Ørestadens arkitektur



Relaterede dokumenter
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

ØRESTADSHUSET. Hvem er Sjælsø Gruppen? 127 ejerboliger i Ørestad City

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

By & Havn. By & Havns arealer

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

Byudvikling som transformationsværktøj cases fra København. Administrerende Direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Fremtidens Nordøst Amager

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

Bilag 3. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

Bilag 1: Vurdering af arealer til alternativ placering af byggeri på Amager Fælled Kvarter

GODT BEGynDT ET TILBAGEBLIK OVER ørestads UDVIKLInG

CATALYST ARCHITECTURE

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Ørestad og Idræt. Ørestad Facts. Oplæg ved Tine Albjerg Liingaard, Bestyrelsesformand Ørestad Idrætsforening

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

HØJE TAASTRUP C. VISION

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Fælledudsigten II. Skønne lejeboliger med plads til livet i Ørestad Syd. balder.dk

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Nabomøde i Ørestad Syd 11.Juni 2019

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Principaftale om anlæg af Lynetteholmen

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Lokalplanlægningen for ovenstående grunde skal være gennemført inden for den nuværende samling i Borgerrepræsentationen.

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019

Cityringen binder byen sammen

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Borgermøde 6.juni 2017

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019

BYENS PLANER OG LIV VORES BY! ark

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Orientering. Boligbyggeri marts Statistisk Kontor

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Forslag. Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Notat. Notat fra dialogmøde den 10. august Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj. Furesø Kommune, Hørmarken 2, Farum

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

Aktivitetshuset i Sønderparken

Kredsrepræsentantskabsmøde Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse

Renovering af Gammelbro færdig til tiden. Shuttlebussen kører fra i morgen de første dage med lidt ændret rute

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag

BORGERWORSHOP // 9A // FREDERIKSBORG BYSKOLE

MIPIM Byens Netværk februar 2015

Der er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/

Tidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT

Godsbanearealerne et nyt byområde

Elsehus. Rækkehuse og lejligheder i Ørestad Syd - direkte til Kalvebod Fælled. balder.dk

Indstilling i pkt. 5 på dagsorden TMU forslag 1-5 er vedtaget.

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

UDLEJNINGSPROSPEKT MAJ Hjemme i naturen Tæt på byen KALVEBODHUSE.DK

Lokalisering af P-Anlæg

Velkommen til. mandag den 8. september Trivsel og fornyelse i

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Notat. Baggrund. Side 1 af 5

RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06

Forslag til Højhusstrategi for København

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Transkript:

Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19

om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse. Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990 erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om Ørestad blev fremlagt. Behov for en ny bydel Hovedstaden hvad vil vi med den? Sådan spurgte en initiativgruppe, der i 1989 var nedsat af daværende statsminister Poul Schlüter. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990 erne en række nye trafikinvesteringer. Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse. Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. Finansieringen af metroen var inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen skulle finansieres af de værdistigninger, som metroen selv ville skabe i Ørestad. Ved at bygge Ørestad fik København ikke bare finansieret metroen, men også en ny bydel, der for alvor ville være med til at løfte København ud af krisen. Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelse af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab; Ørestadsselskabet. 2 mnb tryksag.indd 2 28-11-2011 15:32:21

Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007, hvor selskabet blev delt i to nye selskaber. Det ene, Metroselskabet, skal anlægge Metro Cityringen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn til By & Havn. Selskabet skal varetage den fortsatte udvikling af Ørestad og arealer i Københavns Havn samt havnedriften samme sted. Med beslutningerne om Øresundsbroen, metroen og Ørestad havde Folketinget i tæt samarbejde med Københavns Kommune truffet beslutninger af væsentlig betydning for Københavns fortsatte udvikling. Ørestad City, og i bil kan man benytte sig af gode vejforbindelser, der binder Ørestad sammen med det øvrige København og Øresundsregionen. Helhedsplanen I overensstemmelse med Ørestadsloven, der blev vedtaget i 1992, indledte Ørestadsselskabet (det nuværende By & Havn) udviklingen af den nye bydel med at udskrive en international arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev afsluttet i Ørestad på 5 minutter Ørestad er en grøn bydel bygget op om natur og vand og med en god blanding af boliger, erhverv, uddannelse og kultur. Fra København City tager det 10 minutter i Metroen til 3 mnb tryksag.indd 3 28-11-2011 15:32:24

nen lægger i overordnede træk op til en bydel af høj international standard med byplan og arkitektur i topklasse. I den samlede helhedsplan for Ørestad er det overordnede krav, at den skal fremstå som et moderne modstykke til Københavns gamle centrum. At bydelen skal have en høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Ørestads fire kvarterer november 1994. I begyndelsen af 1995 var der offentlig debat om fire præmierede projekter, og på baggrund af denne debat blev det besluttet, at et forslag udarbejdet af et finsk arkitekthold (ARKKI) skulle danne grundlag for planlægningen. Høj standard Udviklingen af Ørestad foregår indenfor rammerne af den helhedsplan, som det finske arkitekthold vandt konkurrencen på. Helhedspla- En del af helhedsplanen handler om, hvordan Ørestad deles op i kvarterer med hvert deres særpræg. De fire kvarterer er Ørestad City, Ørestad Nord, Amager Fælled kvarteret og Ørestad Syd. Søer, kanaler og vandbassiner er med til at binde de enkelte kvarterer sammen. Integreret del af København Ørestads beliggenhed og trafikale tilgængelighed gør bydelen til en integreret del af det centrale københavnske byområde og bygges med det formål at bidrage til den langsigtede byudvikling i København. I Ørestad bliver der plads til byggeri, der på grund af sin størrelse, karakter eller omfang ikke ville kunne indpasses i Københavns eksisterende kvarterer. Ørestad nu og i fremtiden I 1995, blev arkitektkonkurrencen om Ørestads helhedsplan afsluttet, og det var startskuddet til at begynde at udvikle Ørestad. Siden er flere bygninger skudt op, og flere virksomheder er flyttet ind. I sommeren 2002 stod Københavns Universitets bygning klar til indflytning, og i 2004 flyttede de første beboere flyttet ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Siden åbnede 4 mnb tryksag.indd 4 28-11-2011 15:32:25

shoppingcentret Field s, grundsalget kom rigtig igang, virksomheder er flyttet til og privatpersoner er flyttet ind i lejlighedsbyggerierne. Ørestad er i fuld gang med at udvikle sig til en rigtig, fungerende bydel i København. By & Havn By & Havn I/S blev stiftet i oktober 2007. Interessentskabets formål er primært at udvikle arealerne i Ørestad og København Havn samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Ved stiftelsen af By & Havn er Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og Københavns Havn A/S nedlagt. BYLIV By & Havn har en afdeling BYLIV som arbejder med den menneskelige side af byens udvikling. Det usynlige kit, som får byen til at hænge sammen og gør Ørestad til et rart sted at opholde sig, besøge, bo og arbejde i. BYLIV hverdagsliv Ørestad Et godt byliv er afhængigt af de fysiske rammer men rammerne er ikke i sig selv nok til at skabe et levende byliv. Der skal også være et Ørestad udvikles de næste cirka 20 år Ørestad strækker sig over fem kilometer fra kanten af city til tæt på Københavns Lufthavn. Bydelens bredde er cirka 600 meter Det samlede areal er 310 hektar eller 3,1 mio. kvadratmeter Der kan bygges 3.1 mio. etagemeter i Ørestad Der er seks Metrostationer i Ørestad: Islands Brygge, DR Byen, Sundby, Bella Center, Ørestad og Vestamager Ørestad kommer til at rumme 60 % erhvervs- og kontorbyggeri, 20 % boliger og 20 % øvrigt byggeri til anvendelse for kultur, service, handel og institutioner 80.000 mennesker kommer til at arbejde i Ørestad 20.000 mennesker kommer til at bo i Ørestad Næsten 20.000 mennesker studerer allerede i Ørestad spændende hverdagsliv med et varieret udbud af kulturelle aktiviteter, idrætsmuligheder, foreningsliv, café- og butiksmiljø, gå-i-byen steder m.v. BYLIV arbejder tæt sammen med beboerne og andre kreative kræfter i Ørestad om at skabe de rigtige rammer. Her er både fokus på byens offentlige rum og på at åbne byens bygninger op, for at bruge de mange faciliteter, der ligger indendørs. Afdelingen arbejder med permanente og midlertidige tiltag, og med initiativer som retter 5 mnb tryksag.indd 5 28-11-2011 15:32:26

sig mod bydelens beboere og virksomheder og mod andre københavnere. BYLIV udvikler og gennemfører selv nogle af projekterne, men for at skabe et bæredygtigt byliv, som på sigt skal leve sit eget liv, sker det hovedsageligt i samarbejde med andre aktører. BYLIVs primære opgave er at hjælpe andre med at realisere deres ideer og ønsker og har derfor særligt fokus på etablering af netværk, foreningsliv m.m., som kan være med til at skabe et bæredygtigt byliv i Ørestad. PLUG N PLAY er et 25.000 kvadratmeter stort aktivitets- og idrætsområde i Ørestad Syd. Området er den perfekte ramme for aktivitet og leg for naboer og københavnere i alle aldre. PLUG N PLAY er gratis at benytte. Alle har adgang til området og der er altid åbent døgnet rundt året rundt. Gennemgangen af medieomtalen viser en usædvanligt positiv omtale i stort set alle tilfælde. Mange af omtalerne præsenterer anlægget med både flotte ord og billeder. Åbningen af anlægget ved HKH Kronprins Frederik afstedkom det hidtil største peak i medieomtale, men der har i hele perioden løbende været omtaler i medierne. En del af artiklerne om PLUG N PLAY sætter anlægget ind i en kontekst af Ørestads udvikling. Kendetegnende for de artikler er, at By & Havn er kommet til orde med redegørelser for de bystrategiske overvejelser bag anlægget, samt at de fleste andre kilder bakker op om den strategi. PLUG N PLAY 6 mnb tryksag.indd 6 28-11-2011 15:32:27

Der kan konstateres et direkte resultat af den positive medieomtale i form af flere besøgende på PLUG N PLAY. Ud af undersøgelsens stikprøveinterview med 22 brugere havde fem opsøgt anlægget første gang efter at have set anlægget omtalt i et medie. At anlægget er unikt skaber i sig selv stor og positiv opmærksomhed. Ud af de godt totredjedele af Ørestads beboere, som kender til anlægget, mener knap totredjedele, at anlægget er med til at forbedre bydelens image. De interviewede ejendomsmæglere og developere er enige om, at PLUG N PLAY gør noget godt for bydelens image, og dermed også for områdets udvikling. Interessenterne er generelt glade for den signalværdi, der er i anlægget, og mener, at anlægget er med til at ændre bevidstheden i en positiv retning hos de, der besøger bydelen. PLUG N PLAY vurderes af både byudviklingseksperter og af interessenter i området at have en stærk og positiv identitet, som kan hjælpe med at brande området. Men det vurderes også, at der skal mere til, hvis det for alvor skal have betydning for bydelens image. Fig. 1: Antal brugere på syv dage Mandag 30/8 Tirsdag 31/8 Onsdag 25/8 Torsdag 19/8 Fredag 20/8 Lørdag 28/8 Søndag 12/9 174 359 149 160 223 432 158 Fig. 2: Anlæggets brugere fordelt på optællingstidspunkterne i procent Kl. 9.00 Kl. 11.00 Kl. 13.00 Kl. 15.00 Kl. 17.00 Kl. 19.00 Kl. 21.00 5,8 23,7 16 23,8 17,8 9,4 3,4 7 mnb tryksag.indd 7 28-11-2011 15:32:28

Zen Dezign Denne folder er udviklet i samarbejde med webbureauet Zen Dezign, som kan kontaktes på zendezign.dk, eller send en mail til info@zen.dk mnb tryksag.indd 8 28-11-2011 15:32:28