Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2018-2021 Referat 15. maj 2018 kl. 07:00 Udvalgsværelse 1 - Ekstraordinært møde Indkaldelse Søren P. Rasmussen Karsten Lomholt Henrik Bang Ib Carlsen Kasper Langberg Martin Vendel Nielsen Mette Schmidt Olsen Søren P. Rasmussen var fraværende. Fra forvaltningen deltog: Lene Magnussen (ref.) Dorte Spangsbo
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Oprettelse af FGU institution i Lyngby-Taarbæk 3 2
Punkt 1 Oprettelse af FGU institution i Lyngby-Taarbæk Resumé Som led i den lokale proces med at finde mulige placeringer af FGU institutioner, har Økonomiudvalget på mødet 5. april 2018 tilkendegivet interesse for, at der oprettes en FGU skole i kommunen, idet der kan skabes relevante faglige synenergier med eksisterende uddannelsesinstitutioner, ligesom der er geografiske og trafikale fordele. Med henblik på udarbejdelse af endelig indstilling til Undervisningsministeriet senest 1. juni 2018 er der i regi af KKR klyngesamarbejde udarbejdet 2 modeller for placering af FGU skoler i dækningsområde FGU Storkøbenhavn Nord. Forud for Borgmestermøde 31. maj 2018 - og med afsæt i nyeste afklaringer i processen - skal udvalget beslutte, om det fortsat ønsker, at der etableres en FGU skole i kommunen. De andre 7 forvaltninger i klyngesamarbejdet anbefaler, at der ikke oprettes en FGU i Lyngby men derimod kun i Ballerup/Herlev og Gladsaxe (model 1). Indstilling Forvaltningen foreslår, at det besluttes hvorvidt man fortsat ønsker en FGU skole i kommunen (model 2) eller om man skal anbefale kun at oprette skoler i Gladsaxe og Herlev/Ballerup (model 1). Sagsfremstilling Den 13. oktober 2017 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen medfører bl.a., at en række eksisterende forberedende uddannelser nedlægges, og at FGU (Forberedende Grunduddannelse) oprettes med virkning fra august 2019. Aftalen medfører endvidere, at der skal etableres nye institutioner og skoler i en lokal proces i regi af de regionale kommunale kontaktråd (KKR). Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU en vil bestå af tre spor: Almen grunduddannelse Produktionsgrunduddannelse Erhvervsgrunduddannelse Efter en lokal proces i regi af KKR opretter Undervisningsmnisteriet de nye FGU-institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Man forventer ca. 30 institutioner på landsplan. Hver institution kan have ét eller flere udbudssteder (kaldet skoler). Forventningen er, at der vil være ca. 90 skoler på landsplan, hvoraf de 30 udgør hovedsædet for en institution. Aftaleparterne lægger op til, at placeringen af skoler tager udgangspunkt i de nuværende placeringer af produktionsskoler og VUC-centre. Lokal proces Den lokale forankring i processen for oprettelse af institutioner og skoler er sikret ved, at kommunerne (KKR) med inddragelse af de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne kommer med forslag til dækningsområder (dvs. det område, som en institution skal dække) og placering af skoler. Ved placering af skoler tages afsæt i : Tilstrækkeligt elevgrundlag Geografisk nærhed til de unge Udgangspunkt i eksisterende bygninger Sammenhængende fagligt/pædagogiske skolemiljø 3
Plads til alle tre spor af FGU Lyngby-Taarbæk indgår i klyngesamarbejde med Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Ballerup og delvist Furesø, Egedal og Rudersdal (tilsammen dækningsområde FGU Storkøbenhavn Nord). For et dækningsområde gælder hovedreglen, at institutionen så vidt muligt bør dække et område med ca. 470 årselever. Beregningen af årselever er fastsat af Undervisningsministeriet som grundlag for alle kommuner. Beregningen af årselever tager højde for, at ikke alle elever vil skulle gå på en FGU skole i et helt år. KKR skal senest den 1. juni 2018 fremsende et samlet notat med ønsker til dækningsområder og forslag til placering af skoler til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter endelig beslutning om institutioner/dækningsområder inden udgangen af august 2018. Såfremt kommunerne i de enkelte klynger ikke kan blive enige om indstilling af placeringer af skoler, inddrages en af Undervisningsministeret udpeget opmand i processen mhp. udarbejdelse af endelig indstilling. Samarbejdet mellem kommunerne i Storkøbenhavn Nord I klyngesamarbejdet Storkøbenhavn Nord er der nedsat en administrativ styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Styregruppen har drøftet scenarier og muligheder samt indhentet datamateriale på antal unge, transportveje og placering af nuværende forberedende tilbud. Styregruppen har inddraget lederne for Ballerup-Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby (de skoler, der ligger i de otte kommuner i dag) i processen. Styregruppen har skitseret to modeller for skoleplaceringerne i FGU klynge Storkøbenhavn Nord (bilag). De to modeller er udarbejdet på baggrund af input fra de 8 kommuner, herunder tilkendegivelse fra Økonomiudvalget jf beslutning 5. april 2018. Endelig indstilling til Undervisningsministeriet skal drøftes på Borgmestermøde den 31.maj. I model 1 etableres en moderinstitution i Gladsaxe (det nuværende 10. klasses center og GXU) og en skole på den nuværende Ballerup-Herlev Produktionsskole. De to matrikler kan dække kapacitetsbehovet i klyngen (564 elever), og kan tages i brug med det samme. På begge matrikler er der mulighed for at etablere fagligt og økonomisk bæredygtige skolemiljøer, der understøtter alle tre FGU-spor. Samtidig er der attraktive transportmønstre for de unge. I model 2 etableres en moderinstitution i Gladsaxe samt skoler på hhv. Ballerup-Herlev produktionsskole og Campus Lyngby Knord/Tec. En FGU i Lyngby etableres i første omgang i eksisterende lokaler på Knord og TEC. I modellen er det beskrevet, almensporet eller dele af det kan afvikles på VUC Lyngby, da der på Knord/TEC ikke er kapacitet nok til at afvikle alle tre spor. I alt vil der være plads til ca. 100-125 elever i Lyngby. Også i denne model vurderes at være attraktive transportmønstre for de unge. Det skal bemærkes, at forudsætningerne for beskrivelse af model 2 har ændret sig siden styregruppen udarbejdede denne, idet der muligvis alligevel er plads til at rumme samtlige tre spor på Knord/TEC i Lyngby. De øvrige kommuner i klyngen har anbefalet model 1. Det er kommunernes vurdering, at der ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag til model 2. Hvis der etableres en skole med 100-125 elever i Lyngby, vil det have den konsekvens, at de to øvrige skoler ikke har tilstrækkeligt elevgrundlag til at udnytte matriklernes kapacitet. Den opmærksomhed forstærkes yderligere af, at 100-125 elever ikke er nok til et fagligt og økonomisk bæredygtigt skolemiljø med tre spor jf. Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Matriklen i Lyngby vil derfor skulle udvides, hvilket dels vil kræve nybyggeri, og dels vil reducere elevgrundlaget til de to øvrige matrikler yderligere. Den kommunale økonomi forbundet med FGU-elever er betydelig. Det kan ikke anbefales at etablere en overkapacitet. Forvaltningen deler de andre kommuners bekymring. 4
Medieskolens bestyrelse har påpeget det hensigtsmæssige i, at der oprettes 3 skoler i klyngen (model 2). Både ud fra pædagogiske hensyn (med fokus på det pædagogisk forsvarlige i mindre enheder) og transportmæssige hensyn, men også ud fra foreløbige tal for målgruppens størrelse og nuværende bopæl. Derudover påpeger Medieskolens bestyrelse, at der i de nuværende bygninger på Knord/TEC er plads til 100-125 elever, hvilket anskues som den ideelle skolestørrelse ud fra et hensyn til målgruppen for en FGU. Medieskolens oplæg til oprettelse af FGU i Lyngby er vedlagt i bilag. Vedlagt i bilag er endvidere transportafstanden opgjort for de to modeller. Klyngen er økonomisk bæredygtig i begge modeller (bilag). I økonomibilaget er regnet minimumsudgifterne til at drive skolerne i de to modeller. Beregningen er foretaget af økonomigruppen under KKR og er en absolut minimumsmodel. Differencen mellem indtægter og udgifter skal således gå til øvrige udgifter udover absolutte minimumsudgifter. Det bør samtidig bemærkes, at beregningen er et absolut groft skøn, eksempelvis afhænger udgifter til bygningsdriften af de valgte matrikler. Evt. salg af Medieskolen I relation til Medieskolens ejerskab af det areal, skolen ligger på (Firskovvej nr. 4), kan det oplyses, at grunden er (videre)solgt i år 2000 af ekstern ejer til Medieskolen. Grunden er formentlig solgt af kommunen i 1986, i hvilken forbindelse der er indført en deklaration om hjemfaldspligt i 2060. Skolen har ikke (i modsætning til andre på Firskovvej med samme deklaration) frikøbt sig. Jf. lovforslag L 200 Forslag til lov om institutioner for forberedende grunduddannelse vil aktiver/passiver forbundet med aktivitet til målgruppen på de eksisterende forberedende tilbud i et dækningsområde overdrages til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse. Lovgrundlag Lovforslag forventes endelig vedtaget ultimo maj 2018. Økonomi Overordnet oplæg til finansiering Økonomien er således, at hver skole får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. (institutionen får ca. 4 mio. kr.). Hertil får institutionen en takst pr. elev på 78.650 kr. og en udslusningstakst på 15.000 kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65%. For en kommune koster en elev, der udsluses således ca. 61.000 kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Skoleydelsen svarer til uddannelseshjælp for uddannelsesparate for de 18+ årige og som er 1.516 kr. for de under 18-årige. Beslutningskompetence Økonomiudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 15. maj 2018 Udvalget anbefaler, at det indstilles til KKR, at der arbejdes videre med model 2 med henvisning til de geografiske, trafikale og pædagogiske fordele ved at oprette en FGU skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. 5
Bilag MODEL 1 MODEL 2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Transportafstand til kommende FGU-skoler, FGU storkøbenhavn nord, model 1 Transportafstand til kommende FGU-skoler, FGU storkøbenhavn nord, model 2 FGU økonomi 6
Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 1) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni 2018. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev og Ballerup Kommune indgår i dækningsområdet FGU Storkøbenhavn Nord. Derudover indgår et geografisk afgrænset skoledistrikt fra henholdsvis Egedal, Rudersdal og Furesø Kommune. De tre kommuner samarbejder i retning af to forskellige klynger, og indgår således med geografisk afgrænsede skoledistrikter i FGU Storkøbenhavn Nord. Bilag 1. Kort over FGU Storkøbenhavn Nord Bilag 2. Postnumre i Furesø, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord De pågældende skoledistrikter er: Furesø indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer Værløse. Det drejer sig om 18 årselever ud af kommunens 56 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU Sjælsø, hvor 31 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra postnummer Værløse, mens de resterende 69 procent er fra Farum. Rudersdal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg. Det drejer sig om 30 årselever ud af kommunens 62 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 48 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre, mens de resterende 52 procent er fra Birkerød. Egedal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø. Det drejer sig om 34 årselever ud af kommunens 64 Bilag 3. Postnumre i Rudersdal, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord Bilag 4. Postnumre i Egedal, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord 1
årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 53 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre. Når elever fra de tre delte kommuner visiteres til FGU, vil det afgørende for deres skoleplacering være, hvorvidt de har bopælsadresse i det ovenfor afgrænsede geografiske område, der hører til FGU Storkøbenhavn Nord. Vedhæftet er et kortmateriale, der viser dækningsområdet: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev, Ballerup, postnummer 3500 Værløse i Furesø, postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal samt postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal. På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? I alt er der 564 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet med to dertil hørende matrikler. Der foreslås institutioner placeret på følgende adresser: Nuværende 10. klassecenter og ungdomsskole GXU * (moderinstitution) Gladsaxevej 198 2860 Søborg På denne adresse er der to kapacitetsmuligheder alt afhængig af, hvor store dele af ejendommen, man ønsker at benytte til FGU-institutionen: a) Plads til 300 årselever dele af ejendommen b) Plads til 520 årselever hele ejendommen Begge kapacitetsmuligheder vil kunne anvendes uden anlægsomkostninger af væsentligt omfang, og er umiddelbart indflytningsklare. Ballerup-Herlev Produktionsskole (skole) Lautrupvej 6 2750 Ballerup På denne adresse er der plads til 300 årselever uden yderligere ombygninger. 2
Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? * En alternativ placeringsmulighed i Gladsaxe er den tidligere kommunale ungdomsskole (den står pt. tom) på Gladsaxevej 315, 2860 Søborg. På denne adresse vil der være plads til 200 årselever. Hovedhensynet bag forslaget er at skabe et attraktivt skoletilbud af en størrelse, der giver en fagligt og økonomisk bæredygtig drift, herunder understøttelse af alle tre FGU-spor på alle matrikler. Det er vægtet højt at placere skoler der, hvor flest unge bor, og at understøtte eksisterende ungemiljøer. Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby indgår i den foreslåede institution. Aktiviteten på Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby placeres fysisk i moderinstitutionen i Gladsaxe. De deltagende kommuner har i dag (i større og mindre grad) elever i FGU-målgruppen i følgende institutioner: Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby, VUC Lyngby, KVUC København, HF & VUC København Syd, HF & VUC København Syd, Amager, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg, HF & VUC Nordsjælland, Nordvestsjællands HF & VUC, VUC Roskilde, VUC Roskilde, Greve afdelingen, VUC Storstrøm, Vestegnen HF & VUC, Ballerup Sprogcenter, Projektskolen Grennesminde, Studieskolen i København, Produktionsskolen K-U-B-A, AFUK s Produktionsskole, Idrætsakademiet, Glostrup/Albertslund Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen Brøndby, Hvidovre Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen og Produktionsskolen i Greve/Høje Taastrup. Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre Det må forventes, at der skal udspaltes aktivitet fra flere af disse institutioner. En konkret vurdering afventer Undervisningsministeriets beregningsnøgle. Med en kapacitet på mellem 200 og 520 elever, vil ejendommen i Gladsaxe kunne rumme alle tre spor i FGU en, uanset hvilken matrikel, der vælges. Det samme gælder Ballerup-Herlev Produktionsskole, der har en kapacitet på 300 elever. Dermed vil begge matrikler have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskab, aktiviteter på tværs af hold og spor samt økonomisk bæredygtighed. Bilag 5. Samlet FGU økonomi 3
økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Begge ejendomme har været eller bliver brugt til skole for unge, hvorfor der er lokaler til forskellige undervisningsformer både i værksteder og i mere traditionelle klasserum. Der er på begge adresser også fællesfaciliteter ude og inde samt mulighed for kantinedrift. Den samlede FGU-økonomi for FGU Storkøbenhavn Nord er belyst i vedlagte bilag. Klyngen vurderes at være både fagligt og økonomisk bæredygtig- Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: 65 elever i Lyngby Tårbæk 76 elever i Gentofte 155 elever i Gladsaxe 63 elever i Herlev 123 elever i Ballerup 30 elever i Rudersdal (ud af samlet set 62 for hele kommunen * ) 18 elever i Furesø (ud af samlet set 56 for hele kommunen * ) 34 elever i Egedal (ud af samlet set 64 for hele kommunen * ) Samlet giver det: 564 årselever Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenstående tal. Vi har i dette materiale valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets beregningsforudsætninger. Det understreges dog, at de faktiske elevbevægelser bør følges tæt fremadrettet, blandt andet under hensyntagen til faldende ungdomsårgange og en eventuel ny 10. klasses konstruktion med henblik på at FGU institutioner også fremadrettet har en dimensionering, der muliggør fagligt og økonomisk bæredygtig skoledrift. * Tallet er beregnet med udgangspunkt i den procentuelle andel af potentielle FGUelever (optalt ved datatræk fra UU), der bor i det geografiske område, der skal høre til 4
3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. FGU Storkøbenhavn Nord. Se ovenfor under spørgsmål 1. Der har været nedsat en styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Styregruppen mødtes 19.4 med de berørte institutioners ledere. Institutionernes ledere har bidraget til at kvalificere dette skema, herunder bidraget med kapacitetsanalyse af eksisterende bygningsmasse. Der har endvidere været bilaterale drøftelser med institutionernes ledere. Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. Borgmesterbeslutningen om FGU er behandlet politisk i kommunerne i de relevante fagudvalg i de otte kommer. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag. Som det kan ses af nedenstående samt af vedlagte kortbilag ligger begge matrikler stationsnært, hvorfor eleverne i optageområdet vil opleve at have gode transportforhold. Nogle elever vil dog opleve en længere transportvej, når Medieskolen i Lyngbys aktivitet lægges ind under matriklen i Gladsaxe. Det skal dog bemærkes, at 36 af Medieskolens nuværende 77 elever kommer fra FGU Klynge Nord, og ikke FGU Klynge Storkøbenhavn, hvorfor de under alle omstændigheder vil blive visiteret til andre skoletilbud. I Gladsaxe ligger begge ejendomme på Gladsaxevej, som er en central trafikal åre i kommunen, også for den offentlige transport. Begge ejendomme ligger i umiddelbar nærhed af Gladsaxe Trafikplads, hvor flere s-busser stopper, og i fremtiden vil den kommende letbane gøre adgangen til adresserne endnu bedre også for elever fra omegnskommunerne. De unge i Gladsaxe udgør den største målgruppe for FGU i dækningsområdet, og med den centrale placering i Gladsaxe Kommune vil en Bilag 6. Sagsfremstilling til fagudvalgene. Bilag 7. Transportveje, Gladsaxe Bilag 8. Transportveje, Ballerup-Herlev Produktionsskole 5
kommende skole være let tilgængelig for kommunens unge. Ballerup-Herlev Produktionsskole ligger godt transportmæssigt med S-toget, hvor eleverne kan tage Frederikssundslinjen. Eleverne tager desuden E- og S-busserne til Ballerup Station, og derefter bus 350S, der går lige til døren. Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til den offentlige transport. 6
Skabelon til brug for KKR s forslag til dækningsområder og institutions- og skoleplaceringer for Forberedende Grunduddannelse (MODEL 2) Skabelonen skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets udsendte brev af 12. januar, der opstiller kriterier for den lokale proces. Der skal indsendes en udfyldt skabelon for hvert forslag til dækningsområde. Materialet skal være Undervisningsministeriet i hænde senest kl. 12 den 1. juni 2018. Emne Besvarelse Bemærkninger/ Vedhæftede dokumenter 1. Dækningsområdet og institutions- og skoleplaceringer Hvilke kommuner indgår i forslaget til dækningsområde, og hvor mange skoler foreslås oprettet inden for dækningsområdet? Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev og Ballerup Kommune indgår i dækningsområdet FGU Storkøbenhavn Nord. Derudover indgår et geografisk afgrænset skoledistrikt fra henholdsvis Egedal, Rudersdal og Furesø Kommune. De tre kommuner samarbejder i retning af to forskellige klynger, og indgår således med geografisk afgrænsede skoledistrikter i FGU Storkøbenhavn Nord. Bilag 1. Kort over FGU Storkøbenhavn Nord Bilag 2. Postnumre i Furesø, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord De pågældende skoledistrikter er: Furesø indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer Værløse. Det drejer sig om 18 årselever ud af kommunens 56 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU Sjælsø, hvor 31 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra postnummer Værløse, mens de resterende 69 procent er fra Farum. Rudersdal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg. Det drejer sig om 30 årselever ud af kommunens 62 årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 48 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre, mens de resterende 52 procent er fra Birkerød. Egedal indgår i FGU Storkøbenhavn Nord med eleverne fra postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø. Det drejer sig om 34 årselever ud af kommunens 64 Bilag 3. Postnumre i Rudersdal, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord Bilag 4. Postnumre i Egedal, der indgår i FGU Storkøbenhavn Nord 1
årselever i UVM s opgørelse. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i tal fra UU, hvor 53 procent af kommunens nuværende elever i målgruppen er fra de pågældende postnumre. Når elever fra de tre delte kommuner visiteres til FGU, vil det afgørende for deres skoleplacering være, hvorvidt de har bopælsadresse i det ovenfor afgrænsede geografiske område, der hører til FGU Storkøbenhavn Nord. Vedhæftet er et kortmateriale, der viser dækningsområdet: Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Herlev, Ballerup, postnummer 3500 Værløse i Furesø, postnummer 2765 Smørum og 3670 Veksø i Egedal samt postnummer 2840 Holte, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk og 2942 Skodsborg i Rudersdal. På hvilken/hvilke adresse/adresser foreslås institutionen og institutionens skoler placeret? I alt er der 564 årselever i målgruppen. Der foreslås oprettet en moderinstitution i dækningsområdet med to dertil hørende matrikler. Der foreslås institutioner placeret på følgende adresser: Nuværende 10. klassecenter og ungdomsskole GXU * (moderinstitution) Gladsaxevej 198 2860 Søborg På denne adresse er der to kapacitetsmuligheder alt afhængig af, hvor store dele af ejendommen, man ønsker at benytte til FGU-institutionen: a) Plads til 300 årselever dele af ejendommen b) Plads til 520 årselever hele ejendommen Begge kapacitetsmuligheder vil kunne anvendes uden anlægsomkostninger af væsentligt omfang, og er umiddelbart indflytningsklare. Ballerup-Herlev Produktionsskole (skole) Lautrupvej 6 2750 Ballerup På denne adresse er der plads til 300 årselever uden yderligere ombygninger. Der er 2
april 2018 indskrevet 230 elever. Campus Lyngby Knord /Tec (skole) Gyrithe Lemches vej 2800 Kgs. Lyngby Produktionsskolen Medieskolen Lyngby (Firskovvej 4, 2800 Lyngby) har i dag plads til 84 elever. April 2018 er der indskrevet 77 elever. Medieskolen Lyngby er for nuværende for lille til at oppebære en skolematrikel med tre spor. Det foreslås derfor, at FGU i Lyngby i første omgang etableres i eksisterende lokaler på Knord og TEC. Almensporet eller dele af det kan afvikles på VUC Lyngby. I alt vil der være plads til ca. 100 elever. 100 elever er imidlertid heller ikke nok til en bæredygtig skolematrikel med 3 spor. På længere sigt kan et nyt byggeri af en samlet FGU skole derfor tænkes ind som en integreret del af Campus miljøet på Gyrithe Lemches vej/lundtofte vej. Beslutning om eventuelt nybyggeri træffes af den kommende permanente bestyrelse, der tiltræder 1. marts 2019. Dette vil kræve fornyet ministergodkendelse. En eventuel beslutning herom bør træffes på grundlag af grundige analyser af elevgrundlaget i optageområdet, herunder med hensyntagen til faldende størrelse på ungdomsårgangene samt søgemønstre til den nye 10. klasse, således at der kun etableres nybyggeri i det samlede optageområde såfremt elevgrundlaget kan bære det. Det bemærkes, at såfremt der etableres tre matrikler i FGU Storkøbenhavn Nord, vil Ballerup-Herlev Produktionsskole og lokationen i Gladsaxe oppebære færre elever, end de har kapacitet til. Med 100 elever i Lyngby, vil der være 232 elever til Ballerup Herlev Produktionsskole (der har en maksimal kapacitet på 300 elever) og 232 elever til Gladsaxe (der har en maksimal kapacitet på 520 årselever). Såfremt der bygges en ny, stor skole i Lyngby, vil elevantallet på Ballerup-Herlev Produktionsskole og i Gladsaxe skulle yderligere reduceres. * En alternativ placeringsmulighed i Gladsaxe er den tidligere kommunale ungdomsskole (den står pt. tom) på Gladsaxevej 315, 2860 Søborg. På denne adresse vil der være plads til 200 årselever. 3
Hvilke hovedhensyn har ligget bag det foreliggende forslag om etablering af dækningsområdet og beslutningen om institutions- og skoleplaceringer? Hovedhensynet bag forslaget er at skabe et attraktivt skoletilbud. Model 2 indebærer, at der er skolematrikler på tre lokationer, hvilket giver attraktive transportforhold for eleverne. Som beskrevet ovenfor vil der i model 2 være udfordringer ift. den faglige og økonomiske bæredygtighed, idet 100 elever i Lyngby ikke er nok til en bæredygtig matrikel. Såfremt der bygges ud i Lyngby, vil det reducere elevmængden på de to øvrige matrikler. Hovedhensynet i model 2 er således transportafstande. 2. Fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø Hvilke eksisterende institutioner forventes at skulle indgå i den foreslåede institution, og hvilke eksisterende institutioner forventes at udspalte aktivitet mv. til institutionen? Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby indgår i den foreslåede institution. Aktiviteten på Medieskolen i Lyngby og VUC Lyngby placeres fysisk i moderinstitutionen i Gladsaxe. De deltagende kommuner har i dag (i større og mindre grad) elever i FGU-målgruppen i følgende institutioner: Ballerup Herlev Produktionsskole, Medieskolen i Lyngby, VUC Lyngby, KVUC København, HF & VUC København Syd, HF & VUC København Syd, Amager, VoksenUddannelsescenter Frederiksberg, HF & VUC Nordsjælland, Nordvestsjællands HF & VUC, VUC Roskilde, VUC Roskilde, Greve afdelingen, VUC Storstrøm, Vestegnen HF & VUC, Ballerup Sprogcenter, Projektskolen Grennesminde, Studieskolen i København, Produktionsskolen K-U-B-A, AFUK s Produktionsskole, Idrætsakademiet, Glostrup/Albertslund Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen Brøndby, Hvidovre Produktionsskole, Produktionsskolen Møllen og Produktionsskolen i Greve/Høje Taastrup. Ifølge den politiske aftale skal hver skole i udgangspunkt indeholde alle tre spor af FGU, og der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at Det må forventes, at der skal udspaltes aktivitet fra flere af disse institutioner. En konkret vurdering afventer Undervisningsministeriets beregningsnøgle. Med en kapacitet på mellem 200 og 520 elever, vil ejendommen i Gladsaxe kunne rumme alle tre spor i FGU en, uanset hvilken matrikel, der vælges. Det samme gælder Ballerup-Herlev Produktionsskole, der har en kapacitet på 300 elever. Bilag 5. Samlet FGU økonomi 4
kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer og til at sikre økonomisk bæredygtighed. Hvorledes lever skolerne op til dette? Hvis en skole pr. 1.8.2019 på grund af afstand mellem skolens bygninger ikke vil opleves som et et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø bedes særskilt redegjort for, hvordan det kan etableres hurtigst muligt. Hvilket forventet årselevtal ligger til grund for den samlede institution og for de enkelte skoler? Redegør for beregningsforudsætningerne. Dermed vil begge matrikler have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskab, aktiviteter på tværs af hold og spor samt økonomisk bæredygtighed. Begge ejendomme har været eller bliver brugt til skole for unge, hvorfor der er lokaler til forskellige undervisningsformer både i værksteder og i mere traditionelle klasserum. Der er på begge adresser også fællesfaciliteter ude og inde samt mulighed for kantinedrift. Matriklen i Lyngby vil på kort sigt have 100 elever, og derfor ikke have tilstrækkelig volumen til at være fagligt og økonomisk bæredygtig. Der kan derfor tænkes i udbygningsmuligheder, idet det dog bør medtænkes, at elevgrundlaget til de to øvrige matrikler i givet fald vil blive reduceret. Den samlede FGU-økonomi for FGU Storkøbenhavn Nord er belyst i vedlagte bilag. Klyngen som helhed vurderes at være både fagligt og økonomisk bæredygtig. Undervisningsministeriets estimat over antallet af FGU elever i målgruppen er: 65 elever i Lyngby Tårbæk 76 elever i Gentofte 155 elever i Gladsaxe 63 elever i Herlev 123 elever i Ballerup 30 elever i Rudersdal (ud af samlet set 62 for hele kommunen * ) 18 elever i Furesø (ud af samlet set 56 for hele kommunen * ) 34 elever i Egedal (ud af samlet set 64 for hele kommunen * ) Samlet giver det: 564 årselever Ungdommens Uddannelsesvejlednings estimater adskiller sig en smule fra ovenstående tal. Vi har i dette materiale valgt at tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets beregningsforudsætninger. Det understreges dog, at de faktiske elevbevægelser bør følges tæt fremadrettet, blandt andet under hensyntagen til faldende ungdomsårgange og en eventuel ny 10. klasses konstruktion med henblik på at FGU institutioner også fremadrettet har en dimensionering, der muliggør fagligt og økonomisk bæredygtig skoledrift. 5
3. Den lokale proces Redegør for, hvordan den lokale proces om etablering af dækningsområder og institutionsog skoleplaceringer har været tilrettelagt; herunder om inddragelsen af de eksisterende institutioner 4. Offentlig transport Hvordan vurderes placeringen af skolerne samlet set at påvirke transportforholdene for målgruppen i dækningsområdet? Redegør for, hvordan de foreslåede placeringer af skoler vil være tilgængelige med offentlig transport. * Tallet er beregnet med udgangspunkt i den procentuelle andel af potentielle FGUelever (optalt ved datatræk fra UU), der bor i det geografiske område, der skal høre til FGU Storkøbenhavn Nord. Se ovenfor under spørgsmål 1. Der har været nedsat en styregruppe bestående af de otte kommuners direktører. Styregruppen mødtes 19.4 med de berørte institutioners ledere. Institutionernes ledere har bidraget til at kvalificere dette skema, herunder bidraget med kapacitetsanalyse af eksisterende bygningsmasse. Der har endvidere været bilaterale drøftelser med institutionernes ledere. Der har den 7. februar og 15. marts 2018 været holdt borgmestermøde i KKR Hovedstaden om FGU, hvor borgmestrene drøftede baggrund, status og den videre proces. Sideløbende med borgmestermøderne i KKR Hovedstaden, er der nedsat en administrativ arbejdsgruppe i KKR regi. Derudover har det været nedsat en økonomisk arbejdsgruppe, som har udarbejdet beregninger på bl.a. forudsætninger for en bæredygtig institution, økonomiske konsekvenser på kort og lang sigt, mv. Borgmesterbeslutningen om FGU er behandlet politisk i kommunerne i de relevante fagudvalg i de otte kommer. Sagsfremstillingen er vedlagt som bilag. Som det kan ses af nedenstående samt af vedlagte kortbilag ligger begge matrikler stationsnært, hvorfor eleverne i optageområdet vil opleve at have gode transportforhold. Nogle elever vil dog formentlig opleve en længere transportvej, når aktiviteten på Ballerup-Herlev Produktionsskole nedskaleres. I Gladsaxe ligger begge ejendomme på Gladsaxevej, som er en central trafikal åre i kommunen, også for den offentlige transport. Begge ejendomme ligger i umiddelbar nærhed af Gladsaxe Trafikplads, hvor flere s-busser stopper, og i fremtiden vil den kommende letbane gøre adgangen til adresserne endnu bedre også for elever fra omegnskommunerne. De unge i Gladsaxe udgør den største målgruppe for FGU i dækningsområdet, og med den centrale placering i Gladsaxe Kommune vil en kommende skole være let tilgængelig for kommunens unge. Bilag 6. Sagsfremstilling til fagudvalgene. Bilag 7. Transportveje, Gladsaxe Bilag 8. Transportveje, Lyngby Bilag 9. Transportveje, Ballerup-Herlev Produktionsskole 6
I Lyngby ligger Campus Lyngby K Nord stationsnært. Eleverne bruger B og E-linjen på S-togsnettet samt adskillige S-togs-busser. Ballerup-Herlev Produktionsskole ligger godt transportmæssigt med S-toget, hvor eleverne kan tage Frederikssundslinjen. Eleverne tager desuden E- og S-busserne til Ballerup Station, og derefter bus 350S, der går lige til døren. Vedlagte kortbilag viser skolernes placering i forhold til den offentlige transport. 7
Beskæftigelses- og integrationsudvalget Lyngby-Taarbæk Kommune Indledning: Udgangspunktet for at ansøge om en FGU-skole i Lyngby-Taarbæk er, at de strukturelle rammer for FGU bør indrettes efter de unge og ikke omvendt. Det er centralt for de unges mulighed for at påbegynde og gennemføre en FGU, at skolen ikke ligger for langt væk, hvilket den vil gøre, hvis unge fra Lyngby-Taarbæk skal tage til Gladsaxe eller Ballerup. For at sikre de bedst mulige geografiske placeringer til de nye FGU-skoler og institutioner nævnes det eksplicit i den politiske aftale, at placeringen af FGU-skolerne skal tage udgangspunkt i eksisterende bygninger fra bl.a. produktionsskolerne og VUC Målet er naturligvis at understøtte den lokale forankring, også i Lyngby-Taarbæk, af ambitionen om, at alle unge skal have en uddannelse. Institutionerne skal huse FGU, som samler og forbedrer de eksisterende forberedende tilbud, således, at der bygges videre på de nuværende tilbuds viden, erfaringer og pædagogik, ligesom ansatte og eksisterende bygninger, herunder særligt fra produktionsskolerne, vil være grundpillen i de nye FGU-institutioner. De lokale forslag til placering af skoler skal derfor sikre en geografisk dækning af skoler, som i udgangspunktet ikke må være ringere end dækningen af produktionsskoletilbuddet i dag. Det skal ske under hensyn til bl.a. de lokale transportforhold og den konkrete afstand mellem bopæl, herunder evt. ungdomsbolig eller lignende, og skole, så eleverne har gode muligheder for at følge undervisningen. Hvilket netop er tilfældet i Lyngby-Taarbæk, hvor produktionsskolen Medieskolen og VUC Lyngby sammen med værkstedsfaciliteter på KNORD/TEC kan opfylde de krævede tre undervisningsspor i FGU: et alment, et produktionsspor og et EGU-spor. 1. I den 4- årige overgangsperiode: En FGU-skole i Lyngby vil fra startdatoen den 1. august 2019 kunne fungere ud fra disse parametre: Elevgrundlaget: I flg. tal fra Undervisningsministeriet forventes der at være 65 elever fra Lyngby- Taarbæk og yderligere 76 fra Gentofte og 30 fra Rudersdal i målgruppen for FGU i alt 171. Det tal svarer til oplyste tal fra UU Nord og UU Sjælsø, hvor knapt 150 elever er i gang med forberedende tiltag i 2017. (Over året 2017 var der knapt 70 elever fra de tre kommuner indskrevet alene på Medieskolen og i efteråret 2017 var der tilsvarende ca. 180 AVU-elever og 175-FVU-elever indskrevet på VUC Lyngby tal omfatter også over 25-årige! Her er ikke omregnet i årselevtal). Et realistisk scenarie vil være 50-60 elever til almen, 40-50 elever til 3-4 produktionsværksteder og 10-15 elever til EGU. Det giver en skolestørrelse på 100-125 elever. Totalt set forventer Undervisningsministeriet 560 elever i målgruppen for vores dækningsområde. Gennemsnitligt forventes en institution på landsplan at omfatte 470 elever.
Bygninger: Medieskolens bygninger på Firskovvej kan anvendes i en vis udtrækning, men der er ikke er plads til almen undervisning, nye og mere pladskrævende værksteder eller mulighed for kantine, som loven foreskriver. KNORD på Lundtoftevej har mulighed for at afgive plads til en FGU skole i opstart ved at inddrage 5-6 lokaler i på C-gangen, der ligger i et afgrænset område, der kan opleves som en skole i skolen. KNORD og TEC har givet tilsagn om, at en FGU-skole kan låne værkstedsfaciliteter, og VUC Lyngby kan bidrage med fx undervisningslokale til naturfag. Der er kantine på matriklen. Pædagogisk: Det er ikke forsvarligt at danne for store skoleenheder til denne type elever. Produktionsskolepædagogikken, der er et bærende element i den politiske aftale, tager netop udgangspunkt i mindre enheder, hvor eleverne kan overskue kammerater, lærere, vejleder og leder og omvendt. Med en placering på KNORD vil FGU-eleverne blive en del af et aktivt ungdoms- og studiemiljø, der kan inspirere til at gå videre i uddannelsessystemet. Samtidig vil pædagogikken og organiseringen i overgangsperioden kunne tilpasses i takt med de indhøstede erfaringer. Transportmæssigt: Bygninger på Firskovvej ligger i det centrale Lyngby, der som trafikalt knudepunkt er centrum for mange S-tog og busruter fra alle verdenshjørner. Transportmulighederne til KNORD (og DTU) er også fine med adskillige busruter, både sydfra fra Lyngby station og nordfra. Erfaringen fra Medieskolen har vist, at der stadig er en del elever, der ud fra faglige ønsker vælger at tage langt for at få et specielt værksted. Gruppen er blevet markant mindre de eneste 5 år. Hovedparten af eleverne kommer fra Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal. Det er unge, der har haft det svært i folkeskolen, unge, der døjer med familieproblemer, unge med diagnoser (ikke mindst angst og depression) og unge med misbrug. De skal ikke ud på længere rejser end højst nødvendigt. 2. På længere sigt: Den midlertidige FGU-Skole på KNord vil kunne overgå som en permanent FGU-skole fra den 1. august 2023, når forsøgsperioden er udløbet, ud fra disse parametre: Elevgrundlaget: I forhold til den politiske formål og intentionen med FGU-loven må det forventes, at der i overgangsperioden, måske af økonomiske årsager, vil være et lille forbehold fra kommunerne mod at sende elever i FGU. Når FGU en, i tæt samarbejde med den kommunale ungeindsats kommer rigtigt i gang, må det forventes, at der kommer et stabilt elevgrundlag (konjunkturafhængigt som i dag), Dette tætte samarbejde skulle gerne resultere i, at endnu flere unge kommer i uddannelse eller arbejde. Bygninger: På baggrund af de indhøstede erfaringer kan provenuet fra salg af ejendommen på Firskovvej anvendes til at investere i et permanent byggeri på uddannelsescampus en på Gyrithe Lemches Vej. På den måde vil provenuet fra salg af ejendommen på Firskovvej komme Lyngby-Taarbæks og andre kommuners unge til gavn, ligesom det uddannelsesmæssigt vil lukke hullet i Vidensbystrategien, idet Lyngby-Taarbæk med en FGU-skole vil kunne tilbyde uddannelse på alle niveauer.
Pædagogisk: En samling af FGU-aktiviteterne på Gyrithe Lemches Vej vil dels betyde, at der kan opbygges et stabilt ungdoms- og studiemiljø, tilpasset målgruppen og dels, at opførelsen af de nye bygninger - med salgsprovenuet i baghånden vil være delvis finansieret og at byggeriet med hensyn til indretning og udstyr kan få en høj kvalitet i forhold til at opfylde FGU-lovens krav. Transportmæssigt: En permanent FGU-skole i Lyngby på Gyrithe Lemches Vej, vil foruden de førnævnte busruter syd- og nordfra, fra 2024 kunne blive betjent med Letbanen, der vil have stoppested på Anker Engelundsvej på DTU - 300 m fra FGU-skolen. Det vil betyde, at FGU-skolens rekrutteringsgrundlag vil blive udvidet, da det vil blive lettere for unge fra hele dækningsområdet at tage med Letbanen til FGU-skolen på Gyrithe Lemches Vej. I bestyrelsen har vi forstået, at der er 2 modeller i spil i dækningsområdet: Model 1 med to matrikler i hhv. Gladsaxe og Ballerup og Model 2 med tre matrikler i Gladsaxe, Ballerup og Lyngby. Der er udarbejdet en økonomimodel, som ikke viser markant forskel på den ene og den anden model. På nær Lyngby-Taarbæk har vi forstået, at de øvrige kommunale forvaltninger indstiller model 1 til deres forvaltninger. Det bliver i så fald 2 store skoler med 250-300 elever hver. Det er bestyrelsen enige om, ikke er hensigtsmæssigt, når man tænker på målgruppen og intentionen i den politiske aftale. Med ovenstående argumentation vil bestyrelsen på Medieskolen Lyngby kraftigt opfordre Lyngby-Taarbæk Kommune til at holde fast i, at de nordlige forstæder skal rumme 3 FGU-skoler. Problemstillingen behandlet på bestyrelsesmøde i Medieskolen Lyngby 24. april 2018 og indstillingen er tiltrådt af en enig bestyrelse. Dorete Dandanell, fmd., Anette Skafte, næstfmd., Peter Trostmann, DGO, Tony Sørensen, FOA, Rene van Laer, KNORD, Rasmus Frimodt, NEXT, Flemming Persson, medarb.repr.
Transportafstand med offentlig transport med skift til enten Ballerup Herlev Produktionsskole eller Gladsaxe FGU (model 1)
Transportafstand med offentlig transport med skift til enten Ballerup Herlev Produktionsskole, Gladsaxe FGU eller Medieskolen i Lyngby (model 2)
UVM ideal antagelser Matr. 1 Matr. 2 Matr. 3 Matr. 4 Samlet Kilde / antagelse Indtægter Antal elever 157 157 157 0 471 Samlet taxameter tilskud 78.650 12.348.050 12.348.050 12.348.050 0 37.044.150 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 78.650 Samlet udslusningstaxameter 15.000 1.648.500 1.648.500 1.648.500 0 4.945.500 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 70 pct gennemfører 10.500 Grundtilskud - skole 3.400.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 7.219 Grundtilskud - institution 4.000.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 8.493 Samlede driftsindtægter 49.389.650 UVM beregning Udgift per årselev 100.000 15.700.000 15.700.000 15.700.000 0 47.100.000 UVM. Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner, side 1 mf Økonomigruppens beregning Ledelse, it, pedel support 1.500.000 1.500.000 1.500.000 0 4.500.000 Lærer input (1 lærer per 10 elever) 500.000 7.850.000 7.850.000 7.850.000 0 23.550.000 Nuværende ÅV Lærer: Årselev i produktionsskoler ligger omkring 1:8 Bygningsdrift og vedligehold 18.275 2.869.175 2.869.175 2.869.175 0 8.607.525 Baseret på regnskabstallene for produktionsskoler og erhvervsskoler i i Norsjælland udgift til bygningsdrift pr årselev 18275 kr. Anlægs investering 500.000 500.000 500.000 0 1.500.000 Anlægsinvestering per matrikel - 3 mio. kr. afbetalt over seksårig periode Udgifter til materialer 7.000 659.400 659.400 659.400 0 1.978.200 7000 kroner per årselev. Det antages at udgiften gælder 60% af elever da undervisningsmaterialer på produktionslinjen er finansieret via salg af ydelser Mad til elever 6.250 981.250 981.250 981.250 0 2.943.750 25 kr per elev per dag *250 åbne dage (= 6250 kr) * årselev * Samlede driftsudgifter 14.359.825 14.359.825 14.359.825 0 43.079.475 91463,85 Sammenligning Difference Indtægter 49.389.650 Udgifter UVM estimat 47.100.000 2.289.650 Udgifter økonomigruppens estimat 43.079.475 6.310.175
Model 1 (BHP + Gladsaxe matrikel) Matr. 1 Matr. 2 Matr. 3 Matr. 4 Samlet Kilde / antagelse Indtægter 10.106 Antal elever 300 264 564 Samlet taxameter tilskud 78.650 23.595.000 20.763.600 0 0 44.358.600 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 78.650 Samlet udslusningstaxameter 15.000 3.150.000 2.772.000 0 0 5.922.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø, her antages at 70% af årselever får fuldt taxameter 10.500 Grundtilskud - skole 1.700.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 3.014 Grundtilskud - institution 4.000.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 7.092 Samlede driftsindtægter 55.980.600 5.700.000 UVM beregning Udgift per årselev 100.000 30.000.000 26.400.000 0 0 56.400.000 UVM. Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner, side 1 mf Økonomigruppens beregning Ledelse, it, pedel support 1.500.000 1.500.000 0 0 3.000.000 Lærer input (1 lærer per 10 elever) 500.000 15.000.000 13.200.000 0 0 28.200.000 Nuværende ÅV Lærer: Årselev i produktionsskoler ligger omkring 1:8. Der antages højere elev:lærer ratio pga. almenlinie Bygningsdrift og vedligehold 18.275 5.482.500 4.824.600 10.307.100 Baseret på regnskabstallene for produktionsskoler og erhvervsskoler i i Norsjælland udgift til bygningsdrift pr årselev 18275 kr. Anlægs investering 500.000 500.000 0 0 1.000.000 Anlægsinvestering per matrikel - 3 mio. kr. afbetalt over seksårig periode Udgifter til materialer 7.000 1.260.000 1.108.800 0 0 2.368.800 7000 kroner per årselev. Det antages at udgiften gælder 60% af elever da undervisningsmaterialer på produktionslinjen er finansieret via salg af ydelser Mad til elever 6.250 1.875.000 1.650.000 0 0 3.525.000 25 kr per elev per dag *250 åbne dage (= 6250 kr) * årselev * Samlede driftsudgifter 25.617.500 22.783.400 0 0 48.400.900 85817,2 Sammenligning Difference Indtægter 55.980.600 Udgifter UVM estimat 56.400.000-419.400 Udgifter økonomigruppens estimat 48.400.900 7.579.700
Model 2 (BHP + Gladsaxe matrikel + Lyngby Medieskole) Matr. 1 Matr. 2 Matr. 3 Matr. 4 Samlet Kilde / antagelse Indtægter Antal elever 232 232 100 564 Samlet taxameter tilskud 78.650 18.246.800 18.246.800 7.865.000 0 44.358.600 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 78.650 Samlet udslusningstaxameter 15.000 2.436.000 2.436.000 1.050.000 0 5.922.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø, her antages at 70% af årselever får fuldt taxameter 10.500 Grundtilskud - skole 3.400.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 6.028 Grundtilskud - institution 4.000.000 Aftale om bedre veje til uddannelse og job, side 26 ø 7.092 Samlede driftsindtægter 57.680.600 UVM beregning Udgift per årselev 100.000 23.200.000 23.200.000 10.000.000 0 56.400.000 UVM. Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner, side 1 mf Økonomigruppens beregning Ledelse, it, pedel support 1.500.000 1.500.000 1.500.000 0 4.500.000 Lærer input (1 lærer per 10 elever) 500.000 11.600.000 11.600.000 5.000.000 0 28.200.000 Nuværende ÅV Lærer: Årselev i produktionsskoler ligger omkring 1:8. Der antages højere elev:lærer ratio pga. almenlinie Bygningsdrift og vedligehold 18.257 4.235.624 4.235.624 1.825.700 0 10.296.948 Baseret på regnskabstallene for produktionsskoler og erhvervsskoler i i Norsjælland udgift til bygningsdrift pr årselev 18275 kr. Anlægs investering 500.000 500.000 500.000 0 1.500.000 Anlægsinvestering per matrikel - 3 mio. kr. afbetalt over seksårig periode Udgifter til materialer 7.000 974.400 974.400 420.000 0 2.368.800 7000 kroner per årselev. Det antages at udgiften gælder 60% af elever da undervisningsmaterialer på produktionslinjen er finansieret via salg af ydelser Mad til elever 6.250 1.450.000 1.450.000 625.000 0 3.525.000 25 kr per elev per dag *250 åbne dage (= 6250 kr) * årselev * Samlede driftsudgifter 20.260.024 20.260.024 9.870.700 0 50.390.748 89345,3 Sammenligning Difference Indtægter 57.680.600 Udgifter UVM estimat 56.400.000 1.280.600 Udgitter økonomigruppens estimat 50.390.748 7.289.852