsherretillægget tildeles forholdsmæssigt til egenkpitlen og KundeKpitl. Gruppens tilbgeværende reliserede delresultt reduceres med gruppens ndel f den selskbspligtige PAL-skt. Denne ndel beregnes i overensstemmelse med PAL 8, idet kun beløb hørende til gruppen indgår. Er gruppens beregnede ndel f PAL-sktten negtiv, sættes gruppens PALskt for året til 0, og det negtive beløb fremføres til modregning i PAL-skt for gruppen i efterfølgende år. Er gruppens tilbgeværende reliserede delresultt positivt, tilføres det til gruppens kollektive bonuspotentile. Er gruppens tilbgeværende reliserede delresultt negtivt, trækkes beløbet i gruppens kollektive bonuspotentile. Såfremt gruppens kollektive bonuspotentile ikke fuldt ud kn dække det negtive beløb, dækkes det mnglende beløb forholdsmæssigt f egenkpitlen og KundeKpitl. Der føres ikke skyggekonti for beløb dækket f egenkpitlen og KundeKpitl. Det er en konsekvens f den beskrevne proces, t det fktiske driftsherretillæg kun svrer til det tilstræbte driftsherretillæg (jf. fsnit 3.), enten hvis det reliserede delresultt er positivt, og den nævnte indledende reduktion med forlodsbonus mv. ikke er negtiv (negtiv bonus), eller hvis det reliserede delresultt er negtivt, og den nævnte indledende reduktion med forlodsbonus mv. ikke resulterer i, t det tilbgeværende reliserede resultt bliver positivt (negtiv bonus). For risikogruppe : Denne risikogruppes reliserede delresultt reduceres først med beløb der enten forlods er tilskrevet forsikringstgernes depoter eller er henst til fordeling til forsikringstgernes depoter som risikobonus i form f bonus og styrkelser. Hvis gruppens tilbgeværende reliserede delresultt er positivt, og hvis gruppens reliserede delresultt (før ovennævnte reduktion) er positivt, reduceres det med dens beregnede tilstræbte driftsherretillæg, jf. fsnit 3., som udgør det tilbgeværende reliserede delresultt, dog højst gruppens reliserede delresultt (før ovennævnte reduktion). Driftsherretillægget tildeles forholdsmæssigt til egenkpitlen og KundeKpitl. Gruppens tilbgeværende reliserede delresultt reduceres med gruppens ndel f den selskbspligtige PAL-skt. Denne ndel beregnes i overensstemmelse med PAL 8, idet kun beløb hørende til gruppen indgår. Er gruppens beregnede ndel f PAL-sktten negtiv, sættes gruppens PALskt for året til 0, og det negtive beløb fremføres til modregning i PAL-skt for gruppen i efterfølgende år. Side 66 f 6

Er gruppens tilbgeværende reliserede delresultt negtivt, trækkes beløbet i gruppens kollektive bonuspotentile. Såfremt gruppens kollektive bonuspotentile ikke fuldt ud kn dække det negtive beløb, dækkes det mnglende beløb forholdsmæssigt f egenkpitlen og KundeKpitl. Der føres ikke skyggekonti for beløb dækket f egenkpitlen og KundeKpitl. Det er en konsekvens f den beskrevne proces, t det fktiske driftsherretillæg kun svrer til det tilstræbte driftsherretillæg (jf. fsnit 3.), enten hvis det reliserede delresultt er positivt, og den nævnte indledende reduktion med forlodsbonus mv. ikke er negtiv (negtiv bonus), eller hvis det reliserede delresultt er negtivt, og den nævnte indledende reduktion med forlodsbonus mv. ikke resulterer i, t det tilbgeværende reliserede resultt bliver positivt (negtiv bonus). 3.5. Afkst f egenkpitl og KundeKpitl mv. KundeKpitl (særlige bonushensættelser f type B) tildeles smme forholdsmæssige fkst som det fkst, egenkpitlen får før skt, hvd enten dette fkst er negtivt eller positivt, jf. Bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl, 35, stk., nr. 5. Egenkpitl og KundeKpitl (særlige bonushensættelser f type B) tildeles resulttet f investeringsvirksomheden vedrørende de ktiver, der er llokeret hertil. Det tilstræbes, t forsikringer under kontributionsprincippet ved fordelingen f det reliserede resultt yder driftsherretillæg til egenkpitl og KundeKpitl gennem de enkelte kontributionsgrupper. Driftsherretillæggene beregnes pr. kontributionsgruppe som beskrevet i fsnit 3. og fordeles til egenkpitl og KundeKpitl ved fordelingen f det reliserede resultt for forsikringer under kontributionsprincippet som beskrevet i fsnit 3.5.. Det tilstræbes endvidere, t pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente ved fordelingen f det reliserede resultt for disse ordninger yder driftsherretillæg til egenkpitl og KundeKpitl. Driftsherretillægget for disse ordninger fordeles til egenkpitl og KundeKpitl ved fordelingen f det reliserede resultt for disse ordninger som beskrevet i Teknisk grundlg for PFA Plus. Ud over den tildelte ndel f det reliserede resultt fr forsikringer under kontributionsprincippet og den tildelte ndel f det reliserede resultt fr pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente udgøres det smlede fkst f egenkpitlen og KundeKpitl f en række delresultter som ngivet nedenfor. Andre resultter, som på nuværende tidspunkt udgør summen f resulttet f syge- og ulykkesforsikring, resulttet for forsikringer uden ret til bonus og resulttet for ndre ordinære indtægter, fordeles forholdsmæssigt mellem egenkpitl og KundeKpitl. Hvis ndre resultter er negtivt, dækker Kollektiv KundeKpitl for Individuel KundeKpitl, såfremt ndre resultter kn indeholdes i Kollektiv KundeKpitl. Derudover dækker egenkpitl og KundeKpitl forholdsmæssigt eventuelle tb pg. overførselstillæg smt øvrige negtive poster vedr. pensionsordninger i PFA Plus med gennemsnitsrente og forsikringer efter kontribution, herunder pris- og omkostningsreduktioner som omtlt i fsnit 3.8. Disse tb og øvrige negtive poster dækkes ved, t beløbene overføres fr egenkpitl og Kunde- Kpitl til kollektivt bonuspotentile og/eller bonuspotentilet på fripoliceydelser. Kollektiv Kunde- Kpitl dækker for Individuel KundeKpitl, såfremt beløbene, der overføres fr KundeKpitl, kn indeholdes i Kollektiv KundeKpitl. Egenkpitlens og KundeKpitls skyggekonti reduceres (nedskrives) med de nævnte tb og øvrige negtive poster i det omfng, disse llerede er ført på skyggekonto, jf. fsnit 3.5.. Side 67 f 6

Den relevnte del f fkstet f KundeKpitl belstes med pensionsfkstskt i overensstemmelse med pensionsfkstbesktningsloven, mens den selskbsskttepligtige del f fkstet f egenkpitlen belstes med selskbsskt. 3.6 Særlige bonushensættelser / KundeKpitl Særlige bonushensættelser, i henhold til 34 i Lov om finnsiel virksomhed, i PFA Pension består f individuelle særlige bonushensættelser og kollektive særlige bonushensættelser. I PFA Pensions mrkedsføring vil særlige bonushensættelser blive omtlt som KundeKpitl. KundeKpitl indgår på lige fod med egenkpitl i bsiskpitlen, som er den nsvrlige kpitl et forsikringsselskb skl hve ifølge lovgivningen. KundeKpitl skl dække dels de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels de smme tb, som egenkpitlen skl dække. KundeKpitl kn derfor blive reduceret blndt ndet ved dækning f tb på forsikringsdriften og ndre negtive poster. Risikoen for reduktion f Individuel KundeKpitl er begrænset, så længe Kollektiv KundeKpitl eksisterer, som nævnt nedenfor i fsnit 3.6.3. Fr. jnur 004 opbygges særlige bonushensættelser, herefter Individuel KundeKpitl - IKK, f midler fr forsikringernes ndel f det reliserede resultt eller positive delelementer herf. IKK er særlige bonushensættelser f type B. Dette vil ske ved i månedsfremføringen f den enkelte forsikring t overføre et beløb til en for kunden individuel særskilt konto for IKK. IKK tildeles mindst smme fkst som egenkpitlen, dog forrentes IKK med en foreløbig rente, som fstsættes månedligt forud. Kollektive særlige bonushensættelse, herefter Kollektiv KundeKpitl KKK, hæfter for denne forlodsforrentning. Nedenfor beskrives principperne for overførsel til og udbetling fr IKK og nvendelse f KKK. PFA Pension kn til enhver tid ændre reglerne, og herunder principper og stser, for særlige bonushensættelser/kundekpitl ved en fornyet nmeldelse til Finnstilsynet. 3.6. Regultiv for KundeKpitl Regler om KundeKpitl i regultiv for forsikringer med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) indgår som en del f fsnit 3.. Reglerne om KundeKpitl i regultiv for PFA Plus indgår som bilg i Teknisk grundlg for PFA Plus. 3.6. IKK Med den enkelte rbejdsgiver / orgnistion ftles det, om de tilhørende individuelle forsikringer skl være omfttet f IKK. Aftlen med rbejdsgiver / orgnistion kn indeholde bestemmelse om, t lle nuværende og kommende individuelle forsikringsftler skl være omfttet f IKK lle nuværende og kommende individuelle forsikringsftler skl være omfttet f IKK de nuværende og kommende forsikrede kn indenfor en ngivet tidsfrist give fkld på t være omfttet f IKK ingen f de individuelle forsikringsftler vil være omfttet f IKK. Arbejdsgiver / orgnistion kn opsige ftle om IKK med et ngivet vrsel. Opsigelsen får lene virkning for fremtidige overførsler til IKK. Side 68 f 6

For individuelt tegnede policer uden tilknytning til rbejdsgiver eller orgnistion vil der blive orienteret om indførelse f KundeKpitl og der vil være mulighed for t tilmelde sig IKK inden for en ngivet tidsfrist. For nye individuelt tegnede policer, vil deltgelse i IKK være indeholdt i ftlegrundlget med PFA Pension. For individuelt tegnede policer, der én gng er omfttet f IKK, vil der ikke være mulighed for t frvælge fremtidige overførsler til IKK. Dette gælder dog ikke forsikringer i PFA Plus. 3.6.. Princip for opspring: Præmie- eller indskudsbetlte forsikringer i PFA Pension kn fr. jnur 004 deltge i opbygningen f IKK i det omfng, de ikke er eksplicit undtget, jf. fsnit 3.6... Opbygningen sker ved overførsel f en ndel f forsikringernes reliserede resultt til IKK. Andelen nmeldes til Finnstilsynet og kn løbende ændres. Andelen kn vriere for delbestnde. Beregningen f det reliserede resultt og ndelen herf kn endvidere vriere mellem på den ene side forsikringer med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) og på den nden side forsikringer i PFA Plus. En intern depotoverførsel i PFA-koncernen vil ikke kunne bidrge til opbygning f Individuel KundeKpitl. Fr. jnur 004 vil ndelen f det reliserede resultt for forsikringer med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) uden for PFA Plus, der nvendes til IKK, svre til 5% f indbetlinger, efter frdrg til de i fsnit 3.6... nævnte dækninger. Stsen nvendes på løbende præmier smt indskud. Fr. jnur 006 frtrækkes der bidrg til IKK f overførsler vi jobskifteftlen. Stsen nvendes på løbende præmier og indskud smt overførsel f depot fr en nden pensionsleverndør. Beregningen f det reliserede resultt for pensionsordninger i PFA Plus fremgår f det tekniske grundlg for PFA Plus. Det reliserede resultt overføres fuldt ud til IKK for hver forsikring med investeringskonceptet PFA Investerer, som er omfttet f Individuel KundeKpitl, mens det indgår fuldt ud i depotet for forsikringer med investeringskonceptet PFA Investerer, som ikke er omfttet f Individuel KundeKpitl. IKK opspres pr. skttekode på en selvstændig konto. Kunden vil vi depotregnskbet kunne se overførslen til den individuelle konto for IKK. Endvidere indregnes IKK-beløbet i prognoserne for pensioneringsydelserne. 3.6... Undtgede dækninger: Følgende policer/dækninger er undtget i forbindelse med opspring f IKK: Solidriske dækninger jf. fsnit 8.0 i det tekniske grundlg Gruppeliv jf. fsnit 8.0.9 i det tekniske grundlg Forsikringer uden ret til bonus - herunder Stndrd-Liv og U74-livrenter jf. fsnit 8. hhv. 8.4 i det tekniske grundlg. 5-års kontoen jf. fsnit 8.6 i det tekniske grundlg Plejesikring fsnit 8.5 i det tekniske grundlg Forsikringer med kontnt bonus Tilsgnsordninger, hvor det er ftlt med rbejdsgiver, t forsikrede skl hve et vist pensionstilsgn og pensionsbidrget er den ubekendte størrelse. Andre ikke reserveopbyggende dækninger herunder syge- og ulykkesforsikringer, som bl.. dækker PFA Kritisk Sygdom, PFA Helbredssikring og PFA Ulykkesikring specielle forsikringer, der undtges f tekniske eller dministrtive årsger. Side 69 f 6

3.6.. Princip for forrentning IKK er særlige bonushensættelser f type B og opfylder betingelserne i 3, stk., nr. 3 i bekendtgørelse om opgørelse f bsiskpitl. Forrentningen f IKK-konti svrer mindst til forrentningen f egenkpitlen - jf. den f 3. jnur 003 til Finnstilsynet nmeldte Resulttdisponering for PFA Pension. I prksis vil IKK blive forrentet med en foreløbigt fstst rente. Forrentningen f IKK nmeldes til Finnstilsynet og kn løbende ændres. Når den henover året tilskrevne foreløbige forrentning fviger fr den ved årets fslutning opgjorte forrentning f egenkpitlen eller en eventuelt højere forrentning besluttet f PFA Pensions bestyrelse, vil IKK-kontiene blive reguleret med denne rentekorrektion. Rentekorrektionen foretges efter selskbets generlforsmling året efter. For forsikringer, hvor IKK er nvendt til køb f yderligere (løbende) udbetlinger ved pensionering, vil en eventuel rentekorrektion indgå direkte i depotopgørelsen udbetlingen reguleres dog først i forbindelse med den førstkommende årlige regulering f udbetlingen. Er det smlede depot udbetlt i forbindelse med en forsikringsbegivenhed eller genkøb vil en rentekorrektion f IKK-kontoen ikke blive foretget. Unset t forlodsrenten kn vriere henover året og unset hvorledes overførslerne er fordelt hen over året på den enkelte police, vil rentekorrektionen for år t for gennemsnitsrentepolicer blive udregnet således, når den fordeles pr /y år t+: IKK-rente(t) * EksRnt t * z= y- * (+d z,t+ )] hvor. EksRnt t = (e t [ z= (+d z,t )-]) / [ z= (+d z,t )-] er tillæg for rentekorrektion vedr. år t med vlør ultimo år t. e t er den konstterede årlige egenkpitlforrentningssts for år t eller en højere sts besluttet f PFA Pensions bestyrelse 3. d z,t er den månedlige forlodsrente i z te måned i år t 4. IKK-rente(t) er den i år t tilskrevne forlodsforrentning på IKK. Af rentekorrektionen IKK-rente(t) * EksRnt t * z= y- * (+d z,t+ )] vil IKK-rente(t) * EksRnt t * ([ z= y- * ( - d z,t+ )] )] indgå i IKK-rente(t+), såfremt IKK ikke er udbetlt eller nvendt til køb f yderligere udbetling. KKK står dog som sikkerhed for den tilskrevne forrentning, se nedenfor i fsnit 3.6.3. Hvis den henover året tilskrevne forrentning, med depotrenten plus et tillæg, er større end den ved årets fslutning opgjorte forrentning f egenkpitlen, vil der ikke ske nogen reduktion i den på de IKK-konti tilskrevne rente, så længe KKK står som sikkerhed for forrentningen. Så længe KKK står som sikkerhed for forrentningen f IKK vil formlen for EksRnt t være EksRnt t = mks{0; (e t [ z= (+d z,t )-]) / [ z= (+d z,t )-]}. Side 70 f 6

Den endelige forrentning for pensionsbeviser i PFA Plus vil blive beregnet ud fr primo sldoen og på de enkelte posteringer i løbet f året og herfr trækkes årets foreløbige forrentning: Endelig KkSldo(ultimo t) = 3.. t Endelig KkSldo(primo t) * vd.. t ( + fkrnt(vd)) /37.. td3.. t 3.. t postering ( t, d)* ( fkrnt( vd)) vd d / 37 Rentekorrektion (t) = Endelig KkSldo(ultimo t) - Foreløbig KkSldo(ultimo t) Hvor. fkrnt(vd) er endelig årlig Individuel KundeKpitl forrentning på dto vd (vil være ens for lle vd i år t).. postering (t,d) er postering på Individuel KundeKpitl-kontoen i år t renteposteringer undtget. Posteringen hr vlørdto på dto d. 3. der regnes med 3 dge i lle måneder. For måneder med mindre end 3 klenderdge plceres de overskydende dge mellem månedens sidste dg og første dg i den efterfølgende måned. I ikke-skudår er der ltså 4 dge fr 8. februr til. mrts. 4. Rentekorrektion (t) vil hve vlørdto primo år t+ 3.6..3 Princip for overlevelsesgevinst Dette fsnit gælder kun for pensionsordninger under nedspring (efter lderspensionering) i PFA Plus. Til Individuel KundeKpitl knyttet til livsvrig eller tidsbegrænset (ophørende) livspension under udbetling tilskrives løbende overlevelsesgevinst. Denne beregnes ud fr en forlodssts for dødeligheden og den ndel f den pågældende IKK-opspring, der bortflder ved pensionsmodtgerens eller dennes eventuelle begunstigedes død. Forlodsstsen er ugrnteret og fstsættes for en måned d gngen. Med mindre ndet er ngivet i det tekniske grundlg for PFA Plus, nvendes smme sts som for den øvrige livspensionsopspring. PFA s bestyrelse kn i forbindelse med generlforsmlingens godkendelse f årsregnskbet beslutte, t overlevelsesgevinsterne hørende til Individuel KundeKpitl skl reguleres, hvis risikoregnskbet vedrørende Individuel KundeKpitl som livspension tilsiger dette. I så fld vil der blive foretget en regulering f de omfttede pensionsmodtgeres individuelle KundeKpitl efter årsregnskbets godkendelse. Nærmere principper for en sådn regulering nmeldes inden den tges i nvendelse. 3.6..4 Princip for udbetling for forsikringer med depotrente (gennemsnitsrenteforsikringer) Når IKK overføres til depotet, behndles overførslen som bonus. Ved skde sker overførslen f IKK umiddelbrt efter skdesfsættelsen og der nvendes ktuelle pssiver. Nedenfor beskrives metoden til køb f grnterede ydelser, som teknisk vil blive benyttet indtil nden løsning muliggøres: Side 7 f 6

Overordnet nvendes IKK-beløb efter reglerne i 34, stk., nr. 4 i lov om finnsiel virksomhed ved pensionering, invliditet og død til køb f grnterede ydelser på det til enhver tid gældende nytegningsgrundlg. Ved tilbgekøb og overførsel ved jobskifte overføres KundeKpitl smmen med det øvrige depot. IKK-beløbet behndles skttemæssigt som den del f forsikringen, som IKK-beløbet vedrører. Som beskrevet ovenfor underopdeles IKK-beløbet på skttekoder. Lovbestemmelsen tilsiger, t overførsel til den enkelte forsikring f den til forsikringen knyttede ndel f de særlige bonushensættelser senest skl foretges smtidig med udbetling f ydelserne under forsikringen. 3.6..4. Pensionering Ved pensionering vil der på en kpitlpension blive udbetlt IKK-beløbet smmen med kpitlpensionsdepotet. På en rte- eller rentepension nvendes beløbet til køb f hhv. rte- og renteydelser. Beløbet fordeles på de forsikringsydelser, som er gældende på forsikringen ved pensionering. Hvis der ikke findes pensioneringsydelser, udbetles IKK-beløbet som et engngsbeløb med den fgift, der måtte være gældende. 3.6..4. Dødsfld IKK-beløbet udbetles ved dødsfld som tillæg til evt. øvrig dødsdækning. Ligesom ved pensionering købes ved død forsikringsydelser ud fr de forsikringsydelser, der er gældende på policen ved dødsfldet. På policer uden dødsfldsydelse vil der ved død ske en engngsudbetling med den fgift, der måtte være gældende. 3.6..4.3 Invliditet Ved udbetling i forbindelse med invliditet benyttes hele det opsprede IKK-beløb som ved et indskud til køb f ydelser. Der er her to løsninger. Hvor invlidedækningerne er fstst som en fst procentdel f ggen eller et fst kronebeløb, benyttes IKK-beløbet til køb f udløbsdækninger, dvs. på smme måde som bonus blev nvendt i eventuel bestnd i henhold til ftlen med kunden. Hvor der ikke er ftlt en dækning, som er en fst procentdel f ggen eller et fst kronebeløb, benyttes IKK-beløbet til køb f ydelser ud fr ydelsessmmensætningen på policen. Er policen tilknyttet præmiefritgelse, overføres det opsprede IKK-beløb til depotet, og der sker ingen yderligere overførsel til IKK-kontoen som følge f den mnglende præmiebetling. Ved rektivering og genoptgelse f præmiebetling genstrtes overførsel til IKK-kontoen. 3.6..5 Princip for udbetling for forsikringer i PFA Plus Individuel KundeKpitl udbetles fr pensionsordningen smmen med depotet. Ved præmiefritgelse bevres Individuel KundeKpitl og der overføres et beløb til Individuel KundeKpitl svrende til 5 % f præmiefritgelsens indbetlinger til opspringen. Såvel ved død før lderspensionering som ved pensionering fhænger udbetlingen f Individuel KundeKpitl f skttekode, jf. nedenfor. Udbetlingen er ugrnteret og justeres for sktter og eventuel fgift til stten. Side 7 f 6

Ved død før lderspensionering (før påbegyndt udbetling): På skttekode og 9 udbetles Individuel KundeKpitl som et engngsbeløb. På skttekode udbetles Individuel KundeKpitl løbende hvis rtepensionen udbetles løbende og som et engngsbeløb hvis rtepensionen udbetles som et engngsbeløb. På skttekode 3 udbetles Individuel KundeKpitl som et engngsbeløb. Ved lderspensionering (og herefter): På skttekode og 9 udbetles Individuel KundeKpitl løbende smmen med den øvrige opspring. Ved pensionsmodtgerens eller dennes eventuelle begunstigedes død bortflder den ndel f Individuel KundeKpitl, hvortil der ikke er knyttet udbetling ved den pågældendes død. På skttekode udbetles Individuel KundeKpitl løbende. På skttekode 3 udbetles Individuel KundeKpitl som et engngsbeløb. Reglerne for udbetling f KundeKpitl kn til enhver tid ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. 3.6..6 Genkøb Ved genkøb indgår IKK-beløbet i depotet, hvis PFA Pension opfylder solvenskrvet i 48, stk. 3, nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. Det gælder både ved udbetling og ved beregning f genkøbsomkostninger, svrende til de til enhver tid nmeldte regler herfor. Ved delvist genkøb udbetles det opsprede IKK-beløb som det sidste, dog således t IKK-beløbet efter et delvist genkøb ikke kn udgøre mere end 0% f depotet og et overskydende IKK-beløb overføres til depotet. 3.6..7 Jobskifte Ved jobskifte overføres IKK-beløbet smmen med depotet, hvis PFA Pension opfylder solvenskrvet i 48, stk. 3, nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. Dette gælder også ved jobskifte, hvor der skl overføres internt fr PFA Pension til et ndet selskb i PFA-koncernen. Ved jobskifte uden skift f pensionsleverndør bibeholdes IKK-kontoen. 3.6..8 Virksomhedsomdnnelse Ved overførsel f depot til nden leverndør i henhold til ftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelse jf. fsnit 7.3 - overføres IKK-beløbet smmen med det øvrige depot, hvis PFA Pension opfylder solvenskrvet i 48, stk. 3, nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. 3.6.3 Kollektiv KundeKpitl Udbetling f midler fr Kollektiv KundeKpitl (KKK) kn foretges til Individuel KundeKpitl (IKK) efter de principper, der følger nedenfor. KKK er særlige bonushensættelser f type B, og den smlede KundeKpitl vil blive forrentet som egenkpitlen. Side 73 f 6

IKK forøges løbende ved en overførsel fr KKK. Overførslen sker ved t give IKK en foreløbig forlodsrente. Så længe KKK eksisterer, tilskrives IKK det mksimle f forrentningen f egenkpitlen og forlodsrenten, idet en eventuel ekstr tilskrivning sker umiddelbrt efter årsregnskbets godkendelse ved generlforsmlingen. Forlodsrenten er ugrnteret og fstsættes for en måned d gngen. Ud over forlodsrenten til IKK-opspring tilskrives IKK-opspring tilknyttet livsvrig eller tidsbegrænset (ophørende) livspension i PFA Plus (skttekode eller 9) under udbetling løbende overlevelsesgevinst. Denne beregnes ud fr en forlodssts for dødeligheden og den ndel f den pågældende IKKopspring, der bortflder ved pensionsmodtgerens eller dennes eventuelle begunstigedes død. Omvendt tilflder denne ndel KKK ved den pågældendes død. Forlodsstsen er ugrnteret og fstsættes for en måned d gngen. PFA s bestyrelse kn i forbindelse med generlforsmlingens godkendelse f årsregnskbet beslutte, t overlevelsesgevinsterne hørende til Individuel KundeKpitl skl reguleres, hvis risikoregnskbet vedrørende Individuel KundeKpitl som livspension tilsiger dette. I så fld vil der blive foretget en regulering f de omfttede pensionsmodtgeres individuelle KundeKpitl efter årsregnskbets godkendelse. Midler fr KKK udloddes således til IKK vi. sikring f t Individuel KundeKpitl mindst forrentes med den rente, der tilskrives i løbet f året,. overlevelsesgevinst til IKK-opspringer tilknyttet livsvrige eller tidsbegrænsede livspensioner i PFA Plus (skttekode eller 9) under udbetling, og 3. dækning f Individuel KundeKpitls forholdsmæssige ndel dels f de smme positive og negtive poster, som PFA Pension til enhver tid beslutter, t egenkpitlen skl dække, og dels f de smme tb, som egenkpitlen skl dække, som nævnt ovenfor i indledningen til fsnit 3.6. Ad ) IKK tilskrives det mksimle f forrentningen f egenkpitlen og forlodsrenten, og IKK tilskrives dermed ldrig mindre end forudst i lov om finnsiel virksomhed, 34, stk., nr. 5. Ad ) Forlodsstserne til beregning f overlevelsesgevinst er smmenfldende med stserne, der nvendes for den øvrige opspring. Ad 3) KKK vil, så længe det er muligt, smtidig lægge ud for de negtive poster og tb, som IKK skl dække. Forlodsrenten fstsættes således, t eksisterende KKK forventeligt vil blive udloddet over en årrække. Senest når der ikke længere er KKK, overgår IKK til udelukkende t opnå en forrentning som egenkpitlen. PFA Pension kn ved begrundet nmeldelse til Finnstilsynet ændre modellen for udlodning f KKK, inden lle midler i KKK er overført til IKK. 3.7 Regler for betling f visse omkostninger Regler for etbleringsomkostninger og løbende omkostninger, jævnfør Bekendtgørelse om betling f visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed. PFA Pension betler ikke omkostninger til forsikringsmæglere i forbindelse med etblering f forsikringsftler, jævnfør bekendtgørelsens, ligesom PFA Pension ikke hr særskilte omkostninger i forbindelse med etblering f ny forsikringsftle gennem det direkte slgspersonle. Side 74 f 6

PFA Pension formidler beløb fr forsikringstgere til forsikringsmæglere, der skl dække forsikringsmæglernes løbende omkostninger, jævnfør bekendtgørelsens 3, nr.. Løbende omkostninger for ydelser under forsikringens løbetid, jævnfør bekendtgørelsens 3, nr. bliver opkrævet hos forsikringstgeren i det år, PFA Pension fholder disse. 3.8 Pris- og omkostningsreduktion Der kn for den enkelte kundeftle (ordning) eller forsikrede fstsættes priser eller dministrtionsomkostninger, der ligger under de stser der er nmeldt i teknisk grundlg fsnit 3. Dette skl ses i smmenhæng med reglerne for egenkpitlforrentning, kpitel 3.5 i teknisk grundlg, hvor eventuelle negtive omkostnings- og risikoresultter dækkes f egenkpitl og KundeKpitl. 3.9 Regultiv for krigsrisiko Krigsregultivet finder nvendelse for krig og krigslignende tilstnd eller nden freforøgelse f tilsvrende rt på dnsk område eller hvor følgerne f en freforøgelse rmmer dnsk område. I det følgende nvendes betegnelsen krig for krig og krigslignende tilstnd eller nden freforøgelse f tilsvrende rt. Herved forstås væbnede konflikter eller ndre hndlinger, der beror på nvendelse f mgt mellem Dnmrk og en fremmed mgt eller mellem fremmede mgter indbyrdes smt borgerkrige, oprør eller borgerlige uroligheder. Betegnelserne dnsk område, her i lndet o.l. omftter Dnmrk inkl. Grønlnd og Færøerne. Krigsregultivet finder nvendelse for følgende personer:. Civile forsikrede. b. Forsikrede, der under krigen deltger i Hæren, Søværnet, Flyvevåbenet, Hjemmeværnet, Beredskbskorpset o. lign., herefter betegnet Forsvret. 3 I forbindelse med krig på dnsk område, er forsikringsdækningen som følger:. For civile omfttes krigsrisikoen obligtorisk under forsikringen. b. For personer, der deltger i Forsvret, omfttes krigsrisikoen ligeledes obligtorisk under forsikringen, dog forudst t forsikringen ved krigens indtræden hr været ufbrudt i krft i mindst år. 4 For lle forsikrede omfttet f krigsregultivet, jf., kn selskbet fr krigens indtræden forlnge betling f en ekstrpræmie. Ekstrpræmien fstsættes som en forhøjelse f risikobetlingen for forsikringsdækningerne. Ekstrpræmien opkræves for t tge højde for ekstr udbetlinger forårsget f krigen. Den forhøjede risikobetling fstsættes som en procentvis forhøjelse f risikobetlingen for hvert produkt, hvor forhøjelsen fhænger f produktet. Stserne vil endvidere fhænge f om risikoen er positiv eller negtiv. Stserne for de forhøjede risikobetlinger nmeldes til Finnstilsynet ved krigens indtræden. Stserne kn løbende justeres. De nye stser vil i givet fld blive nmeldt. Stk.. Hvis et forsikringsprodukt bortflder ved krigens indtræden, fremgår det f selskbets forsikringsbetingelser for forsikringer. Side 75 f 6

Stk. 3. For de forsikringer, hvor der opkræves ekstrpræmie i henhold til stk., vil der for forsikringer med månedlig præmiebetling gælde, t den forhøjede risikobetling trækkes i betlingspræmien. For forsikringer, der ikke hr månedlig betling, vil ekstrpræmien indtil næste forfld blive trukket med det smme i forsikringens depot. Hvis dette ikke er muligt, vil ekstrpræmien blive opkrævet hos forsikringstgeren. Herefter vil den forhøjede risikobetling blive trukket i betlingspræmien. En evt. ændring f ekstrpræmien vil blive behndlet tilsvrende. Såfremt betlingspræmien ikke kn indeholde ekstrpræmien, hæves betlingspræmien eller det mnglende beløb frtrækkes i depotet. Betling f ekstrpræmie fortsætter, indtil selskbet ikke længere vurderer, t den er nødvendig til t dække merudbetlinger i forbindelse med krigen. Betlingen ophører dog senest ved forsikredes død eller ved forsikringens ophør. Stk. 4. Hvis ikke ndet meddeles ftleprterne ved krigens indtræden, suspenderes selskbets risikoftler vedr. beregning f risikooverskud. Dette indebærer, t der ikke vil blive udrbejdet risikoregnskber, så længe der er krig. Stk. 5. Hvis ikke ndet meddeles ftleprterne ved krigens indtræden, suspenderes selskbets regler for ophævelse f pensionsordninger, regler for ændring til indbetlingsfrie pensionsordninger smt regler for omregning i forbindelse med udbetling ved førtidspension. Nye regler vil blive nmeldt til Finnstilsynet. Stk. 6. Ved krigens indtræden kn selskbet vælge, t det ikke er muligt t forøge risikoen ved død og invliditet. Dette betyder, t der ikke kn ske nytegning og forhøjelse f forsikringsdækninger ved død og tb er erhvervsevne. Selskbet nmelder regler herfor til Finnstilsynet. Stk. 7. Der foretges løbende opgørelse over døds- og invliditetsskder blndt de forsikrede, hvor der betles ekstrpræmie, jf. stk.. Efter krigens fslutning tges stilling til, hvorledes et evt. overskud skl indgå i selskbets overskudsudlodning. 5 Forsikrede, der under krigen deltger i Forsvret og for hvem krigsrisikoen i henhold til 3, litr b, ikke obligtorisk er omfttet f forsikringen, skl strks gøre nmeldelse til selskbet om deltgelse i Forsvret. Selskbet fgør i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og på hvilke vilkår, det vil overtge risikoen. Stk.. I de tilfælde, hvor forsikrede under krigen deltger i Forsvret og ikke hr nmeldt dette, jf. stk., udbetler selskbet i tilfælde f forsikringsbegivenhedens indtræden som følge f krigen forsikringens indbetlingsfri ydelse, beregnet på tidspunktet umiddelbrt forud for forsikringsbegivenhedens indtræden efter selskbets regler herfor. For produkter, hvor der ikke kn defineres en indbetlingsfri ydelse, vil der ikke være dækning. Side 76 f 6

4 Selskbets principper for genforsikring 4. Genforsikring f store summer PFA Pension hr ikke genforsikring, som dækker i tilfælde f store skder på enkeltpersoner. PFA Pension dækker normlt risikosummer op til 40 mio. kr. Der etbleres ikke ydelser, hvor risikosummen overstiger 40 mio. kr., uden direktionens godkendelse. 4. Ktstrofedækning PFA Pension hr tegnet ktstrofedækning. Dækningen er på 700 mio. kr. med et egetbehold på 00 mio. kr. Ktstrofedækningen kn genikrftsættes én gng efter en ktstrofe. Herefter skl kontrkten genforhndles. 4.3 Pooling PFA Pension hr indgået to poolingkontrkter. For begge kontrkter gælder, t skder i PFA pension dækkes i det omfng, der er overskud i den enkelte kundes smlede interntionle regnskb. Side 77 f 6

5 Regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skl fgive til bedømmelse f risikoforholdene 5. Generelle regler Reglerne gælder forsikringer, der tegnes, reguleres eller ændres efter reglernes ikrfttræden den..005. 5.. Risikobeløb Ved risikobeløbet forstås den største risiko, som selskbet hr for den enkelte forsikrede hvd enten det er dødsrisiko eller invliderisiko. Ved en risikoberegning forstås en beregning f risikoen på opsprerens policer. Risikoberegning foretges i de situtioner, hvor vi vil undersøge, om der er en stigning i risiko. Det er vigtigt t vide, om vi skl udbede helbredsoplysninger, og om vi kn tegne forsikringen til opspreren, eller om grænserne, for hvor stor en risiko PFA vil påtge sig, overskrides. For t kunne lve en hurtig og simpel beregning, regnes der stigning i risiko på følgende måde: Der regnes på invliderisiko (incl. præmiefritgelse) og dødsrisiko hver for sig. Invliderisiko - summen f: løbende ydelser ved invliditet 0 og rteydelser ved invliditet 0 og sumydelser ved invliditet og den årlige præmie 0, hvis der er præmiefritgelse Dødsrisiko summen f: løbende ydelser ved død 0 og rteydelser ved død 0 og sumudbetling ved død Den individuelle børnerente regnes for hvert brn, dog ikke for nye børn under år i gruppe A C (jf. 5..3) i den beregning, de tilknyttes. Den kollektive børnerente regnes med brn, d vi ikke kender ntllet f børn. Side 78 f 6

5.. Obligtorisk forsikringsordning Ved en obligtorisk forsikringsordning forstås en ordning, hvor en rbejdsgiver efter fste kriterier tegner forsikringer for sine medrbejdere i henhold til kontrkt med et forsikringsselskb. Det skl være ftlt, hvilke grupper f medrbejdere der skl med i ordningen. For hver gruppe skl der være truffet ftle om ensrtet regulering f præmien eller forsikringsdækningen. Ordningen kn også være bseret på en ftle, som indgås mellem et forsikringsselskb, en rbejdsgiverorgnistion og/eller en rbejdstgerorgnistion. 5..3 Inddeling Forsikringerne er inddelt i 4 grupper. Gruppe A: Obligtoriske forsikringsordninger, herunder ordninger med obligtoriske grunddækninger og rbejdsmrkedspensionsordninger, hvor der ikke er ftlt særlige ntgelsesvilkår (jf. Gruppe C) Gruppe B: Frivillige forsikringsordninger med firmftler, hvor der ikke er ftlt særlige ntgelsesvilkår (jf. Gruppe C) Gruppe C: Forsikringsordninger, der hr deres egne ntgelsesvilkår, som ikke hrmonerer med ntgelsesvilkårene i gruppe A eller B. Gruppe E: Privttegnede forsikringer og frivillige firmforsikringer uden firmftle. Det er hensigten, t nye firmftler skl plceres i gruppe A eller B. Ud over ovenstående findes Kundegruppeforsikringer tegnet vi nogle pengeinstitutter. Deres regler for fgivelse f helbredsoplysninger fremgår f kpitel 8..5 i det tekniske grundlg. 5..4 Overførsler Der kn ske undtgelser fr reglerne om helbredsoplysninger som følge f overførselsregler nmeldt til Finnstilsynet (Jobskifteftlen og ftle om virksomheds-overdrgelse). 5..5 Udsættelser Der forlnges ikke helbredsoplysning ved udsættelse i et år f udbetling f en pensionsforsikring eller en livsforsikring. 5..6 Undersøgelse for HIV-ntistof Der kræves kun undersøgelse for HIV-ntistof på forsikrede, der bliver superrisiko, jf. punkt 5.7. Side 79 f 6

5..7 Genkøb I forbindelse med genkøb i henhold til reglerne i fsnit 6. kn vi kræve tilfredsstillende helbredsoplysninger. 5..8 Ændring f forsikringsydelser i forbindelse med pensionering. Hvis forsikringsydelser ændres i forbindelse med, t den forsikrede går på pension kn vi kræve tilfredsstillende helbredsoplysninger. 5..9 Nedsættelse/bortfld f individuel ægtefælle dækning. Hvis den forsikrede ønsker t nedsætte/fjerne den individuelt vlgte ægtefælledækning, kn vi kræve en helbredserklæring udfyldt f ægtefællen. 5. Gruppe A 5.. Nytegninger Her nvendes der en erklæring, som er begrænset til spørgsmål om førtidspension og fleksjob, en såkldt pensionserklæring. I de fleste pensionsordninger indhentes pensionserklæringen på følgende måde. Forsikredes police udstedes med en påtegning om, t forsikrede ikke er dækket ved invliditet herunder præmiefritgelse, hvis hn er omfttet f en række forhold om førtidspension eller fleksjob. I et følgebrev til policen gøres den forsikrede opmærksom på, t hn skl indsende en vedlgt pensionserklæring, hvis hn er omfttet f forhold om førtidspension eller fleksjob. Indsender den forsikrede pensionserklæringen pg. ovennævnte, kn vi bede om yderligere helbredsoplysninger for t se, om vi i stedet for et fslg eventuelt kn tilbyde forsikrede bedre dækninger evt. på særlige vilkår. 5.. Ændringer Ændringer, der medfører en stigning i risikosummen, kn kun foretges mod fgivelse f helbredsoplysninger. Her nvendes en kort helbredserklæring. Der kn dog forlnges en helbredsttest og udfyldelse f diverse spørgeskemer, hvis der er behov for supplerende oplysninger ud over, hvd der er oplyst på den korte helbredserklæring. Undtgelser: Der kn ses bort fr helbredsoplysninger i følgende situtioner: ved ggeforhøjelser smt stigning i obligtorisk præmieprocent. ved tilknytning/forhøjelse f børnerente, hvis brnet er under år hvis frivillig præmieprocent hhv. frivillige indbetlinger ikke overstiger 0% på ggerelterede ordninger henholdsvis årets opfyldningsfrdrg (jf. PBL 8, stk. 5) for ikke ggerelterede ordninger Side 80 f 6

ved indskud unset størrelse, der ikke medfører risikostigning ved indskud, der medfører risikostigning, men hvor indskuddet er under årets opfyldningsfrdrg Desuden kn det ftles i firmftlen, t der uden fgivelse f helbredsoplysninger kn foretges objektive omvlg i forbindelse med indgåelse f ægteskb, skilsmisse, ægtefælles død, brns fødsel eller død. Det er dog en betingelse, t forhøjelsen f invliderenten og børnerenten hhv. engngsbeløb ved død i procent ikke overstiger den gældende præmieprocent multipliceret med hhv. 0, smt t nmodningen om forhøjelsen fremsættes senest 3 måneder efter en f de ovennævnte begivenheder. Ved generelle ensrtede ændringer kn mn nøjes med en erklæring fr rbejdsgiveren om, t lle forsikrede i ordningen er fuldt rbejdsdygtige, ikke søger/modtger offentlig førtidspension og ikke søger/er nst i fleksjob. 5.3 Gruppe B 5.3. Nytegninger. Ved nytegning tegnes forsikringen på grundlg f en kort helbredserklæring fr den forsikrede. Der kn dog forlnges en helbredsttest og udfyldelse f diverse spørgeskemer, hvis der er behov for supplerende oplysninger ud over, hvd der er oplyst på den korte helbredserklæring. 5.3. Ændringer Følger de smme regler som under punkt 5... 5.4 Gruppe C Gruppe C er for firmer med egne specifikke helbredsregler, som fremgår f firmftlerne. Det vil typisk være ordninger med over 500 medrbejdere eller poolede ordninger, der hr lempeligere ntgelsesvilkår end i gruppe A eller B, f.eks. hvor ingen helbredsoplysninger kræves. Det kn også være ordninger, der ønsker skrppere ntgelsesvilkår end i gruppe A eller B. 5.5 Gruppe E 5.5. Nytegninger. Ved nytegning tegnes forsikringen på grundlg f en udvidet helbredserklæring fr den forsikrede. Der kn dog forlnges en helbredsttest og udfyldelse f diverse spørgeskemer, hvis der er behov for supplerende oplysninger ud over, hvd der er oplyst på den udvidede helbredserklæring. Hvis risikobeløbet overstiger.500.000 kr. skl der yderligere fleveres en helbredsttest. Side 8 f 6

5.5. Ændringer Ændringer, der medfører en stigning i risikobeløbet, kn kun foretges mod fgivelse f helbredsoplysninger. Her nvendes en udvidet helbredserklæring. Der kn dog forlnges en helbredsttest og udfyldelse f diverse spørgeskemer, hvis der er behov for supplerende oplysninger ud over, hvd der er oplyst på den udvidede helbredserklæring. Hvis risikobeløbet ved en ændring overstiger.500.000 kr. skl der både fleveres en udvidet helbredserklæring og en helbredsttest. Består ændringen i, t forsikringen flyttes fr en f grupperne A-C til E, er det dog tilldt, t præmien ved flytningen forhøjes med m.000 kr. årligt uden fgivelse f helbredsoplysninger. Vi tillder også en risikostigning ved flytningen på op til.500.000. kr., før vi forlnger en helbredsttest. Særregel der gælder for forsikrede, der er kommet i gruppe E før.3.009 og for forsikrede med kollektive policer: Skyldes ændringen en forhøjelse f gge eller præmie, kn der dog forhøjes med 5 % pr. år uden fgivelse f helbredsoplysninger. Der ses hele tiden måneder tilbge, når det checkes, om der skl udbedes helbredsoplysninger. Når helbredsoplysninger er fleveret, strter mn på nye 5 %. 5.6 Overtgelse f hel ordning fr et ndet pensionsselskb Overtgelse f en hel pensionsordning fr et ndet pensionsselskb betrgtes som nytegning i reltion til reglerne for fgivelse f helbredsoplysninger. Pensionserklæringen kn erstttes f en erklæring fr rbejdsgiveren, hvor rbejdsgiveren oplyser om medrbejdernes helbredsmæssige forhold. 5.7 Særlige regler for store risikobeløb. Unset hvd der står i ovenstående vedrørende helbredsoplysninger, kn vi ltid kræve udvidede helbredsoplysninger og helbredsundersøgelser (herunder undersøgelse for HIV-ntistof), når en forsikret bliver en superrisiko. Risikobeløbet ved fgørelse f superrisiko beregnes nderledes end beskrevet i kp. 5..., som benyttes ved beregning f stigning i risikobeløbet. Risikobeløbet ved invliditet beregnes som summen f: løbende ydelser ved invliditet 0,75 risikoens restvrighed og rteydelser ved invliditet 0 og sumudbetling ved invliditet og den årlige præmie 0,75 præmieperiodens restvrighed, hvis der er præmiefritgelse Den løbende invlideydelses restvrighed beregnes som forsikredes hele fyldt lder ved udløb frtrukket forsikredes hele fyldt lder på beregningstidspunktet. Side 8 f 6

Præmieperiodens restvrighed beregnes som forsikredes hele fyldt lder ved præmieophør frtrukket forsikredes hele fyldt lder på beregningstidspunktet. Risikobeløbet ved død beregnes som summen f: løbende ydelser ved død 0,75 risikoens restvrighed og rteydelser ved død 0 og sumudbetling ved død minus den opsprede reserve på beregningstidspunktet. Restvrigheden beregnes som et helt ntl år, ydelsen skl udbetles. For visse løbende ydelser kendes restvrigheden ikke f.eks. ved kollektiv ægtefællepension/ børnepension, her regnes risikobeløbet som ydelsen 0. Den kollektive børnepension regnes med brn, d vi ikke kender ntllet f børn. Hvornår kræver vi omfttende helbredsoplysninger (super helbredsoplysninger) ) Ny superrisiko Antgelsesgruppe A-C: Hvis risikobeløbet ved nytegning eller ved ændring overstiger 30 mio. kr. ved død eller invliditet (inkl. præmiefritgelse) kræves nye super helbredsoplysninger. Dette gælder også ved ggestigning. Antgelsesgruppe E: Hvis risikobeløbet ved nytegning eller ved ændring overstiger 0 mio. kr. ved død eller invliditet (inkl. præmiefritgelse) kræves nye super helbredsoplysninger. Dette gælder også ved ggestigning. b) Bestående superrisiko Antgelsesgruppe A-C: Ved forsikredes ønske om t forhøje forsikringsdækningen kræves nye super helbredsoplysninger hver gng. Ved ggestigning kræves nye superhelbredsoplysninger, hvis risikobeløbet psserer de 40 mio., og næste gng de 50 mio. osv. med 0 mio. kr. mellem hver grænse. Antgelsesgruppe E: Ved forsikredes ønske om t forhøje forsikringsdækningen kræves nye super helbredsoplysninger hver gng. Side 83 f 6

Ved ggestigning/præmiestigning kræves nye superhelbredsoplysninger, hvis risikobeløbet psserer de 5 mio., og næste gng de 0 mio. osv. med 5 mio. kr. mellem hver grænse. Hr forsikrede både forsikringer i gruppe E og gruppe A-C, benyttes grænsen i den gruppe, der ønskes forhøjet. Ved forhøjelse i gruppe A-C er det lle forsikredes forsikringer, der indgår i beregningen, også forsikringer i gruppe E. Ved forhøjelse i gruppe E er det kun forsikredes forsikringer i gruppe E, der indgår i beregningen. Godkendelse og dispenstion PFA Pensions direktion skl cceptere risikoens størrelse, inden vi beder den forsikrede om super helbredsoplysninger. Direktionen kn dispensere fr reglerne om indhentning f super helbredsoplysninger. 5.8 Særlige regler for PFA Plus vedr. deling f opspring til livspension Ved forsikredes ønske om t dele opspringen i forbindelse med skilsmisse kn der kræves tilfredsstillende helbredsoplysninger fr den forsikrede, såfremt der er frvlgt opspringssikring f opspringen til livspension. Hvis den forsikrede herefter kn fgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, deles opspringen til livspension efter en fordelingsnøgle, som skl fremgå f ægteprrets bodelingsftle. Til den frskilte ægtefælle oprettes en ny police på dennes eget cpr.nr. med den del f den oprindelige opspring til livspension, som tilkommer denne ifølge bodelingsftlen. Policen oprettes uden risikodækninger og med en klusul mod genkøb og overførsel til ndre selskber. Side 84 f 6

6 Regler for beregning f tilbgekøbsværdier og fripolicer 6. Fripoliceregler 6.. Fripoliceregler Forsikringsdækningen efter omskrivning til fripolice vil blive beregnet med udgngspunkt i kontoreserven uden frdrg f skyggeindskud, hvor skyggeindskud er omtlt i fsnit 3.3. Som hovedregel nedsættes ydelserne proportionlt inden for hver skttekode, dog således t eventuel depotsikring bevres så vidt muligt. Den primære undtgelse fr denne hovedregel er hvis omskrivningen til fripolice sker i forbindelse med, t der oprettes en ny police i PFA Plus, som fremtidige indbetlinger går ind på. I så fld bortflder lle forsikringsdækninger (dog med bevrelse f eventuel depotsikring så vidt muligt), og de smlede ønskede forsikringsdækninger oprettes på ordningen i PFA Plus. 6... Fripolice efter depotsikring Ved omskrivning til fripolice for forsikringer med depotsikring kn der ske fvigelse fr regler om minimum for risiko jf. fsnit...3. Forsikringen vil også efter omskrivning til fripolice hve depotsikring, hvor depotsikring sikrer, t "udbetlingen ved død" mindst svrer til det opsprede depot. I "udbetlingen ved død" indgår engngsbeløb ved død, rte ved død omregnet til engngsbeløb, smt koncessionsnr. 65 omregnet til engngsbeløb. Bevrelse f depotsikring forudsætter dog, t der er opbygget rte- og/eller sum-depot f tilstrækkelig størrelse. Reglerne for minimum for risiko vil typisk blive frveget. 6... Gebyrfri fripolice Der kn fritges for månedligt gebyr, såfremt begrænsninger i de tekniske systemer nødvendiggør en deling f en forsikring i policer, og den ene police derved skl fortsætte som fripolice. Det er en forudsætning for fritgelsen for månedligt gebyr, t der på den nden police fortst er præmiebetling. 6.. [Udgået] 6. Genkøbsregler Genkøb finder sted efter de til enhver tid gældende regler. 6.. Genkøbsfrdrg Genkøbsfrdrget er opdelt i elementer. Side 85 f 6

6... Frdrg for trnsktionsomkostninger Frdrget for trnsktionsomkostninger Frdrg_trns udgør.660 kr. Anvendes ikke ved hel eller delvis overførsel internt i PFA mellem skttekode-7 og øvrige skttekoder. hel eller delvis PFA-intern overførsel, hvis overførslen på modtgende police med hensyn til beregningsgrundlg kn behndles som nye penge. Der indregnes evt. kursværn jf. fsnit 6... Der kn være tle om omkostninger på den modtgende police, hvis den ikke er omfttet f omkostningsfri overførsel f bestående pensionsordning. hel eller delvis overførsel til PFA Sorrneq. Der indregnes evt. kursværn jf. fsnit 6... 6... Frdrg for kursværn / Overførselstillæg Ved beregning f overførselstillæg i forbindelse med hel eller delvis overførsel f en police i PFA gennemsnitsrente under kontribution til PFA Plus eller PFA Bnk og kursværn i forbindelse med helt eller delvist genkøb f eller overførsel ud f PFA for en police indgår en individuel Sts_ovf i og en rentegruppefhængig sts Sts_KV rnt-grp, der beregnes som Sts_ovf i = mks (0; [MVReg i + KBF rnt-grp,i ] / Depot i S), Sts_KV rnt-grp = (ARH rnt-grp + Tb rnt-grp ) / (FH rnt-grp + ARH rnt-grp ), hvor MVReg i er policens regnskbsmæssigt opgjorte regulering til mrkedsværdi, og er opgjort som (GY i + Omk i + RM i - Depot i ) + hvor - GY i er hensættelser til grnterede ydelser frtrukket værdien f tilhørende præmier, - Omk i er hensættelse til fremtidige dministrtionsomkostninger, - RM i er risikomrgen hørende til policen. For unise-policer opgøres MVReg i med unise-forudsætninger, og for PAL-pligtige policer korrigeres MVReg i for PAL ved division med ( PAL_sts), hvor PAL_sts er den gældende sts for pensionsfkstskt. MVReg i opgøres ekskl. fortjenstmrgen. KBF rnt-grp,i er policens kontributionsmæssige ndel f det til policens rentegruppe hørende kollektive bonuspotentile og kollektive fortjenstmrgen, jf. nedenfor, Depot i er policens depot, S er et sikkerhedsfrdrg, der pt. udgør pct., for PAL-pligtige policer korrigeret for PAL ved division med ( PAL_sts) ARH rnt-grp er nvendt retrospektiv hensættelse, og er den del f policernes retrospektive hensættelser der er nvendt til t finnsiere ndre policers værdiregulering, ecl. fortjenstmrgen Tb rnt-grp er udlæg fr bsiskpitlen (jf. 6, stk. 7 i Bekendtgørelse om kontributionsprincippet f 3. nov. 05), som i en relistisk budgetfremskrivning forventes t kunne indhentes inden for en kortere årrække FH rnt-grp er de forsikringsmæssige hensættelser i policens rentegruppe, evt. nedst med ARH rnt-grp. Side 86 f 6

Beregningen f stserne foretges som udgngspunkt på en beregningsdg i slutningen f hver måned (n-), bseret på skønsmæssige opgørelser f rentegruppens kollektive bonuspotentile og kollektive fortjenstmrgen, KBF rnt-grp, smt Tb rnt-grp, ARH rnt-grp og FH rnt-grp. Skøn smt opgørelsen f GY i bserer sig på den f Finnstilsynet offentliggjorte rentekurve Diskonteringsstser ved måling f forsikringsforpligtelser til risikostyring på beregningsdgen. Stserne er gældende for overførsler (og genkøb for kursværnets vedkommende) i den efterfølgende måned (n). Overførselstillæg tildeles i forbindelse med overførsel f opspringen vlørmæssigt primo måned n+. Er der sket ændringer på policen i mellemtiden, kn såvel overførselstillæg som kursværn justeres. Som det fremgår, foretges beregningen f overførselstillæg og kursværn på smme beregningsdg og grundlg (jf. dog nedenfor) for t sikre konsistens og rimelighed. PFA kn til enhver tid lukke for tilbud om overførselstillæg og dermed nnullere ikke-ccepterede tilbud inden månedens udløb. Dette kn f men ikke udelukkende forekomme i forbindelse med stor uro på de finnsielle mrkeder. Accepterede tilbud gennemføres dog ltid. PFA kn endvidere genberegne overførselstillæg og kursværn inden for en måned for de kunder der endnu ikke hr ccepteret tilbuddet. I den skønsmæssige opgørelse f KBF rnt-grp er der korrigeret for opgørelsen f unise policer med unise forudsætninger. Endvidere er den korrigeret der for PAL ved division med ( PAL_sts). Policens kontributionsmæssige ndel f det til policens rentegruppe hørende kollektive bonuspotentile og kollektive fortjenstmrgen, KBF rnt-grp,i, beregnes herefter ud fr en simultn beregning for lle gruppens policer, hvor der tges udgngspunkt i en fordelingsnøgle bestående f såkldte vrighedskorrigerede depoter, Depot_VrKor i, bestemt som, hvor er policens forventede fremtidige udbetlinger (for præmiebærende policer de forventede fremtidige udbetlinger, som de ville se ud hvis policen blev omskrevet til fripolice), regnet i en model uden policetgerdfærd. Nottionen er nvendt. Ved ersttning f policens depot med policens vrighedskorrigerede depot i formlen for Sts_ovf i fås tilsvrende en vrighedskorrigeret sts, Sts_ovf_VrKor i, Herefter beregnes KBF rnt-grp,i ud fr et vndstndsprincip : Der tilstræbes en fordeling f (den korrigerede værdi f) KBF rnt-grp, som bevirker, t Sts_ovf_VrKor i er ens for lle policer i rentegruppen. Hvis dette ikke er muligt, fordeles KBF rnt-grp til den del f policerne i rentegruppen, for hvilke MVReg i / Depot_VrKor i er lvest, således t Sts_ovf_VrKor i er ens for lle disse policer og for lle ndre policer i gruppen er MVReg i / Depot_VrKor i > Fællessts_ovf rnt-grp, hvor Fællessts_ovf rnt-grp er den fælles Sts_ovf_VrKor i for den ovennævnte gruppe Denne beregning foretges med sikkerhedsfrdrg S = 0. Slutteligt beregnes Sts_ovf i ud fr formlen med nvendelse f ovenstående værdi f S. Ovenstående betyder, t den del f overførselstillægget der stmmer fr rentegruppens kollektive bonuspotentile og kollektive fortjenstmrgen reduceres svrende til hvor lng tid der er til hver udbetling. En police får fuld ndel f det kollektive bonuspotentile og den kollektive fortjenstmrgen hvis der er over 0 år til udbetlingerne forflder. Hvis der er udbetlinger inden for de næste 0 år reducerer de ndelen svrende til en lineær nedtrpning fr 0 ned til 0 år. Side 87 f 6

Frdrg for kursværn ved genkøb, PFA-interne overførsler, jf. fsnit 6..., overførsler til PFA Sorrneq, jf. fsnit 6..., overførsler til PFA Plus smt ved overførsel til ndet selskb, både udenfor og i henhold til jobskifteftlen udgør som udgngspunkt Frdrg_kurs = [Sts_KV rnt-grp / ( PAL_sts)] * Depot i. Dog kn PFA i en given måned og for en given rentegruppe vælge ikke t foretge frdrg for kursværn ved genkøb og overførsler fr den pågældende rentegruppe, hvor der ikke gives overførselstillæg, selvom Frdrg_kurs > 0, hvis det ud fr en konkret vurdering skønnes mere rimeligt ikke t frdrge kursværn. Dette kn f komme på tle for rentegrupper, hvor den gennemsnitlige mrkedsværdiregulering er meget stor i forhold til de retrospektive hensættelser. Frdrget for kursværn betrgtes som et bruttofrdrg før PAL, således t Sts_KV rnt-grp udtrykker, hvd der trækkes efter PAL for forsikringer, der er fuldt PAL-pligtige. Der foretges ikke frdrg for kursværn ved skift mellem rentegrupper, jf. fsnit 3... Endvidere foretges ikke frdrg for kursværn for Individuel KundeKpitl. Frdrg_kurs sættes ltid til 0 ved hel eller delvis udbetling f kpitlpension fr og med den ftlte pensioneringsdto. Det smlede frdrg ved genkøb fstsættes som summen f Frdrg_trns og Frdrg_kurs, jf. pkt. 6... Overførselstillægget ved overførsel fr gennemsnitsrente under kontribution til PFA Plus eller PFA Bnk udgør Overførselstillæg = Sts_ovf i * Depot i * [ - Sts_KV rnt-grp / ( PAL_sts)]. Der gælder en undtgelse herfr indtil.0.09 for policer, hvor opspringen ved fusionen med Bnkpension den.0.06 efter medlemmets vlg blev overført fr en f Bnkpensions profiler - 7 til gennemsnitsrente i PFA. For disse policer kn overførselstillægget i denne midlertidige periode højst udgøre smme forholdsmæssige ndel som bonusgrden (kollektivt bonuspotentile i forhold til de retrospektive hensættelser) i PFA s rentegruppe på gennemførelsestidspunktet. Her indgår PAL_sts med 0, hvis policen er friholdt. Ved delvis overførsel beregnes lene overførselstillæg hørende til den overførte del f policen. For kollektive ordninger gælder der fortst som hovedregel, t reserven skl individuliseres (jævnfør fsnit 6...4), hvis opspreren er fyldt 54, når der overføres til mrkedsrente og tillægget beregnes f depotet efter individulisering. Dette gælder dog ikke ved seprt overførsel f opspring hørende til kollektive sumdækninger smmen med eventuel kpitlpension; i dette tilfælde individuliseres ikke, jf. fsnit 6...4. Hvis den resterende del f opspringen (ud over sum-delen) ikke overstiger 75.000 kr., overføres denne del også uden individulisering f eventuelle kollektive dækninger. Overførselstillæg kn lene tilbydes ved overførsel f opspring i PFA gennemsnitsrente under kontribution til PFA Plus eller PFA Bnk. Den nærmere fgrænsning f, hvilke kundegrupper der konkret tilbydes overførselstillæg, følger f PFA s til enhver tid gældende forretningsregler herom. Der gives ikke tillæg ved overførsler ud f PFA-koncernen. Flyttes de smme penge frem og tilbge mellem gennemsnitsrente og mrkedsrente vil der kun blive givet tillæg én gng. Side 88 f 6

PFA forbeholder sig retten til t nnullere de overførsler, der er nmodet om, hvis udefrkommende forhold medfører ændringer i det grundlg, som overførslerne eller beregningen f overførselstillæggene er bseret på, f ved ændringer i de regler, som myndighederne fstsætter, eller ved beslutninger, som myndighederne træffer. For t værne mod spekultion mod kollektivet gælder følgende generelle bestemmelser vedrørende spekultion: Kunder hr ikke ret til overførselstillæg ved overførsel fr gennemsnitsrente til PFA Plus eller PFA Bnk, hvis der er foretget overførsler eller indskud til gennemsnitsrente i PFA på et tidspunkt, hvor kunden hr hft mulighed for eller udsigt til mulighed for efterfølgende t overføre policen til PFA Plus eller PFA Bnk. Overførsler til gennemsnitsrente foretget i henhold til jobskifteftlen er dog ikke omfttet herf. Ved ophævelse f eller overførsel fr en PFA Plus-ordning kn der ske modregning f et llerede tildelt tillæg, hvis formålet med overførslen til PFA Plus helt eller delvist hr været t opnå et overførselstillæg inden overførslen/ophævelsen f ordningen. Overførsler fr PFA Plus foretget i henhold til jobskifteftlen er dog ikke omfttet herf. Der tillægges ikke overførselstillæg for den del f overførslen, der sker fr Individuel KundeKpitl. Ved delvis overførsel gælder reglen om, t KundeKpitl mksimlt må udgøre 0 % f det tilbgeværende depot på policen uændret jævnfør fsnit 3.6..6. 6...3 Delvist tilbgekøb Det er muligt t foretge et delvist tilbgekøb. I denne sitution frtrækkes Frdrg_trns i trnsktionsomkostninger. Frdrg for kursværn beregnes forholdsmæssigt. Frdrg_delvis = (Udbetling udbetling fr Individuel KundeKpitl ) / depot * Frdrg_kurs + Frdrg_trns. 6...4 Individulisering f kollektive ordninger Hovedreglen er, t reserven ved tilbgekøb, jobskifteoverførsler til individuelt grundlg, koncerninterne ændringer til individuelt grundlg, individuliseres, når den forsikrede fylder 54 år. Ved beregning efter fyldt lder 54 får den forsikrede dog ltid mindst det beløb, hn ville hve fået ved beregning ved lder 53 år og måneder. Dette sidste beløb fregnes uden tilskrivning f renter. Dersom forsikrede på tilbgekøbstidspunktet er fyldt 54 år, tges der ved beregning f tilbgekøbsværdien f kollektiv ægtefællepension, kollektiv ægtefællesum og kollektiv livsforsikring således hensyn til forsikredes ægteskbelige stilling på tilbgekøbstidspunktet. Udgngspunktet for tilbgekøbsberegningen er i disse tilfælde forsikringens fripolice, hvis størrelse for præmiebetlende forsikringer beregnes efter reglerne i pkt...4.3 med nvendelse f de sædvnlige kollektivt beregnede nettopssiver. Tilbgekøbsværdien f fripolicens kollektive ægtefællepension, kollektive ægtefællesum og kollektive livsforsikring beregnes individuelt, idet det ved beregningen forudsættes, t forsikrede hverken kn blive skilt eller gift efter tilbgekøbstidspunktet. Tilbgekøbsværdien f fripolicens kollektive ægtefællepension og kollektive ægtefællesum er derfor i disse tilfælde 0 (nul), dersom forsikrede er ugift på tilbgekøbstidspunktet, mens den for gifte forsikrede beregnes som tilbgekøbsværdien f en overlevelsesrente/overlevelsessum til forsikredes ægtefælle. Side 89 f 6

Omvendt er tilbgekøbsværdien f fripolicens kollektive livsforsikring 0 (nul) for gifte forsikrede, mens den for ugifte forsikrede beregnes som tilbgekøbsværdien f en livsforsikring. Afvigelser/præciseringer i forhold til ovennævnte hovedregel: Fr og med lder 60 gælder: o o o dækning 75 individuliseres ikke ved førtidsudbetling / tilbgekøb f opspring knyttet til policens sumforsikringer dækning 765 individuliseres ikke ved tilbgekøb f opspring knyttet til policens rteforsikringer dækning 765 individuliseres ikke ved løbende førtidsudbetling f policens rteforsikringer Unset lder individuliseres dækningerne 70, 75, 75 og 740 ikke ved seprt tilbgekøb eller overførsel til PFA Plus f opspring knyttet til policens sumforsikringer (kpitlpension). Hvis policens resterende depot efter overførsel til PFA Plus f opspring knyttet til sumforsikringer ikke overstiger 75.000 kr., overføres dette resterende depot også, og i den forbindelse individuliseres eventuelle kollektive dækninger hørende til det resterende depot heller ikke. I de nævnte tilfælde indgår opspringen knyttet til de pågældende dækninger med deres kollektive værdi i beregningerne. 6...5 Små fripolicer For små forsikringer vil depotet kunne udbetles uden omkostningsfrdrg. Betingelsen for, t et depot kn udbetles uden omkostningsfrdrg, er, t depotet med tillæg f Individuel KundeKpitl er mindre end 5.000 kr. For overførsler i forbindelse med jobskifte er grænsen dog 0.000 kr. Genkøbet efter ovenstående regler vil ltid kunne ske uden fgivelse f helbredsoplysninger. Frdrg for kursværn (jf. fsnit 6...) vil ske efter de nmeldte regler. Er forsikringen tegnet vi rbejdsgiver, er det en forudsætning for tilbgekøbet, t forsikringen kn genkøbes i henhold rbejdsgiverens ftle/overenskomst med PFA. Er forsikringen ikke genkøbt måneder efter, t præmiebetlingen er indstillet, vil PFA henvende sig til forsikrede og tilbyde genkøb, hvis forsikringen indeholder ydelser, hvis udbetling ikke er betinget f, t forsikrede dør eller bliver invlid. 6...6 Lvprisprodukter, hvor forsikrede er invlid. Ved produkterne Pensions-konto (med 80% depotsikring), SPARop-Pension og SPARop-Konto vil der efter invliditet være en reserve, der er større end nettopssivet ved død. Hvis forsikrede som invlid ønsker t genkøbe en sådn forsikring, er det under visse betingelser rimeligt t udbetle en del f forskellen mellem reserve og nettopssiv ved død. Disse betingelser, som skl være opfyldt på genkøbstidspunktet, er: Forsikrede er vrig invlid Forsikredes dødelighed bedømmes højst til D8 Side 90 f 6

En bedømmelse på tegningstidspunktet på grundlg f det fuldstændige helbredsbillede ville ikke hve resulteret i fslg på dækning ved invliditet. Ld følgende betegnelser være gældende: lder på genkøbstidspunktet u udløbslder V reserve ved lder (skygge-depot). Ved SPARop-produkterne er reservespringet ved invliditetens indtræden indeholdt heri. T Nettopssiv ved død i lder (sol-depot). Dette består f T(5) / TR(65), ændres ikke ved invliditetens indtræden og reguleres efter det enkelte produkts ftleindhold E :u- (tvle D8) / E :u- (tvle D0) Ved genkøb efter invlidtet, hvor de 3 ovenfor nævnte betingelser ikke er opfyldt, udgør genkøbsværdien G = T. Hvis betingelserne er opfyldt, udgør genkøbsværdien G = m {T; T + * (V T) - Frdrg_trns - Frdrg for kurs} 6...7 Forsikringsbegivenhed er indtrådt Ved tilbgekøb f forsikringer, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt ved dødsfld, og hvor forsikringen kun indeholder ydelser, hvis udbetling ikke er betinget f, t nogen personer er i live, er tilbgekøbsværdien lig forsikringens nettoreserve. 6...8 Forsikrede 60 år For forsikrede 60 år eller lvere pensionslder godkendt f Ligningsrådet gælder følgende omkring genkøbsfrdrg: Afhængig f skttekode og ydelsesstørrelse frtrækkes evt. Frdrg_trns: Skttekode og 9: Er ydelserne fr de skttekoder 0.00 udbetles uden Frdrg_trns. Skttekode : En ren rteforsikring udbetles mod Frdrg_trns. Skttekode 3 : Udbetles uden Frdrg_trns. Ved delvis udbetlinger f kpitlpensionen er Frdrg_trns =.660 kr. Den sidste udbetling er gebyrfri, d der ikke er tle om en delvis udbetling. Der tilbydes kun delvise udbetling f kpitlpension, hvis den delvise udbetling udgør mindst 00.000 kr. Skttekode og 3 på smme police : Udbetles ltid uden Frdrg_trns. Skttekode,, 3 og 9 på smme police : Udbetles uden Frdrg_trns, hvis skttekode og 9 ydelserne er < 0.00 (06-tl). På forsikringer, hvor der ikke i forvejen findes lderspension, omregnes eventuelle skttekode- risikoydelser til lderspension, inden der kontrolleres for størrelse f skttekode ydelsen. Omregning sker til ophørende / livsvrig lderspension efter smme regler, som ville hve været nvendt ved skttekode-3-overløb til skttekode-., d. v. s. fhængigt f indholdet i den enkelte ftle. For produkter, hvor der i forvejen findes lderspension, sker omregningen til den eksisterende lderspension. Side 9 f 6

6...9 Tilbgekøb f en PFA-Konto, hvor forsikrede er invlid Depotet på invliditetstidspunktet kn udbetles uden tilbgekøbsomkostninger, hvis den generelle erhvervsevne - efter selskbets skøn og ufhængigt f offentlige myndigheders vurdering - vrigt nedsættes til /3 eller derunder f den fulde erhvervsevne lene på grund f helbredsmæssige forhold. 6...0 KundeKpitl Individuel KundeKpitl kn kun indgå i tilbgekøbsværdi, såfremt PFA Pension opfylder solvenskrvet i 48, stk. 3, nr. 3 i lov om finnsiel virksomhed. 6.. [Udgået] Side 9 f 6

7 Regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetlinger tegnet eller ftlt som obligtoriske ordninger i et forsikringsselskb eller en pensionsksse kn overføres fr eller til selskbet i forbindelse med overgng til nden nsættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdrgelse eller virksomhedsomdnnelse. Gebyr i henhold til 3, stk. 8 i jobskifteftlen jf. fsnit 7. 4 i generelle overførselsregler jf. fsnit 7. i henhold til pkt..8 i ftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelse m.v. jf. fsnit 7.3 fstsættes fr. jnur 06 til.660 kr. pr. police. Hvis policens genkøbsværdi før frdrg f gebyr udgør mindre end 0.000 kr., kn overførslen dog foretges uden omkostningsfrdrg. 7. Jobskifteftlen PFA Pension hr tilsluttet sig jobskifteftlen Aftle om overførsel f pensionsmidler mellem selskber i forbindelse med forsikredes overgng til nden nsættelse (obligtoriske og frivillige ordninger). Aftle om overførsel f pensionsmidler mellem selskber i forbindelse med forsikredes overgng til nden nsættelse (obligtoriske og frivillige ordninger) Jobskifteftlen Aftle f. december 0 Anvendelsesområde Denne ftle finder nvendelse ved overførsel f pensionsmidler som følge f selskbsskifte i forbindelse med forsikredes individuelle overgng til nden nsættelse (jobskifte). Stk.. Aftlen finder ikke nvendelse, hvis forsikredes jobskifte sker i forbindelse med virksomhedsomdnnelse eller virksomhedsoverdrgelse m.v. Stk. 3. Pensionsordningen skl enten såvel i det fgivende som i det modtgende selskb være obligtorisk, jf., stk. 5, eller såvel i det fgivende som i det modtgende selskb være frivillig, jf., stk. 6 og 9. Stk. 4. Unset bestemmelsen i stk. 3 er det muligt ved overførsel f pensionsmidler mellem livs- og pensionsforsikringsselskber t overføre fr en obligtorisk til en frivillig ordning og vice vers. Jobskifteftlen består desuden f bilg A og bilg til 3. Side 93 f 6

Definitioner Ved "selskber" forstås livs- og pensionsforsikringsselskber, tværgående pensionsksser og firmpensionsksser. Stk.. Ved "forsikrede" forstås ejeren f en pensionsordning. Stk. 3. Ved "pensionsordninger" forstås pensionsforsikringer og pensionsksseordninger. Stk. 4. Ved "pensionsmidler" forstås det beløb, som overføres fr det fgivende til det modtgende selskb. Stk. 5. Ved en "obligtorisk pensionsordning" forstås en ordning, hvor en rbejdsgiver efter fststte kriterier skl pensionsforsikre sine medrbejdere eller bestemte grupper f medrbejdere i henhold til en lønoverenskomst eller en ftle med et selskb. Stk. 6. Ved en "frivillig pensionsordning" forstås en ordning, hvor en rbejdsgiver hr truffet ftle med et selskb om, t medrbejderne kn blive omfttet f en pensionsordning efter nærmere retningslinjer, der typisk bestemmer og definerer rmmerne for forsikringsform, pensionsbidrgets størrelse og helbredsoplysninger. Stk. 7. Ved "opgørelsesdto" forstås den dto pr. hvilken værdien f pensionsordningen opgøres. Ved "overførselsdto" forstås den dto, hvor pensionsmidlerne overføres. Stk. 8. Ved "særlige bonushensættelser" forstås særlige bonushensættelser som nævnt i FIL 34 og 38 smt medlemskonti som nævnt i FIL 33. Stk. 9. Om den frivillige ordning skl for så vidt ngår det modtgende selskb gælde: Omftter potentilet f pensionsordningen mere end 500 personer, skl mindst 40 pct. derf være præmiebetlende. Omftter potentilet f pensionsordningen fr 400 og op til 500 personer, skl mindst 00 derf være præmiebetlende. Omftter potentilet f pensionsordningen mindre end 400 personer, skl mindst 50 pct. derf være præmiebetlende. Antl præmiebetlende personer skl dog ltid være større end 0. 3 Betingelser for overførsler Et selskb hr pligt til t modtge pensionsmidler fr et ndet selskb, hvis smtlige nedennævnte betingelser i -4 er opfyldt:. Forsikrede nsættes på grund f jobskifte hos en rbejdsgiver, hvor der stilles krv om, t en eventuel ordning skl tegnes i et bestemt selskb i henhold til en bestående pensionsftle mellem rbejdsgiveren og det pågældende selskb eller i henhold til en lønoverenskomst. De overførte pensionsmidler skl indgå som en del f pensionsordningen i det modtgende selskb.. Det modtgende selskbs ordning fviger ikke væsentligt, jf. stk. 3, nr., fr det fgivende selskbs ordning med hensyn til risiko. 3. Helbredsoplysningerne, som forsikrede eventuelt hr fgivet i henhold til stk. 3, er tilfredsstillende. 4. Forsikrede hr underskrevet en erklæring, der indeholder en ccept f overførslen f pensionsmidlerne. Stk.. Det modtgende selskb kn gøre overførslen f frivillige ordninger betinget f fgivelse f tilfredsstillende helbredsoplysninger. Stk. 3. Det modtgende selskb kn kræve fornyet helbredsbedømmelse, hvis den nye pensionsordning fviger fr den gmle ordning på et f følgende punkter:. Risikosummen forøges med mindst 5 pct. Vedr. beregning f risikosum, se bilg A til ftlen. Side 94 f 6

. Der stilles krv om mere omfttende helbredsoplysninger ved optgelse i den nye ordning, end ved optgelsen i den tidligere ordning. Til dette formål inddeles helbredsoplysningerne i 4 former: ) helbredsttest, ) helbredserklæring, 3) kortfttet erklæring, 4) ingen helbredsoplysninger. Helbredsttest indeholder de mest omfttende helbredsoplysninger, herefter helbredserklæring osv. En eventuel overstået krensperiode kn ikke sidestilles med fgivelse f helbredsoplysninger. Stk. 4. Det modtgende selskb er i den f 8, stk., omfttede sitution berettiget til t fkræve forsikrede nye helbredsoplysninger. Selskbet kn på bggrund f helbredsoplysningerne fslå modtgelse f pensionsmidler. Såfremt det modtgende selskb nvender krenstidsbestemmelser, kn selskbet beslutte t nvende disse på det modtgne beløb. Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte forøgelse f risikosummen beregnes som differencen mellem på den ene side risikosummen i det modtgende selskb efter modtgelsen f overførselsbeløbet og på den nden side risikosummen i det fgivende selskb. Risikosummerne beregnes i henhold til principperne i bilg A til ftlen. 4 Et modtgende selskb, der nvender krenstidsbestemmelser, hr pligt til t medregne den seneste periode, hvor forsikrede i det fgivende selskb hr været fuldt erhvervsdygtig med ufbrudt bidrgsbetling ved opgørelse f, om krenstid er udstået, efter det modtgende selskbs lmindelige regler om udståelse f krens. 5 Kn forsikrede ikke overføre pensionsmidler til det modtgende selskb uden t blive ntget på helbredsmæssigt dårligere vilkår, er det fgivende selskb forpligtet til t videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår, hvis forsikrede ønsker t opretholde sin pensionsordning der. Stk.. Bestemmelsen i stk. kn dog ikke tilsidesætte det fgivende selskbs forsikringsbetingelser eller ndre vilkår for pensionsordningen i det fgivende selskb. 6 Det påhviler det fgivende selskb t meddele det modtgende selskb lle nødvendige tekniske og ftlemæssige oplysninger om den pågældende ordning, herunder tidligere fgivne helbredsoplysninger, hvis forsikrede hr fgivet et smtykke. 7 Overførslen f pensionsmidlerne sker unset, t den forsikrede igen er frtrådt det nsættelsesforhold, der er knyttet til den pensionsordning, hvortil pensionsmidlerne skl overføres. Dette er dog under forudsætning f, t nmodning om overførsel er fremst inden frtrædelsen. 8 Procedure for overførslen Det modtgende selskb skl til det fgivende selskb fremsende forsikredes nmodning om overførsel f dennes pensionsmidler. Anmodningen må tidligst fremsendes på det tidspunkt, hvor forsikrede er optget i pensionsordningen i det modtgende selskb. Anmodningen skl være modtget f det fgivende selskb senest 36 måneder efter forsikredes frtrædelse f det job, hvortil pensionsordningen i det fgivende selskb vr knyttet. Stk.. Fristen i stk. gælder ikke, såfremt en pensionsordning repræsenterer en mindre værdi, og såfremt der ikke derved spekuleres mod det modtgende selskb. Side 95 f 6

Værdien f den enkelte pensionsordning opgøres i overensstemmelse med 3 stk. eller, og ved en mindre værdi forstås et beløb på 46.000 kr. eller derunder. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med 0 i lov om indkomstskt f personer (personsktteloven). 9 Det fgivende selskb skl opgøre pensionsordningen og overføre pensionsmidlerne hurtigst muligt efter, t selskbet hr modtget forsikredes nmodning om overførsel. Stk.. Det fgivende selskb skl overføre pensionsmidlerne til det modtgende selskb umiddelbrt efter, t pensionsordningen er opgjort. Overførslen skl dog være foretget llersenest 5 bnkdge efter opgørelsesdtoen. Overtrædes fristen som nævnt i. punktum, skl der foretges en ny opgørelse f pensionsordningen. Stk. 3. Unset stk. skl pensionsmidlerne overføres llersenest inden for løbende måned smt én måned efter det tidspunkt, hvor det fgivende selskb hr modtget forsikredes nmodning om overførsel. 0 I forbindelse med overførslen skl lle relevnte oplysninger fgives, jf. ftlens bilg -3. Ved for sen overførsel f pensionsmidler, jf. 9, stk. 3, skl der tillægges morrente. Det fgivende selskb er dog lene forpligtet til t tillægge morrente, såfremt renten udgør 00 kr. eller mere. Stk.. Rentestsen fstsættes efter reglerne i renteloven 3. Stk. 3. Ligger overførselsdtoen uden for den i 9, stk. 3, nævnte tidsfrist plus 5 bnkdge, beregnes morrente med virkning fr udløb f fristen i 9, stk. 3, til og med overførselsdtoen. Morrente efter skl som udgngspunkt tilskrives den forsikredes pensionsordning, jf. dog stk.. Stk.. Hr det modtgende selskb forrentet de overførte pensionsmidler fr et tidspunkt før overførselsdtoen, er det modtgende selskb berettiget til helt eller delvist t oppebære morrenten som kompenstion for renteudgiften. Stk. 3. Giver det modtgende selskb tidligst forrentning fr overførselsdgen, skl forsikredes pensionsordning ltid hve tilført morrenten. 3 Ved overførsel f pensionsmidler efter denne ftle hr det fgivende selskb pligt til som minimum t overdrge værdien f den pågældende ordning 4, dog mindst den pågældende ordnings genkøbsværdi og mksimlt ordningens retrospektive hensættelse med tillæg f forsikredes eventuelle ndel f selskbets særlige bonushensættelser. Stk.. Ved overførsel f pensionsmidler fr en mrkedsrente-ordning hr det fgivende selskb pligt til t overdrge relistionsværdien frtrukket hndelsomkostninger 5 med tillæg f forsikredes eventuelle ndel f selskbets særlige bonushensættelser. Stk. 3. De overførte pensionsmidler, jf. stk. og stk., indgår fuldt ud som retrospektiv hensættelse eller opspringsværdi i det modtgende selskb jf. dog stk. 4. Dog kn der i modtgne midler 3 Jf. 5 i lovbekendtgørelse nr. 743 f 4. september 00 om renter ved forsinket betling m.v. 4 Værdien f den pågældende ordning kn opgøres som værdien f den retrospektive hensættelse jf. regnskbsbekendtgørelsens bilg, nr. 58 eller på bggrund f en gennemsnitligt fstlgt opgørelse f værdien f den retrospektive hensættelse. Opgørelsen skl være i overensstemmelse med det enkelte selskbs nmeldte regler herom. 5 De rene omkostninger ved hndel med værdippirer. Side 96 f 6

vedrørende en mrkedsrente-ordning frtrækkes de hndelsomkostninger 6, der knytter sig til etbleringen f ordningen i det modtgende selskb. Stk. 4. Anvender det modtgende selskb særlige bonushensættelser, er selskbet unset stk. 3,. punktum, berettiget til t nvende en del f de overførte pensionsmidler som indskud på særlige bonushensættelser efter regler nmeldt til Finnstilsynet i medfør f FIL 0, stk., nr. 7. Stk. 5. Sker der overførsel f pensionsmidler mellem grønlndske og dnske selskber, og skl der frtrækkes sttsfgift f beløbet, er det hensættelsen eller opspringsværdien efter frdrg f sttsfgift, som indgår i det modtgende selskb. Stk. 6. Ved overførsel f pensionsmidler fr et kollektivt grundlg til et individuelt grundlg kn beregning f den overførte hensættelse ske nlogt med reglerne i pkt. 8.3.5. i koncessionen G 8 (særregel vedrørende beregning f tilbgekøbsværdi f kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte). Stk. 7. Ved overførsel f pensionsmidler er værdien f den forsikredes eventuelle frivillige bidrg og videreførelse f bidrg, såvel eget- som rbejdsgiverbidrg eller dele herf, omfttet f ftlen, medmindre ndet ftles. Stk. 8. Unset stk. -7, er det fgivende selskb berettiget til t opkræve et ekspeditionsgebyr. 4 Risikoen i det fgivende selskb opretholdes uændret efter det fgivende selskbs lmindelige regler indtil overførselsdtoen, medmindre ndet er ftlt. Stk.. Overførsel f pensionsmidler sker dog ikke, hvis den forsikrede inden overførselsdtoen fgår ved døden, bliver berettiget til invlidepension eller hr påbegyndt udbetling f ldersbetinget pension. 5 Det modtgende selskb skl hurtigst muligt og senest pr. den. i måneden efter overførselsdtoen registrere de overførte pensionsmidler, eventuelt reduceret i overensstemmelse med Jobskifteftlens regler herom, på forsikredes pensionsordning i det modtgende selskb. Unset bestemmelsen i. punktum hr det modtgende selskb dog ltid indtil 5 rbejdsdge til gennemførelse f den fornødne registrering. Stk.. Bestemmelsen i stk.,. punktum, kn dog ikke tilsidesætte det modtgende selskbs forsikringsbetingelser eller ndre vilkår for pensionsordningen i det modtgende selskb. 6 Bliver den forsikrede berettiget til ydelser efter pensionsordningen i det modtgende selskb efter, t selskbet hr modtget pensionsmidlerne fr det fgivende selskb, men inden t selskbet hr registreret disse på forsikredes pensionsordning, hæfter selskbet som om, t de overførte pensionsmidler vr registreret på berettigelsestidspunktet. 7 Andre ftler Overførselsreglerne i denne ftle forhindrer ikke, t selskberne kn fstsætte mere liberle regler eller indgå mere liberle ftler indbyrdes. 6 Jf. note 5. Side 97 f 6

8 Aftlens indgåelse Aftlen finder nvendelse for overførsler mellem selskber, der hr tilsluttet sig ftlen. Stk.. Det enkelte selskbs tilslutning til ftlen meddeles det pågældende selskbs brncheorgnistion. Brncheorgnistionen orienterer smtidig medlemsselskberne om tilslutningen. 9 Opsigelse f ftlen Et selskb kn opsige ftlen med 3 måneders vrsel. Kortere vrsel kn f det enkelte selskb opnås efter forelæggelse for Finnstilsynet. Stk.. I tilfælde f t det modtgende selskb hr opsgt ftlen, behndles nmodninger om overførsel fr den forsikrede, som er modtget i det modtgende selskb inden opsigelsesvrslets udløb, efter reglerne i denne ftle. Anmodninger, som modtges efter dette tidspunkt, er ikke omfttet f ftlen. Stk. 3. I tilfælde f t det fgivende selskb hr opsgt ftlen, behndles nmodninger om overførsel fr den forsikrede, som er modtget i det fgivende selskb inden opsigelsesvrslets udløb, efter reglerne i denne ftle. Anmodninger, som modtges efter dette tidspunkt, er ikke omfttet f ftlen. Stk. 4. Opsigelse f ftlen meddeles det pågældende selskbs brncheorgnistion. Brncheorgnistionen orienterer smtidig medlemsselskberne om opsigelsen. 0 Ikrfttrædelse og revision Aftlen træder i krft den. december 0 for selskber, der inden denne dto hr tilsluttet sig ftlen. For selskber, der senere tilslutter sig ftlen, træder den i krft på den dto, hvor selskbets brncheorgnistion modtger meddelelse om selskbets tilslutning til ftlen. Stk.. Aftlen gælder for nmodninger om overførsel, der modtges i det fgivende selskb fr og med. december 0. Stk. 3. Den tidligere indgåede ftle f. jnur 00 om overførsel f pensionsordninger mellem selskber i forbindelse med forsikredes overgng til nden nsættelse (obligtoriske og frivillige ordninger) Jobskifteftlen ophæves pr.. december 0. 7.. Udvidet ftle med bortseelse fr 4 måneder frist Med Lærernes Pension, AP Pension er jobskifteftlen udvidet med Aftlens 3, stk. udvides, således t nmodning om overførsel fr rbejdstgere senere end 4 måneder efter frtrædelsen imødekommes. Det modtgende selskb kn gøre modtgelsen betinget f fgivelse f tilfredsstillende helbdresoplysninger. Med Pensionskssen for Nærings- og Nydelsesmiddelområdet og Pensionskssen for Håndværk og Industri er der indgået følgende overførselsftle: I den i forsikringsbrnchen ftlte overførselsftle ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger) er der fstst en frist på 4 måneder efter jobskifte indenfor hvilken nmodning om overførsel skl være sket. Side 98 f 6

Der er ligeledes fstst en frist på måneder, indenfor hvilken nmodning skl ske, såfremt jobskifte sker til en virksomhed uden pensionsordning, hvor der efterfølgende etbleres en pensionsordning. Mellem ovennævnte selskber er der indgået ftle om t se bort fr fr disse frister, således t overførsel f pensionsdepoter sker på smme vilkår i tilfælde, hvor nmodning om overførsel ligger mere end 4 måneder og måneder efter jobskifte, såfremt overførselsftlens øvrige betingelser er opfyldt. Det modtgende selskb tger ikke gebyr for t modtge pensionsdepoter i henhold til nærværende ftle 3 Aftlen kn f begge prter opsiges med måneds vrsel. 7.. Orgnistionskift Med B & A Pension, B & T Pension. HTS Pension og PKS Pension er indgået følgende overførselsftle: I II III IV Den brncheftlte overførselsftle ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger) finder nvendelse ved ændrede overenskomstforhold hos smme rbejdsgiver, som medfører omfttelse f en ny kollektiv pensionsordning. Ovennævnte overførsel finder sted under forudsætning f: ) t summen f depoterne for den smlede gruppe f lønmodtgere, der skifter overensskomst, ikke overstiger et beløb svrende til % f de senest opgjorte livsforsikrings- /pensionshensættelser i det fgivende selskb b) t summen f depoterne for den smlede gruppe f lønmodtgere, der skifter overenskomst, ikke overstiger det mindste f b: % f livsforsikrings-/pensionshensættelserne i det modtgne pensionsinstitut eller b: 0% f forskellen mellem bsiskpitl og solvensmrgen i dte modtgende pensionsinstitut for så vidt ngår B & A Pension, B & T Pension. HTS Pension og PKS Pension. som livsforsikring-/pensionshensættelser, bsiskpitl og solvensmrgenskrv nvendes i lle tilfælde beløbene, som er opgjort i seneste hlv- eller helårsregnskb. Det fgivende og modtgende pensionsinstitut kn nægte en overførsel f depoter efter nærværende ftle, såfremt specielle forhold, herunder kturmæssige forhold, gør sig gældende. Aftlen træder i krft, når lle prter hr underskrevet den, og hr virkning for overførsler, der begæres efter ftlens ikrfttræden. Hver f prterne kn til hver tid opsige ftlen skriftlig med øjeblikkelig vrsel. Opsigelsen får virkning for såvel llerede modtgne, men endnu ikke effektuerede, som fremtidige overførselsnmodninger. Med Industriens Pension er indgået ftle.. om selskberne imellem t foretge overførsel f reserver svrende til reglerne i 3-7 i vedlgte ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger). Overførsel vil finde sted i forbindelse med nsættelsesskift hos smme eller en nu ny rbejdsgiver. Aftlen finder nvendelse, hvis rbejdstgeren i forbindelse med et nsættelsesskift overgår fr en stilling omfttet f en obligtorisk pensionsordning i Industriens Pension til en obligtorisk ordbibg i PFA Pension og vive vers. Side 99 f 6

Obligtorisk pensionsoedning er defineret i vedlgte generelle overførselsftle, stk. 4. Overførsel mellem rbejdsmrkedspension i Industriens Pension og ordningen for medlemmer f Ledernes Hovedorgnistion sker efter de i denne ftle ngivne regler. Nærværende ftle kn fr begge prters side opsiges med et vrsel på 3 måneder. Reglerne i den vedlfgte generelle overførselsftle 8, stk., finder i den forbindelse nvendelse. Med Lærernes Pension er indgået følgende overførselsftle: I II Den brncheftlte overførselsftle ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger) finder nvendelse ved ændrede overneskomstforhold hos smme rbejdsgiver: ) hvis en lønmodtger i forbindelse med privtisering f en sttslig, mtskommunl eller kommunl virksomhed overgår til nsættelse under en nden overenskomst, som medfører omfttelse f en ny kollektiv og obligtorisk pensionsordning. b) hvis en lønmodtger i forbindelse med, t en en sttslig, mtskommunl eller kommunl virksomhed ændrer driftsform (f til drift som selskb), overgår til nsættelse under en nden overenskomst, som medfører omfttelse f en ny kollektiv og obligtorisk pensionsordning. c) hvis en lønmodtger i forbindelse med udlicitering f opgver i sttslig, mtskommunl eller kommunl regi overgår til nsættelse under en nden overenskomst, som medfører omfttelse f en ny kollektiv og obligtorisk pensionsordning. d) hvis en lønmdtger i forbindelse med, t virksomheden tilsluttes nden rbejdsgiverforening, overgår til nsættelse under en nden overenskomst, som medfører omfttelse f en ny kollektiv og obligtorisk pensionsordning. e) hvis en lønmodtger i forbindelse med indgåelse f ny overenskomst mellem de forhndlingsberettigerede fglige orgnistioner overgår til nsættelse under en nden overenskomst, som medfører omfttelse f en ny kollektiv og obligtorisk pensionsordning. Ovennævnte overførsel finder sted under forudsætning f: ) t summen f depoterne for den smlede gruppe f lønmodtgere, der skifter overensskomst, ikke overstiger et beløb svrende til % f de senest opgjorte livsforsikrings- /pensionshensættelser i det fgivende pensionsinstitut b) t summen f depoterne for den smlede gruppe f lønmodtgere, der skifter overenskomst, ikke overstiger minimum f b: % f livsforsikrings-/pensionshensættelserne i det modtgne pensionsinstitut eller b: 0% f forskellen mellem bsiskpitl og solvensmrgen i det modtgende pensionsinstitut Som livsforsikring-/pensionshensættelser, bsiskpitl og solvensmrgenskrv nvendes i lle tilfælde beløbene, som er opgjort i seneste hlv- eller helårsregnskb. III Forbehold: Det fgivende og modtgende pensionsinstitut kn nægte en overførsel f depoter efter nærværende ftle, såfremt specielle forhold gør sig gældende, særligt hvis kturmæssige forhold tler herfor. Aftlen træder i krft. mrts 00, og kn fr hver prts side skriftligt opsiges med 3 måneders vrsel til den. i en måned. 7..3 Overførsel til frivillig ftle Med AP Pension er ftlt: Side 00 f 6

Mellem nedennævnte selskber er der ftlt følgende udvidelser f den gældende ftle om overførsel til nden nsættelse: ) Aftlens, stk. 5 udvides til også t omftte tilfælde, hvor der ikke er indgået en generel ftle mellem rbejdsgiveren og selskbet, men en frivillig forsikring blot er etbleret vi rbejdsgiveren. Udvidelsen gælder lene det fgivende selskb. ) Aftlens 3, stk. udvides, således t nmodning om overførsel fr rbejdstgere senere end 4 måneder efter frtrædelsen imødekommes. Det modtgende selskb kn gøre overførsel betinget f fgivelse f tilfredsstillende helbredsoplysninger. Nærværende tillæg kn fr hver prts side skriftlig opsiges med 3 måneders vrsel til den. i en måned 7..4 Bnkoverførsel ved jobskifte Med Dnic Pension, Dnic Pension I og Dnic Pension II er indgået følgende overførselftle: I II III De brncheftlte overførselsftler ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger) og Aftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelser m.v. finder nvendelse således, t der kn ske omkostningsfri overførsel f den i en overenskomst integrerede bnkdel. Aftlen træder i krft, når lle prter hr underskrevet den, og hr virkning for overførsler, der begæres efter ftlens ikrfttræden. Hver f prterne kn til enhver tid opsige ftlen skriftlig med øjeblikkelig vrsel. Opsigelsen får virkning for fremtidige overførselsnmodniger. 7. Generelle overførselsregler Såfremt overførsel f en obligtorisk pensionsordning sker fr et selskb som ikke er tilsluttet jobskifteftlen, sker overførslen efter følgende regelsæt. Regelsættet gælder for dnske livsforsikringsselskber, generlgenturer for udenlndske forsikringsselskber, der driver livsforsikringsvirksomhed her i lndet, og pensionsksser omfttet f lov om forsikringsvirksomhed. Ved selskber forstås i det følgende livs- og pensionsforsikringsselskber, generlgenturer og tværgående pensionsksser. Ved pensionsordninger forstås pensionsforsikringer og pensionsksseordninger.. Overførselsreglerne finder nvendelse i forbindelse med individuel overgng til nden nsættelse (jobskifte) (overførselsreglerne gælder således ikke i forbindelse med fusion, fission og virksomhedsoverdrgelse m.v. Tiltrædelse f det nye nsættelsesforhold behøver ikke ske i umiddelbr forlængelse f det hidtidige nsættelsesforhold, men nmodning om overførsel skl ske inden den i fsnit 6 nførte frist på måneder), hvis pensionsordningen såvel i det fgivende som modtgende selskb opfylder følgende to betingelser:.. Pensionsordning med løbende udbetlinger, enten lmindelig ordning omfttet f pensionsbesktningslovens, nr. 4, litr -d, ordning med grnterede ydelser, som opfylder betingelserne i pensionsbesktningslovens 5 eller ordning, der er omfttet f overgngsreglerne i pensionsbesktningslovens 7. Side 0 f 6

.. Pensionsordningen er obligtorisk, dvs. ordningen er oprettet som led i et nsættelsesforhold, hvor en rbejdsgiver efter fststte kriterier skl pensionsforsikre sine medrbejdere i henhold til en ftle/kontrkt med et selskb eller i henhold til en overenskomst.. Et selskb hr pligt til t overtge en pensionsordning fr et ndet selskb, hvis smtlige nedennævnte betingelser i.-.3 er opfyldt:.. Arbejdstgeren nsættes på grund f jobskifte hos en rbejdsgiver, der stiller krv om, t en eventuel pensionsordning skl tegnes i et bestemt selskb i henhold til en bestående pensionsftle mellem rbejdsgiveren og det pågældende selskb eller i henhold til en overenskomst. Den overførte pensionsordning skl indgå som en del f pensionsordningen i det modtgende selskb... Det modtgende selskbs ordning fviger ikke væsentligt fr det fgivende selskbs ordning med hensyn til risiko, og helbredsoplysningerne, som rbejdstgeren hr fgivet til det modtgende selskb, ved overførslen er tilfredsstillende. Der skl ske fornyet helbredsbedømmelse, hvis den nye pensionsordning fviger væsentligt fr den gmle pensionsordning på et f de følgende to punkter:... Risikosummen forøges med mindst 5 pct. Er der vlgmuligheder i den nye pensionsordning, skl risikoforøgelsen vurderes i forhold til den mksimle dækning, der vil kunne opnås i den nye pensionsordning uden supplerende helbredsoplysninger. Der kn dog ikke stilles krv om mere omfttende helbredsoplysninger, end hvd der gælder for rbejdstgere uden tidligere pensionsordning, og som skl optges i den nye ordning.... Der stilles krv om mere omfttende helbredsoplysninger ved optgelse i den nye pensionsordning end ved optgelsen i den tidligere pensionsordning. Til dette formål inddeles helbredsoplysningerne i fire former: ) helbredsttest, ) helbredserklæring, 3) kortfttet erklæring og 4) ingen helbredsoplysninger. Helbredsttesten indeholder de mest omfttende helbredsoplysninger, herefter helbredserklæringen osv. En eventuel overstået krensperiode kn ikke sidestilles med fgivelse f helbredsoplysninger..3. Arbejdstgeren hr underskrevet en erklæring, der indeholder en ccept f overførslen f pensionsordningen. 3. Det påhviler det fgivende selskb t meddele det modtgende selskb lle nødvendige og ftlemæssige oplysninger om den pågældende pensionsordning, herunder tidligere fgivende helbredsoplysninger. 4. Det fgivende selskb er berettiget til inden overførsel t foretge et frdrg i nettoreserven på 850 kr., dog højst 70 promille f nettoreserven. Frdrget reguleres svrende til det i beregningsgrundlget (G8) fststte GEBYR. Det modtgende selskb kn ikke fstsætte noget gebyr. 5. Ved overførsel f en pensionsordning hr det fgivende selskb pligt til t overføre pensionsordningens nettoreserve beregnet på det tekniske grundlg, jf. 30, stk. i lov om forsikringsvirksomhed, smt den bonus der er knyttet til pensionsordningen med frdrg som nævnt ovenfor i fsnit 4 (trifordninger). Side 0 f 6

6. Det modtgende selskb hr pligt til t modtge nettoreserven beregnet på det tekniske grundlg, jf. 30, stk. i lov om forsikringsvirksomhed, smt den bonus der er knyttet til pensionsordningen med frdrg som nævnt ovenfor i fsnit 4 (trifordninger). Værdien f rbejdstgerens eventuelle frivillige bidrg til pensionsordningen er ikke omfttet f overførslen. For så vidt ngår ikke-trifordninger, er der pligt til t overføre en tilsvrende værdi (dvs. den til selskbets forpligtelse svrende nettopræmiereserve). 7. For t overførselsreglerne kn finde nvendelse, skl nmodning om overførsel være fremst over for det fgivende selskb senest måneder efter frtrædelsen. 8. Overførslen sker den. i måneden efter rbejdstgerens ccept f overførslen, dog tidligst på tidspunktet for rbejdstgerens optgelse i det modtgende selskb. Beløbet overføres kontnt på ovennævnte dto med en betlingsfrist på 4 dge. Risikoen i det fgivende selskb opretholdes indtil overførselsdgen, med mindre ndet er ftlt. Overførsel sker dog ikke, hvis rbejdstgeren inden overførselstidspunktet fgår ved døden, blive berettiget til invlidepension eller ldersbetinget pension. 9. Overførselsreglerne forhindrer ikke selskberne i med Finnstilsynets godkendelse t fststte mere liberle regler eller t indgå mere liberle ftler indbyrdes. 7.3 Virksomhedsomdnnelsesftlen PFA Pension hr tilsluttet sig virksomhedsomdnnelsesftlen Aftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelse m.v. Aftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelse m.v. Virksomhedsomdnnelsesftlen 7 Aftle f. december 0 Anvendelsesområde.. For selskber, der hr tilsluttet sig denne ftle, finder ftlen nvendelse på overførsel f pensionsmidler mellem obligtoriske pensionsordninger i forbindelse med en virksomhedsomdnnelse eller en virksomhedsoverdrgelse... Det er en forudsætning for ftlens nvendelse, t virksomhedsomdnnelsen eller virksomhedsoverdrgelsen ikke hr til hensigt t ændre virksomhedens pensionsordning. 7 Virksomhedsomdnnelsesftlen består desuden f bilg A og bilg til 3. Side 03 f 6

.3. Aftlen finder nvendelse ved virksomhedsomdnnelser og virksomhedsoverdrgelser, der er omfttet f lov om lønmodtgeres retsstilling ved virksomhedsoverdrgelse. Følgende situtioner betrgtes som virksomhedsomdnnelser/virksomhedsoverdrgelse:. To eller flere virksomheder smmensmeltes til en ny virksomhed. De smmensmeltede virksomheders ktiver og forpligtelser overdrges til den nye virksomhed. Det er en betingelse for, t denne ftle finder nvendelse, t en f de smmensmeltede virksomheders pensionsordning nvendes.. To eller flere virksomheder smmensmeltes. De ophørende virksomheders ktiver og forpligtelser overdrges til en fortsættende virksomhed. Det er en betingelse for, t denne ftle finder nvendelse, t en f de smmensmeltede virksomheders pensionsordning nvendes. 3. En bestående virksomhed spltes. Ved spltningen overdrges visse ktiver og forpligtelser fr en bestående til en bestående og en eller flere nystiftede virksomheder. Det er en betingelse for, t denne ftle finder nvendelse, t den eller de nystiftede virksomheder er tvunget til t nvende en bestemt pensionsordning såfremt det følger f en gældende kollektiv lønoverenskomst på området. 4. En bestående virksomhed spltes. Ved spltningen overdrges ktiver og forpligtelser til to eller flere nystiftede virksomheder. Det er en betingelse for, t denne ftle finder nvendelse, t de nystiftede virksomheder er tvunget til t nvende en bestemt pensionsordning såfremt det følger f en gældende kollektiv lønoverenskomst på området. Aftlen finder ikke nvendelse dersom de nystiftede virksomheder frit kn vælge nyt pensionsselskb. 5. Der sker et helt eller delvist slg f en virksomhed til en nden virksomhed og de berørte medrbejdere skl optges i den eksisterende pensionsordning i den nye virksomhed. 6. Når en offentlig virksomhed eller dele herf privtiseres eller udliciteres, og de berørte medrbejdere som følge herf skifter rbejdsgiver og såfremt det følger f en gældende kollektiv lønoverenskomst på området eller f en virksomhedsoverenskomst, t de berørte medrbejdere skl optges i den eksisterende pensionsordning. 7. Når dele f en virksomhed, offentlig eller privt, outsources eller bortforpgtes og de berørte medrbejdere som følge herf skifter rbejdsgiver og dermed pensionsordning. Såfremt der i det nye nsættelsesforhold er en eksisterende pensionsordning, er det en betingelse for, t denne ftle finder nvendelse, t de outsourcede medrbejdere skl optges i denne ordning. 8. Når en koncern ændrer på medrbejdernes nsættelsesforhold, således t medrbejderne kollektivt overgår til nsættelse i en nden f koncernens virksomheder og medrbejderne dermed skl indtræde i den modtgende virksomheds eksisterende pensionsordning i henhold til gældende kollektiv lønoverenskomst på området eller i henhold til en virksomhedsoverenskomst. Afgrænsning f nvendelsesområde.. Omdnnelse til nden selskbsform betrgtes ikke som virksomhedsomdnnelse i reltion til denne ftle. Side 04 f 6

.. Aftlen finder ikke nvendelse ved overdrgelse f ktier og nprter i ktie- eller nprtsselskber. Definitioner 3.. Selskb Ved selskber forstås i denne ftle livs- og pensionsforsikringsselskber, tværgående pensionsksser og firmpensionsksser. 3.. Virksomhed Ved virksomhed forstås i denne ftle den juridiske enhed, hvor forsikrede er nst. 3.3. Virksomhedsomdnnelse og virksomhedsoverdrgelse Virksomhedsomdnnelse og -overdrgelse er defineret under pkt..3. 3.4. Obligtorisk pensionsordning Ved en obligtorisk pensionsordning forstås i denne ftle, en ordning, hvor en rbejdsgiver efter fststte kriterier skl pensionsforsikre sine medrbejdere eller bestemte grupper f medrbejdere i henhold til en lønoverenskomst eller en ftle med et pensionsselskb. Både den fgivende og den modtgende pensionsordning betrgtes som obligtorisk i ovenstående forstnd, selvom der er grupper f medrbejdere, der i forbindelse med overdrgelsen eller omdnnelsen gives mulighed for på individuel bsis t træffe vlg om, hvilken f de involverede pensionsordninger de ønsker t være medlem f for fremtidige bidrg. Medrbejdere, der i overensstemmelse hermed hr vlgt t lde deres fremtidige pensionsbidrg indgå på en nden f de involverede pensionsordninger end den oprindelige, er også omfttet f ftlens overførselsmuligheder. 3.5. Forsikrede Ved forsikrede forstås i denne ftle ejeren f en pensionsordning. 3.6. Pensionsmidler Ved pensionsmidler forstås i denne ftle det beløb, som overføres fr det fgivende til det modtgende pensionsselskb. 3.7. Opgørelsesdto og overførselsdto Ved opgørelsesdto forstås i denne ftle den dto, pr. hvilken pensionsordningen opgøres. Ved overførselsdto forstås den dto, hvor pensionsmidlerne overføres. Side 05 f 6

Betingelser for overførsler 4.. Et fgivende og et modtgende selskb hr pligt til - efter skriftlig nmodning fr forsikrede - t overføre pensionsmidler til henholdsvis modtge pensionsmidler fr ndre selskber efter reglerne i denne ftle. 4.. Hvis den smlede sum f de pensionsmidler, der potentielt kn overføres, højst udgør pct. f såvel det enkelte fgivende som det modtgende selskbs livsforsikringshensættelser, sker overførslen i henhold til pkt.. 4.3. Hvis den smlede sum f de pensionsmidler, der potentielt kn overføres, udgør mellem og 5 pct. f et f selskbernes livsforsikringshensættelse, sker overførslen også med udgngspunkt i pkt.. Dog gives det selskb, hvor den potentielle overførsel udgør mellem og 5 pct., mulighed for t fstsætte særlige overførselsvilkår. Det er en forudsætning, t det kn godtgøres over for det ndet berørte selskbs nsvrshvende ktur, t nvendelsen f pkt. i det konkrete tilfælde vil føre til urimelig behndling f de berørte forsikringsbestnde. Overførselsvilkår, der er fstst efter denne bestemmelse og som frviger pkt., kn f det ndet involverede selskb bringes op over for Finnstilsynet. 4.4. Udgør den smlede sum f pensionsmidler, der potentielt kn overføres, mindst 5 pct. f et f selskbernes livsforsikringshensættelser, sker overførslen efter denne ftle. Såvel det eller de fgivende selskber som det modtgende selskb hr dog mulighed for t fstsætte visse værn. Det fgivende selskbs mulighed for t fstsætte visse værn er beskrevet i pkt. 4.5. Det modtgende selskbs mulighed for t fstsætte visse værn er beskrevet i pkt. 4.6. Også i forhold til muligheden for t indhente helbredsoplysninger gør særlige regler sig gældende for denne størrelse overførsler, se pkt. 7.6. 4.5. Et fgivende selskb kn gøre frdrg i værdien f de overførte ordninger i det omfng merværdier svrende til den overførte bestnd er mindre end de umortiserede erhvervelsesomkostninger eller eksempelvis som følge f et kurs- og/eller risikoværn, jf. pkt. 4.4. 4.6. Det modtgende selskb kn eksempelvis opkræve bidrg til solvensdækning eventuelt kombineret med oprettelse f medlemskonti og/eller særlige bonushensættelser, jf. pkt. 4.4. og regler for tildeling f udbetlings- eller udløbsbonus. Desuden kn der eksempelvis oprettes en særlig bonusgruppe for den overførte bestnd, ligesom risikoværn kn være nødvendigt. Side 06 f 6

Krenstidsbestemmelser 5. Et modtgende selskb, der nvender krenstidsbestemmelser, hr pligt til t medregne den seneste periode, hvor forsikrede i det fgivende selskb hr været fuldt erhvervsdygtig med ufbrudt bidrgsbetling ved opgørelse f, om krenstid er udstået, efter det modtgende selskbs lmindelige regler om udståelse f krens. 6. Det er en forudsætning for selskbernes pligt til t overføre pensionsmidlerne, t der skl betles pensionsbidrg for den enkelte forsikrede i det modtgende selskb. Aftlen omftter ikke overførsel f pensionsmidler, hvis den forsikrede inden overførselsdtoen fgår ved døden eller hr nmeldt en forsikringsbegivenhed. Helbredsvurdering 7.. Det modtgende selskb er forpligtet til t modtge de fremtidige bidrgsbetlinger og de tilhørende opsprede pensionsmidler uden helbredsvurdering, såfremt risikodækning i det modtgende selskb ikke fviger væsentlig fr risikodækningen i det fgivende selskb, jf. pkt. 7.3. Bestemmelsen regulerer også det modtgende selskbs dgng til t indhente nye helbredsoplysninger, hvor forsikrede llerede er ntget. 7.. Det fgivende selskb skl oplyse det modtgende selskb om risikoforløbet for den pensionsordning, som de forsikrede, hvis pensionsmidler potentielt kn overføres, er omfttet f. På bggrund f disse oplysninger skl det modtgende selskb vurdere, på hvilke fælles forsikringsvilkår selskbet vil tilbyde en pensionsordning til de personer, hvis pensionsmidler potentielt kn overføres, jf. dog pkt. 7.. 7.3. Hvis risikosummen 8 for den enkelte forsikredes pensionsordning forøges med mere end 5 pct., kn det modtgende selskb gøre forsikringsvilkårene for den pågældende forsikrede - herunder overførslen f reserver - fhængig f individuelle helbredsoplysninger. Er der vlgmuligheder i den nye ordning, skl risikoforøgelsen vurderes i reltion til den mksimle dækning, der vil kunne opnås i den nye ordning uden supplerende helbredsoplysninger. Der kn dog ikke stilles krv om mere omfttende helbredsoplysninger, end hvd der gælder for forsikrede uden en tidligere ordning, som skl optges i den nye ordning. 8 Beregning f risikosum, se bilg A til ftlen. Side 07 f 6

7.4. Såfremt det modtgende selskb i henhold til pkt. 7.3. gør forsikringsvilkårene fhængig f individuelle helbredsoplysninger, kn det eller de fgivende selskber fvise t overføre pensionsmidler efter pkt. for hele ordningen. Overførslen reguleres i så fld f de lmindelige regler for genkøb/overførsler i det eller de fgivende selskber. 7.5. Hvis risikosummen for den enkelte forsikredes pensionsordning forøges med mere end 5 pct., kn det modtgende selskb dog gøre forsikringsvilkårene for den del f risikoforøgelsen, der ligger ud over 5 pct., betinget f individuelle helbredsoplysninger, uden t det fgivende selskb under henvisning til pkt. 7.4. kn fvise t overføre pensionsmidlerne. 7.6. Særregel for store overførsler - min. 5 pct. f det modtgende selskbs livsforsikringshensættelser Hvis den smlede sum f de pensionsmidler, der potentielt kn overføres, udgør mindst 5 pct. f det modtgende selskbs livsforsikringshensættelser, finder bestemmelserne 7.. til 7.5 ikke nvendelse for det modtgende selskb. Indhenter det modtgende selskb i denne sitution helbredsoplysninger, kn det eller de fgivende selskber imidlertid nvende bestemmelsen i pkt. 7.4. 7.7. Antgelse på helbredsmæssigt dårligere vilkår Kn forsikrede ikke overføre sin pensionsordning til det modtgende selskb uden t blive ntget på helbredsmæssigt dårligere vilkår, er det fgivende selskb forpligtet til t videreføre pensionsordningen på individuelle vilkår, hvis forsikrede ønsker t opretholde sin pensionsordning der. 7.8. Bestemmelsen i pkt. 7.7. kn dog ikke tilsidesætte det fgivende selskbs forsikringsbetingelser eller ndre vilkår for pensionsordningen i det fgivende selskb. Procedure for overførslen 8.. Det påhviler det eller de fgivende selskber t meddele det modtgende selskb nødvendige tekniske og ftlemæssige oplysninger om den pågældende ordning. 8.. Det påhviler det modtgende selskb senest måned efter, t selskbet er blevet bekendt med, t en virksomhedsomdnnelse eller -overdrgelse hr fundet sted, og t selskbet er vlgt som det fortsættende selskb t fklre, hvorvidt nærværende ftle kn finde nvendelse i forbindelse med de berørte medrbejderes skift f rbejdsgiver og dermed pensionsordning og t rette henvendelse til det eller de fgivende selskber med nmodning om de nødvendige oplysninger. Side 08 f 6

8.3. Det påhviler det eller de fgivende selskber senest måned efter modtgelsen f den i pkt. 8.. nævnte henvendelse t meddele det modtgende selskb de nødvendige oplysninger smt i dilog med det modtgende selskb t fgøre, hvilken størrelse den potentielle overførsel hr og dermed, hvilket præcist regelsæt der er gældende for overførslen. 8.4. Det påhviler det modtgende selskb senest måned efter modtgelsen f de i pkt. 8.3. nævnte oplysninger t nmode de forsikrede om t fgive smtykke til udveksling f de nødvendige oplysninger. Forsikrede nmodes om t returnere smtykket senest måned efter modtgelsen. 8.5. Det påhviler det modtgende selskb senest måned efter modtgelsen f smtykket t indhente de nødvendige oplysninger vedrørende den enkelte forsikredes pensionsordning fr det eller de fgivende selskber. 8.6. Det påhviler det eller de fgivende selskber senest måneder efter modtgelsen f de i pkt. 8.5. nævnte oplysninger t returnere besvrelsen f disse oplysninger. 8.7. Det påhviler det modtgende selskb senest måneder efter modtgelsen f de i pkt. 8.6. nævnte oplysninger t meddele de forsikrede på egne og det eller de fgivende selskbers vegne, om og i givet fld på hvilke vilkår overførslen kn finde sted. 8.8. Forsikrede opfordres til t fremsætte sin nmodning om overførsel f pensionsmidler over for det modtgende selskb senest måned efter forsikrede, hr modtget de i pkt. 8.7. nævnte tilbud. Forsikrede orienteres om konsekvensen f pssivitet. 8.9. Ønsker forsikrede t overføre pensionsmidlerne, påhviler det det modtgende selskb hurtigst muligt t meddele det til det eller de fgivende selskber. Meddelelsen må tidligst fremsendes på det tidspunkt, hvor forsikrede er optget i pensionsordningen i det modtgende pensionsselskb. Opgørelse f pensionsordningen og overførsel f pensionsmidlerne 9.. Det fgivende selskb skl opgøre pensionsordningen og overføre pensionsmidlerne hurtigst muligt efter, t selskbet hr modtget forsikredes nmodning om overførsel. Side 09 f 6

9.. Det fgivende selskb skl overføre pensionsmidlerne til det modtgende selskb umiddelbrt efter, t pensionsordningen er opgjort. Overførslen skl dog være foretget llersenest 5 bnkdge efter opgørelsesdtoen. Overtrædes fristen som nævnt i. punktum, skl der foretges en ny opgørelse f pensionsordningen. 9.3. Unset pkt. 9.. skl pensionsmidlerne overføres llersenest inden for løbende måned smt én måned efter det tidspunkt, hvor det fgivende selskb hr modtget forsikredes nmodning om overførsel. 0.. I forbindelse med overførslen skl lle relevnte oplysninger fgives. 0.. Ved for sen overførsel f pensionsmidler, jf. pkt. 9.3., skl der tillægges morrente. Det fgivende selskb er dog lene forpligtet til t tillægge morrente, såfremt renten udgør 00 kr. eller mere. Rentestsen fstsættes efter reglerne i renteloven 9. Ligger overførselsdtoen uden for den i pkt. 9.3., nævnte tidsfrist plus 5 bnkdge, beregnes morrente med virkning fr udløb f fristen i pkt. 9.3. til og med overførselsdtoen. 0.3. Morrente efter pkt. 0. skl som udgngspunkt tilskrives den forsikredes pensionsordning, jf. dog. punktum. Hr det modtgende selskb forrentet de overførte pensionsmidler fr et tidspunkt før overførselsdtoen, er det modtgende selskb berettiget til helt eller delvist t oppebære morrenten som kompenstion for renteudgiften. Giver det modtgende selskb tidligst forrentning fr overførselsdgen, skl forsikredes pensionsordning ltid hve tilført morrenten. Pensionsmidlerne, der overføres.. Ved overførsel f pensionsmidler efter denne ftle hr det eller de fgivende selskber pligt til som minimum t overdrge værdien f den pågældende ordning 0, dog mindst den pågældende ordnings genkøbsværdi og mksimlt ordningens retrospektive hensættelse med tillæg f forsikredes eventuelle ndel f selskbets særlige bonushensættelser. 9 Jf. 5 i lovbekendtgørelse nr. 743 f 4. september 00 om renter ved forsinket betling m.v. 0 Værdien f den pågældende ordning kn opgøres som værdien f den retrospektive hensættelse jf. regnskbsbekendtgørelsens bilg, nr. 58 eller på bggrund f en gennemsnitligt fstlgt opgørelse f værdien f den retrospektive hensættelse. Opgørelsen skl være i overensstemmelse med det enkelte selskbs nmeldte regler herom. Side 0 f 6

.. Ved overførsel f pensionsmidler fr en mrkedsrente-ordning hr det fgivende selskb pligt til t overdrge relistionsværdien frtrukket hndelsomkostninger med tillæg f forsikredes eventuelle ndel f selskbets særlige bonushensættelser..3. De overførte pensionsmidler, jf. pkt... og.., indgår fuldt ud som retrospektiv hensættelse eller opspringsværdi i det modtgende selskb jf. dog pkt..4. Dog kn der i modtgne midler vedrørende en mrkedsrente-ordning frtrækkes de hndelsomkostninger, der knytter sig til etbleringen f ordningen i det modtgende selskb..4. Anvender det modtgende selskb særlige bonushensættelser, er selskbet unset pkt..3.,. punktum, berettiget til t nvende en del f de overførte pensionsmidler som indskud på særlige bonushensættelser efter regler nmeldt til Finnstilsynet i medfør f FIL 0, stk., nr. 7..5. Sker der overførsel f pensionsmidler mellem grønlndske og dnske selskber, og skl der frtrækkes sttsfgift f beløbet, er det hensættelsen eller opspringsværdien efter frdrg f sttsfgift, som indgår i det modtgende selskb..6. Ved overførsel f pensionsmidler fr et kollektivt grundlg til et individuelt grundlg kn beregning f den overførte hensættelse ske nlogt med reglerne i pkt. 8.3.5. i koncessionen G 8 (særregel vedrørende beregning f tilbgekøbsværdi f kollektiv ægtefællepension og kollektiv livsforsikring for ugifte)..7. Ved overførsel f pensionsmidler er værdien f den forsikredes eventuelle frivillige bidrg og videreførelse f bidrg, såvel eget- som rbejdsgiverbidrg eller dele herf, omfttet f ftlen, medmindre ndet ftles..8. Unset pkt..-.7, er det fgivende selskb berettiget til t opkræve et ekspeditionsgebyr... Risikoen i det eller de fgivende selskber opretholdes uændret efter det eller de fgivende selskbers lmindelige regler indtil overførselsdtoen, med mindre ndet er ftlt. De rene omkostninger ved hndel med værdippirer. Jf. note 5. Side f 6

.. Det modtgende selskb skl hurtigst muligt og senest pr. den. i måneden efter overførselsdtoen registrere de overførte pensionsmidler, eventuelt reduceret i overensstemmelse med Virksomhedsftlens regler herom, på forsikredes pensionsordning i det modtgende selskb. Unset bestemmelsen i. punktum hr det modtgende selskb dog ltid indtil 5 rbejdsdge til gennemførelse f den fornødne registrering..3. Bestemmelsen i pkt...,. punktum, kn dog ikke tilsidesætte det modtgende selskbs forsikringsbetingelser eller ndre vilkår for pensionsordningen i det modtgende selskb..4. Bliver den forsikrede berettiget til ydelser efter pensionsordningen i det modtgende selskb efter, t selskbet hr modtget pensionsmidlerne fr det fgivende selskb, men inden t selskbet hr registreret disse på forsikredes pensionsordning, hæfter selskbet som om, t de overførte pensionsmidler vr registreret på berettigelsestidspunktet. Andre ftler 3.. Aftlen forhindrer ikke, t selskberne kn fstsætte mere liberle regler eller indgå mere liberle ftler indbyrdes. Tilslutning til ftlen 4. Det enkelte selskbs tilslutning til ftlen meddeles det pågældende selskbs brncheorgnistion. Brncheorgnistionen orientering smtidig medlemsselskberne om tilslutningen. Opsigelse f ftlen 5.. Et selskb kn opsige ftlen med 3 måneders vrsel. Kortere vrsel kn f det enkelte selskb opnås efter forelæggelse for Finnstilsynet. 5.. I tilfælde f t det modtgende selskb hr opsgt ftlen, behndles nmodninger om overførsel fr den forsikrede, som er modtget i det modtgende selskb inden opsigelsesvrslets udløb, efter reglerne i denne ftle. Anmodninger som modtget efter dette tidspunkt, er ikke omfttet f ftlen. Side f 6

5.3. I tilfælde f t det fgivende selskb hr opsgt ftlen, behndles nmodninger om overførsel fr den forsikrede, som er modtget i det fgivende selskb inden opsigelsesvrslets udløb, efter reglerne i denne ftle. Anmodninger som modtget efter dette tidspunkt, er ikke omfttet f ftlen. 5.4. Opsigelse f tilslutning til ftlen meddeles det pågældende selskbs brncheorgnistion. Brncheorgnistionen orienterer smtidig medlemsselskberne om opsigelsen. 5.5. Efter forelæggelse for Finnstilsynet kn pligter efter denne ftle bortflde, f.eks. som følge f mnglende ligevægt mellem overførsler fr og til selskbet. Dette skl i givet fld meddeles det pågældende selskbs brncheorgnistion smt ndre selskber, der måtte være involveret i påbegyndte overførsler, der berøres herf. Ikrfttræden og revision 6.. Aftlen træder i krft den. december 0 for selskber, der inden denne dto hr tilsluttet sig ftlen. For selskber, der senere tilslutter sig ftlen, træder den i krft på den dto, hvor selskbets brncheorgnistion modtger meddelelse om selskbets tilslutning til ftlen. 6.. Aftlen gælder ikke virksomhedsomdnnelser og -overdrgelser, der hr fundet sted før den. december 0. 6.3. Den tidligere indgåede Aftle om pensionsoverførsel f pensionsmidler ved virksomhedsomdnnelser m.v. (Virksomhedsomdnnelsesftlen) f. jnur 00 ophæves pr.. december 0. Dog finder ftlen fortst nvendelse på virksomhedsomdnnelser og - overdrgelser, der hr fundet sted før den. december 0. 7.3. Bnkoverførsel ved virksomhedsoverdrgelse Med Dnic Pension, Dnic Pension I og Dnic Pension II er indgået følgende overførselftle: I II III De brncheftlte overførselsftler ftle om overførsel mellem selskber i forbindelse med en rbejdstgers overgng til nden nsættelse (obligtotisk og frivillige ordninger) og Aftle om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdnnelser m.v. finder nvendelse således, t der kn ske omkostningsfri overførsel f den i en overenskomst integrerede bnkdel. Aftlen træder i krft, når lle prter hr underskrevet den, og hr virkning for overførsler, der begæres efter ftlens ikrfttræden. Hver f prterne kn til enhver tid opsige ftlen skriftlig med øjeblikkelig vrsel. Opsigelsen får virkning for fremtidige overførselsnmodniger. Side 3 f 6

8 Diverse produkter i PFA Pension med særlige nmeldelser 8. Stndrd Liv 8.. Produktbeskrivelse Stndrd-Liv er en selvstændig ophørende livsforsikring uden ret til bonus, som tegnes uden ret til præmiefritgelse, uden tilbgekøbsret og med en vrighed på mksimlt 0 år. 8.. Mtemtisk beskrivelse 8... Risikoelementer Mænd: T0 5,50 + 0,046 * - 0 = 0,00040 + 0 T 5,480 + 0,043 * - 0 = 0,00040 + 0 T 5,566 + 0,043 * - 0 = 0,0050 + 0 T3 5,65 + 0,043 * - 0 = 0,0080 + 0 T4 5,738 + 0,043 * - 0 = 0,0040 + 0 T5 5,84 + 0,043 * - 0 = 0,00360 + 0 T6 5,90 + 0,043 * - 0 = 0,00600 + 0 T7 5,996 + 0,043 * - 0 = 0,0080 + 0 T8 5,08 + 0,043 * - 0 = 0,0040 + 0 kvinder: Nytegninger indtil og med 0. december 0: T0 5,00 + 0,046 * - 0 = 0,0000 + 0 T 5,350 + 0,043 * - 0 = 0,0000 + 0 T 5,436 + 0,043 * - 0 = 0,00075 + 0 T3 5,5 + 0,043 * - 0 = 0,00090 + 0 T4 5,608 + 0,043 * - 0 = 0,000 + 0 T5 5,694 + 0,043 * - 0 = 0,0080 + 0 T6 5,780 + 0,043 * - 0 = 0,00300 + 0 T7 5,866 + 0,043 * - 0 = 0,00540 + 0 T8 5,95 + 0,043 * - 0 = 0,000 + 0 Nytegninger fr og med. december 0: T0 5,50 + 0,046 * - 0 = 0,00040 + 0 T 5,480 + 0,043 * - 0 = 0,00040 + 0 T 5,566 + 0,043 * - 0 = 0,0050 + 0 T3 5,65 + 0,043 * - 0 = 0,0080 + 0 T4 5,738 + 0,043 * - 0 = 0,0040 + 0 T5 5,84 + 0,043 * - 0 = 0,00360 + 0 T6 5,90 + 0,043 * - 0 = 0,00600 + 0 T7 5,996 + 0,043 * - 0 = 0,0080 + 0 Side 4 f 6

5,08 + 0,043 * - 0 T8 = 0,0040 + 0 Tvle T0 benyttes, når helbredsoplysningerne ikke indeholder oplysninger om forøgelse f dødsrisikoen. Tvle T benyttes, når der fgives oplysninger om t den forsikrede er ryger. Den forsikredes skl i helbredserklæringen ltid besvre, om hn / hun er ryger. Hvis det ud fr de fgivne helbredsoplysninger vurderes, t mn kun ryger lejlighedsvis ved sjældne selskbelige smmenkomster, vil mn blive klssificeret som ikke ryger. Tvlerne T til T8 benyttes helt på smme måde som tvlerne D til D8 i G8-koncessionen. Tvlerne T til T8 er konstrureret efter smme principper, som tvlerne D til D8 er konstrueret udfr D0 i G8 koncessionen. Tvlerne T til T8 indeholder således smme forholdsmæssige sikkerhed som T0 og T. 8... Rente Grundlgsrenten ved nytegning udgør fr. pril 004 og indtil 0. december 0 3,5 %. Grundlgsrenten ved nytegning udgør fr. december 0 og indtil videre,0 %.. 8...3 Bruttogrundlg Den månedlige rtepræmie P beregnes ved: hvor P = / ( * 0,9) + STK PI er kontinuert nettopræmie STK er månedligt styktillæg som indtil videre fstsættes til 44 kr. Præmien indeholder således et omkostningsbidrg på 8% og et styktillæg. Der omregnes mellem rtepræmie med forskellig forfld ved hjælp f nnuiteter over år beregnet med grundlgsrente. Herf fås nedenstående omregningsfktorer. Styktillæg omregnes med smme omregningsfktorer. fr / til /-årlig /-årlig /4-årlig /-årlig,000000,07753 0,5443 0,79 0,090580 /-årlig 0,98373,000000 0,50475 0,5860 0,08409 /-årlig,847599,99048,000000 0,5038 0,67355 /4-årlig 3,686074 3,970467,99506,000000 0,333884 /-årlig,040000,8977 5,9753,995056,000000 8...4 Bonus Der ydes ikke bonus og under fremregning benyttes derfor tegningsgrundlget til beregning f rente, risiko og omkostninger. Efter hver fremregning konteres forskelle mellem den fremregnede reserve og den prospektive bestemte reserve i et konteringsfelt, hvorefter den fremregnede reserve sættes lig med den prospektive bestemte reserve. Side 5 f 6

8...5 Genkøb Forsikringen tegnes uden ret til tilbgekøb. 8...6 Helbredsoplysninger Se kpitl 5. 8. Spr-op Konto 8... Produktbeskrivelse SPARop-Konto er en opspringspræget indskuds- og/eller præmiebetlt forsikring med en begrænset invliderisiko. Risikosummen ved invliditet udtrykker den reserveforøgelse ved invlidtet, der er nødvendig for t yde en tillægsforrentning med % p.. så længe forsikrede er invlid. Risikosummen er dog mindst præmiektivet for indtil 5 års præmie. Ved invlidtet udgøres reserven (skygge-depotet) f reserven før invliditet med tillæg f risikosummen. Ved død, tilbgekøb (se dog 6...6 for supplerende tilbgekøbebestemmelser) eller rektivering forflder dog lene reserven før invlidtet, reguleret så længe forsikrede er invlid med depotrente + %-point p.. gebyr (sol-depotet) Der udløses ingen ydelse ved lvere invliditetsgrder end /3 invlidtet. Udløbslderen og ophørslderen for tillægsforrentningen er 67 år. 8... Teknisk beskrivelse Mulige ydelser: E(5), T(5), ER(75), TR(65), OLO(6) Der defineres fktoren b: (67 beregningslder) / 88 for tegningslder < 45 år 0,5 * (67 beregningslder) / (67 tegningslder) for tegningslder 45 år. Således t der i ktiv tilstnd hves: Pssiv = reserve * ( + b) Forskellen mellem pssiv og reserve opnås ved hjælp f skygge-præmie (Skygge- er den tekniske præmie jf. 3 i bonusregultivet jf. 3..): pssiv = t V + skygge- * :n Skygge- er dog mindst nettopræmien svrende til den fktiske præmie, og n er 5 for 55, 60 for 55 < 59, for 59 < 66 og 67 for 66 < 67. I såvel ktiv som invlid tilstnd er T + TR * n = sol-depot E * K (E) + ER * K (ER) + T * K (T) + TR * K (TR) + OLO * K (OLO) = pssiv idet fordelingen mellem ydelserne sker efter objektive kriterier. Side 6 f 6

Forøgelsen f soldepotet beregnes i ktiv tilstnd ved kontofremregning, i invlid tilstnd ved depotrente + %-point p.. med frdrg f gebyr. Risiko i ktiv tilstnd Dødsrisikoen er 0, d der er depotsikring d. v. s., t der på SPARop-Konto ved død udløses en smlet dødsudbetling på smme størrelse som depotet. Invliderisikoen er fstst som sol-depotet multipliceret med fktoren b, dog mindst det ovenfor bekrevne præmiektiv for den fktiske præmie. Hvis der indtræder invliditet for en forsikring, hvor tegningslder > 60 år, forøges policens reserve kun svrende til et b med tegningslder 60, dog mindst præmiektivet. Resten f risikosummen er en risikogevinst for PFA til imødegåelse f tb som følge f lempelig ntgelse, der i henseende til invliderisiko er særlig usikker for personer over 60 år. 8...3 Genkøb: Særlige regler for genkøb fremgår f fsnit 6...6. 8.3 Efterpension Ved overtgelse f eller fusioner med pensionsksser kn der tilknyttes efterpension til ægtefællepensioner f 3, 6 eller måneders vrighed. Er der tilknyttet efterpension, supplerer den ægtefællepensionen, således t den smlede udbetling i den pågældende periode efter forsikredes død svrer til lderspensionen. 8.4 U74-livrenter Kn ikke nytegnes. Er uden ret til bonus. Er omfttet f nedenstående bonusregultiv: Overførsel til G8 pr. /-983 Bonusregultiv f 984 for livrenter uden ret til bonus Alle policer tegnet uden ret til bonus oevrføres pr.. jnur 983 til beregningsgrundlget G8. Opgørelse f præmiereseverne efter /-983 Præmiereserverne opgøres løbende. I Opgørelsen medregnes forrentning f den til enhver tid opgjorte præmiereserve under hensyn til de særlige regler i lov om relrentefgift. Der tges hensyn til de forventede sndsynligheder for død og de fktiske livrentebetlinger. Der nvendes tilsvrende regler og stser, som ved opgørelsen f forsikringsopspringen for bonusberettigede forsikringer. For ktuelle livrenter gælder der særlige regler i perioden. jnur 983. jnur 985. 3 Ekstrordinær bonustildeling pr. / 984 Side 7 f 6

For lle livrenter uden ret til bonus, der ikke vr ktuelle 3/-98, foretges pr.. jnur 984 en ekstrordinær bonustildeling, således t lle livrenteydelser herefter svrer til de kontrktmæssige livrenteydelser, der vr gældende før fordelingen f formuefgiften pr. 3/-98. For livrenter uden ret til bonus, der llerede vr ktuelle pr. 3/-98, ydes der en ekstrordinær bonusopskrivning pr. /7 984 på,5%. 4 Anvendelse f præmiereserverne Livrenterne er fortst uden ret til bonus. Præmiereserverne nvendes til sikring f de i henhold til 3 fststte livrenteydelser. Når disse livrenteydelser fuldt ud er sikret efter principper fstst f PFA s bestyrelse, kn PFA med forsikringstilsynets godkendelse foretge yderligere bonustildelinger efter nærmere fststte regler i overensstemmelse med de opgjorte præmiereserver. For ktuelle U74- og U66-livrenter nvendes b=9,0 ved bestemmelse f den friholdte reserve i henhold til formlen: Friholdt ydelse(3/-8) * (0,85 - (b-0)*(0-)/000) * pssiv(g8 0%), hvor er beregningsmæssig lder. 8.5 Plejesikring 8.5. Produktbeskrivelse Virkemåde Der udbetles en løbende ydelse, når der opstår et dækningsberettiget plejebehov. Der er 3 måneders krens for udbetling. Ved kut opstået plejebehov er der ingen krens. Fr en bestemt lder udbetles den løbende ydelse unset plejebehov. Forsikrede kn frit nvende de udbetlte beløb. Udover en månedlig ydelse omftter Plejesikring også en omfttende socilrådgivning. Plejebehov Ved plejebehov forstås det behov, der opstår, når en person ikke længere er i stnd til t klre sig selv i det dglige. Det kn skyldes sygdom, ulykke eller lder. Side 8 f 6

Der ses på følgende vurderingsområder: Punkt Vurderingsområder Personlig hygiejne t kunne vske sig selv Påklædning t kunne tge eget tøj og sko f og på 3 Mobilitet t kunne bevæge sig rundt i hjemmet (på én etge) 4 Md og drikke t kunne spise og drikke selv, smt forberede enkle måltider 5 Toiletbesøg t kunne komme på toilettet, når behovet opstår 6 Søvn t kunne komme i og ud f sengen ved egen hjælp Funktionsniveu Til vurdering f størrelsen f plejebehovet på de enkelte vurderingsområder ses på forsikredes funktionsniveu. Der inddeles i følgende funktionsniveuer: Niveu Forsikrede er den ktive prt, men Forsikrede hr vnskeligt ved selvstændigt t klre sig selv, men 3 Forsikrede er pg. fysiske eller psykiske forhold ikke i stnd til t klre sig selv, og Beskrivelse forsikrede kn hve behov for let støtte og vejledning med henblik på t bevre eller genvinde evnen til selvstændigt t klre sig selv et meget lille behov for støtte i reltion til enkelte f vurderingsområderne behov for kortvrig støtte og tilsyn, motivering, vejledning og undervisning for t kunne indfri sine personlige behov Forsikrede kn være lene i længere perioder Forsikrede forventes udelukkende t bruge hjemmehjælp forsikrede kn med hjælp deltge ktivt i vretgelsen f egne behov. hve et stort behov for motivtion, støtte eller hjælp indenfor et eller flere f vurderingsområderne hve behov for jævnligt tilsyn pg. forværring i den fysiske og psykiske tilstnd Forsikrede forventes t hve behov for hjælp både til prktiske opgver og pleje- og omsorgsmæssige ktiviteter forsikrede må få ndre til t gøre eller hndle for sig på et eller flere f vurderingsområderne hr behov for fuldstændig hjælp eller vejledning til t vretge egne behov Forsikrede forventes t hve behov for hjælp både til prktiske opgver og pleje- og omsorgsmæssige ktiviteter Side 9 f 6

Smlede funktionsniveu Det smlede funktionsniveu fstsættes efter nedenstående: Hvis funktionsniveuet er på ntl vurderingsområder er det smlede funktionsniveu lle over 75% -3 50%-75% 4 5%-50% 5-6 mindre end 5% - 50%-75% 3 3 5%-50% 4-6 mindre end 5% Visitering Funktionsniveuet fstsættes individuelt f selskbet ud fr en helhedsvurdering f forsikredes lder, fysiske og psykiske helbredstilstnd smt åndsevner. Udbetling Forsikringen kn oprettes som Plejesikring Stndrd eller Plejesikring Udvidet. Udbetling sker i følgende situtioner: Hvis det smlede funktionsniveu så udbetles er Plejesikring Stndrd Plejesikring Udvidet mindre end 5% / plejeydelse / plejeydelse mellem 5%-50% / plejeydelse /3 plejeydelse mellem 50%-75% ingen plejeydelse /3 plejeydelse mere end 75% ingen plejeydelse Ingen plejeydelse Ved lder 99 på Plejesikring Stndrd og lder 95 på Plejesikring Udvidet udbetles / plejeydelse unset funktionsniveu. På Plejesikring Stndrd udbetles kun / plejeydelse, hvis forsikrede bor på plejehjem. Der udbetles / plejeydelse på Plejesikring Udvidet, hvis forsikrede bor på plejehjem. Socilrådgivning Rådgivningsdelen omftter hjælp til: Punkt Beskrivelse Vurdering f behov for pleje Hvd kn mn få fr det offentlige? 3 Kontkt til det offentlige eller privte leverndører, smt smrbejdsprtnere Side 0 f 6

Leverndør og smrbejdsprtnere Forsikrede vil ved tilkendelse f ydelse blive informeret om vores smrbejdsprtnere, men kn frit vælge hvilket som helst cre-firm. (Og hvilket formål pengene skl benyttes til). Kvlitetskontrol I vlget f smrbejdsprtnere er der lgt stor vægt på kvlitet både med hensyn til indhold og omfnget f ydelserne (tid). Derudover er venlighed, overholdelse f ftler med videre også vægtet betydeligt. En gng årligt gennemfører PFA Pension en tilfredshedsundersøgelse blndt de forsikrede, som får cre-sevice fr en f vores smrbejdsprtnere. Hvem kn oprette Personer i ldersgruppen 8-75 år kn oprette Plejesikring. Udbetlingsstørrelse Udbetlingsstørrelsen på Plejesikring kn frit vælges indenfor følgende intervl: Minimum Mksimum Udbetlingsstørrelse Månedlig plejeydelse 0.000 kr. 40.000 kr. Præmiebetling Forsikringen kn oprettes mod præmie eller indskud. Der vil blive tilbudt frit præmieophør, dog senest ved lder 75 år. Præmien pristlsreguleres hvert år. jnur. Bonus Bonus nvendes til forhøjelse f ydelsen. Udløb Forsikringen dækker livsvrigt. Præmiefritgelse Hvis der udbetles plejeydelse, ydes der præmiefritgelse svrende til den procentdel f plejeydelsen der udbetles. Den øvrige del f forsikringen kn videreføres mod præmiebetling. Side f 6

Omskrivning/ændring Forsikringen kn til enhver tid omskrives til en livrente uden fgivelse f yderligere helbredsoplysninger. Genkøb Der tilbydes genkøb indtil lder 65. år. Der er en forudsætning, t der kn fgives tilfredsstillende helbredsoplysninger. Genkøb beregnes efter selskbets sædvnlige regler for genkøb f livrente-ydelser. Skttekode Skttemæssigt hr Plejesikring skttekode. Der er frdrg for indbetlingerne og der skl betles indkomstskt f en eventuel udbetling. 8.5. Helbredsvurdering Ved ntgelse og ændring nvendes helbredserklæring jf. kpitl 5. Viser helbredsoplysningerne, t forsikrede ikke i det væsentlige er rsk, nvendes PFA s normle ntgelsespolitik. Der er ikke tget stilling til eventuelle skærpelser endnu. Dette vil blive nmeldt senere. Der nvendes ikke klusuler. Personer over 60 år vil desuden forud for ntgelsen blive inviteret til smtle i PFA med en sundhedskonsulent, og kn blive fkrævet en helbredsttest. 8.5.3 Mtemtisk beskrivelse Forsikringsteknisk beregnes præmien på smme måde som konc. 45, men med ndre intensiteter. Intensiteten er ngivet ud fr de konstnter, der indgår i den sædvnlige Mkehm-funktion (+0**(b+c*lder - 0)). Disse er for model : =0,00004 b=3,5 c=0,058 model : =0,00003 b=3,6 c=0,058 Præmien er ikke grnteret og kn ændres med 3 måneders vrsel til en /. Grundlgsrenten udgør % med en opgørelsesrente på,8 %. Præmieomregningsfktorer fstsættes på bggrund f en rente på,5095 % efter smme teknik som i G8. Ydelserne kn ikke være fritstående, men tegnes med en udløbslder og i kombintion med en opst livrente f smme størrelse. Der nvendes smme dødelighed som i L99 indtil udgngen f 0 derefter som U0. Livrenten tegnes efter L99 % med en opgørelsesrente på,8 %. Side f 6

8.5.3. Omkostninger De tekniske omkostninger beregnes i henhold til 3.8..9, 3.8. og 3.8.5. 8.5.3.. ordens risiko/bonus. ordens risikoen er den smme som. ordens risikoen ligesom. ordens omkostninger er det smme om. ordens omkostninger. På præmiefri policer frtrækkes desuden et løbende gebyr efter lmindelige regler som for G8 bestnden. På livrenter tegnet smmen med plejeydelse er. ordensomkostninger og risiko ligeledes det smme som på. orden. Depotet forrentes med depotrenten i selskbet efter RAL/PAL. Bonus nvendes til opskrivning f policens ydelser. 8.5.3.3 Genkøb/ændring Forsikringen kn ændres til en lmindelig livrente, der etbleres i henhold til L99 %. Efter t forsikringen er ændret til en lmindelig livrente, kn den genkøbes i henhold til reglerne herfor. 8.6 (Udgået) 8.7 Ugrnterede invlideydelser Afsnittet beskriver invlideforsikring, der er tegnet som komplementære ydelser, under forsikringsklsse I, og som er ugrnteret. Omftter to invlidedækninger: En invliderente - med konc. nummer 47 En invlidesum - med konc. nummer 37 Invlideforsikringerne er mgen til de kendte G8 dækninger, konc.nr. 45 og 35, med flg. fvigelser: - Præmien er ugrnteret. - Krensen kn vriere fr måned til måneder. - Der kn være en særlig udbetlingsbestemmelse så den fulde ydelse udbetles ved hlv invliditet. Er denne særlige udbetlingsbestemmelse tilstede, er det endvidere muligt t tilknytte en udbetlingsbestemmelse så der nvendes opfyldning ved udbetling. Udbetling sker, hvis der er en indtjeningsnedsættelse på mindst 0 %. - Kriterier for tilkendelse kn udvides med fginvliditet De nye invlideforsikringer kn tegnes i obligtoriske pensionsordninger i henhold til overenskomst, og kn videreføres ved frtrædelse, dog ikke udvidelse med fginvliditet, som bortflder ved udtræden f pensionsordningen. På forsikringer med disse invlideforsikringer vil præmiefritgelsen træde i krft på smme vilkår. Side 3 f 6

Der henvises til fsnit 8.3 i teknisk grundlg for regler for PFA Plus. Betlingen vil vriere fr den kendte invlidepræmie med en justeringsfktor, som fhænger f den vlgte dækning, smt forsikredes beskæftigelse. Denne fktor er smmenst på flg. måde: Krens - f K : måned,75 3 måneder,00 6 måneder 0,90 måneder 0,85 For ndre krensperioder end ovenfor nført beregnes krensfktoren forholdsmæssigt ved lineær interpoltion imellem de to nærmeste fktorer. Det er kun muligt t ændre krensen for invliderenten og præmiefritgelsen. Erhvervsskærpelse *) - f E : 0=0,975-0,00 min(75,(ntl-5)) =,00 =,5 3=,75 TL=,00 4=,5 *) Følger PFA s normle freklsseinddeling. TL ngiver timelønnede uden nærmere erhvervsbetegnelse. Freklsse 0 omftter lle funktionærgrupper på mindst 5. Erhvervsskærpelsen beregnes en gng om året på bggrund f ntllet i ordningen den. oktober med virkning for det kommende klenderår. Udbetlingsprincip - f UP : For hel udbetling ved hlv invliditet opkræves et tillæg på 0%, dvs. fktoren er,0. For hel udbetling ved /3 invliditet og hlv udbetling ved hlv invliditet er denne fktor. For opfyldning opkræves et tillæg på 5 %. Opfyldning kn dog kun vælges hvis hel udbetling ved hlv invliditet smtidig er vlgt, dvs. fktoren,6. Det er kun muligt t ændre udbetlingsprincippet for invliderenten og præmiefritgelsen. Fginvliditet - f FI : Se fsnit 8.9 for nvendte fktorer for fginvliditet. Hvis invlideydelsen ikke er udvidet med fginvliditet, så nvendes en fktor på. Side 4 f 6

Den smlede fktor (+ f ) bliver hermed: (+ f ) 47 = f K (+ f ) 37 = f E f E f FI f UP f FI Ovenstående fktor nvendes direkte på det normle invlidepssiv og direkte i den normle ktivrente, jf. nedenstående: fktorer. fktorer. Pssiv(47) = (+ f ) 47 pssiv(45), hvor (+ f ) 47 er produktet f ovenstående Pssiv(37) = (+ f ) 37 pssiv(35), hvor (+ f ) 37 er produktet f ovenstående Aktiv = (+ f ) 47 ktiv f 47 livrente. Aktivet nvendes endvidere på de forsikringsformer, som produktet er tegnet i kombintion med og hvor der tges betling for præmiefritgelse. 8.7. Anvendelse Ydelserne tilbydes på lle grundlg, undtget er dog L99, jf. fsnit.6. For PFA Plus se fsnit 8.3. Ydelserne kn ikke være fritstående. 8.7.. ordens risiko. ordens risikoen fstsættes efter smme principper, som de til enhver tid gældende. ordens grundlg for U0 hhv. G8. Dette betyder, t der nvendes smme procent f. ordens intensiteten ved fstsættelse f. ordens intensiteten, og smme fktorer til fstsættelse f det reducerede S i, som på de respektive grundlg, jf. fsnit 3.5. og 3.5.5. De opkrævede. ordens præmier og de respektive skder, indgår på lige fod ved opgørelse f særlig risikooverskud. 8.8 CT-dækning For luftfrtspersonle, hvis nsættelsesforhold er betinget f gyldigt erhvervscertifikt fr Sttens Luftfrtsvæsen, gælder de nedenfor nførte vilkår og præmier for helbredsbetinget certifikttbsdækning Præmietriffen er forhøjet, ved nvendelse f på tvle I3 på det smlede produkt. Krvet til helbredsoplysninger er ltid helbredsttest suppleret med erklæring om evt. tidligere certifikttb. Der er krv om objektivt påviselig sygdom, krv om ktiv medvirken til omskoling smt nedsættelse f pensionsudbetlingen i forhold til den opnåelige indkomst. Side 5 f 6

Der vil gælde en gensidig opsigelsesfrist, ikke længere end 6 måneders vrsel til udgngen f et klenderår. Dette forhold vil overfor den enkelte forsikrede blive præciseret ved nvendelse f følgende tekstfsnit i policeudskriften: Ved forsikredes udtrædelse f pensionsordningen bortflder certifikttbsdækningen og erstttes f PFA Pensions lmindelige invlidepensionsdækning. Endvidere kn certifikttbsdækningen tilsvrende bortflde ved pensionsftlens opsigelse, eller præmien forhøjes, som ngivet i pensionsftlen.. 8.9 Fginvliditet For enkelte fggrupper kn dækningsomfnget på invlideydelserne udvides med dækning ved fginvliditet. Udbetlingsperioden for fginvliditeten kn være tidsbegrænset eller til ophør f dækningen ved invliditet. Hvis udbetlingsperioden er tidsbegrænset vil erhvervsevnenedsættelsen, efter udbetlingsperiodens fslutning, blive vurderet ud fr det generelle erhvervsevnetb. Fginvliditeten vil være beskrevet i policen og forsikringsbetingelser. Dækningsudvidelsen bortflder, hvis forsikrede ikke længere er omfttet f den pensionsftle der er nført i policen. 8.9. Grnterede invlideydelser Advokter, sttsutoriserede revisorer, Cnd. merc. Aud er, registrerede revisorer og tilsvrende invliditetsmæssigt smmenlignelige erhverv kn tilbydes fginvliditet. Udbetling ved fginvliditeten er ikke tidsbegrænset til disse erhvervsgrupper. Der tges pt. ikke en yderligere risikobetling for fginvliditeten. Det beskrives i policen, t udvidelsen f dækningsomfnget ved invliditet kn bortflde ved opsigelse f pensionsftlen eller præmie kn forhøjes, svrende til værdien f udvidelsen. 8.9. Ugrnterede invlideydelser Fginvliditeten vil for visse fggrupper resultere i et præmietillæg, som beregnes som en fktor, der multipliceres ind på pssiverne for de ugrnterede invlideydelser. Fktoren fhænger f den forøgede risiko ved fginvliditeten i forhold til det generelle erhvervsevnebegreb længden f udbetlingsperioden for fginvliditeten den generelle erhvervsprofil i det firm eller den orgnistion, som gruppen med fginvliditet eventuelt regnes smmen med Side 6 f 6

Fktoren f FI fstsættes for følgende erhverv som Erhverv Fktor f FI Udbetlingsperiode for fginvliditet Kommunlt nstte tndlæger,6 5 år, dog til forsikringens ophør, hvis Musiker,45 5 år forsikrede er fyldt 55 år ved fginvliditetens indtræden Søfrende eller fiskere, som hr sundhedsbevis i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 438 f 6. juni 005.,40 5 år Flyveledere med gyldigt certifikt,0 5 år Advokter, revisorer, cnd.merc.ud'er og tilsvrende,00 Fktoren f FI nvendes i henhold til fsnit 8.7. Regler for opsigelse og ændring f præmien følger de generelle regler for ugrnterede invlideydelser, som beskrevet i fsnit 8.7. 8.0 Solidriske dækninger 8.0. Identifiktion f solidriske grundformer I en police bestående f U0-grundformer vil solidriske grundformer kunne udskilles som grundformer uden udbetling ved opnået lder, d.v.s. hvor S +n = 0 ved konc...5., S +n = 0 ved konc...5., T +n, +n = 0 ved konc...6., T +n, +n = 0 ved konc...6. En gruppe kn etblere solidrisk dækning ufhængigt f, om der er etbleret pensionsordning i PFA Pension. For den solidriske del f policen skl særligt bestemmelsen i konc...5.4 og..6.4 begge steder. punktum, om ikke-negtiv nettopssiver og ydelser være opfyldt. Således kn negtiv dødsrisiko ikke forekomme ved den solidriske del f policen. Den ikke-solidriske del f policen vil isoleret set følge ækvivlensprincippet og det tekniske grundlg. Følgende vil dog gælde for policen i sin helhed: konc....3, minimum for risiko bestemmelse f omkostningstillæg, iht. det tekniske grundlg. Side 7 f 6

8.0. Præmieberegning før omfordeling For den solidriske del f policen er nettopræmien for hvert klenderår før omfordeling bestemt som (cf. fsnit..5., med..5..,..6. og..6. som nloge tilfælde): F * F * ( o t * ( + d ) * d * S d + o t * ( + i i ) * * S i ) hvor er hel fyldt lder primo året. o t er en såkldt erfringsbestemt triffktor jf. bilg efterfølgende fsnit 8.0.9. Der fstsættes særskilt o t for solidrisk ophørende livsforsikring uden bonusret på risiko som ktiv. d og i er tillæg for dækning tegnet mod erklæring om offentlig førtidspension. d = 0 og i = 0 fr. jnur 005. d i og er bestemt på S99. orden. For solidrisk ophørende livsforsikring uden bonusret er d i og bestemt som nført i nedenstående fsnit 8.0.7. S d i og S er bestemt i henhold til. orden på S99. S id d + = S + i beregningen f S i, således t dødsdækningen ved invliditet opretholdes. F er tillæg for dækning under orlov jf. efterfølgende fsnit 8.0.4. F er tillæg for betlingsfri dækning under henstnd jf. efterfølgende fsnit 8.0.5.. Det bemærkes, t reserven til enhver tid er 0. 8.0.3 Omfordeling f præmie For en gruppe f N policer, pr. foregående klenderårs.0, bestemmes for hver solidrisk dækning den smlede præmie P iht. punkt 8.0.. P omfordeles efter en fordelingsnøgle (F i ) i=,.,n, således t præmien for police nr. i efter omfordeling bliver (F i / F i ) * P Fordelingsnøglen kn være forskellig for de forskellige dækninger, og skl udtrykke en hensigtsmæssig omfordeling. Herved kn Fi for eksempel være den i te persons: gge, ofte den gge, præmien til hele policen er en fst %-sts f, eller dækningsstørrelse Ordninger, der tilbydes selvstændig erfringstriferingsgruppe iflg. fsnit 8.0.9 i teknisk grundlg, kn ftle med PFA Pension, t de solidriske præmier ikke genberegnes årligt, men fstholdes i en længere periode. Perioden kn mksimlt hve en længde på indeværende år plus 3 klenderår. Aftle om fstholdelse kn indgås for en periode eller som et generelt koncept for præmieberegning, så en periode ersttter den næste. 8.0.4 Retmæssig orlov Policer tilhørende personer under retmæssig orlov indgår ikke i præmieberegningen før omfordeling og i omfordelingen f præmien. Den smlede risikopræmie for disse policer opgøres for sig selv og opkræves i form f en smlet tillægsfktor til lle solidrisk beregnede præmier d. v. s. præmierne før omfordeling. Tillægsfktoren er fstst til, d.v.s., t præmietillægget pt. udgør 0%. Side 8 f 6

8.0.5 Frtrædelse Ved frtrædelse hr forsikrede ret til t opretholde en risikodækning svrende til den på frtrædelsestidspunktet gældende solidriske risikodækning. I perioden efter frtrædelsen, hvor den smlede risikodækning holdes uændret, er der de i 8.0.5. - 8.0.5.3 beskrevne muligheder for betling for risikodækningen. obligtorisk dækning er den uændrede dækning som er fstst i 3 i forsikringsbetingelsernes fsnit Betingelser vedrørende præmiebetlingen og evt. i overenskomsten indeholdende ftlen om solidrisk præmieberegning. frivillig dækning er den forlængelse f ovenstående obligtoriske dækning, som på individuelt niveu kn ftles mellem den forsikrede og PFA, såfremt depotet hr en tilstrækkelig størrelse. Vlget f betlingsform kn ikke ske på individ-niveu men lene for den solidriske ordning som helhed. Unset hvordn der betles for dækningen efter frtrædelse, så indgår de frtrådte policer ikke i præmiefornyelsen og de vil heller ikke være omfttet f eventuelle ændringer i ordningen. De nførte regler ophører, hvis forsikrede indgår ny ftle med PFA om pensionsordning herunder privt videreførsel f policen, som hvde tilknyttet solidrisk dækning. 8.0.5. Individuliseret betling Denne betlingsform kn ikke nvendes for invlidesum fr og med..03. Idet reserven på frtrædelsestidspunktet er 0, fstsættes den fremtidige præmie herefter v. hj. f ækvivlensprincippet uni98, U0 eller G8 fhængig f grundlg på den del f policen, der ikke er med solidrisk præmieberegning. Er der ikke nogen del uden solidrisk præmieberegning, nvendes U0. den grundlgsrente, som nvendes ved køb f yderligere dækninger for bonus p. t. %. Der beregnes gebyrer efter normle regler for frtrådte medrbejdere. Der er ikke særskilte krv til ordningen størrelse Kn tilbydes som obligtorisk og frivillig dækning. 8.0.5. Præmietillæg for de præmiebetlende Der bestemmes et frundet præmietillæg svrende til, t de frtrådte indgår med F i = 0 i ovenstående punkt 3 om omfordeling f præmie. Der frundes til nærmeste procent uden decimler. Fr..03 nvendes denne betlingsform ltid for invlidesum ufhængigt f det efterfølgende ntlskrv m. v. Indtil videre udgør præmietillægget i forrige fsnit 0 % for invlidesum. Der foretges ikke nogen særskilt omkostningsberegning for de frtrådte medrbejdere derimod betler de præmiebetlende det normle omkostningsfrdrg også f præmietillægget. Side 9 f 6

Der beregnes gebyrer efter normle regler for frtrådte medrbejder. Tilbydes kun til ordninger som omftter mindst 000 personer smt for invlidesum. Kn kun tilbydes som obligtorisk dækning smt for invlidesum. Denne betlingsform kn f PFA bringes til ophør med 3 måneders vrsel og ophører under lle omstændigheder ved opsigelse f ftlen om solidrisk præmiebetling. Herefter kn i givet fld lene ske frdrg f den individuelt beregnede risikopræmie. 8.0.5.3 Fortst betling f den solidrisk bestemte præmie Denne betlingsform kn ikke nvendes for invlidesum fr og med..03. Depotet reduceres hver måned med den solidrisk bestemte præmie, der vr gældende ved frtrædelsen. Der beregnes omkostninger f den solidriske præmie med smme sts som vr gældende ved frtrædelsen. Der beregnes gebyrer efter normle regler for frtrådte medrbejder. Der er ikke særskilte krv til ordningen størrelse Kn kun tilbydes som obligtorisk dækning. Denne betlingsform kn f PFA bringes til ophør med 3 måneders vrsel og ophører under lle omstændigheder ved opsigelse f ftlen om solidrisk præmiebetling. Herefter kn i givet fld lene ske frdrg f den individuelt beregnede risikopræmie. 8.0.6 Særlig risikooverskud Der vil kunne udbetles særlig risikooverskud med udgngspunkt i risikopræmier og skder summeret over både solidriske og ikke-solidriske policedele. Der optjenes ikke særlig risikooverskud for solidrisk ophørende livsforsikring uden bonusret. Der optjenes ikke særlig risikooverskud efter frtrædelse. 8.0.7 Beskrivelse f grundlg for ophørende livsforsikring uden ret til bonus og med solidrisk præmieberegning For den solidriske del f policen er nettopræmien for hvert klenderår før omfordeling bestemt som (cf. fsnit..5., med..5..,..6. og..6. som nloge tilfælde): F * F * ( o t * ( + d ) * d * S d + o t * ( + i i ) * * S i ) hvor er hel fyldt lder primo året. o t er en såkldt erfringsbestemt triffktor jf. efterfølgende fsnit 8.0.9. Der fstsættes særskilt o t for solidrisk ophørende livsforsikring uden bonusret. d og i er tillæg for dækning tegnet mod erklæring om offentlig førtidspension. d = 0 og i = 0 fr. jnur 005. Side 30 f 6

d i og er bestemt som nført i nedenstående fsnit 8.0.7.. S d i og S er bestemt i henhold til. orden på S99. S id d + = S + i beregningen f S i, således t dødsdækningen ved invliditet opretholdes. F er tillæg for dækning under orlov jf. foregående fsnit 8.0.4. F er tillæg for betlingsfri dækning under henstnd jf. foregående fsnit 8.0.5.. Det bemærkes, t reserven til enhver tid er 0. 8.0.7. Overgngsintensiteter i eventuel før evt. regulering pg. erfringstrifering Dødsintensitet: 5,50 + 0,046 * 0 D0 for mænd: = 0,00040 + 0 5,556 + 0,043 * 0 D for mænd: = 0,0050 + 0 5,65 + 0,043 * 0 D3 for mænd: = 0,0080 + 0 5,738 + 0,043 * 0 D4 for mænd: = 0,0040 + 0 5,84 + 0,043 * 0 D5 for mænd: = 0,00360 + 0 5,90 + 0,043 * 0 D6 for mænd: = 0,00600 + 0 5,996 + 0,043 * 0 D7 for mænd: = 0,0080 + 0 5,08 + 0,043 * 0 D8 for mænd: = 0,0040 + 0 5,00 + 0,046 * 0 D0 for kvinder: = 0,0000 + 0 5,436 + 0,043 * 0 D for kvinder: = 0,00075 + 0 5,55 + 0,043 * 0 D3 for kvinder: = 0,00090 + 0 5,608 + 0,043 * 0 D4 for kvinder: = 0,000 + 0 5,694 + 0,043 * 0 D5 for kvinder: = 0,0080 + 0 5,780 + 0,043 * 0 D6 for kvinder: = 0,00300 + 0 5,886 + 0,043 * 0 D7 for kvinder: = 0,00540 + 0 5,95 + 0,043 * 0 D8 for kvinder: = 0,000 + 0 Invlideintensitet: som G8. orden 8.0.7. Omkostninger Omkostninger i eventuel: Der nvendes sædvnlige. ordens omkostningsformler. Omkostninger i ktuel: Der nvendes sædvnlige. ordens omkostningsformler. 8.0.7.3 Øvrigt Som for øvrige dækninger med solidrisk præmiebetling sker der ingen reserveopbygning og der er derfor heller ikke nogen genkøbsværdi. Der fgives helbredsoplysninger efter smme regler som for øvrige dækninger med solidrisk præmiebetling. Side 3 f 6

8.0.8 (udgået) 8.0.9 Erfringstrifering Den solidriske præmie beregnes sædvnligvis ud fr det lmindelige G8.ordens grundlg, men intensiteten ved overgng fr tilstnd ktiv til invlid kn blive forhøjet for grupper f personer, der vurderes t hve en mrknt højere invliderisiko i krft f deres erhverv. For ugrnterede solidriske invlideydelser nvendes i så fld erhvervsskærpelsesfktorerne beskrevet i fsnit 8.7, og for ndre solidriske invlideydelser nvendes i så fld de smme fktorer bortset fr freklsse 0. Derudover hr vi en model for erfringstrifering, som er den mest hensigtsmæssige måde til beskyttelse f øvrige forsikringstgere. Modellen nvendes for ordninger der kun hr solidriske dækninger i forsikringsklsse I og er beskrevet nedenfor. Ordninger der smtidig hr solidriske dækninger i PFA Plus, erfringstriferes smlet efter de principper, der gælder for PFA Plus, jf. det særskilte tekniske grundlg for PFA Plus. Den solidriske præmie vil blive beregnet med udgngspunkt i ordningens forventede fremtidige skdesniveu. Som udgngspunkt vil det forventede fremtidige skdesniveu være 75-85 % fhængig f virksomhedens rt. Det forventede skdesniveu til tid t ( t o ) på den solidriske dækning justeres i tkt med den fktiske skdeserfring igennem kredibilitetsvægten z på følgende måde, som er vist på næste side. o t = ( * )*( z) S z, hvor z=prm/(prm+ ), t * t tid, ltid heltl svrende til en. jnur. Strttidspunktet kn dog fvige fr en. jnur S er den gennemsnitlige fktiske skdesprocent over de seneste kendte 5 år frem til tid t- på de solidriske dækninger (præmien, der indgår til beregning f S er korrigeret for skærpelse/reduktion) prm er summen f risikopræmier over smme periode korrigeret for skærpelse/reduktion forholdet imellem den forventede vrins på skdesudgiften inden for gruppen og vrinsen grupperne imellem er den gennemsnitlige skdesprocent for lle grupperne er en korrektionsfktor t et korrektionsled, som er 0, når ordningen hr været kendt i 5 år Smmenhæng mellem t og t T 3 4 5 t 0,8 0,6 0,4 0, 0 t o beregnes direkte for de ordninger, som hr været kendt i 5 år. Side 3 f 6

For nye ordninger nslås t o i hovedreglen t ligge mellem 75 % og 85 % fhængig f virksomhedens rt. 75 % nvendes for grupper f overvejende funktionærer med højere uddnnelse eller en høj grd f specilisering, 80 % for øvrige grupper med overvejende funktionærer, mens 85 % nvendes for virksomheder med mere end 0 % ikke-funktionærer. På nye ordninger, der kn fremvise tilfredsstillende godt skdeforløb i nuværende ordning, evt. hos nden pensionsleverndør, kn det forventede skdesniveu nslås til t ligge mellem 50 % og 0 %. D der kn være forskel i beregningsmetoder på præmier og skder mellem selskber, kn der ikke opnås større eller mindre reduktioner end ud fr forventet skdesniveu på 50 % - 00 % For t få en jævn overgng til det kredibilitetsberegnede forventede skdesniveu indsættes korrektionsfktoren med værdierne hhv. 5 %, 0 %, 5 %, 0 % og -5 % for de ovennævnte grupper. Såfremt der yderligere er et kendskb til skdesforløbet, kn dette yderligere påvirke korrektionsfktoren. Den gennemsnitlige skdesprocent S beregnes som summen f skderne i forhold til summen f præmierne i de seneste 5 år korrigeret for skærpelse/reduktion. beregnes ved hjælp f en Bühlmnn-Strub lineær Byes-model, og udgør 8 mio. kr. for ordninger med en kkumuleret præmie på over 00. mio. kr. for de seneste 5 år, og 7 mio. kr. for resten. vil løbende blive vurderet. udgør 80 %. Dette svrer til den observerede gennemsnitlige skdesprocent for lle ordninger med solidriske priser. vil løbende blive vurderet. Vi vil skærpe priserne på ordninger med særligt risikooverskud, når den forventede skdesprocent er over 90, og vi vil reducere priserne, når den forventede skdesprocent er under 80. På ordninger uden risikooverskud vil vi skærpe prisen, når den forventede skdeprocent er over 00 %, og vi vil reducere prisen, når den forventede skdeprocent er under 90 %. I nedenstående skem kn ses, hvilken skærpelse/ reduktion, der gives. Procentstserne ngiver, hvor meget de solidriske præmier skl hæves med. Side 33 f 6

Forventet skdesprocent o t for ordninger med risikoregnskb t o o 35 < t o 40 < t o 45 < t o 50 < t t o o 55 < t o 60 < t o 65 < t o 70 < t o 75 < t o 80 <= t o 90 < t o 95 < t o 00 < t o 05 < t o 0 < t o 5 < t o 5 < t <= 35 o t <= 40 o 40 < t <= 45 o 45 < t <= 50 o 50 < t <= 55 o 55 < t <= 55 o t < = 60 o 60 < t < = 65 o 70 < t < = 70 o 75 < t < = 75 o 80 <= t < = 80 o 85 < t <= 90 o 90 < t <= 95 o 00 < t <= 00 o 05 < t <= 05 o 5 < t <= 0 o 0 < t <= 5 o 5 < t <= 5 o 30 < t Forventet skdesprocent o t for ordninger uden risikoregnskb Skærpelse/reduktion Antlskrv <= 40-50 % >500 forsikrede <= 45-45 % >500 forsikrede <= 50-40 % >500 forsikrede <= 55-35 % >500 forsikrede <= 60-30 % >500 forsikrede <= 60-5 % forsikrede< 500 < = 70-5 % lle grupper < = 75-0 % lle grupper < = 80-5 % lle grupper <= 85-0 % lle grupper <= 90-5 % lle grupper <= 00 0 % lle grupper <= 05 + 5 % lle grupper <= 5 + 0 % lle grupper <= 0 + 5 % lle grupper <= 5 + 0 % lle grupper <= 30 + 30 % lle grupper <= 40 + 40 % lle grupper o 40 < t + 50 % lle grupper Følgende krv skl desuden være opfyldt for t få reduceret prisen Ordningen skl hve en ftle med PFA Pension omkring erfringstrifering med én klrt defineret enhed dette være sig én orgnistion eller ét firm Ordningen skl omftte mindst 00 personer. Hvis flere ordninger erfringstriferes smmen, skl det smlede ntl personer og den smlede volumen opfylde krvene Ordningen må ikke hve fælles prisberegning med persongrupper, der ikke er omfttet f den smme erfringstrifering Hvis en ordning ændres væsentligt, vil vi konkret vurdere, om vi skl se bort fr risikoforløbet før ændringstidspunktet. Ovenstående procentstser må mksimlt fvige med 5 procentpoint fr et beregningsår til et ndet inden for en given erfringstriferingsgruppe. Det tger højde for, t en erfringstriferingsgruppe, der i et givet skdesår pludselig fviger mrknt fr sit hidtidige skdeforløb ikke pludselig oplever uforholdsmæssig store ændringer i risikopræmien. Hvis præmie ftles fstholdt i hhv. eller 3 klenderår kn erfringstriferingen ændres med hhv. 30 eller 45 procentpoint, fr en beregning til den næste. 5 % - reglen vil blive brugt på mindre ordninger med dårligt skdeforløb og til store ordninger med godt eller dårligt skdeforløb. Side 34 f 6

8.0.0 Vlgmulighed med hensyn til solidrisk dækning Der kn ftles omvlgsmulighed med hensyn til solidrisk dækning. Hvis der er vlgmulighed på kollektiv børnepension koncession 840, så indregnes et pristillæg på 30 %. Det er ikke muligt t hve vlgfrihed på øvrige kollektive elementer. Hvornår den enkelte forsikrede må foretge et vlg og hvilke oplysninger der evt. skl fleveres følger f de generelle regler i fsnit 5.., 5.3. og 5.4 i teknisk grundlg. 8. Gruppeliv 8.. Definition f personkreds Oprettelse f en gruppelivsordning kræver, t der objektivt defineres en personkreds på normlt mindst 5 personer. Hvis den objektive definerede personkreds omftter mellem 5 og 5 personer, omfttes gruppelivsordningen f en f PFA Pensions puljer. For supplerende ydelser følger mindste ntl personer de grænser, der er nævnt under pkt. 8.., og som omhndler forsikringsydelser. PFA Pension hr dispenstion fr 55, stk., i Lov om forsikringsvirksomhed således, t gruppelivsforsikring kn tegnes uden smtykke fr de enkelte forsikrede. Ægtefæller kn ligeledes medforsikres uden smtykke. Det smme gælder smlevere i ppirløse forhold. 8.. Forsikringsydelser (overordnede) Forsikringsydelserne består f følgende: ) Forsikringssum ved gruppemedlemmets død (dødsfldssum). b) Forsikringssum til børn ved gruppemedlemmets, respektive medforsikret ægtefælles/smlevers død (børnesum). c) Børnerente ved gruppemedlemmets død (børnerente). d) Forsikringssum ved gruppemedlemmets invliditet (invlidesum). e) Invliderente til gruppemedlemmet (invliderente). f) Forsikringssum til gruppemedlemmet ved medforsikret ægtefælles/smlevers død (ægtefællesum). g) Forsikringssum ved gruppemedlemmets lderspensionering (udløbssum). Der kn i gruppelivsftlen ftles, t forsikringssum ved gruppemedlemmets død og/eller forsikringssum ved invliditet udbetles i rter. De i det følgende nførte forsikringsbeløb er gældende for 06: Ad Forsikringssum ved gruppemedlemmets død mksimlt Fr det 70. år kn forsikringssum ved gruppemedlemmets død dog mksimlt udgøre (se i øvrigt pkt. 8..3) 944.000kr. 3.600kr. Dækningen kn fortsætte efter det 70. år, når fortsættelsen er obligtorisk for lle medlemmer i gruppen. Forsikringsbetingelsernes, der omhndler præmiefri dækning, og 3, der omhndler fortsættelsesforsikring, er ikke gældende for gruppemedlemmer, der er fyldt 70 år. Præmiefri dækning ophører under lle omstændigheder ved gruppemedlemmets 67. år. Side 35 f 6

Ad b Forsikringssum til hvert brn ved gruppemedlemmets, respektive medforsikret ægtefælles/smlevers død mksimlt 94.400kr. Forsikringssum til børn kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død. Forsikringssum til børn ved ægtefælles/smlevers død forudsætter desuden, t forsikringssum til gruppemedlemmet ved ægtefælles/smlevers død ligeledes er etbleret. Dækningen kn ikke etbleres med længere vrighed en gældende for forsikringssum ved gruppemedlemmets, respektive ægtefælles/smlevers død. dog længst til gruppemedlemmets, respektive ægtefælles/smlevers 70. år. Forsikringssum til børn kn endvidere mksimlt etbleres med dækning indtil hvert brns fyldte 4. år. Ad c Børnerente til hvert brn ved gruppemedlemmets død mksimlt årligt 3.600kr. Børnerenten kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død. Børnerente kn ikke etbleres med længere vrighed end, hvd der gælder for forsikringssum ved gruppemedlemmets død, dog længst til gruppemedlemmets 70. år. Børnerenten kn endvidere mksimlt etbleres med dækning indtil hvert brns fyldte 4. år. Ad d Forsikringssum ved gruppemedlemmets invliditet, i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes, stk. b og 8, eller lene ved nedsættelse til ½ invliditetsgrd, mksimlt 944.000 kr. Retten til præmiefritgelse vil normlt følge retten til udbetling f forsikringssum ved gruppemedlemmets invliditet. Forsikringssum ved gruppemedlemmets invliditet kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død og kn ldrig overstige denne. Ad e Invliderente ved gruppemedlemmets invliditet, i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes b og 9, eller lene ved nedsættelse til½ invliditetsgrd. Den mksimle årlige invliderente udgør som følger: 00 ntl gruppemedlemmer 00 94.400 kr. 00 ntl gruppemedlemmer 500 88.800 kr. 500 ntl gruppemedlemmer.000 83.00 kr..000 ntl gruppemedlemmer 377.600 kr. Side 36 f 6

Invliderenten ved gruppemedlemmets invliditet kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død og kn, når den årlige invliderente udgør mere end 94.400 kr., ldrig overstige 40% f denne. Retten til præmiefritgelse vil normlt følge retten til udbetling f invliderente. Invliderente kn ikke nytegnes eller forhøjes udover pristlsregulering på eksisterende eller nye gruppeordninger. På gruppeordninger, hvor produktet eksisterer pr.. 0. 003, er der fortst mulighed for t indmelde gruppemedlemmer. Ad f Forsikringssum til gruppemedlemmet ved ægtefælles/smlevers død, jf. forsikringsbetingelsernes 4 og, mksimlt 47.000 kr. Forsikringssum til gruppemedlemmet ved ægtefælles/smlevers død kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død, dog længst til gruppemedlemmets 70. år, og kn ldrig overstige denne. Ad g Forsikringssum ved gruppemedlemmets lderspensionering, jf. forsikringsbetingelsernes 0, mksimlt 47.000 kr. Forsikringssum ved gruppemedlemmets lderspensionering kn kun etbleres i forbindelse med forsikringssum ved gruppemedlemmets død og kn ldrig overstige denne. Nedtrppes forsikringssummen ved gruppemedlemmets død, dvs. forsikringssummen flder med stigende lder, er det dog den før nedtrpningen gældende forsikringssum ved gruppemedlemmets død, som udløbssummen ikke må overstige. De nførte forsikringssummer/ydelser pristlsreguleres hvert år pr.. jnur med en fktor, der udgør forholdet mellem den pristlsregulerede ydelse jf. lov nr. 60 f. oktober 956 om pristlsreguleret lderdomsforsikring med senere ændringer for det pågældende år divideret med den pristlsregulerede ydelse i 983 og det tilsvrende forhold året før. Endeligt rundes den højeste mksimle ydelse op til det nærmeste med 4.000 kr. delelige beløb og de forskellige mksimle ydelse fstsættes som procent herf. Dersom den pristlsregulerede ydelse skulle blive nedst, fstholdes den før nedsættelsen opnåede dækning. Præmiefri dækning eller fortsættelsesforsikring i medfør f forsikringsbetingelserne berettiger ikke til fremtidig pristlsregulering. 8... Forsikringsydelser ntl personer 8... Obligtoriske ordninger For pkt. 8..., - g, gælder i obligtoriske ordninger følgende vedrørende ntl forsikrede: Ad 8...,, b og c Side 37 f 6

Selvstændige ordninger skl normlt omftte mindst 5 personer. Ordninger omfttende 5-5 personer omfttes f en f PFA Pensions puljer. For dækning efter det 70. år, skl gruppen ved etblering omftte mindst 00 personer. Ad 8..., d, f og g selvstændige ordninger skl i lt omftte mindst 00 personer, hvorf væsentligste del skl være berettiget til/ omfttet f de i pkt. 8... d (invlidesum), f (ægtefællesum) eller g (udløbssum) vlgte forsikringsydelser. Alterntivt skl ordningen omfttes f en f PFA Pensions puljer. Ad 8..., e Ordningen skl i lt omftte mindst 00, respektive 00, 500 eller.000 personer, hvorf den væsentligste del skl være berettiget til/omfttet f den i pkt. 8... e (invliderente) vlgte forsikringsydelse. Er ntllet f personer under de ovenfor nævnte mindstegrænser ved et forsikringsårs begyndelse, skl ordningen opsiges til udløbet f forsikringsåret. Opsigelsen bortflder, hvis ntl personer i ordningen på ny er mindst det ovenfor nførte. 8... Frivillige ordninger Frivillige ordninger kn ikke etbleres med de forsikringsydelser, som er nført i pkt. 8... c (børnerente), e (invliderente) og f (ægtefællesum). Udover t mindste ntl i gruppen skl svre til det under obligtoriske ordninger nførte, skl tilslutningen til en ny frivillig gruppelivsordning mindst udgøre følgende: Berettiget til t indtræde i Tilslutningskrv Mindste ntl deltgere gruppen 5 49 00% 5 50 99 90% 50 00 99 75% 90 00 499 60% 50 500 999 50% 300.000.999 35% 500.000 4.999 0% 700 5.000-0%.000 Hvor mindst.000 er berettiget til t indtræde, behøver tilslutningskrvet efter sklen ovenfor først t være opfyldt måneder efter ftlens ikrfttræden. Hvor mindst 0.000 er berettiget til t indtræde, behøver tilslutningskrvet først t være opfyldt 4 måneder efter ftlens ikrfttrædelse, og er ltid opfyldt, når 5.000 personer er tilmeldt ordningen. Flder tilslutningsprocenten på en bestående ordning til mindre end ngivet i nedenstående skl, skl ordningen opsiges f PFA Pension. Side 38 f 6

Berettiget til t indtræde i gruppen Mindste tilslutningskrv 5 49 90% 50 99 8% 00 99 68% 00 499 54% 500 999 45%.000.999 3%.000 4.999 8% 5.000-9% *) *) Hvis gruppen indeholder minimum 5.000 personer ses der bort fr det procentuelle tilslutningskrv. Opsigelsen sker til udgngen f det forsikringsår, der følger efter det år, hvori den mnglende tilslutning konstteres. Omftter den frivillige gruppelivsordning forsikringsydelser i overensstemmelse med pkt. 8... d (invlidesum) eller g (udløbssum), skl ordningen i sin helhed omftte mindst 00 personer, og mindst 00 personer skl være berettiget til/omfttet f den i underpunkt d (invlidesum), respektive underpunkt g (udløbssum) vlgte forsikringsydelse. 8..3 Særlige ordninger 8..3. Vlgfri tillægsdækning Der kn for frivillige ordninger, der opfylder tilslutningskrvene, etbleres én vlgfri tillægsdækning. Den smlede dækning skl ligge indenfor gældende mksimumsgrænser. Vlgfri tillægsdækning kræver individuelle helbredsoplysninger og tilslutning fr mindst.000 gruppemedlemmer senest 6 måneder efter ikrfttrædelsen. Senest 4 måneder efter tillægsdækningens etblering skl gruppen omftte mindst 0% f de forsikrede, dog mindst.000 gruppemedlemmer. Tillægsdækningen skl enten omftte smtlige dækninger i grunddækningen eller lene være tillæg til dødsfldssummen og må højst udgøre 00% f ordinær dækning. 8..3. Kundegruppeliv Kundegruppeliv kn etbleres for kunderne i en virksomhed (f.eks, finnsiel institution, kontokæde e.l.), forudst t gruppen ikke lene er dnnet med henblik på opnåelse f gruppelivsdækning. Hver enkelt kunde fgiver unset størrelsen f forsikringsdækningen - personlige helbredsoplysninger. Kundegruppeliv kn ikke etbleres med de forsikringsydelser, som er nført i pkt. 8... b (børnesum), c (børnerente), e (invliderente), f (ægtefællesum) eller g (udløbssum). Forsikringssum ved gruppemedlemmets død og/eller forsikringssum ved gruppemedlemmets invliditet kn således mksimlt udgøre 944.000 kr., og skl fstsættes efter objektive kriterier og stå i et rimeligt forhold til kundens enggement i den pågældende virksomhed. Er kunden berettiget til etblering f mksiml forsikringssum, kn der i ftlen med virksomheden være fstst én eller flere lvere forsikringsdækninger, som kunden i stedet kn vælge. Side 39 f 6

Inden 6 måneder efter dækningens etblering skl gruppen omftte mindst.000 personer. Senest 4 måneder efter dækningens etblering skl gruppen omftte mindst 0% f de berettigede, dog mindst.000 personer, både i ordningen som helhed og i den delgruppe, der omftter forsikrede med mksiml forsikringsdækning. Såfremt det smlede ntl personer i de lvere forsikringsdækningsgrupper er større end ntllet i mksiml-forsikringsdækningsgruppen, skl ntllet f forsikrede i de højeste forsikringsdækningsgrupper være større end ntllet i de resterende lve forsikringsdækningsgrupper. Omftter en del f kundegruppelivsordningen invlidesum skl ovenstående indmeldelseskriterier være gældende for denne delgruppe for sig. Gruppen behøver ikke unset ntllet f berettigede og unset ordningens smmensætning t omftte flere end 5.000 personer. Forsikringsbetingelserne er gældende i det omfng betingelserne beskriver forsikringsydelser, som ordningen omftter. Dog er, der omhndler præmiefri dækning, og 3, der omhndler fortsættelsesforsikring, ikke gældende i Kundegruppeliv. Dækningen skl ophøre senest ved det 70. år. Eventuel bonus skl nvendes til fordel for de forsikrede. Berettiget til t indtræde er tillige ægtefæller/smlevere etc., såfremt de er defineret som gruppemedlemmer. PLUS-liv er betegnelsen for en smlet kundegruppelivsordning (et risikoregnskb og smme præmiepromille (=præmie pr..000 kr. s forsikringsdækning) for smtlige omfttede personer), hvori de forsikrede i PFA Pension og Lærernes Pension, kn indmelde sig. Det særlige forhold, t de pågældende indmeldte kunder ligeledes hr forsikringsdækning i PFA Pension, medfører, t tilslutningskrvet er opfyldt, når ordningen som helhed omftter mindst.000 personer. 8..3.3 Gensikring og Modulsikring Gensikring (herunder også Modulsikring) er betegnelsen for én smlet gruppelivsordning (ét risikoregnskb og smme præmiepromille for smtlige omfttede personer), hvori der kn indmeldes personer, defineret efter smme principper som beskrevet for obligtoriske gruppelivsordninger under pkt. 8.. smt i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Ordningen er obligtorisk, og en virksomhed/orgnistion kn indgå i ordningen,hvis den indmelder det under pkt. 8...nførte mindste ntl personer. Med hensyn til fgivelse f helbredsoplysninger gælder reglerne for obligtoriske ordninger under punkt 8..5. 8..4 Præmieberegning Præmieberegning sker i overensstemmelse med følgende. Se tillige fsnit 8..5 Regler for fgivelse f helbredsoplysninger. Side 40 f 6

8..4. Generelle bestemmelser for præmieberegning 8..4.. Alder under 3 år Præmien for gruppemedlemmer med ldre under 3 år bestemmes som for gruppemedlemmer i lder 30 år. 8..4.. Tillæg for grupper under.000 personer For en gruppelivsforsikring, der omftter færre end.000 gruppemedlemmer, beregnes et tillæg til præmien for de enkelte ydelser på: (,5-0,05*n) % hvor n er ntl forsikrede ved ordningens oprettelse, respektive på senere årsdge. 8..4..3 Terminsvis betling Præmiens størrelse ved terminsvis betling omregnes efter nedenstående tbel. Fr/til / årlig / - årlig /4 årlig / årlig / - årlig,000000 0,5044 0,5335 0,08469 / - årlig,9847,000000 0,500 0,67897 /4 - årlig 3,94749,9997,000000 0,33436 / - årlig,807660 5,95609,9980,000000 8..4..4 Aldersfordelingen for grupper over.000 personer For obligtoriske gruppelivsforsikringer, der omftter mindst.000 forsikrede, kn præmieberegningen foretges på grundlg f en fordeling efter lder, der kn revideres hvert 5. år. For ordninger, der omftter udløbssum, skl præmieberegning - unset gruppens størrelse - foretges hvert år. I lle tilfælde nvendes ved præmieberegning det forventede ntl forsikrede i forsikringsåret. Arbejdsmrkedsbidrg og mæglervederlg Ovenstående trifpræmie kn reduceres som følge f betling f en del f præmien vi præmiereguleringskonto og den kn forøges som følge t dækningen er omfttet f rbejdsmrkedsbidrg og / eller mæglervederlg: Betlingspræmie = (trifpræmie betling fr præmiereguleringskonto) / (( AMB-sts) * (-mæglervederlgssts) Hvor AMB-sts vil være 0. hvis dækningen ikke er omfttet f rbejdsmrkedsbidrg Mæglervederlgssts vil være 0, hvís der ikke er ftle om mæglervederlg 8..4. 8..4.3 Beregning f præmie for de enkelte ydelser 8..4.3. Dødsfld Side 4 f 6

Præmien for dødsfldsdækning for medlemmer under 70 år regnes som en et-årig ophørende livsforsikring med nturlig præmie. Dødelighedstvlen er HS-tvlen 3,75% helårlig. Tillæggene ndrger,05 0/00 f forsikringssummen og 7% f bruttopræmien. Herefter beregnes den helårlige bruttopræmie ved t multiplicere den kontinuerte bruttopræmie med 0,97. Minimum for helårspræmien er 4,5 0/00. Den helårlige præmie fr 70. år er lig med bruttoindskud for en et-årig ophørende livsforsikring beregnet på F 66 M 4½% med et års ldersformindskelse (både for mænd og kvinder). Den således beregnede helårspræmie reduceres efter følgende regneeksempel: <3 k=75 30<<39 k=75-(-30) 38<<57 k=67-,5*(-38) =57 k=39 58<<70 k=38 69< k=0 8..4.3. Dødsfld i rter Hvis det i gruppelivsftlen er ftlt, t forsikringssummen ved gruppemedlemmets død udbetles i rter fstsættes de årlige rter enten eller ved nvendelse f forsikringssummen som indskud på en rteforsikring efter Uni98 % brutto. Omkostningsfrdrg beregnes efter de for selskbet godkendte regler for indskud. b ved nvendelse f reglerne for beregning f rtens størrelse efter bestemmelserne for rteopspring i pensionsøjemed. 8..4.3.3 Børnesummer Præmien beregnes med udgngspunkt i præmien for dødsfld gnge med risikosummen opgjort som grundform 740 (Kollektiv børnesum) i S99 % for mænd. Såfremt ægtefælledækningens størrelse fhænger f ntllet f ægtefællens børn, beregnes præmien som under 8..4.3.8 nført. 8..4.3.4 Børnerenter Præmien for børnerenter, der udbetles ved gruppemedlemmets død, beregnes kollektivt ved t gnge præmien for dødsfld med risikosummen opgjort som grundform 840 (Kollektiv børnerente) i S99 % for mænd. Skdestilfælde opgøres ved beregning f et indskud for en ophørende livrente på brnet/børnene efter Uni98 % brutto. Skden tges fuldt ud i hver gruppeforsikring i det enkelte forsikringsår. Side 4 f 6

8..4.3.5 Invlidesum Præmien for invlidesum beregnes for både mænd og kvinder på grundlg f G8M 5%, grundform nr. 35 med et-årig præmie og risiko. Den helårlige præmie udgør 0% f nævnte grundlg for ldre under 59 år og 400% for lder 59 til 66 år. Der beregnes ikke styk- og stykrtetillæg. For rbejdere udgør præmien 300% f ovennævnte grundlg. Dødsfldsdækningen reduceres med udbetlt invlidesum, medmindre invlidepræmien forøges med et tillæg på 0%. Der kn kun udbetles invlidesum en gng pr. gruppemedlem under den enkelte ftle. 8..4.3.6 Invlidesum i rter Hvis de i gruppelivsftlen er ftlt, t forsikringssummen ved gruppemedlemmets invliditet udbetles i rter fstsættes de årlige rter enten eller ved nvendelse f forsikringssummen som indskud på en rteforsikring efter Uni 98 % brutto. Omkostningsfrdrg beregnes efter de for selskbet godkendte regler for indskud. b ved nvendelse f reglerne for beregning f rtens størrelse efter bestemmelserne for rteopspring i pensionsøjemed. 8..4.3.7 Invliderente For funktionærer: Præmien for invlidedækningen beregnes både for mænd og kvinder på grundlg f S99 % grundform 49 for mænd, med etårig præmie og risiko. Den helårlige præmie udgør 0% f nævnte grundlg. For rbejdere: Præmien for invlidedækningen beregnes både for mænd og kvinder på grundlg f S99 % grundform 49 for mænd, med etårig præmie og risiko. Den helårlige præmie udgør 300% f nævnte grundlg. Skdestilfælde opgøres ved beregning f et indskud for en ophørende livrente på skdelidte efter Uni 98 % brutto. Skden tges fuldt ud i hver gruppeforsikring i det enkelte forsikringsår. Blndede grupper: Præmieberegning for grupper bestående f rbejdere og funktionærer sker på grundlg f det fktiske ntl rbejdere og funktionærer. For grupper, hvor ntllet f rbejdere, respektive funktionærer, er mindre end 0% f den smlede gruppes ntl, regnes præmien efter triffen for den største delgruppe. Side 43 f 6

Præmien for kundegruppeliv beregnes med /3 efter triffen for rbejdere og /3 efter triffen for funktionærer. 8..4.3.8 Ægtefællesum Præmien beregnes kollektivt både for gifte og ugifte som 65% f præmien for den tilsvrende sum for gruppemedlemmet for så vidt ngår medforsikrede hustruer/smlevere, og 30% for så vidt ngår medforsikrede ægtemænd/smlevere. Medforsikrede ægtefæller/smlevere nses ikke for t være gruppemedlemmer og tæller ikke med i bestemmelsen f gruppens totle ntl. 8..4.3.9 Udløbssum Præmien for udløbssum beregnes for lle udløbsldre, som for lder 66 år både for mænd og kvinder på grundlg G 8M 5%, grundform nr. 5 med udløb 67. Der beregnes ikke styk- og stykrtetillæg. 8..4.4 Supplerende præmier 8..4.4. Invliditetsdækning ved 50% invliditet Skl invlidesum udbetles ved 50% invliditet før det. 60. år, forøges trifpræmien for invlidesum med et tillæg på 0% for ldre under 60 år. Skl invliderente udbetles ved 50% invliditet, forøges trifpræmien for invliderente med et tillæg på 0%. 8..4.4. Forlænget præmiefritgelse Hvis præmiefritgelsen ydes ud over 3 år forøges trifpræmien for dødsfldsdækningen med et tillæg. Dette tillæg udgør fhængig f ordningens udløbslder flg.: Tillægspræmie Ordningens udløbslder 5,% 60 år 5,8% 6 år 6,5% 6 år 7,4% 63 år 8,3% 64 år 9,% 65 år 0,3% 66 år,5% 67 år 8..4.4.3 Skærpelser Der beregnes derudover for tiden en erhvervsbetinget forhøjelse f trifpræmien for følgende erhverv: Bryggeri: 0% Trnsport (chuffører): 50% Fiskeri: 75% Mlere: 30% Tjenere: 50% Side 44 f 6

Udviser en gruppe en mere vrig risiko (t gruppen i 4 år inden for de sidste 5 år udviser tb), der ikke kn rummes i den trifmæssige præmie, kn PFA Pension skærpe præmien. Tilsvrende kn en gruppe lempes, hvis der ikke længere er belæg for skærpelsen. PFA Pensions for tiden nvendte model til fstsættelse f skærpelser følger nedenfor. Tillægspræmier ngives i procent f trifpræmien. Når en gruppelivsordning oplever smlede skder udover den indbetlte præmie, for en given periode, er der brug for en indiktion for om tbene skyldes sttistisk tilfældighed, eller en systemtisk ublnce. Til dette bruges en binomilmodel, med følgende stndrd ntgelse: p død 0,003 0,004 Dvs. den gennemsnitlige dødssndsynlighed, i en ikke-skærpet ordning, er 3 promille, og den gennemsnitlige præmiepromille er 4. For en skærpet ordning justeres begge ntgelser jf. skærpelsen. For den enkelte ordning er input til modellen: Eksponering, dvs. ntl forsikrede pr. år, dderet for hele perioden n j n i i f observtionsår. Skdesprocent beregnet som den smlede skdesudgift over den smlede præmie, R j S i i j i i, hvor S i er skder vedr. år i og i de tilsvrende præmier. hvor j er ntllet Herefter beregnes konfidensintervller ved hhv. 75% og 95%, udfr en pproksimtion med normlfordelingen. n*, smlet præmie for kr. ydelse beregnet n* p død, forventet ntl dødsfld *( pdød), spredning 75% konfidensintervl: 95% konfidensintervl: ; beregnet beregnet * * ; bergenet beregnet Der er således fgørende for pproksimtionen, t der er et vist ntl observtionsår, n stor. Side 45 f 6

En skdesprocent, med korrekt største hhv. mindste tillægspræmie, vil herefter ligge i konfidensintervllet med hhv. 75% og 95% sndsynlighed. 8..5 Regler for fgivelse f helbredsoplysninger Indtrædelse i frivillige gruppelivsordninger og ordninger nført under pkt. 8..3., dog Gensikring og Modulsikring undtget, forudsætter, t den enkelte forsikrede fgiver personlige helbredoplysninger, svrende til en f blnketterne i bilg 5.44. Obligtoriske gruppelivsordninger (herunder Gensikring og Modulsikring): Indtrædelse i obligtoriske gruppelivsordninger med forsikringsydelser som nført i pkt. 8.. forudsætter, t den enkelte forsikrede underskriver en erklæring om, t hn/hun ikke er indstillet til eller modtger offentlig helbredsbetinget førtidspension/invliditetsydelse, herunder søger, er indstillet til eller godkendt til nsættelse i fleksjob. Alterntivt kn PFA Pension undlde t indhente en pensionserklæring. I stedet udstedes policen med en påtegning om, t den forsikrede ikke er omfttet f dækning ved invliditet, hvis hn/hun søger eller modtger offentlig førtidspension/invliditets-ydelse, herunder søger, er indstillet til eller godkendt til nsættelse i fleksjob. I et følgebrev gøres den forsikrede opmærksom på, t hn/hun skl indsende en vedlgt føperklæring, hvis hn/hun ikke opfylder betingelsen, så forholdet kn blive fklret. Foretges ændringer på gruppelivsordningen, som kræver nye helbredsoplysninger, kn den enkelte virksomhed/forening lterntivt underskrive en erklæring om, t smtlige personer, der er omfttet f ændringen ikke er indstillet til eller modtger offentlig helbredsbetinget førtidspension/invliditetsydelse, herunder søger, er indstillet til eller godkendt til nsættelse i fleksjob. Etbleres gruppelivsforsikringen eller udvides gruppelivsforsikringen senere med ægtefælledækning kræves ingen helbredsoplysninger for de medforsikrede personer. Etbleres gruppelivsforsikringen eller udvides gruppelivsforsikringen senere med børnedækning, invlidesum og/eller udløbssum kræves kun helbredsoplysninger, såfremt dødsfldssummen kræver dette. I ordninger, der omftter mindst.000 personer, kn krvet om pensionserklæring frfldes. Krvet til helbredsoplysninger kn lempes nlogt med de regler, der gælder for overførsel f en pensionsordning mellem livs- og pensionsforsikringsselskber smt tværgående pensionsksse. Side 46 f 6

8..6 Bonusregultiv Bonusregultiv for gruppelivsforsikringer i PFA Pension gældende fr..000. Bonus i en gruppelivsordning opgøres for en forsikringsperiode således: Forsikringsperioden: + Indbetlt præmie ifølge trif + Godtgørelse (tillæg) - Administrtionsomkostninger - Pris for risikodækning - Udbetling f forsikringssummer ------------------------------------------------ Overskud eller underskud + Forrentning f overskud ------------------------------------------------ Bonus (overskud tillgt renter) ------------------------------------------------ Er normlt lig klenderåret, men der kn være truffet nden ftle ved etbleringen f ordningen. Indbetlt præmie ifølge trif: Den smlede præmie i hver gruppelivsordning er bestemt f ldersfordelingen i gruppen og forsikringssummens størrelse. Godtgørelse: Når præmien betles helårligt, hlvårligt eller kvrtårligt forud, ydes i første hlvdel f forsikringsperioden en godtgørelse for forudbetlingen. Administrtionsomkostninger: Administrtionsomkostningerne i den enkelte gruppelivsordning fhænger f ntl forsikrede i gruppen, præmiens størrelse, krvet til helbredsoplysninger smt kundens egendministrtion. Pris for risikodækning: Alle gruppelivsordninger bidrger forlods med hver sin ndel til en fælles risikopulje. Denne risikopulje nvendes til t dække de gruppelivsordninger, der i det enkelte år giver underskud. Udbetling f forsikringssummer: Indeholder enhver form for forsikringsmæssige udbetlinger. Overskud eller underskud: Overskud forrentes fr medio forsikringsperioden til den. i udbetlingsmåneden med renten for gruppeliv som ngivet i fsnit 3.3., idet den for så vidt ngår overskudsndele på skttekode,, 3 og 9 reguleres for pensionsfkstskt. Side 47 f 6

Bonus (overskud tillgt renter): Bonus udbetles som fstst i den enkelte gruppelivsordningsftle. Puljer f gruppelivsordninger: Ved en efter ftle smmenst pulje f gruppelivsordninger opgøres den smlede bonus efter bonusregultivet og fordeles på de enkelte ordninger i forhold til summen f indbetlt præmie og godtgørelse. I det følgende betrgtes én gruppelivsordning, der kn være enkeltstående eller indgå i en pulje. Ad Godtgørelse: Tillæg svrende til omregning til kontinuert bruttopræmie p (m p ), () hvor p = p 0, 984 = () p 0,987 = (4) p 0,997 = ( ) p. Ad Administrtionsomkostninger: Ld N betegne det gennemsnitlige ntl medlemmer i forsikringsperioden, t forsikringsperiodens længde i år og p forsikringsperiodens kontinuerte bruttopræmie. Endvidere sættes n = t * m (5,N) og for en ordning, der indgår i en pulje, sættes n lig summen f de indgåede ordningers n, mens n sættes lig n for en enkeltstående ordning. Puljer f gruppelivsordninger, der dministrtivt er lette dvs. med fælles præmiereguleringskonto, ensrtet dækningsvlg og uden eller kun gnske få helbredsoplysninger, skl bonusmæssigt opgøres som en gruppe. I omkostningstillægget for en forsikringsperiode indgår komponenterne grundtillæg, styktillæg og omsætningstillæg. Alle fste kronebeløb nævnt nedenfor reguleres hvert år pr.. jnur med forholdet imellem rten pr.. jnur i reguleringsåret og rten. jnur forud for reguleringsåret. Ved rten forstås den rte, som i øvrigt benyttes ved regulering f gruppelivsydelser. Alle beløb rundes opd til kroner med en deciml. Nedenstående grundstser svrer til rten gældende. jnur 993. De tilsvrende beløb gældende for 06 fremgår f nedenstående tbel: Side 48 f 6

Stser i Stser i 993 niveu 06 niveu Fst grundtillæg 000,0.550,7 5000,0 7.753, 5000,0 38.765,7 Stk. grundtillæg 0,0 3, 40,0 6, Styktillæg,0 3, 0,0 5,6 3 5,0 38,8 4 75,9 7,9 5 30,0 46,6 6 90,9 4, 7 50,0 77,6 Mrkedsføringsgebyr 5,0,9 Beskrevet ved stserne for 993, bestemmes omkostningerne som følger:. Grundtillæg grundtillæg = t *000 n * 40 t *5000 n * 0 t * 5000 for N 00 for 00 N 000 for000 N b. Styktillæg registrering ntgelse præmie- service opkrævning styktillæg = * n 0* n 5* n 75,9* n( k) 30* n 90,9* n( k) 50* n ( ) ( ) ( ) ( ) (k) ngiver, t ordningen er en kundegruppelivsordning - ved registrering betegner, t det er kunden, der foretger den løbende dministrtion, og kun ved fgivelse f begunstigelseserklæringer eller ved skdestilfælde foretges registrering i PFA. Side 49 f 6

- ved ntgelse betegner, t der i henhold til koncessionen ikke skl foretges nogen helbredsbedømmelse. (+) ved ntgelse betegner, t en meget stor del f ntgelsesbehndlingen foregår udenfor PFA. (+) ved præmieopkrævning betegner, t PFA medvirker ved opkrævning f præmie. + ved præmieopkrævning betegner, t opkrævningen f præmien for den enkelte gruppelivsforsikrede foretges f PFA. I lle ndre tilfælde forudsættes det foretget f kunden. (+) ved service betegner, t foretges en policemæssig servicering f enkeltkunder, hvor der ikke er en professionel ftleprtner. c. Mrkedsføringstillæg Det er muligt t få dækket mrkedsføringsomkostninger i størrelsesordenen 0- kr., for eksempel trykkeriudgifter. d. Omsætningstillæg omsætningstillæg = 0,003*p + 0,08*p*(- 0, ( ) 0,05* n ) Administrtionsomkostningerne bestemmes herefter som: p (grundtillæg + styktillæg)*min(, ) + omsætningstillæg n *300 Såfremt n>0.000 dog (grundtillæg + styktillæg)*min(, p n *300 ) + omsætningstillæg* min(, n *. 900 ) p Administrtion i puljer er lig summen f lle dministrtionsomkostninger (også gensikring/model) Ad Pris for risikodækning: Prisen for risikodækningen er 0,00*p + 0,9*p*(- 0, ( ) 0,05* n ) Såfremt gruppelivsordningen omftter invliderenter, der er større end 94.400 kr. udgør pris for risikodækning 0,00*p + 0,9*p*(- 0, + *0,9*p *(- 0, ( ) 0,05* n ( ) 0,05* n ) ) Side 50 f 6

hvor p er den kontinuerte bruttopræmie for den del f invliderenten der er større end 94.400 kr. Ad Udbetling f forsikringssummer: Udbetlingen f forsikringssummer omftter også skder efter præmiefritgelser og invliderenteforsikringer. Invliderenteforsikringer: For ktuelle gruppeinvliderenter fsættes det nødvendige bruttoindskud opgjort på Uni98 (Koncessionsnr. 45) i tilfælde f rektivering gælder nedenstående vedrørende tilbgeførsel f invliderenteskder. Ved fstsættelsen f skdens størrelse på tilkendelsestidspunktet, beregnes skden ved t kpitlisere med en livrente til det gældende udløbstidspunkt på Uni98, og indregne omkostninger efter gældende omkostningsstser for indskud f den pågældende størrelse. S ir YD* : /( omk) n Invliderenteskderne medtges som skder i bonusregnskbet for den gruppelivsordning skden vedrører. Bonus fstsættes ud fr følgende formel P G O RC S sum S ir Re s Såfremt Res er positiv er der bonus, og hvis res er negtiv er bonus lig 0. I forbindelse med t bonus beregnes, fstsættes tillige for hver gruppelivsordning. P G O RC S sum S ir Re s ( Re s) / S ir 0 Re s Ellers er således den ndel f invliderenteskderne, som gruppen selv hr måttet bære, idet det ntges, t et underskud er fornlediget f invliderenteskder. Ved efterfølgende dødsfld: Såfremt personen dør inden udgngen f det tredje bonusår efter det bonusår, hvor skden er medtget, gives en del f reserven på dødstidspunktet tilbge til gruppen. Tilbgeførslen beregnes som: T V t * *( t * /( t * 0,0)) hvor Side 5 f 6

V t er reserven ved dødsfldet er dødsintensiteten på Uni98 på tilbgeførselstidspunktet. t er tiden beregnet i år efter invliditeten 0,0 er overdødeligheden for en invlid Tilbgeførselsbonus tges som positivskde i det bonusår, hvor dødsfldet sker. Ved rektivering: Der gives tilbgeførselsbonus efter smme regler som ved dødsfld, når der rektiveres tilbge til gruppen. Præmiefritgelser: Gruppemedlemmer, for hvem der ydes præmiefritgelse, forbliver i ordningen i op til 3 år, og eventuelle skder medregnes i skderegnskbet, når de indtræffer. Ved en ordnings eventuelle ophør tges betling for ikke fløben risikodækning i den sidste bonusopgørelse. For ordninger med præmiefritgelse til udløb medtges præmiefritgelsen som udgift i det 3. bonusår efter præmiefritgelsens strt. Udgiften medtges her i form f det nødvendige bruttoindskud på en ophørende livsforsikring tegnet på Uni98 - D4. For ordninger, som ophører eller hvis den invlide med det smme skl udtræde f ordningen, udstedes en ophørende livsforsikring tegnet på Uni98 - D8 for hele den periode, der dækkes. I årsregnskbet fsættes en ersttningsreserve for lle nmeldte præmiefritgelser på Uni98 - D8. Ad Overskud eller underskud: Alle ind- og udbetlinger i gruppelivsordningen forudsættes foretget medio forsikringsperioden, og forrentningen f overskuddet påbegyndes fr dette punkt 8..7 Smordning For obligtoriske ordninger med 500 eller flere personer, der i forbindelse med gruppelivsordninger tegner opspringsordning på U0, kn der uden fgivelse f individuelle helbredsoplysninger tegnes gruppelivsordning efter følgende regler: A. Dødsfldssum op til kr. 944.000, såfremt det smlede forsikringsforhold bestående f gruppelivsordning smt opspringsordning ikke herved bliver risikopræget. B. Invlidesum op til kr. 944.000 dog ikke højere end dødsfldssummen, såfremt det smlede forsikringsforhold bestående f gruppelivsordning smt opspringsordning ikke herved bliver risikopræget. For obligtoriske ordninger, der i forbindelse med gruppelivsordninger tegner opspringsordning på U0, er der ydermere mulighed for følgende: C. Præmiefri dækning i op til 3 måneder efter mn er udtrådt f ordningen, dog senest til udløb. Såfremt mn i 3-måneders perioden indtræder i en nden tilsvrende ordning, bortflder den præmiefri dækning. Side 5 f 6

Ved dødsfld eller invliditet i 3-måneders perioden belster skden det bonusregnskb, der udrbejdes for gruppen det pågældende år. D. Med virkning fr udløbet f 3-måneders perioden efter frtrædelsen kn mn vælge t tegne fortsættelsesforsikring uden fgivelse f helbredsoplysninger. Er mn ved udgngen f 3-måneders perioden ikke invlid, tegnes fortsættelsesforsikringen på U0 med de gældende døds- og invlidesumsydelser. Præmie betles til det seneste udløb f gruppelivsydelserne, og der ydes prmiefritgelse ved /3 invliditet. Bonus opsprres kontnt og udbetles ved udløb eller ved død forinden. Det er en forudsætning for t der kn tegnes fortsættelsesforsikring til gruppelivsdækningen efter disse regler, t bidrget til det smlede forsikringsforhold fstholdes. opspringsdelen belstes eller begunstiges således fhængig f, om risikodækningen individuelt er billigere eller dyrere end gruppelivsordningen Er mn derimod invlid ved udløbet f 3-måneders perioden forlænges den præmiefri dækning i indtil 3 år. Herefter kn der tegnes en fortsættelsesforsikring på U0 med den dødsdækning, der er ydet præmiefritgelse for. Forsikringen tegnes uden præmiefritgelse. 8..8 50% s forsikringsdækning i frivillige gruppelivsordninger Bestemmelser vedrørende helbredsmæssig bedømmelse i frivillige gruppeordninger med mere end 0.000 forsikrede: Når firmet/orgnistionen e.l. hr ønsket ½-sums ordning, foretges bedømmelse ud fr følgende retningslinier for ntgelse: Såfremt bedømmelsen er D0, D eller D, ntges den forsikrede til fuld forsikringsdækning. Såfremt bedømmelsen er D3 eller D4, ntges den forsikrede til ½ forsikringsdækning. Såfremt bedømmelsen er D5, D6 osv., gives fslg til gruppelivsforsikring. 8..9 Metode til fstsættelse f dministrtionsomkostninger på store ordninger Administrtionsomkostningerne i gruppelivsordninger, hvor det smlede ntl gruppelivsforsikrede er over 50.000, fstsættes ud fr et skøn over omfnget f de til dministrtion f ordningen nødvendige ressourcer m.v., i stedet for den ellers nvendte summriske formelmetode. Side 53 f 6

For gruppelivsordninger, hvor det smlede ntl gruppelivsforsikrede overstiger 50.000, og hvor der på bggrund f de seneste 5 års registrerede skdesprocenter kn gives belæg for en præmienedsættelse, ændres trifpræmien efter følgende formler: P P ' d ' i (0,7* (- )) * P (,5* (- )) * P i d idet der defineres: nk er ntllet f kvinder nm er ntllet f mænd n=nk+nm er smlet ntl personer =nk/n er ndelen f kvinder P er sædvnlig trifpræmie for dødsfldsdækning P d i er sædvnlig trifpræmie for funktionærer for invlidesum ved /3 invliditet Ved hver præmiefstsættelse bestemmes og denne ntges t gælde for hele den periode præmien bestemmes for. 8..0 Udvidet dækning i en særlig stor gruppe Forsikringsbetingelserne er pr..4.000 ændret således t de forsikrede hr ret til præmiefritgelse i følgende situtioner:. Forsikrede er omfttet f reglerne om præmiefri/bidrgsfri dækning efter bestemmelserne i Pensionsordningen i Pen-Sm Liv eller pensionskssen. b. Forsikrede er opfttet f præmiefritgelse/bidrgsfritgelse ved sygdom efter bestemmelserne i Pen-Sm Liv eller pensionskssen. c. Forsikrede er pensioneret i forbindelse med ophør f præmiebetling, præmiefri dækning eller præmiefritgelse ved sygdom i pensionsordningen i Pen-Sm Liv eller medlemmer, som er pensioneret i forbindelse med ophør f bidrgsbetling, bidrgsfri dækning eller bidrgsfritgelse ved sygdom i pensionskssen. d. Forsikrede betler en præmie, der er mindre end en minimumspræmie, som fstsættes f Pen-Sm Liv. Disse dækningsudvidelser kn sidestilles med tidligere indførte ret til præmiefri dækning under retmæssig orlov, men er f et omfng, som vil reducere præmieindtægterne på ordningen med 0-5%. 8.. Retmæssig orlov Der ydes præmiefri dækning ved retmæssig orlov på lle obligtoriske firmgruppelivsordninger. Eventuelle skder i orlovsperioderne belster den tilhørende ordnings bonusregnskb. På frivillige ordninger smt kundegruppelivsordninger er der ingen præmiefri dækning ved orlov. Side 54 f 6

8. Særlig gruppeordning vedrørende medrbejdere Jyske Bnk og Jyske Invest Ordningen er overdrget fr Bnkpension til PFA Pension ved fusionen med Bnkpension pr..0.06. Ordningen er en gruppeordning for medrbejdere i Jyske Bnk koncernen, der indeholder forsikringsdækningerne invlidesum og børnerenter ved invliditet, død eller pensionering. Dækningerne udbetles kun i forbindelse med frtrædelse pg. forsikringsbegivenhederne. De er nærmere beskrevet i ftler mellem Bnkpension og Jyske Bnk henholdsvis Jyske Invest Fund Mngement A/S. PFA Pension er som fortsættende virksomhed efter fusionen med Bnkpension indtrådt i stedet for Bnkpension i ftlerne. Ordningen udgør en selvstændig delbestnd i forhold til PFA Pensions øvrige forretningsområder. Ydelserne er uden ret til bonus og dermed specielt ikke omfttet f kontribution. Jyske Bnk og Jyske Invest indbetler hvert år medio jnur en smlet conto præmie for det nye år. I forbindelse hermed opgøres risikoresulttet for det forgngne år. Såfremt der er overskud i forhold til det forgngne års conto præmie, modregnes dette beløb direkte i opkrævningen f det nye års conto præmie. Såfremt der er underskud opkræves en tillægsbetling som dækker dette. Hertil kommer et dministrtionsbidrg. Aconto præmien beregnes i henhold til det til enhver tid gældende nytegningsgrundlg. For de omfttede medrbejdere fordeles præmien på bggrund f deres årsløn. Dette hr lene betydning i forhold til den skttemæssige indberetning, idet Jyske Bnk hhv. Jyske Invest betler den smlede præmie, jf. ovenfor. Der nvendes de nedenfor beskrevne grundformer, som beregningsmæssigt er defineret med udgngspunkt i G8, jf. fsnit. og.. 35 Invlidesum 945 Kollektiv børnerente med udbetling fr forsøgerens død, invliditet eller lderspensionering Grænsen for invlidesum i fsnit..9. finder ikke nvendelse på denne ordning. 8.3 PFA Plus Der henvises til Teknisk grundlg for PFA Plus. 8.4 Solidrisk ophørende dødsfldsdækning (Letpension) Dødsfldsdækningen kn nytegnes fr 30. ugust 00. Bggrunden for denne ydelse er ønsket om t kunne tilbyde kunder i pengeinstitutterne en dødsfldsdækning med ophørende risiko som et gruppeprodukt. Grundlg Dødsfldsdækningen kn tegnes som sum, grundform 5 eller 0-årig rteforsikring, grundform 65. Den tegnes som en solidrisk ophørende dødsfldsdækning i PFA Pension og følger det nmeldte grundlg S99 for solidriske dækninger. Side 55 f 6

Der nvendes nturlig præmie, og den et-årige præmie beregnes ud fr. ordens dødsintensiteterne i grundlget S99. Der er ingen form for bonus, og evt. overskud tilflder PFA Pension. Der er ikke ret til præmiefritgelse. Beregningsgrundlget for dødsfldsdækningen er ikke grnteret og kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. Ændringerne hr virkning for såvel nytegning som eksisterende forsikringer på produktet. Omkostningerne udgør 8 % pr...07 og gælder indtil videre. Den solidrisk beregnede grundpris justeres herefter ud fr en ntlsbseret erfringstrifering kpitlomkostningen for den del f PFA s solvenskrv, der stmmer fr forsikringerne tegnet gennem Letpension provision til pengeinstitutterne Den konkrete pris fremgår nedenfor. Prisen for en sumydelse på 37.000 kr. i 07 er 564 kr. For forsikrede med forhøjet dødelighed svrende til tvle D3 og D4 gnges den beregnede præmie med en helbredsfktor. Helbredsfktoren er pr. 30.8.00 lig 3. Oplysninger om helbred Forsikrede fgiver helbredsoplysninger som gruppe E, jf. ntgelsesreglerne. Hvis forsikringen kn ntges på normle vilkår tegnes uden helbredsfktor. Hvis dødeligheden svrer til tvle D3 eller D4 nvendes helbredsfktor. Øvrige kn ikke tegne forsikringen. Prisen for en sumydelse på 36.000 kr. i 06 er 56 kr. For forsikrede med forhøjet dødelighed svrende til tvle D3 og D4 gnges den beregnede præmie med en helbredsfktor. Helbredsfktoren er pr. 30.8.00 lig 3. Oplysninger om helbred Forsikrede fgiver helbredsoplysninger som gruppe E, jf. ntgelsesreglerne. Hvis forsikringen kn ntges på normle vilkår tegnes uden helbredsfktor. Hvis dødeligheden svrer til tvle D3 eller D4 nvendes helbredsfktor. Øvrige kn ikke tegne forsikringen. 8.5 Solidrisk børnerente med ophørende risiko (Letpension) Børnerenten kn nytegnes fr. jnur 004. Bggrunden for denne ydelse er ønsket om t kunne tilbyde de smme kunder, som vi tilbyder kundegruppeliv, en frivillig børnerente med ophørende risiko som et gruppeprodukt. Grundlg for prisberegning Børnerenten tegnes som en solidrisk børnerente i PFA Pension og følger det nmeldte grundlg S99 for solidriske dækninger. Forsikringstgeren tegner netop én forsikring pr. brn. Grundprisen beregnes ved nvendelse f nturlig præmie, og den et-årige præmie pr. forsikrede beregnes ud fr. ordens dødsintensiteterne i grundlget S99 for mænd. Der er ingen form for bonus, og evt. overskud tilflder PFA Pension. Der er ikke ret til præmiefritgelse. Beregningsgrundlget for børnerenten er ikke grnteret og kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. Ændringerne hr virkning for såvel nytegning som eksisterende forsikringer på produktet. Side 56 f 6

Den et-årige trifpræmie regnes som, hvor er forsikredes lder m er ntl forsikrede n = ophørslderen for børnerenten - brnets lder S er den årlige ydelse. Stsen på 0,8 svrer til omkostningerne. Disse udgør 8 % pr...07 og gælder indtil videre. Den solidrisk beregnede grundpris justeres herefter ud fr en ntlsbseret erfringstrifering kpitlomkostningen for den del f PFA s solvenskrv, der stmmer fr forsikringerne tegnet gennem Letpension provision til pengeinstitutterne Den konkrete pris fremgår nedenfor. Udløbslderen for forsikrede kn højest være 67 år. Ophørslderen for børnerenten kn højest være 4 år. Den årlige ydelse kn højest være 5.000 kr. i 004. Denne ydelse pristlsreguleres hvert år pr. hovedforfldsdto i henhold til Bekendtgørelse nr. 959 f 5.0.000 om pristlsreguleret lderdomsforsikring i forsikringsselskber. Reguleringsmåden kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet, og ændringerne hr virkning for såvel nytegning som eksisterende forsikringer på produktet. Den årlige ydelse i 06 er 3.00 kr. Prisen for denne ydelse i 07 er 336 kr. Den årlige ydelse bliver udbetlt, hvis forsikrede dør inden udløbslderen, og brnet er under ophørslderen for børnerenten på dødstidspunktet. Udbetlingen ophører når brnet opnår ophørslderen. I udbetlingsperioden vil ydelsen blive reguleret i henhold til beskrivelse f grundpension i fsnit 3.9. i det tekniske grundlg for PFA Pension. I øvrigt nvendes regler for depotrente som beskrevet i fsnit 3.3, risikostser som beskrevet i fsnit 3.4 og omkostninger som beskrevet i fsnit 3.8 i det tekniske grundlg. Disse regler kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet, og ændringerne hr virkning for nye udbetlinger og llerede igngværende udbetlinger. Oplysninger om helbred Forsikrede fgiver helbredsoplysninger som gruppe E, jf. ntgelsesreglerne. 8.6 Solidrisk invlidesum (Letpension) Dækningen kn ikke nytegnes, men nvendes til en gruppe f forsikrede, der tidligere hr tegnet en gruppeinvlidesum som kundegruppeliv. Grundlg Invlidesummen hr grundform 35 (invlidesum) eller grundform 365 (invlideydelse i rter) og følger det nmeldte grundlg S99 for solidriske dækninger. Side 57 f 6

Der nvendes nturlig præmie, og den et-årige præmie beregnes ud fr. ordens invlideintensiteterne i grundlget S99. Der er ingen form for bonus, og evt. overskud tilflder PFA Pension. Der er ikke ret til præmiefritgelse. Den solidrisk beregnede grundpris justeres herefter ud fr en ntlsbseret erfringstrifering kpitlomkostningen for den del f PFA s solvenskrv, der stmmer fr forsikringerne tegnet gennem Letpension provision til pengeinstitutterne Den konkrete pris fremgår nedenfor. Prisen for en sumydelse på 37.000 kr. i 07 er.69 kr. Beregningsgrundlget for invlidedækningen er ikke grnteret og kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. Omkostningerne udgør 8 % pr...07 og gælder indtil videre. De kn ændres ved nmeldelse til Finnstilsynet. Derudover vil der kunne beregnes et tillæg til præmien som følge f en erfringstrifering efter smme principper som i PFA Plus. Det vil være tilfældet, hvis gruppen hr en højere invlidehyppighed end det nvendte beregningsgrundlg. Der er for 07 endvidere ftlt en prisreduktion på 7 % med Letpension i forhold til ovenstående, hvilket delvist skyldes fvikling f præmiereguleringskontoen knyttet til den tidligere gruppelivsordning. Præmierne tillægges eventuel provision til pengeinstitutterne. 8.7 Særlig tilsgnsordning vedrørende Arbejdernes Lndsbnk ( Afdeling C ) Indledning Ordningen består f den oprindelige Afdeling C i Pensionskssen for Arbejdernes Lndsbnks Personle, som vi BP livsforsikringsselskb og senere Bnkpension er overdrget til PFA Pension ved fusionen med Bnkpension pr..0.06. Ordningen betegnes i det følgende Afdeling C. Den udgør en selvstændig delbestnd i forhold til PFA Pensions øvrige forretningsområder. Ordningen er en lukket bestnd, som udelukkende indeholder efterlønstilsgn for særlige medrbejdere i Arbejdernes Lndsbnk. Bestndens hensættelser omftter ophørende pensioner under udbetling smt fdækning f eventuelle efterlønstilsgn. Personkredsen er de befordrede i bnken, der er omfttet f ordningen. Den endelige ret til førtidspension opnås, såfremt den pågældende er nst i en lønrmme for befordrede på sin 60 års fødselsdg. Der kn ikke smtidig udbetles førtidspension i fdeling C og nden pension. De fdækkede tilsgn og den fremtidige regulering herf er ftlt mellem Bnkpension og Arbejdernes Lndsbnk. PFA Pension er som fortsættende virksomhed efter fusionen med Bnkpension indtrådt i stedet for Bnkpension i ftlen. Side 58 f 6

Tilsgnet kn enten være 55 % eller 57 % f den forsikredes løn op til lønrmme 90, smt et tillæg, der er individuelt for forsikrede i en højere lønrmme. Som udgngspunkt reguleres lle ydelser med lønudviklingen i den forsikrede persons lønrmme. Ved vncement over lønrmme 90 eller det modstte gælder særlige regler for reguleringen f denne forhøjelse. Disse særlige regler er en del f forsikringsbetingelserne. Der er ikke ret til udtrædelsesgodtgørelser eller mulighed for overførsel f pensionshensættelser til ndet pensionsinstitut. Ydelserne er uden ret til bonus, men reguleres i forhold til løn iflg. Arbejdernes Lndsbnks overenskomst. Arbejdernes Lndsbnk indbetler præmien som et årligt beløb den. oktober. Præmien beregnes i henhold til det tekniske grundlg. Der opstilles et seprt regnskb over indtægter, udgifter, ktiver og pssiver for fdeling C, idet fdeling C er en tilsgnsordning, hvor rbejdsgiveren (Arbejdernes Lndsbnk) dækker de konkrete pensionsydelser. Overskud og underskud på ordningen, bortset fr et evt. omkostningsresultt, tilflder hhv. dækkes f Arbejdernes Lndsbnk, jf. fsnit 8.5.4 nedenfor. De omfttede personer vil pr..0.06 normlt også være omfttet f pensionsregultivet, der er gældende for tidligere medlemmer f Bnkpension, og de hr ikke specielle nye rettigheder. 8.7. Grundlget for beregning f forsikringspræmie Der nvendes normle G8 beregningsregler, jf. fsnit. og., med de nedenfor beskrevne fvigelser. Risikointensiteterne ved død er hvor my() = + 0^(b + c* 0), = 0, b = 4,90 + 0,005*m(T 95; 0) og c = 0,0489 0,00004*(m(T 90; 0) + m(t 98; 0) + *m(t 944; 0)), hvor T er fødselsåret. Alderen,, beregnes ud fr det nuværende klenderår, t, og fødselsåret, T, er fhængigt f, om grundlget nvendes for kvinder, hvor = t T 4, for unise, hvor = t T, eller for mænd, hvor = t T. Grundlgsrenten er - %, og der nvendes ikke omkostnings- og sikkerhedstillæg. Udnyttelsesprocent: Udnyttelsesprocenten for ikke pensionerede medlemmer fstsættes til 75 % unset lder. For ikkepensionerede medlemmer udgør forpligtelsen dermed 75 % f pssivet (med frdrg f præmiektivet). For de pensionerede medlemmer opgøres forpligtelsen som den fulde værdi f pssivet (med frdrg f præmiektivet). Side 59 f 6

Udnyttelsesprocenten skl ses i smmenhæng med t der ikke er genkøbsværdi. Dvs. t hvis en person skifter job eller undlder t udnytte forsikringen, tilflder elimineringen f hensættelsen regnskbet i ordningen som en gevinst. Til gengæld vil det give tb, når de omfttede personer vælger t bruge forsikringen, d udnyttelsesprocent er mindre end 00 %. Udnyttelsesprocenten bygger på udnyttelsen f ordningen blndt de nuværende pensionister og ikke-pensionerede medlemmer fyldt 60. Der er ikke indregnet nogen fgng frem til opsættelseslderen, hvilket indbygger en sikkerhed i ordningen. Netto- og bruttogrundlg, præmie og hensættelse Der nvendes en funderingsfktor, som er bestemt ved funderingsfktor = - (opsættelseslder fktisk lder)/5, idet det bemærkes, t der for lle medlemmer i ordningen gælder, t opsættelseslder fktisk lder <= 5. Forpligtelsen opgøres som: Nettopssiv = udnyttelsesprocent * pssiv Nettoreserve = nettopssiv * funderingsfktor. Præmie = (nettopssiv - nettoreserve) / (opsættelseslder fktisk lder) = nettopssiv / 5. Der er ikke forskel på netto- og bruttogrundlget. Anvendte grundformer Der nvendes de nedenfor beskrevne grundformer, som beregningsmæssigt er defineret med udgngspunkt i G8, jf. fsnit. og.. Alle beregningsmæssige fvigelser fr G8 er nført. 5 Ophørende livrente 6 Opst ophørende livrente 8.7. Livsforsikringshensættelser Som udgngspunkt nvendes smme beregningsgrundlg som i resten f selskbet, specielt nvendes den f selskbet nmeldte levetidsmodel. Der regnes dog ikke med genkøb eller ndre forsikringstgeroptioner, og den nmeldte udnyttelsesprocent, jf. fsnit 8.5., nvendes. Diskonteringsrenterne nedsættes med % svrende til en forudst lønregulering. Der indregnes et omkostningstillæg på 0,5 % f pssivet. Værdien f præmiereguleringskontoen, jf. fsnit 8.5.4, tillægges. Fortjenstmrgen sættes til 0. Side 60 f 6

8.7.3 Overskudsregultiv Afdelingen er ikke omfttet f kontributionsbekendtgørelsen. Overskud efter betling f omkostninger tilgår indirekte Arbejdernes Lndsbnk, der også dækker et eventuelt underskud, jf. en kompenstionsftle tilknyttet ordningen. Underskud dækkes dog forlods med præmiereguleringskontoen. 5 % f overskuddet hensættes årligt til denne præmiereguleringskonto, som regnskbsmæssigt indgår i livsforsikringshensættelserne. Hvis præmiereguleringskontoen overstiger den smlede værdi f de fremtidige præmier med 5 %, nvendes ndelen f præmiereguleringskontoen ud over 5 % til t nedsætte præmien beregnet efter bruttogrundlget, jf. fsnit 8.5.. Der opgøres årligt et porteføljeregnskb med bestndens bidrg til nedenstående poster i årsrpporten.. Bruttopræmier Investeringsfkst, i lt* 3 Pensionsfkstskt 4. Udbetlte ydelser 5 Ændring i livsforsikringshensættlser f.e.r., i lt 8 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i lt** *) Investeringsfkstet opgøres ud fr en særskilt ktivportefølje llokeret til ordningen. **) De forsikringsmæssige driftsomkostninger er fstst til 0,5 % f årets smlede gennemsnitlige livsforsikringshensættelser. Såfremt der er overskud i porteføljeregnskbet, modregnes dette beløb direkte i det kommende års bruttopræmie. Såfremt der er underskud opkræves en merpræmie som dækker dette. Side 6 f 6

Teknisk grundlg: Hensættelsesgrundlg 30. december 06 Dette dokument indeholder fsnit.9,.0,.,.,.3,.4 og.7 med beskrivelse f metode for opgørelse f hensættelser til livsforsikringsforpligtelser for gennemsnitsrentebestnden. Derudover indeholder dokumentet fsnit 4, 4., 4., 4.3, 4.4 og 4.5 med beskrivelse f metode for opgørelse f hensættelser til livsforsikringsforpligtelser for PFA Plus. Beskrivelsen indeholder en tilpsning til de regnskbsregler, som trådte i krft d.. jnur 06. Dokumentet indeholder endelig fsnit.6.,.6.,.6.3,.6.4 og.6.5, der indgår i beskrivelsen f mrkedsværdigrundlget. PFA Pensions bestnd f livsforsikringer er opdelt i to dele: PFA Plus: Består f de policer, der dministreres i PFA Plus-systemet, hvilket primært er unit-link (mrkedsrente) forsikringer. KR: Er den resterende del f bestnden og dministreres i KR-systemet. Dette er primært gennemsnitsrente-produkter, men også forsikringer uden for kontribution. Ved opgørelse f livsforsikringshensættelserne for KR nvendes kønsfhængige prmetre. Unise-prmetre nvendes ved opgørelse f hensættelser for PFA Plus smt til beregning f overførselstillæg for rene unisepolicer i gennemsnitsrentebestnden..9 Livsforsikringshensættelsen, generelt Pssivposten livsforsikringshensættelser opgøres ud fr regnskbsbekendtgørelsens 66 ved t bestemme de underliggende cshflows for de grnterede ydelser, ftlte præmier, omkostninger mv. vi nlytiske og numeriske metoder. For forsikringer med bonusret opgøres værdien f bonus indirekte, således som det er nført muligt i 67, stk.. I de følgende fsnit defineres først en række størrelser på policeniveu. I fsnit.4 defineres de endelige pssivposter..0 Grnterede ydelser Grnterede ydelser er beskrevet under forsikringsbegreb nummer 43 i Bilg til regnskbsbekendtgørelsen. Ifølge denne udgør grnterede ydelser nutidsværdien f de ydelser, der er grnteret en forsikringstger eller en prt i en investeringskontrkt smt nutidsværdien f de forventede fremtidige udgifter til dministrtion f kontrkten med frdrg f nutidsværdien f de ftlte fremtidige præmier. Grnterede ydelser opgøres under hensyn til forsikringstgerens eller kontrktprtens udnyttelse f optioner som tilbgekøb eller præmieophør. Nutidsværdien f de ydelser, som er grnteret, opgøres ved først t bestemme cshflowet for ydelser og præmier. Herefter diskonteres dette cshflow. Enhedscshflow for ydelser Vi nvender følgende nottion for enhedscshflowet for ydelser på en krone for koncessionsnummer d: ( ) Ã(n,g),+,v d (t i ). i=0,,...,m Enhedscshflowet ngiver betlinger i tidsintervller omkring tidspunkterne t i, i = 0,,...,M. Cshflowet nvendes således, t størrelsen Ã(n,g),+,v d (t i ) diskonteres med renten for vrigheden t i. I prksis nvendes en diskretiseringsenhed på δ = og t 0 = 0, således t t i = i. Betlingen for t 0 = 0 diskonteres ikke. Tilsvrende betegner Ã(n,g),+,v, d (t i ) enhedscshflowet for en fripolice-dækning med koncessionsnummer d. Enhedscshflowet er udstyret med følgende nottion:

(n,g): Police n, grundlg g, d ngiver koncessionsnummer, + ngiver, t der er tle om ydelser (og ikke præmier), v ngiver vlgt beregningsgrundlg til mrkedsværdiberegninger. Der nvendes be for bedste skøn og be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen, t i ngiver udbetlingstidspunktet. Enhedscshflowet fhænger f oplysninger om police n, f lder, køn og tilstnd/sttus. Enhedscshflow for præmier Vi nvender tilsvrende følgende nottion for enhedscshflowet beregnet til tid t 0 for præmier l til tid t i : ( ) Ã(n,g),,v l (t i,). i=0,,...,m Cshflowet er udstyret med smme nottion som ovenfor. Indeks l ngiver koncessionsnummer for de tilknyttede præmiebetlingstyper. Tilsvrende betegner Ã(n,g),,v,κ0 l (t i,) det rene enhedscshflow for præmier, reduceret med sndsynligheden for genkøb og overgng til fripolice. Cshflow for grnterede ydelser og præmier, før omkostninger Cshflow for grnterede ydelser og præmier opgøres nu for hver police ved t summere over grundlg og dækninger knyttet til policen. Cshflowet indeholder forsikringstgerdfærd i form f overgng fr præmiebetlende police til fripolice smt genkøb, som er indregnet vi metoderne beskrevet i fsnit.6.4: A (n,v) (t i ) = ( y (n,g) d Ã(n,g),+,v d (t i ) ) π (n,g) l Ã(n,g),,v l (t i ). g d l Her ngiver: y (n,g) d ydelsen for police n knyttet til dækning d og grundlg g. π (n,g) l præmien (eksklusive rbejdsmrkedsbidrg) før omkostninger for police n knyttet til præmiebetlingstype l og grundlg g. Cshflow for grnterede fripoliceydelser Cshflow for grnterede fripoliceydelser indgår ved opgørelse f hensættelser til omkostninger. Cshflowet for grnterede fripoliceydelser for police n opgøres tilsvrende ved t summere over grundlg g og de indgående dækninger d: A (n,v),frp (t i ) = g d y (n,g) d ρ (n,g) d (t 0 ) Ã(n,g),+,v, d (t i ), hvor ρ (n,g) d (t 0 ) er fripolicefktoren for police n, grundlg g og koncessionsnummer d til tid t 0. Fripolicefktoren ngiver den fktor, som ydelserne reduceres med ved omskrivning til fripolice. Cshflow for præmieomkostninger Cshflow for præmieomkostninger for police n opgøres som: A (n,v),prm omk (t i ) = g,l π (n,g) l γ (n,g) l Ã(n,g),,v,κ0 l (t i ), hvor γ (n,g) l er mrkedsværdi-præmieomkostningerne knyttet til grundlg g.

Cshflow for stykomkostninger Cshflow for stykomkostninger for police n opgøres som: { 0, hvis A (n,v) (t A (n,v),styk omk j ) = 0 for j = i,...,m, (t i ) = γ styk omk (t 0 ) {V (n, ),+ (t 0)>γ styk omk,v } Ã(n, ),+,v,κ0 d (t i ), ellers. Her ngiver Ã(n, ),+,v,κ0 d (t i ) enhedscshflowet for dækning d = 0. Indiktorfunktionen {V (n, ),+ (t 0)>γ styk omk,v } bevirker, t stykomkostningscshflowet opgøres, hvis den prospektive reserve er større end beløbet γ styk omk,v. Størrelsen γ styk omk (t i ) ngiver den årlige stykomkostning. Definitionen betyder, t A (n,v),styk omk (t i ) = 0 for i = m,..., M, hvis det underliggende cshflow er 0 fr tid t m, dvs. hvis A (n,v) (t j ) = 0 for j = m,...,m. Diskonteringsfktorer Nutidsværdier f de underliggende cshflows opgøres ved t diskontere med rentekurven efter PAL (for PAL-friholdt opspring reduceres rentekurven ikke med PAL). For rentekurven r(t i ) defineres en diskonteringsfktor uden korrektion for omkostninger, R u omk (t i ) = ( + r(t i )) ti, og en diskonteringsfktor med frdrg f en rentemrginl γ omk for dministrtionsomkostninger R m omk (t i ) = ( + r(t i ) γ omk ) ti. Nutidsværdi f ydelser og præmier eksklusive omkostninger Nutidsværdien for police n f de ydelser der er grnterede med frdrg f nutidsværdien f de ftlte fremtidige præmier, før indregning f omkostninger, opgøres ved t diskontere cshflowet med rentekurven efter PAL uden frdrg f rentemrginl for dministrtionsomkostninger W (n,be),gy uomk = M R u omk (t i ) A (n,be) (t i ). i=0 (n,be),gy uomk Størrelsen W indeholder ikke risikomrgen, idet der er nvendt betegnelsen be for bedste skøn ved opgørelse f nutidsværdien f de forventede betlinger. Der defineres tilsvrende en størrelse W (n,be+rm),gy uomk, som indeholder risikomrgen vi nvendelse f grundlget be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen. Nutidsværdi f forventede dministrtionsomkostninger Nutidsværdi f forventede dministrtionsomkostninger for police n opgøres som: W (n,be),dm omk = M ( R m omk (t i ) R u omk (t i ) ) A (n,v),frp (t i ) i=0 + M i=0 ( ) R u omk (t i ) A (n,v),prm omk (t i ) + A (n,v),styk omk (t i ). Her er der både nvendt diskonteringsfktoren R u omk (t i ) hørende til den nvendte rentekurve før frdrg f rentemrginl for dministrtionsomkostninger, og diskonteringsfktoren R m omk (t i ) efter frdrg f rentemrginl for dministrtionsomkostninger. Der defineres tilsvrende størrelse inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),dm omk. Nutidsværdi f ydelser og præmier, inklusive forventede dministrtionsomkostninger Nutidsværdi f ydelser og præmier, inklusive forventede dministrtionsomkostninger for police n opgøres nu som W (n,be),gy momk = W (n,be),gy uomk + W (n,be),dm omk. Der defineres tilsvrende størrelse inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),gy momk. 3

. Risikomrgen Risikomrgenen for police n opgøres som: W (n,rm) = W (n,be+rm),gy momk W (n,be),gy momk, dvs. som forskellen mellem nutidsværdien f grnterede ydelser og præmier opgjort med henholdsvis bedste skøn inklusive justering for risikomrgen -forudsætninger og bedste skøn -forudsætninger.. Bruttofortjenstmrgen Bruttofortjenstmrgenen for gennemsnitsrentebestnden bestemmes ved t opgøre de grnterede ydelser med en rentemrginl γ (k),fm, hvor k = 0,,...,4 er kontributionsrentegruppen, som fremgår f Tbel. (Her ngiver gruppe 0 policer uden for kontribution.) Ved opgørelse f bruttofortjenstmrgenen nvendes stserne fr Tbel, reduceret med PAL. Rentegruppe 0 3 4 Sts(*) 0 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Tbel : Fortjenstmrgenstser før PAL for rentegrupperne 0 4 i gennemsnitsrentebestnden. Note: (*) Bruttofortjenstmrgenen sættes til 0 på grund f usikkerhed vedrørende fortolkning f kontributionsbekendtgørelsen. For police n beregnes først nutidsværdien f grnterede ydelser, med frdrg f værdien f ftlte fremtidige præmier og med tillæg f den forventede fremtidige bruttofortjenstmrgen, W (n,be+rm),gy uomk+fm = M R u omk,fm (t i ) A (n,be+rm) (t i ), i=0 hvor R u omk,fm (t i ) er diskonteringsfktoren hørende til den nvendte rentekurve r(t i ) før frdrg f rentemrginl for dministrtionsomkostninger, men efter frdrg f fortjenstmrgenstsen γ (k),fm fr Tbel reduceret med PAL. Bruttofortjenstmrgenen for police n kn herefter opgøres som: W (n,be+rm),fm brutto = W (n,be+rm),gy uomk+fm W (n,be+rm),gy uomk. Bruttofortjenstmrgenen sættes til 0 på grund f usikkerhed vedrørende fortolkning f kontributionsbekendtgørelsen..3 Regulering f hensættelserne.3.3 Reduktion f hensættelser til ktuelle invlidepensioner For ktuelle invlidepensioner opgøres den retrospektive hensættelse med fsæt i intensiteter for invlidedødelighed og rektivering som beskrevet i fsnit.6. smt diskonteringsrenten beskrevet i fsnit.6.3.4 Livsforsikringshensættelserne og de forsikringsmæssige hensættelser Nedenfor defineres de endelige pssivposter på bestndsniveu. I prksis er bestndene rentegruppe,, 3 og 4, smt policer uden for kontribution i gennemsnitsrentebestnden. De hensættelsesposter, der er indeholdt i de retrospektive hensættelser, individuliseres, f individuelt bonuspotentile og den del f fortjenstmrgen der er indeholdt i de retrospektive hensættelser. Der nvendes nottionen V for hensættelsesstørrelser på bestndsniveu, mens W (n) betegner størrelser på policeniveu. 4

.4. Definitioner på bestndsniveu De grnterede ydelser defineres ved t summere over lle policer n: V gy = n W (n,be),gy momk + V ibnr + V rbns. Størrelsen indeholder nutidsværdien f grnterede ydelser, med frdrg for ftlte fremtidige præmier og med tillæg f forventede fremtidige dministrtionsomkostninger. I V gy indgår yderligere hensættelse til IBNR, V ibnr, som udgør hensættelser til indtrufne, men endnu ikke nmeldte skder. Denne hensættelse er opdelt i IBNR ved død og IBNR ved invliditet. Derudover indgår hensættelser til RBNS, V rbns, som udgør hensættelser til nmeldte, men endnu ikke opgjorte skder. Disse yderligere komponenter er beskrevet i fsnit.7. Den retrospektive hensættelse defineres nu ved t summere over lle policer n: V retro = n W (n),retro, hvor W (n),retro er den retrospektive hensættelse for police n. For ktuelle invlidepensionister er den retrospektive hensættelser reguleret som beskrevet i fsnit.3. Risikomrgenen defineres ved t summere over lle policer n: V rm = n W (n,rm)..4. Overskudspotentiler Den del f hensættelserne, der ikke hensættes til grnterede ydelser eller risikomrgen, defineres som overskudspotentiler. En del f disse er indeholdt i de retrospektive hensættelser; disse kldes også for de individuelle overskudspotentiler. Overskudspotentilerne kn dekomponeres i fortjenstmrgen og i bonuspotentiler. Den del f overskudspotentilerne, der er indeholdt i de retrospektive hensættelser, kn derfor dekomponeres i fortjenstmrgen indeholdt i de retrospektive hensættelser smt individuelt bonuspotentile. Ligeledes kn de kollektive overskudspotentiler dekomponeres i kollektivt bonuspotentile og fortjenstmrgen, der ikke er indeholdt i de retrospektive hensættelser. Vi hr derfor følgende reltioner, V overskud = V retro overskud + V koll. overskud, V retro overskud = V retro fm + V ib, V koll. overskud = V koll. fm + V kb. Ld V A betegne værdien f ktiver til rådighed for bestnden. Overskudspotentilerne findes ved V overskud = (V A V gy V rm ) +. For de individuelle overskudspotentiler defineres først en brutto-størrelse for hver police ved, ( W (n),retro overskud brutto = W (n),retro W (n,be),gy momk W (n,rm)) +, og på bestndsniveu defineres overskudspotentilerne indeholdt i de retrospektive hensættelser, V retro overskud brutto = n W (n),retro overskud brutto, Overskuddet pr. police kn nu fstsættes til V retro overskud = min { V retro overskud brutto ; V overskud}. W (n),retro overskud = De kollektive overskudspotentiler findes ved retro overskud V V retro overskud brutto W (n),retro overskud brutto. V koll. overskud = V overskud V retro overskud. 5

.4.3 Fortjenstmrgen Bruttofortjenstmrgenen defineres som V fm brutto = n W (n,be+rm),fm brutto. Fortjenstmrgenen defineres som V fm = min { V fm brutto ; V overskud}. Fortjenstmrgenen kn ikke være større end de smlede overskudspotentiler, V overskud. Fortjenstmrgenen kn være indeholdt i de retrospektive hensættelser eller være en del f de kollektive midler. Fortjenstmrgenen V fm er summen f fortjenstmrgen beregnet for individuelle policer, og kn generelt dekomponeres i tre typer: Type Fortjenstmrgen indeholdt i en polices egen retrospektive hensættelse Type Fortjenstmrgen der ikke er indeholdt i de retrospektive hensættelser Type 3 Fortjenstmrgen indeholdt i ndre policers retrospektive hensættelser PFA Pension nvender på nuværende tidspunkt ikke fortjenstmrgen f type 3. Blnceposten fortjenstmrgen sættes til 0 på grund f usikkerhed vedrørende fortolkning f kontributionsbekendtgørelsen. Type og 3 er den del f fortjenstmrgen der er indeholdt i de retrospektive hensættelser, og vi hr følgende reltioner, Fortjenstmrgen f type findes ved V retro fm = V fm type + V fm type 3, V koll.fm = V fm type. W (n),fm type = min{w (n,be+rm),fm brutto ; W (n),retro overskud }, V fm type = n W (n),fm type. Fortjenstmrgen f type findes ved V fm type = min{v fm V fm type ; V koll. overskud }. Fortjenstmrgen f type 3 kn på bestndsniveu findes residult, V fm type 3 = V fm V fm type V fm type. Individulisering f fortjenstmrgen f type 3 kn ske ved, t der først defineres følgende størrelse, der ngiver hvor stor en del f de resterende overskudspotentiler i den retrospektive hensættelse, der nvendes til fortjenstmrgen f type 3, β = n fm type 3 V ( W (n),retro overskud W (n),fm type ). Herved defineres fortjenstmrgen f type 3, som en ndel f de overskudspotentiler der er indeholdt i den retrospektive hensættelse, der ikke er nvendt til fortjenstmrgen f type, ( W (n),fm type 3 = β W (n),retro overskud W (n),fm type ). 6

.4.4 Bonuspotentiler Værdien f bonus opgøres residult, som ktiverne minus hensættelser til grnterede ydelser, risikomrgen og fortjenstmrgen: V vb = ( V A ( V gy + V rm + V fm)) +. For forsikringer uden ret til bonus sættes værdien f bonus til 0, dvs. V vb = 0. Det individuelle bonuspotentile findes residult ved W (n),ib = W (n),retro overskud W (n),fm type W (n),fm type 3, V ib = V retro overskud V fm type V fm type 3, og ligeledes findes det kollektive bonuspotentile residult, V kb = V koll. overskud V fm type. De forsikringsmæssige hensættelser defineres som V fh = (V gy + V rm + V fm ) + V vb. Livsforsikringshensættelserne defineres som V lh = (V gy + V rm ) + V vb. Det bemærkes, t livsforsikringshensættelserne ikke indeholder fortjenstmrgen. Dette gælder hverken den del, som eventuelt kn være indeholdt i den retrospektive hensættelse eller den del, som er en del f de kollektive midler. Den kkumulerede værdiregulering for bestnden defineres som V reg = V fh V kb V retro. Det bemærkes, t værdireguleringen indeholder den del f fortjenstmrgenen, som ikke er indeholdt i den retrospektive hensættelse. 7

.6 Grundlgselementer i mrkedsværdigrundlget.6. Forsikringsrisiko Dødeligheden modelleres ved den nuværende dødelighed smt fremtidige levetidsforbedringer. Den nuværende dødelighed for hele ldre og køn k primo 06 modelleres ved Finnstilsynets dødelighedsmodel, µ k 06, = e βk r( )+βk r( )+βk 3 r( ) µ F T,k 05, ( Rk ), hvor µ F T,k 05, ngiver Finnstilsynets benchmrk for den observerede nuværende dødelighed medio 05 for lder og køn k, og hvor R k ngiver de forventede fremtidige levetidsforbedringer for lder og køn k. Funktionerne r = (r,r,r 3 ) er givet ved, i, r i () = i i i, i < i, 0, i <, for i =,, 3 og ( 0,,, 3 ) = (40, 60, 80, 00). For > 0 nvendes konstnt prmetrene fr lder 0 givet ved µ F T,k 04,0 og Rk 0. Det kønsfhængige benchmrk for den nuværende observerede dødelighed medio 05 er offentliggjort for heltllige ldre f Finnstilsynet d. 8. november 06. For ikke-heltllige ldre interpoleres lineært imellem de nærmeste heltllige værdier for den observerede nuværende dødelighed og de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Estimterne for β ses i Tbel. Mænd Kvinder β k -0,009844 0,00000000 β k -0,3843093 0,00000000 β3 k 0,00000000 0,00000000 Tbel : Estimerede β-værdier for bsisdødeligheden. Estimterne er bseret på dtperioden 0-05. De fremtidige levetidsforbedringer (trenden) i Finnstilsynets levetidsbenchmrk er bseret på dt fr HMD for perioden 986-0, mens dt for 0-05 er nvendt direkte fr Dnmrks Sttistik vi de såkldte befolkningsregnskber. For generelt t > 06 er dødeligheden givet ved µ k t, = µ k 06,( R k ) t 06. Unise-dødeligheden er givet ved et vægtet gennemsnit f hhv. den nuværende observerede dødelighed og de fremtidige levetidsforbedringer for hver lder, Her ngiver b bestnden og µ unise t,,b = µ unise 06,,b( R unise,b ) t 06. () µ unise 06,,b = κ b, µ mnd 06, + ( κ b, )µ kvinde 06,, R unise,b = κ b, R mnd + ( κ b, )R kvinde, () hvor κ b, [0,] er en bestnds-fhængig vægt, der fremgår f Tbel 3. Invlidedødeligheden modelleres ved Finnstilsynets benchmrk, hvor den nuværende observerede dødelighed dskiller sig fr den generelle dødelighed ovenfor og er fhængig f, om forsikrede hr været invlid i mindre eller mere end år. De fremtidige levetidsforbedringer er identiske med dem nvendt for den generelle dødelighed. De nvendte β-værdier fremgår f Tbel 4. For opgørelse f unise-invlidedødelighed nvendes vægtene fr Tbel 3 på smme måde som for den generelle dødelighed, se () og (). Invlidedødeligheden benyttes kun for invlideprodukter. 8

Kønsvægt κ b, Alder Gennemsnitsrente Unit-link [0,5) 0,500000 0,500000 [5,0) 0,33753 0,500000 [0,5) 0,40984 0,500000 [5,0) 0,54653 0,4343 [0,5) 0,473544 0,43758 [5,30) 0,46354 0,48847 [30,35) 0,46436 0,5846 [35,40) 0,497599 0,5604 [40,45) 0,507408 0,54908 [45,50) 0,560 0,5890 [50,55) 0,558553 0,54958 [55,60) 0,580777 0,56005 [60,65) 0,680 0,57357 [65,70) 0,65964 0,66 [70,75) 0,683060 0,678 [75,80) 0,768738 0,696485 [80,85) 0,78868 0,666667 [85,90) 0,60394 0,500000 [90,95) 0,53853 0,600000 [95,00) 0,47747 0,500000 [00,0] 0,500000 0,500000 Tbel 3: Kønsfordelingsvægte til opgørelse f unise-dødelighed. Vægtene κ b, ngiver ndelen der er mænd, og er fhængig f bestnden b og lderen. Mænd Kvinder v < år v år v < år v år,07640,9544 0,460,006,70587,5458,8999,4507 3 0 0 0 0 β k,v β k,v β k,v Tbel 4: Anvendte β-værdier til invlidedødeligheden, der er fhængige f vrigheden (v) f invliditeten. 9

Bestnd (b) Køn (k) 0,k,b,k,b,k,b 3,k,b 4,k,b 5,k,b Mænd 6,7345-5,605 0,858-7,4086E-03 9,438E-05-4,4849E-07 Gennemsnitsrente Kvinder 40,086-6,80 0,360-9,076E-03,09E-04-5,839E-07 Unise 3,055-5,6953 0,303-7,96E-03 9,8475E-05-4,7355E-07 Mænd -5,970 -,6354 0,390-4,4303E-03 6,350E-05-3,546E-07 PFA Plus Kvinder 8,77-3,760 0,33-6,0979E-03 8,0834E-05-4,0536E-07 Unise -0,0054 -,333 0,64-4,9548E-03 6,7658E-05-3,459E-07 Tbel 5: Prmetre for invlideintensiteten, hvor k ngiver køn og b ngiver bestnd. Invlideintensiteten er bestemt som ( 5 ) µ i,k,b = ep i,k,b i, i=0 hvor ngiver lderen, k er køn og b er bestnden. Prmetrene fremgår f Tbel 5. Rektiveringsintensiteten modelleres under hensyntgen til vrigheden f invliditeten smt lder og bestnd. Rektiveringsintensiteten fhænger ikke f køn. Intensiteten er givet ved µ i,v,b = N (τi,τ i] ep{α i,b + β i,b + γ i,b v}. i= Her ngiver lder, k køn, b bestnd, v vrighed og 0 = τ 0 < τ < τ <... < τ N =, N N. Estimterne fremgår f Tbel 6. Det ses implicit, t N = 4. b = Gennemsnitsrente b = Unit-link i τ i α i,b β i,b γ i,b α i,b β i,b γ i,b 0,77-0,746-0,0369 5,396 0,5-0,0369 4,8333 0,9380-0,0369-0,8364,9307-0,0369 -,338 3 5 0,74-0,0369-0,48 0,74-0,0369-0,48 4-0,5664-0,0909 0-0,5664-0,0909 0 Tbel 6: Anvendte prmetre til rektiveringsintensiteten. Bemærk t prmetrene er ufhængige f kønnet og dermed er ens for mænd, kvinder og unise. For kollektive risikoelementer nvendes. ordens G8-stser. Disse stser indeholder risikotillæg. Fktorer for TAE-/indbetlingssikringsvrinter Ved opgørelse f hensættelser til indbetlingssikringsdækninger i PFA Plus inkluderes en fktor for den specifikke vrint. Fktoren multipliceres på hensættelserne. Fktorerne fremgår f Tbel 7. Der opgøres en risikomrgen, som udgøres f ekstrhensættelsen ved t øge fktorerne med 5 %. Præmiefritgelsesvrint 90 90 908 9 93 94 95 96 Hensættelsesfktor 0,8 0,88 0,73 0,88 0,66 0,65 0,55 0,8 Tbel 7: Fktorer til opgørelse f nutidsværdien for ydelser hørende til vrinter f indbetlingssikringsdækninger..6. Administrtionsomkostninger Administrtionsomkostningerne W (n,be),dm omk kn dekomponeres i hensættelse til fremtidig dministrtion som præmiefri forsikring, W (n,be),dm omk frp, og den fremtidige dministrtion som præmiebetlende forsikring (i forhold til præmiefri forsikring), W (n,be),dm omk prm. Disse to størrelser kn skrives på formen: W (n,be),dm omk frp = M ( R m omk (t i ) R u omk (t i ) ) A (n,be),frp (t i ) i=0 + M R u omk (t i ) A (n,be),styk omk (t i ), i=0 0

og W (n,be),dm omk prm = M R u omk (t i ) A (n,be),prm omk (t i ). i=0 For en præmiebetlende police indgår begge størrelser, W (n,be),dm omk frp og W (n,be),dm omk prm. For en fripolice vil der gælde t W (n,be),dm omk prm = 0. Der defineres tilsvrende størrelser inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),dm omk frp og W (n,be+rm),dm omk prm. Stykomkostningsstserne udgør: Årlig stykomkostning: γ styk omk (t 0 ) = 80. Den prospektive reserves grænse for stykomkostninger: γ styk omk,v = 5.000. Der frtrækkes 5 bsispunkter som rentemrginl for dministrtionsomkostninger, dvs. γ omk = 0,0005. Præmieomkostningerne opgøres som 3 % f nutidsværdien f de ftle præmier, dvs. γ (n,g) l = 0,03..6.3 Diskonteringsrente PFA Pension nvender rentekurver fr EIOPA til opgørelse f forsikringsmæssige hensættelser. I prksis beregnes hensættelserne for forsikringsklsse I i første omgng ved nvendelse f Finnstilsynets rentekurve. For forsikringsklsse III beregnes hensættelserne i prksis i første omgng ved t nvende en diskonteringsrentekurve opgjort f PFA Pension ud fr mrkedsdt efter smme principper som EIOPAs rentekurve uden VA-tillæg. Når EIOPA s rentekurve er offentliggjort, foretges en ny beregning, og opgjorte størrelser der fviger væsentligt korrigeres..6.4 Adfærdsvrible Forsikringstgerdfærd håndteres ved t tilføje særlige tilstnde for genkøb og fripolice til de eksisterende Mrkov- og semi-mrkov-modeller for den underliggende forsikringsrisiko. Herefter beregnes modificerede overgngssndsynligheder, som integrerer de underliggende sndsynligheder med fripolicefktorerne. Det generelle tilstndsrum for Mrkov og semi-mrkov modellerne er illustreret i Figur. For en invlidemodel fører dette specielt til den velkendte 7-tilstndsmodel. For mere generelle forsikringsdækninger, f kollektive ægtefælledækninger, tilføjes mulighed fr genkøb og overgng til fripolice fr lle tilstnde, hvor forsikringstgeren er ktiv, vi tilsvrende metoder. Selskbet nvender de grundlæggende principper og mtemtiske metoder, som fremgår f rtiklen Csh flows nd policyholder behviour in the semi-mrkov life insurnce setup f Kristin Buchrdt, Thoms Møller og Kristin Bjerre Schmidt, PFA Pension, Scndinvin Acturil Journl, Volume 05, Issue 8, side 660 688, 05. Genkøbsintensiteten er bestemt ved µ g,rg,k = eα 0,RG,k+α +α [0,60) (), Her er lderen og RG {0,,,3,4} rentegruppen, hvor RG = 0 består f policer uden for kontribution. De kønsfhængige prmetre fremgår f Tbel 8, og unise-prmetre fremgår f Tbel 9. Mænd Kvinder Rentegrp. Rentegrp. Rentegrp. 0/3/4 Rentegrp. Rentegrp. Rentegrp. 0/3/4 α 0,RG,k -5,4094-5,6355-5,95347-5,583763-5,8389-6,0685 α 0,9479 0,9479 0,9479 0,9479 0,9479 0,9479 α -0,0064-0,0064-0,0064-0,0064-0,0064-0,0064 Tbel 8: Anvendte prmetre til genkøbsintensiteten. Fripolicefktoren ρ(u) beregnes som forholdet mellem den prospektive reserve V 0 (u) til tid u, opgjort på førsteordensgrundlget, og værdien til tid u f ydelserne V 0 + (u), opgjort på førsteordensgrundlget,

Genkøbt i J J J + J + i J J f Figur : Generel Mrkov-model til modellering f fripolice og genkøb. Tilstndsrummet J = {,..., J} med J tilstnde er de sædvnlige tilstnde uden fripolice og genkøb, og eksempler på disse er liv-død modellen J = {I live, Død}, invlidemodellen J = {Aktiv, Invlid, Død} eller -livs modellen. Tilstndsrummet J f ngiver, t mn er fripolice, og er en kopi f tilstndsrummet J. Det er kun fr tilstnd, t der kn ske en overgng til fripolice. Herudover er der en genkøbstilstnd, og det er kun fr tilstnd, eller den tilsvrende fripolicetilstnd J +, hvor der kn ske et genkøb. Unise Rentegrp. Rentegrp. Rentegrp. 0/3/4 α 0,RG,k -5,504093-5,738968-6,09577 α 0,9583 0,9583 0,9583 α -0,0065-0,0065-0,0065 Tbel 9: Anvendte prmetre til unise-genkøbsintensitet. ρ(u) = V 0(u) V + 0 (u). Hvis der er flere førsteordensgrundlg på en police beregnes fripolicefktoren pr. førsteordensgrundlg. Fripoliceintensiteten er bestemt ved, µ f = 0,08 [0,67] (), hvor ngiver lderen. Fripoliceintensiteten er ufhængig f køn. Forsikringstgerdfærd inddrges ikke for forsikringstgere, som modtger løbende udbetlinger. Dette betyder specielt, t 7-tilstndsmodellen ikke nvendes for forsikringstgere som modtger invlidepension..6.5 Risikomrgen Ved opgørelse f hensættelser til mrkedsværdi inkluderes en risikomrgen, som indregnes vi justeringer f bedste-skøn intensiteterne. Risikomrgenen ændrer intensiteterne for dødelighed, invlidedødelighed, invliditet, rektivering, genkøb, smt kollektive intensiteter.

Risikomrgen vedrørende dødelighed og er modelleret ved en bsolut forøgelse f trenden R k med 0,00 fr primo 06 smt en reduktion f dødeligheden på 5 %. Risikomrgen vedrørende invlidedødelighed og er modelleret ved en bsolut forøgelse f trenden R k med 0,00 fr primo 06 smt en reduktion f dødeligheden på 5 % for gennemsnitsrentemiljøet og 0 % for PFA Plus. Risikomrgen vedrørende invlideintensiteten består f en forøgelse på 5 % for gennemsnitsrentemiljøet og 0 % for PFA Plus. Risikomrgen vedrørende rektiveringsintensiteten består f en reduktion på 0 % for gennemsnitsrentemiljøet og 0 % for PFA Plus. Risikomrgen vedrørende genkøbsintensiteten består f en reduktion på 0 %. Risikomrgen vedrørende fripoliceintensiteten er en bsolut reduktion på 0,0. Intensiteten kn dog ikke blive negtiv..7 IBNR og RBNS.7. IBNR ved død IBNR ved død er opgjort til,5 måneders risikopræmie ved død for eventuelle policer..7. IBNR ved invliditet IBNR ved invliditet udgøres f 6,5 måneds risikopræmie ved invliditet for eventuelle policer..7.3 RBNS RBNS er hensættelse til nmeldte men endnu ikke ekspederede - og måske heller ikke fgjorte - skder. Hensættelsen er opgjort ved, t der på lle policer i selskbet undersøges, om der er nmeldt dødsfld eller søgt om udbetling ved invliditet, som endnu ikke er ekspederet. Det nførte beløb er opgjort som risikosummen. På kollektive forsikringer er risikosummen opgjort på kollektivt grundlg. For nmeldte invlideskder fsættes der dog til to typer f RBNS skder. Den første type er krkteriseret ved t hve været underlgt en grundig fglig vurdering, og der er foretget en første fgørelse. Hensættelse efter første fgørelse (kode 03): Hensættelsen beregnes efter principperne i fsnit.3.3. Den nden type er krkteriseret ved endnu ikke t hve været underlgt fglig vurdering. Hensættelse uden første fgørelse (kode 030): Hensættelserne til disse beregnes efter principperne i fsnit.8.3. For disse nmeldelser kendes en eventuel skdedto ikke, og resulttet kn være et fslg, hlv dækning eller fuld dækning. Ved beregning f hensættelsen nvendes dto for nmeldelse f skden som skdedto, og der hensættes som om lle nmeldte skder vil resultere i fuld dækning. Dog reduceres hensættelserne med 0 % i forhold til dette. 3

4 Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser for PFA Plus Opgørelse f hensættelser til livsforsikringsforpligtelser for PFA Plus tger udgngspunkt i regnskbsbekendtgørelsens 66 68. Pensionsordninger med opspring i investeringsprofil G tilhører forsikringsklsse I. Alle øvrige pensionsordninger i PFA Plus består f forsikringsklsse III og kn inkludere SUL. For forsikringer i forsikringsklsse I nvendes de sædvnlige regnskbsposter. Værdien f grnterede ydelser beregnes ud fr den sikrede udbetling ved indbetlingsfri pensionsordning. For forsikringer i forsikringsklsse III er der ikke tle om bonusberettigede forsikringer, og der indgår således ikke en opgørelse f værdien f bonus. Livsforsikringshensættelser for Liv forsikringsklsse III kn opdeles i to dele: Regnskb for opspring og udbetlingssikring Regnskb for forsikringsdækninger Der foretges indledningsvist en selvstændig beregning f regnskbsstørrelser for hver f disse to grupper. Policer tegnet i PFA Plus opfttes som et smlet hele, bestående f opspring, forsikringsdækninger tegnet som Liv forsikringsklsse III (herefter benævnt livsforsikringsdækninger) og forsikringsdækninger tegnet som SUL (herefter benævnt SUL-dækninger). Ved måling f policer til regnskb opsplittes policerne ikke i delkomponenter, og dermed opgøres overskud og hensættelser til tb smlet for hele policen. Dette betyder f, t fortjenstmrgen forbundet med opspringen kn nvendes til t dække hensættelser knyttet til livsforsikringsdækninger og SUL-dækninger for eventuelle policer. Ved opgørelse f hensættelser til livsforsikringsforpligtelser nvendes rentekurven beskrevet i fsnit.6.3 og risikointensiteterne beskrevet i fsnit.6.. Risikointensiteter inklusive risikomrgen er ngivet i fsnit.6.5. Livsforsikringshensættelser for Liv forsikringsklsse I opgøres med udgngspunkt i de smme regnskbsstørrelser som beskrevet nedenfor. 4. Livsforsikringshensættelsen, generelt 4.. Livsforsikringshensættelser for opspring og opspringsdækninger Mrkedsværdiregnskbet for opspringsdækninger og for forsikringsdækninger ved død med reserveopbygning/- fsættelse opgøres for pensionskunde n med udgngspunkt i opspringen, W (n),retro, og den eventuelt tilknyttede udbetlingssikring, jf. fsnit.6. For pensionsordninger i forsikringsklsse III er opspringens værdi givet ved værdien f de tilhørende ktiver, dvs. V (n),retro = V (n),a. Cshflow for en eventuelt tilknyttet udbetlingssikring beregnes på formen: A (n,v),o (t i ) = d y (n),o d Ã(n),o,v d (t i ). Her gælder: Indeks o betegner ydelser knyttet til opspringen (o). Indeks n betegner police n. v ngiver vlgt beregningsgrundlg til mrkedsværdiberegninger. Der nvendes be for bedste skøn og be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen. t i ngiver udbetlingstidspunktet. y (n),o d ngiver den sikrede ydelse for police n knyttet til dækning d forbundet med opspringen. Ã(n),o,v d (t i ) er enhedscshflowet for en krone f dækningen med koncessionsnummer d. 4

Nutidsværdi f udbetlingssikring eksklusive dministrtionsomkostninger beregnes ved t diskontere cshflowet: W (n,be),o,gy uomk = M R u omk (t i ) A (n,be),o (t i ). i=0 Størrelsen W (n,be),o,gy uomk indeholder ikke risikomrgen, idet der er nvendt betegnelsen be for bedste skøn ved opgørelse f nutidsværdien f de forventede betlinger. Der defineres tilsvrende en størrelse W (n,be+rm),o,gy uomk, som indeholder risikomrgen vi nvendelse f grundlget be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen. Nutidsværdi f forventede dministrtionsomkostninger for udbetlingssikring Nutidsværdi f forventede dministrtionsomkostninger for udbetlingssikring for police n opgøres som: W (n,be),o,dm omk = M ( R m omk (t i ) R u omk (t i ) ) A (n,v),o (t i ). i=0 Her er der både nvendt diskonteringsfktoren R u omk (t i ) hørende til den nvendte rentekurve før frdrg f rentemrginl for dministrtionsomkostninger, og diskonteringsfktoren R m omk (t i ) efter frdrg f rentemrginl δ o for dministrtionsomkostninger knyttet til udbetlingssikring. Stser for PFA Plus fremgår f Stsbilg. Der defineres tilsvrende størrelse inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),o,dm omk. Ved overgng til indbetlingsfri pensionsordning bortflder forsikringsdækningerne som udgngspunkt fr ftlen. I forbindelse hermed tilknyttes en dødsfldsdækning på DødsdækningBeløb, jf. fsnit.4. Der beregnes et cshflow for denne dækning, A (n,v),fri (t i ) = y (n) fri Ã(n),v fri (t i ). hvor y (n) fri svrer til DødsdækningBeløb. Cshflowet finnsieres f opspringen og opgøres med et risikoophør svrende til den ngivne pensionslder. Nutidsværdi f dækning til indbetlingsfri pension opgøres som: W (n,be),fri = M R u omk (t i ) A (n,be),fri (t i ). i=0 Størrelsen W (n,be),fri indeholder ikke risikomrgen, idet der er nvendt betegnelsen be for bedste skøn ved opgørelse f nutidsværdien f de forventede betlinger. Der defineres tilsvrende en størrelse W (n,be+rm),fri, som indeholder risikomrgen vi nvendelse f grundlget be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen. Nutidsværdi f udbetlingssikring inklusive dministrtionsomkostninger og dækning til indbetlingsfri pension beregnes som W (n,be),o,fri+gy m omk = W (n,be),o,gy uomk + W (n,be),o,dm omk + W (n,be),fri. Der defineres tilsvrende størrelser inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),o,fri+gy m omk. 4.. Livsforsikringshensættelser for forsikringsdækninger tegnet som livsforsikring Cshflow for ydelser og præmier vedrørende forsikringsdækninger tegnet som livsforsikring beregnes på formen: Her gælder: A (n,v),l (t i ) = A (n,v),+,l (t i ) A (n,v),,l (t i ) = d y (n),l d Ã(n),+,l,v d (t i ) d π (n),l d Ã(n),,l,v d (t i ). Indeks l betegner ydelser og præmier knyttet til livsforsikringsdækninger. 5

y (n),l d ydelsen for police n knyttet til forsikringsdækning d. Ã(n),+,l,v d (t i ) er enhedscshflowet for en enhed f dækningen med koncessionsnummer d. π (n),l d den opkrævede pris for police n knyttet til forsikringsdækning d. Ã(n),,l,v d (t i ) er enhedscshflowet for en enhed f indbetlingen for dækningen med koncessionsnummer d. Der summeres over forsikringsdækninger d tegnet som livsforsikringer, knyttet til policer tegnet som forsikringsklsse III. Der nvendes et risikoophør og præmiebetlingsophør svrende til udløb f prisftlen for ordningen. Hvis der ikke er oplyst et udløb, nvendes et risikoophør på år. Nutidsværdi f ydelser og præmier vedrørende forsikringsdækninger, eksklusive dministrtionsomkostninger beregnes som: W (n,be),l,y uomk = M R u omk (t i ) A (n,be),l (t i ). i=0 (n,be),l,y uomk Størrelsen W indeholder ikke risikomrgen, idet der er nvendt betegnelsen be for bedste skøn ved opgørelse f nutidsværdien f de forventede betlinger. Der defineres tilsvrende en størrelse W (n,be+rm),l,y uomk, som indeholder risikomrgen vi nvendelse f grundlget be + rm for bedste skøn inklusive justering for risikomrgen. Nutidsværdi f forventede dministrtionsomkostninger knyttet til ydelser og præmier vedrørende forsikringsdækninger beregnes som: W (n,be),l,dm omk = M ( R m omk (t i ) R u omk (t i ) ) A (n,be),+,l (t i ) i=0 + M R u omk (t i ) γ omk,l A (n,be),,l (t i ). i=0 Med denne definition nvendes to omkostningsstser ved opgørelse f hensættelserne. Den første del indregnes vi en rentemrginl δ l (efter PAL), som indgår ved beregning f nutidsværdien f de forventede udbetlinger forbundet med forsikringsdækningerne. Den nden sts γ omk,l gnges med præmiektivet og svrer til en procentdel f de betlte priser. Nutidsværdi f ydelser og præmier vedrørende forsikringsdækninger, inklusive dministrtionsomkostninger beregnes som: W (n,be),l,y m omk = W (n,be),l,y uomk + W (n,be),l,dm omk. Der defineres tilsvrende størrelser inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),l,y m omk. 4. Risikomrgen og fortjenstmrgen 4.. Risikomrgen Risikomrgen knyttet til livsforsikringsdækninger defineres som W (n,rm),l = W (n,be+rm),l,y m omk W (n,be),l,y m omk. 4.. Hensættelser til opspringsydelser og risikomrgen knyttet til opspringen Bruttofortjenstmrgen opgøres grundlæggende som en rentemrginlsberegning bseret på det fremtidige fkst fr unit-link depoterne. Den værdi f depotet, der ikke går til fortjeneste, bliver dermed bedste skøn for værdien f de ydelser, der udbetles fr opspringen. Herefter justeres for udbetlingssikring. Risikomrgen opgøres som forskellen mellem to forskellige stser for fremtidig fortjeneste. 6

Bedste skøn for bruttofortjenstmrgenen før indregning f udbetlingssikring opgøres ud fr opspringens størrelse, dvs. den retrospektive hensættelse W (n),retro, og ftlte indbetlinger inden udløb f prisftlen. Ved beregning f bedste skøn for bruttofortjenstmrgenen nvendes bedste skøn for fortjenstmrgenstsen og den forventede opspring W (n),retro (t i ), for i = 0,,..., M, indtil den smlede opspring forventes udbetlt. Ved nvendelsen f fortjenstmrgensts efter risikomrgen fås bruttofortjenstmrgen efter reduktion for risikomrgen. Stserne reduceres med PAL før nvendelse, når fkstet fr opspringen er PAL-pligtigt. Der nvendes fgngsforudsætninger svrende til de estimerede genkøbsintensiteter for gennemsnitsrentemiljøets rentegruppe, reduceret med 0 %. Ved udløb f prisftlen indregnes yderligere en sndsynlighed på 50 % for genkøb. Bedste skøn for bruttofortjenstmrgen noteres W (n,be),o,fm brutto, og bruttofortjenstmrgen efter risikomrgen noteres W (n,be+rm),o,fm brutto. Bedste skøn for fortjenstmrgensts er 0,0 %. Fortjenstmrgensts efter reduktion for risikomrgen er 0,75 %. Den retrospektive hensættelse (unit-link depotet) dekomponeres i værdien f udbetlinger til pensionsopspreren, hvor der ses bort fr udbetlingssikring, benævnt W (n,v),opspring brutto, og bruttofortjenstmrgen, benævnt W (n,v),o,fm brutto, hvor v er det nvendte grundlg, W (n,be),opspring brutto = W (n),retro W (n,be),o,fm brutto, W (n,be+rm),opspring brutto = W (n),retro W (n,be+rm),o,fm brutto. Værdien f udbetlinger til pensionsopspreren kn ikke være mindre end værdien f udbetlingssikringen, og med dette opgøres livsforsikringshensættelsen til opspringsydelser på policen til, { W (n,be),opspring = m W (n,be),o,fri+gy m omk ; W (n,be),opspring brutto}, { W (n,be+rm),opspring = m W (n,be+rm),o,fri+gy m omk ; W (n,be+rm),opspring brutto}. Risikomrgen for udbetlingssikring og opspringsydelser defineres som W (n,rm),opspring = W (n,be+rm),opspring W (n,be),opspring. 4.3 Livsforsikringshensættelserne og de forsikringsmæssige hensættelser 4.3. Hensættelser opgjort på gruppeniveu Ved måling de forsikringsmæssige hensættelser (herunder livsforsikringshensættelserne) foretges der en opgørelse inden for smme gruppering som i modellen for beregning f rbtter mv., jf. den fstemte implementering f Finnstilsynets fgørelse f 8. juni 03 i PFA Pension. Policerne prtitioneres i r grupper, dvs. {,..., N} = G G r. Den retrospektive hensættelse for gruppe G j opgøres som V (j),retro = n G j W (n),retro. Værdien f opspringsydelser inkl. udbetlingssikring og risikomrgen for gruppe G j opgøres som V (j),opspring = n G j W (n,be+rm),opspring. Nutidsværdi f ydelser for livsforsikringer opgøres for gruppe G j som V (j),y,l = n G j W (n,be),l,y m omk. Risikomrgen for livsforsikringer opgøres for gruppe G j som V (j),rm,l = n G j W (n,rm),l. 7

Smlet defineres V (j),l = V (j),y,l + V (j),rm,l. Regnskbsstørrelserne kn opdeles i hensættelser for eventuelle policer, V (j),y,l,e, V (j),rm,l,e og V (j),l,e, og hensættelser for ktuelle policer, V (j),y,l,, V (j),rm,l, og V (j),l,. Der opgøres tilsvrende nutidsværdier f ydelser og præmier vedrørende forsikringsdækninger tegnet som SUL, inklusive dministrtionsomkostninger. Disse betegnes W (n,be),sul,y m omk = W (n,be),sul y uomk + W (n,be),sul dm omk. Der nvendes et risikoophør og præmiebetlingsophør svrende til udløb f prisftlen for ordningen. Hvis der ikke er oplyst et ophør, nvendes et risikoophør på år. Der defineres tilsvrende størrelser inklusive risikomrgen, W (n,be+rm),sul,y m omk. Risikomrgen knyttet til SUL-dækninger defineres som W (n,rm),s = W (n,be+rm),sul,y m omk W (n,be),sul,y m omk. Nutidsværdien f ydelser for SUL-dækninger opgøres for gruppe G j som V (j),y,s = n G j W (n,be),sul,y m omk. Risikomrgen for SUL-dækninger opgøres for gruppe G j som Smlet defineres V (j),rm,s = n G j W (n,rm),s. V (j),s = V (j),y,s + V (j),rm,s. Regnskbsstørrelserne opdeles i hensættelser for eventuelle policer, V (j),y,s,e, V (j),rm,s,e og V (j),s,e, og hensættelser for ktuelle policer, V (j),y,s,, V (j),rm,s, og V (j),s,. Præmiehensættelsen for SUL-risikodækninger opgøres for gruppe G j som V (j),ph,s = V (j),y,s,e + V (j),rm,s,e. IBNR-hensættelser, RBNS-hensættelser og hensættelser for ktuelle SUL-dækninger opgøres under ersttningshensættelser. Risikomrgen for præmiehensættelser for SUL-dækninger opgøres for gruppe G j som V (j),rm,s,e. Fortjenstmrgen for gruppen defineres ved V (j),fm = hvor nottionen + = m{; 0} er nvendt. ( ( V (j),retro V (j),opspring + V (j),l,e + V (j),s,e)) +, 4.3. Opgørelse f nutidsværdi f ydelser og forsikringsmæssige hensættelser I dette fsnit opgøres de endelige regnskbsstørrelser ved t summere over grupperne nvendt ovenfor. Nutidsværdi f ydelser for livsforsikringer opgøres som: V y,l = j V (j),y,l. Størrelsen indeholder ikke IBNR og RBNS. Dette inkluderes nedenfor. Risikomrgen for livsforsikringer opgøres som V rm,l = j V (j),rm,l. Størrelsen V y,l + V rm,l udgør den smlede hensættelse til livsforsikringsdækninger, dog eksklusive IBNR og RBNS. 8

Grnterede ydelser for opspring og udbetlingssikring opgøres som: V opspring = j V (j),opspring. Risikomrgen for opspringsydelser og udbetlingssikring opgøres som: V rm,opspring = n W (n,rm),opspring. Præmiehensættelsen for SUL-risikodækninger opgøres som V ph,s = j V (j),ph,s. Her indgår IBNR-hensættelser, RBNS-hensættelser og hensættelser for ktuelle SUL-dækninger ikke. Disse opgøres under ersttningshensættelser. Risikomrgen for præmiehensættelser for SUL-dækninger opgøres som V rm,s = j V (j),rm,s,e. Fortjenstmrgen opgøres som V fm = j V (j),fm. De forsikringsmæssige hensættelser for opspring, udbetlingssikring og forsikringer tegnet som livsforsikring, opgøres smlet som: V fh,o+l = V opspring + V y,l + V rm,l + V ibnr,l + V rbns,l + V fm. Her ngiver V ibnr,l IBNR-hensættelser for livsforsikringer, og V rbns,l er RBNS-hensættelser for livsforsikringer. De forsikringsmæssige hensættelser er reduceret med den del f fortjenstmrgenen, som er nvendt til dækning f præmiehensættelsen for SUL-dækninger. Livsforsikringshensættelser for opspring, udbetlingssikring og forsikringsdækninger tegnet som livsforsikring opgøres som V lh,o+l = V fh,o+l V fm. Den kkumulerede værdiregulering for livsforsikringsdækninger er de forsikringsmæssige hensættelser for udbetlingssikring, opspring og forsikringer tegnet som livsforsikring, frtrukket den retrospektive hensættelse, og defineres som V vr,o+l = V fh,o+l n W (n),retro. 4.4 IBNR og RBNS 4.4. IBNR ved død IBNR ved død er opgjort til,5 måneders risikopræmie ved død for eventuelle policer. 4.4. IBNR ved invliditet IBNR ved invliditet udgøres f hensættelse til skder, som endnu ikke er nmeldt på grund f forsinket rektion fr den forsikrede. Hensættelsen er skønnet til 5,5 måneders risikopræmie ved invliditet for eventuelle policer. 9

4.4.3 RBNS RBNS er hensættelse til nmeldte men endnu ikke ekspederede og måske heller ikke fgjorte skder. Hensættelsen er opgjort ved, t der på lle policer i PFA Plus undersøges, om der er nmeldt dødsfld eller søgt om indbetlingssikring, som endnu ikke er ekspederet. Det nførte beløb er opgjort som risikosummen. For nmeldte invlideskder fsættes der til to typer f RBNS-skder: Behndlede, men ikke-ekspederede sger, og ikke-behndlede sger. RBNS-hensættelserne for ikke-behndlede sger korrigeres med en fktor 0,9. 4.5 Erfringstriferingsmodel for TAE-dækninger Ved opgørelse f nutidsværdien f ydelser for tb f erhvervsevne-dækninger (TAE-dækninger), herunder præmiefritgelse, for eventuelle policer i PFA Plus, inkluderes resultter fr PFA Pensions erfringstriferingsmodel. Erfringstriferingsmodellen nvendes ligeledes ved opgørelse f kostpriser. Erfringstriferingsmodellen er bseret på en prtition f PFA Pensions bestnd, hvor prtitionen er bseret på den firmordning, som policen tilhører. De policer, der ikke tilhører en firmordning, grupperes smlet. For hver gruppe i prtitionen estimeres om gruppen hr hft et bedre eller værre TAE-forløb end gennemsnittet, og dette vægtes med gruppens størrelse. På denne bggrund opnås en fktor, der er et udtryk for gruppens økonomiske TAE-belstning. Modellen bserer sig på en måling f vrigheden f invlideudbetlinger til en gruppe (et firm) i forhold til forventningen. For TAE-produkter tegnet i et tidligere år ses der på, hvor mnge måneders udbetling, der totlt set hr været, i forhold til hvor mnge, der kunne forventes, hvis ntllet f invlidetilfælde vr ukendt. For de personer, der blev invlide i det pågældende år og som stdig er invlide, bliver den resterende udbetlingsperiode fstst ud fr en forventning bseret på mrkedsværdigrundlget (eksklusive risikomrgen). I resten f nærværende fsnit refererer mrkedsværdigrundlget til mrkedsværdigrundlget eksklusive risikomrgen. Modellen inkluderer censurering, således t der tges højde for t en person kunne være tilstede i en del f en periode. Modellen inkluderer også den oplyste freklsse for hver enkelt person. Denne normeres på pssende vis, og den normerede freklsse gnges på invlideintensiteten fr mrkedsværdigrundlget for t opnå personens nvendte invlideintensitet. Erfringstriferingsfktoren skl dermed ses reltivt til gruppens freklsse og ikke blot til mrkedsværdigrundlget. Vrighedsmodellen bygger på Bühlmnn-Strub modellen. Mtemtisk beskrivelse Vi observerer en bestnd delt op i I grupper. I gruppe i {,..., I} er der J i personer. Hver person hr en TAE-dækning modelleret i modellen i Figur. For person (i, j) defineres følgende ij ngiver personens lder til tid 0. Z ij (t) er en semi-mrkov proces i modellen i Figur og beskriver personens tilstnd. U ij (t) er vrigheden hørende til semi-mrkov processen Z ij (t). δ ij ngiver venstre-censurerings-tidspunktet: Før dette tidspunkt optræder personen ikke i bestnden og hr ikke et TAE-produkt. δ ij ngiver højre-censurerings-tidspunktet: Efter dette tidspunkt optræder personen ikke i bestnden i ktiv-tilstnden og hr ikke et eventuelt TAE-produkt. Invliditet leder til højre-censurering, dvs. hvis personen er blevet invlid til tid s vil det gælde t δ ij = s. f ij ngiver personens freklsse. Observtionsperioden er [T, T ] og dekomponeres i del-perioder givet ved T = t 0 < t <... < t N = T. Vi tænker på T som det nuværende tidspunkt, på t k erne som årlige punkter, og vi nvender observtioner fr de seneste T T år. I hver periode (t k, t k+ ], k = 0,..., N, hr person (i, j) et TAE-produkt og er dækket for invliditet, såfremt der ikke sker censurering. 0

Vi definerer censureringstidspunkterne i perioden ved δij,k = ( δ ij t k ) t k+, δ ij,k = ( δ ij t k+ ) t k, hvormed personen i perioden (t k, t k+ ] hr TAE-dækning i delperioden ( δ ij,k, δ ij,k ] (t k, t k+ ]. Invlidedækningen udløber til tid n ij. Betlingsfunktionen hørende til TAE-dækningen i periode (t k, t k+ ] er givet ved db ij,k (τ) = b ij,k (τ) dτ, b ij,k (τ) = {Zij(τ)=} { δ ij,k <τ U ij(τ) δ ij,k} {τ n ij}. Fortolkningen er, t TAE-produktet hørende til periode (t k, t k+ ] giver en fremtidig invlideudbetling indtil tid n ij (såfremt personen forbliver i tilstnd, dvs. invlidetilstnden), hvis personen bliver invlid i perioden ( δ ij,k, δ ij,k ]. 0 Aktiv µ ij 0 Invlid µ Rektiveret µ 03 µ 3 3 Død Figur : Invlidemodel med seprt rektiveringstilstnd. Invlideintensiteten µ ij 0 personens normerede freklsse. fhænger f personen vi Personens freklsse er givet ved f ij, se fsnit.7.3, og denne skl ses reltivt til ndre personers freklsse. Ld f betegne bestndens vægtede gennemsnitlige freklsse, som er givet ved (4) nedenfor. Herved defineres den normerede freklsse ved f ij = f ij f. Freklssen fortolkes her som et udtryk for personens risiko for t blive invlid, og derved fstsættes personens invlideintensitet ved µ ij 0 () = f ij µ 0 (), hvor µ 0 () er den gennemsnitlige invlideintensitet givet ved mrkedsværdigrundlget. Vi definerer nu vrigheden f udbetlingen for person (i,j) s TAE-produkt i periode (t k, t k+ ] bseret på informtionen op til tid s, [ ] V ij (k s) = E db ij,k (τ) ((Z ij,u ij )(σ)) σ s t [ k ] = E db ij,k (τ) (Z ij,u ij )(s), t k hvor vi hr udnyttet, t (Z ij, U ij )(s) er en Mrkov-proces. Vi beregner de to tilfælde: () s = t k og () s t k+. I tilfældet s = t k kn det vises, t V ij (k t k ) = δij,k δij,k e τ t k µ ij 0 (u)+µ03(u)du µ ij 0 ( ij + τ) nij τ e σ τ µ (ij+v,v τ) dv dσ dτ. (3) Formlen kn læses sådn, t personen skl blive invlid til tid τ [ δ ij,k, δ ij,k ], hvorved der vil ske en udbetling indtil tid n ij, så længe personen ikke dør eller rektiverer. Den smlede intensitet ud f invlidetilstnden er noteret µ (, u) og er fhængig f både lderen og vrigheden i invlidetilstnden u. Definer nu følgende størrelse, der ngiver den forventede resterende vrighed som invlid for en -årig, der er invlid med vrighed u, hvor invlideudbetlingen ophører om n år, p Inv (, u, n) = n 0 e τ 0 µ (+v,v u) dv dτ.

Herudover defineres eksponeringen i periode (t k, t k+ ] som den tid person (i, j) hr været ktiv i perioden, E ij,k = δ ij,k δ ij,k. Med dette lves følgende (pproksimtive) omskrivning f (3) δij,k V ij (k t k ) = τ=t k δij,k e τ t k µ ij 0 (u)+µ03(u)du µ ij 0 ( ij + τ)p Inv ( ij + τ, 0, n ij τ) dτ Eij,k µ ij 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ) =E ij,k fij µ 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ). Approksimtionen giver en simpel metode til t udregne den forventede vrighed. Bemærk, t mn kunne hve vlgt ndre pproksimtioner, f ved τ = t k +, τ = δij,k, eller lignende. Dette vlg f pproksimtion vurderes ikke t hve nogen væsentlig betydning. Vi betrgter det ndet tilfælde, s t k+, og bemærker t personen skl være invlid til tid s, for t være invlid til tid τ > s, s [ nij ] V ij (k s) = db ij,k (τ) + E db ij,k (τ) Z ij(s), U ij (s) t k s s [ nij ] = b ij,k (τ) dτ + b ij,k (s)e {Zij(τ)=} dτ b ij,k(s) =, U ij (s) t k s = s t k b ij,k (τ) dτ + b ij,k (s)p Inv ( ij + s, U ij (s), n ij s). Det første led er den totle observerede udbetlingsvrighed op til observtionstidspunkt s. Det ndet led inkluderes lene, hvis mn er invlid til tid s, og består f den forventede resterende udbetlingsvrighed. Definer gruppens smlede udbetlingsvrighed i periode (t k, t k+ ], J i V i (k s) = V ij (k s). j= Erfringstriferingsmodellen fås ved t måle gruppens fktiske udbetlingsvrighed reltivt til den forventede vrighed. Vi definerer derved den rå observtion for gruppe i i periode (t k, t k+ ] med opgørelsestidspunkt i slutningen f perioden, T, ved, X ik = V i (k T ) V i (k t k ). Nævneren V i (k t k ) fungerer som normering, og vi nvender følgende nottion, Π ik = V i (k t k ), Π i = Π = Herudover defineres gruppens smlede gennemsnit, X i = smt gennemsnittet for hele bestnden, N k=0 I i= V i (k t k ), Π i. N k=0 V i (k T ) = N Π ik X ik, Π i Π i k=0 I N i= k=0 X = V i (k T ) = Π Π I Π i X i.. i=

Det udestår t fstlægge den gennemsnitlige freklsse f. Den smlede forventede skdesudgift, Π, må ntges t blive opgjort korrekt med mrkedsværdigrundlget, dvs. hvor freklssen ikke gnges på invlideintensiteten. Dette gælder, d mrkedsværdigrundlget kn under- og overvurdere enkelte grupper, men netop er fstst sådn, t det smlet set stemmer. Vi skl dermed bestemme den gennemsnitlige freklsse sådn, t nvendelse f freklssen ikke ændrer ved det totle niveu, men kun ved enkelte gruppers niveu. Dette leder til, t den smlede forventede skdesbyrde må være ens, unset om mn udelder freklssen eller nvender den normerede freklsse f ij. Dermed fås, ingen freklsse Π = Π E ij,k µ 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ) i,j,k = i,j,k E ij,k fij µ 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ) f = i,j,k E ij,kf ij µ 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ) i,j,k E ij,kµ 0 ( ij + t k )p Inv ( ij + t k, 0, n ij t k ). (4) Prktiske bemærkninger til freklssen Det skl bemærkes, t invlideintensiteten i mrkedsværdigrundlget i prksis estimeres seprt for PFA Plus og gennemsnitsrentebestnden. Erfringstriferingsmodellen nvendes på tværs f de to bestnde, hvilket ikke er reflekteret i nottionen i denne dokumenttion. I prksis opgøres den gennemsnitlige freklsse f seprt for PFA Plus og gennemsnitsrente. For visse personer og tidspunkter i bestnden er der ikke observeret en freklsse. I dette tilfælde opgøres den gennemsnitlige freklsse for gruppen, og eventuelle observtioner i gruppen uden freklsseinformtion får tillgt den gennemsnitlige freklsse. Anvendelse f Bühlmnn-Strub modellen Bühlmnn-Strub modellen nvendes til t estimere erfringstriferingsfktorerne på bggrund f firmernes reltive skdesbyrde givet ved vrigheden de enkelte år, Vi definerer erfringstriferingsfktoren ved hvor µ : R R er identitetsfunktionen. (X ik ) k {0,...,N }, i {,..., I}. θ i = µ(θ i ) = E [X ik θ i ], Vriblen X i er et udtryk for den reltive skdesbyrde fr gruppe i reltivt til forventningen, og er den f stor, må mn udlede, t gruppen fremdrettet vil være mere byrdefuld end gennemsnittet. Der er en nturlig vrition i værdien f den stokstiske vribel X i, og for t skelne mellem systemtisk fvigelse og tilfældig vrition nvendes Bühlmnn-Strub modellen på X ik, hvor Π ik optræder som normeringskonstnt. Anvendelse f resultter Resultterne nvendes ved beregning f kostpriser, smt ved opgørelse f nutidsværdien f TAE-ydelser for eventuelle policer i regnskbet for PFA Plus-bestnden. Ved prisberegning og regnskb i år N er observtionsperioden T = N 5 < N = T og t i+ = t i +, i = 0,...,4, dvs. de fem forudgående år. Ved opgørelse f nutidsværdien f TAE-ydelser i PFA Plus tges der udgngspunkt i mrkedsværdigrundlget. Herudover inkluderes resultter fr denne model, som består f personernes reltive freklsse for TAE-dækningen, f ij, smt gruppernes erfringstriferingsfktor θ i. I prksis opgøres værdien med mrkedsværdigrundlget, og herefter gnges med fktoren f ij θ i. 3