FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
FSR - Survey FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i branchen og i erhvervslivet mere generelt. Revisor er virksomhedernes foretrukne rådgiver og har i kraft af sin særlige position i erhvervslivet en dyb indsigt i virksomhedernes økonomi, regnskab og organisation. Gennem undersøgelserne ønsker FSR danske revisorer at udbrede kendskabet til revisorbranchen og dansk erhvervsliv samt bidrage til en kvalificeret debat om branchens og erhvervslivets rammevilkår. Beskrivelse af panelet FSR Survey består af 522 revisorer fordelt over hele landet. Størstedelen af de deltagende revisorer arbejder til dagligt som aktive revisorer og har deres daglige gang blandt danske virksomheder. En lille del (4,7 pct.) arbejder ikke længere som aktive revisorer, men som økonomidirektører, controllers eller med intern revision. I alt er 36 pct. af deltagerne i FSR Survey registrerede revisorer, og 64 pct. er statsautoriserede revisorer. 229 respondenter har besvaret spørgeskemaet i denne undersøgelse, svarende til en svarprocent på 44. Beregningerne er foretaget på baggrund af de besvarede spørgsmål. Det vil sige, at evt. blanke besvarelser på enkelte spørgsmål er taget ud af beregningerne. 35 pct. af revisorerne i FSR - survey reviderer virksomheder i regnskabsklasse B, 21 pct. reviderer store virksomheder i regnskabsklasse C, mens fem pct. reviderer børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D. 25 pct. af revisorerne reviderer desuden enkeltmands virksomheder i regnskabsklasse A. Disse virksomheder har dog som hovedregel ikke bestyrelser. En mindre andel af revisorerne i panelet reviderer ikke, men varetager typisk økonomifunktioner i erhvervslivet. Hovedparten af deltagerne i panelet reviderer årligt virksomheder i flere forskellige regnskabsklasser. 1
Indledning Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på bestyrelsernes sammensætning, deres arbejde og forholdet til direktionen. Formålet er derudover, at belyse bestyrelsesarbejdet i sammenhæng med udviklingen i den finansielle og økonomiske krise. Hovedkonklusioner Ni ud af 10 revisorer i undersøgelsen svarer, at krisen har betydet større krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og erfaring end før krisen indtraf. Det er særligt økonomisk indsigt, forretningsmæssig forståelse og strategisk tænkning, som revisorerne mener, at der er øget behov for. Hver femte revisor (19 pct.) i undersøgelsen vurderer, at bestyrelserne har det rette miks af kompetencer og erfaring, der skal til for at tackle de udfordringer, som virksomhederne står over for de kommende tre år. Fire ud af 10 revisorer (43 pct.) er hverken enige eller uenig i at bestyrelserne har de rette kompetencer og erfaringer, mens knap hver tredje (32 pct.) stiller spørgsmål ved, om bestyrelserne besidder det rette miks af kompetencer og erfaring. Godt halvdelen af revisorerne (56 pct.) mener, at der i et vist omfang er behov for at skifte ud på centrale bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. Knap hver femte (18 pct.) mener, at der kun i begrænset omfang er behov for at skifte ud. Fire ud af 10 respondenter vurderer, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer i høj grad er valgt på baggrund af deres kvalifikationer. Til sammenligning er det kun tre ud af 10 svarpersoner, der i høj grad mener, at det samme gør sig gældende for mandlige bestyrelsesmedlemmer. Over halvdelen af revisorerne i undersøgelsen (55 pct.) peger på, at bestyrelserne i dag lægger mere pres på direktionerne for at skabe resultater end før krisen indtraf i 2008. Der er overvejende enighed om, at revisionsudvalgene har givet bestyrelserne mulighed for at træffe bedre beslutninger, samt at revisionsudvalgene har skærpet bestyrelsernes fokus på virksomhedernes finansielle risici. 2
Har bestyrelserne de rette kompetencer? Ni ud af 10 revisorer i undersøgelsen vurderer, at bestyrelsesarbejdet i dag stiller større krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og erfaring end før den finansielle og økonomiske krise indtraf. Figur 1: Stiller bestyrelsesarbejdet større krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og erfaring end før krisen indtraf? Ved ikke 3% Nej 7% Ja 90% Kilde: FSR - Survey Note: 227 respondenter Som det fremgår af figur 2. er det især kompetencer som økonomisk indsigt, strategisk tænkning og forretningsmæssig forståelse, som der er et øget behov for. Lederegenskaber og specialistviden er der ifølge revisorerne mindre behov for. Figur 2: Hvilke kompetencer vurderer du, at der er øget behov for i bestyrelsesarbejdet (Angiv maks. 3 svar) Økonomisk indsigt og forståelse 82% Strategisk tænkning 75% Forretningsmæssig forståelse 69% Ledelsesmæssige kompetencer 32% Specialistviden 10% Andet: 1% Kilde: FSR - Survey 3
De høje krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og erfaring bliver i et vist omfang honoreret i de eksisterende bestyrelser. Hver femte revisor svarer således, at de er enige eller helt enige i, at bestyrelserne besidder det rette miks af kompetencer og erfaring til at tackle de udfordringer, som virksomhederne står over for de kommende 3 år. Godt fire ud af 10 er hverken enige eller uenige i dette spørgsmål, mens knap hver tredje (32 pct.) er enten uenige eller helt uenige i, at bestyrelserne har de rette kompetencer og erfaringer. Figur 3: Bestyrelserne i de danske virksomheder besidder det rette miks af kompetencer og erfaring til at kunne tackle de udfordringer, som virksomhederne står over for de kommende 3 år. 43% 29% 18% 1% 3% 7% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: FSR - Survey Som det fremgår af figuren nedenfor, er det vurderingen blandt respondenterne, at særligt kvindelige bestyrelsesmedlemmer er med til at styrke kvalifikationerne i de danske bestyrelser. Fire ud af 10 svarpersoner vurderer således, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer i høj grad er valgt på baggrund af deres kvalifikationer. Til sammenligning er det kun tre ud af 10 svarpersoner, der i høj grad mener, at det samme gør sig gældende for mandlige bestyrelsesmedlemmer. 4
Figur 4: I hvor høj grad vurderer du, at mandlige/kvindelige medlemmer af bestyrelserne udvælges efter kvalifikationer mandlige kvindelige 50% 42% 37% 29% 10% 8% 11% 12% 0% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: FSR - Survey Er bestyrelsens sammensætning den rigtige? Spørgsmålet om behovet for udskiftning i toppen af bestyrelserne dukker op med jævne mellemrum i medierne. Direkte adspurgt svarer over halvdelen af revisorerne i undersøgelsen, at der i et vist omfang er behov for udskiftning på centrale poster i bestyrelserne. 17 pct. mener dog, at der kun i begrænset omfang er behov for udskiftning, mens 14 pct. svarende til hver ottende revisor mener, at der i stort omfang er behov for udskiftning. Figur 5: I hvilket omfang vurderer du, at der er et øget behov for at skifte ud på centrale bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. 56% 14% 17% 12% 1% 0% I stort omfang I et vist omfang I begrænset omfang I meget begrænset omfang Slet ikke Ved ikke 5
På spørgsmålet om hvorvidt der oftere sker udskiftning i bestyrelserne i dag i forhold til da krisen indtraf, svarer hver fjerde (25 pct.), at de mener, at der oftere sker udskiftning af bestyrelsesmedlemmer end før krisen indtraf. Den største andel fire ud af 10 er hverken er enige eller uenige i, at der oftere sker udskiftning, mens ca. hver femte (19 pct.) er uenige i dette udsagn. Figur 6: Der sker oftere udskiftning blandt bestyrelsernes medlemmer end før den finansielle økonomiske krise indtraf? 40% 22% 17% 16% 3% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: FSR - Survey Spørger man revisorerne om, hvorvidt bestyrelsens sammensætning og kompetencer er et forhold, der tales om internt i bestyrelserne, svarer over halvdelen af respondenterne, at det kun sker i mindre grad eller slet ikke. Figur 7: I hvor høj grad er bestyrelsens sammensætning og kompetencer et forhold som drøftes internt i bestyrelsen? 46% 29% 14% 5% 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6
Noget kunne også tyde på, at en del bestyrelsesmedlemmer i især de største virksomheder har så mange bestyrelsesposter, at de har svært ved at udfylde deres funktion som menigt bestyrelsesmedlem. Direkte adspurgt, svarer 45 pct. af respondenterne, at de enten er enige eller helt enige i, at bestyrelsesmedlemmer i de største virksomheder (C og D) generelt har for mange bestyrelseshverv til, at de kan udfylde deres funktion som menigt bestyrelsesmedlem. Kun otte pct. af respondenterne er uenige i dette udsagn. Svaret skal tages med forbehold idet en stor andel (46 pct.) af respondenterne enten svarer hverken enig eller uenig eller svarer ved ikke. Figur 8: Bestyrelsesmedlemmerne i de største virksomheder (C og D) har generelt for mange bestyrelseshverv til, at de kan udfylde deres funktion som menigt bestyrelsesmedlem i den enkelte virksomhed. 30% 26% 20% 15% 8% 0% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: FSR - Survey Bestyrelserne lægger større pres på direktionerne Det er bestyrelsen og direktionen, der sammen leder et selskab. Arbejdsdelingen er, at bestyrelsen tager sig af den overordnede ledelse. Direktionen varetager til gengæld den daglige ledelse af selskabet efter de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen angiver. Det er således en grundlæggende bestyrelsesopgave at udfordre direktionen og give den et kvalificeret modspil, så virksomheden udvikler sig og driften optimeres. På spørgsmålet om hvorvidt bestyrelserne giver direktionerne et kvalificeret modspil, er en overvejende andel af revisorerne i undersøgelsen (67 pct.) enige i, at det sker i nogen grad. Det er dog kun fire procent, der svarer, at det forekommer i høj grad, mens hver femte respondent (21 pct.) vurderer, at det sker i mindre grad. 7
Figur 9: I hvor høj grad vurderer du, at bestyrelserne giver direktionen kvalificeret modspil? I høj grad 4% I nogen grad 67% I mindre grad 21% Slet ikke 0% Ved ikke 8% I en økonomisk krise, som den nuværende, hvor mange selskaber er udfordret økonomisk, vil det være forventeligt, at bestyrelserne lægger øget pres på direktionerne for at skabe resultater. Direkte adspurgt svarer over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen da også, at de oplever, at bestyrelserne lægger mere pres på direktionerne for at skabe resultater nu, end de gjorde før krisen. Hver femte (21 pct.) svarer nej til at bestyrelserne lægger mere pres direktionen, mens ca. hver fjerde (24 pct.) svarer ved ikke. Figur 10: Lægger bestyrelserne mere pres på direktionerne for at skabe resultater end før den finansielle og økonomiske krise indtraf (2008) Ved ikke 24% Nej 21% Ja 55% Kilde: FSR danske revisorer 8
En anden grundlæggende opgave for en bestyrelse er at være opmærksom på faren for besvigelser og regnskabsmanipulation. Som følge af, at mange virksomheder er pressede på økonomien, kan man forvente, at bestyrelserne er blevet mere opmærksomme på fx faren for besvigelser og regnskabsmanipulation. Knap halvdelen af revisorerne i undersøgelsen, er da også enige eller helt enige i, at bestyrelserne er blevet mere opmærksomme på disse potentielle risikoforhold end før krisen. Kun otte procent er direkte uenige i dette udsagn, mens ca. hver tredje (35 pct.) hverken er uenige eller enige. Figur 11: Bestyrelserne er blevet mere opmærksomme på faren for besvigelser/regnskabsmanipulation end før den finansielle og økonomiske krise. 41% 35% 8% 8% 7% 0% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Det er især initiativer til at styrke virksomhedens interne kontroller og minimere risici, der ifølge revisorerne optager bestyrelsernes opmærksomhed (se figur nedenfor). Også procedure for kvalitetssikring og opfølgning fylder relativt meget i bestyrelsernes opmærksomhed på problemet. 9
Figur 12: Bestyrelsernes øgede opmærksomhed på besvigelser kommer fx til udtryk ved at mange bestyrelser tager initiativ til at: Styrke interne kontroller 35% Minimere risici 28% Udvikle procedurer der kvalitetssikrer og følger op 21% Indføre whistleblowerordninger 8% Andet: 4% Udvikle code of conduct 2% Revisors rolle i forhold til bestyrelserne Valget af en kompetent og uafhængig revisor er en vigtig opgave for bestyrelsen. Revisionen vælges af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen og rapporterer til bestyrelsen gennem revisionsprotokollen. Da revisor blandt andet arbejder med risikovurdering i forbindelse med årsrapporten, kan revisor være en værdifuld sparringspartner for bestyrelsen. Figur 13: Bestyrelsens samarbejde med ekstern revisor er blevet tættere som følge af den finansielle og økonomiske krise? Ved ikke 18% Ja 45% Nej 37% 10
Spørger man revisorerne om samarbejdet med bestyrelserne er blevet tættere som følge af krisen, svarer hele 45 pct. ja, det er blevet tættere. Billedet er dog ikke entydigt, da 37 pct. omvendt svarer nej til at samarbejdet er blevet tættere. Revisionsudvalgene har styrket bestyrelsernes arbejde EU's 8. direktiv slår fast, at børsnoterede selskaber i EU - med visse undtagelser skal etablere revisionsudvalg. Reglerne blev implementeret i dansk lovgivning i 2008. Revisionsudvalgenes rolle er først og fremmest at overvåge regnskabsaflæggelsen, de interne kontroller og den lovpligtige revision af årsregnskabet. Revisionsudvalget er samtidig et bestyrelsesudvalg, der skal forberede beslutninger, der træffes af den samlede bestyrelse. På spørgsmålet om hvorvidt revisionsudvalgene så har styrket beslutningerne i bestyrelserne, svarer revisorerne ikke entydigt. Det skyldes først og fremmest, at mange respondenter (40 pct.) har svaret ved ikke på spørgsmålet. Det skyldes formentlig, at en relativ stor del af revisorerne i undersøgelsen ikke reviderer børsnoterede selskaber. Ser man bort fra denne gruppe, er næsten en tredjedel (29 pct.) enten enige eller helt enige i, at revisionsudvalgene har givet bestyrelserne bedre mulighed for at træffe bedre beslutninger. Kun fire pct. en enten uenige eller helt uenige i dette udsagn. Figur 14: Revisionsudvalgene har givet bestyrelserne mulighed for at træffe bedre beslutninger. 40% 22% 26% 7% 3% 1% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Adspurgt om, hvorvidt revisionsudvalgene har været med til at skærpe fokus på de finansielle risici er billedet lidt tydeligere. Ser man bort fra den relative store gruppe ved ikke, er der således en klar overvægt (48 pct.), der enten er enige eller helt enige i, at udvalgene har skærpet bestyrelsernes fokus på de finansielle risici. Seks pct. er derimod uenige i dette synspunkt. 11
Figur 15: Revisionsudvalgene har skærpet bestyrelsernes fokus på virksomhedernes finansielle risici 32% 36% 20% 6% 4% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke 12