Matematikkens sprog INTRO
|
|
|
- Kaj Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på. INTRO Mtemtikkens sprog går på tværs f lndegrænser Når en problemstilling er overst til mtemtiksprog, kn den ofte løses ved t følge mtemtikkens regneregler Regnereglerne gælder unset, hvilket lnd I kommer fr. For t forstå og bruge mtemtik til t løse problemer må 1 derfor kende mtemtikkens sprog. MATEMATIKKENS SPROG 83
2 MUNDTLIG TAL OG VARIABLE n Hvilken rækkefølge skl der regnes i? (5-2)-6 B Er det sndt eller flsk? \-6 = 3-6 = l-\-z + Z-\-Z + Z + 3 b 15 9 = 9 15 c 15:3 = 3:15 d 100:2 = 100-^ e 100:5 = 100-^ Mn hr ftlt denne rækkefølge: 1. Først udregnes indholdet f lle prenteser 2. Dernæst udregnes potenser 3. Så udregnes gnge og division. 4. Til sidst udregnes plus og minus. I hr tidligere brugt mtemtikkens sprog mnge gnge, bl.. i regneudtryk, i ligninger og i forbindelse med formler Formler er regneudtryk, der fx kn bruges til t beregne omkreds og rel. Øverst er vist forskellige måder t bruge mtemtikkens sprog på. For t finde resulttet f stykket i spørgsmål 1 er det vigtigt, t I kn huske, hvilken rækkefølge I skl regne i. De regningsrter der hr smme plds i rækkefølgen, fx plus og minus, kn regnes fr venstre mod højre. 1 Svr på spørgsmål 1. Hvd bliver resulttet f stykket? 2 Hvilke f regneudtrykkene i spørgsmål 2 er snde? Hvilke regneregler gælder her? Giv eksempler på ndre regneudtryk, hvor I bruger regnereglerne. 84 MATEMATIKKENS SPROG
3 B Hvilke(t) tl psser på x's plds? 15-^3 x = 5 -x-5 Hvd er relet f treknten? Formel for en treknts rel: Jeg kn gætte mig frem... Hm Hvd vil være et godt gæt? A betyder rel h er højden ^ er grundlinjen Indhold og mål I dette kpitel skl I bl.. rbejde med t læse, forstå og bruge mtemtikkens sprog rigtigt. 1 mtemtik bruges tit bogstver i stedet for tl, fx i formler Disse bogstver kldes vrible, fordi de ersttter tl, som kn vriere. Målet er t I bliver sikre i t regne i den rækkefølge. rigtige 3 Øverst er der regneudtryk, hvor der er brugt vrible. Svr på spørgsmål 3 og 4. 4 Hvilke f formlerne herunder kn også bruges til t beregne relet f en treknt? Hvorfor? A = g-h-^ b A = ^ c A-h-0,5 -g lærer mere om de regneregler der gælder r erfringer med t oversætte fr hverdgssprog til mtemtikkens sprog. bliver bedre til t bruge formler år erfringer med t omskrive regnt udtryk med og uden vrible. MATEMATIKKENS SPROG 85
4 PROBLEM HVAD ER REGNEUDTRYKKET? l opgverne på denne side skl du bruge tllene 1, 2, 3, 4 og de fire regnetegn til t skrive regneudtryk med forskellige resultter Du skl bruge hvert tl netop én gng i dine regneudtryk, men regnetegnene må du bruge flere gnge. Du må også gerne skrive potenser med tllene og bruge prenteser 1 Skriv regneudtryk med resulttet O. Hvor mnge forskellige kn du lve? 2 Skriv et regneudtryk med resulttet 1. Et med resulttet 2. Derefterresulttet 3,4, 5,... Lv mindst fr Hvor lngt kn du fortsætte? V v\ u. 86 M^EMATIKKENS ^ROG
5 FÆRDIGHED 1 Løs mindst otte opgver 3-h H {4-H3) (2-l-S) F 48 : :6 5-(5-1)-5 32 : : H (25-4) : 7 -F 7 9-6: :(11-2)-7 81 :3 3-F{10-9) (3-(10-1-6): 4)- 10 Beregn 8-F 2 (7-2) - 3. Lv nye opgver ved t sætte prentesen forskellige steder i regneudtrykket. Lv mindst fire nye opgver Løs de nye opgver du hr lvet. 5 Sndt eller flsk? H5 = b 2-6-F2-6 = 4-6 c 2-6-h2-6 = 2'(6-h6) d 2-6-H2-6 = 2-H2-6-6 e 5-2-H3 = f = Følg punkterne. 1 Skriv et tl mellem 1 og Læg 4 til tllet. 3 Gng resulttet med 3. 4 Træk 9 fr det tl, du nu hr 5 Divider resulttet med 3. 6 Træk det tl. du først skrev, fr det tl, du nu hr Prøv med mindst tre forskellige tl. b Kld tllet, du tænker på først, for x. Skriv et regneudtryk, der psser til hvert punkt. 3 Skriv mindst fem forskellige regneudtryk med resulttet 100. Regneudtrykkene skl indeholde mindst fire tl og mindst to regnetegn. 4 Hvilke regneudtryk giver smme resultt? (3+ 3) MATEMATIKKENS SPROG M l 87
6 MUNDTLIG OMKREDS OG AREAL MED VARIABLE n 7 cm B 3 cm 4 cm 4 cm 3 cm 7 cm B 1 Beregn omkredsen f rektngel 1 øverst, og forklr hvordn I hr regnet. 2 Hvilke f regneudtrykkene herunder kn bruges til t beregne omkredsen f rektngel 1? 4 cm + 7 cm + 4 cm + 7 cm b 4 cm + 4 cm + 7 cm + 7 cm c 2 * 4 cm cm d 2 (4 cm + 7 cm) 3 Beregn omkredsen f kvdrt 2 øverst, og forklr hvordn I hr regnet. 4 Lv flere regneudtryk, der kn bruges til t beregne omkredsen f kvdrt 2. 5 Figur 3 til 8's sidelængder er beskrevet med bogstver Lv flere regneudtryk, der kn bruges til t beregne omkredsen f hver figur 6 Tegn en eller flere figurer med en omkreds, der kn beskrives som MATEMATIKKENS SPROG
7 m ' b B O 7 Lv et regneudtryk til hver f figurerne 1 til 8, som kn bruges til t bestemme figurens rel. 11 Hvilke fordele kn der være i t bruge vrible til t beskrive omkreds og rel? 8 Se på figur 6. Hvor store er b og c, når = 1 cm? b = 2 cm? c = 3 cm? 3 9 Beregn relet f hver figur 5 til 8, når = 1 cm. b = 2 cm. c = 3 cm. / \ 10 Tegn en eller flere figurer med et rel, der kn beskrives som 6. MATEMATIKKENS SPROG ^ M 89
8 PROBLEM GRUNDPLANER 4-p Hus 1 2-p ^ Tegningerne viser nogle sommerhuse set ovenfr - uden tg. Den slgs tegninger kldes grundplner. Husenes vægge er bygget f betonplder med to forskellige længder Længden f de lnge betonplder kldes p. De korte plder er hlvt så lnge som de lnge plder Betonplderne bruges ikke i husets hjørner Der er fst plds til døre og vinduer på grundplnerne. Hus 2 ^ p 1 Regneudtrykkene herunder kn bruges til t beregne den smlede længde f betonplderne i hus 1. Forklr hvordn regneudtrykkene psser smmen med grundplnen f hus 1. i 3 n Ü=A 5p Hus 3 5,5-p 2-p lop b 14 p - 4 p c 3 -p + S p + 2-p + 2-p d 3-p + 4-p-p + 3-p-p + 4-p-2-p 2 Skriv mindst to regneudtryk, som kn bruges til t beregne den smlede længde f betonplderne i hus 2. b hus 3. c hus 4. 3 Beregn for hvert hus den smlede længde f betonplderne, hvis en lng plde er 2 meter lng. b 1,5 meter lng. Hus 4 0,5-pi 1.5-p 90 MATEMATIKKENS SPROG
9 FÆRDIGHED 1 Tegn en figur med en omkreds, der kn beskrives som: 3 - b S c b 2 Tegn en figur med et rel, der kn beskrives som: - b b ^--b c 2 3 Arelet f en treknt kn beregnes med formlen A = j h g, hvor A er relet, h er højden, og ^ er grundlinjen. Hvor stort er relet, når højden er 5 cm, og grundlinjen er 10 cm? b Hvor stor er grundlinjen, når relet er 10 cm^, og højden er 4 cm? c Hvor stor er højden, når relet er 25 cm^ og grundlinjen er 5 cm? 4 Hvis er 4, hvd er så +? b 4? c ;2? d ^? 5 Hvis er 7, hvd er så +? b 4-? c :2? d ^? 6 Hvilke f regneudtrykkene herunder hr smme resultt? b "(10+ 5) c d 10 e f 15-7 Her er en skitse f et rektngel. 12-x Hvor lng er hver side, hvis x er 1?5?8? 11? Hvor stor er rektnglets omkreds, hvis x er 1? 5? 8? 11? Skriv et regneudtryk, der kn bruges til t bestemme omkredsen f rektnglet. Forklr hvorfor resulttet ltid er det smme. MATEMATIKKENS SPROG 91
10 MUNDTLIG REGNEUDTRYK MED TAL OG VARIABLE D Et regneudtryk kn hve et eller flere led B + og - kn både være regnetegn og fortegn + og -. der ikke står i en prentes, dskiller leddene. Regneudtrykket her hr fx tre led: 4-( + 3) Første led er 4 ( + 3), ndet led er - 2, tredje led er - 3. I er vnt til t bruge + og - som regnetegn, men + og - er også fortegn, der viser om et tl er positivt eller negtivt. 3-3=0 og = 6 (her bruges + og - som regnetegn) (-3) er det modstte f+3 (her bruges + og - som fortegn) B I kn bytte om på leddenes rækkefølge,... Når der ikke er et fortegn forn et tl, er tllet positivt.... men fortegnene skl flyttes med. Her er byttet om på én måde: = B I led med bogstver eller ved prenteser behøver I ikke skrive gngetegnet Eksempler: = (x+2) =4(x + 2) Øverst står forskellige regler som er vigtige t kunne, når I skl læse og skrive regneudtryk. 3 Brug regel 2 og 3 til t omskrive hvert regneudtryk i opgve 1, så leddene står i to ndre rækkefølger 1 Regel 1 gør det muligt t tle om de forskellige dele, der er i regneudtrykket. Hvor mnge led er der i hvert regneudtryk herunder? b 5-4-b + 3 -c c ~ + 2--^- d (3-2)-1 2 Hvd er det ndet led i hvert regneudtryk i opgve 1? 4 Kontroller t de omskrevne regneudtryk hr smme resultt som de oprindelige. I opgve 1 b og 1 c skl I indsætte tl i stedet for, b og c. 5 Hvilke f regneudtrykkene gør det lettest t beregne resultterne? 6 Regel 4 giver en kortere måde t skrive regneudtryk på. Omskriv de regneudtryk i opgve 1, hvor reglen gælder 92 MATEMATIKKENS SPROG
11 BRUG FORMLER PROBLEM I en formelsmling kn du bl.. finde formler der kn bruges til t beregne rumfng. Formlerne er skrevet med mtemtiksprog. Du kn fx finde formlen for en kegles rumfng: 1 Brug formlen til t beregne rumfnget f en kegle, der hr højden 20 cm, og hvor grundfldens rel er 50 cm^. b rdius er 5 cm. c dimeter er 5 cm. V er keglens rumfng (i er keglens højde C er relet f keglens grundflde Det kn være en god ide t tegne en skitse først. 2 Brug formelsmlingen bgerst i bogen. Find en formel for rumfnget f en kugle, b en cylinder c en pyrmide. 3 Beregn rumfnget f en kugle med rdius S cm. b cylinder med rdius 5 cm og højde 20 cm. c pyrmide med en grundflde på 25 cm^ og en højde på 5 cm. 4 Hvd kn målene på en kegle, en kugle, en cylinder og en pyrmide være, hvis de hver skl hve et rum fng på c. 100 cm^? Prøv dig frem. Brug evt. regnerk. MATEMATIKKENS SPROG 93
12 REGNEUDTRYK MED OG UDEN PARENTES Du skl undersøge, hvordn du kn omskrive regneudtryk med prenteser til regneudtryk uden prenteser Det kldes t hæve prenteserne. Prenteser hvor der står minus forn, kldes minusprenteser. Prenteser hvor der står plus eller ingenting forn, kldes plusprenteser. Her er et regneudtryk med en minusprentes og et regneudtryk uden prentes ( ) De kn begge bruges til t beregne, hvor mnge penge en kunde får tilbge efter et indkøb i et supermrked. 1 Hvor mnge penge betlte kunden med i supermrkedet? b købte kunden for? c fik kunden tilbge? 2 De to regneudtryk øverst hr smme resultt. Det betyder t ( ) ~ 25. Forklr hvordn hvert f de to regneudtryk psser med indkøbet. 3 Omskriv regneudtrykkene herunder ved t hæve minusprenteserne. Kontroller dine omskrivninger ved t regne ud, om resulttet bliver det smme. 25-(10+ 5) b 25-(10-5) c 25 -( ) 4 Omskriv regneudtrykkene herunder ved t hæve plusprenteserne. Kontroller dine omskrivninger ved t regne ud, om resulttet bliver det smme. 25+ (10+ 5) b 25+ (10-5) c 25+ ( ) 94 MATEMATIKKENS SPROG
13 SKRIV REGNEUDTRYK KORTERE MUNDTLIG D Mn kn regne tl smmen Eksempel: 5 + 2( + b) = 2 + 2( + b) B Mn kn smle led Men kun de led, som hr ens bogstver Eksempel: 2 + 2( + b) = 2 + 2( + b) + 3 B Mn kn gnge ind i prenteser ved fgnge med hvert led i prentesen. Eksempel: 2 + 2( + b) + 3 = 2 + (2 + 2b) + 3 Mn kn hæve prenteser Minusprenteser kn mn hæve, hvis mn skifter fortegnene i prentesen. + bliver til - og omvendt. Plusprenteser kn mn hæve uden t skifte fortegn. Eksempler: 2 + ( + b) = b 2 + ( - b) = 2 + -b 2 - ( + b) = b 2- (-b) = 2- + b Jo kortere I kn skrive formler og ndre regneudtryk, jo mere overskuelige vil de være t bruge. Når I omskriver regneudtryk med bogstver så de bliver kortere, kldes det t reducere. Reglerne øverst kn bruges til t reducere, så regneudtrykkene stdig hr smme resultt. 1 Tl om hver regel. Forklr hvordn der reduceres i hvert eksempel. 2 Kontroller t hver regel psser, ved t indsætte tl i stedet for og b i de oprindelige udtryk og de omskrevne udtryk, og se, om de hr smme resultt. Brug reglerne til t reducere regneudtrykkene: b + 2b + b 2b-b b + 2b+3c-b X + (x + x) - x g X - (x + x) - X h X - (x - x) - X i j 2( + b) k 10c + 5(2c+l) I 2- ( + b) - + b MATEMATIKKENS SPROG 95
14 FÆRDIGHED I opgve 1 til 3 skl du bruge regneudtrykkene herunder b + 2 c 5 x + 6 y-2 x-6 y : X 9 -b + b b b c + b c 3 x-y + 2-x-y + 4- K-y - + b f b + + b + + b + I opgve 4 og S skl du bruge regneudtrykkene herunder (b + b) ( + b) + - (b + ) - ( + b) + b 2-(2 + 2) (l+2)-3 (b - b) ( + b) c - bc 1 Hvor mnge led er der i hvert regneudtryk? 2 Omskriv hvert regneudtryk, så leddene står i en nden rækkefølge, b Kontroller t dine omskrivninger er rigtige, ved t indsætte tl i stedet for de vrible i de oprindelige udtryk og i de omskrevne udtryk, og se, om de hr smme resultt. 3 Reducer regneudtrykkene med vrible, og beregn regneudtrykket med tl. 4 Hæv prenteserne i regneudtryk 1-4. b Kontroller t dine omskrivninger er rigtige, ved t indsætte tl i stedet for de vrible i de oprindelige udtryk og i de omskrevne udtryk, og se, om de hr smme resultt. 5 Reducer regneudtrykkene med vrible, og beregn regneudtrykkene med tl. 96 MATEMATIKKENS SPROG
15 TEGNING AF REGNEUDTRYK Eksempler: b b 2b 2 2 2b Figurens rel b <n skrive s = 5 + 2b Figi jrens rel kn skrives? + 2b = 2( + b) 1 Skriv et eller flere regneudtryk, der beskriver hver figurs rel. 2 Lv en tegning, der viser hvert regneudtryk. 3( + b) + 3 b 2( + b + c) + 4 c 2 + 2b b d 3 + 3b Reducer regneudtrykkene fr opgve 2. Brug evt. dine tegninger MATEMATIKKENS SPROG 97
16 POINTER HVAD VED DU NU OM...? Udfyld din elektroniske logbog med følgende færdigheder Regne i rigtig rækkefølge Lve formler for omkreds Lve formler for rel Hæve prenteser Gnge ind i prenteser Reducere Bruge formler Skriv om dit rbejde med kpitlet ~ brug evt. din elektroniske logbog. Her er forslg til, hvd du kn komme ind på: Forklr hvilken rækkefølge der skl regnes i, når der er flere forskellige regnetegn i et regneudtryk. Giv eksempler Tegn en eller flere figurer og skriv formler der kn bruges til t bestemme hver figurs omkreds og rel Forklr hvd der menes med led" og fortegn". Vis med eksempler hvordn mn kn hæve prenteser i et regneudtryk. Vis med eksempler hvordn mn kn gnge ind i en prentes. Vis med eksempler, hvordn mn kn reducere regneudtryk. Giv eksempler på regneudtryk og tegninger der psser smmen. Vurder dit eget rbejde med kpitlet. Hvordn hr din rbejdsindsts været? 25 -(10 + 5) (3-2)-6 X + (x + x) - X 2( + b) i V = ^-f!-c 98 ^ m MATEMATIKKENS SPROG
TAL OG BOGSTAVREGNING
TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side
Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med
Lektion 6 Bogstavregning
Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning
Simple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve
Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul
Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.
Kort om Potenssammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning
Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1
Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt
ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,
INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner
Lektion 6 Bogstavregning
Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret
MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i
1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).
Mtemtik på VU Eksempler til niveu F, E og D Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus ved først t tegne vinklen i et koordint-system som vist til venstre. Derefter
Eksponentielle Sammenhænge
Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....
Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul
Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion
TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.
TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...
Trigonometri. Matematik A niveau
Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den
Diverse. Ib Michelsen
Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...
Regneregler for brøker og potenser
Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit
Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3
Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte
Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær
... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge
Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke
Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2
Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.
Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Geometri
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Mtemtik F Geometri www.if.dk Mtemtik F Geometri Forord Redktør Hgen Jørgensen År 2004 est. nr. Erhvervsskolernes Forlg Munkehtten 28 5220 Odense
3. Vilkårlige trekanter
3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke
MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger
Bogstavregning. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 (01) Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskeläder når du skriver og tegner i häftet, så du får et häfte der er egenet til jävnligt t slå op i under dit videre rejde
1. Eksperimenterende geometri og måling
. Eksperimenterende geometri og måling Undersøgelse Undersøgelsen drejer sig om det såkldte Firfrveproblem. For mere end 00 år siden fndt mn ved sådnne undersøgelser frem til, t fire frver er nok til t
Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler
Mt. B (Sån huskes fomlerne) Formler, som skl kunnes til prøven uen hjælpemiler Inhol Her er tilføjet emærkninger til nogle f formlerne BRØKER... PARENTESER... EKSPONENTER... LOGARITMER... GEOMETRI... Arel
Projekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,
Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul
Bogstvregning En indledning for st og f. del 008 Krsten Juul ) )( ( ) ( ) ( Indold 0. Gnge to prenteser....,, osv... 7. Kvdrtsætninger... 0. Brøer. del... Bogstvregning. En indledning for st og f.. del.
Analysens Fundamentalsætning
Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c
Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole
Grundlæggende funktioner
Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst
MATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd Mtemtisk formelsmling til B-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup MtemtiskformelsmlingtilB-niveu GUX Grønlnd FORORD
Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:
Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.
Måling. Omkreds Areal Rumfang Enheder Regnehistorier. 1 Mål og omskriv Mål trælisterne i centimeter, og omskriv til decimeter og centimeter.
Måling Omkreds Arel Rumfng Enheder Regnehistorier Milli =. 000 Centi = Dei = = 0,00 00 = 0,0 0 = 0, entimeter m kvdrtentimeter m 2 kuikentimeter m I det 8. århundrede lev måleenheden meter opfundet i Frnkrig.
Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach
Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen
Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.
Efterbehndlingsrk C Dæmonen Nedenfor er vist to grfer for bevægelsen i Dæmonen. Den første grf viser hvor mnge gnge du vejer mere eller mindre end din normle vægt. Den nden grf viser højden. Spørgsmål
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...
Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel
Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,
1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning
, i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den
Det dobbelttydige trekantstilfælde
Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk
Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...
MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: FERUAR 04 Michel Mndi (00) Side f 35 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS
GrundlÄggende funktioner
GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.
Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.
Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,
Differentialregning. integralregning
Differentilregning og integrlregning Ib Micelsen Ikst 013 Indoldsfortegnelse Tegneøvelser...3 Introduktion... Definition f differentilkvotient og tngent...6 Tngentældninger...7 Den fledte funktion...7
Trigonometri FORHÅNDSVIDEN
Trigonometri I dette kpitel skl du rejde med trigonometri. Ordet trigonometri stmmer fr græsk og etyder trekntsmåling. Den mtemtik, der ligger g trigonometrien, hr du llerede rejdet med. Det drejer sig
Elementær Matematik. Analytisk geometri
Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.
Potens regression med TI-Nspire
Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter
Algebra, ligninger og uligheder
Alger, ligninger og uligheder I dette kpitel skl du rejde med ligninger og uligheder. Et esøg på Bkken kn give nledning til mnge overvejelser over priser. Det kunne fx være den smlede pris for turen og
Tal 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47. Talsyste Brøk Decimalt Procent. Primtal eller sammensat tal
Tl Prisen på g uld tog tors d stte ny re kord i Lon g et stort spring op d og don med rende til.,, kron er per ounce dollr sv.000 (, grm )..00.000 Guld.00.000 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 000 00 m Tlsyste Brøk
Algebra, ligninger og uligheder
Alger, ligninger og uligheder I dette kpitel skl du rejde med lger, ligninger og uligheder. Et esøg på Bkken kn give nledning til mnge overvejelser over priser. Det kunne f være den smlede pris for turen
Formelsamling Mat. C LINEÆR VÆKST... 11 EKSPONENTIEL VÆKST... 11 POTENS-VÆKST... 11
Formelsmling Mt. C BRØER... LIGNINGER... PARENTESER... RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... VILÅRLIG TREANT... Sinusreltionerne:... Cosinusreltionerne:...
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri
Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler
Hvad ved du om mobning?
TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt
Krumningsradius & superellipsen
Krumningsrdius & suerellisen Side /5 Steen Toft Jørgensen Krumningsrdius & suerellisen Formålet med dette mini-rojekt er t erhverve mtemtisk viden om krumningsrdius f en kurve og nvende denne viden å det
FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Lektion 3 Sammensætning af regnearterne
Lektion Sammensætning af regnearterne Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Plus, minus, gange og division... Negative tal... Parenteser og brøkstreger... Potenser og rødder... Lektion Side 1 Plus,
UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC
UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele
INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0
INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til
gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper
gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution
Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:
Pythgors sætning I denne note skl i gie tre forskellige eiser for Pythgors sætning: Pythgors sætning I en retinklet treknt, hor den rette inkel etegnes med, gælder: + = eis 1 Ld os tegne et stort kdrt
Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder 1.000. Titusinder 10.000. Hundredetusinder 100.000 1.000.
Tldiktt Nr. Timillioner 0.000.000 Millioner.000.000 Hundredetusinder.000 Tlhus Titusinder 0.000 Tusinder.000 Hundreder Tiere 0 Enere Prktivitet. Træk - kort i skjul fr et lmindeligt kortspil. Læg dem på
Simple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger 009 Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt at slå op i under dit videre arbejde med
Stamfunktion & integral
PeterSørensen.dk Stmfunktion & integrl Indhold Stmfunktion... Integrl (Uestemt integrl)... 2 Det estemte integrl... 2 Arel og integrl... Regneregler for estemte integrler... Integrler / stmfunktioner kn
Elementær Matematik. Trigonometri
Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8
Vektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 5 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft
Hvd er mtemtik? ISBN 978877066879 Projekt 65 Vektorers eskrivelseskrft Indhold Vektorer i gymnsiet Linjestykker og prllelogrmmer Bevis inden for den klssiske geometri Bevis med nvendelse f vektorer 3 Digonlerne
( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 7.7 Simpsons formel Simpson vr søn f en selvlært væver, og skulle egentlig selv hve været en væver, men en solformørkelse vkte hns interesse for mtemtik og nturvidensk og mod lle odds lykkedes
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 007 007-8-V MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Tirsdg den 18 december 007 kl 900-1000 BESVARELSEN AFLEVERES KL 1000 Der
gudmandsen.net Geometri C & B
gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil
Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014
Kompendium Mtemtik HF C niveu π Frederiksberg HF Kursus Lrs Bronée 04 Mil: [email protected] Web: www.lrsbronee.dk Indholdsfortegnelse: Forord Det grundlæggende Ligningsløsning 8 Procentregning Rentesregning
KAP 6 CIRKLER OG POLYGONER
KAP 6 CIRKLER OG POLYGONER I dette kpitel skl eleverne rbejde med cirklen og dens egenskber og med centrum, rdius, dimeter, omkreds og rel. Derudover skl eleverne gennem ktivitet rbejde undersøgende med
Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)
Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.
Vektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet 0 Krsten Juul Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet Ä 0 Krsten Juul Dette håfte kn downlodes fr mtdk/noterhtm HÅftet mç ruges i undervisningen hvis låreren med
Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011
Mtemtik - introduktion Mrtin Luesen Februry 23, 2011 1 Contents 1 Aritmetik og elementær lgebr 3 1.1 Symboler............................... 3 1.1.1 ligheder............................ 4 1.1.2 uligheder...........................
Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3
Nvn: Klsse: Geometriske egensker smmenhæng - Fse 3 Vurdering fr 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer eviser og forslg til foredring 1. Jeg kender til og kn ruge Pythgors lærersætning. 2. Jeg
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...
