Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børn og Unge Klinikken Regionshospitalet Herning; Hospitalsenheden Vest Region Midtjylland Gl. Landevej 61 7400 Herning
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Personalet på Børn og Unge Klinikken Organisatorisk placering Børn og Unge Klinikken er en del af Børn og Unge i Hospitalsenheden Vest HEV, Region Midtjylland. Børn og Unge klinikken er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende på 4.semester, og har et tæt samarbejde med Børn og Unge afsnittet. Den daglige sygepleje faglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af en sygeplejefaglig direktør, en lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Personalet på Børne Unge klinikken består af: Afdelingssygeplejerske med ansvar for Børn og Unge klinikken samt Børn og Unge afsnittet. 9 sygeplejersker med specialviden 4 sygeplejersker fra Børn og Unge afsnittet som er enkelte dage i klinikken Overlæger med specialviden Reservelæger Medicinstuderende Sekretærer kontaktpersonsordning hvor der tilstræbes at kontaktlæge og sygeplejerske samarbejder omkring patienterne For yderligere information: http://www.vest.rm.dk/afdelinger/born-og-unge/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier 2/7
Børn og Unge klinikken er en selvstændigt fungerende del at Børn og Unge, der har med de børn at gøre, der ikke har brug for døgnobservation, men behandling og pleje. Børn og Unge klinikken dækker 6 kommuner i Region Midtjylland. Det betyder at vi dækker et område med ca. 60.000 børn i alderen 0-17 år. I Børn og Unge klinikken undersøges, behandles og undervises børn i alderen 0-17 år med medicinske sygdomme. Børnene kommer til ambulant undersøgelse, ambulant kontrol/behandling, kontrol i forbindelse med kronisk sygdom eller ambulant opfølgning efter indlæggelse. Børnene er henvist fra egen læge, speciallæge, de pædiatriske afdelinger eller andet sygehus. Børn med cancer, som er i behandling på Skejby Sygehus kommer i ambulatoriet til blodprøvetagning og lignende. Barnets forløb med udredning, behandling og pleje varetages af tværfaglige teams bestående af læger og sygeplejersker. Der er tilknyttet sekretærer til hvert team, som har en koordinerende funktion i forhold til patientforløbene. Børn og Unge klinikken er opdelt i forskellige speciale klinikker: Almenpædiatrisk klinik Astma og Allergi klinik Diabetes klinik Endokrinologi klinik Gastroenterologi klinik Nefrourologi klink Neurologi klinik Socialpædiatri klinik Til alle klinikker er der tilknyttet sygeplejersker og læger med særlig viden indenfor specialet. Udover de fastsatte klinkker har sygeplejerskerne deres egne sygeplejeklinikdage. Derudover har sygeplejerskerne daglige telefonkonsultationer. Sygeplejerskerne og lægerne i klinikken har også en del udadrettede aktiviteter. De arbejder mono- og tværfagligt i barnets hjemmemiljø. Bland andet ved besøg i hjemmet, besøg på specialinstitutioner, i skoler og børnehaver. Sygeplejersker og læger har i fællesskab både astma- og diabetesskole. Samarbejdet i afdelingen: Arbejdet med familierne foregår ud fra kontaktlæge/kontaktsygeplejerske princippet. Sygeplejersken i klinikken arbejder selvstændigt med afklaring og løsning af de aktuelle problemstillinger i forhold til de enkelte familier. Den kortvarige kontakt med barn og forældre stiller store krav til sygeplejersken, da man på kort tid må sikre sig, at man med udgangspunkt i barnets behov, har forstået familiens problemstilling, har afdækket familiens ressourcer og derudfra giver familien en forsvarlig og brugbar handlingsplan. 3/7
De forskellige klinikker indeholder: Almenpædiatri Klinik: Her ses børn med symptomer eller problemstillinger af forskellig karakter, f.eks. hovedpine, mavepine, forsinket udvikling, trivselsproblemer enten fysisk, psykisk eller socialt, forstoppelse, skæve kranier, ledsmerter, smerter i bevægeapparatet m.m. Astma og Allergi klinik: Her ses børn med symptomer på sygdomme i luftvejene, for eksempel allergi i øjne og næse, astma, astmatisk bronkit, cystisk fibrose, alfa1antitrypsinmangel, MBL-mangel. Diabetes Klinik: Her ses børn med diabetes. Disse børn kan også have cøliaki eller anden stofskiftesygdom. Børn med diabetes bliver oftest indlagt akut på Børn og Unge afsnit, når sygdommen opstår. Efter nogle dage udskrives barnet og det videre forløb foregår i Børn og Unge klinkken. Endokrinologi klinik: Her ses børn med symptomer på tidlig eller sen pubertet, for eksempel væksthormonmangel, hypofysesygdom, Turner syndrom eller stofskiftesygdomme. Gastroenterologi klinik: Her ses børn med symptomer på sygdomme i mave og/eller tarm, for eksempel colitis ulcerosa, morbus chron, cøliaki, hepatitis, refluks, forstoppelse. Nefrourologi klinik: Her ses børn med symptomer på sygdomme i nyrer og urinveje, for eksempel urinvejsinfektioner og vandladningsproblemer. Socialpædiatri klinik: Her ses børn med symptomer eller problemstilliner af forskellig karakter, for eksempel hovedpine, mavepine, svimmelhed, kvalme, diffuse smerter, besvimelse, afføringsinkontinens. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der arbejdes med patienter/borgeres oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sundhedspleje og sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Der arbejdes med at etablere en relation til den enkelte patient/familie på kort tid, med afsæt i den studerendes teoretiske viden. Herunder blandt andet samarbejde med forældre/barn, information til patient og forældre, professionel omsorg for barnet og forældrene, forældreressourcer, forældre/barn samspil, familier i krise, den motiverende samtale hvor situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning er i samspil med patienten. Vejledning om børns reaktion i forhold til alder og udvikling, herunder kommunikation med barnet og kravsætning til barnet, samt aftaler med barnet (aldersbestemt). Der arbejdes med 4/7
sundhedsfremme og forebyggelse herunder mestring, social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle. Patientperspektivet: Børn og Unge klinikken har fokus på forældreinddragelse og at tilgodese deres værdier, opfattelser og reaktioner i forhold til barnets sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Patientoplevelsen og patientperspektivet er i fokus. Pædiatrien er et speciale hvor den pædagogiske side fylder meget og en forudsætning for at barnet og familien får en sikker, faglig og optimal pleje og behandling. Sygeplejeperspektivet: De sygeplejefaglige problemstillinger udspringer på Børn og Unge klinikken af det enkelte barn og forældrenes individuelle behov og problematikker og der er fokus på selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv. Der arbejdes tværprofessionelt og tværsektorielt, og der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen herunder at: -Selvstændigt vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med øje for den sundhedsfremmede og forebyggende sygepleje. -Selvstændigt varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer -Selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner herunder den situationsbestemte kommunikation i vejledning, undervisning og formidling til patient, pårørende og fagprofessionelle. -Argumenterer for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksisudviklings- og forskningsbaseret viden. -Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer. -Fokus på kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver. Metoder i klinisk praksis Flow målinger Blærescanning Hovedpinedagbog Væske/vandladnings skema Vækst skema Blodsukker målinger ISBAR BMI E-Dok TOKS Af kliniske metoder anvendes også Klinisk beslutningstagen - POMI modellen samt Bjørks model for praktisk færdighedsudøvelse i sygepleje. 5/7
4 Uddannelsesmæssige forhold Den studerende modtages og introduceres af den klinisk vejleder, og den studerende og klinisk vejleder er i samarbejde ansvarlig for at tilrettelægge og justerer den kliniske periode ud fra lærringsbehov. Der er afsat tid til vejledningsopgaven for den enkelte studerende, hvilket omfatter planlægning, direkte vejledning, refleksioner, prøver, evalueringer og administrative opgaver. Der vil i forløbet være Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den daglige vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 6/7
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 4. semester: Det kliniske uddannelsessted opgiver 2/3 svarende til 220-370 sider og den studerende opgiver 1/3 svarende til 110-180 sider af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7