GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Pleje- og omsorgsafdelingen Bilag 1. Notat om Borgerstyret Personlig Assistance NOTAT Dato: 18. august 2009 Af: Birgitte Hebo Schmidt Borgerstyret Personlig assistance efter Servicelovens 95 og 96 Den 1. januar 2009 ændredes loven om tilskud til ansættelse af hjælpere for personer med handicap (Lov om Social Service 95 og 96). Endvidere ændredes den 1. juli 2009 reglerne for udmålingen af tilskuddet. I dette notat skitseres baggrunden for og indholdet i disse ændringer, samt hvilke konsekvenser det har for Gladsaxe Kommune. Lovændringer som gælder både Servicelovens 95 og 96 Baggrunden for lovændringen er et ønske om at sikre borgere, med et omfattende behov for hjælp, mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere. Formålet er at skabe grundlag for fleksible ordninger, der dels tilgodeser borgernes muligheder for selvbestemmelse og et selvstændigt liv, og dels skaber mulighed for en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp for borgere med omfattende hjælpebehov. Loven indebærer, at tilskud til ansættelse af hjælpere for personer med handicap fremover skal betegnes borgerstyret personlig assistance, hvilket som forkortelse benævnes BPA. Videre betyder lovændringen, at personer med handicap gives mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til en pårørende, en brugerstyret organisation eller en privat virksomhed. Med arbejdsgiveransvar menes ansvar for ansættelse og afskedigelse af hjælpere (i ansættelsesretlig forstand), udarbejdelse af ansættelsesbeviser, udbetaling af løn, indbetaling af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie, barselsfond og ATP. Det er fortsat muligt for tilskudsmodtageren selv at varetage arbejdsgiveransvaret. I dette tilfælde skal kommunen tilbyde at forestå de opgaver, der er i forbindelse med lønadministrationen. Servicelovens 95 efter lovændringen Servicelovens 95, stk. 1, fastslår, at i de tilfælde kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter Servicelovens 83 og 84, kan der i stedet udbetales et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Videre kan personer, der har behov for hjælp efter Servicelovens 83 og 84 i mere en 20 timer ugentligt, ifølge 95, stk. 2, vælge, at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp som den pågældende selv antager. Omfanget af hjælp, som den pågældende borger har brug for, udmåles og tildeles efter Social- og Sundhedsudvalgets kvalitetsstandarder for ydelser efter Servicelovens 83 og 84. At borgeren modtager ydelsen i henhold til Servicelovens 95 henviser udelukkende til måden, hvorpå hjælpen leveres, og altså ikke til omfanget af den hjælp, borgeren vurderes at være berettiget til. I henhold til 95, stk. 4 er det en betingelse for tilskud til ansættelse, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Der kan dog, i henhold til 95, stk. 3, afviges fra kravet om, at modtageren kan være arbejdsleder, hvis tilskuddet udbetales til en nærtstående person, eksempelvis ægtefælle eller forælder, der helt eller delvist passer den pågældende. 1
Hjælpen efter 95 leveres udelukkende i hjemmet. I det omfang tilskudsmodtageren har behov for hjælp udenfor hjemmet, ydes dette efter eksempelvis Servicelovens 97, som giver mulighed for op til 15 timers ledsagelse om måneden. Servicelovens 96 efter lovændringen Servicelovens 96, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance (BPA). BPA ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Målgruppen er borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor det er nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. Det er en betingelse, at borgerens behov ikke kan dækkes efter Serviceloven 83, 84, 97. I 96, stk. 2 fastslås, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Der kan ikke, som i 95, stk. 3, dispenseres fra dette krav. Der er ikke længere et aktivitetskrav i tilkendelse af en hjælperordning efter 96. Loven er dog som udgangspunkt ikke ændret, der er derfor ikke tale om en udvidelse af ledsageordningen, men at støtten skal ydes til borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, og hvor borgeren ikke kan dækkes ved almindelig praktisk og personlig hjælp m.v. Til slut er der tilføjet en ny bestemmelse, 96, stk. 3, som lyder: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Planlagt politisk behandling af konsekvenserne af lovændringen Bekendtgørelse og vejledning lægger op til, at kommunen tager stilling til serviceniveau på en række områder. Disse områder omtales nedenfor, og forvaltningens indstilling til beslutning på det foreliggende grundlag, skitseres. 1. Kommunens rådgivningsforpligtigelse Modtageren af 95 eller 96 skal fortsat kunne udfylde rollen som arbejdsleder for hjælperne, hvilket indebærer udarbejdelse af jobbeskrivelser og annoncer, udvælgelse af hjælperkorps og afholdelse af ansættelsessamtaler, daglig instruktion og oplæring af hjælperne, udarbejdelse af vagt-skema, afholdelse af MUS-samtaler og personalemøder samt udarbejdelse af APV. Med lovændringen skærpes kommunalbestyrelsens pligt til at yde den nødvendige rådgivning om det ansvar og de opgaver, der er forbundet med at være henholdsvis arbejdsgiver og arbejdsleder. Udover rådgivning om arbejdsgiverrelaterede problemstillinger som eksempelvis ansættelsesbeviser, ligebehandling, ferie, arbejdsmiljø og forsikringer, handler dette om den nødvendige oplæring i at være daglig leder. Det drejer sig eksempelvis om konflikthåndtering, etiske problemstillinger samt afholdelse af ansættelses- og medarbejderudviklingssamtaler, oplæring og instruktion af hjælpere og varetagelse af arbejdsplanlægning. I forlængelse heraf vil modtagerne af 95 og 96 efterspørge denne rådgivning samt ansøge om diverse kurser, som eksterne organisationer udbyder. Der er tale om en målgruppe på ca. 20 30 borgere, udgift til ét kursus udgør formentlig 5.000 10.000 kr. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at kommunens rådgivningsforpligtigelse kan varetages af egne 2
sagsbehandlere, herunder Personaleafdelingen, og gennem henvisning til relevante hjemmesider og informationsmateriale og eventuelt ved, at kommunen afholder kurser. 2. 96 stk. 3, Den nye bestemmelse, 96, stk. 3, lyder: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. 96, stk. 3 er således formuleret som en kan -bestemmelse. Det fremgår af ministeriets vejledning, at kommunen kan vælge, hvorvidt den vil benytte bestemmelsen eller ej. Hvis det besluttes ikke at benytte sig af 96, stk. 3, har den heller ikke retsmæssig virkning og kan ikke påklages. Det er muligt at forudsige følgende konsekvenser af at benytte 96, stk. 3 i Gladsaxe Kommune: De borgere, der eventuelt ville kunne komme i betragtning til en BPA efter 96, stk. 3, vil som oftest allerede modtage ydelser i form af 83 eller 95 og supplerende ydelser. Tildelingen af en 96, stk. 3, ville således erstatte nogle andre ydelser. På trods af dette vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen, at anvendelsen af 96, stk. 3, ville føre til en udvidelse af det nuværende serviceniveau. Udvidelsen af serviceniveauet ville ske, fordi 96, i modsætning til 95, giver flere timer til ledsagelse, flere sammenhængstimer (hvor hjælperen ikke nødvendigvis har definerede opgaver) og ligeledes giver mulighed for at yde pleje og omsorg uden for hjemmet. Ligeledes er borgere, der er omfattet af 96, automatisk i personkredsen for ydelser efter Servicelovens 100 om dækning af nødvendige merudgifter, hvorimod borgere, der modtager 95, kun er en del af personkredsen, hvis en individuel konkret vurdering placerer dem i personkredsen. Gladsaxe Kommune har administrativt undersøgt, hvorvidt Lyngby Taarbæk Kommune og Gentofte Kommune vil tage Serviceloven 96, stk. 3, i brug. Begge kommuner vil i første omgang ikke tage den paragraf i brug, men afvente og se behovet. Det er på baggrund af ovenstående udvidelse af serviceniveauet og usikkerheden herom, at Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Psykiatri- og Handicapudvalget på nuværende tidspunkt undlader at benytte 96, stk. 3. Dette er også den strategi de adspurgte omegnskommuner vil benytte, indtil der er opnået større klarhed. Forskellen mellem 95 og 96 og samspillet med anden lovgivning Som udgangspunkt har modtageren af en BPA-ordning efter 95 et mindre massivt og sammensat hjælpebehov end modtageren af en BPA-ordning efter 96. En hovedforskel er, at hjælp efter 95 udelukkende ydes til opgaver i hjemmet, mens 96 dækker langt bredere og i princippet kan ydes overalt. Ydelser efter 95 suppleres ofte med ydelser efter anden lovgivning, eksempelvis ledsagelse efter Servicelovens 97 i op til 15 timer om måneden og aflastning eller afløsning efter Servicelovens 84. Ved tildeling af en BPA efter 96 gives mulighed for ledsagelse og pleje udenfor hjemmet. En yderligere forskel er, at der i 95 i særlige tilfælde kan afviges fra kravet om, at modtageren skal kunne agere arbejdsleder for hjælperne. Dette ansvar kan overdrages til en nærtstående person, der helt eller delvist passer den pågældende. Dette er ikke tilfældet for modtagere af en BPA efter 96. Videre er der den forskel, at personer, som vurderes omfattet af personkredsen for 96, automatisk bliver omfattet af bestemmelserne i Servicelovens 100 om dækning af nødvendige merudgifter. Dette gælder også, selvom personen modtager pension efter 14 i den 3
gamle pensionslov, hvilket normalt udelukker personen fra personkredsen til Servicelovens 100. Modtagere af BPA efter 95, som modtager pension efter førnævnte lovgivning vil være afskåret fra ydelser efter Servicelovens 100, og andre modtagere af BPA efter 95 vil kun efter individuel, konkret vurdering kunne blive del af personkredsen. I Gladsaxe Kommune kan der efter en konkret individuel vurdering bevilges et beløb til dækning af direkte og indirekte omkostninger ved at have hjælpere ansat. Udgifterne i hjemmet er fastsat til et månedligt beløb på 600 kr. Herudover dækkes yderligere 400 kr. pr. måned til 96 til udgifter uden for hjemmet. Efter 16 i ovennævnte pensionslovgivning kan der ydes bistands- og plejetillæg. Reglerne omfatter de personer, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for vedvarende pleje eller tilsyn. Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Da BPA-ordningen også kan gives til modtagere af førtidspension efter 16, må det ved udmålingen af hjælpen vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skal indgå. I Gladsaxe Kommune foreslås, at udgangspunktet efter en konkret individuel vurdering bliver at 50 pct. af bistands- eller plejetillægget skal modregnes. Hvis borgeren modtager hjælp i mere end 12 timer i døgnet, kan der yderligere modregnes relativt, således at hvis ordningen omfatter f.eks. 16 timer, kan der modregnes op til 16/24 dele. Særligt for respiratorbrugere Hvis modtageren af en BPA efter 95 og 96 er respiratorpatient i hele eller dele af døgnet, har Regionen ansvaret for ansættelse af hjælpen. Udgiften deles efter en konkret forhandlet fordelingsnøgle mellem regionen og kommunen. Nye regler om udmålingen af det økonomiske tilskud til ansættelse af hjælpere Den 1. juli 2009 trådte en ny bekendtgørelse vedrørende udmålingen af tilskud i kraft. Formålet er blandt andet at etablere ensartede udmålingsprincipper for 95 og 96 og at sikre grundlaget for rekruttering og fastholdelse af hjælpere med de nødvendige kvalifikationer. Bekendtgørelsen fastlægger bindende regler om udmålingen af tilskuddet til en BPA-ordning således, at der i tilskuddet tages højde for kurser, forsikringer, arbejdsgiverudgifter som eksempelvis arbejdsmiljørelaterede udgifter og bidrag til barselsfond samt øvrige administrationsudgifter. Der skal endvidere efter en konkret, individuel vurdering afsættes timer til afholdelse af personalemøder, MUS-samtaler, oplæring af nye hjælpere mv. Social- og Sundhedsforvaltningen har valgt at følge FOA s overenskomst. Det er denne justering af hjælpernes løn, der ligger til grund for den tekniske korrektion på området. Én gang om året skal borgeren aflægge regnskab for tilskuddets anvendelse. Regnskabet skal vurderes og godkendes af kommunen. I forbindelse hermed skal behovet for hjælp ligeledes revurderes. Hvis tilskudsmodtageren vælger at lade en privat virksomhed eller forening være arbejdsgiver for hjælperne, skal tilskuddet indeholde et beløb til dækning af denne opgave, der består i ansættelse og afskedigelse af hjælperne, lønadministration, rådgivning af brugere og hjælpere mv. I Gladsaxe Kommune foreslås det at tage udgangspunkt i den beregning, som ligger til grund for bloktilskudskompensationen, og som er udarbejdet i Indenrigs- og Socialministeriet. Tilskuddet tager udgangspunkt i borgerens behov for støtte til at varetage de opgaver, der er forbundet med have en BPA-ordning. Således udmåles lidt flere timer til meget svage borgere og færre timer til rutinerede BPA-ledere. Der udmåles også flere timer til en ordning på 24 timer i døgnet, end der gør til en ordning på 20 timer om ugen. Kompensationen vil dermed som hovedregel udgøre mellem 20 50 timer om året. Ved beregning af tilskud tages pt. udgangspunkt i en timepris på 500 kr. i timen. Dette er beregnet 4
med udgangspunkt i en årsløn på 400.000 kr., et overhead til regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte omkostninger til IT, husleje m.v. på 20 pct. og en ATA-tid på 50 pct. Hjælpernes arbejdsvilkår Ligeledes skal udmålingen af tilskuddet tage højde for timer til udarbejdelse af APV, oplæring af hjælpere, afholdelse af personalemøder i de tilfælde, hvor der er mere end én hjælper ansat samt medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Endvidere skal tages højde for nødvendige kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik, hvilket dog allerede indgår i udmålingen i dag. Udgifter forbundet med at have hjælpere i sit hjem og som ledsagere Videre skal tilskuddet tage højde for nødvendige udgifter i forbindelse med at have hjælperne ansat. Det kan eksempelvis være udgifter til engangshandsker, sæbe, ekstra toiletpapir, øget el- og vandforbrug etc. Derudover kan det for 96 dreje sig om eksempelvis hjælpers rejseudgifter, indgangsbilletter til kulturelle arrangementer samt driftsudgifter ved at have hjælpere i sin bolig. Hidtil har praksis i Gladsaxe Kommune været, at modtagere af 96 har fået bevilget kr. 600,- månedligt til dækning af disse udgifter. Modtagere af 95 er ikke bevilget kompensation for dette. Ifølge den nye lovgivning og vejledning vil både modtagere af 95 og 96 have ret til dækning af merudgifter forbundet med at have hjælpere. Økonomiske konsekvenser Som følge af de nye regler, der er gældende for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere, er der i Budget 2010-2013 indarbejdet en teknisk korrektion på 0,3 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets ramme og 1,7 mio. kr. på Psykiatri- og Handicapudvalgets ramme. Lovændringen kan medføre udvidelse af personkredsen, der er berettiget til at få en BPA sammenlignet med tidligere ordninger. Samtidig kan der ske en forskydning fra 95 til 96. Social- og Sundhedsforvaltningen vil løbende følge udviklingen på området med henblik på eventuelle budgetmæssige konsekvenser, herunder om der er behov for at flytte midler mellem Social- og Sundhedsudvalget ( 95) og Psykiatri- og Handicapudvalget ( 96). 5